Rapport 22. december 2016

Relaterede dokumenter
Rapport 22. december 2016

Rapport. Screening af produktionsbetingelser for nøglehulsmærket. spegepølse til patogenforsøg. Lise Nersting og Hauke Hemmsen

Det var en meget begrænset reduktion af patogener, der kunne opnås under produktion af nøglehulsmærkede spegepølser.

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter

Nøglehulsmærkede spegepølser

Rapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen

Rapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter

Rapport 31. marts 2015

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Hidtil har det dog været vanskeligt at udvikle en proces, der kan anvendes på kød.

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut

Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise

Rapport. Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter. Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto

Rapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål

Formålet var at undersøge, hvor intensiv en røgeproces, udtrykt ved fenolindhold, der var nødvendig for at maskere ornelugt og -smag.

Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk

Fakta om Pålæg. Fremstilling af pålægsvarer. Produkter af hele intakte udskæringer

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

Inspirerende OPSKRIFTER // CHARCUTERI

Industriel anvendelse af hangrise

Rapport. Proces til fremstilling af nye kødprodukter i BerryMeat. Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto

Rapport. Industriel anvendelse af hangrise Maskering ved brug af starterkulturer

Lyngrøget rullebacon med ramsløg.

Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker

Forklaring på bindefars.

Procesteknologisk overvågning

Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Rapport. Sensorisk bedømmelse af pølser tilsat planteprotein

2. januar 2015 Proj.nr Version 1 EHBR/EVO/LRK/MT. Rapport

KREATIVE IDEER SPEGEPØLSER. Lidt ud over det sædvanlige

KREATIVE IDEER TØRREDE SPECIALITETER. Specialiteter af høj kvalitet og med masser af smag

Rapport 1. Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein. 3. april Proj.nr Init. ASNI/MT.

Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt

Rapport 19. juni 2015 RENPÅNY

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Røg for bedre sikkerhed af kødprodukter 31. december 2018

Sikker fremstilling af fermenterede pølser

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases

Rapport. Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter. Flemming Hansen. Sammendrag

Fortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.

Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til:

I projektet Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat skal fosfat- og nitriterstattere undersøges for deres funktionalitet i kødprodukter.

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases

Inspirerende opskrifter

Proj.nr Opdatering af Råvaredatabasen. Formål Beskrive data til validering og udvidelse. I de to andre bovskæringer er ændringerne minimale.

Inspirerende OPSKRIFTER

Inspirerende OPSKRIFTER

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Formålet er at udvikle antimikrobielle lager, som sikrer, at holdbarheden for kyllingefileter altid er mindst 9-12 dage ved 5 C.

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015

Procesteknologisk overvågning

FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS

Indledning Målet med denne rapport er: At identificere hazards i udvalgte produktionszoner Vurdere risikoen af de identificerede hazards

Guidelines til produktapplikation af animalske proteiningredienser. Animalske proteiningredienser

Rapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader

Varmetolerance. Tina Beck Hansen. Begreber og definitioner (D, z, PV, ækvivalens) Beregninger Tilstrækkelig varmebehandling Faktorer der påvirker

OPSKRIFTER MILLIONBØF MED KARTOFLER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 11 MESTERSLAGTERENS

Slutrapport. Udvidelse af Listeria-model. Annemarie Gunvig

KREATIVE IDEER GRILLPØLSER UDEN MEL OG MÆLK. Nemme færdigblandinger til pølser uden mel og mælk

Slagterfagets Fællesudvalg Svendeprøvevejledning Industrislagter - Forædler

KREATIVE IDEER GRILLPØLSER. blanding. grillpølser

Proj.nr Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød. Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré

Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter

UDBUDSFORSKRIFT DRIFT LEVERING AF VEJSALT. Specifikationer for vejsalt til glatførebekæmpelse. December Vejregelrådet

Børnepålæg. MILD er det oplagte navn

KREATIVE IDEER GRILLMEDISTER. Kvalitetspølser uden brug af røgovn

Sortimentsliste. med de gode sager... Christian Vollstedt A/S Naffet Haderslev Tlf

15 Svind under tilberedning og frem til servering

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.

Bedre spisekvalitet mindre svind

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)

Inspirerende OPSKRIFTER // SNACK & TAPAS

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012

KvægKongres 24. feb Den bedste start med den bedste råmælk

Fremstilling af økologisk fiskefoder februar 2010

Bær & urter til konservering af kødprodukter. BerryMeat

Sikker fremstilling af fermenterede pølser

Salt reduktion i kødprodukter DI Fødevarer Landbrug & Fødevarer Møde d. 3. oktober 2011

Hvornår er en varmebehandling sikker?

Rapport 2 af september 2017 Styring af actinidin ved sous vide-behandling

Rapport Røgning som strategi for anvendelse af kød fra frasorterede

OPSKRIFTER SPAGHETTI MED KØDSOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS

Videreudviklingen er en røgegenerator, der oftest er el-dreven. Savsmuldet føres til brændkammeret automatisk, og røgen suges

Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

Saltede og marinerede kamkoteletter

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Rammeaftale Fødevarer og drikkevarer - Totalleverandører. Underbilag E.2.1. Kravspecifikationer - kød og pålæg. Okse, ungkvæg og kalv

Opskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens

Proj.nr Hangrise i industriel anvendelse

NOTAT Saltindhold i færdigpakkede charcuteriprodukter, der sælges i danske dagligvarebutikker.

Leverpostej som salgsvare Leverpostej sælges på følgende måder: Rå som frostvare. Bagt som kølevare. Bagt som "varm" leverpostej.

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng

Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter


Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Opskrifter. Sommerfrikadeller. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 31. mesterslagterens

Rapport. Sikkerhed og gastronomisk kvalitet af LTLT-tilberedt kød Slutrapport. Baggrund. Mari Ann Tørngren

Procesteknologisk overvågning. Nyhedsbrev nr. 27 August 2015

Transkript:

Rapport 22. december 2016 Projekt nr. 2003820 Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat LNG/MT Screening af recept og procesbetingelser for nøglehulsmærkede spegepølser til forbrugerundersøgelser. Lise Nersting og Hauke Hemmsen Baggrund Indledning I 2015 blev mærkningsordningen for Nøglehullet opdateret, og i kategorien pålægspølser hvor spegepølser hører til er der nu sat en grænse på <2,2 g salt/100 g, mens grænsen <10 g fedt/100 g er bibeholdt. Tidligere forsøg har vist, at teksturen i spegepølser med lavt saltindhold bliver mere usammenhængende og smuldrende. Der er derfor behov for at optimere processen og recepterne mhp. at forbedre teksturen. Øgning af saltmængden med CaCl eller KCl i recepten eller tilsætning af kartofler kan måske bedre teksturen. Ved procesoptimering kan ansaltning eller ansaltning kombineret med tumbling måske bedre teksturen. Challengeforsøg har vist, at reduktion af L. monocytogenes og VT E. coli er meget begrænset, <0,5 log CFU under fermentering og tørringsforløbet. For at øge sikkerheden undersøges det, om det er muligt at varmebehandle de færdige spegepølser ved temperaturer fra 53-67 C, uden at ødelægge teksturen. Formål Formålet med forsøget var at udvikle recepter og processer til nøglehulsmærkede spegepølser samt at teste eftervarmebehandling af produkterne mhp. at opnå en tilfredsstillende sikkerhed og tekstur. Konklusion Det var muligt at opnå en acceptabel tekstur i den traditionelle, nøglehulsmærkede spegepølse. Ansaltning eller ansaltning og tumbling af kødråvarerne gav ikke en bedre tekstur i pølserne. Tilsætning af CaCl eller KCl gav en fastere tekstur. CaCl gav bismag, hvilket ikke kunne påvises ved tilsætning af KCl. Tilsætning af kartofler forbedrede ikke teksturen. Varmebehandling (53-67 C) af de færdige spegepølser ændrede teksturen markant, og de var derfor ikke acceptable. Lavere temperaturer bør evt. testes. 1

Serier og varmebehandlinger Forsøg 1 Forsøg For at forbedre teksturen af de nøglehulsmærkede spegepølser blev følgende recept- og procesændringer testet: a. Tilsætning af 30% ekstra KCl eller CaCl for at øge niveauet af salt (serie 3 og 4) b. Tilsætning af kartoffel (serie 2) c. Ansaltning (serie 6) d. Ansaltning og tumbling af kødråvaren (serie 5) Der blev i alt testet 4 recepter, 2 procesforløb og 6 varmebehandlinger. Recepterne, der var designet til at nedsyrne til ph 4,7, var: 1. Traditionel 2. Traditionel med kartofler 3. Traditionel med kaliumklorid (KCl) 4. Traditionel med calciumklorid (CaCl) 5. Skrottet, ansaltet, tumblet 6. Skrottet, ansaltet Varmebehandling blev foretaget på den serie, som blev bedømt til at have den bedste tekstur. 1. KT 53 C med 90 min holdetid 2. KT 55 C med 60 min holdetid 3. KT 58 C med 30 min holdetid 4. KT 61 C med 20 min holdetid 5. KT 64 C med 10 min holdetid 6. KT 67 C med 5 min holdetid Råvarer Skinkekød, klump, helt afpudset og kamspæk u/svær. 2

Recept Til forsøget blev anvendt starterkulturen F-SC-111 Bactoferm fra Chr. Hansen (bilag 1). Recepter for grundfarserne ses nedenfor. 3 x traditionel 1 x traditionel med kartofler 1 x traditionel med KCL 1 x traditionel med CaCl Kg % Kg % Kg % Kg % Skinkeklump 12,111 93,16 10,837 83,36 12,023 92,49 12,023 92,49 Kamspæk u/svær 0,494 3,80 0,494 3,80 0,494 3,80 0,494 3,80 Kogte kartofler 1,300 10,00 Kaliumklorid 0,088 0,68 Calciumklorid 0,088 0,68 Natriumklorid 0,023 0,18 0,023 0,18 0,023 0,18 0,023 0,18 Nitritsalt 0,6% 0,195 1,50 0,195 1,50 0,195 1,50 0,195 1,50 Na-Ascorbat 0,004 0,03 0,004 0,03 0,004 0,03 0,004 0,03 Starterkultur 0,004 0,03 0,004 0,03 0,004 0,03 0,004 0,03 Dextrose 0,091 0,70 0,065 0,50 0,091 0,70 0,091 0,70 Hvid peber 0,039 0,30 0,039 0,30 0,039 0,30 0,039 0,30 Koriander 0,013 0,10 0,013 0,10 0,013 0,10 0,013 0,10 Paprika 0,013 0,10 0,013 0,10 0,013 0,10 0,013 0,10 Hvidløgspulver 0,013 0,10 0,013 0,10 0,013 0,10 0,013 0,10 Total 13,000 100,00 13,000 100,00 13,000 100,01 13,000 100,01 Forberedelse og fremstilling Kødråvarerne blev afpudset for fedt m.m. og skåret i knytnævestore stykker. Kødråvaren blev efterbehandlet i henhold til procesparametre. Fremstillingsprocessen fremgår af bilag 2. Fermentering og tørring For at undgå kondensdannelse på pølserne ved opstart, pga. store temperaturforskelle, blev programmet startet ved langsomt at øge til den ønskede temperatur over 30-60 min. Svindet blev styret manuelt i forhold til luftfugtighed og temperatur, så pølserne svandt med 1-2% pr. døgn. Spegepølserne fik røg to gange for at hindre vækst af skimmel. Forløb for tørring og røgning. Arb.afsnit Handling C % RH Tid (t) Antal døgn 01 Klima 24 96 99:59 Min. 1 02 Klima 24 96 00:10 03 Røg 24 96 00:30 04 Klima 24 95 99:59 Min. 1 05 Klima 16 94 99:59 Min. 1 06 Klima 16 94 00:10 07 Røg 16 94 00:30 08 Klima 16 94 99:59 Min. 1 09 Klima 16 93 99:59 Min. 2 10 Klima 16 92 99:59 Til 20% svind 3

Svind % ph ph blev målt i farsen én time efter produktionsstart i alle serier. Herefter blev ph målt 2 gange dagligt i 2 pølser/serie, indtil nedsyrning var afsluttet. Svind Tre pølser pr. serie blev vejet en gang i døgnet for at følge svindet. Alle spegepølserne blev tørret til 20% svind, herefter blev de vakuumpakket og opbevaret ved 2 C. Temperaturforløb Kemiske analyser Temperatur blev fulgt i én spegepølse over hele procesforløbet. Efter 20% svind blev der analyseret for fedt, natrium og vand med enkeltbestemmelser på 2 spegepølser fra hver serie. Analysemetoder: 1. SM 004-14 Analyseforskrift for fedtbestemmelse gælder for både mager og fed fedtbestemmelse. 2. Vandbestemmelse i kød og charcuterivarer (SM 002-10) 3. ph i kød og kødprodukter (SM 011-10) Sensorisk bedømmelse Produkterne blev bedømt af et internt panel samt af en virksomhed. Temperatur- og fugtforløb Svind Resultater Temperatur- og fugtforløb i kammer samt kernetemperatur ses i bilag 3. Der var problemer med ujævn tørring i skabet pga. kraftig ventilation over nogle af serierne. Det betød, at tiden til 20% svind varierede mellem 6 dage og >13 dage, hvor forsøgene blev stoppet. 25 Svind 20 15 10 5 0 0 1 2 3 6 7 8 9 10 13 Dage 1 - Traditionel 2 - Traditionel m/kartofler 3 - KCL 4 - CaCl 5 - Skrottet tumblet ansaltet 6 - Skrottet, ansaltet ph Alle serier på nær serierne med kartofler og med CaCl blev syrnet ned til ph 4,8. Ønsket var ph 4,7, så mængden af dextrose bør evt. 4

ph øges lidt. Serien tilsat kartofler blev syrnet til et meget lavt ph <4,5. Dextrose indholdet bør derfor nedreguleres. Recepten med CaCl blev nedsyrnet til ph 4,5. Umiddelbart burde der være opnået samme ph-niveau som i de øvrige recepter, da dextrose lå på samme niveau som de øvrige recepter. 6,5 ph 6 5,5 5 4,5 4 0 19 26 43 48 67 144 168 188 235 332 Timer CaCl - 4 KCL - 3 Skrottet, ansaltet - 6 Skrottet tumblet ansaltet - 5 Traditionel - 1 Traditionel m/kartofler - 2 Kemiske analyser Resultaterne ses i nedenstående tabel Serie Fedt g/100 g NaCl g/100 g Vand g/100 g 1 6,8 2,3 61,2 2 6,6 2,5 61,8 3 7,6 3,2 57,1 4 7,2 3,3 58,4 5 5,7 2,3 62,2 6 6,8 2,3 61,0 Fedtindholdet ligger lidt lavt i forhold til at det skal grænsen på 10g/100g produkt. Saltindholdet ligger 0,1% for højt på 2,3g/100g hvor grænser er 2,2g/100g. Saltindholdet skal nedjusteres lidt. Sensorisk bedømmelse internt Generelt havde alle serier en acceptabel tekstur. Serierne med KCl og CaCl havde en hårdere/fastere tekstur end de øvrige. Ansaltning eller ansaltning og tumbling forbedrede ikke teksturen. CaCl gav tydelig afsmag, hvorimod KCl ikke kunne smages. Spegepølserne tilsat kartofler var meget sure, hvilket passer med det meget lave ph. De var syrnet ned til ph <4,5. Varmebehandlede produkter Det var den traditionelle, nøglehulsmærkede spegepølse, der blev varmebehandlet (serie 1). Varmebehandlingen ændrede teksturen markant, uanset hvilken temperatur der blev anvendt, og teksturen var ikke acceptabel. 5

Sensorisk bedømmelse virksomhed Teksturen blev bedømt til at være acceptabel for alle produkter. Serien tilsat CaCl havde en bismag, og serien med kartofler var for sur. De øvrige serier havde en acceptabel smag. De varmebehandlede spegepølser var uacceptable i forhold til tekstur. Konklusion Det var muligt at opnå en acceptabel tekstur i den traditionelle, nøglehulsmærkede spegepølse. Ansaltning eller ansaltning og tumbling af kødråvarerne gav ikke en bedre tekstur i pølserne. Tilsætning af CaCl eller KCl gav en fastere tekstur. CaCl gav bismag, hvilket ikke kunne påvises ved tilsætning af KCl. Tilsætning af kartofler forbedrede ikke teksturen. Varmebehandling (53-67 C) af de færdige spegepølser ændrede teksturen markant, og de var derfor ikke acceptable. Lavere temperaturer bør evt. testes. 6

Datablad fra Chr. Hansen Bilag 1 7

Bilag 2 Proces 1 Traditionel Skinkeklump afpudses og skæres i knytnævestore stykker. Afvejes i henhold til recept og kommes på frost ved -25 C. Rygspækket skæres i 4x4 cm store stykker. Afvejes i henhold til recept og kommes på frost ved -25 C. Kød og spæk tages ud af fryseren ca. 48 timer inden kørsel og henstilles ved ca. 0 C. 1. Starterkulturen, 4 gram, blev opslæmmet i 10 ml lunkent vand 2. Skinkekød (klump, fedtfri), dextrose, krydderier, Na-ascorbat og opslæmmet starterkultur blev tilsat HH og kørte 5 omg. ved lav skål- og knivhastighed, derefter 10 omg. ved høj skål- og knivhastighed 3. Nedskrabning 4. Spæk, vakuumsalt og nitritsalt blev tilsat og kørte 5 omg. ved lav skål- og knivhastighed 5. Nedskrabning 6. Herefter 10 omg. ved høj skål- og knivhastighed 7. Sluttemp. maks. +2 C 8. Farsen stoppes i fasertarme 60/40. Stoppevægt ca. 400 g 9. Pølserne fermenteres (se procesparametre fermentering) 10. Pølserne tørres til 20% svind 11. Pølserne varmebehandles (se procesparametre) Proces 2 Traditionel med kartofler Skinkeklump afpudses og skæres i knytnævestore stykker. Afvejes i henhold til recept og kommes på frost ved -25 C. Rygspækket skæres i 4x4 cm store stykker. Afvejes i henhold til recept og kommes på frost ved -25 C. Kød og spæk tages ud af fryseren ca. 48 timer inden kørsel og henstilles ved ca. 0 C. Lige inden kørslen af farsen, køres kartoflerne ud til en fin masse. 1. Starterkulturen, 4 gram, blev opslæmmet i 10 ml lunkent vand 2. Skinkekød (klump, fedtfri), dextrose, krydderier, Na-ascorbat og opslæmmet starterkultur blev tilsat HH og kørte 5 omg. ved lav skål- og knivhastighed, derefter 10 omg. ved høj skål- og knivhastighed 3. Nedskrabning 4. Spæk, vakuumsalt og nitritsalt blev tilsat og kørte 5 omg. ved lav skål- og knivhastighed 5. Nedskrabning 6. Kartoflerne blandes i farsen 7. Herefter 10 omg. ved høj skål- og knivhastighed 8. Sluttemp. maks. +2 C 8

9. Farsen stoppes i fasertarme 60/40. Stoppevægt ca. 400 g 10. Pølserne fermenteres (se procesparametre fermentering) 11. Pølserne tørres til 20% svind 12. Pølserne varmebehandles (se procesparametre) Proces 3 Skinkeklump skrottes igennem dobbelt kidneyplate. Afvejes i henhold til recept. Spækket skæres i 4x4cm store stykker. Afvejes i henhold til recept og kommes på frost ved -25 C. Kødmassen kommes i tumbler og tumbles sammen med alt saltet efter følgende parametre: Total tid i min.: 60 Arbejde i min.: 60 Pause i min.: 0 RPM: 6 Kødmassen henstår ved 0 C. Inden kørslen fryses kødmassen ved -25 C i 3 timer. 1. Starterkulturen, 4 gram, blev opslæmmet i 10 ml lunkent vand 2. Spæk, dextrose, krydderier, Na-ascorbat og opslæmmet starterkultur blev tilsat LH og kørte 5 omg. ved lav skål- og knivhastighed, derefter 10 omg. ved høj skål- og knivhastighed 3. Nedskrabning 4. Skinkeklump blev tilsat og kørte 5 omg. ved lav skål- og knivhastighed 5. Nedskrabning 6. Herefter 10 omg. ved høj skål- og knivhastighed 7. Sluttemp. maks. +2 C 8. Farsen stoppes i fasertarme 60/40. Stoppevægt ca. 400 g 9. Pølserne fermenteres (se procesparametre fermentering) 10. Pølserne tørres til 20% svind 11. Pølserne varmebehandles (se procesparametre) Proces 4 Skinkeklump skrottes igennem dobbelt kidneyplate. Afvejes i henhold til recept. Spækket skæres i 4x4 cm store stykker. Afvejes i henhold til recept og kommes på frost ved -25 C. Kødmassen ansaltes med alt saltet og henstår ved 0 C. Inden kørslen fryses kødmassen ved -25 C i 3 timer. 9

1. Starterkulturen, 4 gram, blev opslæmmet i 10 ml lunkent vand 2. Spæk, dextrose, krydderier, Na-ascorbat og opslæmmet starterkultur blev tilsat LH og kørte 5 omg. ved lav skål- og knivhastighed, derefter 10 omg. ved høj skål- og knivhastighed 3. Nedskrabning 4. Skinkeklump blev tilsat og kørte 5 omg. ved lav skål- og knivhastighed 5. Nedskrabning 6. Herefter 10 omg. ved høj skål- og knivhastighed 7. Sluttemp. maks. +2 C 8. Farsen stoppes i fasertarme 60/40. Stoppevægt ca. 400 g 9. Pølserne fermenteres (se procesparametre fermentering) 10. Pølserne tørres til 20% svind 11. Pølserne varmebehandles (se procesparametre) 10

Temperatur /fugt Bilag 3 Temperatur- og fugtforløb under fermentering og tørring. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Gennemsnit af Kammer C Gennemsnit af Kerne C Gennemsnit af Fugt % 11