Sådan øger du spædgriseoverlevelsen

Relaterede dokumenter
SO-SEMINAR EN SUND SO MED STÆRKE GRISE. Lola Tolstrup, Thomas Thymann, Marie Louise Pedersen FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia

Den robuste gris. .i en fremtid uden antibiotika og ZnO

MANAGEMENT I FARESTALDEN

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

IUGR og andre svagfødte grise

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

Pattegrisedødelighed i DK

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge

Småtingene gør forskellen Thomas kristoffersen. 37 grise pr. årsso. Fokus på optimale løsninger

Er niveauet for pattegrisedødelighed højere i frilandssohold end i indendørs sohold? Datagrundlag

Avl for moderegenskaber

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

GOD FARING OG GODT I GANG

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

INGEN FRAVÆNNINGSDIARRÉ UDEN SMITSTOF

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Summary The thesis consists of three subprojects:

Soens produktion af råmælk og mælk

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Råmælk, immunisering og sundhed

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

BENEOCARB S TIL SØER FØR FARING ER IKKE DEN NEMME VEJ TIL FÆRRE DØDFØDTE GRISE

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Swine Innovation Centre Sterksel

Fødselsvægt og kødprocent

Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer

Amning af sent præmature børn

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Maternal request Sandbjerg 2007

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Optimal fodring af soen før og efter faring

SvineVet. Er der forbedringsmuligheder i fodringen af danske søer? Fokus på reduktion af leverstress

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn

Afholdt d. 17. november 2016

Danska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Valinnorm til diegivende søer

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Er tvillinger et obstetriskt problem? Tvillingefødsler. Flerfoldsgraviditet, transfusionssyndrom og fosterreduktion. Tvillinge fødsler pr.

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Klasseprodukter til svin. Fokus på optimale løsninger

MULIGHEDER UDEN ZINK, ROBUSTE GRISE, SEN FRAVÆNNING, GENETIK

Stil skarpt på poltene

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Dansk forskningscenter vil styrke præmature børn med OPTIMERET ERNÆRING

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Effektivitsrapport for avlsdyr

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Optimal håndtering af den drægtige tæve samt forberedelse på fødslen

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

27. December Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag.

Resume 1 Baggrund 1 Behandling 1 Monitorering 5 Referencer 5 Interessekonflikter 6

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Hvalpedød i dieperioden. Kopenhagen Forskning Dyrlæge Tove Clausen

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende!

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

Transkript:

Department of Veterinary Clinical and Animal Sciences Sådan øger du spædgriseoverlevelsen Thomas Thymann Comparative Pediatrics and Nutrition Dept of Veterinary Clinical and Animal Sciences Faculty of Health and Medical Sciences University of Copenhagen

Komparativ pædiatri og ernæring Foster Præmatur Termin Fravænning Fejlernæring Obesitas/ T2D

Enhedens navn Dødfødt Født for lille Født for tidligt Sted og dato Slide 3

fosterafføring Fig. 1. Pathophysiology of the fetal death due to asphyxia in pigs. María Alonso-Spilsbury, Daniel Mota-Rojas, Dina Villanueva-García, Julio Martínez-Burnes, Héctor Orozco, Ramiro Ramírez- Necoechea, Alfonso López Mayagoitia, María Elena Trujillo Perinatal asphyxia pathophysiology in pig and human: A review Animal Reproduction Science, Volume 90, Issues 1 2, 2005, 1 30 http://dx.doi.org/10.1016/j.anireprosci.2005.01.007

Hjertefrekvens i fostre efter oxytocin behandling Trykniveau i børen oxytocin Fig. 3. Fetal cardiac frequency (FCF) and intrauterine pressure (IP) in mmhg measured through fetal electronic monitoring in a swine foetus model. (<img height="8" border="0" style="vertical-align:bottom" width="5" alt="full-size image (<1 K)" title="ful... María Alonso-Spilsbury, Daniel Mota-Rojas, Dina Villanueva-García, Julio Martínez-Burnes, Héctor Orozco, Ramiro Ramírez- Necoechea, Alfonso López Mayagoitia, María Elena Trujillo Perinatal asphyxia pathophysiology in pig and human: A review Animal Reproduction Science, Volume 90, Issues 1 2, 2005, 1 30 http://dx.doi.org/10.1016/j.anireprosci.2005.01.007

Enhedens navn Høj kuldstørrelse i DK Sted og dato Slide 6

Enhedens navn Dødfødt Født for lille Født for tidligt Sted og dato Slide 7

Fødselsvægtens betydning for overlevelse 100 Overlevelse i pct. af levendefødte grise 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9 2 2,1 2,2 2,3 2,4 2,5 2,6 Fødselsvægt Thorup 2010

Variation i modenhed og vægt ved fødsel: Store kuld Optimal fødsel: 115d 118d 115d 116d 116d 113d 114d 115d

Enhedens navn Få dage for tidligt, - gør det noget? Sted og dato Slide 10 Vanderhaeghe et al., Reprod Dom Anim 46: 428-433

Birthweight and mortality in pigs (Hoy & Bauer, 1998) M ortality (% ) Tim e to first suckling, m in m ortality, % 100 80 60 40 20 C hange in body tem perature o C Tim e to first suckling, m in 5 4 3 2 1 0 C hange in body tem perature, C 0 <0.8 0.9 1.1 1.3 1.5 1.7 1.9 2.1 >2.2 B irth w eight, kg

Hvad gør de på neonatalafdelingerne? Respiration Oxygen, surfactant, and pulmonary caffeine, ventilation expansion varme Active thermoregulation Adrenalin Circulatory Dopamin changes Atropin Binyrebarkhormon Blod transfusion Blood pressure Væske infusion and perfusion NSAID Colostrum Immunization intake Germ free Infection/sepsis Antimicrobials resistance Probiotics Prebiotics Mothers Nutrition milk Donor milk Formula, PN

Grise- neonatal afdeling - muligheder for standardiserede studier på individ niveau 25 kuvøser Ilt Temp./ fugtighed Lavt smittepres

Immunstof optagelse i svage nyfødte grise (Svendsen et al., 1990) 2500 *** 2000 ** B S A (µg/m L) 1500 1000 Tarmen er fuldt-ud moden i undervægtige nyfødte grise 500 0 Kontrol Skravl (<1.0kg) C ontrol S play IU G R (>1.0 kg) Svømmere -leg (<1.0kg)

Kunstig opstart af svage nyfødte grise nytter det noget? 300 Tilvæ kst før fravæ nning (g) 200 100 0 100 80 O verlevelse (% ) væ gt v fød Gns. fødselsvægt 850 g: n=90, kontrol n=90, 2 x sondefodring 60 40 20 0 "S kravl" grise kontrol "S kravl" grise 2xfodring

Hvad skal til for at tarmen udvikles og grisen bliver robust? Enhedens navn Vokser i størrelse Tarmens nervesystem udvikles Immunceller koloniserer tarmvævet Fordøjelsesenzymer fra mave, tarm, bugspytkirtel Kolonisering med bakterier, viruspartikler, parasitter, svampe Hormoner fra tarmen regulerer blodsukker, galdesekretion ect. Sted og dato Slide 16

Tarmens bevægelsesmønstre er en vigtig klinisk parameter Bedst dokumenteret i mennesker og større husdyr, - svær at måle i grise!

Hvordan koloniseres tarmen efter fødsel? 12 Bifidobacteria 10 CFU in faecal contents (log10) 8 6 4 Enterobacteria Streptococci Lactobacilli Staphylococci Clostridia 2 0 0 0.5 1 2 3 4 5 6 7 Modified from Mitsuoka, 1996 AGE IN DAYS

Enhedens navn Kan tarmens tidlige kolonisering kontroleres? Brunse & Martin et al. ISME, 2018 Fækal mikrobiel transplantation fra 10 dage gamle sunde grise til nyfødte recipienter Sted og dato Slide 19

Tak for opmærksomheden!