Social Stories. Instruktionsskrift til Sociale historier Børn/unge/ Specialpædagogisk konsulent Susan Gulstad

Transkript

1 Social Stories. Social stories eller sociale historier er en metode, der kan benyttes til at hjælpe børn med socialkognitive vanskeligheder i sociale sammenhænge. En social historie er en historie, der beskriver en social situation og lærer barnet at forstå den tilknyttede sociale sammenhæng herunder at vi mennesker tænker, føler og handler forskelligt. Den sociale historie giver samtidig barnet/den unge anvisninger på, hvordan hensigtsmæssig og situationsrelevant adfærd kan foregå. Den sociale historie adskiller sig fra det, vi kunne kalde guidelines. Sociale guidelines er anvisninger/opskrifter på, hvad barnet forventes at gøre i en bestemt situation. Det kan dreje sig om en opskrift på, hvordan man sidder ved spisebordet eller hvad man gør i omklædningsrummet i svømmehallen. Den sociale historie adskiller sig herfra ved at have det mål for øje, at barnet skal anerkendes i egne følelser/tanker/handlinger og samtidig have indblik i andres. Dette til øget forståelse af det sociale, som kan være så svært. De sociale guidelines/opskrift bliver dermed én af flere dele i den sociale historie den del, der fokuserer på barnets/den unges muligheder for ændring af adfærd. På de følgende sider får du et overblik over, hvad en social historie består af og hvordan du kommer i gang med at lave sociale historier startende med et overblik over, hvilke sætningstyper, der indgår i en social historie. Der er ikke tale om nogen videnskab! Omvendt er det vigtigt at kende til de vanskeligheder børn med socialkognitive vanskeligheder (herunder AST) har på det sociale område og i øvrigt at have gjort en del overvejelser inden start. I tillæg hertil vil det være optimalt, at omgivelserne er sikret et fælles udgangspunkt for dét at arbejde med sociale historier. De første par sociale historier, man forfatter, kan være tidskrævende, men det opleves ofte, at det herefter bliver meget nemmere, og at det tillige er særdeles tidsbesparende i forhold til øvrig udvikling og kompensation for barnets vanskeligheder i socialt øjemed. Vigtigst af alt er det naturligvis, at barnet/den unge oplever den sociale historie som en rar og relevant støtte. 1

2 Sætningstyper i Social Stories/Delvist hentet i artiklen Sociale historier et unikt pædagogisk værktøj Nielsen/Løbner/Bogen: Aspergers Syndrom - fra diagnose til behandling/videnscenter for Autisme Beskrivende (også kaldet deskriptive) Sætningerne giver grundlæggende information om situationen og hjælper barnet til at fokusere på de mest relevante punkter. Sociale historier indledes som oftest med beskrivende sætninger, der giver svar på: Hvor foregår situationen henne? Hvem er involveret i situationen? Hvad sker der?. Perspektiverende Sætningerne formidler, hvad andre tænker og føler i situationen og hvordan og hvorfor, de handler som de gør. Giver afgørende informationer, der skal give barnet mulighed for at se tingene fra andres perspektiv. Jeg hedder Bo. Jeg går i 3.klasse på Parkskolen. I min klasse går 18 børn. Om mandagen i 3. og 4. lektion er jeg som regel til svømning med min klasse. Vores svømmelærer hedder Mette. Hun står på kanten og fortæller os, hvad vi skal lave i vandet. Jeg kommer indimellem til at fjolle meget og snakke, når Mette fortæller. Så bliver de andre børn irriterede på mig og Mette stopper med at fortælle. Mette vil gerne lære alle børnene i klassen at svømme. De andre børn vil gerne høre, hvad Mette siger. De kan godt lide at være i vandet og er glade for at lære at svømme. Derfor bliver de irriterede og vrede, når de ikke kan høre Mette. Jeg kan ikke lide folk, der er vrede og irriterede. Dirigerende (også kaldet direktive) Sætningerne formidler, hvad der forventes af barnet i situationen og giver instruktioner, der relaterer direkte til barnet. Ifølge Carol Gray, bør der kun være 1 dirigerende sætning for hver 2-5 beskrivende sætninger. Kontrollerende (barnets egen kontrol) Sætningerne udarbejdes sammen med barnet, for at støtte det i at fastholde adfærdsændringen. Samtal evt. med barnet ud fra følgende spørgsmål: Hvad kan du gøre, for at huske? Jeg kan forsøge at holde snakke- og fjollepause, mens Mette fortæller, hvad vi skal lave i vandet. Jeg kan holde i kanten og kigge op på Mettes øjne, når hun fortæller os, hvad vi skal lave i vandet. På den måde kan alle høre, hvad Mette siger. Børnene bliver glade og Mette bliver glad, når alle børnene kan høre, hvad hun siger. 2

3 Tjekliste til hjælp i arbejdet med Social Stories! Hvilke opgaver skal løses, før en Social Story forfattes? Observere og analysere den vanskelige situation for barnet. Hvad sker der helt præcist før og i situationen? Analyser dine observationer og find frem til barnets motivation for adfærd. Hvad er den bagvedliggende grund til, at barnet gør, som det gør? Diskuter din tolkning med andre og indhent yderligere information. Hos eks. personale, forældre, barnet/den unge selv, øvrige omgivelser. Fastsættelse af præcist mål (omsorgsgivers mål). Eks. Vi ønsker, at Jens bliver bedre til at sige hensigtsmæssigt fra over for de andre børn, når de tager hans legetøj. Hvordan forfatte en Social Story? Indhold: Udarbejdes altid med udgangspunkt i det enkelte barn/den unge. Baseres på barnets/den unges bagvedliggende motivation for adfærd, hans/hendes erfaringer, oplevelser, kompetencer, interesser, motivationer og særlige vanskeligheder. Skrives i 1.person, eks. Jeg hedder Kasper. Jeg. Skrives i nutids- eller fremtidsform eks. Jeg kan godt lide at slås eller Når jeg kommer ind i gymnastiksalen. Udarbejdes ud fra den enkeltes funktionsniveau. Hvor er barnet kognitivt set? Hvordan opfatter det sproget? Hvorledes står det til med læsefærdighederne? Udarbejdes med de fire sætningstyper, der knytter sig til Social Stories de beskrivende, perspektiverende, dirigerende og kontrollerende. Udarbejdes i positiv form. Dirigerende sætninger beskriver hensigtsmæssig adfærd på en positiv facon. Eks. Jeg kan gå i stedet for Jeg vil ikke løbe. Undgå kategoriske ord/husk barnets eventuelle bogstavelige opfattelse af sproget. EKS. Vi møder altid kl erstattes med Vi møder som regel kl Erstat ord som aldrig og altid med eks. sjældent og som regel/ofte. 3

4 Hvis det er muligt, så tag endelig barnet/den unge med i arbejdet med den sociale historie! Form/layout: Husk altid! Udformes ud fra elevens funktionsniveau og kan således være kort og meget enkel (5 7 sætninger) eller længere og mere omfattende. I alle tilfælde bør overskuelighed og struktur være sikret samtidig med, at der tages højde for den enkeltes læringsstil. Udelukkende med skrift? Skrifttype, skriftstørrelse, skriftfarve? Sætningsafstand? Baggrundsfarve for skrift? Tillæg i billeder eller symboler, der understreger det skrevne? Materialevalg? Bogform? Med mulighed for at bladre og kun en eller to sætninger på hver side? Enkelt side? Plakat? Tavle? Laminering? Opbevaring? Lydbånd i tillæg til historie, hvis barnet ikke kan læse? Photostory til PC (lyd og billeder) Hvordan sætte historien i værk? Præsenter historien på en god dag. Præsenter historien i omgivelser, der giver barnet de bedste muligheder for at koncentrere sig om præsentationen. Forklar baggrunden for historien. Eks. Jeg har lagt mærke til eller Du og jeg har tit talt om, at det ville være godt hvis. Læs historien højt. Evt. flere gange og evt. lade barnet selv læse. Tag positivt imod barnets/den unges indvendinger eller ønsker om ændringer. Det er barnets historie! Tjek at forståelsen er på plads. Forståelsespørgsmål, kontrolspørgsmål, rollespil. 4

5 Aftal (og strukturer) tidspunkt, hvor historien læses. (Helst 1 gang om dagen og gerne lige før situationen indtræffer, hvis ikke barnet er for emotionelt oprørt her). Involver efter behov andre i historien. (Tilknyttet personale, klassekammerater, forældre, øvrige omgivelser). Koordinering i omgivelserne er altafgørende i al pædagogisk sammenhæng. Hvis historien ikke virker? Giv historien 1-2 uger til at virke. Dog under hensyntagen til, hvor længe det i øvrigt tager barnet at indlære nyt. Hvis ikke der ses succesfulde ændringer, bør historien tages op til revision med nogle af følgende spørgsmål: Har vi ramt rigtigt med hensyn til, hvad barnets bagvedliggende motivation for adfærd er? Er det slet ikke barnets sociale kompetence, det i situationen kniber med, men noget helt andet? Sammenlagt for høje krav og forventninger? For mange stimuli i omgivelserne? Stress? Alt dette lægger sig nøje op af barnets motivation for handling. Er der elementer i historien, som er uklare eller som bliver mistolket af barnet? Er historien for uoverskuelig? Skal vi ændre på layout? Skal historien læses oftere, på et andet tidspunkt eller på et andet sted? Hvad gør vi, når succesen indtræffer? (Fade out) Anerkend undervejs barnet i alle dele af vejen mod succes. Vær sikker på, at succesen er vedvarende, før historien trækkes tilbage. Nedsæt antallet af læsning af historien. Fra 1 gang om dagen til måske 2 gange om ugen og så fremdeles. Gem den sociale historie i en mappe ved barnets plads/eller på Barnets PC/mobil eller usb-stick. Dette giver mulighed for at vende tilbage til historien, hvis barnet glemmer. Samtidig er det et meget konkret bevis på alle de succeser barnet erhverver sig. Lav måske en liste eller en Jeg kan - udstilling med alle de kompetencer barnet hen ad vejen erhverver sig. Jeg kan lytte, Jeg kan sidde stille, Jeg 5

6 er en hensynsfuld kammerat, når vi leger med Lego, Jeg kan arbejde alene i 20 minutter Indlæg evt. et ugentligt fast tidspunkt, hvor barnet kan gennemlæse alle sine social stories. (Social træning, Socialfag) Rigtig god fornøjelse i arbejdet med Social Stories! Det er slet ikke så svært. Spring ud i det og gør dig dine egne erfaringer. Det er bedre at prøve end helt at lade være. 6