Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet, men Sydjylland følger godt med og har udsigt til 8. flere i beskæftigelse. Jylland og Fyn vil trække mere end 35. beskæftigede og står dermed for mere end halvdelen af jobfremgangen. Med jobfremgangen de kommende år, nærmer vi os samlet 3 mio. personer i beskæftigelse. Den stigende beskæftigelse kommer imidlertid ikke alle til gode. Der er således udsigt til faldende beskæftigelse for de ufaglærte. af senioranalytiker Emilie Agner Damm 3. april 218 Analysens hovedkonklusioner Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Fremgangen er primært trukket af privat service, men det forventes ligeledes, at beskæftigelsen stiger inden for både bygge- og anlæg samt industrien. Jobfremgangen vil ske i hele Danmark. Størst jobfremgang i København og Østjylland, men også Sydjylland følger pænt med udsigt til 8. flere beskæftigede. Til sammenligning vil jobfremgangen i henholdsvis Østsjælland og i Vest- og Sydsjælland være på under 3. personer. Fordeles jobfremgangen på uddannelse, er der en tydelig tendens: Beskæftigelsen stiger for alle uddannelsesgrupper, bortset fra ufaglærte, hvor beskæftigelsen forventes at falde med ca. 25. personer. Kontakt Analytiker Emilie Agner Damm Tlf. 33 55 77 15 Mobil 27 35 85 95 ead@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 5 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 www.ae.dk
Knap 7. flere job de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Beskæftigelsen forventes at stige med 41. i 218, hvorefter stigningen i 219 forventes at være på 27. personer. Stigningen dækker over en fremgang i den private beskæftigelse på 67. personer og en lille stigning på 1. personer i beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service. På det private arbejdsmarked forventes det, at jobfremgangen primært er trukket af privat service, hvor beskæftigelsen forventes at stige med 47.5. Privat service dækker eksempelvis over job inden for handel og transport, praktisk orienterede servicejob og videnstunge servicejob som f.eks. advokater, ingeniører og lignende. Det forventes ligeledes, at beskæftigelsen stiger inden for både bygge- og anlæg samt industrien. Stigningen inden for bygge- og anlæg forventes at ligge på omkring. personer, mens beskæftigelsen vil stige med ca. 7. personer i industrien. Det fremgår af figur 1, der viser jobfremgangen de kommende år fordelt på hovederhverv. Figur 1. Beskæftigelsesfremgang opdelt på hovederhverv, 217-219 1. personer 5 4 3 2 1. personer 5 4 3 2 - Industri Bygge og anlæg Privat service Offentlig - 217-218 218-219 Jobfremgang i hele landet bortset fra Bornholm En fordeling af beskæftigelsesudviklingen geografisk viser, at beskæftigelsesfremgangen vil være positiv i alle landets dele, bortset fra på Bornholm, hvor beskæftigelsen forventes at ligge nogenlunde konstant i de kommende år. Jobfremgangen vil være størst i og omkring København og i Østjylland, men også i Sydjylland vil antallet af job stige med ca. 8. frem mod 219. Figur 2 viser udviklingen i beskæftigelsen fordelt på landsdele fra 217-219. 2
Figur 2. Jobfremgang fordelt på landsdele, 217-219. Tabel 1 viser beskæftigelsen fordelt på landsdele. Samlet forventes beskæftigelses at stige med omkring 68. personer. Jylland og Fyn vil trække mere end 35. beskæftigede og står dermed for mere end halvdelen af jobfremgangen. Samlet for hele landet nærmer den samlede beskæftigelse sig 3 mio. personer i 219. Tabel 1. Beskæftigelse fordelt på landsdele (1. personer) 217 219 Udvikling 217-219 Bornholm 17, 17, -,1 Fyn 22,3 223,8 3,5 Byen København 487,7 51,6 13,9 Københavns omegn 357,2 367,9,7 Østsjælland 5,3 7,9 2,5 Østjylland 438,3 451,6 13,3 Vestjylland 226, 231,3 5,3 Sydjylland 368,4 376, 7,7 Vest- og Sydsjælland 232,5 235,4 2,9 Nordsjælland 187, 189,7 2,7 Nordjylland 283,4 288,8 5,4 I alt 2.923,2 2.99,9 67,8. 3
Den stigende beskæftigelse kommer ikke alle til gode Beskæftigelsen vil i løbet af de kommende år falde for ufaglærte, men stige for alle andre grupper på arbejdsmarkedet. Det afspejler, at virksomhederne i højere og højere grad efterspørger uddannet arbejdskraft. Faktisk forventes antallet af ufaglærte i beskæftigelse at falde med ca. 25. personer frem mod 219. I samme periode forventes beskæftigelsen for faglærte at stige med ca. 15. personer. Desuden vil beskæftigelsen for personer med videregående uddannelser stige med ca. 57., hvoraf knap halvdelen skyldes en stigning i antallet af beskæftigede akademikere. Det fremgår af figur 3, der viser jobfremgangen mod 219 fordelt på uddannelse. Figur 3. Beskæftigelsesfremgang opdelt på uddannelsesniveau, 217-219 1. personer 4 3 2 - -2-3 1. personer 4 3 2 - -2-3 I tabel 2 ses udviklingen i beskæftigelsen frem mod 219. Som det fremgår, så står akademikerne for knap 28. personer. Det svarer til omkring 4 pct. af den samlede fremgang. De faglærte kommer til at stå for mellem 2-25 pct. af beskæftigelsesfremgangen med omkring 15. job. Tabel 2. Beskæftigelsesfremgang opdelt på uddannelsesniveau, 217-219 217 219 Udvikling (1. pers.) Grundskole 349,6 324,6-25 Gymnasial 186,1 192,3 6,2 EUD 954,5 969,6 15,1 KVU 16,2 17,5,3 MVU 465,5 484,3 18,8 LVU 381,7 49,6 27,9 Studerende 42,6 418 15,4 Uoplyst 23 22-1 I alt 2.923,2 2991 67,8 4
Samlet set forventes beskæftigelsen at stige for faglærte, men det dækker over en stigning i alle de private hovederhverv og et fald på godt 1. personer inden for offentlig forvaltning og service. Endelig er det værd at bemærke, at fremskrivningen viser, at de forskydninger i uddannelsessammensætningen, som forventes inden for offentlig forvaltning og service adskiller sig fra det private arbejdsmarked. På det private arbejdsmarked kommer der en stigning i antallet af job for alle grupper bortset fra ufaglærte, men inden den offentlige sektor forventes beskæftigelsen også at falde for faglærte, personer med en gymnasial uddannelse. Samtidig forventes en stigning i den offentlige beskæftigelse for personer med alle typer af videregående uddannelser. Tabel 3. Beskæftigelsesudvikling, 217-219 Industri Bygge og anlæg Privat service Offentlig sektor I alt Grundskole -3,4 -,2-9,6-9,8-25, Gymnasial,5,3 5,6 -,3 6,2 EUD 3,8 7,5 2,9-1,1 15,1 KVU 1,7,7 6,9,7,3 MVU 1,6,7 11,5 4,4 18,8 LVU 2,8,3 17,5 6,6 27,9 Studerende,2 1, 12,9 1, 15,4 Uoplyst -,1, -,3 -,5-1, I alt 7,,3 47,5 1, 67,8 Anm: Landbrug mv. er ikke vist i tabellen, men indgår i totalen. Boks 1. Metode Fremskrivningen af den uddannelsesfordelte beskæftigelse bygger på de historiske trends. De historiske trends er fundet ved at se på uddannelsessammensætningen af beskæftigelsen inden for de fire hovederhverv, industri, bygge og anlæg, privat service og landbrug mv. fordelt på landsdele. Landsdele er defineret ud fra arbejdsstedskommune, hovederhverv er defineret ud fra branchekoder, og uddannelsesniveauet og information omkring studerende er opgjort ud fra uddannelsesregistret. Oplysninger vedr. beskæftigelse er opgjort årligt i november, mens uddannelsesoplysninger er opgjort ultimo september. Vha. OLS er de historiske uddannelsestrends inden for hvert hovederhverv i hver landsdel fundet for perioden 1994-215. Disse trends er brugt til at fremskrive beskæftigelsessammensætningen til 219. Eftersom årene op til den økonomiske krise var atypiske, er 25-28 udeladt fra de regressioner, som ligger til grund for fremskrivningen. Den fundne uddannelsessammensætning er endelig koblet med AE s fremskrivning af beskæftigelsen. Eftersom AE s prognose for beskæftigelsen bygger på nationalregnskabet, og de historiske trends er beregnet på baggrund af RAS-beskæftigelsen, er den historiske beskæftigelse normeret til nationalregnskabsniveau. 5