Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben Bagge, februar 2013
03 Sandt og falsk om slankekure 04 Lynkure, der virker 06 10 sejlivede slankemyter 2
Sandt og falsk om slankekure Tab dig langsomt. Læg gradvis dine vaner om. Udskift lidt efter lidt alt det usunde med noget sundt. Sådan lyder et meget udbredt ekspertråd til danskere, som gerne vil tabe sig. Af Torben Bagge Men det holder ikke det er en myte, lyder det nu fra et hold af verdens førende forskere, der i en ny, stor undersøgelse går til frontalangreb på nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. Undersøgelsen, som både amerikanske, engelske og danske universitetsforskere står bag, publiceres nu i det ansete videnskabstidsskrift New England Journal of Medicine. Råd uden dokumentation - Når Sundhedsstyrelsen herhjemme f.eks. råder overvægtige til at satse på små skridt mod vægttab, fordi det på sigt giver store vægttab, er det et eksempel på en myte, der savner videnskabelig dokumentation, siger professor Arne Astrup, Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns 3
Universitet, der har medvirket i det store studie. Forskerne har identificeret en stribe almindelige opfattelser, som er i klar modstrid med videnskabens dokumentation. - Det viser sig, at mange f.eks. tror, at det er bedre at slanke sig gradvist, fordi det modvirker, at man tager på igen. Men de videnskabelige studier dokumenterer det modsatte - at folk, der taber sig hurtigt, er bedre til at holde vægten efterfølgende, siger Arne Astrup. - Der bliver ofte advaret mod yo-yo diæter eller såkaldt vægt-cykling, hvor man cykler op og ned i vægt, da det skulle være meget farligt. Men i den videnskabelige litteratur er der ikke belæg for, at det er usundt. Faktisk viser dyreforsøg, at vi er biologisk indrettede til at kunne tåle store svingninger i fedtdepoternes størrelse. Et fornuftigt råd er, at man ikke skal være bange for at tage på i vægt efter en slankekur, så længe slankekuren indeholder tilstrækkeligt med næringsstoffer og kombineres med motion, siger Arne Astrup. Myter hersker overalt Det internationale forskerteam, ledet af professor David Allison fra Alabama-universitetet i USA, har gennemgået de mange videnskabelige studier på området og sammenlignet med nyhedsdækningen i medierne for at indkredse de værste slanke-myter. Lynkure, der virker Detox-kur (udrensning, faste) Du lan tabe dig op mod 3-4 kilo på en uge. Væske (juice/smoothie/suppekur) Du kan tabe op til 3-4 kilo om ugen - en del af det vil være væske og muskelmasse. Pulverkur (Nupo, Allevo, Nutrilett) I snit kan du tabe dig op mod 3 kg om ugen på pulverkur. Kalorietællerkur (Weight Watchers o.a.) Kalorietælling kan give vægttab på om mod 1-2 kg om ugen. Proteinkur (Atkins, South Beach o.a.) Du taber dig 2-3 kg om ugen. Mest i begyndelsen. Kilde: Professor Arne Astrup Forskerne konstaterer, at uvidenskabelige overbevisninger om fedme er fremherskende på globalt plan i alt fra slankebøger over tvudsendelser til sociale medier som Facebook samt globale myndigheder som WHO og vores hjemlige myndighed Sundhedsstyrelsen. Det påvirker folkesundheden, politiske beslutninger og offentlige sundhedsanbefalinger, mener forskerne. Vi tror på gentagelser I undersøgelsen præsenteres en række nye, veldokumenterede facts. - Vi kunne eksempelvis se, at vægttabsforløb for overvægtige børn 4
Nyt internationalt studie udstiller en række af de myter, vi klynger os til i håb om at smide de overflødige kilo. Professor Arne Astrup (t.h.) har bidraget til studiet. Foto: Iris/Nils Meilvang giver størst effekt, når forløbet finder sted i børnenes hjem, og forældrene er involveret. Mange studier viser også, at selv om genetisk disponering for overvægt spiller en rolle, er det ikke en afgørende faktor for, om man udvikler fedme. Og så er det at reducere antallet af kalorier stadig en sikker måde at tabe sig på, siger Arne Astrup. - En faktor, der spiller ind, er the exposure effect, som går ud på, at hvis et budskab bliver gentaget længe nok, ender folk med at tro på det. En anden medvirkende faktor er vores tendens til at lede efter og tro på informationskilder, der bekræfter vores egne meninger. Regelmæssig motion viste sig også at understøtte vægttab, men kun når man forbrænder mere, end man indtager. Det kræver, at man samtidig fokuserer på, hvad man spiser. Som en del af forklaringen på, hvorfor myterne har så stor gennemslagskraft, siger dr. David Allison, Alabama Universitet: 5
10 sejlivede slankemyter Myte 1: Det er bedre at slanke sig langsomt, fordi man oftere tager på igen efter hurtige vægttab. Forkert! Folk, der taber sig hurtigt går på en lynkur vejer faktisk meget ofte mindre - også flere år efter. Risikoen for, at du giver op undervejs, er mindre, når du taber dig hurtigt. Har du tabt 15 kg på tre måneder, er der større chance for, at du også har tabt mere end 10 kg et år senere, end hvis du kun har tabt tre kilo på tre måneder. De tre kilo ryger hurtigere på igen end 15 kg. Med et hurtigt vægttab får du en hurtig belønning for din indsats, og det virker motiverende til at fortsætte. Myte 2: Man bør ikke blande kulhydrater og proteiner i det samme måltid, hvis man vil tabe sig og holde vægten. Forkert! Vi skal bare skrue lidt ned for kulhydrater og lidt op for proteiner. I dag spiser de fleste danskere for lidt protein og for mange kulhydrater til at holde vægten. En typisk dansk kvinde spiser hver dag 70 g protein og 225 g kulhydrat - i forholdet 1:3. Det skal ændres til 1:2. Så hver gang du spiser 100 g protein, skal du spise 200 g kulhydrat. Myte 3: Hvis man laver små, vedvarende ændringer af, hvor mange kalorier man indtager eller forbrænder, så giver det på den lange bane store vægtændringer. Forkert! Små ændringer i kalorieindtag og forbrænding akkumuleres ikke til store ændringer. Det er fordi ændringerne i kropsmasse på sigt tilpasser sig små ændringer i kalorieindtag- og forbrænding. Myte 4: Amning beskytter børn mod fedme senere i livet. Forkert! Amning er særdeles gavnligt for både mor og 6
barn på mange måder, men studier på området viser ikke, at det beskytter mod fedme. Myte 5: Det er vigtigt, at man sætter sig realistiske mål for vægttab, for ellers er der en større risiko for, at man giver op. Forkert! Flere studier dokumenterer, at folk klarer sig bedre, når de sætter sig mere ambitiøse mål. Myte 6: Mørk chokolade er noget af det mest fedende. Forkert! Mørk chokolade kan sagtens indgå i en slankekur. Med den intense smag og det høje kakaoindhold giver den en hurtig mæthedsfornemmelse og mindsker dermed risikoen for overspisning af f.eks. andre søde sager. Ny forskning viser, at man til gengæld bør undgå den lyse chokolade med mælkefedt, hvis vægten skal holdes. til at modvirke fedme. Det er da tænkeligt, at det spiller en væsentlig rolle i kombination med andre tiltag, men videnskaben giver ikke belæg for at påstå det. Myte 8: Personer, der føler sig parate til at tabe sig, er mere tilbøjelige til at foretage de nødvendige livstilsændringer, og derfor bør sundhedspersonale måle hver enkelt patients parathed. Forkert! Studier viser, at det at måle patienters parathed hverken forudsiger vægttab eller undersøtter, at det sker. Myte 9: Sex er vigtigt, hvis man vil holde sig slank. Man kan forbrænde op til 300 kalorier under et enkelt samleje. Forkert! Det reelle kalorieforbrug ved et enkelt samleje er nærmere en tyvendedel af dette for en gennemsnitlig mand og kun en smule større, end når man sidder i sofaen. Myte 10: Hold dig fra alkohol. Selv et lille forbrug kan ses på vægten. Myte 7: Idrætstimerne spiller en vigtig rolle i forhold til at reducere og forebygge fedme blandt skolebørn. Forkert! Almindelig idrætsundervisning har mange sundhedsvirkninger, men ser ikke ud Forkert! Kvinder, der drikker 1-2 genstande om dagen, er slankere end dem, der ikke drikker, viser forskning. Kvinder, der drikker lidt alkohol, drikker typisk færre sukkerholdige drikke. Kilde: Professor Arne Astrup 7