Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7
Indledning Konflikter er en uundgåelig del af livet og af hverdagen. Man kan støde på konflikter alle steder, både mellem andre men også med sig selv som en del af konflikten. Konflikterne forekommer både på gaden, i butikker, i familien, blandt venner, inden for hjemmets fire vægge, i dig selv og ikke mindst på arbejdspladsen. Arbejder man i en børnehave eller anden institution, er det umuligt at gå en hel dag uden at være vidne til en konflikt, eller til at være en del af en. Det er egentlig ikke så mærkeligt, da der er mange forskellige personligheder, der skal være på samme sted og ofte mange timer hver dag. Vi er alle forskellige og vil derfor også noget forskelligt, og det giver tit anledning til konflikter. Jeg har taget udgangspunkt i min praktik her i Loppen, hvor det man oftest ser, er konflikter mellem børn. Derfor er det det, der er lagt vægt på i opgaven. Det er der flere grunde til, som skrevet er det de konflikter, der oftest ses i institutionen, og det er noget, der kan kræve mange ressourcer og meget tid, både for børnene og for pædagogerne. Med mindre andet er angivet, er alt hvad der er skrevet i opgaven, udtryk for mine egne meninger og holdninger. De medtagne eksempler er ting jeg har oplevet eller observeret i løbet af min praktik. Hvad er en konflikt? I institutionen I institutionen er det typisk to eller flere børn, der på den ene eller anden måde er raget uklare med hinanden, f.eks. som følge af en leg eller over et stykke legetøj. Det er meget forskelligt hvor meget og hvor lidt der skal til for de forskellige børn, før der opstår en konflikt. Man kan igennem en dag på arbejdet se flere af konflikterne, her er et par eksempler: 1. Barn A og barn B leger, med klodserne, sammen. Så kommer barn C og barn D og vil være med. Det får de lov til, og ikke længe efter er barn B smidt ud af legen. I denne episode er der en konflikt, mellem dem der leger, og den der er blevet smidt ud. 1
2. Barn A har fået fat i en stor lastbil. Barn B vil gerne have lastbilen. Barn B løber derfor efter barn A, for at få fat i bilen. I håb om at barn A overgiver bilen, slår barn B ham. I denne episode ser jeg 2 konflikter. Den første er, at der er to, der vil have det samme legetøj, hvilket er meget almindeligt, når så mange børn er samlet på et sted. Den anden er, at den ene slår den anden. Sidstnævnte bliver for det meste en konflikt med den voksne, der ser det og barnet, da det ikke er acceptabelt at slå i børnehaven. Definition af konflikt 1 : 1. Rivalisering el. kamp mellem to el. flere indre tendenser, følelser el. behov, mellem ubevidste komplekser el. mellem et ubevidst kompleks og en bevidst stræben; også psykisk konflikt, indre konflikt. 2. Uoverensstemmelse mellem opfattelsen af den aktuelle situation og individets allerede eksisterende viden og forventninger el. uoverensstemmelse mellem dele af situationen og situationen som helhed; der skelnes mellem perceptuel konflikt, hvor konflikten overvejende er af sansemæssig art, og konceptuel konflikt, hvor konflikten overvejende er af symbolsk (fx sproglig) art. 3. Uoverensstemmelse el. sammenstød mellem personer el. grupper i et socialt system. Generelt kan man sige, at konflikter altid udløses af følelser, det er derfor vigtigt at tage de aktiverede følelser alvorligt. Det kan være mange forskellige følelser, der sætter en konflikt i gang, f.eks. irritation, vrede, skuffelse, raseri, skam, jalousi m.fl. Hvem har konflikter Der kan og vil opstå konflikter mellem følgende grupper i en institution: 1. børn børn 2. børn pædagog 1 Psykologisk pædagogisk ordbog 2
3. pædagoger pædagoger 4. pædagoger forældre 5. børn forældre 6. forældre forældre Ved børn børn konflikter er der som oftest også en pædagog med, enten på sidelinjen eller som en slags mægler, så det hele ikke ender i slå og spark episoder. Konfliktløsning Hanne Lind s køreplan Hanne Lind har lavet en slags køreplan for konfliktløsning, som jeg synes er rigtig god. Den beskriver det, der skal gøres, rigtigt godt, om det så er muligt at gøre det på denne måde, vil jeg komme ind på senere. Den er lavet ud fra den oftest forekommende konfliktsituation i daginstitutioner, hvor pædagogen hjælper et eller flere børn, der har en konflikt kørende. For at gøre køreplanen mere overskuelig, er den opdelt i fem faser. Konstatering A Pædagogen må vurdere, om børnene selv er i stand til at løse den konflikt, de er deltagere i. 1. Hvis hun vurderer, at børnene selv kan klare konflikten, må hun forholde sig passivt, evt. komme med ros til parterne, når konflikten er overstået. 2. Hvis hun vurderer, at børnene er ude af stand til selv at løse konflikten tilfredsstillende for de involverede parter, må hun B 3. enten tilbyde børnene sin hjælp og hermed lade dem afgøre, om de vil bruge hende 4. eller beslutte at hun vil gå aktivt ind i situationen ved: a. enten at hjælpe dem i konfliktsituationen b. eller selv standse konflikten. 3
5. Det sidste kan være nødvendigt for at beskytte et af børnene men denne handling kræver en forklaring eller efterbearbejdelse af konflikten og dens manglende løsning med de implicerede parter. Opklaring C Hun skal i samarbejde med børnene finde ud af grunden til konfliktens opståen, og hvad den egentlig handlede om. Under hele forløbet med konfliktløsningen er det vigtigt, at pædagogen, så vidt det er muligt, får hvert enkelt barn til at henvende sig i direkte form til den eller de personer, som vedkommende har haft/har konflikten med. Målet er en direkte dialog mellem de involverede parter, hvor følelser og meninger kommer til udtryk hvor der bliver talt og lyttet. Der er tit behov for voksenstøtte til begge parter (børnene) i en konfliktsituation. Reaktion D Pædagogen skal støtte børnene til at få udtrykt de følelser og meninger, de har over for hinanden. Børnene skal ende med at føle sig færdige have reageret, snakket og lyttet til hinanden. E Pædagogen sikrer sig nu, at alle er nået frem til denne følelse af at være færdige. Hun kan ganske enkelt spørge børnene hver især, om de stadig er vrede, kede af det, sure, eller om der er mere, de har lyst til at sige. F Børnene skal nu have tid til at mærke: 1. Hvordan de selv har det lige nu. 2. Hvordan de har det med modparten i konflikten. Pædagogen spørger dem hver især. 4
Forhandling handling efterbehandling G Pædagogen gennemgår på en enkel måde, det nu overståede forløb med børnene. Hun spørger dem, hvad de har mest lyst til nu. 1. Børnene kan vælge at være alene hver for sig 2. Børnene kan vælge at være sammen igen. 3. Børnene kan vælge at være sammen med nogle andre. H Pædagogen finder nu sin egen plads i forhold til børnene. 1. Vælger de implicerede parter hinanden, er pædagogen følelsesmæssigt ude af billedet. 2. Vælger et barn ensomhed, kan det måske kræve, at pædagogen går sammen med barnet for at gå ind i en bearbejdelse af de realiteter, der er svære. 3. Vælger børnene nye legegupper og aktiviteter, skal de måske have støtte til dette. Analyse I Pædagogen må gøre sig klart, hvad det er, der er det enkelte barns svage og stærke sider, både i den konfliktskabende og i den konfliktløsende fase, således at hun kan være i stand til at støtte børnene rigtigt fremover. J Pædagogen må vurdere sin egen rolle og måden, hvorpå hun indgik i situationen; desuden må hun fornemme, hvilke følelser det vakte hos hende selv. Her kan man gøre god brug af hinanden i personalegruppen til snak, kritik og supervision. I Praksis Min første tanke: Det er sådan man skulle gøre. Vi tager børnene til side og sørger for at alle får talt ud om konflikten, og at de i fællesskab finder en løsning, som alle parter kan være tilfredse med. På den måde har de intet at være sure over, og de får ydermere træning i at forklare sig og komme med deres meninger, samtidig med at de bliver hørt og taget alvorligt. Det vil træne børnene i selv at løse konflikterne, og de vil måske på længere sigt, finde ud af at klare flere konflikter selv ved hjælp af verbal kommunikation. 5
Min anden tanke: Det er der jo slet ikke tid til. Når jeg ser på køreplanen, synes jeg umiddelbart, det ser ud som noget, der kunne blive en lang proces. Der er hele tiden fart over feltet i en børnehave, og der er konstant noget at se til, så hvornår skulle der være tid til det, og skulle det foregå ved alle konflikter? Det burde det, men så ville vi hurtigt løbe tør for personale, eller også skulle der være nogle permanente konflikt-løsere i børnehaven. Det er desværre ikke muligt at bruge så lang tid på hver enkelt konflikt, hvis hverdagen også skal kunne fungere. For hver pædagog der sætter sig med en gruppe, for at løse en konflikt, er der en anden, pædagog skal løbe det hurtigere. Det går både ud over personalet og børnene, da det hele så skal foregå i dobbelt tempo. Min tredje tanke: Noget af det gør vi da. Når jeg ser på køreplanen, kan jeg godt nikke genkendende til noget af det, der står i den. Det med at holde øje med dem, for at se om de selv kan håndtere konflikten, eller om der skal gribes ind, er noget man hele tiden vurderer. Vælger man at gribe ind i konflikten, er det vigtigt at tage sig tid til at høre, hvad de hver især har at sige. Den første del af køreplanen, kan jeg godt nikke genkendende til. Den sidste del ses sjældent i praksis, da vi ofte sender børnene ud og lege videre, efter at have fået klarhed over situationen. Mine andre tanker. Jeg kan i forbindelse med køreplanen se nogle flere problemer. Der er stor forskel på de 3-åriges og de 6-åriges sproglige kunnen, og det sætter de større børn i en lidt bedre position. Ligeledes vil det være svært at lave denne form for konfliktløsning med en del af de børn, der har anden etnisk baggrund end dansk. Enkelte har et meget begrænset ordforråd, mens andre blot har svært ved at udtrykke sig, hvilket for det meste gælder de mindste. En ting jeg synes der mangler i køreplanen er at man sætter de involverede parter til selv at finde en løsning på konflikten. Det er ofte nemmere for pædagogen at finde en løsning for dem, eller meget simpelt bare at smide en eller begge parter væk. Det er ikke optimalt, men det er det hurtigste og det nemmeste, og så er man klar til den næste konflikt. Ved at bruge køreplanen i dagligdagen ville vi kunne give børnene nogle redskaber til selv at være konfliktløsende. Det vil i starten være tids- og ressourcekrævende for personalet, men på længere sigt vil det måske kunne nedsætte antallet af konflikter, der kræver indblanding eller mægling fra en pædagog. De store børn vil også kunne lære det videre til de nye, som starter i børnehaven, da 6
konfliktløsningen bliver en mere naturlig del af børnenes adfærd i institutionen og måske også udenfor. Konklusion Hverdagen er altid travl, og med så mange mennesker samlet under samme tag, er det umuligt at undgå konflikter. De er en del af hverdagen, og de er med til at udvikle børnene og pædagogerne, da der hele tiden er noget nyt at tage stilling til. Konflikter kan ikke undgås, og et hus uden konflikter, er i mine øjne et hus, uden aktivitet og dermed uden fremgang. Som det gamle ordsprog siger: Hvor der handles, der spildes, og jeg mener, at i et hus hvor der hele tiden er mange aktiviteter i gang, vil det ikke kunne undgås at der opstår nogle gnidninger. Fra pædagogens side, er det vigtigt, altid at være parat til at hjælpe, når der er behov for det. For at gøre det bedst muligt er det vigtigt at kende børnenes stærke og svage sider. Dette gælder i hverdagen såvel som i konfliktløsningen. Når jeg ser på køreplanen, ser jeg en rigtig god måde at behandle konflikterne på. Hvis det gøres på den måde, er der ingen, der bliver ladt i stikken. Alle får lov til at komme med deres meninger og holdninger til den aktuelle konflikt. Men samtidig er der problemet med, at en person skal gå fra, og en anden skal løbe hurtigere, da vi allerede løber, så hurtigt vi kan. I bund og grund er køreplanen en metode, der er værd at bruge, hvis der er mulighed for det og tid til det. Jeg mener, køreplanen er et forsøg værd, og at det på længere sigt vil give en nemmere hverdag for både børn og pædagoger. Det vil også give tid til en masse andre ting, som er sjovere end konflikter og konfliktløsning. 7