Skies ældste institution i nye rammer - her mødes " før og nu". Virksomhedsplan 2014 For Apoteker Norgaards Børnehae Et mindre hus med et stort kendskab til alle børn Et spændende læringshus med en hyggelig stemning Et hus med en tryg herdag i forskellige børnefællesskaber Nærær og tryghed Ligeærdighed Forpligtende fællesskaber At ære er at lære Et inspirerende miljø Alsidige opleelser Vores fælles fundament i Apoteker Norgaards Børnehae bygger på et anerkendende, relations- og ressourceorienteret menneskesyn, der skaber en inkluderende kultur, hor alle er akti deltagende.
Indholdsfortegnelse Foraltningens forord Side 3 Årsberetning Side 4 Data Side 11 Status på egne indsatsområder Side 17 Temaer 2012-2015 Side 19 Sprog 19 Herunder generel beskrielse af institutionens 21 Inklusionsperspekti. Sundhed krop, kost og beægelse 24 Gode oergange 26 Alsidig udikling 29 Sociale kompetencer 31 God samærskultur 33 Kultur 36 Natur 38 Indsatsområder fremadrettet Side 40 Orientering om økonomisk decentralisering Side 41 Underskrift Side 41 Se ores film: http://www.twilightt.dk/index.php/9-tidligere-udsendelser/181-udsendelse-185 kør markøren hen til 27:20 Læs ores artikel: 2 http://apotekernorgaard.skie.dk/files/institutioner2/apoteker%20norgaar DS%20BØRNEHAVE/PDF-filer/0-14%20år.pdf
Foraltningens forord Virksomhedsplanen 2014 ender både blikket tilbage mod perioden 2012-2014 og frem mod den næste toårige periode. Virksomhedsplanen tager sit pædagogiske afsæt i Politik for Dagtilbud 2012-2015, hor de pædagogiske læreplanstemaer indgår i sammenhæng med Skie Kommunes fælles indsatsområder og politikker. Samtidig gør følgende indsatsområder sig gældende: 1) Børnefællesskaber. De oksnes professionelle tilgang til at arbejde med børnefællesskaber, herunder arbejdet med systematiske børneinteriew. 2) Fælles ansar for lokale løsninger: a) Ansar for tidlig tærfaglig indsats b) Ansar for specialpædagogisk indsats Ansaret for indsatserne placeres i de enkelte dagtilbud, og skal medirke til, at alle børn sikres ret til at indgå i og deltage i lokale fællesskaber der, hor de okser op og hører til. De sidste to år Perioden 2012-2014 har, foruden oennænte to indsatsområder og Politik for Dagtilbud 2012-2015, haft sit fokus på en række andre tiltag. Således har koblingen mellem de digitale medier og det pædagogiske arbejde fyldt i dagligdagen. Her har det enkelte dagtilbuds it-koordinator spillet en igtig rolle. Foruden digitale medier har sprog haft et særligt fokus. Sprogpakken er implementeret, sprogkoordinatorernes funktion er tydelig ude i dagtilbuddene og deltagelse i forskningsprojektet Fart på Sproget har medført, at sprogarbejdet er elfunderet i alle dagtilbud. De næste to år I den næste toårige periode il hele dagtilbudsområdet fortsat hae fokus rettet på tidlig tærfaglig indsats, specialpædagogisk indsats og fælles ansar for lokale løsninger. Det il afspejle den måde, dagtilbuddene fremoer indretter, tilrettelægger og udikler den pædagogiske praksis på. Børnefællesskaber il på samme måde fortsat ære et centralt indsatsområde, såel som digitale medier og sprogarbejdet. Et fokus som il få fornyet beågenhed er sundhed, kost og beægelse. Dagtilbuddene i Skie Kommune bindes sammen af en tyk rød tråd i forbindelse med ores fælles indsatsområder. Samtidig er ores dagtilbud forskellige og prioriterer ægtningen af indsatsområder forskelligt samtidig med egne lokale indsatsområder og projekter. 3
Årsberetning Dette afsnit bruges til at reflektere oer de sidste to år (2012-2014); had er der sket i institutionen, og had har der æret særlig fokus på? Demografidebatten Demografidebatten har optaget os meget og i har arbejdet konstruktit i sele processen med afholdelse af møder, samt med udarbejdelse af høringssar. Personale og bestyrelser har æret meget engageret i debatten. Ledelsesstrukturdebatten Ledelsesstrukturdebatten har optaget os meget og i har arbejdet konstruktit i processen og i forbindelse med udarbejdelse af høringssar. Personale og bestyrelser har æret meget engageret i debatten. Ledelsesteamets funktionsbeskrielse er bleet reideret APV: Vores APV i marts 2013 ga anledning til udalgte aktiiteter og tiltag: Ergonomi kursus d. 21/8 ed ergoterapeut Lone Stigaard gennemgang af arbejdsstillinger i ores fysiske rammer Pædagogisk dag d. 5/6 ed Jørgen Rønsholdt fra Institut for relationspsykoogi: At ære følsom på arbejdet Indkøb af nye persienner i køkkenareal og på 1. sal for at sikre et bedre indeklima Indkøb af kontorstole til personalet Omsorgsplan (under udarbejdelse af AMR, TR og leder) Triselsmåling tid (forberedelse) 4
Triselsmålingen for Apoteker Norgaards Børnehae iste en samlet score på 4,7 ud af 5. Dagtilbud og KUFA sekretariatets score ar 4,1, Kultur- og familieforaltningens score ar 3,9, Skie Kommune generelt ar 3,9 Vi algte at arbejde med ores triselsmåling i forhold til de punkter der hade den laeste urdering. Vi har i særdeleshed fokuseret på punktet Tid. Ud fra gruppedrøftelser har i afdækket, at det ar tid til forberedelse og dokumentation, der ar i fokus. Vi har efterfølgende defineret, hornår det er muligt at gå fra og hilke typer opgaer det kan dreje sig om. Vi har sat tid på udalgte opgaer og defineret hem der løser opgaerne. Vi har fået legaliseret internt, at pædagogisk arbejde også er tid til disse opgaer. Lokalområde 6: Vi har et udbytterigt samarbejde med ores samarbejdspartnere i lokalområde 6 og har bla. arbejdet med: Arrangeret et fælles foredrag for forældre, hor emnet ar inklusion. Påbegyndt et samarbejde mellem Lærkereden og Aakjærskolen edr. Ny Nordisk skole. Projektet ble dog afsluttet pga. skolerne i Skie algte at trække sig ud af projektet. Afholdt decentralt tilsyn i lokalområdets daginstitutioner. Fast møderække for ledersparring mellem Aakjærskolen, Lærkereden og Apoteker Norgaards Børnehae Fast møderække for ledersparring mellem daginstitutionerne i lokalområde 6. Efteruddannelse Vi ægter efteruddannelse af ores pædagogiske personale, så i kan løse den pædagogiske opgae bedst muligt. Vi har bla.: Pædagoger og pædagogmedhjælpere på ICDP uddannelser på nieau 1+2 Leder på UniQ uddannelse (i gang med 2. obligatoriske modul) Sprogkoordinator på pædagogisk diplom i Børns sprogtilegnelse Motorikkoordinator på kursus i motorik Naturkursus på Brokholm Naturcenter Fælles kommunale indsatsområder: Rent Li: Vi har en ressourceperson i børnehaen, der deltager i Rent Li møder Rent Li er rammen for ældste børns forløbet fra marts til juli. Vi har implementeret Rent li i ores årsplan (i 2014 er fjorden bla. et projekt i august) I 2013 hade i et stort projekt edr. Liet (Læs mere under Listræet ) Day Care: Vi har implementeret Day Care: Vi bruger Day Care til fremmøderegistrering, meddelelser, ferietilmelding, stamkort og foto til touchskærmen. 2/3 af forældrene er trygge ed Day Care og bruger det uden problemer. 5
Fart på sproget: Vi har deltaget som kontrolgruppe i projekt Fart på sproget og brugt de nødendige ressourcer. KRAMS: Med udgangspunkt i sundhedsudalget pjecer KRAMS (kost, rygning, alkohol, motion og søn) har forældrebestyrelsen drøftet og udarbejdet anbefalinger til Madpakken samt Sådan fejres barnets fødselsdag. Læs mere på ores hjemmeside Listræet - nyt artegn i sommeren 2013 Børnehaens ærdigrundlag er formuleret i et fælles fundament, der danner grundlag for flg. fundamenter: Pædagogisk arbejde forældresamarbejde Ledelse Personalesamarbejde Sammen med HR har i uddybet det pædagogiske arbejde ud fra 6 udsagn: Ligeærdighed Nærær og tryghed Forpligtende fællesskaber At ære er at lære Et inspirerende miljø Alsidige opleelser Disse udsagn er beskreet på ores hjemmeside: http://apotekernorgaard.skie.dk/p%c3%a6dagogisk+grundlag/udiklings- +og+l%c3%a6ringssyn En udløber af denne proces ble, at i i august 2013 hade et spændende projekt kaldet Listræet, hor i brugte ores gamle legatmidler til at hyre træskulptør Søren Brynjolf, der oer et par uger kom i børnehaen og sammen med børnene, personalet og ærdiordene fik udskåret ores gamle elmetræ til et nyt aretegn. Træet har to sider. Den ene side illustrerer 1882 og den anden side illustrerer idag. Børnehaens nan er udskåret på en bjælke, der deler træet i de to dele / tidsperioder. Apoteker Norgaard holdt af børn og siden fra 1882 er derfor udskåret med apotekeren og et barn - med en apotekermorter i baggrunden. Siden fra idag er illustreret med et glad og afslappet barn, der leger, og er optaget / fordybet i at betrgter en mariehøne og en snegl (...natur, sang og sprog, kreatiitet) Det bedste i kan gie børn er "rødder og inger" og det har træet også. Rødder i jorden og inger i form af en udskåret fugl der flyer gennem træet, fra siden fra 1882 til den side der symboliserer idag. 6
Vi fik besøg af T-twilight der laede en fin udsendelse om ores Rent li projekt kaldet byens kunst min kunst http://www.twilightt.dk/index.php/9-tidligereudsendelser/181-udsendelse-185 kør markøren hen til 27:20 Omlægningen af den specialpædagogiske bistand, tidlig indsats, en inkluderende kultur og tærfagligt samarbejde: Fire små oerskrifter der rummer utrolig meget refleksion, forandring og udikling af praksis et paradigmeskifte. Vi har æret meget positie oerfor denne udikling og ser det som en styrkelse af det pædagogiske arbejde. Under egne indsatsområder uddybes nogle af ores tiltag. Herudoer il i blot næne nogle af aktiisterne i forbindelse med processen. Deltaget i Phd projektet Sammenhæng i den tidlige indsats Implementering af elektronisk stafetlog Stafetlogkursus i mødeledelse Forentningssamtaler med alle tærfaglige samarbejdspartnere. Fast møderække edr. sparring af tærfaglige samarbejdspartnere Udikling af Tankeskema til egen refleksion Udikling af systematik til tidlig opsporing (Rød, gul, grøn position) Gennemgang af Voldspolitik + handleplan for professionelle når der er beho for underretning SISO kursus d. 15/6-2013 Pædagogisk dag i jan. 2014 hor emnet ar Inklusion, belyst ud fra: Tidlig opsporing og indsats tærfagligt samarbejde, samt Fysiske rammer og organisering Vi har udarbejdet ores eget Supermarked af pædagogiske indsatser Vi har arbejdet med ores fysiske rammer og organisering af børnene. 7
Fra stueopdelt til Lærngs- og relationsopdelt. Vores fokus på inklusion og især omlægningen af den specialpædagogiske bistand satte skub i en proces, hor i satte fokus på de fysiske rammers betydning for læring og udfoldelsesmuligheder. En proces der har optaget os meget i 2013 og 2014. Vi har fået inspiration fra flere sider: Ph.d. projekt i 2012 (om tidlig indsats og inklusion): iagttagelser af ores relationer og rummenes muligheder for at understøtte alle børns udikling. Fantasikursus 2013: Besøg af husets ergoterapeut Lone Stigaard, der så på rummenes ud fra en motorisk inkel. P-dag 2014: Så filmen Huse der former os om arkitektur i børnehaen gennem de sidste 100 år Læst bogen Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaen af Charlotte Ringmose og Susanne Ringmose Staffeldt. Udgiet af Dafolo D. 6/2 2014 hade i besøg af 3 arkitekter fra Århus der gennemgik huset ud fra ores ønske om at ære: Et mindre hus med et stort kendskab til alle børn Et spændende læringshus med en hyggelig stemning Et hus med en tryg herdag i forskellige børnefællesskaber Vi ble nysgerrige på ores organisering: Stammer begrebet stue fra dengang en børnehae ar en erstatning for at blie passet i hjemmet? Er organiseringen af de oksne, på de 2 stuer, ufleksibel i forhold til ores ønske om, at det er de oksne der følger barnet og ikke omendt? Er det børn og oksne der skal passe til arkitekturen? burde det ikke ære arkitekturen der skal løsnes op for, så den passer til en relations- orienteret pædagogik? Har stuebegrebet en betydning for barnet i ores rammer? Hordan opleer børnene tryghed i børnehaen? på stuen eller i andre grupper? Vi spurgte børnene: hilken gruppe går du i? Jeg går i mellemgruppen, Jeg går i ældstegruppen, jeg går i yngstegruppen Jeg går i børnehae (yngste børn ) Når jeg blier stor blier jeg et Skobarn Det er min børnehae der peges på ores logo Jeg går sammen med dem jeg spiser med Jeg går med mine enner 8
Vi besluttede derfor at ændre på ores organisering: Det er igtigt med flere mindre trygge børnefællesskaber: At alle børn tilhører en aldersopdelt gruppe (yngste, mellem og ældste) - ed ture og specielle aktiiteter (børnene er klar til de samme udfordringer) At alle børn spiser sammen med deres kontaktpædagog - i en alders differentieret gruppe (stor og små lærer af hinanden) Ds. 4 spisegrupper. At børn har mulighed for at lege i hele børnehaen og sel skabe enskaber ud fra deres helt egen børne-kemi Herudoer er i opmærksomme på: at i skal skabe tryghedszoner i børnehaen, som børnene kan søge hen til ed beho. Priate rum= garderoben og skuffen. Voksenrelationer= altid oksne i nærheden, ds. oksne der placerer sig i hele huset. Rum til pause = finde det rum i huset, der mest elegnet til stillerum. Guldkorn i tog til os i processen: Rummenes indretning har stor betydning for børnenes læring og udfoldelsesmuligheder. Læring og udikling foregår i et samspil mellem barnet og miljøet omkring barnet og derfor har rummenes indretning stor betydning for børnenes læringsmuligheder. Rummene skal hae tydelige signaler om had må og kan jeg lege her? Rummene skal hae rum-identitet. Ved at indrette rum i rummet får børnene mulighed for at lege fordybet Der er et stort pædagogisk potentiale i at se rummene som dynamiske, så de er fleksible og kan justeres efter beho. Rummene skal ses som faglige rum, som børnene kan få noget ud af, frem for at indrette efter noget der minder om en stue i et priat hjem. Vi ble kontaktet af tidsskriftet 0-14 år, der laede en dejlig artikel om ores proces: Læs mere i linket på næste sidej 9
http://apotekernorgaard.skie.dk/files/institutione r2/apoteker%20norgaards%20børnehave/pd F-filer/0-14%20år.pdf 10
Data Antal børn 0 år - 2,10 år (Vuggestue/Dagpleje) 2,11 år - skolestart (børnehae) Normeret til 52 fuldtidsbørn I 2014: 53,6 Ledelse Institutionsleder Souschef Grethe Bach Jørgensen Elsebeth Nagel Afdelingsleder Personale Pædagoger Pædagogmedhjælpere Skåne- /fleksjob Andet (studerende, jobtræning m.m.) 4 pædagoger (32, 32, 32, 22 t.) Souschef (37 t.) 1 pædagogmedhjælper (32t.) 1 pædagogmedhjælper (20 t.) 1 pedel (20 t.) 1 lønnet studerende (30 t.) I perioder øelsesstuderende, PAU eleer, pædagogmedhjælpere i løntilskud. 11
Fysiske rammer Institutionens areal Ude-arealer M2 429 m2 bebyggelse 60 m2 uderum 2570 m2 Kolonihae Adgang til spejderhus Kommentar Bygningen er en spændende og smuk bygning i 2 etager fra 2004. Stueplan: Indeholder 2 grupperum ( Arkitekten til konstruktionslege og Atelier til kreatie aktiiteter), en pejsestue (morgensamling samt di. spil), et nedsænket køkken, samt en spisesektion (Cafeén til skiftende funktioner) Der er både små og store toiletter til børnene. Endidere er der et æksthus/træærksted, en garderobe til børnene og en garderobe til personalet. Ydermere er der en grogarderobe til børnenes meget snasede ydertøj, og et rengøringsrum. Førstesalen: Indeholder et stort, dejligt og lyst motorikrum. Et Bibliotek (smart board, bøger, hygge), toilet til børn og oksne, samt et kontor, AV rum, et sprogrum og en personalestue. Uderum: Værksted, toilet samt depotrum/cykelskur. Legepladsen motierer og inspirerer til fysisk aktiitet. Den er beplantet med mange blomstrende buske, som kan tiltrække dyreli. Beplantninger er udformet således, at der er mange naturlige legerum. En frodig hae med bjælkehus, beliggende i Haeforeningen Lærkeang, Lundhedeej, Skie. Vi tager på tur her uge fra tidlig forår til sen efterår Børnehaen har en brugsaftale med spejderhuset på Haneej, Skie. Vi bruger det til ture året rundt, samt fra marts til juli i forbindelse med et forløb for børnehaens kommende skolebørn. 12
Andet Nedenfor beskries: Kort præsentation Historik Rammen for det pædagogiske arbejde Værdigrundlag - fundamenter en rød tråd op igennem tiderne oksen-, børne -, og inklusionsperspekti. Kort præsentation: Apoteker Norgaards Børnehae er en institution med en unik historie, idet den startede som asyl i 1882, og i dag er en selejende daginstitution i bygninger fra 2004 en institution hor før og nu mødes! Institutionen ligger centralt i Skie midtby og i nyder at gå på tur i nærmiljøet, hor der er mange muligheder for opleelser. Vi har en dejlig legeplads, egen kolonihae og i har ligeledes adgang til et spejderhus ed sko/fjord. Vi er optaget af naturens muligheder og processer. Vi har flaget fra de grønne spirer Institutionens indretning er en kombination af at ære stueopdelt og funktionsopdelt ud fra temaerne i den pædagogiske læreplan. Vi har børnefællesskaber stueis og i forhold til aldersgrupper på tærs af stuerne. Vi har en årsplan med højtider, traditioner og temaer / projekter og med plads til spontane opleelser og leg. Vi ægter betydningsfulde relationer mellem oksen og barn - og at kunne fordybes og forundres. Vi tager udgangspunkt i ressourcer hos oksne og børn og opfanger de gyldne øjeblikke Vi lægger ægt på en hyggelig atmosfære for alle børn, forældre og medarbejdere. Vi er optaget af anerkendelse ud fra ICDP metoden, børns fællesskaber og læringsmiljøer. Historik: Apoteker Norgaards børnehae er en selejende institution, oprettet som asyl i 1882 og i 1934 oergået til børnehae. Børnehaens grundlag er Fundatsen for Apoteker Gerhard Johan Nicolai Norgaards og hustru Pethrea Magdalene født Fellers børnehjem i Skie, hori der står at: Denne ejendom er af apoteker Norgaard og Skie kommune skænket og bestemt til altid og udelukkende at bruges som børnehjem eller til bedste både på sjæl og legeme for fattige småbørn i Skie. Der er i 1977 indgået driftsoerenskomst mellem institutionen og Skie Kommune. Børnehaen har siden 1882 haft bopæl på adressen Asylgade 4. I 2004 flyttede børnehaen i nye bygninger, opført til formålet, på adressen Jeppe Aakjærsej 18. 13
Rammen for det pædagogiske arbejde: På nationalt nieau: dagtilbudsloen På kommunalt nieau: den sammenhængende børnepolitik i Skie Kommune Politik for dagtilbud i Skie Kommune På lokalt nieau: De tidligste rammer er børnehaens fundats fra 1882 og børnehaens formål beskreet i edtægten fra 1966. I dag er disse rammer omskreet i ores ærdigrundlag, der er dannende for børnehaens kultur. Børnehaens ærdigrundlag er formuleret i et fælles fundament, der danner grundlag for flg. fundamenter: Pædagogisk arbejde forældresamarbejde Ledelse Personalesamarbejde Pædagogisk arbejde Forældresamarbejde Ledelse Personalesamarbejde Fælles fundament Fælles fundament: Vores fælles fundament i Apoteker Norgaards Børnehae bygger på et anerkendende, relations- og ressourceorienteret menneskesyn, der skaber en inkluderende kultur, hor alle er aktie deltagere. Fundament for det pædagogiske arbejde: Vi har en herdag med børnene, der præges af: Ligeærdighed Nærær og tryghed Forpligtende fællesskaber 14
At ære er at lære Et inspirerende miljø Alsidige opleleser (i heniser til ores hjemmeside for en uddybning) Fundament for forældresamarbejdet i Apoteker Norgaards Børnehae. Forældre og personale er ligeærdige samarbejdspartnere med flg. ærdier: At støtte op om barnet og fællesskabet udise fleksibilitet og respekt for hinanden Være åbne oerfor hinanden, at turde tale sammen, også sel om det der er sært. Gensidig tillid at hae en gensidig tro på, at både forældre og personale il barnet det bedste. I fællesskab hae fokus på tidlig indsats. Rum og respekt at blie accepteret som den man er God kommunikation, opfølgning og løbende dialog i forhold til barnets trisel. At der på stuens tale orienteres om herdagsting (udformet af forældrebestyrelsen 2011/12) Fundament for ledelsen i Apoteker Norgaards Børnehae. Vi arbejder ressourceorienteret, relationelt og anerkendende, hor ligeærdighed ikke foreksles med at ære ligestillet. Vi er beidste om at ære selafgrænset og ikke begrænsende. Vi arbejder ud fra ledelsesgrundlaget i Skie Kommune. Fundament for personalesamarbejdet i Apoteker Norgaards Børnehae. Samarbejdet er baseret på tillid, ligeærd, tryghed, respekt og anerkendelse, hor i arbejder ud fra muligheder/ressourcer og tager aktit ansar for både os sel og fællesskabet. En rød tråd op igennem tiderne I 1966 ble der i edtægten for børnehaen beskreet, at børnehaens formål er: At gie børnene omsorg, passende beskæftigelse, pleje og opdragelse. Ordalget afspejler tiden fra dengang, men omskreet til nutidens sprogbrug og pædagogik er skriften stadig lige aktuel, hilket fremgår af nedenstående: I dagtilbudsloen fra 2007 hedder det: Børn i dagtilbud skal hae et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trisel, sundhed, udikling og læring. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene gie børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udikling og selærd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opækst. Dagtilbud skal fremme børns læring og udikling af kompetencer gennem opleelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiiteter, der gier børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Dagtilbud skal gie børn medbestemmelse, medansar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udikle børns selstændighed, ener til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. 15
I den pædagogiske læreplan (indført allerede i 2004 i sericeloen) hedder det: Den pædagogiske læreplan skal gie rum for leg, læring og udikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Den pædagogiske læreplan skal beskrie dagtilbuddets mål for børnenes læring indenfor 6 indholdstemaer. og skal beskrie releante pædagogiske metoder og aktiiteter, der iærksættes for at nå målene og hilke releante pædagogiske metoder, aktiiteter og eentuelle mål, der opstilles og iærksættes for børn med særlige beho. En fundats fra 1882, et formål fra 1966, en dagtilbudslo fra 2007, herunder en pædagogisk læreplan fra 2004 og med en rød tråd op igennem tiderne, hor ærdierne altid har æret et stærkt fokus på, at oksne skal skabe de bedste betingelser for børns trisel og udikling før som nu! En rød tråd der forudsætter en kombination af et oksen-, børne- og inklusionsperspekti.. Kort præsentation af et oksen-, børne -, og inklusionsperspekti i Apoteker Norgaards Børnehae: Trygge rammer, betydningsfulde relationer og alsidige aktiiteter og opleelser, der understøtter, inspirerer og udfordrer barnet til at lære sig nye ting... Dette forudsætter pædagoger, der er beidste om børns udikling og kan tilrettelægge en herdag med opleelser/udfordringer/aktiiteter i forhold til det enkelte barns udikling. En herdag der hele tiden understøtter det udiklingstrin, hor barnet befinder sig og udfordrer det i forhold til hor det er på ej hen / had det næsten kan. For børnene er legen den irkelighed, hor barnet finder/glemmer sig sel, får afprøet sig sel, får afprøet grænser, får integreret det, som han/hun har erfaret i børnehaen eller i hjemmet. Alle lege / aktiiteter er betydningsfulde og ligeærdige. Børn har mange ressourcer og i bygger idere på det der lykkes og hered lærer børnene også det, som de finder mere anskeligt. Børnene skal oplee tryghed, at der er oksne, der passer på dem, holder af dem og il dem. At børnenes glæder og sorger blier taget alorligt af oksne, der lytter til dem og handler ud fra barnets perspekti. Barnet skal oplee at hae indflydelse på sit eget li, samtidig med at den oksne guider barnet. Barnet skal ære en del af en børnegruppe, et fællesskab, hor det enkelte barn kan afprøe sig sel. Børn skal drage erfaringer med at løse konflikter, og tilegne sig strategier for at løse disse. Kendskab kan udikle sig til enskab i fællesskaber Det er igtigt, at børnene får en almen dannende opdragelse, der beirker, at børnene har et forankret selærd, enen til at reflektere, situationsfornemmelse i forhold til forskellige kontekster og lyst og mod til at handle. Fællesskaber gier mulighed for at deltage i demokratiske processer, hor børnene erfarer, at de blier ærdsat og anerkendt. 16
Status på egne indsatsområder Egne indsatsområder Indsatsområder 2012 + 2013: Sprogmiljø Mål: Implementering af dialogisk læsning Samtaler i herdagen - et generelt nuanceret sprogmiljø for alle Tematisk sprogarbejde et fokusområde i 7-kanter ed projekter og temaer. Status: Vi har en temamåned i ores årsplan kaldet Dialogisk læsning hor i arbejder med ores sprogkufferter i spisegrupperne. Vi har arbejdet med ideo og superision fra talepædagogerne. Vi er begyndt at knytte fokus ord på ores planlagte projekter. Ealuering også i et børneperspekti. Mål: Fortsat ealuering af planlagte aktiiteter, hor i arbejder idere ud fra nuærende 7- kanter. Tage releante temaer op Et. øget fokus på børneperspektiet i ealueringerne.børn der bruger foto Status: 7-kanter er et naturligt arbejdsredskab i ores planlægning af pædagogiske aktiiteter. Udalg udarbejder 7-kant forud tema eller projekt. Efter afsluttet aktiitet ealueres tema/projekt på personalemøde. Børneinteriew bruges ed beho som indsats i det pædagogiske arbejde. Indsatsområdet generelt afsluttes ed udgangen af 2013, da indsatsen er implementeret. ICDP+ børneinteriew Mål: Fortsat uddannelse i ICDP metoden nieau 1 Brug af ideo i forhold til en fælles refleksionskultur Status: Alle pædagoger er certificeret på ICDP nieau 1. Nyansat pædagog tager modul 1 i efteråret 2014 Alle studerende skal ideofilmes og modtage kollegasuperision. Personalet bruger kollegasparring med ideo som en indsats i det pædagogiske arbejde. Bruges ed beho. 17
idialog og IT i børnehøjde Mål: Implementering af ny iden i pædagogiske sammenhænge. Vidensdeling og samarbejde med andre. Status: idialog ble implementeret i 2013. Indsatsområdet afsluttes. Vi har udnænt en IT koordinator der deltager i møder, kurser os. Vi har udiklet ores 7-kant så den nu også rummer et felt med refleksioner oer hordan i kan inddrage IT i de planlagte aktiiteter. Ipad er en integreret del af børnenes herdag i børnehaen. Tidlig indsats og en inkluderende praksis 3 indsatsområderne fra 2011 er i 2012 samlet under en ny fælles oerskrift (det drejer sig om Paradigmeskiftet omlægning af den specialpædagogiske indsats til småbørn, Læringsmiljøer og leg samt Deltage i phd projetet Sammenhæng i den tidlige indsats ) Mål: Arbejde idere med Tidlig indsats og inklusion som omdrejningspunkt, hor i udarbejder en struktur i institutionen, hored i organisatorisk sikrer en kultur, hor der arbejdes med og ud fra ærdierne. Stafetlog som almindeligt arbejdsredskab. Refleksion oer iagttagelser fra projekt Tidlig indsats forholde sig til disse og se på Status: egen praksis for at fortsat udikle en inkluderende praksis. Afholdt møder med henholdsis ergoterapeut, tale- høre konsulent, psykolog og socialrådgier, hor i har beskreet børnehaens syn på en inkluderende praksis og ores ønsker for det tærfaglige samarbejde. Har udarbejdet intern systematik i forhold til tidlig opsporing. Her måned gennemgås alle børn af deres kontaktpædagog. Kontaktpædagog kontakter leder for sparring, his der er børn, der er i udsatte positioner. Kontaktpædagog og leder urderer, om der skal udarbejdes et tankeskema for de enkelte børn eller om der er beho for anden indsats. Tankeskemaet fremlægges på personalemøde og kontaktpædagogen får sparring fra ørige kollegaer. Herefter urderes idere indsats, hilket kunne ære forældresamtale, anonym tærfaglig sparring eller anden releant indsats. Har udarbejdet Supermarked oer mulige indsatser. Afholdte P-dag d. 17. januar 2014 med emnet Inklusion - belyst ud fra tidlig opsporing og indsats tærfagligt samarbejde, samt fysiske rammer og organisering Alle kontaktpædagoger er stafetlog holdere og indskrier sel i oprettede stafetlog. Tilbagemelding fra projekt Tidlig indsats ar meget positi, idet den psykologistuderende, der kom i 8 dage og iagttog ores relationelle arbejde, ikke fremlagde nogle obserationer, der oerraskede os. Vi tolkede dette som et tegn på, at i er godt på ej med ores relationelle pædagogiske arbejde og ores refleksionskulturj Dette ga os lyst og oerskud til at sætte fokus på de fysiske rammers betydning for en inkluderende kultur. Efter en lang proces med inddragelse af forskellige faggrupper og ny iden og litteratur 18
besluttede i d. 1. marts at ændre på ores traditionelle stueopdeling og nu er i Lærings- og relationsopdelte. Børn er ikke opdelt efter stuer, men er inddelt i flere mindre differentierede børnefællesskaber, hor opdelingen sker ud fra aldersgruppe og tilknytning til kontaktpædagog. Der har æret stor fokus på de fysiske rammer og i har nu ikke 2 stuer med ens indretning, men har derimod spændende læringsrum med en tydelig rumidentitet. Fokus er på temaerne i de pædagogiske læreplaner. Forældresamarbejde Indsatsområdet Social kapital fra 2011 er afsluttet og i arbejder idere med en del af projektet under en ny oerskrift Mål: Arbejde idere med et fokus på forældresamarbejdet. hor tæt kan jeg gå på forældre ores rolle som samarbejdspartnere. Status: Afholdte P-dag d. 17. januar 2013 hos institut for relations psykologi med emnet Forældresamarbejde i et relationelt og ressourceorienteret perspekti hor i fik iden og dialogtyper og hordan i sikrer et ligeærdigt og udiklende forældresamarbejde. P-dag d. 5. juni 2013 hos institut for relations psykologi med emnet At blie følsom på arbejdet, hor i fik ny iden om hilke grundfølelser der er på spil og hordan i kan adskille det personlige fra det faglige. Forældre inddrages altid tidligst muligt og deltager f.eks. i tærfaglig sparring. 19
Temaer 2012-2015 I Politik for Dagtilbud 2012-2015 gør følgende 8 temaer sig gældende. Sproglig opmærksomhed Værdier Mål Succeskriterier Det er ærdifuldt: Det il i Hordan ses målene i praksis? At forældre og ansatte i dagtilbud udikler beidsthed og iden om børns sprog- og læseudikling, herunder sammenhængen mellem taleog skriftsprog. At der er en tæt sammenhæng mellem børns sprogudikling i den kontekst, de befinder sig i i herdagen. At der er iden og faglighed til stede i dagtilbuddene om børns sprog og sprogudikling. At børn så tidligt som muligt stifter bekendtskab med skriftsprog og motieres til at lære at læse. Sikre at de 0 6-årige børn udikler et aldersarende og elfungerende talesprog samt iser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget. Øge sprogmiljøet i dagtilbuddene blandt andet ed at omlægge den specialpædagogiske bistand til småbørn til gan for alle børn. Fortsat at prioritere, udikle og opkalificere sprogkoordinatorerne i dagtilbuddene. At oksne skaber rum, hor bøger og IT er i børnehøjde og er en naturlig del af herdagen. Ved at børn etablerer dialog med andre børn og oksne. Ved at børn bruger sprog til løsning af anskelige situationer sammen med andre. Ved at børn udikler deres sprog og sprogforståelse i heterogene fællesskaber. Ved at sprogkoordinatorerne fortsat mødes i netærk og indgår i faglig sparring og udiklingsforløb. Ved at der er fokus på sprog og læsning, mulighed for fordybelse, og ed at børn bruger IT og bøger i herdagen. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et oksenperspekti: Institutionen er indrettet i inde - og uderum, med forskellige legemiljøer, der inspirerer børnene til at bruge sproget. Barnet indgår i forskellige sammenhænge (tur ud af huset, opleelser m.) der gier anledning til at sætte nye og andre ord på sig sel, følelser og handlinger. Voksne, der sætter ord på sig sel, børnene og dagligdags ting og handlinger, kropssprog og mimik sprog læres i herdagsliet! Voksne, der opmuntrer og støtter børn til at sætte ord på både når det er sjot, sært, konfliktfyldt, sørgeligt os. Følelser støtter hukommelsen. De oksne støtter børnene i at skabe kontakt til - og gå i dialog med - andre børn, så de får mulighed for at fortælle om egen fortid, nutid og fremtid samt lytte til andre børns fortælling og stille spørgsmål. De oksne opmuntrer og støtter børnene i at formulere ønsker og løse konflikter sprogligt og finde fælles løsninger. Børnene har adgang til bøger og mulighed for fordybelse i små grupper. De oksne læser dialogisk og bruger rim/remser samt sange og sanglege. De oksne inddrager skriftsprog i børnenes aktiiteter når det forekommer naturligt, f.eks: Børnene opfordres til og støttes i at skrie nan på tegninger, genkende nane på madkasser, skrie gækkebree. Barnet er med til at lae dokumentation til talerne bestemme had der skal skries måske læse op bagefter IT inddrages i herdagsaktiiteter. 20
Bruge tilbuddet om superision fra tale-høre konsulenten til personalet og/eller forældrene edr. barnets sproglige udikling. Har øget sprogmiljøet i dagtilbuddene blandt andet ed at omlægge den specialpædagogiske bistand til småbørn til gan for alle børn. Kursus i: Sprogpakken Dialogisk oplæsning Temaaftener med Ulla Fly og Kjeld Kjertmann Sprogkoordinator har taget pædagogisk diplom i Børns sproglige udikling Følgende sy-kanter/politikker er/il blie udarbejdet: Egen politik: Sprogurdering af 3 årige + 5 årige foretages af institutionens sprogkoordinator, når forældre eller personale urderer, at der er et beho. Afholder løbende forentningsafklaring med institutionens talepædagog og udarbejdet lokal samarbejdsaftale. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et børneperspekti: Børneinteriewspørgsmål: Hilken bog læser du her i børnehaen? Jeg læser om en elefant der sidder i træet på en fuglerede (pige 4 år) Jeg læser om en pige der møder en bjørn med sin dukke (pige 4 år) Jeg læser en kattebog og en fødselsdagsbog (pige 6 år) Had snakker du med de andre børn / de oksne om i børnehaen? om jeg må spille Ipad eller komme i motorik (pige 4 år) Om jeg må komme hjem til. (pige 4 år) Når jeg har æret uenner med.. spørger jeg om i skal ære gode enner igen (pige 6 år) På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et inklusionsperspekti: Vi forholder os til NVIE s definition af inklusion. Inklusion er en oerordnet politisk ision om at skabe et samfund, hor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til ælfærdssamfundets ressourcer. Inklusion er et fagligt målperspekti for elfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende lærings- og udiklingsmiljøer, hor alle mennesker har ret til at ære aktie deltagere. 21
Vi forholder os til ores fælles fundament: Vores fælles fundament i Apoteker Norgaards Børnehae bygger på et anerkendende, relations- og ressourceorienteret menneskesyn, der skaber en inkluderende kultur, hor alle er aktie deltagere. Ud fra oenstående mål, har i beskreet ores praksis - en generel beskrielse af et inklusionsperspekti, der er gældende for alle efterfølgende temaer: For at sikre et kalitatit pædagogisk arbejde har i en organisering, hor i skaber mulighed for differentierede børnefællesskaber, hor diersitet, kulturelt og socialt, kan blie en drikraft i fælles læring. Børnene er ikke inddelt efter rum/stuer, men derimod inddelt efter pædagoger i har derfor 4 spisegrupper med faste kontaktpædagoger. Vi har aldersopdelte grupper (yngste, mellem og ældste) Vi samler børnene på tærs af spisegrupperne, når i skal på tur / har en fællesopleelse. Vi har fysiske rammer med tydelige rumidentiteter, der gier mulighed for, at i på tærs af hele huset kan samles omkring en særlig funktion eller aktiitet eller ud fra børnekemi / enskaber. For at sikre kalitati refleksion oer planlægning og tilrettelæggelse af pædagogisk praksis, der fremmer deltagelse, samt skaber sikring af differentierede læringsmuligheder har i: Ressourcepersoner på udalgte temaér af æsentlig karakter. Ressourcepersonerne er ansarlig for at gie inspiration til ørige kollegaer mht. at sætte fokus på tiltag / indhold / aktiiteter der sikrer, at alle børn har mulighed for at deltage differentierede læringsmuligheder. Nedsat arbejdende udalg til planlagte projekter og temaer på årsplanen. Udalget udarbejder en 7-kant oer projektet/temaet og denne drøftes i personalegruppen. For at sikre kalitatie relationer mellem oksen og barn, der er forudsætningen for udiklende samspil har i: Besluttet at alt fast pædagogisk personale skal opkalificeres i arbejdet med egen relationskompetence og skal certificeres i ICDP nieau 1 Fokus på at inklusion ikke må blie en handlingsanisende metode, men at i altid skal bruge ores dømmekraft ud fra forudsætninger og situation. Fokus på at medreflektere de forudsætninger og præmisser, som i tænker og handler ud fra, så i flytter fokus fra oerejende at forholde os pædagogisk til indiider med bestemte problemer eller ressourcer til oerejende at forholde os såel kontekstuelt, relationelt og kulturelt til, hordan man som pædagog, gennem sin egen deltagelse, kan påirke det sociale lis fællesskaber i en mere socialt inkluderende retning. Dette fokus opnås ed at arbejde hen imod en kultur blandt personalet, hor det er forentningen, at man spørger ind til hinandens praksis ud fra et fagligt perspekti. For at sikre, at personalet er kalificeret til at superisere hinanden i pædagogisk praksis, samt kalificeret til at rådgie forældre har i: Besluttet at en del af det pædagogisk personale skal opkalificeres i arbejdet med andres relationskompetence og derfor på sigt skal certificeres i ICDP nieau 2 For at sikre et inkluderende miljø i og udenfor børnehaen har i et forældresamarbejde hor: Forældre altid inddrages i arbejdet med tidlig indsats. Åbenhed om dilemmaet indiid & fællesskab Procedurer for forældresamarbejdet (fælles skabeloner til samtaler) hored personalet deler iden og ansar i forhold til alle børn 22
For at sikre et fælles syn på fokusfelter har i besluttet flg.: Ale kontaktpædagoger gennemgår deres kontaktbørn 1 uge forinden personalemøde. Vi har et internt arbejdsredskab kaldet Tidlig opsporing Ved opstået underen / bekymring sparres der med leder og det besluttes, had den tidlige indsats kan ære. Oftest udfyldes efterfølgende et tankeskema, der bringes op til kollegial sparring på personalemødet ugen efter. Efter sparringen besluttes hilke tiltag der skal iærksættes ud fra ores supermarked af muligheder i forhold til tidlig indsats. For at forholde os stigmatisering har i et fokus på flg. pædagogiske dilemma: Et fokus udelukkende på anskeligheder kan stigmatisere et barn og fastholde det i en udsat position. Et fokus udelukkende på ressourcer kan betyde, at et barn ikke får tilstrækkelig hjælp til specifikke problemstillinger. Vi flere redskaber, når i opleer et barn i en udsat position / med specifikke anskeligheder. Stafetlog internt på nieau 0 og sammen med forældre på nieau 1. Stafetlog på nieau 2, hor i er centrum for de flerfaglige indsatser Indstilling til PPR Vidensdeling i netærk i lokalområde 6 Anonym eller konkret sparring af ergoterapeut, psykolog og tale- hørekonsulent. Sparring af familierådgier. På pædagogisk dag i janaur 2014 beskre i alle de mange muligheder i har for samarbejde med andre faggrupper samt interne ærktøjer i kalder det ores Supermarked 23
Sundhed krop, kost og beægelse Værdier Mål Succeskriterier Det er ærdifuldt: Det il i Hordan ses målene i praksis? At skabe sunde rammer, der understøtter børns sundhed og trisel. At skabe mulighed for, at børn kan tage are på egen og fælles sundhed. At børn mærker og opleer den fysiske omerden med alle sanser. Sikre, at børn opleer glæde ed, accept af og forståelse for deres egen krop og opleer glæden ed at ære i beægelse. Sikre, at det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og beægelse. Sikre, at der er tilbud om alsidige fysiske aktiiteter både inde og ude. Ved at børn sel er opsøgende og aktie. Ved at alle dagtilbud har en kost- og beægelsespolitik, som indeholder målrettede handleplaner for både kost og motorik, og som er udarbejdet i tæt samarbejde og med opbakning fra forældrene. Ved at børn bruger og finder glæde ed fysiske aktiiteter både inde og ude. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et oksenperspekti: Voksne der udfordrer børnene og skaber alsidige muligheder for så meget beægelse og fysisk aktiitet som muligt. En god beægelseskultur for børnene hor i arbejder med udholdenhed. Tæt på sko strand naturstier- legepladser kolonihae Gode indendørsfaciliteter til akti fysisk beægelse. Motorikrum der indeholdende dierse redskaber: gynge hepseredegynge - ribbe madrasser stor rullebold, puder. I interhalåret låner i Aakjærskolens gymnastiksal. En legeplads, med alsidige beægelsesmuligheder og redskaber til fri afbenyttelse: sjippeto, stylter, kængurustylte, løbecykler. Vi gier plads til motoriske udiklende lege og hjælpe barnet med at finde rammer til legen. (f.eks. lange rækker af mælkekasser til at balancere på m.) Personalet har en fælles holdning til, at det er igtigt, at børn og oksne er ude her dag. Vi prioriterer mest mulige personale på legepladsen, samtidig med at børnene også gerne må komme ud alene. Følgende sy-kanter/politikker er/il blie udarbejdet: Kost- og beægelsespolitik. (se hjemmeside) 7-kant oer temamåned Krop og beægelse 7-kant oer Apotekerløb 7-kant oer tema: sunde børn, kost og beægelse Med udgangspunkt i sundhedsudalget pjecer KRAMS (kost, rygning, alkohol, motion og søn) har forældrebestyrelsen drøftet og udarbejdet anbefalinger til Madpakken samt Sådan fejres barnets fødselsdag. (se hjemmeside) I samarbejde med forældrebestyrelsen edtaget alkoholpolitik (se hjemmeside) Egen rygepolitik 24
På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et børneperspekti: Børneinteriewsamtale: Voksen: Had er din liret? (for at høre om begreberne sund/usund) Barn: hotdogs Voksen: er det sundt at spise? Barn: nej, det er ikke sundt at spise her dag, men slik det er usundt Voksen: had er din liret? Barn: Brun sos med kartofler, med kød der kan tages knas af, spejlæg, gul sos med pasta og smør på. Bolle med spegepølse. Voksen: er det sundt at spise? Barn: Det ed jeg ikke? Voksen: Had kan du bedst lidt at lae til gymnastik og i motorikrummet? Børns sar: Jeg synes, at det er sjoest, når i leger med faldskærm og gemmer os under den Koldbøtter på et madras, gynge og hoppe helt op til træerne Når i leger små kyllinger Fangeleg og så seder jeg faktisk deroppe (oksen: hordan mærkes sed?) Våd ligesom badekarret (oksen: horfor tror du, at man seder?) fordi man løber meget hurtigt og fordi man har stjerneskoj På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et inklusionsperspekti: Læs generel beskrielse af institutionens inklusionsperspekti under første tema Sproglig opmærksomhed 25
Gode oergange Værdier Mål Succeskriterier Det er ærdifuldt: Det il i Hordan ses målene i praksis? At forældre er medskabere af den gode oergang. At forældrene er kompetente til at håndtere opgaen omkring oergangen. At fastholde fokus på børns styrkesider i oergangen. At udikle børnenes tiltro til eget ærd. At børn indgår som akti part i et forpligtigende fællesskab. Sikre samarbejdet med forældre om oergangen. Sikre, at forældrene er børns røde tråd i oergangen. Se det enkelte barn. Møde børn, hor de er. Sikre, at oksne tager ansar for sammensætningen af børnefællesskaberne. Ved at der er dialog og samarbejde med forældre om gensidige forentninger. Ved at der udarbejdes lokale handleplaner i samarbejde mellem forældre, dagtilbud og skoler. Ved at det enkelte barns styrkesider ideregies. Ved at der er mulighed for at lae forsøg med rullende skolestart. Ved at alle børn har et stærkt jeg (Lisduelighed). Ved at alle børn besidder og forsat udikler egen modindskompetence. Ved at alle børn opleer sig som en del af et fællesskab. Ved at alle børn bidrager aktit til fællesskabets irksomhed. Ved at der er et stærkt i i fællesskabet. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et oksenperspekti: Oergange: I oergange skal barnet oplee helhed i sit li ia oksne, der møder det ud fra dets personlighed og ressourcer. Forældre skal oplee sammenhæng i oergangen. Det nye sted skal møde barnet, hor det er i sin udikling og gie barnet passende udfordringer, der il bringe barnet idere i dets udikling. Børn, forældre og personalet skal hae kendskab til hinanden og den nye erden, som børnene skal fungere i. For oergangen fra dagpleje eller uggestue gælder følgende: Forældrene er de personer, der besidder den største iden omkring deres barn og er ansarlige for at synliggøre denne iden i oergangen fra dagpleje til børnehae. Dagplejens iden om barnet i gruppen idereformidles ia forældrene. I samarbejde med forældrene kan det aftales, at dagplejepædagogen idereformidler nogle informationer til børnehaen. His der er etableret et tærfaglig samarbejde omkring barnet afholdes et stafetlogmøde med børnehaen. Velkomst af nye børn: Vi sender bre til nye forældre og børn, afholder informationsmøde når i har en gruppe af nye forældre, besøgsuge for forældre, børn og et. nuærende institution. Til det første besøg af nye forældre tager i udgangspunkt i en af ores skrielser edr. forældresamtaler. 26
Børnehaens mål for indkøring af nye børn: Tryghed for nye børn og forældre Nærærende oksne der skaber relationer til børn Forståelse for børnehaeliet hos børn og forældre God modtagelse god afsked her dag Lære børnene at kende deres beho Få releante informationer om barn og familie Nye børn skal lære at lære Børn blier trygge ed alle oksne i børnehaen det er ores børn. For oergangen fra børnehae til skole gælder følgende: Forældre er ansarlige for, at igtige informationer om deres barn idereformidles til skolen. His der er etableret et tærfaglig samarbejde med stafetlog omkring barnet afholdes oerleeringsmøder med skolen, hor releante aktører delager. Personalet fra børnehaen og børnehaeklasselærer skal i deres samarbejde udikle et fælles sprog om nøglebegreber som læring, skoleparathed, støtte, opmærksomhed. De to faggrupper skal udikle kendskab til hinandens pædagogiske praksisser. Forløb for de ældste børn i forårsmånederne forinden skolestart: Vi samler gruppen af ældste børn fra ca. 1. marts og frem til sommerferien. Vi tager ud af huset her dag i tidsrummet ca. 9.00-14.30 Vores hjemmebase er børnehaen inde og ude - i har garderobeplads i en skurogn på parkeringspladsen Vores udebase er spejderhuset på Strandejen Gruppens aktiiteter kan ære mangfoldige, men udspringer af de mål, som børnehaen har opstillet for denne gruppe: Brobygning med skoler... og samarbejde med ældste børn i Lærkereden højne forældresamarbejdet ifht. brobygning enskaber og sociale kompetencer skabe rum til andre relationer ære en af de store - samhørighed i gruppen acceptere og anerkende hinanden naigere i at ære en blandt mange - lytte og turtagning motiation ed at se had andre kan selærd alderssarende udfordringer og kra selhjulpethed - mærke sig sel / ansar for sig sel udfordre til udholdenhed at kunne sige pyt Følgende sy-kanter/politikker er/il blie udarbejdet: 7-kant: oergangen fra dagpleje / uggestue til børnehae 7-kant: Oergangen fra børnehae til skole. Årligt ealueringsmøde med børnehaeklasselærerne på Aakjærskolen (holder sig a jour med ørige skolers materialer edr. skolestart) 27
På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et børneperspekti: Børneinteriewspørgsmål: Horfor skal du i skole nu? Fordi mine forældre gerne il at jeg lærer noget Mine forældre har snakket med skolen om det Fordi jeg er 6 år Fordi jeg har fødselsdag til sommer Det ed jeg ikke Fordi jeg er ed at ære et stort barn og skal lære at lae lektier og læse. Lære at hjælpe andre Fordi jeg skal lære noget. Jeg skal lære at skrie og læse. Man kan også lære nogle nye lege Fordi jeg skal lære noget nye Fordi jeg er stor Had glæder du dig mest til, når du kommer i skole? Til at lære at læse At lege sammen med min storesøster, hun går også oppe på skolen. Til at køre på go cart Til at lære at snakke engelsk og tysk At lae lektier SFOén Til at lae musik på skolen, man kan synge i en mikrofon Til at lege der, det har jeg aldrig prøet før Til at starte i skole Til at lære at læse noget mere Når de store gier slik Til at ære ude Til at ise de oksne på skolen at jeg kan cykle Til frikarterer, fordi der kan man lege, ligesom i børnehaen, der kan man lege hele tiden Til at lære at læse i en bog, det skal man i 1. klasse. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et inklusionsperspekti: Læs generel beskrielse af institutionens inklusionsperspekti under første tema Sproglig opmærksomhed 28
Alsidig udikling Værdier Mål Succeskriterier Det er ærdifuldt: Det il i Hordan ses målene i praksis? At børn udfolder sig som selstændige stærke og alsidige personer. At børn, forældre og samarbejdspartnere inoleres forpligtende i dagtilbuddets irke og udikling. At børn og oksne opleer, at det nytter at udikle fællesskaber, der gør herdagen bedre for alle børn og skaber udidede muligheder for børn med særlige beho. Sikre, at børn udforsker omerdenen og sig sel og positionerer sig i forhold til fællesskaber, rammer og rutiner. Tilbyde børn mange forskellige måder at deltage aktit på. Sikre børn betydningsfulde sociale, opleelsesmæssige og kulturelle erfaringer. Styrke læringsmiljøerne ed at børn indgår i nye situationer, ukendte roller og nye fællesskaber. Ved at børn tager initiatier til både kendte og nye aktiiteter. Ved at børn træffer alg ed at ælge til og fra. Ved at børn afprøer egne og andres grænser og forhandler med andre om kra og regler. Ved at børn har selærd, kan sætte grænser og udiser empati. Ved at børn udiser og udtrykker følelser. Ved at forældre opleer sig som nøglepersoner i alt samarbejde om deres børn. Ved at børn opsøger nye relationer. Ved at der er sociale og kulturelle traditioner i de enkelte dagtilbud, der skaber lige muligheder for deltagelse i fællesskaberne for alle. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et oksenperspekti: At børnene omgås nogle lydhøre og anerkendende oksne i herdagen, der støtter dem i at lære at afgrænse sig sel, støtter dem i at udikle deres følelser, fantasi og kreatiitet, samt støtter dem i at tage stilling og fastholde motiation. Dered udikles børnenes selærd. Betydningsfulde oksne der reagerer på barnets følelsesudtryk og støtter barnet i den proces det er at forstå disse følelser Voksne der støtter barnet i et. at finde handlingsalternatier Voksne der styrker børnenes lyst til at ære åbne og nysgerrige oerfor omerdenen og dens muligheder Personale der tilbyder alderssarende aktiiteter, Personalet der tager udgangspunkt i, og respektere børnenes forskellige personligheder og deres følelsesmæssige reaktioner Personalet der gier børnene mulighed for at dele erfaringer med andre børn og oksne om, hordan de satte spor i dagtilbuddets li og irke. Personalet der ejleder og går i dialog med forældrene. Personale der ed beho arbejder tærfagligt. Skabe en struktur i dagligdagen, der gier plads til at følge barnets initiati. Anerkende og støtte barnet ud fra dets forudsætninger Barnet skal oplee, at jeg er go, bare fordi jeg er mig! Barnet mødes af oksne der kan udfordre det lige der hor det er på ej hen i sin udikling (zonen for nærmeste udikling) Forståelse for, at et barns udikling foregår i forskelligt tempo, og nogle gange går i stå eller går tilbage for en tid. Voksne der bestræber sig på, at understøtte en kontinuerlig udikling. 29
Følgende sy-kanter/politikker er/il blie udarbejdet: 7-kant: Barnets bog Indkøring af nye børn Ældste børn (kommende skolebørn) På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et børneperspekti: Børneinteriewspørgsmål: Had gør dig glad? Være på ridderborgen med mine enner Mine enner gør mig glad Plukke blomster Vinke til min mor Mange ting Klatre i træer Elsker at ære i børnehaen Lege noget Lege med nogen enner Lege lidt alene Had gør dig ked af det? Når jeg tænker på onde hekse Alle de forkerte ting Når jeg nogen gange saner min mor Blier bange His jeg er meget højt oppe i et træ og ikke kan komme ned igen Had bestemmer du her i børnehaen? Om jeg skal lae noget sjot Legene lidt Hem jeg har lydt til at lege med Børnesamtale: L: jeg blier lidt trist af at blie slåetl W: Så er det jo godt, at jeg er din enj På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et inklusionsperspekti: Læs generel beskrielse af institutionens inklusionsperspekti under første tema Sproglig opmærksomhed 30
Sociale kompetencer Værdier Mål Succeskriterier Det er ærdifuldt: Det il i Hordan ses målene i praksis? At gie børn de bedste udiklingsmuligheder, så de blier i stand til at erobre erden. At børn lærer at respektere fællesskabet og hinanden. At se børns forskelligheder som en styrke og en afgørende forudsætning for udikling af deres relationer og de fællesskaber, de er en del af. Fokusere på forskellighed som en styrke og forudsætning for at sikre muligheder for alle børn. Bruge legen til bearbejdning af indtryk og færdigheder. Tilrettelægge den pædagogiske praksis således, at alle børn profiterer af deltagelse i fællesskabet, og hor hert enkelt barns potentiale indregnes i det samlede fællesskabs udiklingsmuligheder. Ved at børn bidrager med ideer til udikling af lege eller andre aktiiteter. Ved at alle børn har nogen at lege med og udiser empati oer for hinanden. Ved at børn hjælper andre, når der er beho for det. Ved at børnene træffer alg ed at ælge til og fra og respekterer andres grænser. Ved at børnene forhandler roller i legen. Ved at alle børn er en del af deres lokale fællesskaber og gier sig til at lege med andre og/eller løse opgaer sammen med andre. Ved at børn forhandler indbyrdes og deltager i konfliktløsning. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et oksenperspekti: Børn skal hae mulighed for at blie støttet til at danne enskaber og komme med i en gruppe, hor de kan gie og opnå anerkendelse samt oplee betydning og styrke i fællesskabet. Indrette institutionen med henblik på at skabe legerum, hor enskaber kan blomstre. Legen ægtes meget højt, da den er indgangen til de demokratiske processer. Mulighed for leg uden oksendeltagelse Gie børnene mulighed for og erfaring med at løse konflikter. Voksne der er rollemodeller i herdagen hilket afspejler sig i børnenes handlinger oerfor hinanden Voksne der iser oerensstemmelse mellem ord og handling Voksne der har forståelse for, at børns enskaber kan ære meget følelsesmæssige tætte, eller kan ære en legekammerat, hor aktiiteten/legen er det primære. Personale der tør at ejlede og gå i dialog med forældre. Personale der har lyst og ilje til at handle og gribe ind. Bruge tilbuddet om superision fra psykolog og ergoterapeut og et. indgå i et formaliseret tærfagligt samarbejde. Følgende sy-kanter/politikker er/il blie udarbejdet: Stafetlog opstartes ed beho 31
På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et børneperspekti: Børneinteriewsamtale: Voksen: Har du nogen enner? Pige: Ja, Sofie og Anne og Signe Voksen: Hem bestemmer? Pige: alle sammen også mig Voksen: Kan man blie uenner? Pige: Ja Voksen: Hordan blier man enner igen? Voksen: Had leger du med dine enner? Dreng: gocart Voksen: kan I blie uenner? Dreng: Ja, så slår i hinanden Voksen: blier I enner igen? Dreng: Ja, så slår i ikke mere så leger i Voksen: Har du nogen enner? Dreng: Ja, c, M, M, M, I Voksen: Had leger I? Dreng: mor-far leg, eller alene sidder i dækkene Voksen: hem bestemmer i legen? Dreng: det gør i alle sammen Voksen: Had er en god en? Dreng: de er gode at lege med Voksen: kan man blie uenner? Dreng: ja, slå i hoedet Voksen: blier man så enner igen? Dreng: Ja, man siger undskyld På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et inklusionsperspekti: Læs generel beskrielse af institutionens inklusionsperspekti under første tema Sproglig opmærksomhed 32
God samærskultur Værdier Mål Succeskriterier Det er ærdifuldt: Det il i Hordan ses målene i praksis? At oksnes syn på børn er præget af at ille finde ressourcer. At oksne skaber et miljø, der understøtter gode relationer til børn (oksen-barn og barnbarn). Sikre, at de oksnes syn på børn bygger på en ressourceorienteret tilgang. Sætte ord på børns gode handlinger. Sikre, at oksne reflekterer oer egen relation til børn. Sikre, at oksne skaber rammer for, at børn kan indgå i gode relationer med hinanden. Ved at børn opleer, at der er noget, de mestrer. Ved at børn føler sig set, hørt og anerkendt. Ved at børn bidrager og deltager. Ved at børn har mindst én betydningsfuld oksen omkring sig. Ved at alle børn opleer, at de har mindst ét andet barn, som de har en god relation til. At oksne omkring børn tager ansar for samæret. At forældre er igtige medspillere for det gode samær. Sikre, at oksne tager ejerskab og ansar for den gode samærskultur. Sikre, at omtale og tiltale af børn foregår med respekt for det enkelte barn. Sikre, at samarbejdet er præget af gensidig respekt for roller, normer og ærdier. Ved at den oksne fremstår som en tydelig oksenperson, der bekymrer sig om og respekterer børn. Ved at der er en god omgangstone. Ved at forældre tager ansar for eget barn såel som børnegruppen. Ved at forældre og dagtilbud samarbejder om at skabe et godt miljø for det enkelte barn og for børnegruppen. Ved at dagtilbuddet bidrager med iden, der støtter forældrenes mulighed for at skabe en god samærskultur i dagtilbuddet og i børnenes fritid. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et oksenperspekti: God samærskultur er produceret og er et forbindelsesled mellem mennesker indbyrdes, der knytter an til emotionelle og relationelle aspekter. Pædagogen som producent har en kolossal magt og skal arbejde med en faglighed af 2. orden, hor pædagogen opnår beidsthed om, hordan han/hun ed egen deltagelse kan påirke det sociale lis fællesskaber i en social inkluderende retning. Pædagogen skal beidst arbejde med kaliteten af sin relation til barnet og bestræbe sig på at skabe en anerkendende relation. Se Møde Forstå Acceptere Anerkende Vi har i Apoteker Norgaards Børnehae besluttet at arbejde med egen relations kompetence i forhold til ICDP metoden. 33
Anerkendelse i ICDP metoden. Anerkendelsesbegrebet ifølge.f. Hegel (Tysk filosof 1770-1831) er lige så gammelt som ores institution i forhold til ores pædagogik mødes før og nu i ores pædagogiske praksis, da anerkendelsesbegrebet smukt stemmer oerens med det nye spædbarnsparadigme. Anerkendelsesbegrebet blier i disse år brugt i flæng og misforstås ofte med ros. Anerkendelse er en holdning ros er en handling (hor den oksne gier ærdi ud fra eget perspekti) Vi har fundet det igtigt at lande på en fælles definition af anerkendelse, hor ud fra i kan se på ores egen ageren i samspillet med barnet. Hegel, Schibby og Berit Bae er til stor inspiration for os i forhold til at definere begrebet anerkendelse. Anerkendelse iflg. Hegel: Respekterer andet menneskes indiidualitet og fastholder, at ethert menneske er subjekt for sine egne opleelser Et menneskes beidsthed blier til i samspillet med et andet menneskes beidsthed i er afhængig af andre for at blie os sel Partnerne i en beægelig relation nødendigis må ære ligeærdige. Det betyder ikke de er lige, men at begge har lige ret til deres egen opleelse. Schibbye s dialektiske relationsmodel (Amerikansk psykolog med ph.d. ansat ed Psykologisk institut i Oslo). Grundtanken i dialektisk relationsforståelse er, at den andens anerkendelse er en nødendig forudsætning for selbeidsthedsudikling. At ære anerkendende indebærer, at jeg må opfange den andens beidsthed og gie den tilbage som anerkendt af min beidsthed. Det centrale i modellen er princippet om ligeærd mellem mennesker, som defineres som en relation mellem to subjekter. Ligeærd er en forudsætning for anerkendelse hor Jeg først må anerkende at den anden er et ligeærdigt og afgrænset sel, og dermed anerkende edkommende, inden den andens anerkendelse af mig kan få ærdi. Anerkendelse er ikke det samme som lighed og enighed, men derimod, retten til at ære sig sel Anerkendelse iflg. Berit Bae (Børneforsker ed Høgskolen i Oslo) Anerkendelse bidrager til kontakt med, og styrkelse af indiidets forhold til sig sel; at udikle tillid til at egne opleelser og tanker er gyldige Gensidig anerkendelse bidrager til ligeærdige relationer, hor begge parter får mulighed for at træde frem som ligeærdige subjekter. Parterne er i stand til at skifte perspekti og betydning, at forstå hordan ting oplees fra den andens synspunkt, uden at miste grebet om sit eget At møde andre med anerkendelse forudsætter illighed til et relationsarbejde, som inkluderer selerkendelsesprocesser Anerkendelse har 4 komponenter 1. Forståelse: - Jeg forsøger at stille ind på din frekens 2. Bekræftelse: - Jeg gier kraft til din opleelse 3. Åbenhed: - Jeg opgier kontrollen oer dig 4. Afgrænsethed: - Jeg blier på min egen banehaldel Omsat til praksis betyder det, at barnet i sit samspil både påirker og påirkes af den anden. Vi skaber så at sige hinandens forudsætninger. Jeg blier mig sammen med dig 34
Kaliteten af relationen af barnets forskellige relationer til andre mennesker har betydning for, hordan dets selbillede ser ud. De følelser der dominerer i samspillet, er centrale for både den psykiske og kognitie udikling. Pædagogen er nød til at spørge sig sel, hordan hun/han med sin æremåde (samærskultur) påirker kaliteten i relationen til barnet. Al forandring starter hos den oksne den oksne er ansarlig i relationen til barnet Der er sammenhæng mellem anerkendende relationserfaringer og læring God samærskultur er tilstede, når oksne har et anerkendende menneskesyn. Det er ikke egenskaber, men snarere kaliteter i samspillet. Metoder der kan understøtte os i denne bestræbelse er: ICDP s menneskesyn / anerkendelsesbegreb og metodens 8 samspilstemaer. Læs mere på www.relationspsykologi.dk www.icdp.dk eller www.icdp.info Børneinteriew. Følgende sy-kanter/politikker er/il blie udarbejdet: 7-kant: At spise en madpakke Omlægningen af den specialpædagogiske bistand til småbørn Alle medarbejdere skal certificeres i ICDP metoden. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et børneperspekti: Børneinteriewspørgsmål til 3-årige piger: Horfor er der oksne i børnehaen? Fordi det er der barej De skal passe på børnene. Jeg kan sel passe mig sel. De arbejder og går til møde De leger med børnene De spiser madpakker med børnene De er med på tur til kolonihaen med os. Had kan du lide at lae sammen med de andre børn og oksne her i børnehaen? Mor, far og børn Jeg kan godt lide mig sel Lege og lege og lege Bro, bro brille med de oksne Lege babyleg. Og så er jeg babyen (anden pige siger: jeg er storesøster til min kanin) Vi saner bamserne når i har fri På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et inklusionsperspekti: Læs generel beskrielse af institutionens inklusionsperspekti under første tema Sproglig opmærksomhed 35
Kultur Værdier Mål Succeskriterier Det er ærdifuldt: Det il i Hordan ses målene i praksis? At børn har mulighed for og adgang til et alsidigt kulturli. At børn opleer musik, rytmer og beægelse som et æsentligt element i den pædagogiske herdag. At børn får mulighed for at møde og afprøe sig sel i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Sikre, at børnene får lejlighed til at deltage i og få iden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Sikre børn adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan gie opleelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiiteter. Indgå i de kulturelle aktiiteter, der findes i Skie Kommune med henblik på, at alle børn deltager i fælleskommunale aktiiteter. Bruge musik, rytme og beægelse som redskab til initation til det sociale fællesskab. Ved at traditioner fejres og fortælles for eksempel påske, sankt hans, høst, jul m.. Ved at der udarbejdes en lokal natur- og kulturkanon, så de lokale kultur- og naturtilbud benyttes. Ved at børnene er optaget af aktiiteterne ser, lytter, snakker og spørger ind. Ved at musisk pædagogiske aktiiteter skaber mulighed for at inkludere alle børn. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et oksenperspekti: Indretning ude og inde der opmuntrer til kreatie udfoldelsesmuligheder Stort Atelier og indendørs træærksted Børn skal hae tilgang til et nuanceret tilbud af materialer, der appellerer/ udfordre til kreati aktiitet og eksperimenteren (Tegnematerialer, sangbøger, bøger, cd-afspiller, instrumenter, udklædningstøj m..). Vi har et Atelier og et træærksted med en tydelig rumidentitet, ds. alle materialer er fremme og inspirerer til kreati udfoldelse. Leg i forskellige former og udtryk Høre arieret sang og musik, samt sel at ære akti udøende. Et arieret tilbud af børnelitteratur, samt at blie læst for og fortalt for. At der blier skabt rum for at børnene kan fortælle. En bredt sammensat børnegruppe mange kulturnormer At blie en del af de traditioner/ højtider som de møder i børnehaen, som bygger på dansk kultur, samt at ære åben og medirkende til forståelse for andres. At ære en del af nærmiljøet, og lære at sætte pris på de ærdier og den tryghed der ligger i at ære en del af et fællesskab. Børnene får mulighed for at deltage i kulturelle begienheder (teater, museum, kirke) Ældste børn tager i teatret En årsplan med fokus på de danske højtider og traditioner. Voksne der udfolder sig med sang, teater og kreatiitet. Følgende sy-kanter/politikker er/il blie udarbejdet: 7-kant oer fastelansprojekt 7-kant oer påskeprojekt 36
7-kant oer juletema 7-kant oer Sankt Hans projekt Vi afholder forårsfest Vi afholder sommerfest Vi afholder afslutningsfest for kommende skolebørn På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et børneperspekti: Børneinteriewsamtale: Fastelan: Dreng: jeg ar pirat Voksen: had laer man til fastelan? Dreng: slår katten af tønden Voksen: Horfor? Dreng: for at få slik og chokoladeknapper og ingummi og lakrids Voksen: er det derfor? Dreng: ja, og en gang ar der en kat i, så skulle man se, hem der kunne slå hårdest. Voksen: En ægte kat? Dreng: Ja, men det ar i gamle dage, hor der ikke fandtes mennesker Helligdag: Dreng: er børnehaen lukket når jeg ikke er der? Voksen. Ja, his det er weekend eller helligdag, som i mandags, hor det ar 2. pinsedag. Dreng: hhmmm.. når det er forældredag, er der ikke lukket og så skal man tidlig op, når det er helligdag og om til nogen. Jul: Voksen: had laer man når det er jul? Dreng. Så fejrer i min storebrors fødselsdag, danser om juletræ og så skal man holde nogen i hånden Anden dreng: fordi i får gaer af julemanden På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et inklusionsperspekti: Læs generel beskrielse af institutionens inklusionsperspekti under første tema Sproglig opmærksomhed 37
Natur Værdier Mål Succeskriterier Det er ærdifuldt: Det il i Hordan ses målene i praksis? At børn har mulighed for og adgang til et alsidigt natur- og udeli. At børnene tilegner sig forståelse for og erfaring med natur, naturfænomener og miljø. At børn udikler tilknytning til naturen og beidsthed om eget bidrag til bæredygtighed. Sikre, at børnene udikler respekt og forståelse for og opleer glæden ed at ære i naturen. Sikre, at børn opleer naturen med krop og sanser. Sikre, at børn og oksne bruger naturen til spontane opleelser, der sætter spor. Ved at børn og oksne i æsentlig grad bruger naturen og føler glæde ed naturen. Ved at børn og oksne på eget initiati undersøger naturen, og bidrager til at holde naturen ren. Ved at det tilstræbes, at flere dagtilbud får De grønne spirer, og at børn herigennem naturligt håndterer smådyr, planter, jord og and. Ved at børn i høj grad reagerer med fascination ed naturopleelser. På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et oksenperspekti: Flest muligt førstehåndsoplelelser med naturens dyr, planter og materialer. Styrke børnenes sansemotoriske udikling og fantasi ed at oplee Vi har et æksthus i børnehaen hor i f.eks. sår blomster til udplantning og planter tomatplanter. Vi følger processen fra frø til blomst eller afgrøde. Vi kan se, dufte, smage og røre. Vi har dette forløb som et fast forårstema i ores årsplan. Vi har højbede på legepladsen, hor i planter f.eks. jordbær og solsikker, som i passer på og glæder os til at smage på. Vi har egen kolonihae som i besøger fra april til efteråret. Vi sår og planter i ores højbede. Vi tager bussen derud her uge og passer ores hae. Vi afslutter processen med at høste til ores høstfest i børnehaen. Vi har brugsaftale med spejderhuset ed hanen og ældste børn har base dernede hert forår fra marts til juli. Vi tager udgangspunkt i naturen dernede og bruger sko og strand. Vi har en dejlig legeplads, med en afekslende og alsidig beplantning, som i prioriterer højt Vi er ude her dag i al slags ejr ægter at oplee årstidens muligheder Vi bruger nærmijøet naturen i byen Vi er jænligt på besøg på Brokholm naturcenter. Vi har buskort og bruger bussen til længere ture. Vi har rekisitter til at undersøge naturen med. Vi låner bøger fra biblioteket om dyr, natur og miljø. Vi har det Grønne flag fra de Grønne spirer og har indlagt 2 projekter i ores årsplan Vi bruger ores smart board til at søge på dyr m.. og få mere iden Vi har personale der brænder for at lae eksperimenter med naturfænomener. Personale der griber barnets forundring og breder den ud til endnu mere spændende ny iden. Følgende sy-kanter/politikker er/il blie udarbejdet: I forhold til processen med Det grønne flag arbejder i ud fra en håndbog fra De 38
grønne spirer, der er opbygget efter de 6 indholdstemaer i den pædagogiske læreplan Vi inspireres af Skie Kommunes brandingsstrategi Rent li hor udgangspunktet er egnens styrkepositioner: Fjorden, liet, energien og maden. Vi indtænker styrkepositionerne i ores aktiiteter og arbejder med de 4 temaer ia sansning, opleelser, iden og holdninger. 7-kant oer Så-spire tema 7-kant oer høste/sylte projekt På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et børneperspekti: Børneinteriewspørgsmål: Had er det bedste ed at ære i skoen? (kommende skolebørn) At snitte med dolk Det bedste er at finde dyr At man kan cykle At man kan lege Hygge med de andre At finde frøer / fange frøer At det kun er de store børn Had har du lært i skoen? Lært om de usynlige grænser Lært at klatre Lært om skrald Lært at skrie, men skal øe lidt mere At finde ting i skoen, dyrene At lae et club-hus Lært at citron og cykel strater med C Lært bogstaer jeg ikke idste hordan så ud Lært at man skal cykle samme ej, ellers kører man ind i hinanden Lært om affald, lært at noget kan brændes og noget skal i skraldespanden Lært had tudser spiser Lært 1000 ting På hilken måde il institutionen tilrettelægge egen praksis og gie børnene mulighed for læring i forhold til ærdier og mål? Anskuet i et inklusionsperspekti: Læs generel beskrielse af institutionens inklusionsperspekti under første tema Sproglig opmærksomhed 39
Indsatsområder fremadrettet Egne indsatsområder fremadrettet Sprogmiljø Mål: Implementering af dialogisk læsning dagligt, samt i strukturerede sammenhænge i årsplanen. Samtaler i herdagen - et generelt nuanceret sprogmiljø for alle Tematisk sprogarbejde et fokusområde i 7-kanter ed projekter og temaer. (historier, sang, skriftsprog, fokusord) Sprogurderinger der iser beho for fokuseret el. særlig indsats følges op af pædagogiske tiltag (systematik i forhold til udførelse) ICDP+ børneinteriew: Mål: Fortsat uddannelse i ICDP metoden nieau 1+2 Brug af ideo i forhold til en fælles refleksionskultur IT i børnehøjde Mål: Inddrage IT i pædagogiske sammenhænge brug af smart board og Ipad Vidensdeling og samarbejde med andre. Tidlig indsats og en inkluderende praksis: Mål: Fokus på tidlig opsporing og indsatser. Stafetlog som almindeligt arbejdsredskab i det tærfaglige samarbejde. Løbende pædagogiske drøftelser af inklusionsbegrebet, bla at kunne identificere eksklusionsmekanismer. Fokus på at gøre barnet og familien til aktør i eget li. Forældresamarbejde: Mål: Arbejde idere med et fokus på forældresamarbejdet. hor tæt kan jeg gå på forældre ores rolle som samarbejdspartnere. Inddrage ideo klip i samtalerne hor det urderes releant. Bruge ICDP som fælles arbejdsredskab og inddrage samspilstemaer som fælles arbejdspunkter med forældrene. På sigt at gie ideosuperision til forældre med klip fra hjemmet. Motorik, leg og beægelse: Mål: Vi ønsker øget fokus på kroppen og laer større tema i årsplanen. Ny iden til huset ia uddannelse/kursus af egen motorik ressourceperson 40
Orientering om økonomisk decentralisering Orientering om økonomisk decentralisering Budgetafslutning 2009: - 171.229,- Budgetafslutning 2010: - 99.070,- Budgetafslutning 2011: + 61.188,- Budgetafslutning 2012: + 88.000,- Budgetafslutning 2013: + 92.225,- Underskrift Grethe Bach Jørgensen Lederens underskrift Sabina Bjerre Forældrebestyrelsesformandens underskrift 41