SOC SCI MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA

Relaterede dokumenter
komplekst multisyge patienter

Juni Borgere med multisygdom

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober Store udgifter forbundet med multisygdom

Juni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet

PLO-kursus. forebyggelsesydelser m.m. De praktiserende læger hvad med dem? Hotel Føroyar lørdag d. 7. oktober 2006 kl

Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet

Demografisk udvikling og kronisk sygdom Sundhedsaftalen

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Informationsmøde om den nye APN uddannelse

3.1 Region Hovedstaden

Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

Sygdomsbyrden i Danmark

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd DN d. 8. juni 2017 lokale kl. Kl ] Talepapir samrådsspørgsmål DN vedr.

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

PLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030

Kronikerudfordringen anno Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

INFO OM AKTIV PATIENTSTØTTE

RAPPORT Fire profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Sundhedsstatistik: en guide

3.4 Planlægningsområde Midt

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Sundhedsvæsenet i en brydningstid. Regeringens udspil til en sundhedsreform. v. Jakob Kjellberg, professor

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

E-sundhedsobservatoriet Hvad er det for sundhedsopgaver kommunerne skal løse i fremtidens nære sundhedsvæsen?

3.6 Planlægningsområde Syd

WORKSHOP OM MULTISYGDOM

Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Population Health Management - Hvem vil dele hvilke data med hvem? Sune Borregaard E-sundhedsobservatoriet 2017 Parallelsession C1 11.

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Fælles udfordringer i Region Sjælland

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet

Sundhedsstatistik : en guide

Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget oktober Patientinddragelsesudvalget. Multisygdom

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017

Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion

Idé- og debatoplæg om den næste. sundhedsaftale

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj

Forebyggelse INDSATSOMRÅDE 3

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Hvordan bør vi lede sundhedsvæsenet (det primære og det sekundære) for at give mere værdi for patienten?

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

3.5 Planlægningsområde Byen

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen

Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark

Det nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer. Jakob Kjellberg

Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis?

Udviklingen betyder, at antallet af demente og borgere med kroniske sygdomme vil stige markant.

Forekomst af kroniske sygdomme

Strategi for digital sundhed NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET E-HELSE KONFERENCE, OSLO, 18. APRIL 2018

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Kontakter til almen praksis og sygehuset for borger med KOL

EN RØD OG GRØN REGION. Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Forskelle og ulighed et spørgsmål om ligeværd

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Demensdagene. Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN NOVEMBER 2017 FAKTAARK STYRK DET NÆRE SUNDHEDS- VÆSEN! FREMTIDSSIKRING AF INDSATSEN TIL DE ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

Region Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Kommunal medfinansiering i Esbjerg Kommune

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Fælles Fremtidsbillede

Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

PLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis

Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug

Transkript:

MULTISYGE - OMFANG, OMKOSTNINGER OG LIGHED I BEHANDLING UD FRA REGISTERDATA Rapport lavet af COHERE Analyse på vegne af Danske Regioner. Multisygdom er ikke entydigt defineret vi forsøger at identificere multisyge i de nationale registre. Leder kompleksiteten af flere samtidige sygdomme til stærk øgede udgifter? vi ser ikke en ekspotentiel stigning i sundhedsudgifter med antallet af kroniske sygdomme. Multisyge har (måske) sværere ved at navigere i sundhedssystemet vi finder en større ulighed i behandlingen af patienter med flere kroniske sygdomme.

MULTISYGE EN VOKSENDE UDFORDRING FOR SUNDHEDSSYSTEMET Bedre levevilkår og behandling gør at flere borgere lever og kommer til at leve, med en kombination af flere alvorlige og vedvarende sygdomme. Der er kommet et øget fokus på de multisyge patienter Multisyge patienter er en fokusgruppe i planlægningen af det nære sundhedsvæsen Flere rapporter, der har undersøgt det øgede ressourcetræk til multisyge patienter Den økonomiske styringsmæssige problemstilling: Aflønning af enkeltydelser er måske ikke hensigtsmæssigt for de komplekse forløb for multisyge patienter.

MULTISYGE PATIENTER IDENTIFICERET I DE NATIONALE REGISTRE VED HJÆLP AF RUKS- ALGORITMEN Patienter er ikke identificeret direkte (eksempelvis ved en ICD- 10 kode) Om en sygdom er kronisk afhænger af tidsperspektiv. Patienter er ofte primært behandlet i almen praksis og dukker ikke op i hospitalsdata. Sundhedsdatastyrelsens Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS) definerer en algoritme til identifikation af en række kroniske sygdomme ud fra hospitalskontakter og medicinforbrug. Eksempel: Hvis du på et tidspunkt er blevet behandlet for osteoporose og er nuværende forbruger af osteoporosemedicin er du defineret til at være kronisk osteoporosepatient. Vi identificerer sygdommene: KOL, Astma, Demens, Diabetes, Hjertesvigt, Leddegigt, osteoporose og skizofreni. Vi kan indhente yderligere information om gruppen ved at sammenkoble med andre nationale registre

20 PROCENT AF DEN VOKSNE DANSKE BEFOLKING ER KRONIKERE TRE PROCENT ER MULTISYGE 843.806 personer har mindst én RUKS. 126.282 er multisyge, med mindst to RUKS. Det svarer til 20 og tre procent af befolkningen over 18 år. Astma er den største gruppe i RUKS, skizofreni er den mindste.

OMKOSTNINGER TIL MULTISYGE STIGER NOGENLUNDE KONSTANT MED ANTALLET AF RUKS ANDELEN AF OMKOSTNINGER I DEN SEKUNDÆRE SEKTOR STIGER MED ANTALLET AF RUKS 11 procent af de samlede omkostninger i sundhedsvæsenet er relateret til de tre procent multisyge. Hver yderligere RUKS øger de samlede udgifter med ca. 26.000 kr. Stigningen er nogenlunde den samme om man går fra én til to RUKS eller fra tre til fire RUKS. Hvor i sundhedsvæsenet omkostningerne ligger skifter med antallet af RUKS det sekundære sundhedsvæsens andel af de samlede omkostninger stiger med antallet af RUKS.

ULIGHED I MULTISYGDOM PERSONER I BUNDEN AF INDKOMSTFORDELINGEN BLIVER MULTISYGE LANG FØR PERSONER I TOPPEN 4,9 procent af 60-årige er multisyge i den nederste indkomstkvartil. Det samme gør sig kun gældende for 1,7 procent af de jævnaldrende i den øverste indkomstkvartil. Det samme holder på tværs af uddannelsesprofiler.

ULIGHED I BEHANDLING AF MULTISYGE JO MERE MULTISYG JO MERE PRO-RICH ULIGHED I FORDELIGEN AF DE SAMLEDE OMKOSTNINGER I SUNDHEDSVÆSENET Ambulant Indlæggelser Specialist Medicin GP -0,15-0,1-0,05 0 0,05 0,1 0,15 4RUKS 3RUKS 2RUKS 1RUKS I gruppen med flere end to RUKS modtager patienter i toppen af indkomstfordelingen mere flere af de samlede ressourcer i sundhedsvæsenet. Fordelingen bliver mere pro-rich med flere RUKS. Koncentrationsindekset for hele befolkningen er -0,036. Det ser ud til at der findes en dobbelt ulighed i at fattigere personer i større grad er multisyge samtidig med at uligheden i behandling stiger med graden af multisygdom