VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN H.C. Ørstedværket 3.5
3.5 H.C. ØRSTEDVÆRKET Stedet Kulturmiljøet omfatter hele højspændingsværket med samtlige bygninger og tilbageværende infrastrukturanlæg, herunder Belvederekanalen. Kulturmiljøet afgrænses af Belvederegade - helt ud til Frederiksholmsløbet samt af Vasbygade, Kortløb, Tømmergravsgade, Landvindingsgade og Elværksvej. Tid Industrialismens tidsepoke fra omkring 1920 til 1970, og den senere udvikling frem til den seneste udvidelse i 2003. Begrundelse Kulturmiljøet er af Kulturarvsstyrelsen i 2007 udpeget som ét af de 25 nationale industriminder, der illustrerer den danske industrihistorie i perioden 1840-1970. Kulturarvsstyrelsen begrunder bl.a. udpegningen med, at H.C. Ørstedværket er det første virkelig store elværk i Danmark repræsentant for det nye energisystem, der afløste dampmaskinerne og blev dominerende under den anden industrialiseringsbølge hjemsted for verdens engang største, danskfremstillede dieselmotor. Det store centrale kraftværk i Københavns Sydhavn er en kommunal forsyningsvirksomhed, der fortæller historien om den teknologiske udvikling inden for energiforsyningen og om storbyens udvikling, som medførte et kraftigt stigende elektricitetsbehov. H.C. Ørstedværket var således et kraftcenter, hvis elektricitetsproduktion var af væsentlig betydning for industrisamfundets bydannelse og infrastruktur. Værket har fortsat en sammenhæng med de infrastrukturelle omgivelser, hvor flere historiske spor og strukturer og sammenhænge kan iagttages. Det blev placeret ved Københavns Sydhavn, hvor der var adgang til kølevand, og hvor kulskibene let kunne lægge til. H.C. Ørstedværket har desuden udnyttet nærheden til godsjernbanen samt indfaldsvejen Vasbygade. Med sin markante fremtoning, den højrøde farve og de høje skorstene, indtager værket en fremtrædende plads i Oversigtskortet viser de 8 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet "Produktionens København". For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 3.5 H.C. Ørstedværket. Sydhavnen. Bygningskompleksets nærmest sakrale udtryk - som industrikatedral - gør, at værket i sin fremtoning fremstår som en hyldest til industrien og den moderne verden. Kulturmiljøets bevaringsværdier Følgende strukturer, elementer og deres indbyrdes sammenhænge er bærende for opfattelsen og formidlingen af kulturmiljøet som helhed: Sektion 1, der omfatter det ældste værk, bl.a. den lange maskinhal Sektion 2 og 3, der omfatter udbygninger fra perioden 1924-32 med den markante, røde bygning, der står som et vartegn for H.C. Ørstedværket Sektion 4, der omfatter Blok 7 og Blok 8. De moderne bygninger er helt eller delvist sammenbygget med værkets ældre bygningsmasse Belvederekanalen, der fungerer som kølevandsindtag for værket, og som skaber forbindelse til havnens bolværk og kaj. Følgende strukturer, elementer og sammenhænge har desuden betydning for forståelsen af kulturmiljøet som helhed: 2
H.C. Ørstedværkets tilhørende åbne ubebyggede arealer, der er med til understrege værkets monumentale fremtoning og kulturhistoriske værdi De to olietanke og rørledninger. Kulturhistorie Baggrund og hovedtræk Det første større elværk i Danmark var Gothersgadeværket (nu Turbinehallerne), og i 1898 og 1902 blev Vestre- og Østre Elektricitetsværk opført. De producerede alle tre jævnstrøm og måtte derfor placeres tæt ved forbrugeren. Da H.C. Ørstedværket blev sat i drift i 1920 var det Danmarks største elværk, og det var i modsætning til de forrige et vekselstrømsanlæg. Med overgangen fra jævn- til vekselstrøm blev det muligt at transportere strømmen over længere afstande, og værket kunne derfor opføres i stor afstand af byen. Da det samtidig kunne forsyne hele Københavnsområdet med elektricitet, blev de tre gamle elektricitetsværker herefter anvendt som reserveenheder og omformerstationer. Afgrænsning af kulturmiljøet H.C. Ørstedværket Afgrænsning af industrimindet H.C. Ørstedværket Bærende bevaringsværdier Værdifuldt landskabstræk Værket blev opkaldt efter H.C. Ørsted, der havde opfundet elektromagnetismen ca. 100 år forinden. I 1915-16 foregik byggeriet af det nye storelværk ved Kalvebod Strand, som skulle dække Københavns stadigt voksende behov for elektricitet. Maskinleverancen trak dog ud, og derfor blev det nye værk først taget i brug i 1920. Elforbruget fortsatte med at stige efter 1. verdenskrigs afslutning, og værket blev udvidet allerede kort efter indvielsen med en 2. og 3. sektion, der gjorde det til Nordens største dampkraftværk. På dette tidspunkt stod værket for godt og vel halvdelen af den danske el-leverance. Værket blev moderniseret løbende efter 2. verdenskrig og overgik i 1994 fra at være kulbaseret til i dag hovedsageligt at være baseret på naturgas. H.C. Ørstedværket blev placeret på en opfyldt grund mellem havnen og jernbanen, hvor der var adgang til store mængder vand, som skulle anvendes til afkøling, og her var desuden en veludbygget infrastruktur til transport af kul og olie fra Enghave Brygge. Kullene blev losset af på kullosningspladser, der var afgrænset af plankeværk, hvorefter det blev fragtet videre via jernbanespor i Tømmergravsgade og Landvindingsgade til værket. Også godsjernbanesporet i Vasbygade, Tømmergravsgade og Landvindingsgade har spillet en rolle i produktionsflowet. 3
I dag fremstår værket som et moderne kraftvarmeværk, hvis primære opgave er at levere fjernvarme til det storkøbenhavnske fjernvarmenet. Store dele af områderne uden om værket er i dag funktionstømte, men rummer fortsat delelementer og strukturer, der har betydning for den historiske og visuelle sammenhæng med selve værket. Blandt andet fungerer Belvederekanalen fortsat som en del af produktionsflowet, og denne del af sammenhængen med havnen er således stadig intakt. Produktionsflowet mellem værket og godsjernbanesporene samt mellem værket og vandvejen i form af de kullosningspladser, jernbanespor og kajanlæg, hvor de engelske kulskibe lagde til, fremstår derimod ikke så klart. Godsjernbanesporet, plankeværket rundt om kulosningspladserne og kajerne står fortsat tilbage, men har i forhold til H.C. Ørstedværket været funktionstømte i mange år. Delområder og enkeltelementer I 1933 blev værket udvidet med verdens dengang største dieselmotor produceret af B&W. Dieselmotoren var så stor, at bygningen måtte bygges op rundt om den og ikke omvendt. I 30 år var det verdens største dieselmotor, og den repræsenterede et højdepunkt i Danmarks teknologiske formåen. Så sent som ved en stor strømafbrydelse i 2003 kom den pensionerede dieselmotor på arbejde igen. Bygningen nord for olietankene rummer i dag et oplevelsescenter omkring den enorme dieselmotor - Diesel- House, hvis øvrige samling af genstande primært stammer fra det tidligere B&W Museum. Landskab Landskabskarakter Omkring 1850 erne sluttede Københanvs Havn ved Langebro. Herfra lå kysten ved Kalveboderne og Kongens Enghave hen som åbne strandenge. Sydhavnen var især et område, hvor kul, sten, sojabønner og grus til industrien blev fragtet til, og i den første halvdel af 1900-tallet var den havnenære og den sydlige del et industriområde. Omkring 1870-75 blev Gasværkshavnen til Vestre Gasværk udgravet, og flere udgravninger til havnekajer på vestsiden fulgte i området syd for Langebro. Resultatet blev et menneskeskabt kystlandskab, hvis udvikling fortsat kan ses. Fra at være et åbent industrilandskab omkring havnen har Sydhavnen udviklet sig til et tæt bebygget storbylandskab opdelt af havneløbet, hvor bevarede spor fra industrilandskabet skaber karakter og identitet. Historisk luftfoto set imod byen. H.C. Ørstedværket med travlhed i haven. 4
Havnen omkring værket er en vigtig del af Københavns bybillede i dag. Her udgør H.C. Ørstedværket et væsentligt fikspunkt, og værkets omgivende åbne ubebyggede arealer er samtidig med til at understrege værkets monumentale fremtoning. Fra Sjællandsbroen, Langebro og fra baglandet fra begge landsider er der udsigt til H.C. Ørstedværket ved havneløbet, der således ligger som det mest markante visuelle bindeled mellem Sjælland og Amager. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønstre H.C. Ørstedværket er et stort bygningskompleks, og er det mest dominerende af byens tårne og markante bygningsanlæg. Værket dominerer både ved sin størrelse, sin proportionering, sin farveholdning og ikke mindst ved de fire kolossale skorstene. Værket er bygget i flere omgange, og de mange tilbygningers uensartethed betyder, at helhedsindtrykket i dag forekommer noget forbygget og uegalt, men trods de store forandringer af værket er det oprindelige klassicistiske præg dog blevet fastholdt. Delområder og elementer i bebyggelsen Overordnet set består produktionsanlægget af tre hovedfaser: Sektion 1 - Det ældste værk Denne del blev opført i 1918-1920 efter tegning af arkitekten Andreas Fussing. Det omfatter bl.a. en lang maskinhal med fladt, hvælvet tag i jernbeton. Oprindeligt var det anlæggets højeste bygning, men under en udbygning af værket blev kedelhuset dog langt højere. Det samme blev skorstenene, der ud over varierende højder også i antal har vekslet gennem tiden. I dag kan man stadig få et vist indtryk af maskinhallens oprindelige udseende, men det omkringliggende byggeri har udvisket meget af maskinhallens arkitektoniske udtryk. Sektion 2 og 3 - Udbygningen i 1924 og 1932 Værket blev udvidet med en 2. og 3. sektion i 1924. Det var arkitekterne Louis Hygom og Valdemar Schmidt, der opførte det enorme røde byggeri, der rummede de store kedler, og som siden har været selve indbegrebet af H.C. H.C. Ørstedværket med det foranliggende sammenhængende åbne areal, der både kæder de historiske delelementer sammen med værket og understreger værkets monumentale fremtoning i Københavns Havn. 5
Ørstedværket. Bygningen, med det klassicistiske præg, blev opført i tre moduler af fire fag. Sektionen mellem 2. og 3. modul endte i et tårn, der fortsat rager op over det øvrige byggeri. Vinduerne er høje og smalle, hvilket understreges af de høje, dybe og hvidmalede vinduesnicher. Bygningen er monumental og en hyldest til industrien og den moderne verden anno 1924. Sektion 4 og 5 - Blok 7 og 8 Allerede da anlæggets første tilføjelser blev bygget blev sammenbygninger benyttet, og de nye blokke fra 1980 erne og det seneste i 2003 var ingen undtagelse. Blok 7 og 8 fremstår som store firkantede grå og sorte kolosser, hvor Blok 7 er et gas/oliefyret anlæg fra 1984, der består af en kedel, en turbine og vekslere til fjernvarmevand med cirkulationspumper, og Blok 8 består af en naturgasfyret gasturbine og en gaskedel med efterbrænder, som fortsat leverer damp til et fælles dampudtag. Sårbarhed I de nærmeste år vil H.C. Ørstedværkets omgivelser stå over for et udviklingsprojekt, som betyder en omdannelse til andre formål. Som følge af den teknologiske og forsyningsmæssige udvikling vil H. C. Ørstedværket endvidere som produktionsanlæg inden for den næste snes år stå over for en ny fase, hvor store dele af værkets bygninger vil miste deres nuværende anvendelse. 6 H.C. Ørstedværket set fra Tømmergravsgade. Der er løbende foretaget tilføjelser til værket. Kulturmiljøet rummer derfor mange forskellige bygninger og anlæg, og herunder er bl.a. olietanke, kølevandsledninger og Belvederekanalen med til at afspejle værkets produktionsflow.
Kulturmiljøet er derfor sårbart over for manglende hensyntagen til de kulturmiljømæssige kvaliteter. I forbindelse med omdannelses- og udbygningsplanerne bliver det derfor en udfordring og en balancegang at udvikle dette område hensigtsmæssigt og samtidig sikre de funktionelle, arkitektoniske, landskabelige og kulturhistoriske sammenhænge i H.C. Ørstedværket som nationalt industriminde. Udviklingsmuligheder Københavns Kommune har som opfølgning på en helhedsplan, som Borgerrepræsentationen behandlede i 2002, været i gang med en detailplanlægning af et større område, der bl.a. andet omfatter områderne rundt om H.C. Ørstedværket, med henblik på udarbejdelse af en lokalplan. Helhedsplanen er i overensstemmelse med Københavns Kommuneplan 2009. Her indgår værket i et område, hvor tidligere industri- og havnearealer kan omdannes til andre formål. Hovedparten af kulturmiljøet er dog fortsat udlagt til virksomhed. Dele af det ubebyggede areal er i de foreløbige skitser, der er udarbejdet for området, udformet som friareal/park/byrum, mens det tilstødende naboareal med Enghave Brygge og Østre Belvederekaj er udlagt til boligområde, hvor der kan opføres boliger i op til 11 etager - og et enkelt sted i op til 20 etager - langs et kanalsystem, der ifølge kommuneplanen kan udgraves. DieselHouse med den store B&W-dieselmotor. H.C. Ørstedværket udgør et vartegn for København. Kulturmiljøet rummer gode historier, f.eks. om værket som nationalt industriminde, forsyningsvirksomhed og arbejdsplads. 7
Ovenstående udviklingsprojekt er ikke til hinder for, at der kan foregå en udvikling samtidig med at kulturmiljøet bevares, som beskrevet i det følgende. H. C. Ørstedværket har et stor kulturhistorisk, arkitektonisk og landskabelig formidlingspotentiale. Kulturmiljøet fortæller om storbyens voksende behov for kraftilførsel og de oprindelige bygninger med omgivende anlæg samt de efterfølgende knopskydninger rummer helt særlige arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter. Desuden rummer de omkringliggende åbne arealer og sammenhængen til havnen store potentielle landskabelige og rekreative værdier. Der bør derfor ses på hele dette kulturmiljø med dets indhold af enkeltelementer og helheder som et aktiv i det igangværende udviklingensprojekt, hvor nutidens funktioner forsøges integreret med spor fra tidligere samfund, så kulturhistorien og sammenhængen ikke forsvinder. Kulturmiljøet bør således bevares og udvikles under hensyntagen til de bærende bevaringsværdier, og udviklingsprojektet bør så vidt muligt tage udgangspunkt i de eksisterende kvaliteter, så de kan være med til at skabe en bæredygtig udvikling. Kilder Bent Zinglersen: Københavns Havne, Samleren, 1977 Bydelsatlas for Københavns kommune Jørgen Selmer: Industrisamfundets kulturarv. Regional indberetning af industriminder i Københavnsregionen: Arbejdermuseet, Københavns Bymuseum, Nationalmuseet, Kroppedal, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns Amt. 2004 Kulturarvsstyrelsen: Brug havnen. Industrihavnens kulturarv. 2009 Kulturarvsstyrelsen: Industri Industri 25 stk. dansk kulturav. Gads Forlag. 2007 Kulturarvsstyrelsen: Industriens bygninger. Bygningskulturens dag 2007. 2007 Kåre Lauring: Københavns Havn 1840-1940, Gyldendal, 2006 www.kulturarv.dk/25fantastiske/25-fantastiske-industrier www.kulturarv.dk/fileadmin/user_upload/industriensminder/pdf-guides/18hcoersted_kor2.pdf www.kulturarv.dk/i-fokus-nu/industrisamfundet/industrihistoriens-danmarkskort/uniscrap/ www.miljoeportal.dk/arealinformation Nuværende sikring Bygningerne er omfattet af bevaringsbestemmelser i en lokalplan. Lignende eksempler Svanemølleværket. NDSM værftet i Amsterdam er et eksempel på en bottum-up planlægning, der tilbyder sig som et alternativ til den traditionelt set developmentdrevne byudvikling. Her har en gruppe kreative erhverv taget bygningernes helt særlige volumen og udtryk i brug. Den enorme værftshal er ikke meget andet end en klimaskærm, der gør en eksperimenterende indretning mulig, og denne specielle industrielle æstetik har skabt grobund og inspiration for en underskov af aktiviteter og aktører som kunstnere, arkitekter og mediefolk. I Duisburg i Tyskland er der flere eksempler på omdannelse af de tilhørende omgivelser. Her er de tidligere industriområder omdannet til parker, og i stedet for at rive alle bygningerne ned er gastanke, køletårne, bygningsfragmenter, enkelte inventardele, bunker af betonstykker bevaret. I områderne er der skabt haveanlæg, hvor der er anlagt stier, arbejdet med lys, og der er plantet træer mv. i og omkring ruinerne. København 2014 8
København 2014 Udsigt fra kajen op gennem havneløbet ind mod København. Udsigt over Frederiksholmsløbet og Teglholmen syd for kulturmiljøet 9
Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox 348 1503 København V Telefon 3366 3500 E-mail: byensudvikling@tmf.kk.dk www.kk.dk