Hvordan bør forsyningssektoren reguleres Danske Vandværkers konference, Christiansborg, februar 2018 Otto Brøns-Petersen
Hvor skal væksten komme fra øget arbejdsudbud? øget produktivitet per arbejdstime? Eller begge!
Hvor er vækst i arbejdsproduktivitet kommet fra hidtil? Produktivitetsudvikling i den markedsmæssige økonomi i alt Pct. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 It-kapitalintensitet Uddannelsesniveau Anden kapitalintensitet Totalfaktorproduktivitet 0,0 1976-1985 1986-1995 1996-2005 2006-2015 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
Håndtag til at skabe vækst Mål Arbejdsudbud Humankapital Kapitalintensitet Totalfaktorproduktivitet mm. Eksempler på håndtag Marginalskat, overførsler Skatteprogression, effektivisering af uddannelse Selskabsskat, deleøkonomi Deregulering, markedsorientering, afgiftsreform, effektivisering i den offentlige sektor, frihandel, infrastruktur, mere effektiv forsyningssektor
Hvor er vækst i arbejdsproduktivitet i industrien kommet fra? Produktivitetsudvikling i industrien 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Pct. It-kapitalintensitet Anden kapitalintensitet Uddannelsesniveau Totalfaktorproduktivitet 0,0 1976-1985 1986-1995 1996-2005 2006-2015 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
Hvor er vækst i arbejdsproduktivitet i forsyningssektoren kommet fra? Produktivitetsudvikling i forsyningsvirksomhed 7 Pct. It-kapitalintensitet Anden kapitalintensitet 6 Uddannelsesniveau Totalfaktorproduktivitet 5 4 3 2 1 0-1 -2-3 1976-1985 1986-1995 1996-2005 2006-2015 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
Hvor er vækst i arbejdsproduktivitet i vandsektoren kommet fra? Produktivitetsudvikling i vandforsyning Pct. 15 It-kapitalintensitet Uddannelsesniveau Anden kapitalintensitet Totalfaktorproduktivitet 10 5 0-5 -10 1976-1985 1986-1995 1996-2005 2006-2013 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
Mexico Malta Sydafrika Kina Israel Cypern Letland Kroatien Island Sydkorea Indien Canada Estland Frankrig Tyrkiet Luxemb Grækenl Bulgarien Slovenien Schweiz Danmark Tjekkiet Litauen Norge Sverige Australien Irland Slovakiet Japan Polen New Holland Belgien Østrig Finland Brasilien Ungarn Italien Rumæni Chile Tyskland Storbrita Portugal Spanien Sydkorea Mexico Finland Polen Norge Schweiz Brasilien Bulgarien Sydafrika Letland Grækenl Tyrkiet Indien Irland Slovenien Kina Slovakiet Danmark Luxembo Japan Frankrig Israel Holland Litauen Chile Østrig Estland Kroatien New Tjekkiet Italien Australien Ungarn Rumænien Sverige Belgien Canada Portugal Tyskland Spanien Storbrita Potentiale for mere effektiv regulering i energisektoren Indikator for regulering på markedet for elektricitet på tværs af lande, 2013 Indikator for regulering på markedet for gas på tværs af lande, 2013 6 5 Indikator 6 5 4 Indikator 4 3 2,6 3 2 2,5 2 1 1 0 0
Effektiviseringspotentiale i forsyningssektoren Potentiale 5,9-7,0 mia.kr. ifølge McKinsey/Struensee (heraf vand og spildevand 2,5-3,0 mia.kr.) Ny strategisk ramme for forsyningssektoren: Konkurrenceudsætte ikke-monopoler Ensartet incitamentsbaseret regulering God selskabsledelse Robust forsyningssikkerhed Effektivt, transparent tilsyn
Optimal regulering af forsyningssektor Naturligt monopol Principal-agent-problemet
Problemer ved regulering af forsyningssektor Ureguleret marked: Monopolprofitter Adgangsbarrierer Omkostningsreguleret marked: Manglende effektivitet Regulerings-/og politikfejl Regulatory capture Sammenblanding af producent- og forbrugerinteresser Krydssubsidiering Optimal regulering: Maksimal konkurrenceudsættelse Afvejning af effektivitet og monopolprofit Forrentning af kapital Prisfastsætte alle kapaciteter, også forsyningssikkerhed Adskillelse af myndighedsinteresser
Forslag til organisering af regulering Sektorspecifik lovgivning bør underordnes den generelle konkurrencelovgivning. Myndighedsopgaven bør i langt højere grad samles hos én myndighed med klart mandat og forpligtelse til at sikre konkurrencen. Der bør indføres sanktioner på linje med dem, der anvendes over for erhvervsaktiviteter omfattet af konkurrencelovens forbudsregler, herunder bødestraf til personer, der overtræder lovgivningen.
Principper for forsyningsregulering Priser bør afspejle alle kapacitetsomkostninger, herunder forrentning af kapital Incitamenter til effektivitet Kontrol med monopolrente Eventuel valgfri reguleringsmenu Afgifter svarende til eksterne omkostninger Ikke offentligt ejerskab
Hvorfor bør kommunerne ikke eje forsyningsselskaber?
Kommunernes egne kriterier for forsyningsbestyrelser Hvilke kompetencer tillægger kommunalbestyrelsen betydning ved udpegning selskabsbestyrelsesmedlemmer? Antal kommuner Andel Kommunalbestyrelseserfaring 30 60 % Forsyningssektorfaglige kompetencer 14 28 % Ledelsesmæssige kompetencer 5 10 % Forretningsmæssige kompetencer 12 24 % Andet (De er politisk valgt som resultat af konstitueringsforhandlinger) 13 26 % Andet (andre kompetencer) 7 14 % Kilde: Egne beregninger på baggrund af Social og Indenrigsministeriet (2016), side 101.
Hvad de selv siger 30% Tildeling af bestyrelsesposter i kommunale selskaber spiller en central rolle for de kommunale konstitueringsforhandlingerne efter et kommunevalg 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1. Helt uenig 2. Uenig 3. Hverken enig eller uenig 4. Enig 5. Helt enig 6. Ved ikke Kilde: Samtlige spidskandidater i 2017 spurgt af Norstat for CEPOS
Eksplosion i bestyrelsesvederlag Udvikling over tid 2007 2015 Stigning 2007-2015 Værdi af vederlag i alt 22.678.366 37.191.440 64% Antal vederlag 872 1051 21% Værdi af gennemsnitligt vederlag 26.007 35.387 36%