Strategi for forebyggelse og indsats over for radikalisering i Brøndby Kommune Vedtaget november 2016, revideret januar 2018 1
Indledning Radikalisering er ikke et entydigt begreb. Der er tale om en proces, der kan foregå på forskellige måder, hvor der ikke er nogen simple årsagssammenhænge. Radikaliseringen kan komme til udtryk ved en støtte til radikale synspunkter eller ekstremistisk ideologi og kan også medføre accept af brugen af vold eller andre ulovlige midler for at opnå et politisk/religiøst mål (Kilde: Socialministeriet). På et samfundsmæssigt plan er der stort fokus på forebyggelse af radikalisering som et middel til at forhindre potentielle terrorhandlinger. På den baggrund ønskes en indsats i Brøndby Kommune, der både varetager en forebyggende indsats for at modvirke radikalisering og en indsats, når vi støder på radikaliserede borgere. Indsatsen foregår i form af et koordineret samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Formålene med strategien er, at færre borgere bliver radikaliserede i Brøndby Kommune, og at kommunen har en effektiv og velkoordineret indsats til forebyggelse af radikalisering. Arbejdet med indsatser i forhold til radikalisering vedrører både Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen/ SSP-samarbejdet og Social- og Sundhedsforvaltningen/PSP-samarbejdet, og derfor arbejdes der på tværs af både fagområder og forvaltninger. Målgrupper og begrebsafklaring Der tages udgangspunkt i de begreber, som er anvendt i planen for en sammenhængende indsats mod ungdomskriminalitet. Her nævnes også Det Kriminalpræventive Råds model (forebyggelsestrekanten), som beskriver forståelsen af forebyggelse af kriminalitet, der også vil blive brugt i sammenhæng med forebyggelsen af radikalisering. Modellen tager udgangspunkt i et opbyggende niveau, et foregribende niveau og et indgribende niveau. For uddybning se plan for en sammenhængende indsats mod ungdomskriminalitet i Brøndby Kommune, (http//www.sspbrondby.dk/sammenhaengendeplan.pdf). Målgrupper for strategien er borgere, som er i risiko for radikalisering og borgere, hvor radikalisering har fundet sted. Der arbejdes både forebyggende og indgribende med borgere og begge typer af indsatser finder således sted i både Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen og i Social- og Sundhedsforvaltningen. På det opbyggende niveau skal alle børn og unge, jf. Børne- og ungepolitikken, opleve en sammenhængende indsats på hele børne- og ungeområdet, der kan medvirke til, at de får en harmonisk og sund opvækst, som skaber grundlag for senere deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Der skal altså være en generel indsats, der grundlæggende forebygger radikalisering. Det kan handle om at indgå samarbejder med andre aktører end politi og kommunal myndighed i lokalområdet, der kan medvirke til en opfyldelse af Børne- og ungepolitikken eksempelvis boligorganisationer, moskeer, kirker, frivillige foreninger mv. Generelt for alle borgere i Brøndby Kommune er der fokus på trivsel og fremme af mental sundhed, f.eks. gennem aktiv deltagelse i foreninger/fritidstilbud, indgå i demokratiske processer og sunde relationer til andre mennesker jf. kommunens Sundhedspolitik og Kulturpolitik. På det foregribende niveau skal der handles på begyndende tegn på en radikaliseringsproces hos borgere. Det vil sige tegn, hvor det isoleret set i mange tilfælde kan være udtryk for en del af en naturlig identitetsudvikling og/eller en legitim samfundskritik, og som primært giver anledning til bekymring, når de ses i sammenhæng med øvrige bekymringstegn. (Kilde: Forebyggelse af ekstremisme Mentorindsats, forældrecoaching og pårørende netværk, SIRI. For uddybning se bilag 1). I forhold til det indgribende niveau, er der tale om borgere, der har udvist tegn på radikalisering. Alvorlige bekymringstegn kan eksempelvis være, at nogen udøver, eller ønsker at deltage i, eller søger at legitimere vold og andre kriminelle handlinger. Disse tegn vil som hovedregel give anledning til handling fra professionelle. 2
Andre tegn kan være tegn, der isoleret set i mange tilfælde kan være udtryk for en del af en naturlig identitetsudvikling og/eller en legitim samfundskritik, og som primært giver anledning til bekymring, når de ses i sammenhæng med øvrige bekymringstegn. (Kilde: Forebyggelse af ekstremisme Mentorindsats, forældrecoaching og pårørende netværk, SIRI. For uddybning se bilag 1). Radikaliseringsindsats - forebyggelsestrekanten Borgere i ekstremistiske miljøer Den indgribende indsats: PET/ Politi Anbringelser Koordinerede indsatser Borgere i risiko for at blive en del af ekstremistiske miljøer Den foregribende indsats: Forældresamtaler Mentor /Forældrecoach God Løsladelse Relationsarbejde Koordinerede indsatser Afdækning af begyndende tegn på bekymring Alle Den opbyggende indsats: Gode fritidstilbud Inklusion Trivsel Familietilbud Skoler/ uddannelse Metode og visitation Der arbejdes på alle niveauer med en relationel tilgang til de borgere, der er i målgruppen, og der anlægges en helhedsorienteret betragtning på den enkelte borger, herunder sammenhæng med eventuelle eksisterende socialfaglige indsatser. Der anvendes ligeledes en opsøgende tilgang, så det er muligt at få kontakt til borgere, der ikke af sig selv har rettet henvendelse til Brøndby Kommune eller politiet. Derved kommer en del af indsatsen til at dreje sig om at motivere borgere i målgruppen til at tage imod tilbud fra Brøndby Kommune og/eller politiet. Brøndby Kommune har to radikaliseringskoordinatorer, der arbejder både med forebyggende indsats og med indsats, når radikalisering har fundet sted. Radikaliseringskoordinatorerne varetager i fællesskab med det 3
lokale Infohus (Se model A, side 5) vurderinger af henvendelser og har fælles sagssparring og løbende udvikling af driftsområdet. Derudover er radikaliseringskoordinatorerne tovholdere på sager på hvert sit forvaltningsområde, henholdsvis for Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen. Alle både professionelle og borgere kan henvende sig om observationer/bekymringer om radikalisering til radikaliseringskoordinatorerne. Kontakten mellem borgere i målgruppen og den relevante aktør sker efter en aftale mellem Infohus/politiets radikaliseringsenhed og kommunens radikaliseringskoordinatorer, hvor det aftales, hvilken form for handling, der bør iværksættes. Alle kan rette henvendelse om observationer til politiets radikaliseringsenhed eller til kommunens radikaliseringskoordinatorer. Den person, som har en bekymring i forhold til radikalisering, har ansvaret for at formidle kontakt til en radikaliseringskoordinator. Alle bekymringer videregives til politiet, der efterfølgende giver sin vurdering af, om de deler bekymringen, og om der er behov for en akut indsats. Politiet og kommunen koordinerer den indsats, der skal udføres. Alle henvendelser viderebringes til fælles vurdering i det lokale Infohus. Politiets rolle er først og fremmest sikkerhedsfaglig, og kommunens rolle er socialfaglig. Der laves i hver enkelt sag en afstemning af roller og opgavefordeling. Radikaliseringskoordinatorer har en opsøgende tilgang til bekymringer og kontakter det lokale Infohus snarest muligt efter første henvendelse. Der foretages sideløbende en socialfaglig vurdering i kommunen af radikaliseringskoordinatorer. Såfremt borgeren umiddelbart vurderes til at være i målgruppe for en radikaliseringsindsats, kontaktes den eller de aktører, der skal udføre selve indsatsen. Radikaliseringskoordinator er bindeled mellem de aktører, der varetager handlinger i forbindelse med en radikaliseringsindsats over for en borger og Infohuset og bidrager med information og koordinering af indsatsen i de konkrete sager. Oversigt over sagsforløb: 4
Brøndby Kommune har særligt uddannede mentorer og forældrecoaches, som kan kobles på sager om radikalisering ud fra aftale med Infohuset, og hvis indsats koordineres med radikaliseringskoordinatorerne. Model A: Samarbejde mellem PET, Politi og kommune: Som det fremgår af modellen ovenfor, består Infohuset af to niveauer; 1) Kredsniveau: 11 Vestegnskommuner, PET, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgen i Friheden, Københavns Vestegns Politi. Mødes ca. hver 3. måned, hvor status og overordnede emner tages op. 2) Lokalt Infohus: Primært radikaliseringskoordinatorer fra Brøndby Kommune og Københavns Vestegns Politi. Mødes fast hver 2. til 3. måned. Løbende kontakt mellem møderne. Konkrete henvendelser drøftes. Øvrige myndigheder, f.eks. psykiatri og kriminalforsorg, inddrages efter relevans. 5
Det organisatoriske Begge radikaliseringskoordinatorer i Brøndby Kommune deltager i Infohusmøder og koordinerer aftaler om indsatser med Infohuset og den efterfølgende opgaveløsning i kommunen afstemt med den eventuelle politifaglige opgaveløsning. Radikaliseringskoordinatorerne samler relevant dokumentation, der udveksles med politiets radikaliseringsenhed (Retsplejeloven 115), koordinerer løbende sager, rådgiver frontmedarbejdere/afdelinger/institutioner og varetager koordination med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Herunder er der løbende samarbejde/kommunikation med de afdelinger/sagsbehandler, der involveres i sager vedrørende radikalisering. Radikaliseringskoordinator fra Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen (BKI) er sagsbehandler i Børne- Familieafdelingen, deltager i SSP-samarbejdet og varetager samarbejdet med sagsbehandlere i BKI, på skoleområdet, daginstitutioner og Ungeindsatsen Brøndby. Radikaliseringskoordinator fra Social- og Sundhedsforvaltningen (SSF) er sagsbehandler i jobcentrets afdeling Ungehuset, Exitkoordinator, deltager i PSP-samarbejdet og varetager samarbejdet med sagsbehandlere i jobcentret, God Løsladelse, Borgerservice, HPM, Politi og Kriminalforsorgen. Radikaliseringskoordinatorerne varetager både drifts- og udviklingsopgaver og den faglige leder af radikaliseringskoordinatorerne varetager presseopgaver. 6
Organisationsmodel Kredsråd Kommunalbestyrelse Lokalråd Infohus SSP-udvalg Radikaliseringsgruppe Øvrig koordineret indsats Mentorer Forældrecoach 7
8