BERETNING 2013-14 De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark CVR- nr. 82 28 90 11 tel +45 23 10 80 90 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk
Afsætningen af råtræ fortsætter de gode takter, på trods af stormfaldene i slutningen af 2013. Maskinskovning af løvtræ vinder frem. Foto: Kristian A. Larsen Det går fortsat godt i skovbrugsbranchen Endnu et år er gået, og der er fortsat medvind i skovbrugsbranchen. Efterspørgslen efter fastbiomasse voksede og lagde en god bund i markedet, hvilket gjorde det muligt at lave rettidige tydninger, renovering af hegn mv. med en positiv bundlinje for vores medlemmer. Afsætningen af råtræ har været god og stigende hele året. Det mærkede vores medlemmer, og det gav Skovdyrkerne en af de højeste samlede hugster nogensinde. På trods af stormfald i slutningen af 2013 har træpriserne været de bedste i mange år. Så alt i alt er det svært at bevare pessimismen i skovbrugserhvervet generelt. Desværre kom der i løbet af året lidt truende skyer på himlen for juletræsbranchen, grundet vanskeligere afsætningsforhold. Markedet for klippegrønt mærkede til gengæld en begyndende grøde efter mange års ørkenvandring med vanskelig afsætning og stagnerende priser. 2 Beretning DDS 13/14
Efter stormen. To storme blev det til inden udgangen af 2013. Ødelæggelserne i skovene var betydelige, f.eks. sydøst for linjen Rens til Aabenraa. Stormrådet afgjorde senere, at der var tale om stormfald i hele landet. På billedet besigtiger skovfoged Jakob Engsig- Krarup skaderne. Foto: Paul Lillelund Skovdyrkerne har via vores rådgivning af medlemmerne samlet både de gode og mindre gode trends op i markedet. Igen har vi haft et rekordår på en række områder med den største samlede omsætning og det bedste samlede resultat nogensinde. Skovdyrkerne lander samlet set på knap 600 mio. kr. i omsætning, med over 6 mio. kr. i resultat. Resultater vi primært har opnået med baggrund i en stor opbakning fra medlemmerne og deres gode samarbejde med vores organisation. Stormfaldene i slutningen af 2013 medførte et stort ekstra træk på fagfolkene i de berørte lokalforeninger. Dette forhold, sammen med det større aktivitetsniveau, har medført ansættelse af 14 nye medarbejdere i løbet af året. Vi ser med tilfredshed på vores evne til at samle op, når det gælder. Det er måske derfor, at vi gennem hele perioden har haft en stigende medlemstilgang. Flere medlemmer gør kun Skovdyrkerne stærkere, til glæde for medlemmerne og for hele erhvervet. Arbejdet i Hovedbestyrelsen Hovedbestyrelsens medlemmer har i perioden været lokalforeningernes formænd plus en kommitteret fra de ansatte og en kommitteret fra skovridergruppen. Hovedbestyrelsens fokus i arbejdet har derfor afspejlet ønskerne fra medlemmerne og de ansatte. Skovdyrkerne er efter en lang og succesrig udviklingsproces landet på en organisering, hvor vi på den ene side Året der gik i tal Medlemmer Tilknyttet areal Omsætning Overskud Salg af råtræ og flis Salg af juletræer 4.930 stk. 82.000 ha 580 mio. kr. 6,3 mio. kr. 635.000 m 3 1.045.000 stk. Beretning DDS 13/14 3
er tæt på medlemmerne i lokalforeningerne og samtidig søger stordriftsfordelene i det fælles arbejde. Rammer for arbejdet er fastlagt i en revideret strategi Strategi 2020, Skovdyrkerne som blev udviklet og vedtaget i perioden. Ansvarsfordelingen er her fastlagt således, at bestyrelserne i lokalforeningerne sammen med skovriderne tager sig af den daglige drift og udvikling tæt på medlemmerne, mens Hovedbestyrelsen sammen med sekretariatet tager sig af de fælles tiltag inden for følgende fem områder: Markedsføring og kommunikation Innovation, vidensdeling og personaleudvikling Handel køb og salg Certificering Fælles administrative systemer Arbejdet i Hovedbestyrelsen har derfor i perioden været fokuseret på en opdatering og revision af strategien. Det er sket med indspil fra Halvårsmøderne, hvor medlemmerne fra de syv foreningers bestyrelser har været samlet og har arbejdet med elementer i strategien. Strategi 2020 den nyreviderede strategi Den nye Strategi 2020 flugter den gamle med samme mission, vision og værdigrundlag, hvor kernen er, at medlemmerne altid har fagfolkene fra Skovdyrkerne på deres side. Naturligvis i rådgivningen, men også ved entrepriser og handel med skovens produkter. Vores eksistensberettigelse skal bestå i, at vi tilfører ejendomme og ejere værdi, både i økonomisk henseende og på andre områder, ikke mindst i form af ejerglæde. Der er flere værdier i skovene, end de fleste tror, og dem skal vi synliggøre for vores medlemmer. Skovdyrkernes værdigrundlag er retningsgivende for den måde, vi skal agere på over for vores medlemmer. Her er rådgivningen en central ydelse. Den skal ske med udgangspunkt i medlemmets interesser og driftsformål, samt de dyrkningsmæssige muligheder på ejendommen. Professionalisme og troværdighed er vores varemærke. Som medlemsejet virksomhed anvendes vores indtægter kun til drift, udvikling og konsolidering, det vil sige til glæde for medlemmerne og udviklingen af erhvervet på den lange bane. Eksempel på annonceringen i landbrugsmedierne Der er flere værdier i din skov, end du tror! Som medlemsejet virksomhed arbejder vi for dig og dine værdier i skoven - både i rådgivningen, ved salget af dine produkter, og når der arbejdes i din skov. Lad Skovdyrkerne hjælpe dig godt på vej Når det nu tager så lang tid at producere træet i skoven, er det ekstra vigtigt, at din høst af træprodukter bliver afregnet optimalt. Hos os får du de rigtige priser det forbedrer dit resultat. Lige nu er træpriserne de bedste i mange år. Tilmeld dig Skovdyrkernes nyhedsbreve på skovdyrkerne.dk Kontakt os så har du fagfolkene på din side! Skovdyrkerne er Danmarks største medlemsejede virksomhed indenfor skov og landskab med omkring 100 ansatte fordelt på 7 foreninger, med mere end 5000 skovejere og juletræsproducenter. Skovdyrkerne omsætter for mere end 500 mio. kr. om året gennem rådgivning, entreprise og handel. Vi arbejder indenfor og - i stigende grad - udenfor skoven med bl.a. pleje af grønne områder, natur- og vildtpleje, flis, juletræer mv. www.skovdyrkerne.dk 4 Beretning DDS 13/14
Kommunikation og markedsføring Vores medlemsblad Skovdyrkeren har været udgivet i fire år med stigende oplag. I årets løb er det udsendt syv gange i oplag omkring 6000. Vi gennemførte inden jul 2014 en tilfredshedsundersøgelse blandt vores læsere. Den viste stor tilfredshed med bladet og den redaktionelle linje, som vi naturligvis derfor fortsætter. Det er glædeligt, at vi med Skovdyrkeren kan kombinere den fælles og den lokale information til medlemmerne på en særdeles kosteffektiv måde. I det seneste år har Skovdyrkerne intensiveret annonceringen i landbrugsmedierne for at skabe opmærksomhed og interesse. Omkring 66% af Danmarks 24.000 skovejere er også landmænd, og derfor er det vigtigt af have god profilering af vores ydelser rådgivning, entreprisestyring og handle med skovens produkter blandt dem. For at følge op på annoncerne har vi bidraget med mange artikler om skovbrug, juletræer og klippegrønt. Det er især sket i LandbrugsAvisens temanumre om Træ og Skov. Træ og skov Træ og skov 14 15. AUGUST 2014 15 15. AUGUST 2014 TEMA LandbrugsAvisen 2. sektion TEMA LandbrugsAvisen 2. sektion 15 Søen her var et mudderhul for ni år siden, og man kunne ikke se hovedbygningen. I dag sender den store græsplane tunger af græs ind i skoven og glider dermed helt naturligt sammen med skoven, der bliver en parkskov.»skoven må ikke være noget rod«forsømt skov forvandlet til»nogle sætter pris på helt Vidste intet om skov smuk, varieret skov i tæt uberørt skov, sådan en slags»grundliggende er jeg landmand, og dengang havde jeg urskov. Men det er ikke det, forbindelse med gården. jeg forstår ved en varieret og ingen som helst erfaring med værdifuld skov. I mine øjne at dyrke skov. Men mine øjne Af Einar Bo Thomsen lignede det kaos.«sagde mig, at der skulle gøres ebt@landbrugsmedierne.dk Sådan beskriver Ole Holst noget,«siger han. tlf. 33 39 47 65 Henriksen de 40 hektar skov, En hurtig gennemgang af Det lignede urskov. Træer lå eng, sø og mose, der fulgte skoven viste, at der stort set hulter til bulter. Underskoven med, da han for ni år siden ikke havde været ryddet op siden den store efterårsstorm i var tæt og ufremkommelig. købte Nørreskovgaard ved Vandhuller var groet til. Vordingborg. 1967 hele 38 år tidligere. Uden Træet fra to hektar med rødgran, der blev ramt af stormene sidste efterår, indbringer godt 150.000 kr. Ole Holst Henriksen investerer alle pengene i genplantning og etablering af nye vandhuller. Foto: Einar Bo Thomsen. erfaring med skovdrift tog han derfor kontakt til den lokale afdeling af Skovdyrkerne Nørreskovgaard for at få sparring og høre deres bud på en plan. 265 hektar inkl. forpagtning, heraf:»selvom jeg primært er landmand, så mener jeg, at 12 hektar løvskov der skal være en plan for skovdriften. 40 hektar, hvoraf de 6 hektar nåleskov 22 hektar eng, mose, 16 hektar er rigtig skov, er immervæk ikke småting. De bidrager med værdi til ejen- Planteavl: Vårbyg, sukker- sø og å dommen, og velpasset skov er roer, frøgræs, hvede og mere værd end skov, der har raps passet sig selv i årtier.derfor skal skoven tænkes ind. Den skal være en del som han lagde i samarbejde af landbrugets samlede driftsplan og skabe værdi,«siger dyrkerne. med en skovfoged fra Skov- Ole Holst Henriksen. For at holde omkostningerne nede blev en central del af planen, at tre selvskovere skulle udføre en stor del af arbejdet i de 18 hektar ren skov. Der skal være en»aftalen med selvskoverne plan for skovdriften. er, at de får det træ, de fælder. Den skal være en del Til gengæld må de kun skove i aftalte områder, og kun de af landbrugets samlede driftsplan og skabe Ole Holst Henriksen. træer jeg har vist ud,«siger værdi Kommer til at give overskud Gårdejer Ole Holst Henriksen Når genopretningen er afsluttet, tror han på, at skoven kommer til at give et mindre økonomisk afkast. Men hidtil En formue for at rette op har de ni år med genopretning En gennemgribende og hurtig givet et rundt nul. genopretning af både skov og»træpriserne er rekordhøje naturområder viste sig at ville nu. Selvom de to storme i slutningen af 2013 har sendt store koste en formue. Løsningen blev derfor en langsigtet plan, mængder træ på markedet, så Et stykke med rødgran blev her for fem år siden erstattet af lærk som ammetræer og douglas som blivende træer. Her er utroligt flot om efteråret, når lærketræernes nåle skifter til gule, orange og røde nuancer, siger Ole Holst Henriksen. er priserne steget mellem fem og otte procent det seneste halve år.»jeg har selv lige fældet to hektar med rødgran, der blev ramt af de seneste storme, og solgt over 700 kubikmeter a 350 kr. svarende til over 120.000 kr. pr hektar,«siger en tilfreds Ole Holst Henriksen. Alle pengene investerer han dog i genplantning af arealet med douglas, lærk og rødgran og i etablering af yderligere et par vandhuller. Her på surbundsjorden under bregnerne vil Ole Holst Henriksen etablere det næste vandhul. Foto: Einar Bo Thomsen. Både i det fælles og i lokalforeningerne har der været øget aktivitet med relevante og aktuelle nyhedsmails. Det er tilfredsstillende at flere og flere medlemmer anvender denne mulighed for at være opdateret med nyheder fra os. I august 2014 relancerede vi hjemmesiden med nyt layout og struktur. Vores tilfredshedsundersøgelse viste, at den blev godt modtaget, og at medlemmerne især brugte de lokale sider og dyrkningsinfosiderne. Dyrkningsinfosiderne har flere hundrede informationssider om praksisnær skovdyrkning med bidrag fra vores mange fagfolk. Disse sider er måske den største samling i Danmark af gratis info til særligt skovbrugsinteresserede. Fagligt input Produktion // Dyrkning // Biologi // Natur Forventet pristillæg på høstskovet bøg og ask Igen i år ventes god terspørgsel på bøg, hvilket alene situationen i skoven og mulighed for afsætning af dog desværre ikke påvirker din økonomi der afgør, om du prisudviklingen. Det skyldes blandt andet, at bøg i høj nomisk synspunkt anbefales skal skove nu. Ud fra et øko- bøg og ask i sensommeren og det tidlige efterår. grad anvendes i lavprisprodukter. Bøg af god kvalitet modne bevoksninger skoves. det, at hugstmodne og over- Forventet pristillæg på 10 procent på bøg og fortsat honoreres derfor ikke. I sådanne bevoksninger oplever man, at værditabet på gode priser på ask Køberne accepterer til gengæld at tage dårligere kvaliteter med, hvilket er positivt, og råd overstiger værditil- grund af fejl som rødkerne Af Kristian Løkke Sørensen, Skovdyrkerne når man samlet set skal vurdere en handel. vedmasse. Bevoksningen blivæksten i form af stigende Der er igen i år gode muligheder for afsætning af løvtræ Stor reserve af bøg med tiden. ver simpelthen mindre værd fortrinsvis til eksport. Efterspørgslen på markedet er ikke, at prisen på bøg stiger der er sunde og ikke ramt af Ser vi fremad, forventer vi Store gamle asketræer, fortsat høj, og det ventes, at markant. Det skyldes, at der toptørre, bør efterlades med der kan opnås pristillæg for findes en meget stor reserve henblik på selvsåning. bøg og ask, som er skovet i af bøg i Europa især i Østeuropa. På nuværende tids- det tidlige efterår. Der er også god efterspørgsel og pæne priser på en lang skove denne reserve, men det punkt er det ikke rentabelt at række af vore øvrige løvtræer. kan selv en lille prisstigning Ofte er det faktisk den begrænsede danske volumen, Foto: Kristian Løkke Kristensen. buddet, og det vil fastholde Muligheden for skånsom færdsel i skoven er god i den tørre periode i august og september. ændre på. Dermed øges ud- som er stopklods for en stor prisniveauet. eksport af andre løvtræarter. bud på ask fra Europa - grundet askesygen. Asken afsæt- prisniveauet uændret. lig ask i brugbare dimensio- Skove - hvornår? terspørgslen er stadig høj og der ikke findes lettilgænge- Markedsudviklingen tes i stedet til andre asiatiske Den store hugst af ask de ner mere. Med forventningen om stabile priser på løvtræ er Kina har fortsat importfor- lande, bl.a. Vietnam, og ef- seneste år betyder dog, at Der er også meget høj ef- det DrifTsledelSe Økonomi // Management // Markedsinfo Tynd hegnet - det er billigere end nogensinde Moderne teknik og gode for vildtet, bundlæet og hegnets udseende. afsætningsmuligheder for Samtidig med tyndingen flis betyder, at udtynding blev bredden justeret ved i læhegn kan gøres til en en sidebeskæring, så hegnet ikke tager for meget af de meget rimelig pris. En lille handy skovmaskine kan klare nedskæringen. eventuelt af EU-tilskuddet. produktive markarealer - og Af Per Hilbert, Skovdyrkerne Her fjernes en 19-årig fuglekirsebær, der nok er et der køres til det lokale var- Flisen ender i en container, De fleste læhegn består af en fint træ men som fylder og meværk. På den måde genereres indtægter, som er med blanding af varige bestandstræer, hjælpetræer og buske. Hilbert. til at finansiere tyndingen. skygger for meget. Foto: Per De vokser normalt fint sammen de første otte til ti år. interesse, at energitræet fra Det er også i samfundets Derefter er man nødt til vore mange læhegn bliver at styre blandingen. Først udnyttet. og fremmest for at hjælpetræerne ikke skal ødelægge Plantelaug kunne tyndingen I eksemplet fra Slagelse bestandstræerne. Og for at del og poppel). tynding nu ofte kan gennemføres med en meget fornuftig niseres som en samlet ope- gammelt læhegn. Mere end flisen - laves for kun 530 kr. Det er vigtigt, at det orga- af maskintynding i et 19 år - på grund af indtægterne fra sikre, at der stadig er lys nok Sådan behøver det ikke til buskene af hensyn til både være mere. økonomi. ration, hvor man også tager 50 interesserede landmænd pr. 100 meter læhegn. En rigtig winwin-situation. vildt og bundlæ. Det kræver, at en række hensyn til, hvor der kan køres mødte op, og skovfoged Rasmus Larsen forklarede om Da en tynding tidligere var Landmænd går sammen landmænd i det samme område går sammen for ekkafgrøderne, og hvor fliscon- fordelene. hvornår uden at skade mar- en bekostelig sag, var resultatet ofte, at mange hegn fik der, at hegnene nu kan tynsempel i de gamle planttainerne bedst kan placeres. Tyndingen gør, at de va- Nye maskinløsninger bety- lov til at passe sig selv - bortset fra en sidebeskæring - og dingstræet kan udnyttes som de lange maskinflytninger Et eksempel ved Slagelse at udvikle sig harmonisk. Det des maskinelt, og at tynningslaug. På den måde kan rige hovedtræer får plads til derfor blev delvis ødelagt af flis. undgås og udgifterne holdes Tidligere i år holdt Slagelse samme gælder busklaget i hjælpetræerne (normalt rø- Det betyder, at den vigtige nede. Plantelaug en demonstration bunden, som er vigtigt både Skovdyrkerne deltog også i folkemødet på Bornholm i juni for at `slå et slag for skovbruget som et vigtigt erhverv. Et erhverv, der bidrager til nationalproduktet med 3-4 mia. kr. og har mange tusind ansatte. Dertil kommer ud over kulstoflagringen og leverancerne af bæredygtig energi i form af biomasse alle de herligheds- og naturværdier, som skovbruget bidrager med. Beretning DDS 13/14 5
Innovation og videndeling For at styrke videndelingen i organisationen etablerede vi sidste år i august seks VidenCentre placeret i lokalforeningerne inden for skovdrift, flis, råtræ, juletræer, klippegrønt og landskab. Deres opgaver har været at samle viden og dele den ud i organisationen inden for hver deres område med artikler, nyheder og ekskursioner for vores fagfolk. Målet er en hurtigere og en mere effektiv videndeling, så vores medlemmer altid møder en opdateret og velorienteret skovfoged i skoven. VidenCentrene skal også fungere som `rugekasse for nye ideer og innovationer til udvikling af Skovdyrkerne, så vi kan møde fremtidige krav fra medlemmerne. Personaleudvikling Ud over medlemmerne er de ansatte Skovdyrkernes vigtigste aktiv. Derfor er det et mål at være en attraktiv arbejdsplads for de dygtigste i branchen. Vi har derfor i løbet af året gennemført en række efteruddannelsesforløb dels af skovbrugsfaglig karakter, dels for at udvikle de personlige færdigheder. Derudover gennemførte vi igen i år et personalekursus med rekordstor deltagelse. Et af personalekursets formål er at `kitte organisationen mere sammen både fagligt og socialt på tværs af foreningsgrænserne. Det er med til at styrke vores fællesopfattelse af virkeligheden. Som vanligt blev årets medarbejder kåret se nederst på siden. Vores store vækst og udvikling har resulteret i over 14 nyansatte i organisationen gennem året. Mange er kommet direkte fra Skovskolen med stort gåpåmod. Det blev derfor også besluttet i skovridergruppen, at lave et særligt introduktionsforløb for de nye, så de kunne få vores særlige værdigrundlag `ind under huden på bedste vis. Handel køb og salg I det fælles har vi forbedret lokalforeningernes indkøb til driften af telefoni, printløsninger, forsikringer mv. ved at blive netværksmedlem i Dansk Landbrugsrådgivning i Skejby (DLBR). Lokalforeningerne har i forskellige konstellationer forbedret deres indkøb til medlemmerne af planter, materiel mv. ved at indgå forbedrede samarbejdsaftaler med både nye og gamle partnere. Flere foreninger har gennem det sidste år samarbejdet om fælles afsætning af medlemmernes nåletræstømmer og løvtræskævler. Gennem dette samarbejde har det været muligt at åbne nye salgskanaler og få gode aftaler Årets Skovdyrker 2014 Kenneth M. Klausen Skovdyrkerne har traditionen tro igen i år valgt at fremhæve én af vores mange gode medarbejdere. I år faldt valget på juletræsskovfoged Kenneth M. Klausen fra Skovdyrkerne FYN. Begrundelsen for nomineringen af Kenneth som Årets Skovdyrker var, at han: Er værdsat af kolleger hos Skovdyrkerne og i hele den danske juletræsbranche Altid giver et åbent, direkte og velkvalificeret svar på faglige spørgsmål. Gennem 20-25 år har været den drivende kraft i udviklingen af produktionen af kvalitetsjuletræer på Fyn Har været foregangsmand i skabelsen af et netværk af udenlandske kunder, til glæde for alle medlemmer på Fyn og Skovdyrkerforeningen FYN Altid har lagt al sin arbejdskraft og sjæl i sit arbejde på det sidste ikke mindst som tovholder for VidenCentret for Juletræer Er særdeles vellidt blandt alle sine egne og andres medlemmer Årets Skovdyrker 2014 Kenneth M. Klausen fra Skovdyrkerne FYN. Tillykke til Kenneth. Foto: Per Hilbert 6 Beretning DDS 13/14
med eksterne samarbejdspartnere. Det har givet de bedste træpriser i mange år til medlemmerne. Den fælles eksport af juletræer og klippegrønt går gennem det fællesejede selskab Green Product, som igen nåede nye højder. I perioden gennemgik Green Product et generationsskifte med ny direktør og eksportchef. Certificering af skove og juletræer Skovdyrkerne var de første, der fik en gruppecertificering inden for skovbruget. Interessen fra medlemmer for at blive FSC- eller PFEC-certificeret er dog stadig ikke voldsom. Men vi opretholder og udvikler beredskabet for det tilfælde, at der kommer branche- eller myndighedskrav fra omverdenen, så medlemmerne hurtigt kan blive `klædt på til disse krav. Certificering af juletræer med GLOBALG.A.P. har derimod været gennem en meget stærk udvikling i det sidste år. Behovet på dette område er styret af vores kunder på eksportmarkederne, især i Tyskland. Vi er beredte på, at deres efterspørgsel efter certificerede juletræer udvikler sig yderligere i de kommende år. Skovforening på en række områder bl.a. i afskaffelsen af brændeafgiften, i Træ til Energi for at fremme brugen af dansk flis i energibranchen mv. Skovdyrkernes tilgang er at sikre skovbrugets og vores medlemmers rammebetingelser til driften af skovene bedst muligt. Skovbruget er et vigtigt erhverv med mange tusind ansatte og med over 3 mia. kr. i samlet omsætning. Dette synspunkt fremførte vi også ved vores deltagelse i Folkemødet på Bornholm i 2014. Tre ihærdige deltagere på Folkemødet 2014. Fra venstre: sekretariatschef Svend J. Christensen, skovrider Karsten Raae og seniorkonsulent og redaktør Per Hilbert. Fælles administrative systemer Da flere lokalforeninger stod for at skulle udskifte deres økonomisystem, blev det i Hovedbestyrelsen besluttet at lave et fælles projekt med at finde fremtidens løsning på området. Det arbejde blev påbegyndt og næsten fuldført i perioden. Der udestår kun at finde den rette leverandør, som kan implementere det henover det kommende år i de interesserede foreninger. Derudover er Skovdyrkerne samlet set blevet netværksmedlem i Dansk Landbrugsrådgivning. Det har i perioden udmøntet sig i nogle meget spændende tiltag omkring ejendomspleje og -vurderinger, et samarbejde omkring regnskab i Ø90, planting, pleje mv. af hegn og remiser mv. Det nye system vil blive integreret med Landbrugsrådgivningens regnskabssystem til landmændene Ø90, hvilket vil være en fordel for de ca. 60% af medlemmerne, som også er landmænd. Skovdyrkerne er aktive i branchen Skovdyrkerne har i årets løb deltaget aktivt i flere fora. Der har været en møderække om udformningen af Det Nationale Skovprogram og Naturplan Danmark, som i de kommende år får stor betydning for skovejerne. Skovdyrkerne er aktive i erhvervets brancheorganisationer med et bestyrelsesmedlem i Dansk Skovforening og et i Danske Juletræer. Vi har samarbejdet tæt med Dansk Beretning DDS 13/14 7