Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Relaterede dokumenter
Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne. Fem elementer der styrker teamsamarbejde om undervisningen

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk ledelse i EUD

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Fokus på elevernes læring og motivation

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Strategi for Folkeskole

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Teamkoordinator-uddannelsen

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Kompetenceudviklingsstrategi

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

DEN GODE OVERLEVERING

Temaaften om status og udvikling

Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Transfer fra diplomuddannelser - en pædagogisk ledelsesopgave

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Hvordan skaber vi en lærende kultur på skolen? Læringscenterets dag - den 29. august 2019

SOSU-STV Dagens program:

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet

Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi STRATEGI PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Børne- og familiepolitikken

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

It på ungdomsuddannelserne

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Udviklingscentret på EUC Sjælland

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Pædagogisk ledelse og teams på erhvervsuddannelserne

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Skoledagen styres af elevernes læring

Forord. og fritidstilbud.

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Helhedsorienteret undervisning.

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

MIO-møde tirsdag

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Transkript:

www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne gennem evalueringer, analyser og redskaber. EVA har fokus på, hvad der skaber kvalitet i og omkring undervisningen på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Fx undervisningsformer, læringsudbytte, praktik, ledelse, organisering og gennemførsel. EVA har fokus på de unge i systemet, deres overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og deres vej gennem ungdomsuddannelserne og videre mod de videregående uddannelser 2

Teamets tidsalder Teamsamarbejde for centralt omdrejningspunkt: - For ledelsen - For lærerne - For eleverne 3

Teamsamarbejde hvorfor? Teamsamarbejdet kan potentielt bidrage til fælles undervisnings- og evalueringsskultur Ændrede rammer stiller nye betingelser for arbejdet som underviser (OK13, EUD-reform 15 samt omprioriteringsbidraget) Ny forskning viser at professionelle læringsfællesskaber, kan styrke elevernes læring (bl.a. Albrechtsen 2015, Robinson 2015) 4

Eud-ledere om teamssamarbejde Når opgaverne bliver flere og mere komplekse, så skal vi for at håndtere dem effektivt arbejds-, og videndele mere end tidligere. Det er nødvendigt, hvis vi skal løse de opgaver, der er, med den rette kvalitet - interview med direktør fra eud Det gode ved at arbejde i teams er, at man ikke bare går ind og siger, at det er min undervisning, der har betydning, og bare den er god, så er alting godt. Men at man tager og ser på gruppen af elever og på hvad der sker for den enkelte elev. Man får mere fokus på eleverne ved at arbejde i teams hvor man ellers nemt kan få fokus bare på sin egen undervisning interview med uddannelsesleder eud 5 Pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelserne. EVA 2014

Professionelle læringsfællesskaber Professionelle læringsfællesskaber - 5 søjler Hvad kan læringsfællesskaber bidrage med? Styrke den pædagogiske refleksion og videndeling ml. underviserne og med ledelsen! Fælles pædagogiske principper for undervisningen Skabe en rød tråd for eleverne på tværs af fag Fælles fokus på elevernes læring Undersøge problemer, udvikle ny praksis 6

Ledelse med fokus på lærernes læring og udvikling Effektiv faglig læring er en kollektiv bestræbelse Ledelsen har et særligt ansvar ifht at sikre de rette betingelser for lærernes læring og udvikling Kræver at lederen kan vurdere og anvende pædagogisk viden til at træffe pædagogiske beslutninger Samt at lederen understøtter undersøgelse af praksis og kollektiv problemløsning 7 Vivienne Robinsson: Studencentred leadership (2011)

Med andre ord: Undervisningen skal på bordet og blive genstand for fælles drøftelse, granskning og udvikling! Ledelsen har et særligt ansvar for at skabe en fælles læringskultur og de rette betingelser for teamsamarbejde 8

Reflekter sammen med din sidemand Hvad tænker I er vigtigt for at I som ledere kan skabe et godt teamsamarbejde? 9

EVA (2016): Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne Fem elementer der styrker teamsamarbejde om undervisningen 10

11

12 5 elementer der styrker teamsamarbejde om undervisningen

1. Tydelig retning for samarbejdet Tydelig retning Tydeliggøre formål med teamorganisering Formulere meningsfulde mål for teamets arbejde En fælles pædagogisk retning 13

Eksempler på formål BOKS 1: EKSEMPLER PÅ ERHVERVSSKOLERNES FORMÅL MED AT ORGANISERE UNDERVISERNE I TEAM Øget kvalitet i undervisningen At fremme undervisningens kvalitet gennem fælles planlægning og samarbejde om undervisningen, fordi underviserne supplerer hinanden med forskellige kompetencer. Videndeling og opbygning af læringsfællesskaber At underviserne deler deres viden med hinanden, sparrer med hinanden og lærer af hinanden, fx gennem fælles forberedelse af undervisningen. Det giver mulighed for at udnytte de forskellige kompetencer i teamet og for at dele materiale med hinanden. Tværfaglighed og helhedsorientering At undervisere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, som underviser i forskellige fag, samarbejder om en helhedsorienteret undervisning og et helhedsorienteret arbejde med eleverne. Det giver mulighed for tværfaglige læringsaktiviteter og sikrer sammenhæng i undervisningen. Medarbejdernes trivsel At styrke sammenhængskraften mellem underviserne ved at sikre gode rammer for kollegial støtte og sikre den enkeltes motivation og trivsel gennem medledelse og indflydelse på planlægningen af arbejdet. Effektiv opgaveløsning og drift At sikre en effektiv opgaveløsning, særligt i form af fælles forberedelse, så der kan frigøres tid til undervisningen. Det kan også være et formål at sikre en mere effektiv drift, fx sådan at underviserne bedre kan afløse hinanden. Fælles pædagogiske principper i undervisningen At eleverne oplever, at den undervisning, de får, bygger på de samme pædagogiske principper, så de oplever en rød tråd gennem deres uddannelse. Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse og interviewundersøgelse blandt undervisere og ledere på erhvervsuddannelserne. 14

15

1. Det kan man gøre for at få en klarere retning Hvad kan ledelsen gøre: Tydeliggøre formålet med teamorganisering er Bruge skolens fælles didaktiske og pædagogisk grundlag som et afsæt for at formulere mål med teamet Regelmæssigt vende tilbage til skolens didaktiske og pædagogiske grundlag med teamet Som teammedlem kan du: Engagere dig i diskussionerne om mål og retning for teamssamarbejdet Drøfte indholdet i skolens fælles didaktiske og pædagogiske grundlag og reflektere over sammenhængen mellem grundlag og undervisning Have det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag med i baghovedet, når I har faglige drøftelser i teamet 16

2. Klar arbejdsdeling mellem leder og team At underviserne oplever: En klar ansvarsfordeling mellem leder, team og evt. teamkoordinator At lederen understøtter teamets arbejde I hvilken grad synes du, at der er en klar ansvarsfordeling mellem team, leder og evt. teamkoordinator? Undervisere (n = 1017) Ledere (N = 218) 33% 59% 38% 22% 7% 35% 6% 0 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 17

Bring teamkoordinatoren i spil Spørgsmål: Hvor ofte drøfter du typisk emner af pædagogisk karakter med et tema Det er noget med at få beskrevet hinandens roller. Men de kan jo skifte. Det er nok min største ledelseskunne: At fornemme, hvornår jeg skal gå ind og sige vi gør sådan og hvornår, jeg skal kaste bolden videre (Interview med leder) 18

2. Det kan man gøre for at få en klar arbejdsdeling Lederen kan: Gå i dialog med teamet om dets opgaver og følg op Beskriv den konkrete ansvarsfordeling Tilbyd faglig og pædagogisk sparring til teamet Som teammedlem kan du: Fortæl din leder, hvis ansvarsfordeling opleves som uklar Brug teamets leder som sparringspartner 19

3. Teamet er fælles om undervisningen Forberedelse Gennemførelse Evaluering 75 % deler materiale 72 % planlægger forløb 68 % udarbejder materiale og opgaver 36 % gennemfører fælles undervisning 41 % drøfter og inddrager data 36 % drøfter resultater af evaluering 15 % overværer undervisning mhp. feedback 20

3. Teamet er fælles om undervisningen Andel, der er enig i, at det kan styrke kvaliteten af undervisningen, at underviserne arbejder sammen i team om.. 21

Potentialer ved at teamet er fælles om undervisningen Skaber en rød tråd i undervisningen for eleverne Muliggør at elevernes faglige udvikling kan følges på tværs af fag Motiverer lærere til at afprøve nye redskaber og tilgange Medvirker til at teammedlemmer kan trække på hinandens viden 22

Teamet er fælles om alle aspekter af undervisningen Vi evaluerer hele uddannelsen, hvor vi siger: hvad kan vi lave om til næste hold, der kommer? Der ligger en hel masse gode ideer og erfaringer, som vi skal evaluere og implementere i de nye fagplaner og projekter Teammedlem 23

3. Det kan man gøre for at fremme samarbejdet om undervisningen Hvad kan ledelsen gøre: Afklare hvilke rammer og ressourcer, der er behov for Tage initiativ til pædagogiske drøftelser Drøfte data fra evalueringer og elevernes læring sammen med teamet Som teammedlem kan du: Dele erfaringer fra undervisningen Søge pædagogisk sparring hos teamets leder Drøfte med dit team, hvordan data om undervisningen kan indgå i teamsamarbejdet på en systematisk måde Undersøge muligheder for at gennemføre undervisning sammen 24

Data til at udvikle undervisning Refleksiv distance til egen praksis Følge elevens og klassena progression Blik for alle elevers læring Løfte de faglige drøftelser i et team Hvilke data? Kvantitative data Optællinger Fravær, frafald Karakterer og testresultater Spørgeskemaundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Kvalitative data Observationer Skriftlige og mundtlige tilbagemeldinger Logbøger Interview med elever Evalueringsmøder med hele klassen 25

4. Fælles kompetenceudvikling Status 38 % af underviserne har deltaget i fælles kompetenceudvikling sammen med deres team, mens 62 % ikke har. Hvilke kompetencer synes du, der kunne være behov for at styrke i teamet? 48 % af underviserne mener at der er behov for at styrke teamenes kompetencer. 26

4. Potentialer ved fælles kompetenceudvikling Fælles kompetenceudvikling i teamet kan medvirke til: Et fælles fagligt sprog En bredere pallette af redskaber og metoder En fælles pædagogisk retning ved at koble kompetenceudvikling til pædagogisk udvikling. 27

Eksempler på fælles kompetenceudvikling BOKS 4: EKSEMPLER PÅ FÆLLES KOMPETENCEUDVIKLING Fælles kurser Teamets medlemmer deltager i et fælles kursus med en ekstern eller intern underviser. Formålet med kurset er at styrke teamets kompetencer inden for et pædagogisk tema, fx transfer eller feedback. Udviklingsprojekter Teamet deltager i et udviklingsprojekt, hvor mål og rammer er defineret uden for skolen. Det kan være et udviklingsprojekt i regi af Undervisningsministeriet, en fond eller en interesseorganisation. Pædagogiske forløb på skolen Teamet deltager i et skoleudviklingsprojekt, hvor mål og rammer er defineret af skolens ledelse, fx en fælles indsats for at styrke it-pædagogiske kompetencer eller skriftlighed. Individuel kompetenceudvikling Et teammedlem deltager i et kursus eller tager en pædagogisk diplomuddannelse og deler viden fra kurset eller uddannelsen med teamet. Målet med kurset er knyttet til det enkelte teammedlem. Kilde: EVA s interviewundersøgelse blandt undervisere og ledere på erhvervsuddannelserne. 28

4. Fælles kompetenceudvikling Fælles kurser giver et fælles sprog, og det giver en afklaring af, at det er det, vi arbejder med lige nu. (Leder) Vi var alle sammen blevet sendt på kursus i Cooperative Learning (CL). På baggrund af kurset vedtog hvert team, at hver lærer skulle bruge CL mindst en gang om ugen. Og det skulle man holde hinanden op på, ( ) en gang om måneden. Og det var simpelthen på dagsordenen. (Teammedlem) 29

4. Det kan man gøre for at få gavn af fælles kompetenceudvikling Hvad kan ledelsen gøre: Facilitere pædagogiske diskussioner pba. kompetenceudviklingsforløb Løbende drøfte hvordan udbyttet af den fælles kompetenceudvikling, kan indgå i temaets opgaveløsning Bruge fælles kompetenceudvikling som afsæt for at synliggøre pædagogiske målsætninger for teamet Som teammedlem kan du: Anvende viden fra fælles eller individuel kompetenceudvikling Tage initiativ til at samle op på erfaringer Gå i dialog med din leder om teamets behov for kompetenceudvikling 30

5. Gode sociale relationer Gode sociale relationer kan: 1) Skabe tillid mellem teamets medlemmer. Gensidig tillid gør det nemmere at dele undervisningsmaterialer og være fælles om undervisningen 2) Skabe grobund for en god feedbackkultur i teamet. En god feedbackkultur gør det nemmere og mere trygt at invitere en teamkollega eller leder ind i undervisningen. 31

5. Gode sociale relationer I hvilken grad trives du socialt i teamet? 63 % af underviserne svarer, at de i høj grad trives socialt i deres team. Samtidig svarer 43 % af underviserne, at de hverken har gennemført eller er i gang med sociale aktiviteter, der kan styrke teamsamarbejdet. Kilde: EVA s spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på erhvervsuddannelserne. (n= 1.011) 32

5. Gode sociale relationer Det hører man jo også at folk er bange for at dele materiale. For i virkeligheden er man bange for sine stavefejl og kollegaen, der synes, at det virker fuldstændig forkert. (underviser) En stor personaleomsætning er lidt en hindring for, at vi kan nå noget. Det der med, at vi kender hinanden, det gør nogle ting lettere og mere effektive. (underviser) 33

5. Det kan man gøre for at styrke relationerne i teamet Som leder: Tage initiativ til konkrete aktiviteter, der styrker de sociale relationer i teamet Sætte fokus på feedbackkulturen i teamet Værne om stabiliteten i teamet Generøs ledelse Som teammedlem: Engagere dig i fælles aktiviteter for teamet Tage initiativ til sociale indslag sammen med dit team Være åben over for at bruge kollegaer i teamet i feedbacksammenhæng 34

Teamssamarbejde kræver en fælles læringskultur Fælles projekt og retning Fælles læringskultur Samarbejde og videndeling om undervisningen Fokus på og viden om elevernes læring og motivation 35

36 Tak for opmærksomheden