Kollegabaseret observation og feedback

Relaterede dokumenter
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Situationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet

Godt i gang med Tegn på læring

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Medarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Redskab til forankringsproces

Voksnes rolle i og omkring børns leg

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Hvordan kan skolerne implementere

JOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter:

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

ICDP i forældrepartnerskabet. Instituttet i samarbejde med...

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Vejledning til opfølgning

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Redskab til selvevaluering

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Drejebog til temadag med Tegn på læring

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Dialogkort om skolens forældresamarbejde

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

WORKSHOP OM KOLLEGASPARRING

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

Aktionslæring. Den ubrudte læringshistorie i Græsted

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

Mål i rådgivningsforløbet VISOs kursus i at sætte mål, der virker

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

Konkrete indsatsområder

Forældresamtaler som metode

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Vold og Trusler Fra fortælling til forandring

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.

Mål- og statuspapir for familieplads. Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

Kurset. Skab mere effektive samtaler. På kurset arbejder du med: Dette forløb leveres af Attractor.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Transkript:

Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med henblik på at styrke børns trivsel, udvikling og læring. Dette er en guide til at udføre kollegabaseret observation og feedback på tværs af stuer eller børnehuse med henblik på at skabe tværgående videndeling og læring. Sådan bruger I redskabet kollegabaseret observation og feedback Indledningsvist skal I beslutte, hvilke kolleger der skal give sparring til andre kolleger på andre stuer end deres egne eller i andre afdelinger, hvis dagtilbuddet er fordelt på flere matrikler. Disse kolleger kaldes i guiden for tovholdere. Udgangspunktet for kollegial sparring er observationer, videooptagelser eller praksisfortællinger. Guiden beskriver formen på et sparringsforløb, bestående af tre møder, men retningslinjerne kan genbruges, hvis man ønsker et længere forløb omkring kollegabaseret feedback. Desuden indeholder redskabet skabeloner til at udfylde en kontrakt og foretage observationer. 1. Møde 1: Formålet med det første møde er, at det pædagogiske personale giver en status på, hvor de er i udviklingsprocessen, beskriver deres udviklingsmål, hvilke dele af praksis de gerne vil have sparring på samt forventningsafstemmer processen med tovholderen. Mødet afsluttes med en evaluering af dagens samtale. 2. Møde 2: På det andet møde giver tovholdere feedback på en praksisfortælling eller observation og faciliterer en reflekterende samtale. En reflekterende samtale er en struktur for faglig sparring, hvor en tovholder faciliterer refleksionen med udgangspunkt i de områder, som den/dem, der skal have sparring på forhånd har udvalgt. Formålet med strukturen Redskabet, du læser om her, er udviklet i et samarbejde mellem Dagtilbuddet Firkløveren, Pædagogisk Ressourceteam i Holstebro Kommune samt fagpersoner og konsulenter som en del af forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring i dagtilbud. Det er Under visningsministeriet, der står bag projektet i samarbejde med Børne- og Socialministeriet. Projektet har til formål at styrke dagtilbuddenes arbejde med kvali tet i den pædagogiske praksis. reflekterende samtale er at påvirke den faglige sparring i en relevant og praksisnær retning. Udviklingsmål er nedskrevet på forhånd, så tovholderen er klar over, hvad der skal gives feedback på. Det kan fx være samtaler med forældre i garderoben om eftermiddagen. Tovholderen skriver ned undervejs i observationen/praksisfortællingen og skelner mellem det, der kan ses/høres samt tolkninger. Tovholderens observation har fokus på ressourcer og udviklingspotentialer. På mødet tales afslutningsvis om nye udviklingsmål, og mødet evalueres. 3. Møde 3: Det tredje møde har samme karakter som møde 2 og kan gentages, så længe man ønsker at arbejde med kollegabaseret observation og feedback. Det skal I være særligt opmærksomme på Vær opmærksom på, at det er dagtilbuddets ledelse, der igangsætter processen og støtter, at der udvikles en struktur for den kollegabaserede observation og feedback. Det tager tid at blive fortrolig med metoden, så vær forberedte på, at I skal arbejde målrettet og ihærdigt med at finde en struktur for metoden, der giver mening i jeres dagtilbud. Tovholderne skal have en sparringspartner, som de kan gennemgå forskellige overvejelser med om egen rolle og oplevelser i sparringen. Rambøll Management Consulting, Københavns Professionshøjskole, VIA og Nationalt Center for Skoleforskning (NCS) v. DPU, Aarhus Universitet, 2018 1

Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Redskab Guide til kollegabaseret observation og feedback Formål: Observationer, praksisfortællinger og videooptagelser har til formål at generere data, således at forandringer kan igangsættes på baggrund af iagttagelser af den konkrete praksis. Denne guide er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler, der tager udgangspunkt i observationer. De kollegabaserede observationer og feedback skal bidrage til at styrke børns trivsel, udvikling og læring gennem en styrkelse af pædagogisk praksis. Metode: Tovholdere (udvalgt pædagogisk personale) observerer på andre stuer i en anden institution end deres egen i et aftalt tidsrum eller ser på videooptagelser/ praksisfortællinger, hvor de har fokus på de konkrete udviklingsmål, som kollegerne ønsker feedback på. Et udviklingsmål kan fx være: Vi vil gerne vil blive mere aktive i inddragelsen af forældre ved at tage flere initiativer til dialoger om børnenes læring med forældrene i hverdagen eller fx Vi skal have læringsperspektivet med i alle dialoger med forældrene. Udviklingsmålene er nedskrevet på forhånd i en kontrakt. Tovholderne nedskriver det, de observerer. Der skelnes mellem det, der ses/høres samt tolkninger. Tovholdere skal som observatører altid have fokus på ressourcer og udviklingspotentialer i deres feedback. Tovholdere modtager selv løbende støtte til og sparring på deres rolle fra pædagogisk konsulent. den institution, de skal besøge. Desuden indgår tovholderne selv i forberedelses- og sparringsmøder med en pædagogisk konsulent, som understøtter dem i rollen. Aktiviteterne i det samlede feedback-forløb er oplistet nedenfor. Sparringsmøder mellem tovholdere og pædagogisk konsulent er er markeret med * og ligger mellem tovholdernes besøg i de udvalgte institutioner. Forberedelsesmøde mellem tovholdere og pædagogisk konsulent.* Tovholder besøger udvalgt institution: fokus på forventningsafstemning og rammesætning. Formulering af udviklingsmål for praksis samt udfyldelse af kontrakt for næste besøg. Sparringsmøde* mellem tovholdere og pædagogisk konsulent. Tovholdere foretager observation eller modtager videooptagelser eller praksisfortælling. Besøg fra tovholder: reflekterende samtale med fokus på feedback samt udfyldelse af kontrakt for næste besøg. Sparringsmøde mellem tovholdere og pædagogisk konsulent.* Tovholdere foretager observation eller modtager videooptagelser eller praksisfortælling. Besøg fra tovholder: Reflekterende samtale med fokus på feedback samt evaluering af forløb. Sparringsmøde* mellem tovholdere og pædagogisk konsulent. Forløb Tovholdere foretager i alt tre besøg, hvor de giver feedback til kollegaer i en anden institution. Før besøgene foretager tovholderne desuden observationer eller modtager videooptagelser eller praksisfortællinger fra 2

Drejebøger for tovholdernes tre besøg På de enkelte besøg deltager tovholderen og det pædagogiske personale, som får kollegabaseret feedback på baggrund af observationer. Drejebog - 1. besøg A. Forventningsafstemning Rammen: Gennemgå forløbet, formålet med første besøg, præsenter kontrakt, få gruppen til at udpege en referent. Afklare forventninger: At tid og aftaler overholdes, at alle er velforberedte, at alle bidrager til fælles læring. Hvordan har I det med mine besøg? Beskrive egen rolle som tovholder: Jeg (tovholder) er ikke ekspert og kommer ikke med ny viden. Min opgave er, at hjælpe jer med at holde fokus i samtalen i forhold til udviklingsmål samt at lede efter potentiale og ressourcer til at afprøve nye handlinger i praksis. Jeg har en ordstyrerfunktion, og derfor kommer jeg måske til at afbryde jer, hvis I kommer for langt væk fra emnet, eller hvis nogen taler for meget eller for lidt. Jeg har tavshedspligt og refererer ikke direkte fra vores samtaler, men har ansvar for at indsamle ny viden og erfaringer fra praksis. Hvilke ressourcer kan vi identificere sammen? Hvad skal der til for, at I lykkes med forandringerne? Hvad er realistisk at gøre? Hvilke muligheder ser I i hverdagen for at få det til at lykkes? Hvilke ressourcer kan I trække på? Hvis vi spoler tiden frem, og I er lykkedes med at indfri jeres mål. Hvad skete der? Hvad gjorde I? Hvad var det mest afgørende for, at I lykkedes? Hvilke udfordringer kan vi støde på undervejs? Hvor er den største udfordring? Hvad gør det til en udfordring? Kan I se mulige løsninger på det? Er der forholdsregler, I bør tage, inden I går i gang? Hvad vil I gerne, at jeg gør, inden vi mødes igen? Observationer, video eller praksisfortælling? Hvad vil være mest relevant? I skriver det i kontrakten samt indgår aftaler om fx modtagelse af praksisfortælling. C. Evaluering af samtalen B. Refleksionsspørgsmål til kollegerne Status - Hvor langt er I med indsatsen? Hvad er I lykkedes med indtil videre? Hvad har været svært? Hvordan har det været at mødes i dag? Hvad er det vigtigste, I tager med fra mødet? Husk at skrive det ind i referatet. Hvad er jeres udviklingsmål for stuen? Tovholderen skriver udviklingsmålet ned i kontrakten og tjekker, at der er enighed om disse. Hvilke forandringer har I planlagt? Spørg ind til, hvordan forandringer kan føre til indfrielse af udviklingsmålet, og hvordan det kan støtte børnenes læring. Spørg ind til det nye i tiltagene: Hvad har I tænkt at gøre anderledes, i forhold til hvad I plejer at gøre? 3

Drejebog - 2. besøg A. Gennemgang af kontrakten Hvad var jeres udviklingsmål, hvilke forandringer havde I planlagt, hvad ville I have mig til at gøre? B. Siden sidst? Er der noget, I har tænkt på siden sidst omkring rammen og formen for feedback? C. Feedback fra observationer Hvis der i kontrakten blev nedskrevet flere ønsker til forandringer med afsæt i udviklingsmålet, er det ofte hensigtsmæssigt at give feedback på én forandring ad gangen. Feedback gives ud fra skemaet nedenfor: Hvad så/hørte jeg, og hvad tolker jeg på baggrund af det, jeg har set/hørt. Tovholderen skal hele tiden forholde sine observationer og feedback til udviklingsmålet. E. Udfyldelse af kontrakt til næste møde De sidste 5-10 min af mødet bruges på at planlægge næste møde. Måske skal der formuleres et nyt udviklingsmål, og tovholderen skal aftale, hvad tovholderen skal gøre inden næste besøg: observere, modtage praksisfortælling eller en video? Husk at få deltagerne til at koble ønsker til typen af observationer til udviklingsmålene. Hvad vil de gerne blive klogere på i deres praksis? F. Evaluering af samtalen Hvordan har det været at mødes i dag? Er der noget vi skal gøre på en anden måde næste gang? Hvad er det vigtigste, I tager med fra mødet? Husk at skrive det ind i referatet. D. Reflekterende samtaler om forandringerne Nu har I hørt min umiddelbare feedback hvad får det jer til at tænke på? Hvad vil I gerne undersøge sammen? I den følgende samtale har tovholderen en lyttende, spørgende og styrende funktion. Pas på, at deltagerne ikke kommer til at tale til hinanden, men MED hinanden. Det er ikke nok, at de deler deres oplevelser med hinanden de skal reflektere over dem sammen. Brug spørgsmål som: Når du hører Pia sige sådan, hvad kommer du så til at tænke på? Hvordan tror I, at forældrene oplever det? osv. Se inspiration til spørgsmål. 4

Drejebog - 3. besøg E. Evaluering af samtalen og det samlede forløb A. Gennemgang af kontrakten. Forslag til refleksionsspørgsmål om samtalen: Hvordan har det været at mødes i dag? Hvad er det vigtigste, I tager med fra mødet? Hvad var deltagernes udviklingsmål, hvilke forandringer havde de planlagt, hvad ville de have tovholderen til at gøre? Husk at skrive det ind i referatet B. Siden sidst Er der noget, I har tænkt på siden sidst omkring rammen og formen? Kort evaluering af det samlede forløb: En metode kan være, at hver deltager må sige tre ord, der beskriver forløbet for dem. Det er vigtigt, at tovholderen får rundet godt af og sagt tak for besøgene. C. Feedback fra observationer Hvis der i kontrakten blev nedskrevet flere forandringer, er det ofte hensigtsmæssigt at give feedback på en ting ad gangen. Giv feedback ud fra skemaet: Hvad så/hørte jeg, og hvad tolker jeg på baggrund af observationerne? Forhold hele tiden observationer og feedback til deltagernes udviklingsmål. D. Reflekterende samtaler om forandringerne Nu har I hørt min umiddelbare feedback hvad får det jer til at tænke på? Hvad vil I gerne være undersøgende omkring sammen? I den følgende samtale har tovholderen en lyttende, spørgende og styrende funktion. Pas på, at deltagerne ikke kommer til at tale til hinanden, men MED hinanden. Det er ikke nok, at de deler deres oplevelser med hinanden de skal reflektere over dem sammen. Brug spørgsmål som: Når du hører Pia sige sådan, hvad kommer du så til at tænke på? Hvordan tror I, at forældrene oplever det? osv. 5

Skabelon til kontrakt om kollegabaseret observation og feedback Afdeling: Stue: Tovholder: Gruppens udviklingsmål: Hvilke konkrete forandringer ønsker I feedback på med afsæt i jeres udviklingsmål? Ønsker I feedback på baggrund af observationer, videooptagelser eller praksisfortællinger? Hvad giver mest mening i forhold til jeres udviklingsmål? Referent til næste møde: 6

Guide til tovholderens observationer Beskrivelse: Hvad ser og hører jeg? Skriv gerne citater. Tolkning: Hvad tolker jeg? På baggrund af mine observationer og med afsæt i gruppens udviklingsmål har jeg følgende spørgsmål til fælles refleksion. 7