P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab



Relaterede dokumenter
VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus

Undersøgelse af det danske P-indeks på baggrund af markdata fra to oplande

ConTerra Fosforoverskud i søoplande

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Hvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfortransport og risikovurdering

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Erfaringer fra praksis på problemjord. Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor

Marker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene

Ekstensivering af lavbundsarealer

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING


Landbrugets udvikling - status og udvikling

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Departementet

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Bestyrelsesmøde Miljøservice, Ådalen 13A, 6600 Vejen Mandag den 12. januar 2009, kl. 9:30

Udfordringer ved regulering af afgasset biomasse efter VVM-reglerne og husdyrbrugsloven

Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

BNBO: Arealkortlægning

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Notat. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v.

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Sammenfatning. Kvælstof

Hvor sker nitratudvaskning?

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

AFSTRØMNING/EROSION. God praksis for bedre beskyttelse af vandmiljø. reducer overfladeafstrømning/erosion

Erfaringer fra praksis på problemjord. Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S

Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Odense Fjord. Scenarier for reduktion af næringsstoffer. Faglig rapport fra DMU, nr.

MILJØ &GØDSKNING. JOHAN von ROSEN Landmand GUSTAV SCHROLL Landmand JOHANNES MOURITSEN Docent emeritus

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor

- Den faglige baggrund for lavbundsordningen -

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

VVM og mulighederne i digital planlægning

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted.

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

B2: Arealændringer i risikoområder

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal beliggende ved Skivevej 253, 8800 Viborg

Fosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Velkomst og præsentation af projektets mål

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Afgrødernes næringsstofforsyning

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Fosforrisikoområder. Handlingsplan for Limfjorden

Minivådområder på flade arealer

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af

SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Transkript:

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter

Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning af P-Indeks for case ejendom Konklusion og perspektivering

Baggrund for P-Indeks Pennsylvania P-indeks (1990 erne) Odense Fjord P-indeks (00) VMPIII (00-006) Slutproduktet er et værktøj til udpegning af risikoområder for fosfortab, der kan bruges direkte af myndigheder og rådgivere

EU-Vandrammedirektiv (VRD) Krav om god økologisk og kemisk tilstand i overfladevand FOKUS PÅ TAB AF FOSFOR FRA LANDBRUGSJORD

Til- og fraførsel af fosfor til landbrugsjorden Fosfor-input Fosfor-output

Transportveje for tab af fosfor

Princippet bag P-Indeks

Opsætning af P-Indeks i GIS Input data til P-Indeks Offentlige data (CHR/GLR) Private data (Landmandens egne markdata fosfortal) Valg af datamodel Skala Raster 5*5 meter Mapalgebra Markniveau

P-Status Handelsg. Husdyrg. Kildefaktor Fosfortal * 5,1 Kg P pr. ha Kg P pr. ha Metode 0. 0. 0.6 0.8 1.0 Placeret eller indarbejdet 5 cm eller dybere i jorden Nedpløjet indenfor 1 uge efter tildeling Indarbejdet efter 1 uge eller udlagt på jorden. April - oktober Indarbejdet efter 1 uge eller udlagt på jorden. November marts Overflade udlagt på frossen eller sne belagt jord Organisk gødning 0.5 Fast staldgødning 0.8 Kvæggylle 1.0 Svinegylle

P-Status Kildefaktor Kildefaktor Gødningsfaktor Kildefaktor = P-status + Gødningsfaktor

Transportfaktorer Erosion Erosionsmængde tons pr. ha Afstrømningsrisiko 0 Meget lav Lav Mellem 6 Stor 8 Meget stor Afstrømningspotentiale Sandjord Bl. lerjord 6 Org. jord Dræning 0 Ingen dræn Dræn Afstand til recipient 8 < 5 m 0 > 5 m Erosionsrisiko Lav Medium Høj Buffer = m 0.03 0. 0.65 Buffer > m 0.0 0.0 0.59

Eksempel på jorderosion

Beregning af erosion (USLE) A = R * K * L * S * C * P A = erosionsmængde - det gennemsnitlige årlige potentielle jordtab (tons pr. ha). R = klimafaktor nedbørens evne til at erodere jorden/vandets erosivitet. K = jordens evne til at blive eroderet LS = den kombinerede effekt af hældningsgrad og hældningslængde. C = arealanvendelse P = jordbearbejdningsfaktor i forhold til terrænhældning.

A = R * K * LS * C * P R-faktoren Erosivitets indeks (EI) beregnet for hele Danmark som gennemsnit for perioden 195-1996. EI nedbørshændelser: Min. 1,5 mm nedbør indenfor 6 timer ved 0 grader C. Kilde: DanmarksJordbrugs Forskning

K-faktoren Jordens evne til at erodere A = R * K * LS * C * P Høj K-faktor = Højt indhold af silt og finsand Kilde: Danmarks Jordbrugsforskning

A = R * K * LS * C * P LS- faktoren Et areals hældning og hældningslængde Kilde: DanmarksJordbrugs Forskning

C-faktoren Arealanvendelses faktor Arealanvendelse C-faktor Skov 0.0 Frugtplantage 0.10 Juletræer 0.35 Vedvarende græs 0.0 Græs i omdrift 0.35 Landbrugsdrift 0.35 A = R * K * LS * C * P

P-Faktor Jordbearbejdningsfaktor i forhold til terrænhældning A = R * K * LS * C * P Jordbearbejdning i forhold til terrænhældning - lig terrænhældning - på tværs af terrænhældning - contour farming P-Faktor 1,0 0,75 0,50

Potentielt jordtab, tons pr. ha. A = R * K * LS * C * P

Afstrømningspotentiale og dræning

Afstand fra mark til recipient < 5 meter = 8 > 5 meter = 0

Overfladeafstrømning Pct. Hældning, jordens permabilitet Transport data Slope % < 1 1-5 5-10 10-0 > 0 Faktor 6 6 8

Buffer Erosionsrisiko Lav Medium Høj Buffer = M >M 0,03 0,0 0, 0,0 0,65 0,59

Transportfaktor Transport data Transportfaktor = ((Erosion + Afstrømningsrisiko + Afstrømningskriterium )*Buffer + (Dræning + Afstrømningspotentiale))/

Beregning af P-Indeks Kildefaktor P-Indeks Transport faktor P-Indeks = * Kildefaktor * Transportfaktor

Risikoklasser i Pennsylvania P-index (USA) P- indeks værdi < 60 60-79 80-100 > 100 Risiko klasse Lav Høj Meget høj Bemærkning Hvis nuværende landbrugspraksis fortsætter vil der være lav risiko for forurening af vandmiljøet Der kan ske ændringer af udledninger af P og der bør tages forholdsregler for at minimere fosfortab Der er fosfortab til vandmiljøet. Der er brug for handlingsplaner for at nedsætte dette Der er fosfortab til vandmiljøet og alle handlingsplaner bør sættes i værk Mellem Adfærdsændring - - Fosfortilførsel i samme mængde pr. ha som afgrøden fjerner Ingen fosfortilførsel til arealet

Kildedata Scenario 1 Scenario Scenario 3 Scenario P status i jord 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 P i husdyrgødning 3 3 3 3 0 0 0 0 0 0 Metode 0.8 0. 0.8 0. 0.6 0.6 0.6 0.6 0 0 Tilgængelighed 1 1 1 1 1 1 1 1 0 0 Kildefaktor 6 6 66 6 6 6 6 6 0 0 Transportdata Erosion 6 6 6 6 6 6 Afstrømningsrisiko Afstrømningspotentiale Dræning Afstand til recipient 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 Forbindelse til vandløb 0.65 0.65 0.65 0.65 0.65 0.59 0.0 0.0 0.65 0.0 Transport faktor 0.69 0.69 0.69 0.69 0.80 0.76 0. 0.9 0.80 0.9 P-Indeks 63 36 90 6 103 97 56 37 6 3

P-indeks Pointskema, baseret på viden og vurderinger Empirisk model (risikoklasser) Benytter lettilgængelige data Anvendes på mark -, oplands- eller markblokniveau Afspejler kun i begrænset omfang kompleksiteten i P-tabsprocesserne Kvalificerer ikke P-tab

Konklusion og perspektivering Reducere fosfortab fra landbrugsarealer Leve op til EU-Vandrammedirektiv Hindre generelle fosforrestriktioner på landbrugsjord P-indeks: Pædagogisk værktøj Udpeger risikoområder Kræver stadig at man er kritisk og tager gummistøvlerne på

Tak for opmærksomheden

Hvad er formålet med et P-Indeks? Udpege områder med risiko for fosfortab Finde årsagen hertil Iværksætte tiltag, der reducerer fosfortabet Ifølge amerikanske undersøgelser tabes 90% af fosfor fra 10% af arealet.