Netværksgrupper for børn og unge med flygtningebaggrund er en god idé! CAFA tilbyder at oprette og drive grupper for børn og unge med flygtningebaggrund. Indledningsvist skal det nævnes, at CAFA ikke har erfaringer med grupper for denne målgruppe, men vi har omfattende erfaringer og viden om gruppearbejde for andre målgrupper af børn og unge. Det er ud fra denne viden, at vi vurderer, at det også vil være relevant at tilbyde flygtningebørn deltagelse i en netværksgruppe. I det følgende beskrives nogle af de generelle forhold omkring børn og unge med flygtningebaggrund og sammenholdes med forhold, vi kender fra de danske udsatte børn og unge. Videre beskrives de grundlæggende tilgange og metoder, der anvendes i gruppearbejde, og endelig beskrives virkningerne af gruppearbejdet ud fra gennemførte evalueringer. Børn med flygtningebaggrund problemer og ressourcer Dansk flygtningehjælp har udgivet en forskningsregistrant om psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund 1. I denne beskrives en række generelle forhold vedrørende børnene og de unges situation. Der fremgår bl.a.: Flygtningebørn kan have en række generelle reaktioner som lavt selvværd, tab af mening, mindsket tillid til sig selv og andre, desorganiseret og urolig adfærd, sårbarhed, angst og frygt samt fremtidspessimisme. Et aspekt af mangel på tillid er, at barnet eller den unge kan have tabt troen på, at dets forældre kan beskytte det, hvilket påvirker hele dets evne til at vise tillid. I forhold til traumer beskrives, at det ikke nødvendigvis er italesættelse af specifikke følelser knyttet til særlige traumer, der hjælper barnet eller den unge, men det at lære at dele følelserne med jævnaldrende og voksne. 1 Dansk Flygtningehjælp(2015) 1
Der kan være en risiko ved alene at fokusere på traumer, og det kan være mere relevant mere at anskue traumer i forhold til, hvordan de påvirker den konkrete hverdag. En stressfyldt hverdag i eksil kan spille en stor rolle for traumeudviklingen hos barnet eller den unge. I støtten til barnet eller den unge, kan der med fordel lægges vægt på barnets eller den unges styrker, på nonverbale aktiviteter og på at udtrykke minder/livshistorier. Der er ofte behov for en koordineret og flersidet indsats. ALLE ovennævnte punkter er forhold, som vi kender tilsvarende fra arbejdet med udsatte danske børn og unge og netop disse fællestræk hos mange grupper af udsatte børn og unge var baggrunden for, at CAFA for snart 20 år siden igangsatte arbejdet med børn- og ungegrupper. Vi mente, at vi - via etablering af et fællesskab i et netværk af ligestillede kunne skabe en ramme for udvikling af selvværd, tillid og personlig styrke hos børnene og de unge. Da gruppearbejde med udsatte danske børn og unge med tilsvarende problemstillinger har vist sig at have positiv effekt (se senere i artiklen), er det således vores begrundede antagelse, at det også vil have gavnlig effekt i forhold til børn med flygtningebaggrund CAFAs arbejde med gruppetilbud til udsatte børn og unge gennem tiden Terapeutisk samtalegruppe for familieplejeanbragte børn og unge, 1998 CAFAs arbejde med netværksgrupper for børn og unge startede med oprettelsen af en terapeutisk samtalegruppe for familieplejeanbragte børn og unge i 1998. Ungegruppen for anbragte og tidligere anbragte børn og unge, 2001 I det næste gruppe-projekt, indgik en gruppe anbragte og tidligere anbragte unge fra 12 til 16 år. Ungegruppen var en ubetinget succes, som betød, at gruppetilbud til anbragte unge blev et permanent tilbud i CAFA, og erfaringerne pegede på, at ungegrupper også kan udgøre et alternativ og et modspil til de unges afhængighed af voksne såvel som til deres oplevelse af ensomhed og isolation. Ungegruppen eksisterer fortsat som tilbud i CAFA, og der har deltaget mere end 100 unge i den igennem årene. 2
NETOP, efterværnsgruppe for anbragte og tidligere anbragte unge mellem 16 og 23 år, 2003 Der opstod - som følge af, at de unge fra Ungegruppen nåede en alder, hvor det ikke var relevant for dem at fortsætte i en gruppe sammen med de langt yngre unge (ned til 12 år) - et behov for en ny gruppe. De unge på 16-17 år fik andre interesser, de havde behov for andre udfordringer, og de samtaler, de havde behov for, ændrede sig ligeledes. Mange af de unge ønskede fortsat at være med i en gruppe med samme formål, hvorfor CAFA oprettede et nyt tilbud for de 16-23 årige. NETOP eksisterer også fortsat som tilbud i CAFA. Gruppe for piger med selvskadende adfærd, 2008 Gruppen blev oprettet for at afprøve en gruppebehandlingsmetode for piger i alderen 15-20 år med selvskadende adfærd. Tilgangen var narrativ og kognitiv. På Vej - Unge med psykisk sygdom i job og uddannelse, 2012 I dette projekt indgik unge med psykisk sygdom i alderen 19-23 år i et 2- årigt ressourceforløb, hvor de fik en særlig støtte målrettet deres arbejds- og uddannelsesmæssige situation. Støtten omfattede bl.a. et gruppetilbud. Grupper for børn og unge med overvægt, 2015 CAFA har i 2015 startet 2 børnegrupper for børn med overvægt. Den ene gruppe har deltagere i alderen 9-12 år og den anden i alderen 13-15 år. Grupperne er en del af et flersidet behandlingstilbud, hvor tilgangen er IKKE at fokusere på overvægten, men komme bagom årsagerne til denne. Tilgange og metoder i gruppearbejdet Tilgangene og metoderne, der beskrives i det følgende, er nogle af dem, som anvendes i gruppearbejdet med de udsatte børn og unge i CAFA. Formålet med dem er at påvirke børnenes og de unges selvfølelse og opfattelse/forståelse af sig selv. Anerkendelse På grund af, at et barn eller ung er udsat og evt. har adfærdsmæssige, psykiske eller fysiske vanskeligheder, handicaps eller traumer, er det særlig udsat for at opbygge en negativ eller usikker selvfølelse og/eller særligt udsat for at komme til at indgå i kravsituationer og relationer, hvori barnets opfattelse af sig selv bliver løbende negativt påvirket. Mange udsatte børn og unge har mange erfaringer med at blive stillet til ansvar, få konsekvenser af deres handlinger, få skæld-ud og irettesættelser fra voksne og kender til usikkerhed, udelukkelse, konflikter og mobning i relation til jævnaldrende børn og unge. 3
Støtten til udsatte børn og unge er generelt set bygget op omkring at skabe en så normal situation for barnet eller den unge som muligt samt på at løse og kompensere for psykiske eller fysiske særlige vanskeligheder. De professionelle, der støtter børnene og de unge det være sig sagsbehandlere, lærere, pædagoger, behandlere, anbringelsessteder m.fl. forventes at indgå i et samarbejde om denne normaliseringsproces for at sikre de udsatte børn og unge de samme muligheder som andre børn og unge. De udsatte børn og unge stilles således i en situation, hvor de kan blive et projekt, en arbejdsopgave eller en byrde for de mennesker, der er omkring dem, og de konfronteres løbende med deres unormalitet eller mangel på udvikling. Denne situation kan medføre mangel på grundlæggende anerkendelse. Den position betyder, at børnene og de unge kan få svært ved at opbygge en positiv opfattelse af sig selv. 2 Dette er baggrunden for, at CAFA i alle gennemførte gruppearbejder med udsatte børn og unge principielt ikke stiller nogen mål eller krav til det enkelte barn eller unges udvikling under dets deltagelse i gruppen. Det enkelte barn eller unges udvikling bliver ikke evalueret eller bedømt, hverken implicit eller eksplicit, og der udarbejdes ingen rapporter eller beskrivelser om barnets udvikling på baggrund af dets deltagelse i gruppetilbuddet. Barnet skal mødes med en grundlæggende anerkendelse af, at det er et værdifuldt menneske, som det er. En konsekvens heraf er bl.a., at konsulenterne i CAFAs grupper er meget opmærksomme på, at børnene og de unge ikke udsættes for pres fra konsulenternes side eller for gruppepres fra de andre børn og unge i gruppen. De unge anerkendes i deres behov, hvis de ikke ønsker at deltage i en aktivitet eller en samtale, som evt. er tilrettelagt i grupperegi, ligesom de frit kan gå til og fra disse. Dette ikke at fordre udvikling hos barnet eller den unge - er måske det væsentligste enkeltstående princip i gruppearbejdet, og måske også det vanskeligste for fagfolk at udføre, fordi det har en markant konsekvens for den professionelles praksis. Der opstår fortløbende mange episoder, problemstillinger, situationer, samspil, udsagn, konflikter mv., som den professionelle voksne jf. sine tidligere erfaringer i arbejdet med de udsatte børn og unge har tendens til at rubricere som følelsesmæssige eller adfærdsmæssige problemer hos barnet eller den unge. Derfor er en af de vigtigste metoder i arbejdet med grupperne at vende negativt til positivt. Og det skal forstås bogstaveligt. Hver gang en situation, et samspil eller lignende giver problemer eller konflikter, arbejder konsulenterne med, hvordan deres reaktion i/på situationen kan/bør være, for at fastholde at være anerkendende samt åbne muligheder for, at den/de unge kan få lejlighed til at opleve nye typer af samspil. 2 Der ligger ikke nogen grundlæggende kritik af de nævnte formål bag disse betragtninger. Det er alene ønsket om at fremhæve en mulig negativ virkning af et i øvrigt positivt formål. 4
Resiliens Et andet udgangspunkt er, at vi ønsker at støtte udvikling af resiliens, forstået som former for modstandskraft eller beskyttelsesfaktorer for børn eller unge, som kan modvirke de stress- eller risikofaktorer, som de møder og vil møde i deres liv. Vi ser ikke resiliens alene som nogle individuelle faktorer og kompetencer hos individet, men ser det i højere grad som faktorer, der udvikles i et samspil mellem individet og samfundet. Der er voksende evidens for, at udviklingen af resiliens er ligeså afhængig af strukturelle forhold, relationer og social retfærdighed som af individuelle faktorer. Resiliens afhænger både af individuelle styrker, familiens og netværkets styrker og støttende elementer i lokalmiljøet og samfundet generelt, herunder inddragelse og adgang til sociale rettigheder og materielle ressourcer. 3 Michael Ungar anvender begreberne forhandling og navigering, når han beskriver individets aktive proces mod resiliens. Han beskriver, at der sker en løbende forhandlingsproces ved, at individet vurderer de foreliggende modsætningsfyldte forhold op imod sandsynligheden for at lykkes med forskellige handlinger. Et individs forhandlinger sker kort beskrevet ved, at det gør erfaringer, som det sammenligner med tidligere erfaringer, og via dialoger med sig selv og sine omgivelser sker der en sammenligning og vurdering af disse. Navigeringen består af konklusionerne/beslutningerne/valgene, som individet træffer på baggrund af forhandlingen om, hvilke handlinger der vil være mest formålstjenlige. Navigeringen kan ses som bevægelsen hen imod et mål, hvor individet oplever velvære. Denne proces er ikke nødvendigvis bevidst. Navigeringen sker under forskellige forhold, som kan påvirke udfaldet. Hvis barnet eller den unge eller en forælder oplever, at hensigtsmæssige muligheder og veje lukkes, kan der ske det, at mindre hensigtsmæssige veje benyttes 4. Det er, set i den sammenhæng, CAFAs hensigt i gruppearbejdet med børn og unge at være dialogpartner for børnene og de unge samt støtte dem i at være hinandens dialogpartnere i de nævnte forhandlinger samt at støtte dem i deres valg i navigering. Inddragelse Børnene og de unge inddrages i det, der foregår i gruppen. Inddragelse er også et led i anerkendelsen. Børnene og de unge inddrages i, hvilke aktiviteter der skal være i gruppen, hvordan gruppen skal fungere, inddrages i relationelle problemstillinger f.eks. konflikter i gruppen osv. Det er erfaringen, at der ikke er nogen principielle grænser for, hvad børnene og de unge kan og kan have udbytte af at inddrages i, når inddragelsen forberedes og rammesættes hensigtsmæssigt. Inddragelse bidrager bl.a. til, at børnene og de unge får nye erfaringer med samspil med andre, det påvirker deres kompetencer til at udtrykke sig og dermed deres selvstændighed. 3 Ungar (2011) Førde (2014) 4 Ungar (2011), Førde (2014) 5
Fællesskab og aktiviteter Grupperne bygges på fællesskab, godt samvær og aktiviteter. Det være sig uforpligtende samvær f.eks. spil, fysiske aktiviteter, leg og andet samvær, som børnene og de unge selv finder sammen om. Derudover planlægges i samråd med børnene og de unge særlige aktiviteter, madlavning/spisning, fokuserede samtaler om konkrete emner, fokuserede samtaler om gruppen, samtaler om livshistorier osv. En vigtig aktivitet er ture ud af huset, hvor der både arrangeres korterevarende ture f.eks. i teater og længerevarende ture med overnatning. Sidstnævnte har i alle grupper været afgørende for at skabe fællesskab og venskaber. I planlægning af aktiviteter tages udgangspunkt i at styrke gruppedynamikken samt i, at det skal være sjovt og rart at være i gruppen. Der arbejdes med at give nye, positive oplevelser til de unge om, hvem de er, og hvad de magter i relationen til andre børn og unge. I samtaler støttes børnene og de unges udveksling af erfaringer og synspunkter, og følelsen af, at ensomhedsfølelser aftager, bliver ofte udtrykt af børnene og de unge. Der kan også inddrages ældre unge eller voksne med samme baggrund, som gruppens medlemmer mhp. at give børnene og de unge mulighed for at komme i dialog med dem om deres udvikling samt få deres input og rådgivning, der kan adskille sig fra de input, de får fra konsulenterne. CAFA har også et mentorprojekt igang, hvor ældre/voksne tidligere anbragte er mentorer for en gruppe af aktuelt anbragte børn og unge. Resultaterne heraf er positive. Se evt. mere om dette i evalueringen af dette projekt 5. Gruppernes effekt Alle gruppeforløb i CAFA er evalueret, bortset fra det igangværende gruppearbejde med børn med overvægt, som først er igangsat i 2015 og dermed ikke er nået sin afslutning. I det følgende vil der meget kortfattet beskrives nogle resultater fra hvert gruppearbejde, men i øvrigt henvises til evalueringerne, som kan findes på CAFAs hjemmeside, hvis man ønsker mere viden om resultaterne. De følgende overskrifter følger systematikken fra afsnittet ovenfor om CAFAs gruppetilbud. Terapeutisk samtalegruppe for familieplejeanbragte børn og unge, 1998 Dette gruppearbejde blev evalueret af Hanne Warming, der bl.a. i konklusionen skriver følgende 6 : Det overordnede resultat fra analysen af interviewene er, at deltagerne i samtalegruppen har opnået øget livskvalitet og trivsel. 5 Jensen (2013) 6 Warming(2002) 6
Og endvidere skrives: Endvidere ser det - udfra en sammenlignende analyse af interview med de enkelte unge henholdsvis ved deres indtræden og igen ved deres udtræden af gruppen - ud til, at de unge har fået en mere integreret selvforståelse, samt at de på en gang er blevet bedre til at kæmpe for deres ønsker og at forlige sig med deres tilværelse. Eller med andre ord, at de har fået bearbejdet nogle livstraumer og er blevet mere modne og selvstændige. Evalueringen peger på, at den positive effekt af gruppen i høj grad ser ud til at være afhængig af, hvor længe den unge deltager: Ovenfor er det blevet fremhævet, at de unge gennem deltagelse i gruppen har opnået øget livskvalitet og trivsel. Dette gælder i særlig grad de unge, som har haft en længerevarende tilknytning til gruppen, mens udbyttet for de unge, som forlod gruppen efter et halvt år eller mindre, har været relativt begrænset 7. Ungegruppen for anbragte og tidligere anbragte børn og unge, 2001 Fra evalueringen af denne gruppe, som også er gennemført af Hanne Warming i 2005 8, fremgår bl.a.: Det, som de unge selv, deres plejeforældre og konsulenter oplever, at de unge får ud af at deltage i gruppen, er blandt andet: At opleve, at man ikke er den eneste, at få nogle sjove og gode oplevelser, at få succesoplevelser, at kunne være og blive accepteret som, man er, at få venner og at få snakket om og arbejdet med sin livshistorie og aktuelle livssituation. På den baggrund fortæller de unge selv, at de er blevet gladere og mere åbne, samt at de har fået flere venner. De unge er vilde med gruppen, og de vil bare gerne have mere, mere, mere. Samtidig synes gruppen at have fungeret som et trygt rum for prøvehandlinger, hvor de unge har kunnet gøre erfaringer med eksempelvis at åbne sig overfor andre eller etablere venskaber og kæresterelationer. Jeg bringer fra samme evaluering nogle udtalelser fra de unge om deres udbytte af gruppedeltagelsen. En ung udtaler: Det er det med... Før da jeg ikke var med i gruppen, gik jeg altid rundt og tænkte med mig selv, at det var så uretfærdigt for en. Man følte bare, at man var den eneste, og at man var helt alene om det i verden. Det var bare et helvede, og så kommer man ind i den der gruppe, og så er der mange mennesker at snakke med, og det er hyggeligt og sådan, og man får venner ved det. På den måde bliver det ikke så... Før kunne man godt føle sig lidt ensom, men der er jo også mange andre plejebørn, og så får man et nyt syn på livet. Interviewer: Så du blev faktisk gladere af det? 7 En enkelt oplever slet ikke at have fået noget positivt udbytte af at deltage i gruppen. 8 Warming (2005) 7
Ja, mange af mine venner synes, at jeg er blevet et helt nyt menneske, efter at jeg er startet i gruppen En anden ung udtaler: Jeg er blevet mere åben og ikke sådan en enspænder og kan snakke om flere ting Interviewer: Hvad er det for nogle ting, du bedre kan snakke om? Det er alt. Før i tiden var det meget sådan noget med, at man kom hjem til sine venner og så sad man bare sådan og kiggede lidt. Så spurgte de sådan lidt til en men man var ikke så meget for at sige noget. Det var sådan lidt pinligt. Så efter man var startet i den gruppe, så gik der et par måneder, og så begyndte man at kunne tale om det og sådan, og synes, det var okay. (..) Jamen, det har løsnet meget på det, at vi har snakket. Jeg synes ikke, det er fedt at være plejebarn, men det er som om at ens venner, de respekterer én på en anden måde. Og endnu en ung siger: Altså den (gruppen) har ikke ændret så meget andet end at jeg ikke er så meget ked af det mere. Det er sådan mest det. NETOP, efterværnsgruppe for anbragte og tidligere anbragte unge mellem 16 og 23 år, 2003 I forbindelse med evalueringen af dette gruppearbejde, blev den første beskrivelse af metoderne i CA- FAs gruppearbejde med børn og unge udarbejdet. Der henvises til denne mhp. uddybning af metoder. 9 Gruppe for piger med selvskadende adfærd, 2008 Evalueringen, som er udarbejdet af Birgitte Schjær Jensen 10, sammenfatter, at de unge gennem deltagelse i behandling i en samtalegruppe får brudt med ensomhedsfølelsen, som er en central faktor i forhold til at udvise og leve med selvskadende adfærd. Og videre: Samtalegruppen som behandlingstilbud kan udgøre et alternativ eller et supplement til den individuelle behandling. På Vej - Unge med psykisk sygdom i job og uddannelse, 2012 Evalueringen viste, at støtten rent faktisk hjalp de unge med psykisk sygdom i at fastholde eller komme i uddannelse eller arbejde, herunder bidrog de unges deltagelse i en gruppe hertil 11. Grupper for børn og unge med overvægt, 2015 9 Katz (2006) 10 Jensen(2010) 11 Katz(2014) 8
Der er ikke evalueret på dette projektet endnu, men et interview med en af de unge deltagere kan ses på CAFAs hjemmeside. Her fremgår det, at den unge udpeger gruppetilbuddet som det bedste ved behandlingen. Afsluttende Afslutningsvis skal det understreges, at der er evidens for virkningen af gruppearbejde med udsatte børn og unge. Det skal også fremhæves, at vi - i gruppearbejdet, som det er udført i CAFA igennem snart 20 år - arbejder i et paradoks, som kan stilles således op: Vi prøver på at undlade at have projekter og mål på de unges vegne, støtter dem i at være, som de er, at respektere, kunne lide og rumme dem, som de er.. og skaber på denne måde grundlaget for, at de får en positiv selvfølelse og mod på at forsøge sig med at gøre ændringer og skaber på den måde grundlaget for, at de får en positiv selvfølelse og mod på at forsøge at relatere sig til andre på nye måneder, og at ændring rent faktisk sker. Det er vores håb, at vi også i forhold til børn med flygtningebaggrund kan sætte en lignende beskrevet udvikling i gang! Den 15.11.2015 Susanne Katz, socionom og master i udsatte børn og unge 9
Referencer: Dansk Flygtningehjælp (2015): Flygtningebørn virkningsfulde indsatser, Forskningsregistrant om psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund. Førde, S. (2014): Å klare seg mot alle odds. Artikel. Jensen, B. S. (2010): At bryde ensomheden ved at tale med andre, samtalegruppe for unge med selvskadende adfærd med en narrativ og kognitiv tilgang, CAFA (kan hentes på www.cafa.dk) Jensen, B.S. (2013): Mentorprojekt, frivillig støtte til anbragte unge i netværksgruppe, CAFA (kan hentes på www.cafa.dk) Jensen, B. S. (2014): Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde reel inddragelse eller symbolsk retorik?, Ph.d. afhandling, Aalborg Universitet og CAFA (kan hentes på www.cafa.dk) Katz, S. (2006): NETOP, efterværnsgruppe for unge mellem 16 og 23 år - en beskrivelse af metoder, CAFA (kan hentes på www.cafa.dk) Katz, S. (2014): Et alternativ til at lægge sig ned og græde!, et metodeudviklingsprojekt til støtte for unge med psykisk sygdom i uddannelse og arbejde, CAFA (kan hentes på www.cafa.dk) Nørgaard, B. (2005): Axel Honneth og en teori om anerkendelse. Artikel, Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 16. Ungar, M. (2011): Counseling in challenging contexts, Working with Individuals and Families Across clinical and Community Settings. Brookes/Cole, Cengage Learning. Resilience Researchs Center, www.resilienceresearch.org Ungar, M. Oplæg på konference den 24.04.2014, DPU, Institut for Udannelse og Pædagogik. Warming, H. (2002): At gribe eget liv Kollektive og individuelle læreprocesser i en samtalegruppe for unge anbragt i familiepleje., CAFA (kan hentes på www.cafa.dk) Warming, H. (2005): Tilsyn og støtte gennem netværksgrupper potentialer, dilemmaer og perspektiver, CAFA (kan hentes på www.cafa.dk) 10