Tema: Start på fysik Uge 33-37 2 Tid: Du kan beskrive begreber om tid og tidsmålere og kender reaktionstid og tyvstart. 2 Længde: Du kan beskrive og anvende begreber om længde og anvende forskellige måleredskaber. 2 Temperatur: Du kan beskrive og anvende begreber om temperatur og omregne mellem forskellige skalaer. 2 Masse: Du kan beskrive og anvende begreber om masse og anvende relevante måleredskaber hovedtræk ved tid, længde, temperatur og masse Du er kun et punktum Tidsmålere Jorden drejer Reaktionstid Eksperiment: Hvad er din reaktionstid? Afstanden til månen og Metersystemet Længdemål i det gamle Danmark Den første globalisering blev skabt af fysikere Eksperiment: Længdemåling Temperaturmåling Celsiusskalaen Termometre Eksperiment: Mål temperaturen forskellige steder Måling af masse Eksperiment: Vejning Satellitterne hjælper os med at finde vej Gæt et minut Soluret Penduluret Tid rundt på Jorden Reaktionstider Cirkusfysik og reaktionstider Længde, bredde og tykkelse Varme og kulde Termometer med luft og vand Vandtermometer Ekstreme temperaturer Vands masse Projekt: Jordomrejsen Enheder Enheder 2 Enheder, udfordring
Tema: Sol, Måne og stjerner Uge 38-41 2 Himlen over os Du kan beskrive fænomener på himlen og stjerners bevægelser 2 Solsystemet Du kan beskrive Solen og de otte planeter samt himmellegemer i solsystemet 2 Jorden og Månen Du kan beskrive årstider, jævndøgn og solhverv. Du kan beskrive Månen Mål størrelsen af Månen 2 Formørkelser og tidevand Du kan beskrive måne- og solformørkelse og hvad begrebet tidevand betyder. Opsamling og evaluering Du kan med fagord og begreber kunne forklare hovedtræk ved Sol, Måne og stjerner Måneformørkelse Solformørkelse Tidevand Tidejord Isen fortæller historie Sol- og måneformørkelse Solsystemet og dets udforskning Eksperiment: Tidevandsbølgen
Tema: Magnetisme Uge 43-45 2 Magneter Du kan beskrive begreber om permanente magneter og vise disses egenskaber 2 Magneter og elektrisk strøm Du kan vise og forklare Ørsteds eksperiment. Du kan beskrive magnetfelter lavet af strøm 1 Anvendelse af magnetisme Du kan beskrive anvendelser af magnetisme Nordpol og sydpol Magnetiske stoffer Småmagneter Sådan laver man en magnet Permanente magneter Magnetfeltet omkring en magnet Trækfugle Elektrisk strøm laver magnetfelter Jorden som magnet Spoler laver store magnetfelter Spoler med jernkerne laver større magnetfelter Elektromotorer Generatorer Højttalere Magnetkort Ørsted satellitten Magnetfeltet omkring magneter Magnetfeltets størrelse og retning Reagensglasmagnet Møtrikker og clips i snor Hvilke materialer kan stoppe magnetiske kræfter? Sådan laver man en magnet Curie-temperaturen for jern En clips som magnetfeltsmåler Ørsteds eksperiment Magnetisme i opfindelser Højttalere 1 Målemetoder Tegning af grafer Svingningstid for lod i en fjeder 1 Opsamling og evaluering hovedtræk ved magnetisme. Opsamling og evaluering
Tema: Energi Uge 46-50 2 Energiens mange former Du kan beskrive bevægelsesenergi og beliggenhedsenergi Arbejde Bevægelsesenergi Galileis snor Tyngdekraften får genstande til at falde hurtigere og hurtigere Rullende kugle 2 Energibevarelse og varme Du kan beskrive energibevarelse og varme og udføre forsøg med varme Energien forsvinder ikke Naturlove Strålingsoversigt Varmetransport Varmt, koldt og lunkent vand Solcellen som energikilde Afkøling af sodavand Afkøling af vand Hvor hurtigt afkøles vand? 2 Energi i samfundet Du kan beskrive energi i samfundet. Du kan udføre forsøg om virkningsgrad Effekt Maskiner og motorer Køleskabe og varmepumper Effekt og fart Virkningsgrad 2 Energiforbrug Du kan beskrive energiforbrug. Du kan beskrive samfundets energikilder Samfundets energikilder Vindkraft Fremtidens energi Projekt: Danmarks energikilder hovedtræk ved energi
Tema: Luft Uge 1-5 2 Nitrogen og oxygen Du kan beskrive nitrogen og oxygen Du kan beskrive fotosyntese 2 Carbondioxid Du kan beskrive egenskaber om carbondioxid og påvise disse ved forsøg 2 Hydrogen Du kan beskrive egenskaber om hydrogen og påvise disse ved forsøg 2 Ædelgasserne og kemisk binding Du kan beskrive egenskaber om ædelgasser og påvise disse ved forsøg hovedtræk i forløbet Luft Luft i højden Nitrogen Fotosyntese Oxygenkredsløbet Carbondioxid Eksperiment: Påvisning af carbondioxid Eksperiment: Carbondioxid i luften og i udåndingsluften Ånding Gæring Der er ikke hydrogen i atmosfæren Hydrogen kan brænde Eksperiment: Påvisning af hydrogen Eksperiment: Hydrogen kan "æg"splodere Ædelgasserne Helium Radon En- eller fler-atomige molekyler Molekylemodeller og kemisk binding Bliver papiret vådt? Påvisning af oxygen Hvor længe brænder et lys? Planter laver oxygen Forbrænding i et lukket rum Kalkvand og CO2-indikator Forbrænding af kul Carbondioxid og ild Carbondioxid er en tung luftart Udåndingsluften Gæring Hydrogen brænder Udvinding af hydrogen og vand Knaldgasprøve for hydrogen Kemi i mikroskala Påvisning af luftarter Ædelgasserne Molekylemodeller Molekyler og reaktioner Undersøgelse af nogle ukendte luftarter Grundstof eller kemisk forbindelse Gæt luftarten Molekylemodeller for luftarter
Tema: Metaller og ioner Uge 8-13 2 Metaller og legeringer Du kan beskrive metallers egenskaber. Du kan undersøge metallers egenskaber ved forsøg. 2 Metalteknologi Du kan beskrive metoder til at forme metaller og du kan bearbejde metaller 2 Ioner Du kan beskrive ioner og undersøge metalioner ved forsøg. 2 Metallerne udvinding og genbrug Du kan beskrive udvinding og genbrug af metaller hovedtræk ved metaller og ioner Metalegenskaber Letmetaller og tungmetaller Ælde og uædle metaller Legeringer Stål og rustfrit stål Trækning Valsning Hårdhed Svejsning Elektronerne i atomerne Dannelse af metal-ioner Ædelgasreglen 1., 2. og 3. hovedgruppe i det periodiske system Ikke-metallernes ioner Reaktionsskemaer Metallernes forekomst Miner Fremstilling af jern Korrosion Genbrug af metaller Metaller og andre stoffer som varmeledere Metalglans, spejle og energiruder Hvad ved I om anvendelse af metaller? Jern og stål Vi laver "sølv"- og "guld"-mønter Metallers hårdhed Lodning Bearbejdning af aluminium Eksperiment: En synål slås igennem en "kobbermønt" Hvad ved I om atomer og ioners opbygning? Kobbers to ioner Vi brænder jern En kemisk hånd- og madvarmer Flammefarven viser det ukendte stof Udvinding af kobber Jern ruster. Langsomt eller hurtigt? Luftens indhold af oxygen Projekt: Undersøgelse af de danske mønter
Tema: Syrer og baser Uge 14-19 2 Syrer og baser Du kan beskrive syrer og baser og vise egenskaber ved syrer og baser ved forsøg. 2 Syrer, ph og neutralisation Du kan beskrive ph-begrebet og neutralisation. Du kan måle ph-værdier og neutralisere en syre 2 Katalysatorer og enzymer Du kan beskrive katalysatorer og enzymer. Du kan bruge katalysatorer og enzymer i forsøg 2 Farlige stoffer Du kan aflæse en etiket med information om farlighed og kender forholdsregler ved brug af syrer og baser hovedtræk ved syrer og baser Syren i maden er en organisk syre Uorganiske syrer - Stærke og svage syrer Baser Definitioner på syrer og baser Indikatorer - påvisning af syrer og baser Svovlsyre Saltsyre ph Neutralisation Fremstilling af ammoniak Enzymer Hydrogenperoxid Mærkning af farlige stoffer Koncentrerede syrer og baser Fortynding af syrer og baser Gasflasker med hydrogen Stærke og svage syrer Påvisning af syre-ionen, H+ Indikatorer Sure og basiske stoffer i hjemmet Dannebrog Hvilken farve ha en rose Trylleblæk En tryllekunst Kan et stof være en base? Knaldgasprøve Hverdagsstoffers ph Fortynding af en syre Omslagspunkter for en indikator Neutralisation af en syre I hvilken frugt er der mest syre? Fremstilling af ammoniak og ammoniakvand Kobber som katalysator Hydrogenperoxid er et lægemiddel Farlige stoffer i hjemmet Sikkerhed i laboratoriet Projekt: Fremstilling af indikatorer og indikatorpapir Faresymboler for syrer og baser
Tema: Global miljøkemi Uge 20-25 2 Fossile brændstoffer og biogas Du kan beskrive fossile brændstoffer. Du kan beskrive forbrændingsprocesser 2 Carbon-kredsløbet Du kan beskrive carbon-kredsløbet og ved forsøg vise dele af kredsløbet 2 Luftforurening og ozon Du kan beskrive NOx-forbindelser og ozon 2 Drivhuseffekt og klimaændringer Du kan beskrive drivhuseffekt og klimaændringer og vise forsøg om drivhuseffekt og vanddamp hovedtræk ved Fossile brændstoffer Olie og naturgas i Danmark Biogas Fordele ved biogas Carbon-kredsløbet CO2 fjernes ved fotosyntese CO2 optages i vand Forskellige kilder der frigiver CO2 De giftige NOx-er Ozon ved jordoverfladen Ozonlaget beskytter os Carbondioxid er et affaldsprodukt Drivhuseffekten Vanddamp og skyer Eksperiment: En sky i en flaske Jorden bliver varmere Begrænsning af CO2-udslip Fossile brændstoffer Forbrænding af naturgas Forbrænding af naturgas og campinggas Fossile brændstoffer Planter optager CO2 CO2 opløses i vand Luft i vand Forskellige kilder der frigiver CO2 Stoffer med carbon Forbrænding af kul og methan Er der NOx-er i kemilokalet? Påvisning af ozon UV-indekset UV-stråling og solbriller Luftforurening og ozon Drivhuseffekten Drivhuseffekt målt ved dataopsamling Vanddamp i luften Projekt: CO2 i vand Drivhuseffekt og klimaændringer