Dato 1. marts 2017 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 17/00076-15 Side 1/5 Vedligeholdelse af den private fællesvej Åskrænten 40-42, Egå Dit j.nr. 371493 Vejdirektoratet har behandlet din klage af 23. december 2016 på vegne af B s Grundejerforening over Aarhus Kommunes afgørelse af 1. december 2016 om vedligeholdelse af den private fællesvej Åskrænten. Du skriver blandt andet, at kommunens skøn ikke er udtryk for en rigtig og lovlig anvendelsen af bestemmelserne i privatvejsloven B s beboere ikke anvender vejstykket. Der er ikke adgang for biler vejen anvendes som cykelsti kommunen har ikke vurderet nødvendigheden og udbedringsmetoden for vedligeholdelsen af vejen det er muligt at vedligeholde vejen på en billigere måde kommunen skal betale for vedligeholdelsen fordi vedligeholdelsen sker af hensyn til den almene færdsel på vejen kommunen har ikke fordelt udgifterne til vedligeholdelsen i overensstemmelse med måde, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes at blive benyttet, og at dine klienter har fået pålagt en for stor byrde af vedligeholdelsesudgifterne. Vi har den 30. januar 2017 sendt udkast til afgørelse i sagen. Kommunen har hertil sendt bemærkninger ved brev af 1. februar 2017. Vi har endvidere modtaget kopi af dit brev af 23. februar 2017 til kommunen om parternes enighed om vejens vedligeholdelse. Du skriver, at vores forventede afgørelse vil blive taget til efterretning. Vi har ikke modtaget yderligere bemærkninger til vores udkast til afgørelse. Vores afgørelse Kommunens afgørelse om vedligeholdelse af Åskrænten er lovlig. Afgørelsen er truffet med hjemmel i privatvejsloven. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Vores kompetence Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse efter privatvejslovens bestemmelser. Dette fremgår af privatvejslovens 1 87, stk. 2. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn (vurderinger) inden for lovens rammer. Vi kan derfor ikke tage stilling til kommunens vejtekniske skøn, om hvordan en privat fællesvej skal sættes i stand, herunder hvilke materialer en vej eller et fortov skal istandsættes med. Vi kan heller ikke tage stilling til om fordelingen af udgifterne til vedligeholdelsen er rimelig. Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 2, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Privatvejslovens regler om istandsættelse af private fællesveje Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, som over for kommunen kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen. Det fremgår af privatvejslovens 44. Kommunen bestemmer, i hvilket omfang og på hvilken måde private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes. Kommunen bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det skal udføres som et påbud til den enkelte vedligeholdelsespligtige, eller om det skal udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, eller om de enkelte grundejere skal udføre en nærmere angiven del af arbejdet, jf. lovens 45, stk. 2-4. Når kommunen bestemmer, at et konkret påbudt arbejde skal udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, skal kendelsen udfærdiges i overensstemmelse med procedurereglerne i privatvejslovens 48. Inden kommunen træffer afgørelse om istandsættelse af en vej som et samlet arbejde, skal kommunen enten afholde vejsyn eller møde eller gennemføre en skriftlig procedure. Det fremgår af privatvejslovens 48, stk. 1. Kommunen fordeler udgifterne til et samlet arbejde mellem ejerne af tilgrænsende ejendomme med vejret efter reglerne i 51. Det fremgår af privatvejslovens 49, stk. 1. Kræver kommunalbestyrelsen forbedringer efter 45, stk. 2, på en privat fællesvej af hensyn til den almene færdsel på vejen, betales udgifterne af kommunen. Det fremgår af lovens 49, stk. 3. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem grundejerne om en udgiftsfordeling, fordeler vejmyndigheden udgifterne mellem de bidragspligtige grundejere efter måden, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes at blive benyttet. Det fremgår af lovens 51, stk. 1. 1 Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015 2 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 2
Vejmyndigheden kan fordele bidraget med et ensartet beløb mellem antallet af husstande, hvis vejmyndigheden skønner, at ejendommene, der grænser til vejen, benyttes på en ensartet måde til boligformål. Samme fordeling kan anvendes, når samtlige ejendomme benyttes til erhvervsformål. Det fremgår af lovens 51, stk. 2. Ejendomme, der grænser til anden vej, end den eller de vejstrækninger, som er omfattet af kendelsen, har krav på et passende reduceret bidrag. Det fremgår af lovens 51, stk. 4. Hvis kommunen bestemmer, at en vedligeholdelse af en privat fællesvej skal udføres som et samlet arbejde, jf. 45, stk. 4-6, sørger kommunen for udførelse af arbejdet for de vedligeholdelsesforpligtedes regning. Det fremgår af lovens 55, stk. 1. Om vejret En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som færdselsareal for ejendommen, jf. lovens 10, nr. 5. Ejeren kan have vejret til mere end én privat fællesvej eller kan have direkte adgang til en offentlig vej. Det er uden betydning for vejrettens eksistens, om vejretten udnyttes eller kan udnyttes, og om der er etableret en overkørsel til vejen. En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen, f.eks. ved ekspropriation. Dokumentation for vejret og vejrettens nærmere indhold kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom. Om sådanne servitutrettigheder eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom. Baggrund for sagen Åskrænten er en privat fællesvej, der ligger i byzone og derfor omfattet af privatvejslovens afsnit III om private fællesveje i byer og bymæssige områder, jf. lovens 3, stk. 1. Aarhus Kommune har besluttet at vedligeholde den private fællesvej Åskrænten ud for ejendommene Åskrænten 40-42 på den ene side og ejendommen matr. nr. 12cg, Egå By, Egå Åskrænten 44. Vores vurdering Vejens vedligeholdelse Vedligeholdelsesarbejdet ud for Åskrænten 40-42 består blandt andet i udlægning af asfaltbelægning og anlæg af en rendestensbrønd. 3
Kommunen har blandt andet begrundet sin afgørelse af 1. december 2016 med, at knust asfalt ikke er en god løsning, da en sådan løsning vil føre til forringet afvanding på grund af tilstoppede afløb. Vi forstår kommunen således, at den valgte løsning er billigere for grundejerne og en holdbar løsning i forhold til at skulle gennemføre en dyr jordbundsundersøgelse. Kommunens vurdering af, at Åskrænten skal vedligeholdes, er udtryk for kommunens vejtekniske vurdering af, hvorledes vejene skal vedligeholdes med henblik på at blive bragt i en god og forsvarlig stand i forhold til den færdsel, der er på vejen. Hvorledes kommunen ønsker at vejen skal vedligeholdes og omfanget af dette, herunder valget af belægning på vejen, indgår som en del af kommunens skøn. Dette skøn kan vi ikke tage stilling til som klagemyndighed, jf. ovenfor om vores kompetence. Det er kommunen, der beslutter, om vedligeholdelsen skal ske som et samlet arbejde under kommunens kontrol. Vi mener ikke, at kommunen på den baggrund har varetaget usaglige hensyn ved sin beslutning om, at Åskrænten 40-42 skal vedligeholdes, og at kommunens skøn ligger indenfor lovens rammer. Udgiftsfordelingen Kommunens fordeling Kommunen har fordelt udgifterne til vedligeholdelsen efter måden, hvorpå ejendommene, der grænser til den del af Åskrænten, der skal vedligeholdes, benyttes eller må forventes at blive benyttet. Dette er i overensstemmelse med privatvejslovens 51, stk. 1. Åskrænten 40 og 42 er hver tildelt 1 andel. B s Grundejerforening på ejendommen matr. nr. 12cg er tildelt 12 andele. Vi forstår sagen således, at grundejerforeningens medlemmer/lejere har adgang til Åskrænten og således benytter Åskrænten til at komme til kolonihaverne samt til et garageanlæg på længere oppe ad vejen. Vi mener ikke, at kommunen har varetaget usaglige hensyn i forbindelse med udgiftsfordelingen og, at kommunens skøn ligger indenfor lovens rammer. Cykelruten Tusindfrydruten Som nævnt ovenfor skal kommunen betale for forbedringer på en privat fællesvej, hvis forbedringen skyldes hensyn til den almene færdsel på vejen. Du skiver blandt andet, at vejen i al væsentlighed bliver anvendt som cykelsti. Kommunen har oplyst, at der forekommer cyklende færdsel på vejen. Kommunen har imidlertid ikke udlagt en cykelrute på vejen. Vejen indgår som led i de nationale og regionale cykelruter, der bliver kaldet for Tusindfrydruten. Ruten er turforslag, og ikke specielt udlagte cykelstier. 4
Private fællesveje i byer og bymæssige områder er som udgangspunkt åbne for færdsel af andre end de vejberettigede, medmindre der er truffet afgørelse om færdselsregulerende begrænsninger, jf. privatvejslovens 57, stk. 1 og 2. Vi forstår sagen således, at kommunens afgørelse om vedligeholdelse sker af hensyn til de vejberettigede færdsel, jf. ovenfor om vedligeholdelsen af vejen. På baggrund af sagens oplysninger har vi ikke grundlag for at kritisere kommunen for ikke at afholde en del af omkostningerne til vedligeholdelsen af det vejareal, som kommunens afgørelse vedrører. Konklusion Kommunens afgørelse om vedligeholdelse af Åskrænten er lovlig. Afgørelsen er truffet med hjemmel i privatvejsloven. Vi foretager os ikke mere i sagen. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis dine klienter ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88 a. 5