Legeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang

Relaterede dokumenter
Kom godt i gang. Guide. inkludigi.dk

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digital Læring Indsatsområde

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

BORGERENS PLAN. Udvikling af nyt koncept og services i tæt samarbejde med TIP. Projektleder Matilde Rytter Bockhahn

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle):

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Læringsmål og indikatorer

SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

Bakkeskolen HVAD ER MOBNING?

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

9 punkts plan til Afrapportering

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Redskab til selvevaluering

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER. personalet i fritidshjemmet, -klubben og SFO en. til en antimobbestrategi, der virker

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

IT og digitalisering i folkeskolen

Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jesperseen

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Alsidig personlig udvikling:

Lære kroppens navne at kende

Tilsynsrapport 2019 for Kernehuset

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Vejledning til opfølgning

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Design dit eget computerspil med Kodu

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Til. Sagsnr Vision og strategi for digital daginstitution. Dokumentnr Sagsbehandler Sadedin Jepsen

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Trivselstimer 2015/2016:

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Sådan afdækker du problemer i en gruppe

NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen.

Barnets alsidige personlige udvikling

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET

Samarbejde og inklusion

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Børnenes Egen U-landskalender: Lav en digital lågekalender

Handleplaner for 2. årgang.

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Lokal udviklingsplan for

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Partnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet. Erfaringer fra 15M-puljen,

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Digital Læring Indsatsområde

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Kolind Centralskole Antimobbestrategi 2017

Transkript:

Legeinstruktørens pixiguide Kom godt i gang Denne pixiguide er skrevet til dig, der ønsker en kort introduktion til at komme i gang med digitale, inkluderende lege. Når en leg skal udvikles og bygges, er det en fordel at tænke i tre trin. 1. Behov: Hvad er barnets behov? 2. Teknologi: Hvilken teknologi skal I anvende? 3. Leg: Hvilken leg skal forene barnets behov og teknologi på vejen mod at skabe inklusion? Ovenstående tre trin er omdrejningspunktet for denne pixiguide. 1

Behov Børn med særlige støttebehov, der inkluderes i folkeskolen, er lige så forskellige som alle andre børn. Alligevel er der træk, der karakteriserer mange af børnene, og som kan vanskeliggøre deres kontakt med andre børn, hvis barnet ikke støttes. Du skal kende til behovene hos de børn, der inkluderes i folkeskole og SFO, hvis du vil lykkes med at skabe digitale, inkluderende fællesskaber: Følgende er eksempler på udfordringer og behov hos børn, der inkluderes i folkeskole og SFO. Støtte til struktur og overblik Mange børn med støttebehov har svært ved at bevare overblikket og rækkefølgen på aktiviteter. Det kan være rækkefølgen på dagens aktiviteter, men det kan også være rækkefølgen på aktiviteter i en simpel leg eller et spil. Manglende overblik kan hænge sammen med udfordringer med at fastholde koncentrationen eller med impulsstyring. For at skabe tryghed og overblik, kan det være en stor hjælp for barnet med en høj grad af struktur og forudsigelighed, så barnet lettere fastholdes i en leg. Støtte til simplificering og hukommelse Det kan være vanskeligt for børn med støttebehov at overskue mange informationer på én gang. En høj grad af kompleksitet i de informationer barnet får, kan betyde at han/hun mister overblikket. Det kan være en hjælp, at barnet introduceres for begrænset information af gangen, og at barnet introduceres for en rækkefølge i de ting, barnet skal gøre. Social tolkning Manglende evne til at afkode den kommunikation, der ligger mellem linjerne, kan gøre det meget vanskeligt for børn at opbygge gode sociale relationer. Mange kan have udfordringer med at tolke på ansigtsudtryk, stemninger eller en situation, og gennemskue hvad der forventes af dem, eller hvad der er det rigtige at gøre i en given situation. Dette kan gøre det vanskeligt at samarbejde, at fungere socialt med andre børn og dermed at opbygge venskabsrelationer. Det kan være en hjælp for barnet at tydeliggøre information, der er usagt, ved at sætte ord og begreber på den. Find behov hos børnene Det er vigtigt, at I som det første undersøger børnenes udfordringer og behov, hvis der skal skabes muligheder for, at børnene kan deltage aktivt i en leg. Har barnet behov for støtte i at fastholde fokus, eller måske struktur og faste rammer omkring reglerne i en leg? Der kan også være et behov for, at børnegruppen udvikler øget socialt ansvar og bliver bedre til at give plads til og forstå hinanden. At identificere behov handler om at iagttage både det enkelte barn i og samspillet mellem og med andre børn i en legegruppe. 2

Kig efter mønstre i og omkring leg. Stil fx spørgsmålene: Er der mønstre, hvor børn udelukkes eller har svært ved deltagelse? Er der mønstre, hvor børn tildeles perifere roller? Er der mønstre i, hvornår børn udelukkes og ekskluderes fra en leg? Hvilke relationer er der i børnegruppen? Hvilke kontaktforsøg laver børnene, og hvordan reagerer de andre børn? Er der mønstre i, hvornår en leg lykkes, og hvornår en leg fører til eksklusion? Er der mønstre i om deltagelse lykkes eller ikke lykkes i starten, undervejs eller i afslutningen af en leg? Hvilke behov skal mødes før aktiv deltagelse i en leg er mulig? Analysér de bagvedliggende årsager til, at mønstrene opstår. Stil fx spørgsmålene: Hvorfor er det, at barnet udelukkes? Hvad er grunden til, at et barn får en perifer rolle? Hvordan kan andre børn omkring barnet medvirke til, at barnet kan deltage? Hvad skal der til for, at barnet kan være en del af legen? Behov kan også findes fra udviklingsmål som fx øget uafhængighed af voksenstøtte eller øget robusthed i at håndtere modgang. Vælg nu hvilket et af barnets behov, I vil tage udgangspunkt i i arbejdet med en digital leg. I praksis vil den digitale leg formentlig kompensere for flere af barnets udfordringer, men det kan hjælpe Jer i arbejdet at fokusere på én ting af gangen. Teknologi Teknologi er i denne sammenhæng digitale løsninger, der kan anvendes som afsæt til leg. Teknologien kan være udviklet til digital leg, men det kan også være, at teknologien er udviklet til noget ganske andet, og det er brugerens opgave at udforske den, eksperimentere med den og gøre den til en del af en leg. Konkret kan der være tale om programmer på pc er, tablets eller smart-phones, robotter og meget andet. Hvad kan teknologi? Teknologi har en række indbyggede muligheder for at kompensere for nogle af de udfordringer, som mange børn med støttebehov har. Derudover kan teknologien også udnyttes ved at udvikle lege, der understøtter barnets behov. Teknologi kan fx bruges til at kommunikere regler eller rækkefølger (struktur) - det kan være i et spil eller en leg. Når regler eller rækkefølge gøres digitale, bliver de mere håndfaste og er i mindre grad genstand for diskussion. Både fordi de er nedskrevne, men også fordi relationen er fjernet - det giver sjældent mening at diskutere eller forhandle med en computer. Dette kan gøre legen mere gennemskuelig for barnet. 3

Teknologi kan også anvendes til at konkretisere de dele af legen, der ellers kan være abstrakte - bla. ved at skabe mulighed for visualisering. Det kan være, at det der tidligere var noget, der blev talt om, som fx skatten, pludselig får billeder og lyden af klingende mønt. Hvad findes der af teknologi? Der findes et hav af muligheder for at lave digitale lege. Noget teknologi er udviklet til en specifik leg, men langt den meste teknologi kan udnyttes til digital, inkluderende leg, hvis bare man eksperimenterer med det. Tip! Gå på inspiration i teknologikataloget: www.digitalleg.dk/teknologikatalog/ Hvordan vælger du teknologi? Det er ikke afgørende, om du vælger teknologien, før du vælger eller udvikler en leg, eller om du vælger/udvikler legen først og derefter finder teknologi, der passer. Dette afhænger af, hvad der giver mest mening for Jer. Har I fx allerede teknologi på SFO en, hvorfor så ikke tage udgangspunkt i dette, når I udvikler en leg. Der er mange muligheder, når I skal vælge teknologi. For at vælge den rette teknologi kan det være en fordel at stille Jer selv følgende spørgsmål: Hvilke behov skal teknologien dække hos barnet? Hvilken teknologi har vi i forvejen? Hvad findes der af teknologi, vi kan trække på/tænke ind? Hvad har vi af midler til at købe teknologi? Har vi behov for internet og rækker vores netværk? Hvilke tekniske forudsætninger og kompetencer har vi? Er der teknologi det vil være lettere at tilegne sig kompetencer i end andet? Når I herefter har valgt teknologi, er det vigtigt, at I lægger en plan for, hvordan I tilegner jer viden om, hvordan teknologien anvendes. Er der nogen i huset, der kan undervise? Sidemandsoplæring? Findes der instruktionsvideoer på nettet? Tilbyder leverandøren måske kurser? 4

Leg Leg er rigtig mange forskellige ting, og der findes mange definitioner. Når man leger "lader man som om", det vil sige, at man udfordrer virkeligheden ved at bruge fantasien. Legen kan bruges - om end ubevidst - til at forbedre sig selv, forstå sine omgivelser og forstå sig selv Leg kan defineres meget bredt og meget smalt. Når vi taler digitalt, inkluderende lege dækker leg over et bredt spektrum af aktiviteter - herunder også spil. Leg kan fx være en stor, lukket, fysisk leg udenfor med høj grad af selvstyring (modsat voksenstyring), men den kan også være en lille leg indenfor og for få deltagere. Byg en leg Der er flere ting du kan gøre når du skal skabe en digital, inkluderende leg: 1) Vælg en leg eller et spil der skal gøres digitalt 2) Vælg en leg og supplér med et digitalt element 3) Byg en ny leg rundt om teknologien 4) Lad børnene bygge deres egne lege gennem fri leg Uanset hvad gælder følgende nødvendige overvejelser: Beslut hvad rammerne er for legen (fx hvilken teknologi har I til rådighed)? Hvor skal den finde sted? Egner teknologien sig fx til udebrug? Hvem skal være med? Hvor mange? Har legen et overordnet formål eller plot? (fx at skabe noget, konkurrere, udfordre og teste roller, opsætte regler) Iagttag legen Når I har besluttet, hvilket af barnets behov der skal tages udgangspunkt i, i arbejdet med de digitale lege, når I har valgt teknologi, og når I har valgt eller udviklet en leg, er det tid til at prøve legen af. Når legen prøves af, er det vigtigt, at I observerer, hvad der sker i legen: virker legen faktisk inkluderende og på hvilken måde? Det er ikke usandsynligt, at det vil tilføre arbejdet værdi at justere og videreudvikle de digitale lege undervejs. Bliv klogere på om de digitale lege er inkluderende For at undersøge om de lege, I har udviklet, de rent faktisk også er inkluderende, kan I med fordel stille Jer en række spørgsmål undervejs i processen. Erfaring viser, at det netop er ift disse spørgsmål, at man kan se en positiv udvikling. Spørgsmålene vedrører barnet med særlige støttebehov: Er barnets forståelse for legens regler blevet bedre? Er barnets forståelse for de sociale spilleregler rundt om legen blevet bedre? Deltager barnet i længere tid i den digitale leg end i øvrige lege? Har barnet en mere central plads i legen? 5

Er barnet aktivt deltagende i legen? Har barnet større forståelse for andre børns behov i den digitale leg? Har de andre børn bedre forståelse for fokusbarnets behov? Er der færre konflikter mellem børnene, når legene er digitale? Derudover er det en god idé at tale om, hvilke udfordringer og succeser, I oplevede ifm. den digitale leg, og om I vurderer, at der er udviklingsmuligheder i legen? Værktøj til at strukturere processen Nedenstående redskab kan hjælpe dig med at arbejde mere systematisk med de elementer, der er indeholdt i processen med at udvikle digitalt, inkluderende lege. God fornøjelse! Hjemmeside Find legeopskrifter, se videoer og hent alle redskaber på www.digitalleg.dk. Du kan også læse mere om digital leg, inklusion, teknologi og leg samt projektet bag. 6

Handleplansskabelon Legens navn: 1 Formål Hvad er afprøvningens formål? 2 Succeskriterier og indikatorer Hvornår er vi nået i mål? Hvad er indikatorerne for, at vi er nået i mål? 3 Aktivitetsplan Hvordan vil vi nå målet? Sæt rækkefølge og dato på milepæle Aktivitet Dato 4 Forberedelse Hvad skal forberedes, inden vi går i gang? 5 Involverede personer Hvem vil vi involvere? Til hvad? Hvordan? Hvem Hvad Hvordan 6 Barrierer og håndtering Hvad er mulige barriere? Og hvordan håndteres de? Se mere på www.digitalleg.dk

digitalleg.dk BEHOV Hvad er barnets udfordringer? Hvad er barnets støttebehov? Hvilke mønstre har barnet ifm leg? LEG Beslut om I vil digitalisere en velkendt leg eller udvikle en ny leg med udgangspunkt i de afdækkede behov og den valgte teknologi Hvad er rammerne for legen? Hvor mange og hvem skal være med? Hvad er plottet? TEKNOLOGI Hvad skal teknologien kunne for at imødekomme barnets behov? Hvilken teknologi skal vi bruge/har vi adgang til? Hvor meget kræver teknologien af os? ANGIV NAVN PÅ LEGEN: HANDLEPLAN Hvordan går I i gang? Hvornår? Hvem skal involveres? Hvordan følges der op? IAGTTAG LEGEN Er legen inkluderende? Hvilke succeser og udfordringer oplever I? Skal der justeres?