Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Relaterede dokumenter
Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

MiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013

Isolationsregimer og resistente bakterier

CPO - temadag. 15. November 2018

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

MRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013

MRSA. Embedslægens rolle

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Afholdt d. 30. marts 2017

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Hospitalsenheden Vest

Afbud/fraværende: Marit Bucarella, Anne Marie Plesner, Lone Carlsson, Anne Stæhr,

De 5 regioners aftale om infektionshygiejne

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

Erfaring med udbrud af fnat på et plejehjem

Regionens rådgivning overfor kommunerne på hygiejneområdet

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

Statens Serum Institut

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Carbapenemase-producerende organismer (CPO)

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Rebild kommune Årsrapport 2014 Handlingsplan 2015

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Resistensudvikling globalt og nationalt

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.

Samarbejde om infektionshygiejnen i sektorovergangene. Temadag Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker 31. maj 2016

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA.

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

Rigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner

Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018

Information om MRSA af svinetype

Supplerende forholdsregler ved diarré

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

Temadag for hygiejnenøglepersoner 10.april Hospitalsenhed Midt Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive

Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper

Rengøring og hygiejne på hospitaler

Afholdt d. 4. juni 2019

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Modeller for den regionale MRSA indsats

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Årsrapport 2017 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007

Årsrapport 2018 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

Afholdt d. 4. juni 2019

Afholdt d. 22. maj 2015

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

At spredning af Clostridium difficile forebygges

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

FAQ frequently asked questions

afholdt d. 7. februar 2013

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samrådsspørgsmål AZ og AÆ om MRSA den 12. januar 2017 kl , lokale 1-133]

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

INFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden?

INFEKTIONSHYGIEJNE I NORDJYSKE KOMMUNER

Indsatsområder i forhold til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune Konsulent Eva M. Burchard

Transkript:

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Hygiejnesygeplejerske, MPH Lone Mimi Carlsson November 2018

Hvordan håndteres borgerne som er fundet med en resistent bakterie i SUF. Isolationsbegrebet bruges ikke i kommunen her anvendes principper for generel hygiejne og supplerende hygiejne ved en erkendt infektion 2

Hvorfor bruger man ikke isolation i kommunen? Sundhedsloven der er ikke lovhjemmel til at isolere borgeren i eget hjem. Unødvendigt i hvert fald hos de borgere der bor i egen bolig. Borger er ikke forpligtet til at oplyse om bæretilstand eller infektionsstatus. 3

Borgere med en multiresistent bakterie MRSA = Metillinresistente Staphylococcus Aureus ESBL = Extendet Spectrum Betalactamase Gram neg bakterier VRE/ VVE = Vancomysinresistente Enterokokker CLOSTRIDIUM 0027 = Udbrud i RegionH CPO = Carbapenemase-producerende Organismer 4

Er der forskel på plejehjem, rehabiliteringscentre og bolig? Borgerens hjem Plejehjem Plejeboligcenter Rehabiliteringscenter/enhed Demenscenter Sundhedshus Træningscenter Dagcenter Akutpleje Diabetescenter Palliativ afdeling Omsorgstandplejen Aktivitetscenter/tilbud 5

Hvordan gør vi i Københavns Kommune hvad siger vores instruks? Infektionstilstand Påvist infektion med multiresistent bakterie Bærertilstand Påvist multiresistent bakterie uden infektion findes ved screeninger på hospitalerne i Region Hovedstaden man finder 300 nye tilfælde om måneden i Regionen. 6

Hvorfor skelnes der mellem infektionstilstand og bærertilstand i kommunen? Vi ved ikke altid hvem der har en bærertilstand (kun de borgere der er podet). Når borgeren ikke er syg af den multiresistente bakterie, efterleves de generelle hygiejniske retningslinjer for at undgå smittespredning. Borgere med infektionstilstand smitter mere eller har lettere ved at blive smittet/ resmittet. 7

Indsatskatalog og indsatser 8

Årsag til screening for VRE er: Medpatient til en patient med uventet fund af VRE i klinisk prøve, typisk urin. Alle patienter i en afdeling 1x ugentligt, hvis der er udbrud med VRE Tidligere haft VRE. Vores alert-system i SP lyser rødt 6 mdr. efter at VRE er påvist, så nogle gange kontrolpoder man patienter der genindlæggelsen og tidligere haft VRE. Patienter der modtages fra en afdeling i regionen, hvor der aktuelt er udbrud med VRE. Der sendes lister ud til hospitalerne i område midt og nord om hvilke afdelinger der har udbrud med VRE. Afdelinger, hvor der har eller har haft udbrud med VRE, der podes patienter ved indlæggelse der har været indlagt i samme afdeling indenfor de sidste 6 mdr. og ved alle patienter de modtager fra andre afdelinger og andre hospitaler. Nu lægges der op til at alle skal screenes ved overflytning mellem hospitaler. 9

Instruks - bærertilstand VRE/VVE - de generelle infektionshygiejniske retningslinjer ESBL - de generelle infektionshygiejniske retningslinjer MRSA - de generelle infektionshygiejniske retningslinjer (hvis muligt eradikation) CPO - de generelle infektionshygiejniske retningslinjer 10

De generelle infektionshygiejniske retningslinjer som vi kender dem Håndhygiejne Værnemidler når der er risiko for sprøjt og stænk Arbejdsbeklædning Rengøring i såvel hjem som hjælpemidler som devices. 11

Instruks - infektionstilstand VRE - supplerende infektionshygiejniske retningslinjer ESBL - supplerende infektionshygiejniske retningslinjer CLOSTRIDIUMMRSA - supplerende infektionshygiejniske retningslinjer MRSA - supplerende infektionshygiejniske retningslinjer CPO - supplerende infektionshygiejniske retningslinjer 12

Supplerende infektionshygiejniske retningslinjer Afhænger af hvilken mikroorganisme der er tale om. 13

Hvilke udfordringer oplever plejepersonalet i kommunen, når en patient er isoleret på hospitalet, men ikke hjemme? Plejepersonalet To forskellige verdener Forskellige procedurer Tidskrævende Forvirrende Borgeren Utrygge Forvirrede 14

Hvilke informationer er vigtige at sende med i forhold til borger? Kommunikationsflow Bærertilstand? Infektionstilstand? 15

Information til borgeren Hvilken mikroorganisme er der tale om? Bærer- eller infektionstilstand? Hvad betyder det på hospitalet? Hvad betyder det efter udskrivelsen? Hvordan skal borgeren forholde sig? Hvordan skal besøgende i hjemmet forholde sig? 16

Fremtiden Der er brug for tværgående samarbejde. Der er brug for at udarbejde et fælles informationsmateriale. Andre ideer? 17

Referencer Kommunikationsaftale http://suf.kkintra.kk.dk/sites/suf.kkintra.kk.dk/files/mediaroot/kommunikationsaftale%204.%20oktober%202016_0.pdf Instrukser http://suf.kkintra.kk.dk/hygiejne NIR https://www.ssi.dk/smitteberedskab/infektionshygiejne/retningslinj er/nir.aspx 18