Evalueringsrapport om østeuropæiske hjemløse i København

Evalueringsrapport om østeuropæiske hjemløse i København Kofoeds Skole November 2011 Af: Louise Christensen og Marketa Kubickova Projektet er finansieret med midler fra Villum Fonden

Evalueringsrapport om østeuropæiske hjemløse: 1. Forord 3 2. Sammenfatning 4 3. Indledning 7 3.1 Baggrund 9 3.2 Juridiske rammer 10 4. Metode 12 4.1 Kontakt 13 4.2 Afklaring 14 5. Omfang -antal og kontakt 16 5.1 Antal 16 5.2 Første kontakt 19 6. Demografiske profiler 20 6.1 Køn 20 6.2 Alder 20 6.3 Nationalitet 21 7. Problematikker 23 7.1 Misbrug 23 7.2 Psykiske problemer 24 7.3 Sprogbarrierer 25 7.4 Overnatningssteder 26 8. Ophold i Danmark 27 8.1 Rejse til Danmark 27 8.2 Ankomst til Danmark 28 8.3 Kontakter i Danmark og hjemlandet/oprindelseslandet 28 8.4 Årsager til at rejse til Danmark 30 8.5 Arbejde i Danmark 31 8.6 De der gerne ville tilbage 32 8.7 De der er rejst videre 33 8.8 Overlevelsesmåder i Danmark 34 9. Indsatser. Projektets indsatser i forhold til østeuropæiske hjemløse 36 9.1 Hygieine 36 9.2 Hjælp med helbredsproblemer 36 9.3 Hjælp med misbrugsproblemer 37 9.4 Vejledning 38 9.5 Juridisk bistand 39 9.6 Undervisning 40 1

10. Evaluering af projektet 41 10.1 Reintegrering i Polen 41 10.1.1 Politik på nogle polske herberger 42 10.1.2 Identitet som hjemløs 43 10.1.3 Hjemløse uden hjemland og hjælp i Danmark 43 10.2 Forbedring af beskæftigelses- og boligsituation i Danmark 44 10.2.1 Antal med arbejde og bolig v. projektets afslutning 44 11. Konklusion 47 11.1 Viden om gruppen 47 11.2 Resultater af hjælpen til de polske hjemløse i København 47 11.2.1 Hjælpen til beskæftigelse og bolig i Danmark 47 11.2.2 Hjælpen med reintegrering i Polen 48 12. Perspektivering 49 12.1 Mangfoldig gruppe 49 12.2 Internationalt samarbejde 50 2

1. Forord Denne rapport er blevet til på baggrund af Kofoeds Skoles ønske om at støtte de polske hjemløse, der opholder sig på gaden i København samt et ønske om at opnå mere viden om gruppen, for at forbedre deres situation. Projektet var delt i to mål og praksisser: at støtte de hjemløse til bolig og beskæftigelse i Danmark eller til reintegration i Polen gennem Kofoeds Skole Barka i Poznan, Polen. En tredje praksis kom dog til at dominere, idet det ikke var muligt at motivere de polske hjemløse til at vende tilbage og ej heller at få beskæftigelse og bolig i Danmark. Det daglige arbejde bestod derfor i at støtte dem i deres nuværende situation: som hjemløse i København, uden arbejde og ofte med forskellige fysiske-, psykiske og sociale problemer. Kort inde i projektforløbet blev målgruppen udvidet fra et fokus på polske hjemløse til også at omfatte hjemløse fra andre central- og østeuropæiske lande. Det 2 årige sociale arbejde er udført af pædagog Marketa Kubickova og Kim Clemen, leder af Kofoeds Kælder. Dataindsamling er udført af Marketa Kubickova. Dataanalyse og skrivning af rapport er foretaget af antropolog Louise Christensen og Marketa Kubickova. Projektet er finansieret med midler fra Villum Fonden. Tak til jurist Dorthe Bruun og lektor ved Københavns Universitet Catherine Jacqueson for henvisninger og oplysninger om lovgivningen på dette område. Tak til økonom Jesper Christensen for rådgivning om det kvantitative materiale. Og selvfølgelig tak til alle de østeuropæiske hjemløse, der svarede på spørgsmål om deres sårbare situation, i håbet om at den må blive forbedret. Marketa Kubickova og Louise Christensen 3

2. Sammenfatning Denne rapport omhandler en række oplysninger om de østeuropæiske hjemløse, som var i kontakt med Kofoeds Kælder i København i projektperioden fra 1. november 2009 til 31. oktober 2011. Formålet med projektet var at hjælpe de polske hjemløse i København til en bedre tilværelse ved enten at hjælpe dem til bolig og beskæftigelse i Danmark eller komme tilbage gennem en reintegrationsindsats fra Barka, Kofoeds Skole i Polen. Fra oprindeligt at omhandle polske hjemløse, blev gruppen udvidet til også at omfatte andre central- og østeuropæiske hjemløse og til også at omfatte EU arbejdstagere og udvekslingsstuderende i nød eller med problemer. Rapporten her omhandler dog kun de central- og østeuropæiske hjemløse. Rapporten samler både noget af den viden, der er skabt igennem arbejdet med de østeuropæiske hjemløse og er en evaluering af projektets formål. Det var let at etablere kontakt med de hjemløse (jvf. afsnit 5.2), men sværere at etablere en mere personlig kontakt hvor fortrolighed og tillid kunne skabes, og oplysningerne er derved måske farvet. Det langvarige forløb har lettet fortroligheden (jvf. afsnit 4.2). De 187 personer fra Central- og Østeuropa, som der var kontakt med i projektet, kunne inddeles i 5 ressourcegrupper i et kontinuum af hvor svært det var at støtte dem til beskæftigelse og bolig i Danmark (jvf. afsnit 5.1). De fleste hjemløse var mænd (jvf. Tabel 6.1) i den erhvervsaktive alder mellem 18-50 år (jvf. afsnit 6.2). De fleste kom fra Polen, Bulgarien og Rumænien, men også en del fra de baltiske lande og enkelte fra lande udenfor den Europæiske Union som f.eks. Hvide Rusland og Ukraine (jvf. afsnit 6.3). Den primære årsag til at de var taget af sted fra deres hjemland var for at arbejde (jvf. afsnit 8.3 ). Der var en række hindringer i at opnå et arbejde: de fleste havde manglende dansk og engelsk sprogkundskaber (jvf. afsnit 7.3), nogle havde et omfattende forbrug af alkohol og/eller stoffer (jvf. afsnit 7.1) og psykiske problemer (jvf. Afsnit 7.2), der gjorde at de til tider havde svært ved at finde og holde en bolig og arbejde. De fleste kom til Danmark siden EUs udvidelse mod øst i 2004 og 2007 (jvf. afsnit 8.2). Det var svært at bestemme opholdslængden i Danmark, da nogle havde glemt hvornår de kom, da en del rejste frem og tilbage mellem Danmark, andre EU lande og deres hjemland og da der generelt var få oplysninger om de, der ikke kom ofte i Kofoeds Kælder. Næsten alle nævnte arbejde, som den primære årsag til at tage til Danmark (jvf. afsnit 8.3). Nogle fandt arbejde, men ofte for kortere perioder og ved projektets afslutning var der kun 6 i permanent legalt arbejde (jvf. afsnit 9.8). Nogle hjemløse fortalte, at de arbejdede sort, da nogle arbejdsgivere ikke ville lave en arbejdskontrakt med dem (jvf. afsnit 8.5). Herved kunne de ikke bevise at de arbejdede og kunne ikke få cpr-nummer eller kildeskat-nummer til at betale skat af deres indkomst og derved arbejde lovligt og optjene rettigheder i Danmark. 4

Nogle arbejdede under ringe arbejdsvilkår men fortalte, at de følte sig presset til det, grundet udsigten til forbedringen af deres sårbare situation uden penge og bolig. De hjemløse fortalte ikke ofte om deres forbindelse til familie og venner i hjemlandet, men nogle nævnte en kontakt med familie og venner i deres hjemland og kontakter med venner og evt. familie i Danmark (jvf. afsnit 8.3). Nogle hjemløse (ca. 20%) rejste videre fra Danmark (Jvf. afsnit 8.7). Langt størstedelen af de hjemløse (46%) ønskede ikke at rejse tilbage til deres hjemland (jvf. afsnit 8.6) og da de også havde svært ved at finde arbejde i Danmark, forsøgte de at overleve på diverse måder (jvf. afsnit 8.8): ved at sove på gaden, benytte de muligheder der var for at få gratis mad, overnatning og tøjvask osv., ved at samle flasker, rode i skraldespande og containere efter mad, tage det arbejde der var, få hjælp af andre hjemløse i Danmark og venner og bekendte i hjemlandet, og småkriminalitet som at stjæle mad og drikkevarer fra butikker. Af de 64 polske hjemløse lykkedes det at motivere 5 til at tage tilbage til Polen (den ene blev kørt tilbage til Polen to gange) (jvf. afsnit 10.1.1). De blev motiveret til at tage hjem, for at få hospitalsbehandling, som det danske sundhedsvæsen ikke kunne tilbyde dem, eller misbrugsbehandling i hjemlandet. Til trods for det lave antal, der er i permanent bolig og arbejde ved afslutningen af projektforløbet og det lille antal, der var motiveret til at tage tilbage til hjemlandet, indikerer de hjemløses brug af Kofoeds Kælders indsatser, at der var en række tiltag, der var vigtige i forhold til at støtte de hjemløse. De hjemløse blev hjulpet i deres dagligdag i Kofoeds Kælder gennem forskellige indsatser: De fik mulighed for at opretholde god hygieine gennem bad og vaskefaciliteter i Kofoeds Kælder, til at bytte snavset tøj til nyt osv. (jvf. afsnit 9.1). De fik oplysninger og vejledning om danske arbejdsmarkeds- og boligforhold (Jvf. afsnit 9.4). De fik hjælp til deres misbrug ved samtaler med projektmedarbejderen, evt. samtaler med en psykolog, der kunne polsk, og der var mulighed for antabus-udlevering fra midt i projektperioden (jvf. afsnit 9.3). De blev hjulpet med sværere juridiske problemer af Kofoeds Kælders jurist (Jvf. afsnit 9.5) og havde mulighed for at deltage i dansk- og engelskundervisning i Kofoeds Kælder (Jvf. afsnit 9.6). Selvom hovedformålet ikke har båret frugt for en stor del af de hjemløse, indikerer deres brug af Kofoeds Kælders indsatser altså et behov for støtte heriblandt støtte i nogle alvorlige og livstruende situationer. De dårligst stillede østeuropæiske hjemløses problematikker lignede til dels nogle af de dårligst stillede danske hjemløses problematikker. For dem kan overordnede mål som f.eks. arbejde og bolig være svært opnåeligt, men hvor en række delmål som f.eks. at overleve på gaden eller komme væk fra gaden i midlertidige boligløsninger, at nedbringe sit 5

misbrug, at få akut behandling i livstruende situationer, evt. at lære dansk, kan være skridt på vejen til de overordnede mål om arbejde og bolig (jvf. skadesreduktion tankegang og De Små Skridts Metode (LVS 2009)). 6

3. Indledning Formålet med projektet var at hjælpe de polske hjemløse, der opholder sig i København, væk fra en usikker tilværelse på gaden ved enten at hjælpe dem tilbage til Polen eller ved at hjælpe dem til en mere ordnet tilværelse i Danmark med beskæftigelse og bolig. Gennem samarbejde mellem Kofoeds Skoles søsterskole Barka i Poznan, Polen og Kofoeds Skole i København blev de polske hjemløse, der var motiveret til at tage tilbage til Polen, støttet til en mere ordnet tilværelse i Polen. Samarbejde med et vikarbureau i Danmark skulle hjælpe de hjemløse med at finde beskæftigelse i Danmark. Målgruppen kan således deles i to: de der kan hjælpes til en bolig og beskæftigelse i Danmark, og de der, gennem samarbejde med Barka i Polen, kan støttes til en tilværelse uden hjemløshed dér. Af disse målsætninger var det dog en tredje, der kom til at dominere: at støtte de der i løbet af projektperioden hverken kunne finde bolig og arbejde i Danmark eller kunne reintegreres gennem Barka i Polen. Dette skyldtes de polske hjemløses modvilje mod at tage tilbage til Polen samt den forværrede beskæftigelsessituation i Danmark og det svært tilgængelige boligmarked i København. Det daglige arbejde bestod derfor ofte i at støtte den tredje målgruppe, som i løbet af projektperioden ikke kunne hjælpes til beskæftigelse eller bolig i Danmark og som heller ikke kunne motiveres til at tage tilbage til Polen. Projektet er en videreførelse af et tre måneders pilotprojekt (fra september til november 2008), hvor socialarbejdere fra Barka i Poznan i Polen, opsøgte og etablerede kontakt til hjemløse polakker i København. Socialarbejderne fik viden om deres situation i Danmark og baggrund i Polen. De hjemløse polakker blev tilbudt et reintegrationsforløb i Polen via Barka i Poznan (jvf. Bilag 2 for resultaterne af Barka-projektet). På trods af den store modvilje blandt de polske hjemløse, socialarbejderne mødte, lykkedes det at motivere 9 polske hjemløse til at tage tilbage til Polen via Barka s program af reintegrering. I løbet af dette projekt har der dog været kendskab til nogle (3), der efterfølgende er vendt tilbage til Danmark og Kofoeds Kælder. En tredjedel af de der blev hjulpet tilbage gennem Barka har altså valgt at rejse tilbage til Danmark. I løbet af dette projekts 2-årige forløb blev målgruppen udvidet til også at omfatte central- og østeuropæiske hjemløse generelt, da disse også opsøgte Kofoeds Kælder for at få hjælp. Disse blev dog ikke søgt reintegreret i deres hjemlande, da samarbejdet var oprettet med Kofoeds Skole i Polen. Værelser i Kofoeds skoles akutherberger i København kunne benyttes inden afrejse til Polen, sådan at vedkommende havde mulighed for at få en pause fra gaden inden afrejse til Polen. Et samarbejde med et vikarbureaue skulle hjælpe de polske hjemløse, der ønskede arbejde i Danmark. Vikarbureauet var dog under konkursbegæring og gik konkurs 1. juni 2010. Efterfølgende blev andre vikarbureauer kontaktet, dog uden held (jvf. afsnit 4). Projektet løb fra 1. november 2009 til 31. oktober 2011 og blev gennemført af projektmedarbejder Marketa Kubickova med hjælp fra daglig leder Kim Clemen. Oplysninger til 7

brug for denne rapport er indhentet i denne periode. Oplysningerne er indhentet igennem det daglige arbejde med de hjemløse og ud fra en evaluering, hvor fem hjemløse fortalte om deres syn på deres situation og de mulige løsningsforslag. Oplysningerne der ligger til grund for tabeloversigterne er afsluttet d. 15. oktober 2011. Analyse og sammenfatning af data samt endelig rapportskrivning er foretaget af Louise Christensen og Marketa Kubickova. Alle hjemløse er anonymiseret. I selve beskrivelserne af de hjemløse, er brugt konstruerede navne og visse fakta er yderligere sløret ved at ændre enkelte fakta som f.eks. køn, alder og overnatningssted grundet det forholdsvis snævre miljø af østeuropæiske hjemløse i København. Det har ikke været muligt at opnå informeret samtykke fra alle deltagende i rapporten, da en del var engangsbrugere, der enten kun kom enkelte gange eller ikke ønskede en dybere kontakt med projektmedarbejderen. I denne rapport benyttes en række definitioner, der ikke kan forstås entydigt, og som det derfor er nødvendigt at redegøre for. Betegnelsen Østeuropa og østeuropæere benyttes til trods for den omstridte og her i rapporten misvisende betegnelse 1 og til trods for modvilje mod betegnelsen. Den benyttes dog, da det er den, der er almenkendt i Danmark. I rapporten knytter betegnelsen sig til a 12 landene (dvs. de 12 nyligt optagede medlemmer af den Europæiske Union siden 2004 og 2007 2 : Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Malta og Cypern og fra 2007: Rumænien og Bulgarien) samt Serbien, Hvide Rusland, Ukraine og vestlige Rusland. Østeuropa forstås altså i denne rapport, som det der geografisk betegnes Central- og Østeuropa. Betegnelsen hjemløs og hjemløshed er også omstridt (Järvinen 1993, Stax 2000) og benyttes ikke entydigt i de forskellige europæiske lande. I denne rapport benyttes FEANTSAs ETHOS definition (jvf. bilag 1) som også benyttes i de 2 tællinger af danske hjemløse, der er lavet 3. Overordnet henviser hjemløse til de, der ikke har en passende bolig eller rum, som personen har eneret over (et fysisk domæne), ikke har mulighed for at opretholde en privatsfære (et socialt domæne) og/eller ikke har den juridiske råderet til at bebo boligen (retsligt domæne). Operationelt henviser dette til personer der er: uden opholdssted (f.eks. sover i det offentlige rum, på natcaféer og natherberger), boligløse (f.eks. personer der sover på krisecenter og botilbud), usikker bolig (f.eks. de der bor uden lejekontrakt, bor hos familie og venner) og utilstrækkelig bolig (f.eks. personer der bor i campingvogn, skur, i boliger, der overskrider den nationale norm for hvor mange, der bor i samme rum). 1 Geografisk strækker det europæiske kontinent sig til Uralbjergene i øst. I denne rapport er lande, der geografisk betegnes som centraleuropæiske lande sammenfattet i betegnelsen Østeuropa og østeuropæere. 2 Betegnelsen udenlandske hjemløse er udeladt, da den også knytter sig til omfanget af migranter fra resten af verdens lande, som ikke har helt samme juridiske, sociale og socioøkonomiske rammer som de østeuropæiske hjemløse. 3 Dog med enkelte undtagelser (jvf. Benjaminsen 2009). 8

Den korrekte betegnelse bør dog være: østeuropæere der er hjemløse i København, da der i de fleste tilfælde ikke var vished om de var hjemløse i hjemlandet. Grænsen mellem hvornår en person er hjemløs i Danmark eller er turist, der bare sover diverse steder, der normalt ikke betegnes som ordentlige sovesteder og i følge ETHOS definitionen derfor er karakteriseret som hjemløs, er hårfin. Nogle sover måske hos venner og bekendte i dette fremmede land, andre på gaden for at undgå de, for nogle østeuropæere, relativt dyre vandrehjemspriser. Der var kendskab til enkelte hjemløse, der havde bolig i hjemlandet. I denne rapport fokuseres der på østeuropæere, der lever som hjemløse i København. De ressourcestærke østeuropæere (jvf. afsnit 5.1), der henvendte sig er sorteret fra i det følgende tabelmateriale. Alle procentsatser er angivet uden decimaler og er altså afrundet i tabellerne, hvorfor enkelte kan have sum over 100. Betegnelsen oprindelsesland har en klang af genetisk forbundethed til et land og betegnelsen hjemland er lidt problematisk, da nogle hjemløse ikke længere opfattede dette land som deres hjem, men begge betegnelser er her bevaret i mangel af bedre betegnelser. 3.1 Baggrund Fænomenet migration findes beskrevet i divers litteratur og forklares i adskillige teorier. Det er f.eks. teorier om, hvordan migration kan være velfærdsstyrkende (Ghatak & Sassoon 2001) og teorier om udligning af uligheder (ibid.), om at rejse ud for at forsørge sin familie hjemme gennem remitter (Rasmussen 2011) og om at rejse til kulturelt anderledes miljøer (Ghatak & Sassoon 2001). Der er beskrivelser af migration, der viser hvordan nogle migranter søger at undslippe begrænsninger og fattigdom (Vigh 2003) og teori om styrken af det imaginære i forhold til migration dvs. forestillingen om livet i andre lande (Appadurai 2005 [1996]) osv. Migration kan yderligere kategoriseres i diverse former: Migration fra land til by, migration fra et land til et andet og former for mere permanent migration, det vil sige nomadeliv, hvor man konstant bevæger sig fra et land til et andet. En form for mobilitet (Burrell 2009). Migration er omfattende teoretiseret og eksemplificeret, men kan mest grundlæggende betegnes som menneskelig bevægelse og evt. bosættelse andre steder. De mange teorier, der forsøger at forklare og finde årsager og løsninger på migration, indikerer at migration opfattes som en exceptionel, og ofte problematisk handling (Sutcliffe 2001). Hjemløse migranter er exceptionelle i dobbelt forstand: de er også hjemløse. De rejser ikke bare ud af deres hjemlande, men bor også uden et hjem i de nye hjemlande. Det er dem som denne rapport omhandler. Opgørelser over befolkningstal og antallet af migranter i verden, er meget usikker, men i 2010 vurderede FN, at der var ca. 7 milliarder mennesker og at en forholdsvis lille del, ca. 214 millioner (3.1%) var migranter, dvs. levede udenfor deres hjemland/oprindelsesland (IOM 9

2011). Antallet af indvandrere 4 i Danmark er i 3. kvartal af 2011 opgjort til 440.427 personer (dst 2011b). Af disse var 27.783 polske (dst 2011c) og i 2010 var det en af de største grupper af de ca. 7,5 % indvandrere i Danmark (ibid.). Langt fra alle indvandrere bliver i Danmark permanent. I 2010 var over halvdelen af de der indvandrede i 2001 udvandret igen (dst 2010). Indvandrere med polsk oprindelse skiller sig aldersmæssigt ud fra indvandrere fra andre vestlige lande som f.eks. Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland, idet de fleste er under 60 år (dst 2010). Dette skyldes, at de fleste først er kommet til Danmark efter Polens medlemskab af EU og den lavere gennemsnitsalder alder tyder på, at de er kommet for at arbejde. Efter EU udvidelsen mod øst i 2004 og 2007 er muligheden for at arbejde i de såkaldte gamle EU lande lettet for de nye medlemslande i Central- og Østeuropa. Siden da er mange polakker kommet til Danmark, måske særlig ansporet af den høje beskæftigelse og efterspørgsel på arbejdskraft. Omvendt er de socioøkonomiske strukturer i Polen med lave lønninger, fyringer og herved kortvarige og dårligt betalte jobs samt begrænsede sociale ydelser, og den store forskel i lønniveau i de gamle og nye EU lande, en åbenbar årsag til migration til vest. Disse forskelle udgør de socioøkonomiske rammer for individuelle beslutninger om at søge lykken i et andet land. Men nogle ender med ikke at kunne finde arbejde og bolig og lever som hjemløse i de nye lande og kan måske ikke eller svært forsørge sig selv og samtidig ikke benytte de danske offentligt støttede herberger og væresteder. Antallet af udenlandske hjemløse i Danmark vurderes af diverse hjemløseorganisationer til at være ca. 500-600 (a4 2009, Politiken 2010). Hvis dette tal passer, har Kofoeds Kælder haft kontakt til ca. en tredjedel af dem. 3.2 De juridiske rammer De juridiske rammer for ophold i Danmark har betydning for de østeuropæiske hjemløses muligheder og begrænsninger bl.a. i forhold til at få bolig og beskæftigelse i Danmark. Disse regler defineres både ud fra tolkninger af EU lovgivning og den danske lovgivning. Der er divergerende holdninger til, hvordan de skal tolkes 5. Østeuropæere fra de såkaldte a 12 lande (dvs. østeuropæere der er EU statsborgere) har ret til at opholde sig i et andet EU medlemdsland i op til 3 måneder som turister og 6 måneder eller mere som arbejdssøgende (EU-opholdsbekendtgørelsen 3, stk4). EU-statsborgere har ret til ophold i mere end 3 måneder, såfremt de ud fra en konkret vurdering ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde. Det vil sige, at de råder over midler eller indtægter til egen forsørgelse (EU-opholdsbekendtgørelse 6 stk. 1). Der kan derfor argumenteres for, at 4 Indvandrer er her defineret som: personer der er født i udlandet og hvor ingen af forældrene er danske statsborgere. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene og personen er født i udlandet opfattes den pågældende som indvandrer (Danmarks statistik 2011a). 5 Juraprofessor Kirsten Ketscher mener bl.a. at Ankestyrelsen i en række sager, fortolker den EU baserede ret til sociale ydelser indskrænkende i nye og uklare situationer (Ketscher 2011). 10

unionsborgere (bortset for de arbejdssøgende) der efter de 3 første måneders ophold ikke kan forsørge sig selv, ikke har lovligt ophold i landet, hvilket altså også omfatter hjemløse EUborgere i Danmark, der ikke er selvforsørgende. I 2007 fastslog daværende socialminister Karen Jespersen, at de udenlandske hjemløse ikke havde ret til at benytte offentligt støttede hjemløsetilbud som f.eks. herberger. De herberger, natcaféer etc. der benytter offentlige midler til at hjælpe de hjemløse, risikerer at miste deres økonomiske støtte 6. Det vil sige, at de østeuropæiske hjemløse, der blev hjulpet gennem dette projekt, var personer, der ikke havde ret til at benytte de tilbud, der udelukkende modtog offentlig støtte. Dog undtaget akutte ydelser, som f.eks. akut lægehjælp og undtaget evt. kommunalt støttede frivillige organisationer, der gennem kommunens såkaldte 18 midler, kunne hjælpe udenlandske hjemløse. De hjemløse kunne altså først og fremmest hjælpes gennem frivillige og private midler. Der findes ingen samlet national indsats, selvom hjemløseorganisationer i Københavns Kommunes, hvor langt de fleste indvandrere opholder sig, har gjort opmærksom på de udenlandske hjemløses situation og socialborgmester i Københavns Kommune Mikkel Warming ønsker at handle på problematikken (Warming bl.a. i: Morgencaféen 2010 og Politiken 2007). Derudover var de hjemløse, der havde haft arbejde men som havde mistet det igen, påvirket af regler om social sikring (f.eks. kontanthjælp), som der dog var forskellige tolkninger af (Ketscher 2008). Endelig er der problematikken om rettighedstab. Der var en fare for at EU s regler og rettigheder var så indviklede, at de var svært forståelige for nogle socialarbejdere, hjemløse etc., sådan at der er fare for et rettighedstab (jvf. også Ketscher 2008). 6 De frivillige og private organisationer, der støttes af statslige midler, kan dog stadig hjælpe de udenlandske hjemløse, så længe hjælpen baseres på egne private midler. I vintrene 2010 og 2011 etablerede Socialministeriet en akut nødovernatningspulje, som private og frivillige organisationer kunne ansøge om, sådan at ingen uanset opholdsretlig status var nødsaget til at overnatte på gaden (Socialministeriet 2011). 11

4. Metode Hovedformålet med projektet søgtes opnået gennem to praktiske vinkler: at hjælpe de hjemløse til beskæftigelse og bolig i Danmark eller at hjælpe de hjemløse til reintegration i deres hjemland (Polen). Til at nå disse mål samlede projektmedarbejderen viden om den enkeltes situation og derigennem mulighederne for bolig og beskæftigelse i Danmark eller muligheden for en reintegrationsproces i Polen. Projektmedarbejderen skrev ugerapporter over det arbejde, der blev gjort for de hjemløse og de problematikker, hun stødte på. For at hjælpe de hjemløse til beskæftigelse i Danmark, var der lavet en aftale med et vikarbureau om at forsøge at finde beskæftigelse til de hjemløse. I starten af projektperioden samlede projektmedarbejderen viden om de østeuropæiske hjemløse i København og deres individuelle situation samt muligheder og ønsker til arbejde. Hun tog herefter kontakt til vikarbureauet men det var under konkurs og gik 1. juni 2010 konkurs. Efterfølgende kontaktede projektmedarbejderen og en ansat i Kofoeds Kælder diverse vikarbureauer (ca. 15 vikarbureauer), men alle afviste samarbejdet, med den begrundelse at de ikke havde mulighed for at skaffe arbejde til de, der ikke kunne dansk, hvilket kun få af de hjemløse kunne (jvf. Afsnit 7.3). Herefter hjalp projektmedarbejderen de hjemløse med vejledning og råd i forhold til job. Hun forklarede dem f.eks. om jobcentre i København og fulgte nogle dertil, oversatte cv er, vejledte generelt om det danske arbejdsmarked og kontaktede enkelte arbejdsgivere om evt. job. Dette har udgjort langt størstedelen af projektmedarbejderens arbejde og var meget tidskrævende, men de hjemløse var meget taknemmelige for denne hjælp, da det netop var den en del efterspurgte og mange gjorde brug af (jvf. tabel 9.4). Grundet forværringen af beskæftigelsessituationen i Danmark og de fleste hjemløses modvilje mod at tage hjem, bestod det daglige arbejde for det meste i støtte og bistand i deres situation, der for nogle var præget af misbrug, psykiske problemer, sprogbarrierer o.a.. Midt i projektperioden blev en psykolog, der kunne tale polsk, tilknyttet på frivillig basis og midt i projektperioden var der udeling af antabus til de hjemløse, der ønskede det. Derudover var de hjemløses muligheder at benytte de private og frivillige organisationer i København til f.eks. at få et gratis måltid mad o.a. og at klare dagliglivet ved forskellige småjobs eller at samle flakser etc. (jvf. Afsnit 8.8) og leve for så lidt som muligt ved f.eks. at benytte mulighederne for gratis mad og/eller rode i skraldespande/containere for at finde mad (jvf. afsnit 8.8). Det har været noget nær umuligt at hjælpe de hjemløse med deres boligsituation. Ventelisterne til de almene boligselskaber er lang og huslejen på det almene og private boligmarked er ofte for høj for de hjemløse. Uden indtjening fra et job og kun med flaskepant osv. til indtjening, er det meget svært for den enkelte at betale den høje husleje i og omkring København. Nogle hjemløse gik sammen og lejede ét enkelt værelse på et hotel og delte det. Kofoeds Skole råder over nogle akutherberger i København, der er ubemandede og som nogle hjemløse fik mulighed for at bo i. 12

I forhold til at sikre en succesfuld tilbagevenden til Polen, blev et samarbejde lavet med Kofoeds Skoles søsterskole Barka i Polen. Samarbejdet blev desværre påvirket af at Barka havde modtaget så mange hjemløse fra et tilsvarende projekt i London, at det indvirkede på optaget af de polske hjemløse i København, på de tidspunkter, de var motiveret til at tage tilbage. Medarbejderne søgte at få plads på andre herberger i Polen, men det var en meget omstændig proces og forløb ikke let. En anden Kofoeds Skole i Polen samarbejdede med Kofoeds Kælder mens de andre to skoler ikke havde mulighed for at hjælpe: den ene var forbeholdt tidligere indsatte og den anden kunne kun tage imod hjemløse, der havde haft ophold i den kommune skolen lå i. Projektmedarbejderen fik kontakt til andre herberger, hjælpeorganisationer og kommuner, der kunne tage imod og støtte de hjemløse, men det var ikke muligt på det tidspunkt at etablere en permanent aftale med dem. Projektet er udført af projektmedarbejder Marketa Kubickova, der talte eller kunne gøre sig forståelig på flere forskellige sprog: polsk, tjekkisk, slovakisk, russisk, engelsk og dansk. Det var ikke muligt at kommunikere verbalt med hjemløse, der kun talte rumænsk og bulgarsk. 4.1 Kontakt Gennem opsøgende arbejde og opbygningen af tillidsfulde relationer til de hjemløse forsøgte projektmedarbejderen at skabe viden om de hjemløses nuværende situation for at hjælpe dem med arbejds- og boligsøgning i Danmark eller til at vende tilbage til Polen. Ud fra individuelle samtaler vurderede projektmedarbejderen hvilken hjælp den hjemløse havde brug for og forsøgte at få et billede af den hjemløses totale situation, dvs. den hjemløses situation omkring bolig, helbred, misbrug, økonomi, familie, netværk osv. Det var ikke vanskelligt at få kontakt til de østeuropæiske hjemløse i København, da de hjemløse, der allerede kendte til Kofoeds Kælder, gerne tog nye hjemløse med. De fleste kom ned i Kofoeds Kælder for at få et bad, noget kaffe, bytte det gamle snavsede tøj til rent eller for at snakke med de andre østeuropæiske hjemløse eller projektmedarbejderen, da det havde rygtedes, at hun kunne tale deres sprog. Kofoeds Kælder har åbent i hverdagene mellem 8 og 9 om morgenen, hvorefter medarbejderne og evt. frivillige går på gaden for at opsøge nye hjemløse i området. Efter morgenturen havde projektmedarbejderen ofte travlt med individuelle samtaler med diverse brugere. Det daglige arbejde var ofte fyldt med opgaver som at oversætte CV er fra diverse sprog til dansk, rådgivning om hvordan det danske arbejds- og boligmarked fungerede, ledsage og tolke på jobcenteret og på hospitalet, undervise i dansk og engelsk og hjælp til diverse problemer i deres dagligdag. I en måned i sommeren 2010 måtte der dog holdes lukket for nye hjemløse (bortset fra polske, da det til at starte med var denne gruppe projektet omhandlede), da der ikke var plads til flere i Kofoeds Kælder. Der har ca. opholdt sig mellem 5 og 15 hjemløse i Kofoeds Kælder hver dag og mange uden dansk- og engelskkundskaber. Herved var det kun 13

projektmedarbejderen, der kunne kommunikere med dem, hvilket besværliggjorde muligheden for viden om den enkeltes situation. 4.2 Afklaring Det var let at få kontakt til de hjemløse, da mange selv henvendte sig i Kofoeds Kælder, men det var sværere at skabe en tillidsfuld eller mere vedvarende konktakt. Nogle hjemløse henvendte sig straks til projektmedarbejderen, nogle forblev ude på trappen og snakkede med de andre østeuropæiske hjemløse uden at komme ind. De fleste hjemløse, som der var en vedvarende kontakt med, åbnede op efter længere tids kontakt og fortalte først lidt afglattende senere mere nøgternt om deres situation. Ofte fik projektmedarbejderen ikke alle oplysninger eller fik misvisende oplysninger til at starte med. Flere hjemløse fortalte f.eks., at de ikke havde et misbrug til trods for at de dagligt kom i Kofoeds Kælder og var påvirkede. Andre fortalte måske, at de var ankommet til Danmark for at få arbejde, hvilket de virkelig udtrykte som deres ønske, men senere fortalte de også om forskellige problemer, de havde haft i det land de kom fra, og projektmedarbejderen fik derfor et mere nuanceret billede af deres situation. I de første møder med de hjemløse overtonede de altså de positive aspekter og nedtonede det som de opfattede som negativt og måske skamfuldt. Denne problematik kendes fra andre studier af hjemløshed (Snow & Andersson 1993, Christensen 2010) og forklares som en form for verbal konstruktion af en mere positiv identitet, end man hidtil er blevet mødt med. For de hjemløse, som for langt de fleste mennesker, er det vigtigt at bevare eller have en form for positiv identitet, og netop disse identitetsproblematikker viste sig relevante i forhold til de konkrete ønsker om ikke at vende tilbage til evt. familie og venner i Polen, til afvisningen af at benytte hjemløseorganisationen i Polen etc. (jvf. afsnit 10.1.3). Projektets relativt langvarige 2- årige forløb og det faktum at projektmedarbejderen kunne kommunikere på sprog de fleste hjemløse var bekendt med, har lettet og nuanceret denne problematik betydeligt. Endelig fortalte mange af de hjemløse om andre hjemløses situation, dog ofte i et negativt skær, hvorved det overordnede udtryk måske er sløret i en negativ retning. Denne andenhåndsviden har været med til at danne et billede af de hjemløses overordnede situation, men er udeladt i de efterfølgende tabeloversigter. Her er den hjemløses eget udsagn og udtryk i det konkrete møde med vedkommende udelukkende medtaget. I tvivlsspørgsmål er der henvist til kategorien ukendt. De efterfølgende oplysninger om hjemløse er baseret på projektmedarbejderens viden om de hjemløse, og den høje frekvens af uvished skyldes altså, at mange hjemløse ikke kom ofte, kun kom kort og/eller at det tog tid at skabe den tillidsfulde relation, hvor ordentlige oplysninger om vedkommendes situation kunne etableres. Endelig var der ofte mange hjemløse, der havde 14

behov for hjælp og ofte ikke talte engelsk eller dansk og derfor kun én projektmedarbejder, der kunne deres sprog. 15

5. Omfang Antallet af østeuropæiske hjemløse i løbet af det 2-årige projektforløb 5.1 Antal Oversigt over antallet af personer i projektet, der var hjemløse eller ikke hjemløse ved første kontakt: Antallet af personer fordelt på boligstatus ved første kontakt Hjemløse 105 56% Ikke hjemløse 26 14% Vides ikke 56 30% Total 187 100% I de to år projektet varede, var der kontakt til 187 udenlandske personer. Af disse kunne de 26 ikke betegnes østeuropæiske hjemløse 7, da de havde et hjem og da de ydermere havde tilknytning til det danske arbejdsmarkeds- eller undervisningssystem og derfor havde optjent rettigheder f.eks. gennem arbejde eller gennem studie- og/eller udvekslingsophold. De kom i kælderen for at få vejledning omkring deres arbejdsforhold, skatteregler, hjælp med oversættelser og tungere juridiske problemer. Enkelte kom for at deltage i sprogundervisningen. Hjemløshed opgøres her ud fra FEANTSAs ETHOS definition på hjemløse (jvf. afsnit 4 og bilag 1). Blandt de 187 vides det med sikkerhed, at 105 er hjemløse, mens det ikke har været muligt at få viden om overnatningsstederne for 56, men som grundet deres problemstillinger, oplysninger om livssituation og tilstedeværelse i Kofoeds Kælder, formodes at være hjemløse. De indregnes derfor i gruppen af hjemløse i denne rapport, men det vides ikke med sikkerhed, hvor de har overnattet og de kan derfor potentielt have haft et hjem. 9 personer havde vesteuropæisk, australsk eller nordamerikansk nationalitet og udelades herefter af tabellerne, da projektet omhandlede østeuropæiske hjemløse. Af de 152 hjemløse var 91 engangsbrugere i Kofoeds Kælder. Det vil sige, at de kun kom i kælderen enkelte gange og der derfor ikke har været tid til at skabe kontakt og viden om deres 7 Efter projektets afslutning og redigering af tabellerne, er der gjort opmærksom på at 4 i denne gruppe havde et sted at bo, men uden kontrakt, hvorved de af EHTOS definitionen bør betegnes hjemløse. 16

situation. Ca. mellem 5 og 15 østeuropæiske hjemløse har gennemsnitligt opholdt sig i kælderen hver dag, og for den ene socialarbejder har det ikke været muligt at skabe en dybere kontakt til alle. Enkelte har det ikke været muligt at danne sig viden om f.eks. grundet den hjemløses sårbare situation eller behov for mere tid til at danne en tillidsfuld relation. Oplysningerne om deres forhold er derfor sparsomme. Antallet af hjemløse, der kun har været i kontakt enkelte gange (dvs. 1-3): Engangsbrugere af de 152 hjemløse 91 60% Til trods for de sparsomme oplysninger om engangsbrugerne vil nedenstående oversigter inddrage alle hjemløse. Den høje frekvens af svarpersoner i ikke oplyst eller vides ikke kategorierne skyldes først og fremmest dette faktum. De østeuropæiske hjemløse, som har benyttet Kofoeds Kælder i løbet af projektperioden, kan groft skitseret opdeles i 5 grupper. Grupperne er lavet på baggrund af alle 187 personer, der var kontakt med og der tages udgangspunkt i deres ressourcer, opholdsgrundlag i Danmark, problemstillinger, sprogfærdigheder og evt. misbrug og/eller psykiske lidelser. Arbejdssøgende og hjemløse fordelt efter vurdering af ressourcer Ressourcegruppe 1 (EU arbejdstagere, studerende) 26 15% Ressourcegruppe 2 (Ressourcestærke arbejdssøgende hjemløse) 25 14% Ressourcegruppe 3 (Mindre ressourcestærke arbejdssøgende hjemløse) 26 15% Ressourcegruppe 4 (ressourcesvage arbejdssøgende hjemløse) 27 15% Ressourcegruppe 5 (Arbejdssøgende hjemløse med få ressourcer) 8 4% Vides ikke 66 37% I alt 178 100 % Gruppe 1: EU arbejdstagere eller studerende i Danmark, der kom til Kofoeds Kælder med diverse problematikker. Denne gruppe havde optjent rettigheder i Danmark på baggrund af deres tidligere eller nuværende tilknytning til det danske arbejdsmarked eller fordi de kom som studerende fra andet EU land for at studere i Danmark. De indgår efterfølgende ikke i tabeloversigterne som hjemløse, da de ikke kan defineres som hjemløse 8 (i forhold til ETHOSdefinitionen (jvf. kap. 4 og bilag 1). 8 Jvf. Fodnote 8. 17

Gruppe 2. De ressourcestærke EU hjemløse er aktive i forhold til jobsøgning og går f.eks. selv på jobcenter, kontakter selv forskellige arbejdsgivere, læser jobannoncer og sender deres CV. Enkelte talte dansk eller engelsk, og resten viste initiativ til at lære sprog, hvorved nogle kom til undervisning i Kofoeds Kælder. De havde overvejende ingen psykisk lidelse eller misbrug, og de 4 der havde et misbrug eller psykisk lidelse, kunne samtidig søge og holde job. Nogle valgte efter ikke at havde fundet arbejde i Danmark at rejse videre til andre lande eller deres hjemland. I denne gruppe svingede 4 hjemløse mellem at være ressourcestærke (gruppe 2) og knap så ressourcestærke (gruppe 3), da de i perioder havde et så omfattende misbrug eller psykiske problemer, der gjorde job- og boligsøgning svært. 3 af de 4 fik ordinært arbejde i løbet af projektperioden til trods for disse problematikker, men ingen permanent bolig (jvf. afsnit 9.8). Gruppe 3. De mindre ressourcestærke EU hjemløse kunne have et mindre misbrug eller psykisk lidelse og de var i et begrænset omfang aktive omkring jobsøgning. I denne gruppe indgår også personer uden misbrug eller psykiske lidelser men grundet deres ringe eller manglende sprogfærdigheder i dansk og engelsk kunne det være svært for dem at søge arbejde og bolig i Danmark. Enkelte hjemløse fortalte, at dette gjorde dem yderligere passive i forhold til at søge job og bolig. Gruppe 4. De ressourcesvage EU hjemløse havde et stort forbrug af alkohol og/eller stoffer eller omfattende psykiske problemer, eller havde et dårligt helbred (måske som følge af mange års hjemløshed og misbrug, f.eks. dårlige tænder etc.). Derudover havde de begrænsede sprogfærdigheder (dansk og engelsk) og begrænset kendskab til brug af computer. Grundet deres situation havde de svært ved at søge og holde job og der var ofte andre problematikker, som f.eks. misbrug, selvmordstanker, etc. der var mere presserende end bolig- og beskæftigelsessituation. Gruppe 5. De ressourcesvage EU hjemløse med en dobbeltdiagnose var den sværeste gruppe at hjælpe, da de i lange perioder kunne være i en så kaotisk situation, at beskæftigelse eller jobsøgning var noget nær umulig. De hjemløse med dobbeltdiagnose er her defineret som de brugere, der fortalte, at de havde et misbrug og en diagnosticeret psykisk lidelse. Det vil sige, at de havde været i kontakt med læge eller gennemgået psykiatrisk behandling enten i deres hjemland eller i Danmark. Antallet af personer med misbrug og psykiske problemer i tabeloversigterne er højere (13). Dette skyldes, at deres psykiske lidelser har været mindre omfattende, kortvarige, som f.eks. depression, selvmordstanker etc. De hjemløse med en dobbeltdiagnose havde samme problematik som gruppe 4, men havde endnu sværere ved at knytte sig til arbejdsmarked eller få en bolig pga. perioder med stor ustabilitet og hvor al energi måtte bruges på at få dagligdagen til at fungere. Tvangstanker og en anderledes realtitetsforståelse gjorde det svært at støtte dem i deres situation og gjorde et samarbejde om beskæftigelse og bolig nærved umulig. 18

5.2 Første kontakt med de østeuropæiske hjemløse Den første kontakt med de østeuropæiske hjemløse skete ofte i Kofoeds Kælder. De der kom i kælderen havde nogle gange nye udenlandske hjemløse med, som havde brug for et bad og/eller havde diverse problemer. Oversigt over mødestedet for den første kontakt med de udenlandske hjemløse Kofoeds Kælder 132 87% På gaden i København 6 4% Fra samarbejde med Københavns Kommune 5 3% Nødherberget for udenlandske hjemløse (Samuelskirken) 4 3% Tilkaldt fra hospitaler (for at tolke for udenlandske hjemløse) 2 1% Kirker 1 1% Henvist fra ambassade 1 1% Natcafé 1 1% I alt 152 100% 19