Abstracts. Adresse: Park Inn by Radisson Copenhagen Airport, Engvej 171, 2300 København S

Abstracts Anden nordiske konference om mentalisering, København d. 22.-23. maj 2014 Adresse: Park Inn by Radisson Copenhagen Airport, Engvej 171, 2300 København S Torsdag d. 22. maj 2014 Kl. 9 Foredrag. Åbning og velkomst ved formand for Forum for mentalisering centerchef Per Sørensen, Stolpegaarden, Region Hovedstaden Kl. 9.10 Foredrag. Anthony Bateman, Anna Freud Centret, London Mentalization Based Therapy some current developments and future directions M.A.FRC. Psych. Gæsteprofessor ved University College London, ekstern konsulent ved The Menninger Clinic of Medicine, Texas. I samarbejde med Peter Fonagy har han udviklet mentaliserings-baseret behandling af borderline personlighedsforstyrrelse og klinisk forskning vedrørende effekten af denne behandling. Kl.10.15 MBT og spiseforstyrrelser Chair: Helene Krasnik Finn Skårderud, Oslo, Norge: Minding the Body presentasjon av ny behandlingsmanual Denne workshopen har to ambisjoner. Dels vil det blir beskrevet hvordan mentalisering som model og beskrivelser kan anvendes på de kliniske områdene som omfavnes av begrepet spiseforstyrrelser. Det detyr vekt på utviklingspsykologi og tilknytning, og hvordan forskjellige symptomatiske uttrykk ved spiseforstyrrelser kan beskrives som versjoner av mentaliseringssvikt. En sentral form for hemmet mentalisering ved spiseforstyrrelser er konkretiseringen av sinn. Emosjonelle og relasjonelle fenomener bliver erfart og forsøkt mestret som kroppslige. Begreper som pyskisk ekvivalens, forestillingsmodus og teleologi erfares som meget relevante for å fremme forståelsen av spiseforstyrrelser, og atferd som slankning, trening, overspisning og renselse kan forstås som strategier for personen med slik dysregulering. I den andre delen av workshopen presenteres en nyutviklet behandlingsmanual for mentaliseringsbasert behandling for spiseforstyrrelser (MBT-ED). Implementering av mentaliseringsmodellen på spiseforstyrrelser handler ikke minst om hvordan samtidig arbeide for å fremme mentalisering og aktivt redusere symptomer, samt å forholde seg konstruktivt til konkretiseringerne av følelser og forhold. Behandlingsmanualerne er utarbeidet i samarbeid med Anna Freud Centre, London. 1

Peter Ramsing, Aarhus, Danmark: Krop-psyke og mentalisering ved spiseforstyrrelser På Center for Spiseforstyrrelser i Århus har vi i en årrække tilrettelagt og udviklet behandlingen for patienter med spiseforstyrrelser som en integreret behandling med flere forskellige elementer og udviklet en faseinddelt behandling. I den første fase af behandlingen er der fokus på symptommestring og for patienter med Anorexia Nervosa genernæring. I den anden fase tilrettelægges behandlingen med tidsafgrænset gruppeterapi med fokus både på fortsat symptommestring og arbejde med psykologiske faktorer og udvikling. Nogle patienter kan afsluttes efter dette eller de visiteres til fase tre som indeholder gruppeterapi i gruppeanalytisk gruppe. Fase to i behandlingen er for voksne patienter (både med anoreksi og bulimi) et 9 måneders forløb i en krop og psykegruppe, hvor der både arbejdes med kropsforståelse og samtalegruppe. Mange patienter med spiseforstyrrelser har vanskeligheder med mentaliseringsevnen. Udgangspunktet for gruppen er, at mange patienter med en spiseforstyrrelse har problemer med fornemmelsen for kropslige sansninger og følelsesregulering, spiseforstyrrelsen medfører en adskillelse mellem krop og psyke. Vi har således modificeret arbejdet med mentalisering i gruppen til også at have det kropslige aspekt med. Det er en løbende udfordring at integrere arbejdet med kroppen og det psykologiske arbejde baseret på sproget og udvekslingen verbalt i gruppen. Oplægget vil formidle erfaringer fra arbejdet i en af disse krop og psyke grupper, hvor oplægsholderen er den ene terapeut. Og der vil blive lagt op til diskussion med teoretiske overvejelser i forhold forståelsen af patienternes vanskeligheder. Ud fra en relationel udviklingspsykologisk forståelse diskuteres sammenhængen mellem tilknytning, selvhandlingsevne (self-agency) og mentaliseringsevne. MBT metode til borderline personlighedsforstyrrelser Chair: Francisco Alberdi Kasper Pyndt, Aarhus, Danmark: MBT og modoverføring En mentaliseringsbaseret forståelse af modoverføringen som psykisk ækvivalens, pretend eller teleologisk mode præsenteres og illustreres med kliniske eksempler fra arbejdet med borderline pt. i gruppeterapi Björn Philips, Stockholm, Sverige: Stimulating mentalization as the change mechanism in psychotherapy for BPD Objective: The purpose of the study was to test if adherence to mentalization-based treatment principles would predict better patient in-session mentalizing. Methods: The study sample consisted of 30 therapy sessions with 15 patients with borderline personality disorder and comorbid substance dependence. RF was rated on each statement during these sessions, and the data was analyzed using longitudinal multilevel modeling. Results: The results showed that therapists MBT adherence and competence predicted patient in-session mentalizing measured with the Reflective Functioning scale (RF). In addition, it was shown on a statement-to-statement level that therapist interventions directed toward exploring mental states in self and/or others predicted higher RF of subsequent patient responses. Conclusions: The study shows for the first time that MBT adherence and competence is strongly related to patient insession mentalizing, supporting the validity of the MBT principles. Clinical implications are discussed, for example the importance of supervision for therapists to become more adherent to MBT principles and focusing interventions on exploring mental states in self and others. 2

Christian Schlüter, Oslo, Norge: Dekonstruktion af overføringstolkninger at arbejde med patient-terapeut forholdet MBT are skeptical to transference interpretations, in the traditional sense. On the other hand are working within the patient-therapist relationship upmost important in the treatment of borderline PD. So, why are MBT so skeptical, and what are the MBT alternative? This lecture will discuss these matters, and highlight the new and quite radical approach that MBT suggests. MBT og caseformulering Chair: Kirsten R. Grage Kraka Bjørnholm, Roskilde, Danmark: MBT Caseformulering den bagvedliggende udviklingspatologiske model, illustreret ved kliniske eksempler Terapeutiske interventioner er mest effektive, når de relateres til centrale psykopatologiske processer, som vi forstår dem fra et udviklingsperspektiv (citat Bateman og Fonagy) Centrale udviklingspatologiske risikofaktorer for borderline personlighedsforstyrrelse er; mangelfuld affektspejling, tilknytningstraumer og mangel på leg i familien. Disse kan resultere i udvikling af et disorganiseret selv / disorganiseret tilknytning mangelfuld mentaliseringsevne et hyperaktivt tilknytningssystem. Denne forståelse forsøges omsat i en caseformulering for en pt. der aktuelt er i MBT forløb - (tekst for caseformulering og et kort videoklip). Herefter diskussion. Helga Mjeldheim, Bergen, Norge: Jeg har angst og depresjoner, jeg har rusproblemer og spiseforstyrrelse, og jeg er borderline og så sier du at jeg har mentaliseringsvansker også? Om bruk av kasusformulering for å skape mening og forståelse for egne funksjonsvansker. Jeg har tenkt å bygge mitt innlegg på mine erfaringer fra psykopedagogiske grupper og bruk av kasusformulering i terapi, i det å hjelpe pasienten til å skape meningssammenhenger mellom ulike funksjonsvansker. Jeg er opptatt av hvordan hjelpe pasienter til å få et eierforhold til eget liv, muligheter og begrensninger, - og ikke bli "hengende fast" i en ytre, definert problemforståelse i form av diagnoser. Jeg vil gjerne si noe i mitt innlegg om språk og språkbruk i den sammenheng, - om betydningen av å arbeide i et opplevelsesnært og hverdagsnært språk. 3

Anna Steen, Huddinge, Sverige: Caseformulering möjlighet att stimulere agentskap och skapa en gemensam utgångspunkt Arbetet med att göra case-formulering bidrar till att stärka patientens agerande själv och stimulerar agentskapet under behandlingen. Under inledningsfasen skapas en gemensam utgångspunkt där patienten får en möjlighet att skapa en tydligare självbild och en mer sammanhängande personlig historia. Tillsammans formuleras en plan för behandlingen och under behandlingens gång kan man återvända till case-formuleringen för att aktualisera de mentaliseringsproblem som patienten sökt hjälp för. Formuleringen är gemensam och påminner mig som behandlare om att det inte är jag som är expert, det är inte jag som kan eller ska lösa patientens problem. Patienten i sin tur blir stimulerad i sitt agentskap att själv vara den som kan påverka sin situation. I avslutningsfasen kan vi återgå till case-formuleringen för att reflektera kring vad behandlingen har inneburit och vilka förändringar som skett. Genom de olika behandlingsfaserna är case-formuleringen ett bra redskap för att återkommande stimulera till agentskap. MBT og PTSD Chair: Per Sørensen Bo Skarum, Vejle, Danmark: Differentieret MBT udredning og behandling af PTSD På ATT Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark arbejder vi ud fra centrale elementer i Mentaliseringsbaseret teori og praksis i behandlingen af patienter med PTSD. Udover vigtigheden af en klar symptom beskrivelse, og dermed symptombaseret diagnose, arbejder vi i tillæg hertil ud fra en grundig udredning af patientens bio-psykosociale resurser, som de afspejles i patientens niveau for affektregulering og mentalisering. Det samme symptombillede kan have/skyldes forskellige underliggende niveauer for affektregulering og mentalisering, og behandlingen skal derfor differentieres og målrettes netop patientens specifikke niveau, som det fremstår på baggrund af udredningen. Ikke alle patienter skal have den samme behandling, hvilket sikrer den enkelte patient det bedst mulige udbytte. Oplægget/workshoppen vil kortfattet fremdrage aspekter ved mentaliseringsbaseret tænkning, som ligger til grund for denne tilgang. Herefter vil fokus være på sammenhængen mellem mentaliseringsbaseret teori, og den differentierede udredning og behandling som den praktiseres på ATT. Nøgleord: Mentalisering, Affektregulering, Mønster og niveau for emotionsbevidsthed, Udviklingspsykologi, Ætiologi 4

Anne Blom Corlin, København, Danmark: En mentaliseringsorienteret og multimodal behandling af PTSD På Psykoterapeutisk Center Stolpegård behandles patienter med PTSD (og kompleks PTSD og komorbide tilstande) ud fra en multimodal og mentaliseringsorienteret behandling, da denne patientgruppe er præget af alexitymi og begrænset mentaliseringsevne. Behandling sigter mod at fremme patienternes mentaliseringsevne, dels igennem samtaleterapi, dels igennem en mere kropslig tilgang. Udover samtaleterapi i grupper suppleres behandlingen således med mindfulness-, krops-, angsthåndterings- og selvværdsgrupper. Oplægget vil illustrere, hvordan de forskellige behandlingsmodaliteter bidrager til at fremme mentalisering hos denne patientgruppe. Mikael Cleryd, Huddinge, Sverige: Mentalisering i Försvarsmakten Den svenska försvarsmakten har gradvis övergått från att vara ett territoriellt försvar med värnplikt till att bli ett insatsförsvar med yrkessoldater. Sverige har, liksom övriga nordiska länder, det senaste decenniet deltagit i omfattande militära insatser utomlands, främst i Afghanistan. Detta har inneburit en ny situation där soldater och annan personal utsätts för stark emotionell belastning och behöver hantera stora och svåra frågor. Sedan 2010 har Sverige en lag som säger att Försvarsmakten har ett femårigt uppföljningsansvar för personal som varit i militär utlandstjänst. I uppföljningsansvaret ingår psykoedukativa inslag före, under och efter utlandstjänstgöringen, samt individuella samtal och gruppsamtal vid hemkomsten. De psykoedukativa inslagen består i att utbilda i stress och stresshantering. Samtalen, både i grupp och individuellt, handlar om att i ett öppet klimat kunna diskutera svåra frågor och erfarenheter och fånga upp de som mår psykiskt dåligt. Den senaste tiden har mentalisering som begrepp och metod introducerats i Försvarsmaktens uppföljningsarbete. Det har visat sig värdefullt att använda mentalisering både som ett sätt att tala om stresspåverkan och som en metod i samtalen vid hemkomst. Symposiet vill beskriva hur detta arbete med mentalisering i Försvarsmakten ser ut i nuläget och även ta upp till diskussion hur det skulle kunna utvecklas. Kl.12 Frokost Kl.13 Foredrag. Per Wallroth, Sverige: Mentalisering för alla! Att tala om det inre så att alla kan förstå Fil.dr., psykolog og arbejder nu som privatpraktiserende psykoterapeut, supervisor og forelæser i Stockholm. Wallroth var med til at starte det første svenske MBT team i 2005. Han har sammen med Göran Rydën skrevet bogen Mentalisering: At lege med virkeligheden (2008) og Mentaliseringsbogen (2010) 5

Kl.14:15 MBT og misbrugsbehandling Chair: Kirsten Aaskov Kari Lossius, Bergen, Norge: Forudsetninger for varig implementering av MBT i rusfeltet Nina Arefjord, Bergen, Norge: Erfaringer med og resultat af MBT for kvindelige patienter med rusafhengighet og emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse Katharina Morken, Bergen, Norge: Kasusillustrasjon fra MBT projektet MBT i tverrfaglig spesialisert rusbehandling. MBT er en lovende behandling også i rusfeltet fordi behandlingsformen er spesielt rettet mot pasienters problemer med affektregulering, utrygge tilknytning, nevrobiologiske sårbarhet, redsel for avvisning og aggresjonsproblemer. I de publiserte studiene om MBT har det også vist seg at en betydelig andel av pasientene som ble behandlet hadde moderate til alvorlige rusmiddellidelser (Bateman og Fonagy 2009; Bales et al., 2012). Stiftelsen Bergensklinikkene så for seg at ny kunnskap kunne bidra til å utvikle et poliklinisk behandlingsprogram for pasienter som primært hadde ruslidelser, men også personlighetsforstyrrelse av emosjonelt ustabil type. Utfordringen var å skape et program som var mer helhetlig enn det man tidligere hadde. Behandlingsprogrammet skulle klare å holde på de dårligste pasientene, være behandlingseffektivt, redusere bruken av krisepregede korttidsinnleggelser og være betydelig billigere enn langvarig institusjonsbehandling. I dette prosjektet ble begrepet personlighetsforstyrrelse av emosjonelt ustabil type tolket i vid forstand, i samsvar med moderne dimensjonell tenkning (Karterud, Wilberg og Urnes, 2010). En slik presisering utvider også målgruppen innenfor rusfeltet. Første målsetting var å øke kompetansen i generell personlighetsvurdering og i forståelsen av personlighetsfaktorers betydning for utvikling og opprettholdelse av rusavhengighet. Neste steg var å bygge opp et kompetent poliklinisk behandlingstilbud etter retningslinjer for MBT, i første omgang begrenset til kvinnelige pasienter med samtidig emosjonelt ustabil personlighetsforstyrrelse, og teste effekten av dette. Det ble laget et pilotprosjekt som ble godkjent av Regional Etisk Komité i september 2009 og som ble støttet av Helsedirektoratet for årene oppstart mars 2010 og avsluttet 2013. Symposiet vil diskutere forutsetninger for varig implementering av MBT i rusfeltet, hvilke tilpasninger av MBT etter manual som ble nødvendig å gjøre med ruspasientene, sentrale behandlingsresultater hos pasientene, videre presentere en kasusillustrasjon. MBT og psykoser Chair: Francisco Alberdi Bent Rosenbaum, København, Danmark: Psykose, metakognition og mentalisering. Blinde vinkler og sorte huller. Jens Ejner Jansen, København, Danmark: MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner Metakognition ved psykose assessment, klinisk anvendelse og sammenhæng med outcome. De seneste år har der været en række studier der har vist at evnen til metakognition - eller evnen til at forstå egne og andres tanker og følelser kan være reduceret hos personer med psykose og skizofreni. Dette indlæg vil illustrere hvordan metakognition kan vurderes, med udgangspunkt i Metakognitive Assessment Scale (MAS-R). Der vil blive givet en kort oversigt over forskningen på området og implikationer for terapi og psykosocial støtte vil blive diskuteret. 6

MBT og supervision Chair: Kirsten R. Grage Morten Kjølbye og Henning Jordet, Brønderslev, Danmark: Mentaliseringsbaseret supervision Mentaliseringsbaseret supervision. En kort teoretisk gennemgang af, hvad der kendetegner god MBT. Herefter rollespil, hvor der bliver givet supervision samt åbnet for en drøftelse af, hvad der præcist kendetegner MBT. MBT og pårørende Chair: Helene Krasnik Psykolog Helene Krasnik og socialrådgiver Heidi Jønsson, København, Gruppe for forældre som del af behandlingen. Danmark: Forældregruppe for patienter Personer med personlighedsforstyrrelse har vanskeligheder med afftektregulering i nære relationer og er præget af en usikker identitetsfølelse, hvilket bl.a. viser sig i relationen til deres børn. Til trods for dette er det vores erfaring at rollen som forældre og relationen til børn har meget lidt plads i terapien. Vi har derfor i Ambulatorium for Personlighedsforstyrrelser på Psykoterapeutisk Center Stolpegård udviklet et psykoedukativt forløb a' la MBTI, som led i behandlingen. Vi vil i vores oplæg præsentere dette og fortælle om vores hidtidige erfaringer. Henriette Marquardsen, Roskilde, Danmark: Pårørendeprogram for borderline patienter ved Psykiatrisk Klinik, Roskilde Borderline patienters vanskeligheder udspiller sig jævnfør diagnosekriterierene særligt i relation til de nærmeste pårørende bl.a. i form af intense og ustabile forhold, sensitivitet overfor svigtfølelser, pludselige stemningsskift og voldsomme vredesudbrud. Trods dette er pårørende arbejdet ofte nedprioriteret både i behandlingsarbejde og i forskningen. På Psykiatrisk klinik i Roskilde har vi udviklet et MBT-program til pårørende, som har til formål at øge de pårørendes forståelse for patientens vanskeligheder i håb om, at de med denne forståelse vil have nemmere ved at håndtere patientens vanskeligheder, når de opstår i relationen mellem dem. Som opfølgning på dette program, er der lavet kvalitative interviews med 4 pårørende med henblik på at undersøge, om de pårørende i praksis oplever at have udbytte af pårørendegruppen. Anna Sylven, Stockholm, Sverige: Mentaliseringssvåregheter i parrelationen - konsekvenser av tryg anknytning Kl.16 Slut for i dag -------------------------- Kl.19 Festmiddag på Restaurant Ophelia, Skuespilhuset, Skt. Annæ Plads 36, 1250 København K 7

Fredag d.23. maj 2014 Kl. 9 Foredrag. Sigmund Karterud, Norge: Mentalisering, metakognisjon og selvbevissthet Professor på Institut for Klinisk Medisin, Universitetet i Oslo. Afdelingsoverlæge og forskningsleder ved afdeling for personlighedspsykiatri på Oslo niversitetssykehus. Har sammen med Anthony Bateman skrevet manualer om individuel og gruppe MBT. Mentaliseringsteorien, slik den ble utformet av Fonagy og medarbeidere i 2002, hevder at evne til mentalisering er selvets viktigste egenskap. Har teorien holdt seg? Hovedtrekkene er sannsynligvis styrket, samtidig som den har blitt mer differensiert. Fire områder diskuteres: 1) Prosedural og konseptuell metakognisjon. 2) Kjerneselvet og det autobiografiske selvet. 3) At tolkning av andre går forut for tolkning av en selv. 4) Den kognitive revolusjon i 4-årsalderen som fører til selvbevissthet. Samlet sett styrker dette tesen om at endring gjennom behandling går gjennom kvaliteten av den intersubjektive dialogen. Dette kan nå gjøres til gjenstand for empirisk forskning. Kl. 10:15 MBT effekt og metodeudvikling Chair: Per Sørensen Kjetil Bremer og medarbejdere, Oslo, Norge: Erfaringer fra et MBT kvalitetslaboratorium: skåring af MBT gruppeterapi, kliniske tilbagemeldinger, brukererfaringer og effekt af MBT Behandlingsintegritet er et sentralt aspekt ved opplæring av terapeuter og i psykoterapiforskningen som tidligere ikke har blitt viet tilstrekkelig oppmerksomhet. MBT er en evidensbasert behandlingsform for emosjonelt ustabil personlighetsforstyrrelse. Det foreligger behandlingsmanualer med vurderingsskalaer som muliggjør kvalitetssikring av behandlingsintegritet, altså i hvor stor grad terapeuter følger manualene og med hvilken kompetanse de gjør det. MBT-laben ble opprettet for å gi kvalifiserte tilbakemeldinger til terapeuter som praktiserer MBT i psykisk helsevern i Norge. I tillegg bistår den forskningsprosjekter med å vurdere graden av behandlingsintegritet. Med dette vil vi gi metodespesifikk tilbakemelding til terapeuter som ønsker å utvikle sine ferdigheter innen MBT, og bidra til at forskningsprosjekter i større grad kan måle effekten av MBT. I etableringen av laboratoriet var en av de første oppgavene å oppnå reliable skåringer i henhold til manual. Reliabilitetstreningen bestod av skåringer av terapitimer som enten var transkribert eller tatt opp på video. Vi har oppnådd høy reliabilitet på skåringene, med henholdsvis r = 0,89 for etterlevelse og r = 0,81 for kompetanse. Til nå har MBT-laben gitt kliniske tilbakemeldinger til terapeuter i Trondheim, Bergen, Larvik og Oslo. Disse tilbakemeldingene inneholder skåringer som til sammen utgjør en intervensjonsprofil og inkluderer en skriftlig skåringsbegrunnelse, som beskriver de mest fremtredende aspektene observert i lys av MBT-prinsipper. Kvalitetslaboratoriet har også vurdert behandlingsintegritet for forskningsprosjekter i Norge, Sverige og Danmark. Brukererfaringene så langt har vært positive. Planene videre er å utvide vårt tilbud til også å innebefatte kvalitetssikring av gruppeterapier og opplæring av skårere internasjonalt. 8

Elfrida Kvarstein, Oslo, Norge: Data fra Avdeling for Personlighedspsykiatri Omlegging fra et tradisjonelt psykodynamisk behandlingsprogram til mentaliseringsbasert terapi (MBT) for pasienter med emosjonelt ustabil personlighetsforstyrrelse. Gjør MBT en forskjell? Kvarstein, E., Karterud, S., Pedersen, G., Urnes, Ø., Hummelen, B., Wilberg, T. Bakgrunn/Formål: Studien tar utgangspunkt i en psykoterapienhet med lang tradisjon for psykodynamisk behandling som gjennomgikk omlegging til MBT i 2008. Det tre-årige behandlingsforløp for pasienter med emosjonelt ustabil personlighetsforstyrrelse i det nye MBT programmet sammenlignes med forløpet for tilsvarende pasientgruppe i det tidligere tradisjonelle psykodynamiske behandlingsprogrammet. Materiale and methode: Studien omfatter 345 pasienter med emosjonelt ustabil personlighetsforstyrrelse behandlet mellom 1993-2013. Pasienter behandlet før 2008 (n=281), gikk i det tradisjonelle, psykodynamiske terapiprogrammet, og pasienter behandlet etter 2008 fikk MBT (n=64). Studien inkluderer mål på terapeuters MBT etterlevelse. Kliniske utfall måles som endring i symptombelastning, alvorlig selvskadende adferd og sykehusinnleggelser, mellommenneskelig og psykososial fungering, samt arbeidsstatus. Statistikk: Linære regresjonsmodeller for longitudinelle data. Resultater: Ved behandlingsstart hadde pasienter i MBT og i psykodynamisk behandling sammenlignbar psykososial belastning. Over tid oppnådde imidlertid MBT pasientene stor og klinisk relevant reduksjon av symptomer, selvdestruktiv adferd og sykehusinnleggelser, samt vesentlig forbedret mellommenneskelig og psykososial fingering. Bedringen var større for pasienter i MBT enn i det psykodynamiske terapiprogrammet. MBT etterlevelsen var god. Konklusjon: Resultatene bekrefter MBT som effektiv behandling ved emosjonelt ustabil personlighetsforstyrrelse og indikerer større klinisk effekt av MBT enn tradisjonelle psykodynamiske terapiprogrammer. MBT og miljøterapi Chair: Helene Krasnik Betina Evald og Frank Michael Larsen, Ringsted, Danmark: Mentaliseringsbaseret moderne miljøterapeutisk døgnbehandling udvikling af tilknytningsforstyrrede børns mentaliseringsevne og sociale kompetencer Oplæg fra Behandlingshjemmet Nebs Møllegård vil tage udgangspunkt i behandling af tilknytningsforstyrrede og traumatiserede børn i lyset af teori om affektregulering og mentalisering. Tesen er, at hverdagens øjeblikke udgør potentielle rum for udvikling hos barnet, og de personlige møder udfordrer miljøterapeutens kompetencer til mentalisering især i stærkt emotionelt ladede øjeblikke med barnet. Oplægget vil tage udgangspunkt i cases og det vil indeholde refleksioner over betydningen af tilknytning og traume, relationen mellem barnet og miljøterapeuten, udfordringer i miljøterapeutrollen, herunder udfordringer implicit i døgnbehandlingens strukturer. Der perspektiveres undervejs til tidligere forskningsresultater vedrørende affektregulering og mentalisering i behandlingen. Afslutningsvis anføres nogle betragtninger over udvikling af behandlingen på Nebs Møllegård i fremtiden. 9

Tine Hedde, Hillerød, Danmark: Mentaliseringsteoriens udviklingspsykologiske og pædagogiske bidrag til psykodynamisk miljøterapi med børn og unge Stutgården har i over 50 år på forskellig måde videreudviklet den psykodynamiske miljøterapeutiske behandlingsmetode for børn og unge, som grundlagdes af institutionens første forstander psykolog Kurt Palsvig. Med årene er forskellige psykodynamiske, kognitive og systemteoretiske teoriretninger blevet integreret under det overordnede dynamiskbegreb om organisationen som terapeut. Denne intergretive tilgang Understøttes af vores udvikingspsykopatologiske forståelse af de enkelte børn og unge. Senest arbejder psykologer og afdelingsledere på at formidle og integrere væsentlige udviklingspsykologiske og interventionsmæssige pointer fra mentaliseringsteorien i vores samlede miljøterapeutiske forståelse og i vores behandlingsmetode. Vores paper belyser hvordan legens betydning for udvikling af mentaliseringsevnen og den voksnes rolle heri i form af scaffolding bruges aktivt i den miljøterapeutiske praksis og hvordan mentalisering øvelser eksempelvis indgår i børnegruppemødet. Endelig gives eksempler på, hvordan begreber som affektregulering og arousal niveau, har bidraget interventionsmæssigt i arbejdet med at hjælpe barnet til at forstå sig selv og sine sociale udfordringer. Oplægget vil dels opridse ovennævnte begreber og dels give eksempler fra moderne miljøterapeutisk praksis på, hvordan de nye begreber har bidraget til at videreudvikle vores praksis. MBT og undvigende personlighedsforstyrrelse Chair: Kirsten Aaskov Sebastian Simonsen og Nana Nørgaard, København, Danmark: Specialtilbud til patienter med evasiv personlighedsforstyrrelse Der findes kun enkelte randomiserede kontrollerede undersøgelser af behandling for evasive personligheds forstyrrelse, og resultaterne er ikke overbevisende. Begrebsmæssigt kan mentaliseringsteorien anvendes som en ramme til at organisere patologi ud fra en række polariteter såsom selv-anden og affekt-kognition. Baseret på eksisterende teoretisk og empirisk viden om evasiv personlighedsforstyrrelse og relaterede lidelser, har vi arbejdet med en mentaliseringsbaseret model af evasiv personlighedsforstyrrelse og givet nogle bud på en behandlingstilgang med udgangspunkt i denne model. Behandlingen som er et pilotprojekt på Psykoterapeutisk Center Stolpegård består af både individuel og gruppeterapi, og i dette symposium vil vi forklare og eksemplificere de vigtigste strategier baseret på denne mentaliseringsmodel. 10

Theresa Wilberg, Oslo, Norge: Erfaringer med MBT til avoident patienter Marijke Marijnissen, København, Danmark: Mentaliseringsperspektiver i DIT behandling af depression Patienter, der lider af depression er først og fremmest præget af forstyrrelser i oplevelsen af sig selv og i deres forestillinger om, hvordan de opleves af andre mennesker. Især ved moderat og svær depression ses således markante vanskeligheder med mentalisering. En gruppe forskere fra Tavistock & Portmann samt Anna Freud Centret i London, har beskæftiget sig indgående med dette og de har sammen udviklet en ny psykodynamisk behandlingsmetode, hvor mentaliseringsbaserede teknikker indgår i en fokuseret korttidsbehandling af depression. Metoden kaldes Dynamisk Interpersonel Terapi (DIT). Et indledende pilotprojekt fra 2012 har vist særdeles gode resultater og aktuelt er man ved at gennemføre et randomiseret forskningsprojekt, hvor metoden afprøves på 3 offentlige behandlingscentre med støtte fra NHS. Der satses på, at metoden kan optages som godkendt metode i de engelske NICE-guidelines indenfor det næste år. DIT metoden er baseret på at afdække gennemgående relationelle mønstre hos patienten, der har været medvirkende til at udløse og vedligeholde de depressive symptomer. Dette mønster defineres som et bestemt selvbillede, der samvirker med en specifik oplevelse af andre mennesker en relationel stil, der er karakteristisk for netop denne patient. Dette mønster gentages i forskellige variationer i patientens privatliv, arbejdsliv og sociale liv, hvor den negative selvoplevelse påvirker oplevelsen af andre på en måde, som igen forstærker den negative selvoplevelse. På baggrund af dette mønster identificeres et specifikt interpersonelt og affektivt fokus (IPAF), som danner grundlag for behandlingen. Patienten hjælpes til at forstå de livshistoriske faktorer, der kan have været medvirkende til at udvikle det relationelle/emotionelle mønster, men fokus holdes primært på den aktuelle virkelighed, overføringsrelationen og på til stadighed at stabilisere og udvikle patientens evne til mentalisering. På workshoppen vil der blive givet en kort introduktion til DIT-metoden med fokus de særlige vanskeligheder med mentalisering, der ses ved depression og hvordan, der terapeutisk kan arbejdes med dette. MBT og organisation Chair: Francisco Alberdi Torben Heinskou, København, Danmark: Mentalisering på arbejde i organisationen Mentaliseringsevnen kan være fluktuerende i forskellige situationer, også når det drejer sig om personer uden psykopatologi. Det vil blive belyst hvorledes mentalisering kan forstås i arbejdsmæssige sammenhænge og i almindeligt organisatorisk / institutionelt samarbejde. Mentaliseringssvigt kan opstå både individuelt, interpersonelt, på gruppeniveau og på organisationsplan. Det vil blive beskrevet hvorledes der kan arbejdes med at stimulere og optræne mentaliseringsevnen, til gavn for organisationens hovedopgave. 11