Landbrugets Sikkerhedspris 2002
Landbrugets Sikkerhedspris 2001 Idé og formål Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Bygninger og Maskiner har taget initiativ til uddeling af en pris til landmænd, der gør en særlig indsats for arbejdsmiljø og sikkerhed på bedriften. Vi har i de senere år registreret en nedgang i antallet af dødsulykker i forhold til 1999, som til gengæld var året med de fleste dødsulykker i landbruget i de sidste ti år. Ulykker skyldes ofte en letsindig omgang med tingene, fremfor fejl ved udstyret. Vi har i år lagt særlig vægt på den indsats der gøres, for at imødegå ulykker og især belastninger under udførelsen af det daglige arbejde. Arbejdsmiljøet kan forbedres ved at satse på velordnede forhold og ideelle arbejdsbetingelser for de ansatte. Sikkerhedsprisen skal være med til at vække interesse for, og opmuntre til en mere sikker adfærd i dagligdagen. Prisen, der uddeles på Agromek, består af et diplom og et pengebeløb. Bedømmelseskommité Kandidater til sikkerhedsprisen bliver bedømt af en komite bestående af følgende: Tilsynsførende Jørgen I. Andersen, Arbejdstilsynet, Fyns amt Overlæge Ole Carstensen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Centralsygehuset i Herning. Gårdejer Jørgen Elkjær, formand for Landsudvalget for Bygninger og Maskiner Arbejdsmiljøkonsulent Morten Svane, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Sekretær Berit Lander Kolind, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Fotograf: Martin Tørsleff Sponsorer Landbrugets Sikkerhedspris uddeles med økonomisk støtte fra: TopDanmark Forsikring A/S Hatting - KS Codan Forsikring A/S Maskinhandler Indkøbsringen A.M.B.A. Alm. Brand af 1792 A/S Tryg-Baltica Forsikring Nykredit Landsbladet Landbrugsmagasinet Dansk Landbrug
Bedømmelsen Når komiteen foretager de endelige vurderinger, ser den først og fremmest efter, om de lovmæssige forhold er i orden. Bygningernes alder og bedriftens produktion spiller en mindre rolle, men er der gjort særlige tiltag for at bedre arbejdsmiljøet, har dette vejet tungt i bedømmelsen. Bedømmelseskomitteen havde 9 indstillinger til vurdering. Det tilsendte materiale blev suppleret med en sikkerhedsgennemgang. Herefter blev der udpeget 3 finalister. Ved den endelige bedømmelse har komiteen især lagt vægt på bedriftsledernes særlige indstilling til, og forhold omkring familiens og medarbejdernes arbejdsmiljø og sikkerhed. Der er lagt vægt på, at de psykiske arbejdsforhold er gode og på medarbejdernes deltagelse i det daglige sikkerhedsarbejde. Endvidere har planlægning og tilrettelægning af konstruktioner og arbejdet vejet tungt ved vurdering af bedrifterne. Udvælgelsen Landbrugets Sikkerhedspris er tænkt som en opmuntring til de landbrugere som gør noget særligt for at fremme sikkerheden på bedriften. De indkomne forslag som mulige prismodtagere af Landbrugets Sikkerhedspris er fremkommet dels ved egne ansøgninger, dels indstillinger fra landmandens medarbejdere, kolleger og konsulenter. Det indkomne materiale har været af meget varierende karakter, og spænder fra beskrivelse med sikring af enkelte elementer på maskiner til omfattende sikkerhedsvurdering af hele bedriften. Finalisterne Opgaven med at finde årets prismodtager er vanskelig. Det var små forskelle der skilte bedrifterne, da alle bedrifterne lå på et højt niveau, men komiteen enedes om at udpege 1 bedrift til prisen. Det sluttelige valg stod imellem en svineproducent på Bornholm, en malkekvægbesætning i Sønderjylland og en stor svineproduktionsbesætning i østjylland. Valget faldt på malkekvægbesætningen, hvor malkning, fodring og andet staldarbejde bliver udført af landmanden, eleven og undertiden med hjælp af landmandens fader og vikarhjælp.
Gårdejer Pia og Tage Frydendahl Krab "Frydendahl", Gram Tage Frydendahl Krab er tildelt prisen for hans initiativ til at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor der er lagt særlig vægt på, at der er rent og sikkert arbejdsmiljø med ideelle forhold ved malkearbejdet og arbejdet i løsdriftstalden. På kontoret står PC en og de nødvendige informationer som brugsanvisninger, Arbejdspladsvurdering samt aktuelle adresser og tlf. numre. Der er på mange arbejdsområder gennemført arbejdslettende foranstaltninger og rutiner der sikrer en god arbejdsgang. Hele atmosfæren på gården er præget af ro og orden uden stress og der hersker et godt psykisk arbejdsmiljø. Vi skal gøre det vi er gode til, og det er at producere mælk! Tage Krab er 9. generation på gården, og arvefølgen er på plads; men som Tage siger: "Det må aldrig blive en tvang at skulle overtage bedriften, det skal være lysten der driver værket for ellers er det ikke nogen glæde i dagligdagen". Det lyser dog ud af den næste generation, at de nyder at være med i det der foregår. På bedriften drives 80 ha. Der er 130 stk. malkekvæg. Kalvene sælges når de er ca. 1 måned gamle. Der indkøbes kælvekvier således at arbejdsindsatsen koncentreres om mælkeproduktion og lidt markarbejde. Resten udføres af maskinstation. Reparation af maskiner og bygninger er i stor udstrækning overladt til håndværkere, for som Tage Krab siger: "Vi skal gøre det vi er gode til, og det er at producere mælk. Så kan vi få hjælp til det, vi er mindre gode til". Pia og Tage Frydendahl Krab samt børnene Maren, Johanne og Søren foran gården Frydendahl ved Gram. Når man går rundt i de gamle bygninger er der ikke noget der roder. Bigballerne opbevares i en flot række i den gamle bindestald lige til at flytte.
Omkring det gamle gårdkompleks er der udstøbt beton, så færdsel rundt om gården foregår på en behagelig måde uden opkørte områder. Bemærk, der ligger ikke gamle jerndynger og udslidte maskiner. Plansiloerne er overdækket af plastikdug. Bemærk at plasten holdes på plads af særlige plastsække med småsten, disse er lette at flytte rundt med og sækkene fylder mindre og er væsentligt mere rene at arbejde med, end de gamle bildæk som normalt anvendes. Værkstedet er indrettet i de gamle bygninger. Det er et lille værksted, hvor der kun udføres mindre opgaver og vedligeholdelse. Mobile hytter til de nyfødte kalve er en opfindelse Tage Krab gjorde for nogle år tilbage. Der er plads til 6 kalve, og hytterne kan placeres, så de står i læ og således, at det ikke regner ind i hytten. Hytten er her placeret op ad den nye løsdriftstald. Arbejdsmiljøet er ideelt, idet der er en rigtig arbejdshøjde. Hytterne er lette at rense og rengøre efter brug. Der er ingen fugt nedefra i fugtigt vejr. Den gamle dybfryser bruges til opbevaring af farlige og giftige stoffer og materialer. Bemærk advarselsskilt og lås.
Kontoret er lyst og indbydende, placeret i et hjørne af stalden. Fra kontoret går man ud i en mellemgang, der fører ud i malkerummet. Sikkerheden skal være i højsædet på Frydendahl. Telefontavler med de vigtige numre er hængt op flere steder på bedriften. Medarbejderne får udleveret egen taske med personlige værnemidler. På den anden side af malkerummet den tørre del, findes eltavler. Vacuumpumpen er anbragt i en isoleret kasse for at minimere støj. Varmen fra denne sendes ind under det regulerbare gulv i malkestalden. Rengøringsvæsker er forsynet med selvansug. Malkerummet er opdelt ved en let skillevæg således, at der på den ene side af skillevæggen er epoxymalet, det holder når der skal spules og vaskes. Bemærk rækværket til højre ned imod forsænkningen, og den grøn/gule spuler til vask af tankudløbet.
Fra mellemgangen går man ud i malkestalden. Denne er forsynet med regulerbart gulv og let adgang op til køerne. Bemærk at pulsatorer, aftager og elektronik er skjult i rustfri panelkasser. Det mindsker støjen. Vaskemaskinen skimtes i nederste venstre hjørne. Der er en stor port med plexiglas som giver et godt lys og kontakt til udendørsarealet. Under arbejdet på malkegangen kan malkeren komme i kontakt med folk udefra. Her er det familien, der er på besøg. Fra lejearealet er der undvigehuller til fodergangen. Huset i baggrunden rummer den overdækkede malkestald, det er med til at give et godt nærmiljø under malkning. Opgangen fra malkegang til stald er med brede og skridsikre trapper, og en fin udsigt ind i stalden. Minilæsser der både kan fordele foder og indsamle gammelt foder fra foderbordet.. Læsseren er sikret igennem sikkerhedsselen som, hvis den ikke er spændt, hindrer anvendelse af skovlen.
Tak til vores sponsorer Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udkærsvej 15, Skejby. 8200 Århus N. Tlf. 8740 5000