Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

Relaterede dokumenter
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

254 GØDSKNING Kvælstofudvaskning efter tilførsel af stigende mængder kvælstof

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Danske forskere tester sædskifter

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

Resultater af analyser af vandprøver

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Oversigt over Landsforsøgene 2010

GØDSKNING. Stigende mængder kvælstof

Typetal for nitratudvaskning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

190 GØDSKNING Stigende mængder kvælstof

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Sådan styres kvælstofressourcen

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Gødskning efter N-min-metoden

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Økonomisk adfærd ved udvaskningskorrigerede kvælstofnormer

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Afgrødernes næringsstofforsyning

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Store udbytter og stort kvælstofbehov i 2008

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Standardsædskifter og referencesædskifter

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Regler for jordbearbejdning

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Notat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Dårligt bytteforhold mellem gødning og afgrøde

Det økonomiske øko-sædskifte

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Økologi uden konventionel gødning og halm

Projekt Miljø i sædskiftet

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

GØDSKNING Stigende mængder kvælstof

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Fastsættelse af N-behov v/marie Uth

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard


Udbringning af husdyrgødning

Tirsdag d. 6 feb. kl , Hotel Limfjorden. Tirsdag d. 6 feb. kl , Hotel Limfjorden

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Genberegning af modellen N-LES

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Generelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl

Daisy: et procesbaseret modelsystem

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32

Transkript:

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg Kristoffer Piil, SEGES

Faktorer der påvirker udvaskning og marginaludvaskning Forfrugt Afgrøde Efterårsdække Jordtype Nedbør Gødningstype Korn Korn Vintersæd Sandjord Lav Handelsgødning Raps Raps Vinterraps Lerjord Høj Gylle Bælgsæd Kløvergræs Majs Græs Barjord/pløjet X X X Spildkorn Humusjord X Normal X Dybstrøelse Grøngødning Roer Kartofler Efterafgrøde Kartofler Roer Udlæg Bælgsæd Mellemafgrøde Mange kombinationsmuligheder af de faktorer der bestemmer udvaskning og marginaludvaskning Vi behøver modeller for at kunne binde disse kombinationsmuligheder sammen Men for at kunne opstillle modeller er vi nødt til at have forsøg der afdækker mange af disse kombinationsmuligheder

Landsforsøg med måling af udvaskning ved stigende kvælstofmængder i handelsgødning Sugecelleforsøg udvaskning Data endnu ikke analyseret Drænforsøg med udvaskning Forsøg med storparceller og dræn Landsforsøg er markforsøg udført af SEGES og forsøgsenhederne under Dansk Landbrugsrådgivning Marginaludvaskningen skal kunne fastsættes korrekt, således at landmanden kan tilpasse krav til reduceret udvaskning så omkostningseffektivt som muligt Forsøgsarealer med mindst 6 kvælstofniveauer instrumenteret med sugeceller Forsøgene er fastliggende dvs. får samme kvælstofmængde år efter år Forsøgene har nu fået til kg N pr. ha i 1-3 år. I sugecelleforsøg anvendes samme måle og analysemetode som Aarhus Universitet 1 forsøg med 4 kvælstofniveauer hvor kvælstofkoncentrationer måles i dræn 8 til 36 kg N pr. ha i 3 år

Udvaskning Marginaludvaskning (%) Udvaskning og marginaludvaskning Udvaskning, JB7 Marginal udvaskning, JB7 6 5 25 4 2 15 2 5 2 4 2 4 215/16 Vinterhvede/Efterårspløjet, 362 mm Ekspon. (215/216 Vinterhvede/efterårspløjet, 362 mm) Guldborg JB7

Udvaskning Marginaludvaskning (%) Udvaskning og marginaludvaskning 6 5 4 2 Udvaskning, JB7 25 2 15 5 Marginal udvaskning, JB7 2 4 215/16 Vinterhvede/Efterårspløjet, 362 mm 216/17 Sukkerroer/Barjord, 191 mm 2 4 Ekspon. (215/216 Vinterhvede/efterårspløjet, 362 mm) Ekspon. (216/17 Sukkerroer/Barjord, 191 mm) Guldborg JB7

Udvaskning Marginaludvaskning (%) Udvaskning og marginaludvaskning 6 5 4 2 Udvaskning, JB7 25 2 15 5 Marginal udvaskning, JB7 2 4 215/16 Vinterhvede/Efterårspløjet, 362 mm 216/17 Sukkerroer/Barjord, 191 mm 217/218 Vårbyg/Vintersæd, 325 mm 2 4 Ekspon. (215/216 Vinterhvede/efterårspløjet, 362 mm) Ekspon. (216/17 Sukkerroer/Barjord, 191 mm) Ekspon. (217/218 Vårbyg/Vintersæd, 325 mm) Guldborg JB7

Udvaskning og marginaludvaskning - lerjord Jordtype År Afdræning (mm) Antal fs. år Afgrøde/efterårsdække Udvaskning Kg N pr. ha Marg. Udv. v. norm (%) Guldborg JB7 215/216 362 1 Vinterhvede/Efterårspløjet 28 15 Guldborg JB7 216/217 191 2 Sukkerroer/Efterårspløjet 11 2 Guldborg JB7 217/218 326 3 Vårbyg/Vintersæd 26 7 Ringsted JB6 217/218 284 1 Vinterbyg/Vinterraps 46 17 Brovst JB6 214/21 5 3 1 Brovst JB6 215/216 296 2 Brovst JB6 216/217 146 3 Marginaludvaskning mellem 2 og 17 % Vinterhvede/Vintersæd Vinterhvede/Vintersæd Vinterhvede/Vintersæd 8 8 4 5 7 8 Ingen umiddelbar stigning i marginaludvaskningen over tre år med samme gødningsniveau

Udvaskning og marginaludvaskning - sandjord Jordtype År Afdræning (mm) Antal fs. år Afgrøde Udvaskning Kg N pr. ha Marg. Udv. v. norm (%) Ytteborg JB1 215/216 667 1 Vinterhvede/Vintersæd 83 17 Ytteborg JB1 216/217 487 2 Vinterhvede/Vintersæd 11 Ytteborg JB1 217/218 56 3 Vintertriticale/Vintersæd 56 Løgumkloster JB3 216/217 475 1 Majs/stub 89 32 Marginaludvaskning mellem 11 og 32 % Marginaludvaskningen er højest i tredje år men lavest i andet år i det fastliggende forsøg

Hvad med langtidseffekten? Måleår Jordtype Afdræning (mm) Antal år med samme N- niveau Afgrøde Udvaskning v. optimum Kg N pr. ha Marg. Udv. v. optimum (%) 199-1991 JB7 JB8 193 5 Vinterhvede 48 63 1991-1992 JB7 JB8 114 6 Vinterhvede 8 7 1992-1993 JB7 JB8 376 7 Vinterhvede 22 3 1993-1994 JB7 JB8 474 8 Vinterhvede 31 14 1994-1995 JB7 JB8 316 9 Vinterhvede 64 24 1995-1996 JB7 JB8 474 Vinterhvede 52 25 1996-1997 JB7 JB8 316 11 Vinterhvede 8 7 1997-1998 JB7 JB8 218 12 Vinterhvede 7 3 Beregnet efter Goulding et al. 2 Broadbalk forsøget har haft samme kvælstoftilførsel og sædskifte siden 1985 Langtidseffekten overskygges af årsvariation

Opsummering I landsforsøgene er marginaludvaskningen i intervallet 2 32 pct. Lerjord 2-17, Sandjord 11-32 Marginaludvaskning er højest på sandjord og i majs, og lavest i roer på lerjord Efter tre års gødningstilførsel, kan langtidseffekten af mergødskning ikke adskilles fra andre faktorer der påvirker udvaskningen og marginaludvaskningen det er også tilfældet efter 5-12 år i langtidsforsøget ved Broadbalk Vi har kun dækket relativt få af de kombinationer af faktorer, der påvirker udvaskning og marginaludvaskning