Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Formand for Grænseforeningen Jens Andresen Ved mødet på Læk Danske Skole Fredag den 9. juni 2017 kl. 19.45 Ved mødet på Flensborghus Lørdag den 10. juni 2017 kl. 16.00 Fornyelse skal der til. Ja, men hvad er fornyelse? Og når det drejer sig om fornyelser inden for mindretallets egne rækker, så tror jeg, at ideerne til dem skal I selv fostre. Vi andre kan komme med nogle tanker, men betragt dem endelig som vildskud, hvis ikke det passer i jeres kram. I kan nok høre, at jeg helst vil være lidt forsigtig, når overskriften er som den er. Dog vil jeg slå fast med det samme, at man skal huske på at sikre at kvaliteten bevares, når udskiftning foretages. Hvis jeg skal præcisere det med et billede fra dagligdagen, så er en udskiftning af et gulv med gammel egeparket ikke, at man lægger et moderne syntetisk pergo-click-gulv. Tænk bare på lyden, når I går hen over det med sko med faste såler og hæle. Man må skelne mellem fornyelse og forandring. Nu er det sagt, og så ved I, hvad jeg vil sige. Fornyelse skal der til, - det er der ingen tvivl om, -når der er tale om et levende fællesskab. Men vi skal huske de kvaliteter og de værdier, som det bestående repræsenterer. Indledningsvis kunne I nok høre, at jeg er lidt beklemt ved titlen. Når det drejer sig om fornyelse, vil jeg helst snakke om fornyelser i vores organisation og i egne rækker. 1/5
Vi har i Grænseforeningen sat os selv på den opgave, hvor vi vil analysere, hvad der er vores opgave efter at de første 100 år for vores forening er gennemlevet. 2020 og hvad så? hedder det udvalg, som vi har nedsat, og det skal såvel analysere, udarbejde forslag til ændringer og sælge ændringsforslagene til vore medlemmer og lokalforeningerne inden 2020. Hvordan skal foreningen fungere fremover? Er foreningens formål stadig det samme. Er medlemmernes behov stadig, som vi har forstået dem i hvert fald i de sidste 50 år? Dækker Grænseforeningen de behov, som en sådan forening bør opfylde i det Europa, som vi lever i nu? Det skal altså også ses som et forsøg på at sætte gang i en fornyelsesproces. Og husk, at det er en fornyelse, hvor de væsentlige funktioner, såfremt de fortsat er det, helst skal bevares og have samme lyd, for lige at hale click-gulvet frem igen. Hvad fornyelsesprocessen fører til, er det for tidligt, at gisne om, - men processen skal føre til, at Grænseforeningen dækker de behov, som danske borgere gerne ser opfyldt af en forening, som vores. Vi vil naturligvis også lytte til, hvad I mener. Da vi er en grænseforening, der er vedtægtsmæssigt er nært knyttet til opgaven, at støtte det danske mindretal her i Sydslesvig, så vil det være sådan efter min opfattelse, at uden dette vigtige formål, så mister foreningen sin identitet. Det vil sige, at det ville være at skifte ege-parketten ud med et click-gulv. Og det er naturligvis ikke hensigten. Ja, spørgsmålet er så, om der er givet fald i det hele taget skulle være et gulv? Men der findes mange måder at lægge egebrædder på, og på samme måde findes der mange måder at støtte det danske mindretal i Sydslesvig på. Der er for øvrigt også det ved egebrædder, at de findes i forskellige nuancer, alt efter hvilken behandling de har modtaget. Så I kan godt forstå, at det er en omfattende proces, vi skal igennem. Men det handler altså om vor egen fornyelse. Men hvad så med fornyelser hos Jer i det danske mindretal? Jeg understreger nok engang, at det bestemmer I selv. Er der egegulv, der skal skiftes? Er der kommet for meget syntetisk gulvbelægning visse steder. Det kan jo være, at I har valgt væg til væg tæpper. Der kan man ikke sige noget ufordelagtigt om den opståede lyd. Lad mig omtale sprogdebatten, som SdU har taget fat på, og som mange har givet udtryk for er nødvendig og på sin plads. Det tror jeg også at den er. Ikke mindst signal-værdien er 2/5
vigtig. Det er klart, at man virker mere troværdig, når det er på dansk man siger, at man er dansk eller vil være dansk. Så enkelt er det. Og det at man taler et sprog sammen giver et fællesskab, og dermed en barriere udad til, som kan være vigtig for et nationalt mindretal. Vigtigst er det dog at sproget er midlet til virkeligt at forstå kulturen. Nogen har sagt, at man skal ikke være for bombastisk med at stille krav til anvendelse af det danske sprog i de danske foreninger og institutioner. Det vil jeg for så vidt gerne støtte, men må samtidigt erkende, at skal det være, så er det nok et enten eller. Jeg understreger, at signalværdien er vigtig, - og samtidig skylder jeg mig selv og andre at minde om, at i den lille landsby i Sydtønder Amt, hvor jeg er opvokset, var sønderjysk det dominerende hjemmesprog, altså i alle familier omkring 1920, - ja reelt helt frem til anden verdenskrigs begyndelse. Ved folkeafstemningen stemte 80 % af byens borgere tysk, og de blev ikke mindre tysk af tale sønderjysk indbyrdes. Vi skal altså også passe på ikke at tage fejl af signalerne, og heller ikke overvurdere dem. Og husk så egebrættet nu vi er ved sproget. Altså et ordentligt dansk er, hvad der skal til, hvis sproget skal skiftes. Men man kan da heldigvis skifte et click-gulv med egeparket, når muligheden opstår, er der så nogen der vil sige til mig, og det har de helt ret i. Når jeg nu skulle lægge min formandskasket i Grænseforeningen lidt fra mig, og måske iføre mig en noget slidt og næsten glemt kasket som forhenværende lokalpolitiker i Grænselandet, så kunne jeg tænke mig, at mindretallets politikere mere højlydt markerer interessen for mere grænseoverskridende samarbejde. Mange offentlige tilbud kunne koordineres helt anderledes og meget mere, med det til følge, at jeres hverdag blev mere dansk, og omvendt ville hverdagen for mange nord for grænsen blive mere tysk. Der tror jeg så, at dette samarbejde og denne udveksling kunne på sigt føre til fordele for hele regionen. Jeg er overbevist om, at det danske og dermed den skandinaviske måde at håndtere samfundets opgaver på, nok skal klare sig. I Region Syddanmark har vi igennem de sidst to år oplevet, hvordan en nødvendig udbudssituation af en livsvigtig opgave, nemlig ambulancekørslen, ikke kunne blive bemandet med dansk arbejdskraft. Tyske reddere blev hyret, og lærte faktisk at løse opgaven på tilfredsstillende vis i løbet af ganske kort tid. Arbejdet blev udført tilfredsstillende både fagligt og også det sproglige problem blev løst rimeligt godt. 3/5
En lang række ydre omstændigheder førte til, at entreprenøren gik konkurs, - men tiltaget viste med al tydelighed, at grænsen rent arbejdskraftmæssigt kan overskrides også på så vitalt et område som ambulance- og redningstjenesten. Det vil sige, at man kan betragte vort grænseland på begge sider af grænsen som meget mere fleksibelt i arbejdskraftmæssig forstand, end man tidligere har været villig til at erkende, at det var. Den omtalte fleksibilitet m.h.t. arbejdskraften vil sikkert i fremtiden bevirke, at der kommer nye muligheder og udfordringer til Grænselandet som helhed, og også til mindretallene på begge sider af grænsen. Umiddelbart skulle man tro, at turismen var et område, hvor samarbejde over grænsen ville være oplagt. Personaleuddannelse og personalerekruttering burde kunne her være mere grænseoverskridende end tilfældet er. Østersø-landskabet og fjordene m.m. nord og syd for grænsen ligner hinanden meget. Nationalpark Vadehavet på begge sider af grænsen ligeså, for ikke at glemme den fælles historie. Alt det,der i turistmæssig forstand bydes på på begge sider af grænsen opfordrer egentlig til koordinering, og mange opgaver kunne med fordel løses i fællesskab i større omfang end tilfældet er i dag. Jeg har med en skole at gøre i Aabenraa, der hvert år lærer ca. 30 unge danske tysk i fire måneder, for at de kan klare jobbet som ski-instruktører i Østrig. D.v.s. at de sproglige barrierer kan overvindes, hvis man vil. Nu tager jeg så min stadig nyere kasket som grænseforeningsformand på igen. Jeg tror, at der i fremtiden vil komme flere danskere, der vil flytte til Sydslesvig, for at få de job, som vil blive tilbudt her,-- ligesom der vil være tyske statsborgere, der vil flytte til Danmark. Den daglige pendling hen over grænsen er også kommet for at blive. Der er ingen tvivl om, at skal man flytte til en anden egn eller endda et andet land for at arbejde, så er der værdier eller traditioner, man gerne vil have med sig. Og her kommer mindretallenes institutioner og foreninger til at spille en større og større rolle. Mon ikke de værdier og de traditioner denne flytbare arbejdskraft efterspørger, er de samme som dem, det oprindelige mindretalsmedlem ønsker tilknytning til? Jeg tror det. Jeg mener altså ikke, at det, at man nu også tilgodeser denne gruppes behov, som jo ikke er et nationalt mindretals, i overført betydning er det samme som at skifte egeparketgulv ud med et syntetisk gulv, for kvaliteten er og bliver den samme. 4/5
Og det må også overordnet være lige værdifuldt for et samfund som helhed ud fra et kulturpolitisk synspunkt at være med til at lære nye tilflyttere noget om dansk kultur og sprog, som det er at være med til, at danske tilflyttere nordfra bevarer forbindelsen til de værdier, som de gerne vil det. Er det så således nu, at mindretallet kun eksisterer med et kulturpolitisk formål? Man kan sige, at det nationalpolitiske sigte er ved at være gammelt. Statsminister Neergaards tale er ved at være 100 år gammel. Nyrup Rasmussen gav den fornyet substans ved dette årtusinds begyndelse. Er det at skelne mellem kulturpolitik og nationalpolitik, når det drejer sig om det offentlige engagement i nationale mindretals virke ikke noget, der hører fortiden til? Vore dages Europa består stadig af omkring 47 enkeltstater. Men samtidigt er det blevet til regionenes Europa. I sidstnævnte begreb er det vel underforstået, at der er kulturpoliske interesser vel lig med nationalpolitiske interesser. Her er der vel ingen, der drømmer om flytning af grænser endsige fordrivelse af folk på grund af deres nationale sindelag. Jeg tror, at vi er nået der til, at nationale mindretal efterhånden udelukkende har den opgave, at sørge for at gøre det muligt at opleve det fællesskab og de kulturelle tilbud samt muligheden for at lære sproget, der hører til i mindretallets moderland. Det er vel der, vi er i dag, og jeg tror, at vi skal sige det. Men når vi gør det, så tror jeg godt nok, at vi risikerer, at der er enkelte eksisterende egetræsgulv, vi skal have omlagt. Om det er en nødvendig fornyelse, skal I afgøre. Jeg tror, at det er meget vigtigt, uanset om det drejer sig om Jer i det danske mindretal her syd for grænsen, eller om det drejer sig om en forening i Danmark som Grænseforeningen, -at vi hele tiden ser på, hvad der er vores opgave i vore medlemmers eller brugeres tilværelse. At opretholde formål og aktiviteter, der er ude af trit med samfundets udvikling, er noget, som er beskåret hobby-interessegrupper, og det må de gerne. Men for Jer som dansk mindretal i Sydslesvig og os som Grænseforening i Danmark er det bydende nødvendigt at følge med udviklingen. Naturligvis med respekt for den fortid og historie vi har gennemlevet. Det er derfor jeg har snakket så meget om eg her i min tale, og så må I undskylde, at jeg betragtede fornyelserne ud fra et gulvperspektiv. 5/5