Septoria i hvede forsvarsreaktioner

Relaterede dokumenter
Hvede forsvarer sig aktivt mod sygdommen gråplet

Hvede forsvarer sig aktivt mod sygdommen gråplet

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse

Klimaforandring og svampe som meldug

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder

Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere

Vaccination af bygplanter

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium

Undervisningsbeskrivelse

Bell og de kommende nye SDHI fungicider

Ny viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges

Hvordan kan vi blive bedre til at bekæmpe Septoria?

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Plant-endophyte interactions: potentials and challenges

Konsulenttræf Nov 2017 Ditte Clausen

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg

Den danske gartneriforskning/uddannelse et bidrag til at løse udfordringer med pesticidforbrug, klimapåvirkning og konkurrenceevne

Korn. Dyrkning, kvalitetssikring, brød, novel food og bioenergi. Cerealienetværkets årsmøde 2006 i samarbejde med Dansk Cerealforening

Undersøgelse af patogen-forekomst i regnvand. Karsten Arnbjerg-Nielsen

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.

Læseplan for faget biologi

Status på gulrust hvad er

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

Ekstrakter - rammebevillinger

Undervisningsbeskrivelse

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Strobilurinresistens. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 233 Januar 2001

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

Hoveddata på bygsygdommenes biologi

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens

Undervisningsbeskrivelse

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Kartoffelafgiftsfonden

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen

Desinfektion risiko for resistens? Hvad er evidensen og hvordan fremtidssikrer vi?

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet

STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR SVAMPEBEKÆMPELSE I KORN

Kartoffelafgiftsfonden

FUNGICIDRESISTENS HOS SEPTORIASVAMPEN I HVEDE

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

Meldug er almindelig udbredt...

KARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017

Undervisningsbeskrivelse

Resistente bakterier

Kan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august Kl STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

Afrapportering for projektet Molekylær analyse af nye stivelseskartofler Slutrapport

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Kan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion?

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

IPM bekæmpelse af honningsvamp

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Undervisningsbeskrivelse

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

WEEDS-projektet (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion)

Projektbeskrivelse. Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt

planteværn Vejledning i

Frøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik

Hvordan fortsætter dialogen? - vejen mod en sund, velsmagende og bæredygtig madkultur anno 2012

Undervisningsbeskrivelse

Velkommen. Studieleder. Der er mulighed for at købe mad i kantinen Praktisk øvelse Stjepan Kracun - postdoc Andreas Blennow - Lektor

NYT OM SEPTORIA NYE MIDLER OG RESISTENS

Nye sorter med resistens mod kålbrok Plantekongres Herning 14.1, 2014

Hvedebladplet En ny svampesygdom i Danmark

Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer

Sundhed og adfærd hos Boxer og Engelsk Bull Terrier

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Brancheindsats mod Neonectria

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Nye undervisningsformer i molekylært-orienterede biologiske bacheloruddannelser ved KU SCIENCE. Projektforslag Karen Skriver

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Effektmålsmodifikation

Hvad kan forskningen gøre for at sikre landbruget og fødevareerhvervet en bedre konkurrenceevne?

STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

Undervisningsbeskrivelse

Effektmålsmodifikation

Transkript:

Septoria i hvede forsvarsreaktioner Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Københavns Universitet Det Biovidenskabelige Fakultet Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Sektion for Plantepatologi Dias 1

Oversigt Hvorfor er det vigtigt at studere forsvarsreaktioner? Biologi for S. tritici Forsvarsreaktioner i hvede-s. tritici systemet Eksempel på forsvarsreaktion: H 2 O 2 (brintoverilte) Konklusion og perspektiver Dias 2

Hvorfor er det vigtigt at vide noget om forsvarsreaktioner i planter? Resistens er den mest miljøskånsomme måde at bekæmpe sygdomme på. Nødvendigt at forstå samspillet mellem vært og patogen (kend din fjende!). Flere resistensgener kendes, men deres effekt på svampen kendes ikke. Vigtigt at kunne vælge resistenskilder, som hæmmer svamp tidligt i infektionsforløbet så omfattende skader undgås. Muligt at kombinere forskellige resistensmekanismer så nedbrydning af resistens forsinkes. Forståelse af samspil: kan danne grundlag for bedre udnyttelse af resistensgener Dias 3

Hvede S. tritici systemet Patogen: Septoria tritici (ukønnet stadium) Mycosphaerella graminicola (kønnet stadium) Modtagelig: Sevin-isolat IPO323 Resistent: Stakado-isolat IPO323 Sevin sprøjtet med vand Sevin smittet med S. tritici Stakado sprøjtet med vand Symptomer 15 dage efter smitte (DES) Stakado smittet med S. tritici Dias 4

Biologi for S. tritici S. tritici er et hemibiotroft patogen: Først en biotrof fase (ingen symptomer, latenstid) Dernæst en nekrotrof fase (symptomer fremkommer og pyknider udvikles) Biotroft stadium varer indtil ca. 11 dage efter smitte (DES) Nekrotroft stadium starter 11 DES, og pyknider ses 15 DES Dias 5

Infektion Sevin (M) A, D-F: Scanning elektronmikroskopi B-C: Lysmikroskopi A B A & B: Indtrængning gennem spalteåbning (5 DES). C: Forsøg på direkte indtrængning (5 DES). D: Inde i bladet, 5 DES E: Inde i bladet, 15 DES. F: Pyknide med sporer 15 DES. C D E F Målestok = 20 µm Dias 6

Mange forskellige forsvarsreaktioner i hvede mod S. tritici PR-proteiner (kan bl.a. nedbryde svampens cellevægge) Callose (fysisk barriere for stoffer frigivet fra svamp) H 2 O 2 akkumulering (gennemgås i detaljer) Callose omkring spalteåbning i Stakado (R) 5 dage efter smitte Dias 7

The oxidative burst Første forsvarsreaktion i planten Reaktive iltforbindelser: hydroxyl radikal, superoxid, H 2 O 2 (brintoverilte) Mange roller i planter: Direkte hæmmende effekt Cellevægsforstærkninger Hypersensitiv celledød (HR) Signalmolekyler Aktivering af forsvarsrelaterede gener (f.x. PR-proteiner) Dogme: Biotrofe patogener hæmmes af reaktive iltforbindelser Nekrotrofe patogener udnytter reaktive iltforbindelser Dias 8

Procent bladceller med H 2 O 2 efter smitte med S. tritici. Tidspunkt (dage efter smitte) Stakado (R) Sevin (M) 1 0,7 0,1 ** 3 1,4 0,4 ** 5 3,5 1,1 *** 7 2,2 0,4 *** 9 4,4 0,1 *** 11 4,3 0,2 *** 13 4,0 79,5 *** 15 2,3 81,1 *** Statistisk forskel Dias 9 blade farvet med Diaminobenzidin *** signifikant (P 0.001), ** signifikant (P 0.01).

Lysmikroskopi af H 2 O 2 A. Stakado (R) 1 dag efter smitte (DES). H 2 O 2 i bladets overhud. B. Stakado (R) 5 DES. Forsøg på direkte indtrængning. C. & D. Stakado (R) 5 (C) og 7 (D) DES. H 2 O 2 i cellemellemrum i overhuden og nede i blad. E. Stakado (R) 7 DES. H 2 O 2 i og omkring hyfe nede i blad. F. Sevin (M) 7 DES. H 2 O 2 nede i blad. G. & H. Sevin (M) 15 DES. Store mængder H 2 O 2. Blade farvet med Diaminobenzidin A C E B D F Dias 10 Målestok = 20 µm G H

Infiltreringsforsøg: H 2 O 2 vigtig for resistens Tidlige infiltreringer (3 gange) med: Katalase: Nedbryder H 2 O 2. Øget svampevækst i Sevin (M) og Stakado (R). Symptomer fremkommer hurtigere i Sevin (M). Ingen symptomer i Stakado (R). Sevin (M): Symptomer 13 dage efter smitte efter infiltrering af: H 2 O 2 : Resistensfaktor. Katalase Hæmmet svampevækst i Sevin (M) og Stakado (R). Symptomer udvikles senere i Sevin (M). Vand: Kontrol. H 2 O 2 Dias 11 Vand

Vækst af S. tritici i Sevin (M) efter tidlige infiltreringer af katalase, H 2 O 2 eller vand Procent S. tritici sporer der giver indtrængning efter tidlige infiltreringer af H 2 O 2, katalase eller vand Behandling Stakado (R) % Forskel til vand Sevin (M) % Forskel til vand Katalase 27,5 *** 23,3 *** H 2 O 2 2,3 *** 6,0 NS Vand 8,5-6,8 - Sevin (M): Mikroskopi 13 dage efter smitte efter infiltrering af: Katalase ***: signifikant (P 0.001), NS: ikke-signifikant forskel H 2 O 2 Dias 12 Ps: pyknidesporer Py: pyknide Hy: hyfer Pi: pyknideforstadium Vand

Kan fjernelse af H 2 O 2 under de sene stadier af infektionen øge resistens i hvede? Hypotese: Fjernelse af H 2 O 2 (vha. katalase) under den nekrotrofe vækst vil gøre planterne resistente da nekrotrofe patogener bruger H 2 O 2 under deres infektion af værten. Infiltrering af katalase, H 2 O 2 og vand under de sene stadier af infektionen (3 gange). Dias 13

Procent spalteåbninger i Sevin (M) med vækst af S. tritici 15 dage efter smitte efter sene infiltreringer af H 2 O 2, katalase eller vand Hyfevækst Behandling % Forskel til vand Pyknideforstadier % Forskel til vand Fuldt udviklede pyknider % Forskel til vand Katalase 30,6 NS 4,1 * 3,8 *** H 2 O 2 9,0 NS 1,0 NS 0,1 NS Vand 17,7-0,1-0,1 - ***: signifikant (P 0,001), *: signifikant (P 0,05), NS: ikke-signifikant forskel Dias 14

Konklusioner om H 2 O 2 H 2 O 2 hæmmer S. tritici under den biotrofe fase. H 2 O 2 hæmmer også S. tritici under den nekrotrofe fase selvom svampen kan tåle det. Dias 15

Perspektiver H 2 O 2 kan ikke bruges som bekæmpelsesmiddel Vi er begyndt at forstå svampens samspil med hvede Arbejde med PR-proteiner Studier of muligt toxin produceret af svampen (vigtigt for udvikling af symptomer) Se på forskellige resistenskilder og deres udtryk Dias 16

Personer involveret KU-LIFE, København PRI, Wageningen, Holland Nandini P. Shetty Hans J. L. Jørgensen Jens D. Jensen Maria A. Petersen Henrik Lütken Anna Haldrup David B. Collinge Rahim Mehrabi Gert H.J. Kema Dias 17