Borgerinddragelsespolitik. 1. Indledning...2

Relaterede dokumenter
Forslag Borgerinddragelsespolitik

strategi for nærdemokrati

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik

- forslag til revision af borgerinddragelsespolitikken. Borgerinddragelsespolitik

Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse

Lederudviklingssamtaler (LUS): Vejledning

Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj Borgerinddragelsespolitik

for implementering af den nye borgerinddragelsespolitik. i Assens Kommune

Evalueringskoncept Århusmodel for borgerinddragelse Juni 2006

Borgerinddragelse. Andre tiltag Borgerne bliver også inddraget på andre områder. For eksempel i forbindelse med Odense Kommunes

Politik. for. borgerinddragelse

Model for borgerinddragelse i Silkeborg Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Demokratiudvalget i Viborg Kommune. Oplæg v/ Mette Nielsen, formand for udvalget

Forslag til Borgerinddragelsespolitik

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

Vedtaget af Viborg Byråd den 28. maj Borgerinddragelsespolitik

Vi har brug for at høre din mening! Til tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Politik for Borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Udvalgsværelse 1

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Strategi for borgerinddragelse i Odense Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Forord. På vegne af Byrådet

Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune

Nærdemokratistrategi for Halsnæs Kommune

Frivillighedspolitik på det sociale område i Vejen Kommune Social & Ældre. Frivillighedspolitik På det sociale område i Vejen Kommune

Borgerinddragelse i Langeland Kommune

Referat fra mødet i Demokrati- og Borgerudvalget

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

NOTAT. Allerød Kommune. Notat om frivillighedsmesse

Retningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden

Politik for Nærdemokrati

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Udviklingsplan 2018 Ejby skole

Børne- og ungepolitik

Deltagere: Erik Bertelsen, Alex Kejlberg, Birthe Kalstrup, Hans Kjær Christensen, Annegrete Løkke Nielsen, Thøger Opstrup, Birgit Kirkensgaard

Den offentlige sociale indsats udspringer typisk af lovgivningen, hvor kommunerne både har pligt til og ansvar for at varetage opgaverne.

Sammen skaber vi sundhed

Spørgsmål og svar (Q and A)

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune

Udkast - Procesplan udarbejdelse af Frivilligpolitik

Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik

Vejledning. høringspligt af Ældrerådet og Handicaprådet

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Branding- og markedsføringsstrategi

Silkeborg Kommune. Debatoplæg. Borgerhøring: Nærdemokrati i den nye Silkeborg Kommune - hvordan? 16. september 2006

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen

Notat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune.

Drejebog til proces for møder i den styrede proces. DNA Aalborg

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Baggrund. Landsbyrådet består jf. vedtægterne af repræsentanter fra følgende landsbyer:

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Opfølgning og evaluering på det netop overståede valg

Synopsis samfundsfag 2 7. klasse. Nærdemokrati

Sammenhængende Børnepolitik

Referat fra mødet i Demokrati- og Borgerudvalget

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Værktøj 5 personalemøder Evaluering

FOLKESKOLEREFORMEN.

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Indledning...3. Lovgrundlag...3. Definition på frivilligt socialt arbejde...3. Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4

Opsamling på dialogmøder om borgerinddragelse

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

BORGER- OG BRUGERINDDRAGELSE JAMMERBUGT KOMMUNE

Evaluering af strategikoncept

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Beskrivelse af processen i forbindelse med tildeling af 18- midlerne

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

Fagenhedsaftale. Dialog- og aftalestyring. Kultur og Fritidsområdet. Dialog og aftalestyring Kultur og Fritidsområdet - Fagenhedsaftale

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.

Vision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

side 1 Åbent referat for Ældre- og Handicapudvalgets møde den kl. 16:00 Munkebo Rådhus - stort mødelokale 1 Tilgår pressen

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Referat fra mødet i Demokrati- og Borgerudvalget

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Børne- og Ungepolitik

Transkript:

Notat Borgerinddragelsespolitik for Favrskov kommune 1. Indledning...2 Borger & Personale Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Fax. 8664 6399 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk 2. Borgerinddragelse: Den kommunale hverdag...3 2.1. Borgerinddragelsen tager afsæt i Favrskov Kommunes vision...3 2.2 Tidlig planlægning af borgerinddragelse...3 2.3. Kridt banen af...3 2.4. På borgernes præmisser...4 2.5. Ændringer i planer skal begrundes...4 3. Borgerinddragelse: Borgernes hverdag...5 3.1. Det private og frivillige engagement skal fremmes...5 4. Borgerinddragelse: Den løbende dialog...6 4.1. Samarbejdet med råd, foreninger og organisationer skal fastholdes og udvikles...6 5. Borgerinddragelse: Evaluering og opfølgning...7 5.1. Evaluering af hvert projekt...7 28-08-2007 Sagsnr. 710-2007-8834 Cpr.-/CVR-nr. Dokument nr. 710-2007-46802 Sagsbehandler Hans Minor Vedel Tlf. 8964 6301

1. Indledning Det lokale demokrati i Danmark giver de folkevalgte politikere i kommunerne et stort ansvar. Byrådet træffer mange beslutninger, som har direkte betydning for borgernes hverdag. Borgerens hverdag har derfor stor betydning for byrådets beslutninger. Borgerne har indflydelse på byrådets beslutninger ikke mindst gennem de direkte valg af byrådets politikere. Samtidig sikrer lovgivningen, at borgere og brugere af kommunes tilbud inddrages i planlægning og beslutninger på en lang række områder. Endelig har den politiske kultur udviklet sig sådan, at omfattende og reel inddragelse af borgere og brugere forekommer naturligt. Det er naturligt, at de, der skal leve med de politiske beslutninger, også har indflydelse på beslutningerne. Byrådet lægger planer og træffer beslutninger, som vedrører mange forskellige sider af borgernes hverdag. Og borgerne har mange forskellige behov, ønsker og holdninger. Derfor findes der mange veje til at få information og indflydelse. Der findes blandt andet brugerråd, bestyrelser, foreninger og mange andre fora, hvor borgerne kan øve indflydelse på den praktiske politik. I tusindvis af borgere gør året rundt en stor frivillig indsats i dette arbejde. Og derved påvirker de både planlægning og praktiske beslutninger. Byrådet har det endelige ansvar for at vurdere de mange synspunkter og forslag, som fremkommer på denne måde og for at træffe beslutninger på baggrund af en vurdering af alle interesser i en sag. Dette ansvar er særligt vigtigt i sager, hvor der er betydelige interessekonflikter. Her træffer byrådet den endelige beslutning efter afvejning af de forskellige hensyn. Samtidig bliver det lettere at udføre planer og beslutninger, når berørte borgere har medvirket i beslutningsprocessen og dermed oplever medejerskab til beslutningerne. Borgerne udgør en væsentlig ressource i udviklingen af Favrskov Kommune. Disse ressourcer skal udnyttes ved at inddrage borgerne i byrådets initiativer, ved at skabe rammer for borgernes egne initiativer og ved en aktiv dialog. Derfor har byrådet ønsket en politik for borgerinddragelse i Favrskov Kommune. Politikken skal gøre det mere tydeligt, hvordan borgerne inddrages. Og politikken skal anvise metoder og inddragelsesformer, som kan forbedre borgerinddragelsen. 2

2. Borgerinddragelse: Den kommunale hverdag Det er væsentligt for både borgere og politikere at kende til de praktiske rammer og principper for borgerinddragelse i Favrskov Kommune. Derfor tiltræder byrådet følgende principper for borgerinddragelse. 2.1. Borgerinddragelsen tager afsæt i Favrskov Kommunes vision. Byrådet i Favrskov Kommune har vedtaget en overordnet vision for Favrskov Kommune. Under hovedoverskriften Borgeren i centrum angives blandt andet følgende delmål: Decentralisering og dialog præger forholdet mellem byråd og institutioner. Foreningslivet er en hjørnesten i vores lokalsamfund. Kommunen skal stille rammerne til rådighed. Foreningerne skal udfylde rammerne. Kommunen skal bygge på nærdemokrati og borgerinddragelse. 2.2 Tidlig planlægning af borgerinddragelse Disse principper for borgerinddragelse gælder alle typer af strategier, sektorpolitikker samt større planer og projekter. Borgerinddragelsen skal fastlægges i startfasen for hver enkelt opgave. Herunder valg af metoder og omfang. Dette gælder uanset, om det er Favrskov Kommune, en borgergruppe eller en bygherre, der er initiativtager til strategien, planen eller projektet. I byrådets dagsordner vedrørende budgetlægning, strategier, sektorpolitikker, større planer og projekter indføjes en fast rubrik vedrørende borgerinddragelse (omfang, metodevalg, målgruppe, tidsperspektiv). Gennem tidlig planlægning af borgerinddragelsen får borgerne også lettere ved at være medspillere frem for modspillere i beslutningsprocessen. Formålet med obligatoriske overvejelser er således at skabe bedre borgerinddragelse og ikke nødvendigvis mere omfattende og mere ressourcekrævende borgerinddragelse. Den tidlige planlægning synliggør og begrunder valget af model for borgerinddragelse. Den tidlige planlægning af borgerinddragelsen kan også i en opgave begrænses til information og mulighed for at aflevere synspunkter. Det vil være tilfældet, hvor det vurderes, at interessen for at blive inddraget kan dækkes gennem relevant information, herunder ved udsendelse af høringsbreve, der giver den enkelte mulighed for at ytre sig i forhold til kommunen. 2.3. Kridt banen af Spillerummet for indflydelse skal være tydeligt for at sikre, at der skabes realistiske forventninger til processen. Allerede i startfasen skal det stå klart, om der er tale om information, høring og dialog, medindflydelse på projektforslag eller selvbestemmelse på fastlagte områder, og om der forventes konkrete forslag fra borgerne/brugerne. 3

2.4. På borgernes præmisser I borgerinddragelsen anvendes metoder til kommunikation og samarbejde, som giver de forskellige borgergrupper reelle muligheder for at deltage på deres præmisser. Borgerinddragelsen skal annonceres i medier og i en form, som passer til emnet og modtagergruppen, og debatmateriale skal være forståeligt og tilgængeligt. Metoder, som ønskes afprøvet: Borgerpaneler nedsat ad hoc til drøftelse af større planlægningsspørgsmål En særlig indsats for at inddrage børn og unge i kommunens planlægning og beslutningsprocesser, herunder: Tilfredshedsmålinger blandt de faktiske brugere (elever) i folkeskolen, ungdomsskolen, musikskolen m.v. Inddragelse af elevråd fra folkeskolen som høringspart 2.5. Ændringer i planer skal begrundes En gældende plan kan opfattes som en aftale mellem byrådet og borgerne om, hvad der skal ske. De berørte borgere har indstillet sig på planen, og nogle har disponeret og investeret i tillid til planen. Tiden kan dog løbe fra en plan, og der kan være gode grunde til at ændre den. Når byrådet ønsker at ændre i en besluttet plan, bør borgerinddragelsen i beslutningsprocessen foregå som ved beslutning af en egentlig ny plan. 4

3. Borgerinddragelse: Borgernes hverdag 3.1. Det private og frivillige engagement skal fremmes Borgerinddragelse handler helt bredt om at fremme den enkeltes engagement i kommunens og lokalområdernes kvaliteter og udvikling. Favrskov Kommune sætter pris på borgerinddragelse, hvor borgere, foreninger, organisationer mv. selv tager initiativ til at forbedre og udvikle deres lokalområde socialt og kulturelt. På samme måde er det helt afgørende, at investorer og bygherrer tager initiativer til at udvikle kommunen og lokalområderne. Kommunen bidrager til at skabe rum for dialog mellem borgerne. Metoder, som ønskes afprøvet: Debatforum på kommunens hjemmeside Mulighed for at abonnere på nyheder indenfor selvvalgte emner på kommunens hjemmeside Beslutningskompetence på klart definerede områder lægges ud til landsbyrådet Byrådet lægger vægt på, at der er mulighed for borgerdebat i de lokalblade, hvori kommunen annoncerer. 5

4. Borgerinddragelse: Den løbende dialog 4.1. Samarbejdet med råd, foreninger og organisationer skal fastholdes og udvikles Der er i dag et godt samarbejde mellem kommunen og diverse råd og foreninger. Det tilstræbes at udbygge dette samarbejde f.eks. i form af et tættere samarbejde og/eller uddelegering af ansvar. For at disse samarbejder kan fungere optimalt, er det vigtigt med en klar forventningsafstemning af roller og samspil. Metoder, som ønskes afprøvet: Der gives mulighed for at diverse høringsberettigede råd og bestyrelsers dagsordner og referater lægges på kommunens hjemmeside. 6

5. Borgerinddragelse: Evaluering og opfølgning 5.1. Evaluering af hvert projekt Evalueringen af borgerinddragelsen indgår automatisk i evalueringer af budgetlægning, strategier, sektorpolitikker, større planer og projekter. Projekter, hvor der gøres forsøg med nye inddragelsesformer, evalueres særskilt. Den samlede borgerinddragelsespolitik evalueres i 2009-2010. 7