Vedrørende: Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet Sagsnavn: Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet Sagsnummer: 17.03.00-A00-1-15 Skrevet af: Pernille Nielsen/Anne Louise Nielsen E-mail: anne.louise.nielsen@randers.dk Forvaltning: Sekretariatet Børn Skole og Kultur Dato: 07-04-2015 Sendes til: børn og skoleudvalget Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet Nedenstående er en evaluering af udlægningen af ressourcer til specialklasse. Ressourcerne til specialklasser inklusiv Oust Mølleskolen og heltidsundervisningen i Ungdomsskolen blev lagt ud decentralt til den enkelte skole den 1. august 2012. Decentraliseringen betyder, at skolerne finansierer egne elevers specialklassetilbud. I evalueringen ses på udviklingen i antal elever, der går i en specialklasse eller på en specialskole, samt på visiteringen til tilbuddene. Baggrund og målsætninger I budgetforliget for 2012 2015 besluttede byrådet, at budgettet til specialklasser decentraliseres til skolerne. Dette resulterede i en budgetmodel, hvor 60% af ressourcerne fordeles efter skolens elevtal og 40% efter skolens socioøkonomiske profil. Den enkelte skole tildeles således et økonomisk ansvar ift. den enkelte elev med behov for en specialpædagogisk indsats, men får samtidig et økonomisk råderum og flere frihedsgrader til lokalt at tilrettelægge specialundervisningen. Formålet er, at skolen kan iværksætte en forebyggende og mere fleksibel indsats for den enkelte elev. Budgetmodellen og kravet om egenbetaling omfatter ikke elever på Firkløverskolen og Vesterbakkeskolen. Udgiften til disse elever afholdes af en fælles forsikringsordning for skolerne, hvor alle skoler hæfter ved betaling af denne elevgruppe på disse skoler. De overordnede målsætninger med den nye budgetmodel er således: 1. at understøtte, udvikle og styrke de inkluderende læringsmiljøer på skolen, 2. at give øget mulighed for at iværksætte inkluderende samt hurtige og forebyggende støtteindsatser på skolen, 3. at beslutninger træffes lokalt tæt på elevens nærmiljø, 1
4. at højne kvaliteten og omfanget af de specialpædagogiske tilbud i den almene undervisning. Ovenstående målsætninger er overordnede og vil derfor ikke blive målt konkret i denne evaluering. Visitation Visitationen sker i en tæt dialog og i et samarbejde mellem visitationskoordinatoren og skolelederen, hvor skolelederen har den endelige beslutningskompetence. I evalueringen vil der bl.a. være fokus på udviklingen i antal ansøgninger, hvor mange elever der visiteres samt hvilke tilbud eleverne visiteres til. I visitationen skelnes der mellem skolestartere og skolebørn. Skolestartere er børn, der skal starte i skole det kommende skoleår, og skolebørn er børn, der er startet i skole. Visitation for skolestartere Følgende tabel illustrerer udviklingen i forhold til antal skolestartere, antal ansøgninger og visitationer til specialklasse- og specialskoletilbud. Tabel 1: Overblik over fordeling af skolestartere, pr. skoleår Skoleperiode Antal skolestartere Ansøgninger til specialklasse og - skoletilbud Visiteret til specialklasse og - skoletilbud Antal til specialskole Andel til specialklasse el. lign. Procentvis ansøgere af samlet skolestartere 2010/2011 1171 76 45 2011/2012 1255 61 33 15 (11 Vesterbakke, 4 Firkløver) 11 (9 Vesterbakke, 2 Firkløver) 30 6,49 22 4,86 2012/2013 1281 54 33 2013/2014 1158 27 19 12 (8 Vesterbakke, 4 Firkløver) 11 (8 Vesterbakke, 3 Firkløver) Note 1: Opgørelser for antal skolestartere er pr. den 5. september for hvert skoleår. 21 4,22 8 2,33 Ovenstående tabel viser et fald i både antal ansøgninger og visitationer til specialklasser fra skoleår 2010/11 til 2013/14. Antallet af elever, der visiteres til et specialskoletilbud, er nogenlunde det samme år for år, sammenlignet med antal skolestartere, der visiteres til et specialklassetilbud eller lignende. Følgende graf udformes med henblik på at se denne udvikling i forlængelse af skoleårernes samlet antal skolestartere. 2
Procent Figur 1: Procentvis andel ansøgere af samlet antal skolestartere 7,00 Andel ansøgere af samlede skolestartere 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Note 1: Graf udformet i procenter i relation til population af skolestartere det forgangne år. Som grafen illustrerer, forekommer et procentvis årligt fald af ansøgninger præcis med 4,2 procentpoint fra 2010/11 til 2013/14. Dette er særligt interessant i lyset af, at den enkelte folkeskole fra skoleår 2012/13 hæfter for betaling af specialklassetilbud. Faldet kan også sammenholdes med, at der er etableret et tættere samarbejde mellem børnehaver og skoler, således skolelederen opnår et godt indblik i barnets udfordringer, inden beslutning om tilbud/indsats træffes. Endvidere viser tabel 1 (side 2), at selvom der forekommer et fald i antal ansøgninger fra skoleår 2010/2011 til 2013/2014, så visiteres en større andel af ansøgere et specialklasse og specialskoletilbud. Konkret viser tabellen, at 54 % af de 61 ansøgninger blev tildelt et specialklasse- og specialskoletilbud i skoleår 2011/2012, hvorimod i skoleår 2013/2014 fik omtrent 70 % af de 27 ansøgninger et tilbud. Dette hænger bl.a. sammen med, at der i forbindelse med indførelsen af den nye budgetmodel ligeledes blev stillet skærpede krav til dokumentation af det forebyggende arbejde på skolen herunder elevens faglige progression forud for visitationen. 3
Procent Figur 2: Andel visiterede til specialtilbud af samlet andel skolestartere de forgangne år 5,00 Andel visiterede til specialklasse- og specialskoletilbud af samlet antal skolestartere 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Note 1: Graf udformet i procenter i relation til population af skolestartere de forgangne år. Ovenstående figur 2 viser, at der fra skoleår 2010/2011 til 2013/2014 forekommer et fald i andelen af visiterede skolestartere til specialklasse- og specialskoletilbud ud af den samlede andel skolestartere samme år. Visitation for skolebørn Følgende tabel illustrerer udviklingen i antal skolebørn, antal ansøgninger og visitationer til specialklasse og specialskole. Tabel 2: Overblik over fordeling af skolebørn, pr. skoleår Skoleperiode Antal skolebørn Ansøgninger til specialklasse og - skoletilbud Visiteret til specialklasse og - skoletilbud Procentvis ansøgere af samlet skolebørn Note 1: Opgørelser for antal skolebørn er pr. den 5. september for hvert skoleår. Procentvis visiterede til specialklasse og - skoletilbud af ansøgere Procentvis visiteret til specialklasse og - skoletilbud af samlede skolebørn 2010/2011 9595 200 113 2,08 56,50 1,18 2011/2012 9612 146 75 1,52 51,37 0,78 2012/2013 9519 79 74 0,83 93,67 0,78 2013/2014 9363 97 93 1,04 95,88 0,99 2014/2015 9196 86* 55* 0,94 63,95 0,60 Note 2: (*) Opgørelser for antal ansøgninger og visteringer i skoleår 2014/15 er en foreløbig opgørelse pr. slut marts 2015. Det forventes, at der kommer yderligere ansøgninger og dertil flere visitationer til specialtilbud. Note 3: For skolebørn kan visitationerne foregå året rundt, hvormed en visitation af skolebørn kan resultere i, at barnet både kan overføres til specialtilbud i løbet af skoleåret eller først det efterfølgende skoleår. 4
Af tabel 2 ses, at der er et mærkbart fald i antal ansøgninger fra skoleåret 2010/11 til 2012/13. Baggrunden for faldet kan sammenholdes med implementeringen af den nye budgetmodel i skoleår 2012/13, og de skærpede krav til bl.a. dokumentation forud for visitationen. Tabellen illustrerer dog også, at der efter faldet af ansøgninger til skoleår 2012/13 forekom en stigning i ansøgninger det efterfølgende skoleår 2013/14. En anden pointe fra tabellen er, at selvom der forekommer et fald i antal i antal ansøgninger til og med skoleår 2012/13, og derefter en stigning i antal ansøgninger i 2013/14, så opnår en større andel af ansøgerne et specialtilbud, sammenlignet med resultaterne fra før 2012/13. Konkret kommer dette til udtryk ved, at der eksempelvis i skoleår 2010/11 var 56,5 % af de 200 ansøgere, der blev visteret til et specialtilbud, hvorimod i skoleår 2013/14 fik omtrent 96 % af de 97 ansøgere et specialtilbud. Opsamling For skolestartere kan følgende konkluderes: 1. Fald i antal ansøgere. 2. Større andel af ansøgerne visiteres til et specialklasse- eller specialskoletilbud end tidligere. 3. Færre skolestartere visiteres til et specialklasse- eller specialskoletilbud. For skolebørn kan følgende på baggrund af resultaterne konkluderes: 1. Fald i antal ansøgere til specialklasse og specialskoletilbud fra 2010/11 til 2012/13. 2. Formodet stigning i antal ansøgninger fra skoleår 2012/13. 3. Fra og med skoleåret 2012/13 visiteres en større andel af ansøgerne til et specialklasse eller specialskoletilbud. Resultaterne kan være en indikator for, at budgetmodellen har haft betydning for måden, hvorpå den enkelte skole håndterer elever og fremtidige elever med eventuelle behov for specialklassetilbud, grundet de nye økonomiske rammer. 5
Antal specialklasseelever Elevtal i specialklasserne I følgende afsnit er der fokus på udviklingen i antal elever i specialklasserne i Randers Kommune samt antal specialklasseelever ift. betalingsskoler. På baggrund af en oversigt over antal elever i specialklasser i Randers Kommune er følgende figur blevet udformet (jf. Bilag A). Figuren viser et fald i elevtalsudviklingen i specialklasserne i kommunen: Figur 3: Udvikling af elevtal i specialklasseelever, samlet for alle skoler i Randers Kommune, pr. skoleår Årlig udvikling af antal specialklasseelever 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 I alt Note 1: Grafen er udformet på baggrund af antal optalte elever hos Randers Kommunes specialklasser. Oust Mølleskolen og heltidsundervisningen i Ungdomsskolen indgår ikke i beregningen. Ovenstående graf illustrerer, at der er et fald i antal specialklasseelever fra skoleåret 2011/12 og frem. Faldet er konkret på 9,7 % fra 2011/12 til 2014/15. I forhold til målsætningen med evaluering af nuværende budgetmodel er det vigtigt at se på udviklingen af specialklasseelever for den enkelte betalingsskole. I det følgende forekommer en opgørelse for dette: 6
Tabel 3: Antal specialklasseelever pr. betalingsskole, pr. år fra budgetmodel implementeringsstart Skole Antal elever Antal elever Antal elever 2012/13 2013/14 2014/15 Asferg 12 4 3 Assentoftskolen 22 20 19 Bjerregrav Skole 11 8 6 Blicherskolen 11 13 10 Fårup Skole 8 9 7 Gjerlev Enslev Skole 2 1 2 Grønhøjskolen 16 11 10 Hadsundvejs Skole 9 13 14 Havndal Skole 6 5 7 Hobrovejs Skole 20 20 19 Hornbæk Skole 15 13 13 Korshøjskolen 13 9 8 Kristrup Skole 27 24 25 Langå Skole 11 12 14 Munkholmskolen 10 5 5 Nyvangsskolen 22 19 19 Nørrevangsskolen 57 45 41 Rismølleskolen 19 22 21 Rytterskolen 15 13 11 Søndermarkskolen 9 10 8 Tirsdalens skole 10 6 5 Vestervangskolen 19 19 18 Vorup Skole 7 10 10 Østervang 33 28 25 I alt 384 339 320 Central konto 60 86 84 Samlet i alt 444 425 404 Note 1: Opgørelserne er for den 5. september i de specifikke skoleår. Note 2: Central konto henviser til de specialklasse elever som Randers Kommune betaler for, grundet specifikke aftaler. Der er eksempelvis tale om 10. klasse elever, få elever fra Gerlev Enslev Skole og Asferg Skole, plejebørn eller lignende. Note 3: Oust Mølleskole elever og heltidsundervisning indgår i denne opgørelse, eftersom opgørelsen tager udgangspunkt i, hvor mange elever den enkelte folkeskole finansielt hæfter for. Tabellen viser et samlet fald i antal specialklasseelever, som betalingsskolerne hæfter for. Faldet er konkret på 16,6%. 7
Ses der særskilt på det samlede antal specialklasseelever, både ift. betalingsskoler og Randers Kommune (den centrale konto) er faldet kun er på 9 %. Dette viser, at skolerne i Randers Kommune i mindre omfang anvender specialklassetilbud end tidligere. Dette kan være en indikation på, at de udlagte ressourcer giver mulighed for at etablere forebyggende og inkluderende indsatser på folkeskolerne. Opsamling På baggrund af ovenstående kan følgende konkluderes: 1. Flere elever i dag inkluderes i Randers Kommunes folkeskoler, hvilket illustreres gennem et fald i antal specialklasseelever, både overordnet set, men også ift. antal specialklasseelever, som den enkelte folkeskole har betalingsforpligtigelsen for. Elevtal i specialskoler På skoleområdet i Randers Kommune er der 2 specialskoler, Oust Mølleskolen og heltidsundervisningen under Randers Ungdomsskole. Indledningsvis forekommer en kort beskrivelse af specifikt Oust Mølleskolen, Firkløverskolen og Vesterbakkeskolen med henblik på at skabe indblik i deres elevsammensætning. Oust Mølleskole er et skoletilbud til normalt begavede elever, som ikke trives i normalt folkeskoleregi. Firkløverskolen er et specialskoletilbud til børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF), svær DAMP/ADHD og andre udviklingsforstyrrelser 1. Vesterbakkeskolen er en specialskole med SFO og modtager børn med behov for vidtgående specialundervisning 2. Vesterbakkeskolen dækker 0. til 10. klasse og arbejder under folkeskolen som et helhedstilbud med en integreret SFO. 3 I det følgende sammenholdes udviklingen for hver af de tre specialskoler med henblik på at få indblik i tilgangen til disse specialskoler, efter Randers Kommune implementerede den nye budgetmodel. 1 Firkløverskolen: Kort om skolen, Lokaliseret 17.02.15, kilde: http://www.firkloeverskolen.skoleintra.dk/infoweb/designskabelon8/rammeside.asp?action=&side=&klasse=&id=&starts ide=&forumid 2 Randers Kommune: Vesterbakkeskolen, Lokaliseret 17.02.15, kilde: http://stottetilbornunge.randers.dk/frontend.aspx?id=1520 3 Randers Kommune Vesterbakkeskolen: Om skolen, Lokaliseret 17.02.15, kilde: http://vesterbakkeskolen.skoleporten.dk/sp/p248761/text/om%20skolen 8
Elevtal I denne evaluering er der kun fokus på de elever, som er visiteret til specialskole fra skolerne i Randers kommune. I Randers Kommune dækkes udgifter til elever i specialskole af en fælles forsikringsordning hos skolerne. Tabel 4: Antal elever fra Randers Kommune i specialskoler, pr. år Skoleår 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15* Firkløverskolen 55 70 80 82 92 87 Vesterbakkeskolen 59 61 70 76 81 85 Oust Mølleskolen 37 36 36 36 36 36 I alt 151 167 186 194 209 208 Note 1: Opgjorte elevtal i skoleårerne 2009/10 til 2013/14 er optalt ved skoleårets afslutning Note 2: 2014/15* er optalt den 9. marts 2015 og er derfor et foreløbigt antal, der både kan stige og falde op til årets skoleafslutning. Tabellen synliggør en stigning i antal elever fra Randers Kommune, som anvender specialskoletilbud. Konkret forekommer en stigning på 37,7 % fra opgørelsen i skoleår 2009/10 til den foreløbige opgørelse skoleår 2014/15*. For at synliggøre udviklingen er følgende figur udformet. Figur 4: Udvikling i antal Randers Kommune børn i specialskoler, pr. år 100 80 Randers Kommune børn i specialskoler 60 40 20 0 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15* Firkløverskolen Vesterbakkeskolen Oust Mølleskolen Note 1: Opgørelse for skoleår 2014/15 er en midlertidig opgørelse. 9
Figur 4 viser, at der ikke forekommer en stigning hos Oust Mølleskolen modsat hos Firkløverskolen og Vesterbakkeskolen. Baggrunden for, at der ikke forekommer en stigning hos Oust Mølleskolen, er, at denne skole kun har plads til et specifikt elevtal på skolen. Stigningen i antal elever fra Randers Kommune hos Vesterbakkeskolen har været konsekvent stigende fra 2010/11 til 2014/15*, hvorimod stigningen for Firkløverskolen varierer i stigningsstyrke. Eftersom opgørelsen for skoleåret 2014/15 er en midlertidig opgørelse, betyder det, at opgørelsen kan se anderledes ud på et senere tidspunkt. I lyset af dette skal faldet i elevtal hos Firkløverskolen i år 2014/15* anses som en foreløbig opgørelse, der i løbet af året kan udvikle sig. For Firkløverskolen har de haft en samlet stigning fra 2009/10 til 2013/14 på 67,3 %. For Vesterbakkeskolen har de haft en samlet stigning fra 2009/10 til 2013/14 på ca. 37 %. I forhold til implementeringen af den nye budgetmodel, der påbegyndtes skoleåret 2012/13 kan det ikke statistisk dokumenteres, at denne har en mærkbar betydning for udviklingen af elevtallet for Rander Kommune børn, eftersom den stigende udvikling allerede forekom årene forinden. Heltidsundervisning i Randers Ungdomsskole Randers Ungdomsskole kan ligeledes kort nævnes, selvom denne skole ikke er en del af nærværende evaluering, eftersom skolen ikke lovmæssigt defineres som et specialtilbud. Heltidsundervisningen i Randers Ungdomsskole er derimod et skoletilbud til ikke uddannelsesparate unge i de ældste klasser. Tilbuddets formål er at støtte udviklingen af de unges faglige, sociale og personlige kompetencer, for på denne måde at hjælpe den unge på vej mod uddannelse og job. 4 Følgende er en opgørelse af, hvor mange elever ungdomsskolen har haft siden skoleåret 2011/12: Tabel 5: Antal elever i heltidsundervisningen, Randers Ungdomsskole, pr. år 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Randers Ungdomsskole 88 97 80 80 4 Randers Kommune (2014): Randers Ungdomsskole udvikler kompetencer, nedskrevet 03.11.14, Lokaliseret 25.02.15, kilde: http://ungdomsskolen.randers.dk/frontend.aspx?id=84840 10
Tabellen viser en stigning i elevtal hos Randers Ungdomsskole fra skoleår 2011/12 til 2012/13, hvor der efterfølgende er et fald på 17,5 % til de efterfølgende år, hvor elevantallet er stabilt på 80 elever. Opsamling På baggrund af ovenstående afsnit kan følgende konkluderes: 1. Der forekommer en konsekvent stigning i antal elever fra Randers Kommune hos Firkløverskolen og Vesterbakkeskolen fra skoleår 2009/10 til 2014/15. Samlet konklusion På baggrund af ovenstående evaluering baseret på varierende opgørelser over elevtal, ansøgninger, visitationer, antal specialklasseelever og specialskoleelever kan følgende konkluderes: På visitationsområdet forekommer en udvikling både ift. skolestartere og skolebørn. o For skolestartere er der et fald i antal ansøgere, og færre af det samlede antal skolestartere visiteres til et specialklasse- eller specialskoletilbud end tidligere. Resultaterne viser også, at en større andel af ansøgerne visiteres til et tilbud. o For skolebørn forekommer et markant fald af antal ansøgninger fra skoleår 2010/11 til 2012/13, hvilket kan være forårsaget af budgetmodellen og de skærpede krav til dokumentation forud for visitationen. I skoleår 2013/14 er der dog et højere antal ansøgninger end året forinden. Opgørelser for specialklasselever viser, at der er et fald i antal specialklasseelever i Randers Kommune. Dette indikerer en øget inklusion i kommunens folkeskoler. Opgørelser for specialskoleelever viser, at der har været en konsekvent stigning i antal specialskoleelever fra Randers Kommune børn hos Firkløverskolen og Vesterbakkeskolen fra skoleår 2009/10 til 2014/15*. For at samle op på resultaterne og opnå en større dybde i ovenstående anbefales en mere dybdegående evaluering af indsatsens følgevirkninger på et kvalitativt niveau, der kan danne baggrund for forståelse af indsatsens udfordringer. Her kan der f.eks. være tale om et opfølgende fokusgruppeinterview med skoleledere i Randers Kommune for at opnå en kvalitativ dybde i ovenstående resultater. 11
Bilag A Følgende opgørelse giver indblik i antal elever i skolernes specialklasser i Randers Kommune. Tabel 1: Antal specialklasseelever på Randers Kommunes folkeskoler, pr. skoleår Folkeskoler Randers Kommune 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 Asferg 14 15 12 0 0 Assentoftskolen 0 0 0 0 0 Bjerregrav Skole 0 0 0 0 0 Blicherskolen 24 22 22 20 14 Fårup Skole 9 0 0 0 0 Gjerlev Enslev Skole 0 0 0 0 0 Grønhøjskolen 25 27 29 33 33 Hadsundvejs Skole 0 0 0 0 0 Havndal Skole 0 0 0 0 0 Hobrovejs Skole 0 0 0 0 0 Hornbæk Skole 16 18 18 16 17 Korshøjskolen 5 0 0 0 0 Kristrup Skole 0 0 0 0 0 Langå Skole 43 48 44 44 44 Munkholmskolen 0 0 0 0 0 Nyvangsskolen 40 56 66 75 79 Nørrevangsskolen 0 0 0 0 0 Rismølleskolen 0 0 0 0 0 Rytterskolen 0 0 0 0 0 Søndermarkskolen 41 37 35 24 23 Tirsdalens skole 40 42 42 45 45 Vorup Skole 21 24 21 19 13 Østervang 63 72 67 63 58 I alt 341 361 356 339 326 Note 1: Alle opgørelser er opgjort den 5. september i starten af de varierende skoleår. Note 2: Vestervangsskolen udeladt eftersom denne kun huser asylbørn. Som det fremgår af tabellen er specialklasserne igennem de senere år blevet placeret på færre skoler bl.a. for at samle de specialpædagogiske kompetencer i større enheder. Endvidere synliggør tabellen, at det for hver skole varierer, hvorvidt skolen har øget eller reduceret elevtal i specialklasser fra skoleårene 2010/11 til 2014/15. Dette kan anses som indikator for, hvorledes inklusionsprocessen i folkeskolerne i Randers Kommune forløber, når der ud fra en inklusionsoptik konkret måles på elevtal i specialklasserne. 12