SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred

SOSU er årgang 2004 - det første år Arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred Anne Faber, Kirsten Nabe-Nielsen, Hanne Giver, Jette Nygaard-Jensen, Mari-Ann Flyvholm, Jesper Strøyer, Isabella Gomes Carneiro, Annie Høgh SOSU-rapport nr. 5

SOSU ER ÅRGANG 2004 DET FØRSTE ÅR ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING, ARBEJDSMILJØ, RESSOURCER OG HELBRED Redaktion: Anne Faber Forfattere: Isabella Gomes Carneiro Anne Faber Mari-Ann Flyvholm Hanne Giver Jette Nygaard Jensen Kirsten Nabe-Nielsen Jesper Strøyer Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2007

NFA-rapport SOSU-rapport nr. 5 SOSU er Årgang 2004 det første år Redaktion: Anne Faber Forfattere: Anne Faber Kirsten Nabe-Nielsen Hanne Giver Jette Nygaard Jensen Mari-Ann Flyvholm Jesper Strøyer Isabella Gomes Carneiro Annie Høgh ISBN: 87-7904-162-0 København 2007 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle 105 2100 København Ø Tlf.: 39165200 Fax: 39165201 e-post: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk Hjemmeside: www.arbejdsmiljoforskning.dk ii

FORORD Nærværende rapport er baseret på resultater fra de første fire år af Arbejdsmiljøinstituttets forskningsprogram (nu Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) om social- og sundhedsarbejdere i ældreplejen i Danmark. De første fire faglige delrapporter under forskningsprogrammet blev offentliggjort under navnet FOR-SOSU: Social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang. Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Arbejdsmiljøinstituttet, 2004. FOR-SOSU-rapport nr. 1. Arbejdsmiljøforhold blandt social- og sundhedspersonale på ældreområdet et litteraturstudie. Arbejdsmiljøinstituttet, 2004. FOR-SOSU-rapport nr. 2. Helbredsforhold. SOSU. Litteraturgennemgang. Arbejdsmiljøinstituttet, 2005. FOR- SOSU-rapport nr. 3. Arbejde i ældreplejen. Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Arbejdsmiljøinstituttet, 2005. FOR-SOSU-rapport nr. 4. De følgende tolv delrapporter, der udgives nu og hvor nærværende rapport er en ud af disse tolv koncentrerer sig om to store spørgeskemaundersøgelser, der har omfattet: SOSU er Årgang 2004, som er en undersøgelse af, hvad der sker med de nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Der har foreløbigt været en basisundersøgelse ved SOSU ernes afslutning af deres uddannelse i 2004, og der har endvidere været foretaget en første opfølgningsundersøgelse i løbet af 2005. Der er resultater i rapporterne fra både basisundersøgelsen og første opfølgningsundersøgelse. Arbejde i Ældreplejen som belyser hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der betyder noget for fastholdelsen af medarbejderne. Der har i denne undersøgelse været en basisundersøgelse i 2004-2005. Der er også resultater i rapporterne fra denne basisundersøgelse. Derudover udgives en lettilgængelig publikation, der i overskuelig form opsummerer resultaterne fra alle tolv delrapporter. Rapporterne har haft hver sin og mindst en eksterne lektør, udvalgt specifikt for det emne, som rapporten omhandler. Denne rapport består af 10 selvstændige bidrag, som er sammenfattet i resuméet forrest i rapporten, og adskiller sig på denne måde fra de øvrige udgivelser fra FOR-SOSU projektet. De ansatte på FOR-SOSU projektet takkes for deres indsats i forbindelse med udarbejdelse af rapporten. Specielt takkes projektkoordinationschef Elsa Bach og seniorforsker Vilhelm Borg for inspiration og konstruktiv kritik. Ekstern lektør, afdelingslæge Lone Donbæk Jensen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Kommunehospital, takkes for konstruktiv kritik til rapporten. Palle Ørbæk Direktør Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) iii

iv

INDHOLDSFORTEGNELSE Resume...1 Tilknytning til arbejdsmarkedet...1 Psykiske ressourcer og helbred...3 Fysisk arbejdsmiljø, ressourcer og helbred...4 Kapitel 1: Indledning...7 Formål...8 Om projektet, der danner baggrund for resultaterne i denne rapport...9 SOSU-uddannelsen...10 Deltagere i undersøgelsen og bortfaldsanalyse...10 Metoder...12 Beregninger/Statistik...13 Kapitel 2: Tilknytning til arbejdsmarkedet...15 Formål...15 Hvor blev de af?...16 Gruppe 1: I arbejde som SOSU...17 Gruppe 2: Under uddannelse...21 Gruppe 3: Andet arbejde end SOSU-arbejde...22 Gruppe 4: Uden arbejde...23 Konklusion...25 PSYKISK ARBEJDSMILJØ, RESSOURCER OG HELBRED...27 Kapitel 3: Psykisk arbejdsmiljø...27 Psykiske ressourcer...29 Kapitel 4: Tiltro til egne handleevner...29 Formål...29 Tiltro til egne handleevner som copingstrategi for lænderygbesvær...31 Tiltro til egne handleevner som copingstrategi i psykisk arbejdsmiljø...32 Konklusion...32 Kapitel 5: Oplevelse af sammenhæng i tilværelsen...33 Formål...34 Oplevelse af sammenhæng i forskellige aldersgrupper...35 Oplevelse af sammenhæng ved uddannelsens afslutning og et år efter...36 Kønsforskelle samt indflydelse af vold på oplevelsen af sammenhæng...36 Konklusion...37 Kapitel 6: Psykisk helbred...39 Formål...40 Selvrapporterede mål for psykisk helbred...40 Psykisk helbred blandt SOSU-hjælpere og -assistenter...40 Psykisk helbred blandt SOSU er på forskellige typer af arbejdspladser...41 Alder og psykisk helbred...43 FYSISK ARBEJDSMILJØ, RESSOURCER OG HELBRED...45 Kapitel 7: Fysisk arbejdsmiljø...45 v

Resumé...45 Personhåndtering...46 Personforflytningsteknik...47 Arbejdsstillinger...48 Siddende, stående og gående arbejde...48 Personforflytningskundskaber...49 Tunge løft...49 Selvvurderet arbejdsevne...51 Konklusion...51 Kapitel 8: Fysiske ressourcer...53 Resumé...53 Selvvurderede fysiske ressourcer...53 Resultater...54 Konklusion...57 Fysisk helbred...59 Kapitel 9: Bevægeapparatsbesvær...59 Resumé...59 Bevægeapparatsbesvær blandt SOSU er årgang 2004...60 Lænderygulykker...61 Kapitel 10: Hudproblemer...63 Resumé...63 Formål...64 Selvrapporterede hudproblemer...64 Resultater...64 Konklusion...67 Kapitel 11: Sundhedsadfærd...69 Resumé...69 Body Mass Index...70 Fysisk aktivitet i fritiden...70 Rygevaner...71 Kostvaner...72 Kapitel 12: De mandlige SOSU er...73 Formål...73 Baggrund...73 Motiver for at vælge SOSU-uddannelsen...74 Hvor får de mandlige SOSU er arbejde?...74 Helbred...75 Konklusion...76 Referenceliste...77 Bilag...83 Bilag 1: Måleusikkerhed...83 vi

RESUME Resultaterne i denne rapport bygger på undersøgelsen SOSU er Årgang 2004. Undersøgelsen følger alle de social- og sundhedshjælpere og -assistenter (SOSU er), der blev uddannet i 2004 foreløbig ét år efter, de træder ud på arbejdsmarkedet. Formålet med denne rapport er at beskrive SOSU ernes tilknytning til arbejdsmarkedet, fysiske og psykosociale arbejdsmiljøforhold, ressourcer og helbred for alle nyuddannede SOSUhjælpere og -assistenter i Danmark i 2004. Deltagere i undersøgelsen Alle SOSU-skoler i Danmark blev inviteret til at deltage i undersøgelsen SOSU er Årgang 2004. SOSU-hjælpere og -assistenter blev rekrutteret til projektet lige inden de afsluttede deres uddannelse i 2004. I alt 27 ud af 28 skoler deltog i undersøgelsen. Det første spørgeskema blev udleveret til 6.365 elever umiddelbart inden de afsluttede deres SOSU uddannelse i 2004. I alt 90 % besvarede skemaet. De 5.696 personer, der besvarede det første spørgeskema, modtog et nyt skema i løbet af 2005, ca. et år efter uddannelsens afslutning. Dette skema blev besvaret af 3.708 personer (65 %). I løbet af 2006, to år efter uddannelsens afslutning, modtog deltagerne det sidste spørgeskema i undersøgelsen. I denne rapport præsenteres resultater fra basisundersøgelsen (2004) og første opfølgningsundersøgelse (2005). De overordnede spørgsmål der behandles i denne rapport er: Hvor arbejder SOSU erne ét år efter, de har afsluttet deres uddannelse? Hvordan er de nyuddannede SOSU ers fysiske og psykosociale arbejdsmiljø? Hvordan er forekomsten af hudproblemer? Hvordan er det fysiske og psykiske helbred? Hvordan er de fysiske og psykiske ressourcer? Hvordan er sundhedsadfærden? Disse spørgsmål er belyst i forhold til uddannelse, alder og ansættelsessted. Tilknytning til arbejdsmarkedet Dette kapitel beskriver, hvor en årgang af nyuddannede SOSU er fra 2004 bevæger sig hen efter endt uddannelse. Resultaterne i kapitlet omfatter alle de deltagere, der besvarede spørgeskemaet i første opfølgningsundersøgelse i 2005, et år efter endt uddannelse. Af figur 2.1. fremgår det, hvordan deltagerne fordeler sig på grupper, der enten var i arbejde som SOSU er, havde andet arbejde, var under uddannelse eller var uden arbejde. 1

Spørgeskema udsendt 5.696 deltagere Ubesvaret 3.894 Hjælpere 1.712 Assistenter 1.988 (35 %) 1.484 Hjælpere 504 Assistenter Spørgeskema besvaret 3.708 (65 %) deltagere 2.500 Hjælpere 1.208 Assistenter Gruppe 1: I SOSU-arbejde Gruppe 2a: Videre uddannelse Gruppe 2b: Anden uddannelse Gruppe 3: Andet arbejde Gruppe 4: Uden arbejde 3.128 (84,4 %) deltagere 307 (8,3 %) deltagere 46 (1,2 %) deltagere 125 (3,4 %) deltagere 71 (1,9 %) deltagere 2.004 Hjælpere 1.124 Assistenter 288 Hjælpere 19 Assistenter 33 Hjælpere 13 Assistenter 101 Hjælpere 24 Assistenter 54 Hjælpere 17 Assistenter Figur 2.1. Fordelingen af deltagere der i 2005 enten arbejdede som SOSU er, havde andet arbejde, var under uddannelse eller var uden arbejde 1. I alt 3.128 (84 %) af de 3.708 deltagere arbejdede som SOSU er i 2005 et år efter endt uddannelse. Blandt disse oplevede flest SOSU-hjælpere (73 %), at de havde valgt rigtigt arbejdsområde sammenlignet med SOSU-assistenterne (66 %). Af de 15 % (549), der ikke var i arbejde som SOSU er et år efter endt uddannelse, var i alt 10 % (353) under uddannelse, 3 % (125) havde andet arbejde, og 2 % (71) var ikke i arbejde. I alt 1 % (31) havde ikke svaret på spørgsmålene om arbejds- og uddannelsesstatus. Blandt SOSU er under uddannelse sås et tydeligt mønster. SOSU-hjælperne uddannede sig hovedsageligt til SOSU-assistenter (87 %), mens flest SOSU-assistenter (59 %) var i gang med sygeplejerskeuddannelsen. Hovedparten af de deltagere, der var under uddannelse (8 % af de 10 %), var således i gang med en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet og vil dermed på længere sigt vende tilbage til sundhedssektoren. Langt de fleste, nemlig de SOSUhjælpere, der uddannede sig som SOSU-assistenter, vil sandsynligvis komme til at arbejde som SOSU er igen. 1 Gruppe 2 består af deltagere, der var i gang med at videreuddanne sig, efter at de afsluttede SOSUuddannelsen i 2004. Gruppen er delt i 2a og 2b. I gruppe 2a ses antallet af deltagere, der videreuddannede sig til enten SOSU-assistenter eller sygeplejersker. I gruppe 2b ses antallet af deltagere, der enten uddannede sig til noget andet end SOSU-assistenter eller sygeplejersker, eller ikke besvarede spørgsmålet om, hvilken uddannelse de var i gang med. 2

Både deltagere med andet arbejde end SOSU-arbejde og deltagere uden arbejde blev spurgt, om de havde planer eller ønsker om at arbejde i SOSU-brancen igen. I alt 41 % af de deltagere, der havde andet arbejde, havde ønsker eller planer om at vende tilbage, mens 69 % af deltagerne uden arbejde havde ønsker eller planer om dette. Det er meget positivt at frafaldet et år efter endt SOSU-uddannelse, samlet set er lille (7 %). Psykiske ressourcer og helbred Psykiske ressourcer De nyuddannede SOSU er starter deres arbejdsliv med nogle gode personlige ressourcer, som de har brug for til at håndtere de krav og problemer, som de sandsynligvis vil komme ud for i deres daglige arbejdsliv. De psykiske ressourcer beskrives ved hjælp af tiltro til egne handleevner (self-efficacy) og oplevelse af sammenhæng i tilværelsen (Sense of Coherence). Tiltro til egne handleevner Tiltro til egne handleevner kan defineres som tro på egne evner til at mestre eller håndtere en situation. Begrebet må ikke forveksles med selvtillid, som handler om personens opfattelse af egen værdi, hvor tiltro til egne handleevner i stedet handler om personens vurdering af egen kapacitet og evner. Tiltro til egne handleevner påvirker alle områder af vores adfærd og har dermed stor betydning for, hvordan vi vælger at løse en given opgave både i arbejdet og privat. Resultaterne om tiltro til egne handleevner blandt SOSU er har vist, at der er en sammenhæng mellem graden af tiltro til egne handleevner og forekomsten af lænderygbesvær. Det er dog ikke muligt at sige noget om, hvorvidt tiltro til egne handleevner kan påvirke lænderygbesvær på længere sigt, eller om det er lænderygbesvær, der påvirker tiltroen til egne handleevner. Derimod viser resultaterne at tiltro til egne handleevner kan være med til at prædiktere oplevelsen af egne ressourcer i det psykiske arbejdsmiljø. Jo højere grad af tiltro til egne handleevner ved uddannelsens afslutning, jo større er sandsynligheden for at opleve mening og indflydelse i arbejdet efter ét år i arbejde. Oplevelse af sammenhæng i tilværelsen Oplevelsen af sammenhæng i tilværelsen er en basal personlig ressource, som udvikles gennem barndom og ungdom og stabiliseres, når man er i 30 erne, uafhængig af personens køn, sociale klasse og den kultur, man er vokset op i. Oplevelsen af sammenhæng i tilværelsen (OAS) afspejler en persons kapacitet til at handle i stressfyldte situationer. Jo stærkere individets følelse af sammenhæng i tilværelsen er, jo mere hensigtsmæssige og fyldestgørende bliver hans eller hendes evner til at håndtere de ting, der sker. Det kan være med til at moderere reaktioner på de krav, som man bliver stillet overfor. De nyuddannede SOSU er havde en stærk oplevelse af sammenhæng i tilværelsen både ved uddannelsens afslutning (2004) og et år efter (2005). SOSU-assistenterne havde en lidt stærkere OAS end SOSU-hjælperne, og OAS steg i løbet af det første år efter uddannelsens afslutning. OAS var også lidt stærkere blandt de SOSU er, der havde arbejde et år efter uddannelsens afslutning end blandt dem, som var arbejdsløse. Der var ingen forskel i OAS ved uddannelses afslutning (2004) mellem SOSU er, der havde været udsat for vold under uddannelsen eller tidligere sammenlignet med SOSU er, der ikke 3

havde været udsat for vold; hverken for SOSU-hjælpere eller SOSU-assistenter. Til gengæld fandt vi en signifikant lavere OAS et år efter uddannelsens afslutning (2005) blandt SOSUassistenter, der havde været udsat for vold under uddannelsen eller tidligere, sammenlignet med SOSU-assistenter, der ikke havde været udsat for vold. Denne forskel fandt vi ikke blandt SO- SU-hjælperne. Niveauet af OAS i gruppen af SOSU er er sammenligneligt med niveauer, som tidligere er fundet i et repræsentativt udsnit af den danske arbejdende befolkning. Psykisk helbred Et godt psykisk helbred er en vigtig ressource i arbejdet og blev undersøgt blandt de deltagere, som var i SOSU-arbejde ét år efter de havde afsluttet deres uddannelse. Det psykiske helbred blev undersøgt vha. to skalaer: Psykisk energi 2 og Mentalt helbred. Ligger man lavt på disse skalaer betegner vi det henholdsvis som tegn på psykisk træthed og depressive symptomer. Både psykisk træthed og depressive symptomer blev rapporteret hyppigere af SOSU-hjælpere end SOSU-assistenter efter ca. ét år i SOSU-arbejde. SOSU-assistenter, der arbejdede på sygehuse, havde et bedre psykisk helbred end SOSU-assistenter i hjemmeplejen og på plejehjem. Blandt SOSU-hjælperne havde de yngste det dårligste psykiske helbred, både når vi så på psykisk træthed og depressive symptomer, mens billedet blandt SOSU-assistenterne var mere uklart: Her var ingen sammenhæng mellem alder og psykisk træthed. Til gengæld fandt vi, at de ældste SOSU-assistenter hyppigst rapporterede depressive symptomer. Fysisk arbejdsmiljø, ressourcer og helbred Fysisk arbejdsmiljø Ét år efter endt uddannelse vurderede SOSU erne deres fysiske arbejdsmiljø ud fra spørgsmål om personhåndteringer, arbejdsstillinger og tunge løft. Ca. halvdelen havde 3-10 daglige forflytninger og løftede ofte eller meget ofte byrder op til 7 kg med ret eller fremadbøjet ryg. 10 % havde mere end 10 daglige forflytninger, løftede ofte eller meget ofte mere end 30 kg eller flyttede ofte eller meget ofte en bruger alene, selv om der burde være to om det. Der forekom ofte arbejde i akavede stillinger. F. eks. angav 25 % ofte eller meget ofte at arbejde med ryggen meget fremadbøjet, og 46 % angav ofte eller meget ofte at arbejde i hugsiddende. Mellem 1/3 og 1/4 af dem, der havde arbejdet et år, følte sig ikke sig optimalt rustede til at udføre personhåndteringer, enten pga. mangelfulde forflytningskundskaber eller pga. utilstrækkelige tekniske hjælpemidler og instruktion i deres anvendelse. På trods af mange tunge løft og akavede arbejdsstillinger vurderede 81 % arbejdsevnen i forhold til de fysiske krav som god eller meget god. I ældreplejen er det arbejdsstedet og ikke uddannelsen, der betyder noget for de fysiske krav i arbejdet. Således har ansatte på plejehjem mange personhåndteringer uanset uddannelse, mens hyppigheden af personhåndteringer i hjemmeplejen er signifikant lavere. 2 Også kaldet Vitalitet. 4

Fysiske ressourcer SOSU erne vurderede deres fysiske ressourcer ved at sammenligne sig selv med jævnaldrende af samme køn. De skulle angive deres svar på illustrerede Visuelle Analoge Skalaer (VAS) (se figur 8.1. på side 54). Et år efter endt uddannelse vurderede de kvindelige SOSU er, som var i arbejde, deres kondition, muskelstyrke og balance lidt højere end umiddelbart efter, de afsluttede deres uddannelse. De kvindelige SOSU er vurderede deres muskelstyrke og balance til at være bedre end hos jævnaldrende kvinder, mens konditionen blev vurderet til at være på samme niveau. Jo ældre de kvindelige SOSU er var, jo bedre vurderede de deres kondition og muskelstyrke til at være i forhold til jævnaldrende. SOSU er vurderede deres fysiske ressourcer ens uanset i hvilket regi de arbejdede, og uanset om de var hjælpere eller assistenter. Fysisk helbred Ved uddannelsens afslutning blev besvær i nakke, skuldre, lænderyg og knæ undersøgt. 62 % af SOSU erne havde haft nakkebesvær det seneste år, 51 % havde haft besvær i lænderyggen, 43 % havde haft besvær i én eller begge skuldre og 26 % havde haft besvær i ét eller begge knæ. Efter ét år i arbejde var nakkebesværet lidt lavere (60 %), mens besværet i skuldre (49 %), lænd (65 %) og knæ (33 %) var signifikant forøget. Lænderyg- og nakkebesvær det seneste år var mindre hyppigt blandt de ældste nyuddannede, mens der ikke var forskel på skulder- og knæbesværet blandt ældre og yngre nyuddannede. Hyppigheden af besvær afhang ikke af hverken uddannelse eller ansættelsessted. Andelen af dem, der havde været udsat for en lænderygulykke det seneste år, var ca. 5 %. Deltagernes uddannelse eller ansættelsessted havde ingen indflydelse på forekomsten af ulykker. Hudproblemer Et år efter uddannelsens afslutning var der en relativ stigning i hudproblemer hos SOSU erne på 50 %. I basisundersøgelsen havde ca. 20 % haft hudproblemer, og i første opfølgningsundersøgelse var det steget til ca. 30 %. Der var ikke forskel på SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter i nogen af analyserne. De yngre aldersgrupper havde flere hudproblemer end dem over 40 år. I basisundersøgelsen havde kvinder flere hudproblemer end mænd. I opfølgningsundersøgelsen havde SOSU er, der arbejdede på plejehjem og i hjemmeplejen, flere hudproblemer end dem, der arbejdede på sygehuse. Forekomsten af hudproblemer hos SOSU er et år efter endt uddannelse var størst i gruppen, der fik SOSU-arbejde, hos dem der var under 40 år, og især hos dem, der allerede havde hudproblemer, da de afsluttede deres uddannelse. 5

Sundhedsadfærd Sundhedsvanerne har betydning for helbredet, og kan påvirkes af mange forskellige forhold - bl.a. arbejdsmiljøet. Vi fandt, at 2 procent af SOSU erne var undervægtige, 57 procent var normalvægtige, mens 41 procent var overvægtige eller svært overvægtige. 56 procent af SOSU erne var ikke-rygere eller tidligere rygere, mens 44 procent var rygere. Ca. 75 procent angav at spise frugt og grøntsager én eller flere gange om dagen, mens ca. 25 procent angav at spise frugt og grøntsager mindre end én gang om dagen. Ca. 92 procent var let, moderat eller meget fysisk aktive i fritiden, mens ca. 8 procent var næsten fysisk inaktive i fritiden. Mænd i SOSU-uddannelserne SOSU-branchen er kendetegnet ved at være et kvindedomineret erhverv. Andelen af mænd, der vælger at tage en SOSU-uddannelse udgør ca. 5 % på både hjælper- og assistentuddannelsen. I Københavnsområdet er andelen af mænd på uddannelserne større end i resten af landet (13 % vs. 4 %). Ligeledes er der også en større andel af mænd med indvandrerbaggrund end mænd med dansk baggrund (9 % vs. 4 %). Mandlige SOSU er adskiller sig ikke fra kvindelige SO- SU er i forhold til motivation for at vælge uddannelse, type af SOSU-arbejdsplads et år efter uddannelse, selvvurderet helbred, lænderygbesvær eller antal sygedage. Derimod er de ældre, når de afslutter deres uddannelse, og færre af dem har hjemmeboende børn. Konklusioner: Undersøgelsen af de nyuddannede SOSU-hjælpere og -assistenters arbejdsmiljø, helbred og ressourcer ved uddannelsens afslutning og et år frem viser flere bemærkelsesværdige resultater: Langt de fleste deltagere i undersøgelsen er i SOSU-arbejde et år efter endt uddannelse. Disse deltagere oplever i høj grad, at de har et meningsfuldt og ansvarsfuldt arbejde. De lægger vægt på kontakten til brugerne og oplever, at de kan påvirke andre menneskers liv positivt. Hovedparten af de deltagere, der et år efter endt uddannelse var i gang med at videreuddanne sig, tager en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet, og forbliver således som en ressource i sundhedssektoren. Kun få deltagere havde helt forladt SOSU-faget. De nyuddannede SOSU er, der ét år efter endt uddannelse stadig er ansat i SOSU-branchen, starter deres arbejdsliv med nogle gode personlige ressourcer, idet både assistenter og hjælpere har en stærk oplevelse af sammenhæng i tilværelsen både ved uddannelsens afslutning og et år efter endt uddannelse. Dog oplevede SOSU-assistenter en højere grad af psykisk energi og et bedre mentalt helbred end SOSU-hjælpere efter ca. ét år i SOSU-arbejde. SOSU er, der oplevede en højere grad af tiltro til egne handleevner ved uddannelsens afslutning, oplevede mere mening og indflydelse i arbejdet efter ét år i arbejde. Samlet set er SOSU erne en gruppe, der er godt rustet til at håndtere de krav og problemer, der skal løses i arbejdet. SOSU er vurderede deres fysiske ressourcer ens, uanset i hvilket regi de arbejdede, og uanset om de var hjælpere eller assistenter. SOSU ernes arbejde er varieret, og indeholder fysisk aktivitet. Dette har potentielt positive aspekter i forhold til det generelle helbred i gruppen. På trods af mange tunge løft og akavede arbejdsstillinger vurderede de fleste arbejdsevnen i forhold til de fysiske krav som god eller meget god. SOSU er har høj forekomst af hudproblemer og SOSU er, der arbejder på plejehjem og i hjemmeplejen har flere hudproblemer end dem, der arbejder på sygehuse. 6

KAPITEL 1: INDLEDNING Anne Faber, Hanne Giver, Kirsten Nabe-Nielsen, Jette Nygaard Jensen, Mari-Ann Flyvholm, Jesper Strøyer, Isabella Gomes Carneiro & Annie Høgh. Personer, der i deres job arbejder med mennesker, har overvejende 3 arbejdsområder: Manuelt arbejde (de praktiske opgaver), mentalt arbejde (planlægning og stadige omprioriteringer) og emotionelt arbejde (engagement i andres problemer) [75]. En række specielle forhold knytter sig således til arbejdet indenfor social- og sundhedssektoren. Sektoren er desuden overordnet karakteriseret ved at der i nogle arbejdssituationer er fysiske 3 og psykosociale belastninger, ofte i en uheldig kombination af høj fysisk belastning og uhensigtsmæssige psykosociale arbejdsmiljøforhold. Samtidig er der blandt plejepersonale sammenlignet med andre lønmodtagere en høj forekomst af bevægeapparatsbesvær, langvarigt sygefravær, høj forekomst af ulykker, vold og trusler samt store rekrutterings- og fastholdelsesproblemer [6;21;65]. Demografien i Danmark udvikler sig i en retning, hvor vi får flere ældre over de næste 10-20 år, herunder også flere plejekrævende ældre. Der bliver øget behov for plejepersonale, som har den direkte klientkontakt, og det vil i langt overvejende grad være SOSU er, som vil blive efterspurgt. Dette stiller store krav til rekruttering og fastholdelse af SOSU erne. En undersøgelse af forholdene/arbejdsmiljøet i ældreplejen i 36 danske kommuner har vist, at ældreplejen har en stor kerne af stabile medarbejdere, idet den gennemsnitlige varighed af ansættelsen for medarbejderne var 10 år. Men undersøgelsen viste også, at medarbejdernes aldersfordeling var meget skæv, med en stor overvægt af medarbejdere i de aldersgrupper, der er tæt på efterløn og pension. Resultaterne fra undersøgelsen tydede desuden på, at det i de kommende år kan blive vanskeligt at fastholde især de yngre medarbejdere i ældreplejen [19]. Psykosociale faktorer: Arbejdsmiljø, ressourcer og helbred Tidligere undersøgelser viser, at plejemedarbejdere i ældreplejen oftest oplever deres arbejde som meningsfyldt og betydningsfuldt, og at de er engagerede i og motiverede for arbejdet. Blandt nyuddannede SOSU er er de vigtigste motivationsfaktorer for at vælge en SOSUuddannelse lysten til at arbejde med mennesker, lyst til at hjælpe andre, interesse for området og mulighed for at få en uddannelse og videreuddanne sig [60]. Plejemedarbejdere i ældreplejen tilkendegiver imidlertid også, at der er høje følelsesmæssige krav forbundet med arbejdet samt høje krav om at skjule følelser. Nogle SOSU er oplever desuden, at der mangler tid til f.eks. omsorg for klienterne, og at der kan opstå modstridende krav fra ledelse og klienter. Konsekvensen kan være dårlig samvittighed og skyldfølelse over ikke at kunne udføre arbejdet godt nok [19;38]. Plejemedarbejdere i ældreplejen oplever desuden at have lav indflydelse på det arbejde, de udfører, men de vurderer også, at de har en forholdsvis høj ledelseskvalitet [19]. Det fremgår desuden, at det, at arbejde med andre mennesker (klienter/patienter), kan medføre en betydelig risiko for at blive udsat for vold og trusler [21]. Plejepersonale på plejehjem og i hjemmeplejen, men også på hospital, lider hyppigere af udbrændthed, søvnbesvær og depressive symptomer end andre lønmodtagere 3 Fysisk belastning anvendes i denne rapport om biomekaniske belastninger af bevægeapparatet, belastning af hjerte og kredsløb samt hudbelastninger ved vådt arbejde. 7

(http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/for-sosu/projekter). Dette billede kan bl.a. skyldes, at plejepersonalets arbejde ofte indebærer en daglig nær fysisk og social kontakt med brugere og patienter, og SOSU-assistenter har da også i en anden undersøgelse vist sig at have et mere følelsesmæssigt belastende arbejde samt flere konflikter i arbejdet end andre kvindelige lønmodtagere [18]. Tidligere undersøgelser viser, at personlige karakteristika har indflydelse på, hvordan man vurderer og håndterer forskellige aspekter i arbejdslivet og potentielle belastninger, som kan være medvirkende til at forstærke, dæmpe eller forebygge stressreaktioner [26; 72]. Sådanne karakteristika kan f.eks. være en oplevelse af at have sammenhæng i tilværelsen (Sense of Coherence) [8] og en tro på, at man kan håndtere de oplevelser, man kommer ud for på arbejde og i privatlivet (self-efficacy). Der er ikke tidligere fokuseret på disse ressourcer hos SOSU er i det første år af deres arbejdsliv, men det er både vigtigt og relevant, idet SOSU erne, hvoraf en del er meget unge, står overfor at skulle kunne håndtere krav fra mange sider i deres arbejde med brugerne. Fysiske faktorer: Arbejdsmiljø, ressourcer, helbred og sundhedsadfærd Mens lønmodtagere inden for mange andre brancher har stillesiddende arbejde, har ansatte i plejesektoren arbejdsopgaver, der indebærer forskellige former for fysisk aktivitet og fysiske arbejdskrav. Dele af de fysiske udfordringer i arbejdet vejer helbredsmæssigt på positivsiden, f.eks. gang, cykling mellem klienter, personlig hjælp mv., mens andre - f.eks. tunge personforflytninger eller rengøring, der udføres i akavede arbejdsstillinger kan være nedslidende, bl.a. for bevægeapparatet. De høje fysiske og psykiske krav i arbejdet kan ydermere tænkes at påvirke de ansattes sundhedsvaner, når det gælder kost, rygning og alkohol [38;60]. Flere undersøgelser finder høje forekomster af lænderygproblemer hos ansatte, der foretager personhåndtering. Specielt hvad angår lænderygbesvær er en overhyppighed alvorlig, da man må formode, at lænderygbesvær har alvorligere konsekvenser i erhverv med tunge løft og håndteringer end i erhverv uden fysiske belastninger. Derudover finder flere undersøgelser andet bevægeapparatsbesvær (nakke, skuldre, albuer, hofter, knæ og fødder) blandt plejepersonale [47]. Fysiske påvirkninger af huden på hænder og underarme fra vådt arbejde, hyppig håndvask, hånddesinfektion samt udbredt brug af beskyttelseshandsker bevirker, at ansatte i social- og sundhedssektoren har en høj forekomst af arbejdsbetingede hudlidelser (primært kontakteksem på hænder eller underarme) [2;31]. I NAK rapporterede sygeplejersker (31 %) og branchegruppen Social og Sundhed (17 %) signifikant flere hudproblemer end gennemsnittet af danske lønmodtagere (13 %) [33]. Med et øget behov for i de kommende år at fastholde flere SOSU er i faget, er det vigtigt at generere viden om, hvordan SOSU erne vurderer deres arbejdsmiljø og hvorvidt der er særlige faktorer som SOSU erne finder attraktive eller problematiske og belastende. Denne rapport beskriver en hel årgang af SOSU er fra de afsluttede deres uddannelse og i det første år af deres arbejdsliv. Formål Ved at beskrive hvordan de nyuddannede oplever deres arbejdsmiljø, helbred og trivsel i det første år efter uddannelsen, kan vi afdække medvirkende faktorer for frafald og muligheder for fastholdelse af SOSU er i ældreplejen. 8

Formålet med denne rapport er at beskrive tilknytning til arbejdsmarkedet, fysiske og psykosociale arbejdsmiljøforhold samt ressourcer og helbred for alle nyuddannede SOSU-hjælpere og - assistenter i Danmark i 2004. De overordnede spørgsmål der behandles i denne rapport er: Hvor arbejder SOSU erne ét år efter, de har afsluttet deres uddannelse? Hvordan er de nyuddannede SOSU ers fysiske og psykosociale arbejdsmiljø? Hvordan er forekomsten af hudproblemer? Hvordan er det fysiske og psykiske helbred? Hvordan er de fysiske og psykiske ressourcer? Hvordan er sundhedsadfærden? Disse spørgsmål vil, hvor det er relevant, blive belyst i forhold til uddannelse (SOSU-hjælper eller -assistent), alder (tiårs intervaller) og ansættelsessted (plejehjem, hjemmepleje eller sygehus). Om projektet, der danner baggrund for resultaterne i denne rapport Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultater fra et 4-årigt forskningsprojekt på Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Projektet hedder FOR-SOSU (Fastholdelse Og Rekruttering af SOcial- og SUndhedshjælpere og -assistenter). Det overordnede mål med FOR- SOSU projektet er at skabe forudsætninger for en effektiv arbejdsmiljøindsats, som kan øge rekruttering og fastholdelse af social- og sundhedshjælpere og -assistenter (SOSU er) i SOSUbranchen. Resultaterne i denne rapport bygger på undersøgelsen SOSU er Årgang 2004, og den følger alle de SOSU er, der blev uddannet i 2004 og fortsætter et år efter de træder ud på arbejdsmarkedet. Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en af delundersøgelserne i FOR- SOSU projektet: SOSU er Årgang 2004, som følger alle de SOSU er, der blev uddannet i 2004. Formålet med SOSU er Årgang 2004 er at undersøge, hvad der har betydning for om de nyuddannede: får arbejde forlader arbejdet forbliver i arbejde får positive eller negative helbredsændringer de første år i jobbet Projektet SOSU er Årgang 2004 består af 3 spørgeskemaundersøgelser: En basisundersøgelse ved uddannelsens afslutning og to opfølgningsundersøgelser 1 og 2 år efter endt uddannelse. Denne rapport inddrager kun resultater fra de to første undersøgelser (basisundersøgelsen og første opfølgningsundersøgelse (opfølgningsundersøgelsen)). Af de enkelte kapitler fremgår det om en eller begge undersøgelser er anvendt i analyserne. 9

SOSU-uddannelsen I takt med en stigende professionalisme af plejeområdet gennem de seneste årtier blev SOSUhjælper- og -assistentuddannelserne indført i 1991. De afløste de gamle uddannelser til hjemmehjælper, sygehjælper, plejer, plejehjemsassistent og beskæftigelsesvejleder. Uddannelserne er vekseluddannelser med teori og praktik på skift. Uddannelserne blev reformeret i januar 2002. Adgangskriterier og uddannelsesforløb er forskelligt for de to uddannelser: Social- og sundhedshjælper-uddannelsen varer 1 år og 2 måneder. Den er opdelt i 3 skoleperioder og 2 praktikperioder (af i alt 8 måneder). For at blive optaget på uddannelsen som social- og sundhedshjælper skal man have gennemført et grundforløb på 20 uger eller have mindst et års erhvervserfaring efter grundskolen svarende til 9. klasse. Social- og sundhedsassistent-uddannelsen varer 1 år og 8 måneder. Den er ligeledes opdelt i praktik og skoleundervisning. Skoleundervisningen er på mindst 32 uger. For at blive optaget på assistentuddannelsen kræves at man har gennemført uddannelsen som SOSU-hjælper. Man kan dog også blive optaget, hvis man har tilsvarende kvalifikationer gennem uddannelse eller erhvervserfaring [65] (se evt. www.ug.dk). Deltagere i undersøgelsen og bortfaldsanalyse Deltagere i undersøgelsen Alle SOSU-skoler i Danmark blev inviteret til at deltage i undersøgelsen SOSU er Årgang 2004. SOSU-hjælpere og -assistenter blev rekrutteret til projektet i 2004 lige inden de afsluttede deres uddannelse i 2004. I alt 27 ud af 28 skoler deltog i undersøgelsen. Selve spørgeskemabesvarelsen og indsamlingen foregik på skolerne. Her var en medarbejder fra NFA tilstede for at fortælle om undersøgelsen, uddele spørgeskemaer og svare på spørgsmål. Da de fleste SOSU-skoler har afslutning på deres hjælper- og assistent-uddannelser tre gange om året, betød det op til seks spørgeskemaindsamlingsbesøg fra NFA i løbet af skoleåret 2004 fordelt ud over året. Besøget blev altid lagt i de sidste fire uger før uddannelsens afslutning. Denne periode var ofte en intensiv eksamensperiode. Det første spørgeskema blev udleveret til 6.347 elever umiddelbart inden de afsluttede deres SOSU uddannelse i 2004 (basisundersøgelsen). Af dem, var der 663 personer, der ikke svarede. De fordelte sig på 8 % mænd og 92 % kvinder, i samme aldersfordeling som deltagerne. I alt 90 % besvarede skemaet. Deres fordeling på køn, alder, grundskoleuddannelse og etnicitet ses i søjle 1, tabel 1.1. De 5.696 personer, der besvarede det første spørgeskema, modtog et nyt skema i løbet af 2005, ca. et år efter uddannelsens afslutning (første opfølgningsundersøgelse). Det andet skema blev besvaret af 3.708 personer (65 %). I løbet af 2006, to år efter uddannelsens afslutning, modtog deltagerne det sidste spørgeskema i undersøgelsen (2. opfølgningsundersøgelse). En registerbaseret flow-analyse baseret på oplysninger fra bl.a. Danmarks Statistik vil sammen med resultaterne fra 2. opfølgningsundersøgelse, forhåbentlig kunne give et klarere billede af bevægelserne i gruppens arbejdsmarkedstilknytning, arbejdsmiljø, ressourcer og helbred. Resultaterne vil foreligge i løbet af 2007. I denne rapport præsenteres resultater fra basisundersøgelsen og første opfølgningsundersøgelse (opfølgningsundersøgelsen). 10

Bortfaldsanalyse I alt 5.696 deltog i basisundersøgelsen. Vi har mulighed for at sammenholde oplysninger om gruppen, der faldt fra mellem basisundersøgelsen og opfølgningsundersøgelsen (n=1.988 personer) med gruppen, der besvarede opfølgningsundersøgelsen (n=3.708) i 2005. I tabel 1.1. vises fordelingerne af alder, køn, etnicitet og uddannelse i de 3 grupper. Gennemsnitsalderen for dem, der deltog i 2004 var 33 år, for dem, der deltog i 2005, var den 34 år og for dem, der udgik af undersøgelsen mellem basis- og opfølgningsundersøgelsen var den 31 år. Sammenholder man andelene af dem, der falder fra undersøgelsen med dem, der deltog i basisundersøgelsen og opfølgningsundersøgelsen 4, ses at deltagelsen i opfølgningsundersøgelsen er lidt højere blandt: deltagere over 30 år kvinder etniske danskere personer med gymnasial skoleuddannelse SOSU-assistenter Betydningen af deltagernes selvvurderede helbred og forekomsten af lænderygbesvær blev undersøgt i gruppen, der deltog i opfølgningsundersøgelsen i 2005 og i gruppen, der udgik af undersøgelsen mellem basisundersøgelsen og opfølgningsundersøgelsen. Disse faktorer medførte ikke forskelle i frafaldet/bortfaldet fra undersøgelsen. 4 Andelen af besvarelser i basisundersøgelsen (f.eks. andel kvinder = 94,4 %) er udgangspunkt for at vurdere deltagelsen i opfølgningsundersøgelsen i 2005. Andelen af kvinder, der besvarede opfølgningsundersøgelsen (95,5 %) var lidt højere end i basisundersøgelsen. 11

Tabel 1.1. Bortfaldsanalyse. Antallet af deltagere, der deltog i basisundersøgelsen og opfølgningsundersøgelsen og deltagere, der ikke deltog i opfølgningsundersøgelsen, fordelt på alder, køn, etnicitet og uddannelse 5. Basisundersøgelsen Opfølgningsundersøgelsen (2004) (2005) Aldersfordeling i tiårsintervaller Under 20 år 2,4 % (n=137 ) 20-29 år 39,7 % (n=2.259) 30-39 år 26,8 % (n=1.526) 40-49 år 21,7 % (n= 1.235) Over 49 år 9,5 % (n= 539) Køn Mænd 5,6 % (n=317) Kvinder 94,4 % (n=5.379) Etnicitet 6 Danskere 87,2 % (n=4.890) Indvandrere 12,8 % (n=718) Uddannelse Nyuddannede 69,9 % SOSU-hjælpere (n=3.984) Nyuddannede 30,1 % SOSU-assistenter (n=1.712) Uddannelse Grundskole Grundskoleforløb op til 9 år 18,8 % (n=1.067) Studentereksamen, HF, TX,HH og tilsvarende respondenter respondenter frafald 5.696 3.708 1.988 (100 %) (65,1 %) (34,9 %) 72,3 % (n=4.107) 2,0 % (n=75 ) 36,8 % (n=1.366) 26,6 % (n= 986) 23,5 % (n=870) 11,1 % (n=411) 4,5 % (n=167) 95,5 % (n=3.541) 89,3 % (n=3.265) 10,7 % (n=393) 67,4 % (n=2.500) 32,6 (n=1.208) 18,0 % (n=664) 83,0 % (n=2.698) 3,1 % (n=62) 44,9 % (n=893) 27,2 % (n=540) 18,4 % (n=365) 6,4 % (n=128) 7,6 % (n=150) 92,4 % (n=1.838) 83,3 % (n=1.625) 16,7 % (n=325) 74,6 (n=1.484) 25,4 % (n=504) 20,4 % (n=404) 71,2 % (n=1.409) Metoder Spørgeskemaernes indhold Spørgeskemaet fra basisundersøgelsen (2004) omfatter spørgsmål om familieforhold, tidligere uddannelse og arbejde, motivation til valg af uddannelsen, helbred og trivsel, besvær i led og muskler, hudproblemer, det sociale netværk, sundhedsvaner, vurdering af egne psykiske og fysiske ressourcer, oplevelse af mobning, vold, trusler og sygefravær. 5 For alle rækker gælder at summen af frafaldne fra undersøgelsen og deltagere i opfølgningsundersøgelsen 2005, er lig med antallet, der deltog i basisundersøgelsen i 2004. 6 For en mere detaljeret gennemgang af problematikker vedr. indvandrere i SOSU-uddannelse og - erhverv, henvises til rapporten Arbejdsmiljøforhold for social- og sundhedsuddannede indvandrere i Danmark af Giver et al. 2007 [35]). 12

Spørgeskemaet fra opfølgningsundersøgelsen (2005) omfatter derudover sygefravær og tilknytning til arbejdsmarkedet, fysisk og psykisk arbejdsmiljø, egen vurdering af arbejdsevnen, uønsket seksuel opmærksomhed og konflikter. Sammenligning med andre undersøgelser fra NFA Ved sammenligning med tidligere undersøgelser fra NFA er brugt data fra NFAs Nationale Arbejdsmiljø Kohorte (NAK) og Tredækkeren The Copenhagen Psychosocial Questionnaire (COPSOQ). Beregninger/Statistik Rapporten er hovedsageligt baseret på deskriptive analyser af forskellene i arbejdsmiljøet mellem SOSU-assistenter og -hjælpere, men i enkelte kapitler er der også udført longitudinelle analyser. For kategoriske variable er der brugt chi 2 -test til at undersøge forskelle mht. køn, uddannelse, aldersgruppe og ansættelsessted mens t-test og envejs-anova er anvendt for kontinuerte data. Dermed testes, om der er en statistisk signifikant forskel mellem to eller flere grupper. At der er signifikant forskel betyder, at der er stor sandsynlighed for, at de forskelle, vi ser mellem grupperne, ikke blot skyldes en tilfældighed. P-værdier på mindre end 5 % (p<0,05) betragter vi i alle tilfælde som statistisk signifikante. I teksten anfører vi blot, om der findes en signifikant sammenhæng. I rapporten gennemføres desuden enkelte analyser, hvor gennemsnitsværdier i forskellige aldersgrupper sammenlignes. Der er også gennemført logistiske regressionsanalyser. Resultaterne præsenteres som odds ratioer (OR). OR udtrykker over- eller underhyppigheden af et givent udfald sammenlignet med referencegruppen, dvs. om der er flere eller færre i en gruppe, som rapporterer et givent udfald. Referencegruppen vil altid have en OR på 1; en OR på 1,40 betyder, at der er 40 % overhyppighed i den gruppe, som sammenlignes med referencegruppen. I enkelte tilfælde angives også 95 % konfidensintervaller (95 % CI); konfidensintervallernes bredde er udtryk for, hvor usikre vores resultater er. Hvis de indeholder tallet 1, er resultatet ikke statistisk signifikant forskelligt fra referencegruppen (f.eks. 0,89-1,12). 13

14

KAPITEL 2: TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Hanne Giver & Isabella Gomes Carneiro Resumé I alt 3.128 (84 %) af de 3.708 deltagere arbejdede som SOSU er i 2005 et år efter endt uddannelse. Blandt disse oplevede flest SOSU-hjælpere (73 %) at de havde valgt rigtigt arbejdsområde sammenlignet med SOSU-assistenterne (66 %). Af de 15 % der ikke var i arbejde som SOSU er et år efter endt uddannelse, var i alt 353 (10 %) under uddannelse, 125 (3 %) af deltagerne havde andet arbejde og 71 (2 %) af deltagerne var ikke i arbejde. I alt 31 (1 %) deltagere havde ikke svaret på spørgsmålene om arbejds- og uddannelsesstatus. Blandt SOSU er under uddannelse sås et tydeligt mønster. SOSU-hjælperne uddannede sig hovedsageligt til SOSU-assistenter (87 %), mens flest SOSU-assistenter (59 %) var i gang med sygeplejerskeuddannelsen. Hovedparten af de deltagere der var under uddannelse (8 % af de 10 %), var således i gang med en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet og vil dermed på længere sigt vende tilbage til sundhedssektoren. Langt de fleste, nemlig de SOSU-hjælpere der uddannede sig som SOSU-assistenter, vil sandsynligvis komme til at arbejde som SOSU er igen. Både deltagere med andet arbejde end SOSU-arbejde og deltagere uden arbejde blev spurgt om de havde planer eller ønsker om at arbejde i SOSU-branchen igen. I alt 41 % af de deltagere der havde andet arbejde, havde ønsker eller planer om at vende tilbage, mens 69 % af deltagerne uden arbejde havde ønsker eller planer om dette. Det er meget positivt at frafaldet et år efter endt SOSU-uddannelse, samlet set er lille (7 %). Men for dem der forlader SOSU-branchen, har det omkostninger og det udgør et tab af ressourcer både for den enkelte og for samfundet som helhed. Derfor er det vigtigt at forebygge frafald. Formål Dette kapitel beskriver hvor en årgang af nyuddannede SOSU er fra 2004, bevæger sig hen efter endt uddannelse. Resultaterne i kapitlet omfatter alle de 3.708 deltagere (ud af oprindeligt 5696 deltagere), der besvarede spørgeskemaet i opfølgningsundersøgelsen i 2005, et år efter endt uddannelse. Formålet er at undersøge: om deltagerne er i arbejde, under uddannelse eller uden arbejde i 2005. om deltagerne, hvis de er i arbejde, arbejder som SOSU er. om deltagerne har skiftet arbejde i løbet af det første år efter endt uddannelse, og hvilke årsager, de angiver til jobskiftet. om deltagerne har planer eller ønsker om at arbejde som SOSU er i fremtiden. 15

Hvor blev de af? I spørgeskemaet i 2005, blev deltagerne bl.a. bedt om at svare på, om de arbejdede som SOSU er havde andet arbejde end SOSU-arbejde var under uddannelse ikke var i arbejde Af figur 2.1. fremgår det hvordan de 3.708 deltagere fordeler sig på grupper der enten var i arbejde som SOSU er, havde andet arbejde, var under uddannelse eller var uden arbejde. Spørgeskema udsendt 5.696 deltagere Ubesvaret 3.894 Hjælpere 1.712 Assistenter 1.988 (35 %) 1.484 Hjælpere 504 Assistenter Spørgeskema besvaret 3.708 (65 %) deltagere 2.500 Hjælpere 1.208 Assistenter Gruppe 1: I SOSU-arbejde Gruppe 2a: Videre uddannelse Gruppe 2b: Anden uddannelse Gruppe 3: Andet arbejde Gruppe 4: Uden arbejde 3.128 (84,4 %) deltagere 307 (8,3 %) deltagere 46 (1,2 %) deltagere 125 (3,4 %) deltagere 71 (1,9 %) deltagere 2.004 Hjælpere 1.124 Assistenter 288 Hjælpere 19 Assistenter 33 Hjælpere 13 Assistenter 101 Hjælpere 24 Assistenter 54 Hjælpere 17 Assistenter Figur 2.1. Fordelingen af deltagere der i 2005 enten arbejde som SOSU er, havde andet arbejde, var under uddannelse eller var uden arbejde 7. Deltagerne blev også i nogle af tilfældene bedt om at svare på, hvad årsagen var til deres status i 2005 og om deres forventninger til fremtiden. På baggrund af besvarelserne blev deltagerne delt i 5 grupper. Af figur 2.1. fremgår det at 3.128 (84 %) af de 3.708 deltagere arbejdede som SOSU er i 2005, 125 (3 %) af deltagerne havde andet arbejde, i alt 353 (10 %) var under ud- 7 Gruppe 2 består af deltagere, der var i gang med at videreuddanne sig, efter at de afsluttede SOSUuddannelsen i 2004. Gruppen er delt i 2a og 2b. I gruppe 2a ses antallet af deltagere, der videreuddannede sig til enten SOSU-assistenter eller sygeplejersker. I gruppe 2b ses antallet af deltagere, der enten uddannede sig til noget andet end SOSU-assistenter eller sygeplejersker, eller ikke besvarede spørgsmålet om, hvilken uddannelse de var i gang med. 16

dannelse og 71 (2 %) af deltagerne var ikke i arbejde. I alt 31 (1 %) havde ikke svaret på spørgsmålene om arbejds- og uddannelsesstatus. De enkelte grupper beskrives hver for sig i de respektive afsnit. Repræsenterer deltagerne i undersøgelsen i 2005 alle SOSU er årgang 2004? Den samlede svarprocent i undersøgelsen i 2005 var 65. Vi har imidlertid en forventning om, at personer, som ikke havde SOSU-arbejde ved opfølgningsundersøgelsen i 2005 var mindre motiverede for at deltage, end dem som var i SOSU-arbejde. I Bilag 1 præsenteres 2 beregninger, der viser hvilke konsekvenser dette kan have for konklusionerne omkring andele af deltagere, som har SOSU-arbejde et år efter end uddannelse. Gruppe 1: I arbejde som SOSU I arbejde, på barsel eller sygemeldt De 3.128 deltagere, der arbejder som SOSU er et år efter endt uddannelse, fordeler sig på 2.004 SOSU-hjælpere og 1.124 SOSU-assistenter (figur 2.1.). Dette svarer til, at 81 % af alle SOSUhjælpere og 94 % af alle SOSU-assistenter i opfølgningsundersøgelsen 2005, er i arbejde som SOSU er. Den gennemsnitlige anciennitet for denne gruppe er ca. 10 måneder. Af tabel 2.1. fremgår det yderligere, at 2.832 (91 %) af disse er i arbejde som SOSU er, 173 (6 %) er i arbejde som SOSU er, men på barsel og 123 (4 %) af deltagerne er i arbejde som SO- SU er, men er sygemeldte. Der er ikke signifikant forskel mellem fordelingerne af SOSUhjælpere og -assistenter. Tabel 2.1. Fordelingen af SOSU er der er i arbejde, på barsel og sygemeldte i 2005. SOSU-hjælpere SOSU-assistenter SOSU er i alt Antal % Antal % Antal % SOSU er i arbejde 1.831 91,4 1.001 89,1 2.832 91,0 SOSU er på barsel 99 4,9 74 6,6 173 5,5 SOSU er sygemeldt 74 3,7 49 4,4 123 3,9 Total 2.004 100 1.124 100 3.128 100 Arbejdspladsen Ser man på fordelingen af ansættelsessteder for de deltagere, der i 2005 svarede, at de var i SOSU-arbejde (tabel 2.2.), fremgår det at langt de fleste deltagere er ansat på plejehjem eller i plejebolig (43 %). Det næsthyppigste ansættelsessted er hjemmeplejen (31 %). Det tredjehyppigste ansættelsessted er på sygehus (6 %). Kategorien Andet (20 %) dækker bl.a. over døgnpleje, bofællesskab og distriktspsykiatri. Forskellene er signifikante mellem SOSU-hjælpere og -assistenter, når det gælder ansættelsessteder. Især er der flere SOSU-hjælpere ansat i hjemmeplejen (38,8 %) end SOSU-assistenter (18 %) mens SOSU-assistenterne hyppigere er ansat på sygehuse end -hjælperne (hhv. 14 % mod 1 %). I alt 42 % af SOSU-assistenterne arbejder indenfor andre områder end hjemmeplejen og plejehjem mod 16 % af SOSU-hjælperne. 17

Tabel 2.2. Fordelingen af ansættelsessteder for de SOSU er Årgang 2004 der i 2005 svarede, at de var i SOSU-arbejde. SOSU-hjælpere SOSU-assistenter SOSU er i alt Antal % Antal % Antal % Plejehjem/bolig 798 44,5 444 40,8 1.242 43,1 Hjemmepleje 714 39,8 190 17,5 904 31,4 Sygehus 15 0,8 155 14,3 170 5,9 Andet 268 14,9 298 27,4 566 19,6 Total 1.795 100 1.087 100 2.882 100 Jobskifte og årsager For at kunne beskrive de nyuddannede SOSU ers bevægelser på arbejdsmarkedet og få et indtryk af stabiliteten det første år i arbejde, har vi i spørgeskemaet spurgt deltagerne, om de har skiftet job inden for de 12 seneste måneder. Af svarene fremgår det, at i alt 31 % har skiftet job. SOSU-assistenterne (40 %) har oftere skiftet job i det første år efter endt uddannelse sammenlignet med SOSU-hjælperne (25 %). I spørgeskemaet blev deltagerne desuden spurgt om årsagerne til jobskiftet. I alt ti mulige svarkategorier blev givet. Af de 31 % der inden for de seneste 12 måneder havde skiftet job, angav 98 % årsagerne hertil. I figur 2.2. er listet de 5 hyppigste årsager for hhv. SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere. Det fremgår af figuren, at både SOSU-hjælpere og -assistenter angiver en tidsbegrænset stilling, tilbud om et mere spændende job, dårlig ledelse og bedre løn som nogle af de hyppigste årsager til at de har skiftet job inden for de første 12 måneder i arbejde som SO- SU. SOSU-hjælpere Var ansat i en tidsbegrænset stilling Fik tilbudt et mere spændende arbejde Dårlig ledelse Private forhold/familiemæssige forhold Fik nyt job med bedre løn SOSU-assistenter Fik tilbudt et mere spændende arbejde Var ansat i en tidsbegrænset stilling Jobskiftet gjorde det muligt at fremme karrieren Dårlig ledelse Fik nyt job med bedre løn Figur 2.2. De 5 hyppigste årsager til at hhv. SOSU-hjælpere og SOSU- assistenter har skiftet job inden for de første 12 måneder efter SOSU-uddannelsen. Disse resultater bekræftes i et vist omfang af resultater fra en undersøgelse af årsager til arbejdsophør i dele af hjemmeplejen i Københavns Kommune i 2003 [52]. Undersøgelsen viste, at 23 % af den samlede medarbejderstab fratrådte deres stilling i løbet af et år. Man fandt desuden, at der blandt de medarbejdere, der ophørte, var en overvægt af yngre medarbejdere med lav anciennitet. Ca. 2/3 valgte selv at sige op. De dominerende årsager til fratrædelse var ar- 18