jan-16 mar-16 maj-16 jul-16 sep-16 nov-16 jan-17 mar-17 maj-17 jul-17 sep-17 nov-17 jan-18 % Kvartalsstatistik Kvartalsstatistik for Nedenstående notat er udfærdiget for at skabe overblik over resultaterne i Jobcentrets indsats inden for de væsentligste målgrupper. Beskrivelserne trækker på oplysninger fra bl.a. jobindsats.dk og kommunens fag- og økonomisystemer. Det er tilstræbt at anvende så aktuelle tal som muligt. Aktualiteten afhænger dog af opdateringsfrekvensen i de systemer, som oplysningerne trækkes fra. 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Glostrup (fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken) Glostrup Region Hovedstaden Hele landet AMK-Øst rev. prognose 2016-2018 - rev. juni 2016 Kilde: jobindsats.dk OBS! Fra og med juli 2017 er statistikken opgjort på kalendermåneder mod tidligere dagpengemåneder (fra den 20. i måneden) Figuren viser den overordnede ledighedsudvikling i Glostrup Kommune. Prognosen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forudser, at ledigheden i Glostrup fra december 2016 til december 2018 vil blive reduceret med 6 pct. og i december 2018 vil ligge på 4,11 pct. Der var en stigning i ledigheden for både Glostrup og i hele landet i efteråret 2016, som dels skyldes en stigning i antallet af dagpengemodtagere, og derudover antager vi også, at det skyldes, at de borgere, der modtog integrationsydelse nu visiteres jobparat og dermed tæller som en del af ledighedsstatistikken. Siden januar 2017 er ledigheden faldet i Glostrup fra 5,2 pct. til i december at ligge på 4,5 pct. Der har været en mindre stigning i ledigheden i efteråret 2017, og udviklingen har været en smule større i Glostrup end gennemsnittet for Region Hovedstaden. Ledige i pct. af arbejdsstyrken i Glostrup Kommune var i december 2017 på 4,5, hvilket var 0,2 pct.point højere end gennemsnittet for Region Hovedstaden og 0,3 pct.point højere end gennemsnittet for hele landet. Side 1 af 29
Udvikling i kontaktforløb opgjort ultimo måned Nedenstående figur og tabel viser udviklingen i antallet af kontaktforløb i jobcenteret i hhv. 2016 og 2017. År JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Gns. 2016 2.296 2.275 2.279 2.226 2.185 2.198 2.152 2.133 2.066 2.093 2.094 2.115 2.176 2017 2.157 2.137 2.116 2.077 2.090 2.079 2.058 2.024 2.015 2.069 2.108 2.161 2.091 Gennemsnittet for antal kontaktforløb i 2017 ligger 85 kontaktforløb under gennemsnittet for 2016. Siden seneste resultatopfølgning (tal fra oktober 2017) er antallet af kontaktforløb steget med 92. I samme periode sidste år steg antallet med 22 kontaktforløb. Udviklingen dækker blandt andet over en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere, dagpengemodtagere og borgere omfattet af integrationsloven (se grafer nedenfor). Siden seneste status er antallet af kontaktforløb for sygedagpengemodtagere steget med 10,2 pct., svarende til 28 forløb fra oktober til december 2017. Antallet af dagpengemodtagere er i samme periode steget med 9,9 pct., svarende til 39 forløb, og antallet af personer omfattet af integrationsloven er i perioden steget med 4,6 pct., svarende til 11 kontaktforløb. Udviklingen i antal kontaktforløb, sygedagpengemodtagere Side 2 af 29
Udviklingen i antal kontaktforløb, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere Kvartalsstatistik Udviklingen i antal personer omfattet af integrationsloven Side 3 af 29
Udviklingen i antal kontaktforløb, Dagpengemodtagere Udviklingen i antal kontaktforløb, Jobparate kontanthjælpsmodtagere Side 4 af 29
Udviklingen i antal kontaktforløb, Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Kvartalsstatistik Side 5 af 29
Kvartalsstatistik Varighed på kontaktforløb fordelt på målgrupper Statusopgørelse pr. 14-02-2018. I nedenstående tabel vises målgrupper fordelt på varighed. Vær OBS på, at varigheden tager udgangspunkt i det aktuelle kontaktforløb. Varighed Forsikrede ledige Jobparate kontanthjælp Aktivitetsparate kontanthjælp Revalidend Sygedagpenge FØP Fleksjob og ledighedsydelse Under 18 år Selvforsørgende Ressourceforløb Uddannelsesparat Aktivitetsparat udd.hjælp Jobafklaring Ingen ydelse Integration 0 398 94 46 1 211 7 54 12 16 43 60 41 35 103 106 1 53 36 33 4 14 2 55 2 28 18 24 22 21 69 2 7 17 23 1 9 3 31 3 5 4 3 2 7 34 3 12 28 1 3 3 17 27 6 3 5 7 4 2 19 1 12 1 3 4 9 5 1 14 1 21 1 6 1 13 2 7 1 7 2 14 1 14 1 8 1 5 3 12 9 17 3 15 10 2 1 Over 10 år 12 14 Sum: 458 166 226 7 238 25 253 12 21 104 85 78 62 148 216 Ovenstående tabel viser varigheden af de aktuelle forløb i jobcenteret. Eksempelvis kan det aflæses, at der er mange forsikrede ledige, der er ledige i mindre end et år, hvilket viser det store flow af borgere, der er i denne målgruppe. Der er også en stor del af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har et ledighedsforløb på under et år, men flowet i denne gruppe er ikke så stort, som for dagpengemodtagerne. De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fordeler sig mere bredt. Side 6 af 29
Antal langtidsledige Figuren nedenfor viser fordelingen af de langtidsledige i Glostrup Kommune på hhv. dagpenge og kontanthjælp. En langtidsledig er defineret som en person, der har været ledig i minimum 80 pct. af de seneste 52 uger. Langtidsledigheden har generelt været faldende i Glostrup i det seneste år. I efteråret 2016 var der en stabil periode for både dagpenge og kontanthjælp, efterfulgt af et fald i langtidsledigheden for dagpengemodtagere i første kvartal af 2017. Fra april til december 2017 er langtidsledigheden for dagpengemodtagere steget med 64 pct., svarende til en stigning på 34 personer. Samtidig er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere reduceret med 12 pct., svarende til et fald på 11 personer. Indsatsen i forhold til både at forebygge og afhjælpe langtidsledighed er generelt højt prioriteret, og siden foråret har indsatsen været yderligere prioriteret. Antal langtidsledige personer, Glostrup Kommune 250 200 150 100 50 0 Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp Side 7 af 29
Andel langtidsledige ift. bruttoledige 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp Ovenstående figur viser, hvor stort en andel af de ledighedsberørte forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er langtidsledige. Både andelen af de forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere er steget fra august til december 2017. Påbegyndte og afsluttede kontaktforløb i jobcenteret De nedenstående figurer og tabeller viser antallet af påbegyndte og afsluttede kontaktforløb i jobcenteret pr. måned, og samlet giver de et billede af det flow, der er i jobcenteret i løbet af et år. Samme borger kan godt gå igen flere gange, da der her er tale om forløb, ikke personer. Antallet af påbegyndte kontaktforløb i perioden januar-december 2017 ligger under niveauet i forhold til samme periode sidste år. Der er gennemsnitlig afsluttet 42 færre kontaktforløb pr. måned i 2017 end i 2016. Side 8 af 29
Påbegyndte kontaktforløb i jobcenteret År JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Sum: Gns. 2016 373 292 268 284 290 299 270 288 298 283 277 238 3460 288 2017 367 264 254 194 272 263 249 222 255 302 280 271 3193 266 Afsluttede kontaktforløb i jobcenteret År JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Sum: Gns. 2016 380 316 256 326 354 280 311 327 347 278 251 218 3644 304 2017 327 290 273 219 273 277 268 254 249 265 243 204 3142 262 Side 9 af 29
Udvalgte afslutningsårsager Nedenstående diagrammer viser udvalgte afslutningsårsager for 2016 og perioden d. 01.01.-24.11.2017. Der kom 1269 borgere i ordinært arbejde i hele 2016. I årets hele 2017 er der kommet 1211 borgere i ordinært arbejde. Dette er mere end 58 færre end året før, og det skyldes bl.a., at ledigheden i perioden har været faldende. De ledige der er tilbage i jobcenteret har flere problematikker end at de blot mangler et arbejde, og det tager typisk længere tid at få dem i ordinært arbejde. Ordinær uddannelse er desværre ikke blevet opgjort ved denne kvartalsstatistik. Under kategorien Andet, findes flere af de nedenstående nævnte kategorier. For at få udspecificeret afslutningsårsagen i vores ledelsesinformation, skal sagsbehandleren registrere den konkrete årsag, når borgeren kontakter dem for at afslutte deres forløb. I mange tilfælde afslutter borgerne dog selv deres forløb ved at afmelde sig jobnet.dk eller via deres A-kasse, og her vælges ofte den brede kategori Andet som afslutningsårsag. Det betyder, at den ledige afmelder sig og bliver selvforsørgende og som oftest til ordinært arbejde. Ordinært arbejde Ordinær uddannelse Raskmelding Andet Førtidspension Manglende rådighed Side 10 af 29
Ordinært arbejde Ordinær uddannelse Raskmelding Andet Førtidspension Manglende rådighed Side 11 af 29
Antal samtaler 2016 NOV 2016 DEC 2017 JAN 2017 NOV 2017 DEC 2018 JAN Sum: 1273 1061 1471 1608 1080 1680 Aflyste samtaler 264 216 305 291 183 252 Afholdte samtaler 968 812 1112 1266 841 1309 Ovenstående tabel viser, at der sammenlagt i perioden november 2017 januar 2018 var planlagt 4.368 og afholdt 3.416 samtaler i jobcentret på tværs af målgrupper. Det er 860 flere planlagte samtaler, og 687 flere afholdte samtaler end i samme periode året før. Mange af de samtaler, der bliver aflyst i jobcentret, aflyses af borgerne fordi de har fået job eller er gået i uddannelse. Sagsbehandleren ved det således i god tid, og kan indkalde en ny borger på det respektive tidspunkt. Uanset årsag registreres aflyste samtaler ens, hvorfor det kan se voldsomt ud, når en statistik som ovenstående præsenteres. Hvis en borger udebliver uden gyldig grund, bliver vedkommende sanktioneret. Det er få af ovenstående aflysninger, der er uden gyldig grund. Aktiveringsgrad 1 Tabellen viser aktiveringsgraden for udvalgte målgrupper pr. d. 14.02.2018. De forsikrede ledige har en samlet aktiveringsgrad på 20,3 pct., hvilket er et fald på 5,3 procentpoint i forhold til seneste status fra december. For de jobparate kontanthjælpsmodtagere ligger aktiveringsgraden på 54,8, hvilket er en stigning på 7,8 procentpoint ift. seneste status. Ved den sidste kvartalsstatistik var aktiveringsgraden for denne gruppe steget med 0,4 procentpoint. Aktiveringsgraden for de uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere er 65,9 pct., hvilket er en reduktion på 7,5 pct.point siden seneste kvartalsstatistik. For de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere er aktiveringsgraden på 71,8 hvilket er en stigning på 1,9 pct.point. Alle personer omfattet af integrationsloven er aktiverede. Det skyldes bl.a., at de er tilknyttet danskundervisning, samt at de flygtninge, der er modtaget efter vedtagelsen af flygtningepolitikken, alle er i virksomhedsrettet forløb. 1 Under LAB 2.7 er der kun medtaget dem, der ikke er i et fleksjob. I beregning af aktiveringsgrad indgår kapitel 10-, 11- og 12- tilbud. Side 12 af 29
Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad fordelt på tilbud Nedenstående diagram viser fordelingen mellem den virksomhedsrettede aktivering og vejledning og opkvalificering pr. d. 14.02.2018. Den virksomhedsrettede aktivering udgjorde 29 procent og vejledning og opkvalificering udgjorde 58,5 procent, hvilket er en smule mindre end seneste resultatopfølgning (1,2 procentpoint). De resterende 13,5 procent inkluderer aktiviteter som mentor, personlig assistance m.m. Side 13 af 29
Udviklingen i antal og varighed for udvalgte målgrupper Nedenstående figurer viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken samt udviklingen i den gennemsnitlige varighed i uger i Glostrup Kommune sammenlignet med en række nabojobcentre (Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Rødovre og Vallensbæk/Ishøj) og i klyngen. Figurerne dækker a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge og alle ydelser under et. For både dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp kan det ses, at antallet i pct. af arbejdsstyrken er faldende, men i samme periode er varigheden stigende. Det skyldes, at de sager, der nu er tilbage, er de svære sager, der pga. komplekse problemstillinger er længere tid i systemet. Endelig er der sygedagpenge, hvor Glostrup Kommune ligger under både klynge og nabojobcentre på både varighed og antal. A-dagpenge, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 Glostrup Gennemsnit klyngen Gennemsnit nabojobcentre 1,0 0,5 0,0 Kilde: jobindsats.dk Side 14 af 29
A-dagpenge, gennemsnitlig varighed i uger Kilde: jobindsats.dk OBS: Gennemsnitlig varighed er ikke blevet opdateret for dagpenge Kontanthjælp, fuldtidspersoner i pct. arbejdsstyrken 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 Glostrup Gennemsnit klyngen Gennemsnit nabokommuner 1,0 0,0 Side 15 af 29
Kontanthjælp, gennemsnitlig varighed i uger 38,5 38,0 37,5 37,0 36,5 36,0 35,5 35,0 Glostrup Gennemsnit klyngen Gennemsnit nabokommuner 34,5 34,0 33,5 Uddannelseshjælp, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 Glostrup Gennemsnit klyngen Gennemsnit nabokommuner 0,4 0,2 0,0 Side 16 af 29
Uddannelseshjælp, gennemsnitlig varighed i uger 28,0 27,5 27,0 26,5 26,0 25,5 25,0 24,5 Glostrup Gennemsnit klyngen Gennemsnit nabokommuner 24,0 23,5 23,0 Sygedagpenge, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Glostrup Gennemsnit klyngen Gennemsnit nabokommuner 0,5 0,0 Side 17 af 29
Sygedagpenge, gennemsnitlig varighed i uger 9,5 9,0 8,5 Glostrup 8,0 Gennemsnit klyngen Gennemsnit nabokommuner 7,5 7,0 Alle ydelser under et, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Glostrup Gennemsnit klyngen Gennemsnit nabojobcentre 5,0 0,0 1. kvt 2016 2. kvt 2016 3. kvt 2016 4. kvt 2016 1. kvt 2017 2. kvt 2017 3. kvt 2017 4. kvt 2017 Det har ikke været mulig at trække tal på den gennemsnitlige varighed i uger for alle ydelser under et. Side 18 af 29
Refusion og medfinansiering Som noget nyt i kvartalsstatistikken præsenteres i det følgende den gennemsnitlige refusions- og medfinansieringsprocent for forskellige ydelser sammenlignet med klyngen. Refusionsprocenten viser, hvor stor en andel af en given ydelse der tilbagebetales i refusion og her er det således målet at få procenten så høj som muligt. Medfinansieringsprocenten viser, hvor stor en andel af dagpengeydelsen (samt den midlertidige arbejdsmarkedsydelse) kommunen medfinansierer, hvorfor målet her er at få procenten så lav som muligt. Refusions- og medfinansieringsprocenten er således afhængig af varigheden af borgernes forløb på de enkelte ydelser. Jo længere varighed des lavere refusionsprocent og des højere medfinansiering. Refusionstrappen ser ud som følger: 80 pct. i de første 4 uger. 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge. 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge. 20 pct. fra den 53. uge og frem. Medfinansieringstrappen ser ud som følger: 20 pct. i de første 4 uger. 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge. 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge. 80 pct. fra den 53. uge og frem. Udviklingen i Glostrup Kommune sammenlignet med klyngen Nedenfor ses udviklingen i henholdsvis den gennemsnitlige refusionsprocent og den gennemsnitlige medfinansieringsprocent i Glostrup Kommune sammenlignet med klyngen i december 2017. Som det ses af diagrammet ovenfor ligger den gennemsnitlige refusionsprocent for alle ydelser i Glostrup Kommune over gennemsnittet for klyngen. I december 2017 lå Glostrup Kommune 1,2 procentpoint over gennemsnittet for klyngen. Side 19 af 29
Som det ses af diagrammet ovenfor ligger den gennemsnitlige medfinansieringsprocent i Glostrup Kommune over gennemsnittet for klyngen med undtagelse af december 2017, hvor Glostrup Kommune lå 0,2 procentpoint under gennemsnittet for klyngen. Gennemsnitlig refusions- og medfinansieringsprocent fordelt på ydelser De nedenstående diagrammer viser den gennemsnitlige refusionsprocent for udvalgte ydelser i Glostrup Kommune sammenlignet med klyngen for perioden december 2017. Som det kan bemærkes er intervallerne i diagrammerne meget små, og forskellen imellem de to søjler kan derfor synes større rent grafisk, end de reelle tal viser. Gennemsnitlige refusionsprocent december 2017 Kontanthjælp Gennemsnitlige refusionsprocent december 2017 Uddannelsehjælp 40,00 40,00 35,00 35,00 30,00 30,00 25,00 20,00 15,00 Klyngen 21,60 22,00 Glostrup 25,00 20,00 15,00 Klyngen 25,60 25,40 Glostrup Ovenstående søjlediagram (til venstre) viser, at den gennemsnitlige refusionsprocent for kontanthjælp ligger 0,4 procentpoint højere i Glostrup Kommune end i Klyngen. I forhold til uddannelseshjælp (til højre) ligger Glostrup Kommune 0,2 procentpoint lavere end gennemsnittet for klyngen. Nedenstående figur viser, at den gennemsnitlige refusionsprocent for sygedagpenge ligger 2,3 procentpoint højere i Glostrup Kommune end i Klyngen. Side 20 af 29
Gennemsnitlige refusionsprocent december 2017 Sygedagpenge 35,00 25,00 37,30 39,60 15,00 Klyngen Glostrup Herunder ses den gennemsnitlige medfinansieringsprocent for dagpenge i Glostrup Kommune sammenlignet med klyngen for perioden oktober 2017. Gennemsnitlig Medfinansieringsprocent december 2017 A-dagpenge 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 64,90 65,50 Klyngen Glostrup Diagrammet viser, at den gennemsnitlige medfinansieringsprocent for a-dagpenge ligger 0,6 procentpoint højere i Glostrup Kommune end for gennemsnittet i klyngen. Der er således flere langtidsledige i Glostrup end gennemsnittet i klyngen. For uddannelseshjælp skyldes dette bl.a. at de borgere, der har en sag, har mere komplekse problemstillinger. Helt konkret er der færre borger, der har en sag, men de sager, der er, har en længere varighed. Nedbringelse af tilbagefaldet og den gennemsnitlige varighed, som begge er mål for Beskæftigelsesplan 2017, vil sikre højere refusion og lavere medfinansiering. Side 21 af 29
Status på målene i Beskæftigelsesplan 2017 I det følgende gøres status på målene for beskæftigelsesindsatsen i forhold til varighed og tilbagefald. Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige varighed i uger for udvalgte målgrupper, samt målet for 2017. Tallene viser, at målet for sygedagpengemodtagere og målet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere blev indfriet. Det har ikke været muligt at følge op på varigheden for dagpengemodtagere, da statistikken ikke er blevet opdateret. Varighed Ydelse 1kv17-4kv17 Mål 2017 Dagpengemodtagere 16,1 15,5 Jobparate kontanthjælpsmodtagere 30,1 27 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 41,1 41 Sygedagpengemodtagere 8,4 8,9 Jobindsats.dk gennemsnitlig varighed for dagpenge er ikke opdateret siden seneste kvartalsstatistik Tabel nedenfor viser det gennemsnitlige tilbagefald for udvalgte målgrupper, samt målet for 2017. Tilbagefaldsgraden opgøres ved at undersøge, hvilken andel, der efter et eller flere afsluttede kontaktforløb i perioden fra februar 2016 til august 2017, igen har et aktivt kontaktforløb pr. 30-11-2017. Tilbagefald Ydelse D. 02.03.2018 Mål 2017 Dagpengemodtagere 22,5 18,0 Jobparate kontanthjælpsmodtagere 18,7 24,0 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 10,9 10,0 Sygedagpengemodtagere 20,0 17,5 Opus LIS Tabellen viser, at målet for 2017 er nået for de jobparate og stort set for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Ovenstående tabel er et øjebliksbillede, og når vi trækker tallene, kan der opstå usikkerhed om deres validitet. Vi er i gang med at undersøge disse nærmere for at sikre os, at det er de rette resultater, vi har afrapporteret. Side 22 af 29
Unge- og uddannelsesenhedens mål 1. Resultatmål: 95 procent af ungdomsårgangen 2015 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse De seneste tal fra Undervisningsministeriet for resultatmål 1 (opdateret februar 2017) viser, at forventningen er, at 91 pct. af ungdomsårgangen for 2015 vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Målsætningen omhandler, at 95. pct. af 9. klasseeleverne skal forventes at have minimum en ungdomsuddannelses efter 25 år, hvilket ministeriet udregner ud fra en profilmodel (fremskrivningsmodel). Målet er således ikke opfyldt. Det er vigtigt at pointere, at når vi ikke har nået målet, er det meget få personer, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Med den nye beskæftigelsesplan er der også nye mål for ungeindsatsen, der vil være mere operationelle, end dem vi hidtil har fulgt. År/forventet procent 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Glostrup 83 87 87 90 93 94 91 91 2. Resultatmål: Antallet af 24-årige der har fuldført eller er i gang med en kompetencegivende uddannelse øges med 2 procent fra 2013 til 2015 og med 5 procent fra 2013 til 2018 I Tabel 1 (nedenfor) ses uddannelsesniveauet for de 24 årige i Glostrup Kommune. Der er både opgjort tal for antallet, der har fuldført uddannelse, og antallet der er i gang med en uddannelse. Den unge indgår kun en gang i tabellen med det højeste uddannelsesniveau. Det vil sige, at en ung, som har fuldført grundskolen, og som er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, er talt med i kategorien I gang med erhvervskompetencegivende uddannelse. Tallet for september 2014 er medtaget for at kunne følge udviklingen men i den nedenstående gennemgang sammenholdes tallene fra 2013 og 2016. Side 23 af 29
Tabel 1-24 årige bosiddende i Glostrup Kommune pr. 30.sep. 2013, 2014, 2015 og 2016 fordelt på uddannelsesstatus Uddannelsesstatus Antal 13 Andel 13 Antal 14 Andel 14 Antal 15 Andel 15 Antal 16 Andel 16 Fuldført erhvervskompetencegivende uddannelse I gang med erhvervskompetencegivende uddannelse Fuldført studiekompetencegivende uddannelse (men ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse) I gang med studiekompetencegivende uddannelse (men ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse) Fuldført ikke kompetencegivende uddannelse (over grundskole) 2 I gang med ikke kompetencegivende uddannelse (over grundskole) Fuldført grundskole Andet (restgruppe af personer som ikke opfylder en af ovenstående) Uden match med elevregisteret I alt 138 47,8 141 48,1 148 46,8 160 47,5 53 18,3 66 22,5 61 19,3 65 19,3 18 6,2 21 7,2 17 5,4 24 7,1 1 0,3 1 0,3 - - - - 28 9,7 19 6,5 34 10,8 38 11,3 3 1,0 5 1,7 1 0,3 0 0 30 10,4 25 8,5 28 8,9 21 6,2 6 2,1 2 0,7 4 1,3 4 1,2 12 4,2 13 4,4 23 7,3 25 7,4 289 100 293 100 316 100 337 100 Kilde: Danmarks Statistik Tabellen giver et øjebliksbillede af de 24 årige, der bor i kommunen, således indeholder tabellen også unge, som ikke er vokset op i Glostrup, men er tilflyttet, ligesom dem der er fraflyttet ikke indgår. 47,5 procent af de 24 årige har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse 3 pr. 30. sep. 2016, hvilket er et lille fald i forhold til 2013, hvor det gjaldt for 47,8 procent. Andelen af unge, der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, er i samme periode steget med 1 pct.-point fra 18,3 til 19,3. Samlet set var der således fra september 2013 til september 2016 sket et lille fald i andelen af unge, der enten har fuldført eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse på 0,7 pct.-point. Målet er således ikke indfriet. 2 Ikke kompetencegivende uddannelse (over grundskole) er forberedende uddannelser, erhvervsfagligt grundforløb og ikke færdiggjort gymnasiale uddannelser (fx kun har taget 1.g). 3 Erhvervskompetencegivende uddannelse er: erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser, bachelor og lange videregående uddannelser. Side 24 af 29
Hvis vi blot ser på selve målet en stigning i antallet af unge 24, der har fuldført en erhvervsuddannelse, har der været en stigning på knap 16 pct. siden 2013, og målet for 2018 er dermed indfriet. Men i samme periode (fra 2013-2016) er det samlede antal af unge 24-årige i kommunen er i samme periode steget med 14,2 pct., og hvis vi indekserer tallene i tabellen ser man, at andelen af 24-årige, der har fuldført eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, har været stort set konstant på 66 pct. 3. Resultatmål: Antallet af kontant-/ uddannelseshjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) mellem 16 og 29 år reduceres med 15 pct. fra 2013 til 2015 og med 30 pct. fra 2013 til 2018 Antal kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) 16-29 år 300 250 245 200 150 167 100 50 0 Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år var i januar 2014 på 245 fuldtidspersoner. Antallet er i december 2017 faldet til 167, hvilket svarer til en reduktion på 31,8 procent. Det betyder, at målet for 2018 er indfriet. 4. Resultatmål: Varigheden af kontant-/ uddannelseshjælpsforløb for unge mellem 16 og 29 år skal reduceres med 10 pct. fra 2013 til 2015 og med 20 pct. fra 2013 til 2018 Side 25 af 29
Uddannelseshjælpen til unge under 30 år er først indført pr. 1. januar 2014. Opgørelsen for 2013 er derfor tal for unge kontanthjælpsmodtagere, 16-29 år. Gennemsnitlig varighed, uger. Kontant- og uddannelseshjælpsforløb for unge 30,0 28,0 26,0 24,0 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 26,0 27,2 25,5 22,9 24,0 2013 2014 2015 2016 2017 I 2013 var den gennemsnitlige varighed pr. forløb på 26 uger. Efter et fald i 2014 og en lille stigning i 2015 er den gennemsnitlige varighed steget i perioden frem til nu, således at den i 2017 lå på 27,2 uger. Forklaringen på dette skal til dels findes i, at der samlet set er færre unge på uddannelseshjælp. Der ses endvidere en tendens til, at kompleksiteten i de resterende sager er større og at den gennemsnitlige varighed dermed øges. Resultatmålet for 2018 er ikke nået. 5. Resultatmål: Antallet af ikke-tilbagefald for uddannelseshjælpsmodtagere skal øges med 15 pct. fra 2014 til 2018 Ved resultatmål 5 måles ikke-tilbagefald ved arbejdsmarkedsstatus for alle afsluttede forløb i et kvartal 6 måneder efter kvartalet er slut. Der måles på, hvor stor en procentdel af de unge som er fastholdt i beskæftigelse 4. Der tages udgangspunkt i tallet fra 2014, da dette er de tidligste data der foreligger. Af afsluttede uddannelseshjælpsmodtagere i 2014 var 63,5 pct. forblevet i beskæftigelse, uddannelse og selvforsørgelse 6 måneder efter. Dette betyder, at målet er, at ikke-tilbagefaldet er steget til 73 pct. i 2018 svarende til en stigning på 15 pct. Der måles således ift. ikke-tilbagefald 6 måneder efter 2014. Da tallet for ikke-tilbagefald er dynamisk, kan der ske en efterregulering af dette, herunder perioden der måles i forhold til. 4 Beskæftigelse omfatter udover beskæftigelse ligeledes SU-godkendte uddannelser, VEUF og selvforsørgelse. Side 26 af 29
Som det kan aflæses i nedenstående tabel var 75 pct. af afsluttede forløb i 1. kvartal 2017 i beskæftigelse eller uddannelse 6 måneder efter, hvorfor ikke-tilbagefaldet er steget med knap 12 pct.point ift. 1. kvartal 2014. Samtidig er der et ikke-tilbagefald til kontant- og uddannelseshjælp på 22,2 pct., hvilket er et fald på 0,2 pct.point ift. seneste kvartalsstatistik. Faldet i tilbagefald afspejler som tidligere beskrevet, at den tilbageværende gruppe af unge borgere har mange komplekse problematikker. Derfor er der også færre fra denne gruppe, der fastholdes i beskæftigelse og uddannelse. Resultatmålet er nået. Ikke-tilbagefald for Uddannelseshjælpsmodtagere 6 måneder efter 1. kvartal 2017 Pct. Beskæftigelse, uddannelse og selvforsørgelse 75 A-dagpenge. Kontant- og uddannelseshjælp 22,2 Revalidering/forrevalidering. Ressourceforløb. Sygedagpenge. Fleksjob. Ledighedsydelse 2,8 Førtidspension. Andet. I alt 100,0 Side 27 af 29
dec-16 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 feb-18 mar-18 apr-18 maj-18 jun-18 jul-18 aug-18 sep-18 okt-18 nov-18 dec-18 Helårspersoner Mål for VBU s investering i jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 100 Udvikling i afgangen fra kontanthjælp i forhold til investering Kvartalsstatistik 80 60 40 20 0-20 Samlet resultatmål Udvikling i afgang jobparate Udvikling i afgang kontanthjælp Udvikling i afgang aktivitetsparate I december måned var der samlet (akkumuleret resultat) afsluttet 69 kontanthjælpssager, heraf 38 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er afgået fra ydelsen, og 28 jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i ordinær beskæftigelse. Målet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der afsluttes skal stige med 50 personer fra 252 personer i perioden 2015-2016 til 302 personer i perioden 2017-2018. Det forventes, at der i første halvår afsluttes 9 personer, andet halvår 9 personer, tredje halvår 18 personer samt fjerde halvår 14 personer. Målet for jobparate kontanthjælpsmodtagere er: Der er opsat følgende mål og metoder for indsatsen: Resultat (Hvad?) Konkret mål (Hvor meget?) Målemetode (Hvordan?) Opfølgning/tid (Hvornår?) Andel af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal falde. At 60 procent af deltagerne i projektet bliver selvforsørgende. Der indhentes data via fagsystem og jobindsats.dk og der oprettes et opfølgningsskema, der opdateres løbende. Opfølgningsskemaet opdateres hver gang, der er en ændring i antal deltagere. Der indhentes data en gang om måneden. Større andel af borgere fastholdes i arbejde. At 75 procent af de borgere der er Der indhentes data via fagsystemer og ved Der indhentes data umiddelbart efter et Side 28 af 29
kommet i ordinært arbejde via projektet fastholdes i arbejde. personlig henvendelse til borgerne. jobklubforløb, samt 3, 6 og 9 måneder efter borgeren er afmeldt med begrundelsen ordinært arbejde. Borgertilfredshed Målet er, at borgernes tilfredshed med forløbet, efter det er afsluttet, ligger på gennemsnitlig 4,3 eller over på en måling fra 1-5. Borgerne modtager et kursus-evalueringsskema efter endt forløb. Kursusevalueringerne vil blive gennemgået efter hvert forløb. Selvevaluering (Borgerens egen opfattelse af progression i forløbet) Målet er, at borgernes selvevaluering stiger minimum 0,5 point på en skala fra 1-5 fra forløbets start til slutning. Borgeren får udleveret et selvevalueringsskema ved forløbets start og slutning indeholdende de samme spørgsmål. Både start- og slutevalueringer gennemgås efter endt forløb. Side 29 af 29