Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem det almene tilbud og tilbudene til børn og unge med særlige behov - og dermed sikre helhed og sammenhæng i børns og i unges liv. Med den sammenhængende børnepolitik giver Byrådet udtryk for Gladsaxe Kommunes grundlæggende tilgang til arbejdet med børn og mål for arbejdet med overgangen mellem det almene og tilbud til børn med særlige behov. Målet er, at flest muligt børn og unge kan rummes i det almene tilbud og færrest muligt har brug for et udskilt tilbud. Politikken skal sikre en ensartet tilgang til og sammenhæng i indsatsen for børn og unge i Gladsaxe Kommune, men den kan ikke ses alene. Udmøntningen af den sammenhængende børnepolitik skal ses i tæt sammenhæng med kommunens politikker, målsætninger, retningslinjer og handleplaner for de almene områder, fx daginstitution, skole og sundhedspleje. Her angives den konkrete indsats, der ydes til børn og unge i Gladsaxe det gælder også til børn og unge med særlige behov. 2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune møder børn, unge og deres familier med respekt for og medinddragelse af barnets og familiens tanker, ønsker og behov og med fokus på forældrenes ressourcer og kompetencer som omsorgspersoner for familiens børn og unge. Et hvert barn er enestående og udvikler sig i samspil med de fællesskaber, barnet indgår i. Børn og unge kan ikke betragtes løsrevet fra deres omgivelser. Børn og unge udvikler sig gennem relationer og samspil med forældre, familie, kammerater og andre voksne i daginstitution, skole og foreninger. Det betyder, at kommunen lægger vægt på Børns og unges familieliv o Forældre har hovedansvaret for deres børns trivsel, opdragelse og udvikling, og forældre forventes at deltage aktivt i barnets dagligdag, både hjemme og i dagtilbud/skole o Børn og unge er en del af et familiefællesskab og vanskeligheder løses i dialog og i samarbejde med familien o Børn har ret til at være børn. Der skal særligt være opmærksomhed på dette, når der er behov for hjælp eller støtte i relation til forhold i familien i øvrigt. Børns og unges udvikling og læring o Børn og unge skal leve under forhold, hvor de trives, lærer og udvikler sig o Børn og unge er aktive og værdifulde individer, der i gennem handlinger og dialog med voksne er med til at skabe udvikling og læring. o Børn og unge skal opleve og deltage i demokratiske processer som selvstændige personer, der kan tage initiativ og ansvar o Børn og unge skal have gode faglige og alsidige, sociale og personlige kompetencer
Nærmiljøet o Børn og unge skal være en del af et fællesskab, der rummer og afspejler samfundets mangfoldighed o Særlig støtte tilbydes i samspil med barnets nære voksne o Særlig støtte tilbydes i tilknytning til barnets øvrige lokale 1 tilbud (fx skole og daginstitution) og ved udskilte foranstaltninger anvendes egne lokale tilbud. Rummelighed o Skoler og dagtilbud er for alle børn og unge og tilbydes differentierede, varierede og fleksible tilbud o Der er helhed og sammenhæng i kommunens tilbud og overgangene fra almene tilbud til særlige tilbud og tilbage igen samt mellem de særlige tilbud. o Alle muligheder i de almene tilbud afsøges, før der tilbydes særlige foranstaltninger Det betyder, at den generelle professionelle indsats tager udgangspunkt i: Alle ansatte i Gladsaxe Kommune har et ansvar for de børn og unge, som de møder i deres daglige arbejde. Professionelle, der arbejder med børn og unge i deres daglige arbejde, har: viden om alle Gladsaxe Kommunes politikker og målsætninger for børn og unge, herunder for daginstitutioner, klubber, skoler, sundhedsplejen, rådgiverne etc. kender alle de foranstaltninger og kompetencer, der findes i relation til arbejdet med børn med behov for særlig støtte pligt til, hvor der er behov, at tilbyde støtte i form af en tidlig og målrettet indsats 2. Der er ikke en entydig definition af, hvornår et barn eller en ung har behov for støtte. Har man som ansat en formodning eller viden om, at et barn har behov for støtte, er man forpligtet til at handle forebyggende og så tidligt og sammenhængende som muligt. Ansatte har ret og pligt til at udveksle oplysninger, herunder foretage tidlig underretning, for at iværksætte den nødvendige indsats. Kommunen er en enhedsforvaltning. Det betyder, at de ansatte i kommunens forvaltninger, kontorer, institutioner og skoler kan/skal udveksle nødvendige fortrolige oplysninger i forbindelse med udførelsen af deres opgaver. Der henvises til pjecen Samarbejde en fælles indsats over for børn og unge. Det har stor indflydelse på børns, unges eller familiers liv at få tilknyttet særlig støtte. Ansatte har derfor ansvaret for, at mulighederne i det almene tilbud er afprøvet, før der tilbydes særlig støtte. Når et barn eller en ung oplever vanskeligheder, skal disse ses i sammenhæng med relationerne i de almene tilbud, som derfor også kan være en del af løsningen. Indsatsen tilrettelægges primært ud fra en tankegang, hvor der lægges vægt på, at vanskeligheder ikke ses isoleret, men i samspil med omgivelserne. Det gælder f.eks. også, hvor de særlige behov udspringer af forhold i familien i øvrigt. Barnet, den unge og familien mødes med anerkendelse, og der tages udgangspunkt i familiens ressourcer. Ansatte, der primært arbejder med støttekrævende børn og unge, har kompetencer hertil og er forpligtet til at modtage professionel rådgivning og vejledning i forbindelse med indsatsen 1 Med lokale tilbud menes tilbud, hvor den geografiske afstand betyder, at barnet og den unge kan bevare kontakten til forældre, kammerater og fx skolen. 2 Indsats skal her forstås som alle de aktiviteter og foranstaltninger, der iværksættes for børn og unge med særlige behov eller med mistanke om særlige behov - også de aktiviteter, der ikke fører til en sag, men hvor de professionelle gennem en tidlig og tilpasset indsats, herunder rådgivning, sikrer den mindst mulige indgriben.
med henblik på fortsat kompetenceudvikling. Øvrige ansatte har ret til ad hoc rådgivning og vejledning. Udgangspunktet for indsatsen for børn og unge med særlige behov tilrettelægges ud fra Gladsaxe Kommunes værdier for støttekrævende børn og unge: Familien er som udgangspunkt det bedste sted for et barn at være Børn og unge skal leve under forhold der sikrer, at de kan lære og udvikle sig Problemerne løses i samarbejde med familierne, ikke for familierne Problemerne løses som ud udgangspunkt i nærområdet Der handles konsekvent til fordel for barnet og den unge Der arbejdes i organisationen koordinerende og tværfagligt med respekt for hinandens ansvarsområder Derfor gør vi: Den professionelle o starter med at inddragelse af forældre 3 og tager udgangspunkt i barnet, familiens og netværkets ressourcer o yder altid rådgivning 4 - med udgangspunkt i egen faglig kerneydelse o henviser altid til kommunens andre tilbud, hvor det er relevant I nærmiljøet o Vanskeligheder løses i nærmiljøet og i samspil med barnets og den unges nære voksne. Hjælpen ydes gennem dialog og samarbejde o Tilbud om særlig støtte gives i videst muligt omfang i tilknytning til barnet og den unges nærmiljø, dagtilbud eller skole. Indsatsen skal tage højde for at skabe en god overgang mellem tilbud fra det almene tilbud til det særlige og tilbage igen. Det gælder også mellem de særlige tilbud Med familien o Der prioriteres løsninger, der med udgangspunkt i barnets og den unges behov samler familien og dermed understøtter, at familien kan blive sammen o Det sikres, at barnet eller den unge altid har kontakt til kompetente voksne o Der udarbejdes altid en handleplan for børn og unge, der tilbydes særlig støtte. Fra 08.2007 anvendes kommunens fælles koncepter o Barnet og den unge høres og inddrages altid i planlægning og tilrettelæggelse af indsatsen. Den unge over 15 år er part i sagen o Indsatsen over for unge over 15 samt efterværn tilbydes i lokalt udviklede tilbud 5 Enhver indsats følges løbende op, dokumenteres og vurderes med henblik på om den skal fortsætte, ændres eller ophøre samt effekten. Fra 08.2007 anvendes kommunens fælles koncepter. Det understøttes af et tværfagligt samarbejde Der er vedtaget en politisk og administrativ tværfaglig struktur, der understøtter en sammenhængende indsats. Dette udmøntes af en konkret samarbejdsstruktur for samarbejdet mellem de professionelle. 3 Det omfatter dog ikke sager, hvor hensynet til opklaring af eventuelt kriminelle forhold er større end hensynet til forældrene 4 Servicelovens 3 og 4 5, jf. pjecen Tilbud til unge og deres familier fra Pilegården.
Dette giver mulighed for drøftelse og vejledning omkring børn og unge både på det generelle plan og i konkrete sager. Strukturen omkring det tværfaglige samarbejde på det generelle plan: Distriktsteam Der er etableret 13 distriktsteam, delt ind efter skoledistrikterne. Et team består af deltagere fra hver skole, daginstitutioner, klubber, rådgivere, psykologer og sundhedsplejersker fra familieafdelingen, psykologer og talepædagoger fra Psykologisk Pædagogisk Rådgivning og specialkonsulenter fra Børne- og Kulturforvaltningen. Formålet med teamet er at kvalificere det tværfaglige samarbejde og sikre, at de tværfaglige samarbejdspartnere har kendskab til hinanden, både personligt og fagligt. Det er således et forum for generelle problemstillinger i distriktet og ikke til drøftelse af konkrete sager. Der er møder 2 gange årligt á 3 timer i form af temadage, konferencer og lignende. Skoleleder og teamleder for daginstitutions- og klubteam skal i et samarbejde fungere som tovholdere i distrikts-teamet. Der kan være centralt fastsatte dagsordner, og der er krav om referat fra møderne. Tværfaglig konsulentordning Deltagerne i distriktsteamet skal løbende fungere som faglige konsulenter og rådgivere i forhold til børn og unge i distriktet, der opleves at have problemer. Konsulentfunktionen kan også benyttes i forhold til at drøfte handlemuligheder og få tværfaglig rådgivning i forhold til et barn eller en ung. Konkret i forhold til skolerne fungerer en udvidet konsulentordning således, at den enkelte skole modtager rådgivning/konsultation af en rådgiver i gennemsnitligt en time om ugen. Rådgiveren skal være til rådighed med råd, vejledning og sparring til både skolens specialteam og til de enkelte lærere. Rådgivning og konsultation under disse former skal fungere som det uformelle samarbejde omkring nogle vanskeligheder, der i vid udstrækning kan løses indenfor den enkelte institution eller skole, f.eks. som indgangsvinkel i forhold til indkaldelse af et teamnetværksmøde. Det tværfaglige samarbejde på det konkrete plan: Teamnetværk Formålet med teamnetværket er at sikre samarbejdet og koordinationen omkring konkrete børn, unge og familier med specifikke behov. Teamet skal drøfte og koordinere aftaler, så der sker en fælles indsats omkring det konkrete barn/den unge og familien. I et teamnetværk deltager de samarbejdspartnere, der er relevante i den konkrete sag. Endvidere deltager forældre og evt. den unge sagen drejer sig om. Omfanget af deltagere bør afhænge af den konkrete sag. Alle parter er forpligtet til at møde og deltage aktivt i disse samarbejdsrelationer. Teamnetværket har kompetence til at sikre de relevante og nødvendige indsatser, der er behov for i en konkret sag. Hvis der er tale om udskilte foranstaltninger, involveres/overgives sagen til visitationskontoret via institutionschefen, skolechefen eller chefen i familieafdelingen. I hver enkelt sag udpeger teamnetværket en tovholder, der har ansvaret for koordineringen i den konkrete sag. Teamnetværket har kompetence til at sikre samarbejde og koordinering af den støtte, der skal ydes i familien. I forhold til at iværksætte/bevillige de forskellige former
for støtte, kan teamet handle ud fra de muligheder de enkelte fagpersoner hver især medbringer af kompetence til teamet. Teamnetværket aktiveres ad hoc i situationer, hvor der opleves behov for tværfaglig indsats. Alle deltagere i distriktsteamet kan indkalde den eller de relevante samarbejdspartnere til teamnetværksmøde. Alle teamnetværksmøder har en skriftlig dagsorden, hvoraf begrundelse for og hensigt med mødet fremgår. Med mindre andet aftales er det mødeindkalder, der udarbejder dagsorden. Der udarbejdes altid referat af teamnetværksmøder. I alle konkrete sager, der arbejdes med i et teamnetværk, skal forældrene fra begyndelsen orienteres og involveres i forløb og indsats. Der kan ikke rejses en konkret sag i et teamnetværk, uden at forældrene er orienteret. Det er mødeindkalderens ansvar, at forældrene inviteres til at deltage i samarbejdet. Hvis der er mistanke om kriminelle forhold, f.eks. fysiske eller seksuelle overgreb, er det dog muligt at få tværfaglig rådgivning og konsultation uden først at inddrage forældrene. Der udarbejdes en tilbagemelding eller en status til deltagerne i teamnetværk om de konkrete sager. 3. Hvad vil vi opnå? Med udgangspunkt i værdierne, den professionelle indsats og den tværfaglige indsats er det målet at følgende resultater skal være opnået med udgangen af 2009. En øget andel af de iværksatte tilbud er helt eller delvist lokalt forankret Andelen af børn der rummes i de almene tilbud er øget (færre i udskilte) Et øget antal børn kommer tilbage i de almene tilbud efter at have modtaget et særligt tilbud Udgangspunktet for vurderingerne er resultaterne i 2006. 4. Implementering Værdierne og den professionelle og tværfaglige indsats gælder for alle områder og ansatte, der arbejder med børn. Politikken skal implementeres i de enkelte områder (skole, daginstitution, klub, sundhedspleje, rådgivning etc.). Implementeringen skal som minimum omfatte de i loven angivne fælles retningslinjer, der helt konkret udmønter tidlig indsats, forældre inddragelse, inddragelse af netværk samt indsatsen for unge over 15. Indsatsen skal altid dokumenteres og den skal indgår i de planlægningsværktøjer der i øvrigt anvendes (fx årsplaner, basisplaner etc.). Implementeringen er således et led i at fastholde retningslinjerne angivet i pjecen Samarbejde en fælles indsats over for børn og unge. Det enkelte område er ansvarlig for at formidle politikken til forældre, når børn og unge begynder i daginstitution, klub eller skole eller anden foranstaltning. 5. Dokumentation og evaluering For at sikre, at kommunen når målene med børnepolitikken foretages der en løbende dokumentation af indsatsen. Dokumentationen tager udgangspunkt i en opfølgning på indsatsen for det enkelte barn - men på en sådan måde, at kommunen samtidigt får et systematisk og samlet billede af effekten af indsatsen.
Den samlede dokumentation anvendes til at evaluere og revurdere indsatsen som grundlag for senere overvejelser og prioriteringer, herunder i forbindelse med den første revision af børnepolitikken i 2009 6. Herefter forventes den sammenhængende børnepolitik revideret hvert 2. år. Resultatet af revisionen forelægges Byrådet med forslag til evt. ændringer. 6. Organisation Den sammenhængende børnepolitik er organisatorisk forankret i Børne- og Kulturforvaltningen, der har ansvaret for indsatsen. Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med Social- og Sundhedsforvaltningen ansvaret for koordinationen med relaterede områder, herunder sundhedspolitikken og overgangen til voksenområdet. Gladsaxe Kommunes foranstaltninger er fleksible og tilpasses løbende de behov, der er i kommunen. Gennem tæt sammenhæng mellem normalområdet og de særlige foranstaltninger sikres en tidlig viden om fremtidige behov. Der henvises til pjecen Samarbejde en fælles indsats over for børn og unge og i de lokale samarbejdsaftaler og handleplaner, hvor der lægges vægt på det tværfaglige arbejde og dialog imellem de decentrale institutioner og med de centrale aktører. Henvisninger: På Gladsaxe Kommunes hjemmeside www.gladsaxe.dk kan du finde: Målsætning for daginstitution og dagpleje Målsætninger for klub Den nye skolepolitik Trinmål for børnenes alsidige personlige udvikling Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til skole" Indskoling i Gladsaxe - fælles børn - fælles ansvar " Her kommer en henvisning til en kommende tilbudsportal fra familieafdelingen Samarbejde en fælles indsats over for børn og unge 6 Børnepolitikken skal ifølge lovgivningen indeholde standarder for tidlig indsats, inddragelse af forældremyndighedsindehavere, inddragelse af netværk, dokumentation og evaluering og indsatsen for de unge over 15 år. Disse standarder opfyldes i Gladsaxe Kommune gennem Den professionelle indsats og den konkrete beskrivelse af indsatsen på de forskellige områder (skoler, daginstitution etc.). Denne indsats skal revideres mindst hvert 2. år, første gang i 2009.