Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Relaterede dokumenter
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland

DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER

SLAGTESVIN AF DANBRED DUROC- VOKSER HURTIGERE END PIETRAIN- KRYDSNINGER

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

Stil skarpt på poltene

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

Status på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro.

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

Hangriselugt reduktion i praksis

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

63. Kastration og hangrise. Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Korrekt fodring af polte

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Erdedanskesøerblevetforstore?

AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Hangrise og kastration update 2010

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Avl for moderegenskaber

Fodring af smågrise og slagtesvin

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017

Hvornår og hvorfor skal jeg

ØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN. Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

Succes med slagtesvin Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Hangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

FODRING EFTER YDELSE. Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet. Fodringsseminar 27. april 2016

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

Effektivitsrapport for avlsdyr

Open Book. slagtesvineproducenter. Samarbejde mellem smågrise- og

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - DECEMBER 2018

Rentabilitet i svineproduktion

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Hvad kendetegner de bedste slagtesvineproducenter? Årsmøde, den 24. januar 2019 Svinerådgiver Caroline K. Simonsen og Peter Jakobsen

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

Flere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

INDHOLD. SEGES P/S seges.dk PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ?

Transkript:

Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til salg fra dansk eller tysk KS-station Der var behov for viden til rådgivning af danske soholdere

Opgaven Teste P-LY mod D-LY under danske produktionsforhold Der blev anvendt DanBred Duroc- og German Pietrain fædre Alle løbninger var individløbninger ikke blandingssæd! Alle løbninger er foretaget parallelt lodtrækning mellem søer i løbeugerne Slagtesvinene blev produceret ud fra danske: Foderblandinger & normer Fodringsstrategi (ad lib og restriktiv) Slagtevægt Der målt på ca. 60.000 pattegrise, og 15.500 slagtesvin

Giver DLY eller PLY flest penge på bundlinjen til dig? Cost-benefit beregning baseret på Totalfødte LG5 Tilvækst Fravænning til 30 kg Besætningsejeren vælger ornerace ud fra : Der sælges smågrise til Tyskland Besætningen er integreret Du er slagtesvineproducent med speciel afsætning 30 kg til slagtning Foderudnyttelse slagtesvin Afregning dansk slagteri

Begge krydsninger produceret samtidig Der blev indkøbt 70 German Pietrain orner i Tyskland Hatting opstaldede de 70 Pietrain orner Selve afprøvningerne blev gennemført i almindelige besætninger Afprøvningen i de enkelte besætninger foregik over halvandet år! Rotationshastigheden blev nedsat med 1-2 uger: Tidligere tests med Pietrain havde vist lavere daglig tilvækst Rotation slagtesvinebesætninger skift fra 13 til 14 uger Rotation FRATS besætning fra 19 til 21 uger (14 dages drift)

2 sobesætninger med smågrise Alle registreringer på individ for pattegrise Registreringer på individ for tilfældigt udvalgte smågrise

3 slagtesvinebesætninger Tørfoder mel - ad lib. Tørfoder piller - ad lib. Vådfoder mel restriktiv Alle registreringer på stiniveau for slagtesvin

Individtest kun med sogrise Levering af 30 kg grise Alle registreringer på individ for slagtesvin

Orner og løbning Duroc-ornerne er DanBred-Duroc Orner, der normalt blev anvendt i produktionsbesætninger Pietrain-ornerne blev indkøbt i Tyskland Udelukkende renracede German Pietrain ALLE doser blev produceret som navnesæd Hver løbeuge er løbeklare søer udvalgt tilfældigt og individløbet 90 D-orner og 1.823 kuld 70 P-orner 1.705 kuld Alle 60.000 pattegrise er individ-øremærket

Farestald

Resultater - sohold (ikke publiceret, endnu) Bes. Duroc Pietrain Forskel Sign. Faringsprocent, % 92 92 0 ns Totalfødte, stk. pr. kuld 18,2 18,7-0,5 *** Grise dag 5, stk. pr. kuld 15,2 14,8 0,4 * Grise dag 21, stk. pr. kuld 14,9 14,5 0,4 * Døde grise dag 21, % A 19,1 23,6-4,5 B 17,6 19,5-1,9 ***

Pietrain-ornerne havde højere frugtbarhed Der var højere ornevarians for frugtbarhed hos Duroc end Pietrain Nyt frugtbarhedsindeks indført for Duroc og kuldstørrelsen er øget

Kuldstørrelse fra fødsel til 21 dage Kuldstørrelse Alder, dage

Gennemsnitlig overlevelsesrate i kuld af Duroc- og Pietrain-orner (ikke publiceret, endnu) Overlevelse % Det er en ren orneeffekt Totalfødte

Konklusion - sohold Pietrain-orner gav flere totalfødte Duroc-orner gav bedre overlevelse Pietrain-afkom har højere dødelighed Kuldstørrelse dag 21 højest med Duroc-orner Pr. kuld smides én P-LY-gris mere i affaldscontaineren!

Smågrise og slagtesvin

Resultater - smågrise (fravænning til ca. 30 kg) (ikke publiceret, endnu) Gruppe Duroc Pietrain Forskel D-P Sign. Antal orner 79 65 Antal dyr, stk. 482 483 Vægt ved indsættelse, kg 7,9 7,3 0,6 *** Vægt ved afgang, kg 29,5 26,8 2,7 *** Tilvækst, g/dag 511 482 29 *** Alder 72,5 dage Ingen forskel

Resultater - smågrise (fravænning til ca. 30 kg) (ikke publiceret, endnu) Gruppe Duroc Pietrain Forskel D-P Sign. Antal orner 61 55 - Antal dyr, stk. 285 305 - Vægt ved indsættelse, kg 5,9 5,8 0,1 - Vægt ved afgang, kg 27,8 27,2 0,6 - Tilvækst, g/dag 460 456 4 - Alder 64,2 dage Ingen forskel

Slagtesvin fra: ca. 30 kg til slagtning i 4 besætninger 400 1. Ad lib.-fodring Individtest sogrise. Pilleteret 3.000 2. Ad lib.-fodring sogrise & galte Melfoder 3.600 3. Ad lib.-fodring sogrise & galte Pilleteret 8.500 4. Restr. Sogrise & galte Vådfoder 2,85 FEsv/dag Melfoder

Slagtesvin fra: ca. 30 kg til slagtning i 4 besætninger 400 1. Ad lib.-fodring Individtest sogrise. Pilleteret

Slagtesvin INDIVIDTEST ad lib.-piller kun sogrise (ikke publiceret, endnu) Duroc Pietrain D-P Sign. Antal fædre 40 40 - Antal 210 210 - Tilvækst g/dag 1059 917 142 *** Foderoptagelse FEsv/dag 2,74 2,41 0,33 *** Foderudnyttelse FEsv/kg 2,60 2,63-0,03 - Kødprocent 61,8 63,8-2,0 *** PLY skulle bruge 12 dage mere til 90 kg slagtevægt

Foderoptagelse pelleteret tørfoder sogrise Spist foder Kg foder/gris 300 250 200 Duroc slagtet (ikke publiceret, endnu) 150 100 50 D-LY P-LY 0 0 20 40 60 80 100 120 140 Dage indsættelse til slagtning

Slagtesvin fra: ca. 30 kg til slagtning i 4 besætninger 400 1. Ad lib.-fodring Individtest sogrise. Pilleteret 3.000 2. Ad lib.-fodring sogrise & galte Melfoder 3.600 3. Ad lib.-fodring sogrise & galte Pilleteret 8.500 4. Restr. Sogrise & galte Vådfoder 2,85 FEsv/dag Melfoder

Daglig tilvækst D-P (g/dag) 180 (ikke publiceret, endnu) 160 140 120 142 143 165 g/dag 100 80 60 88 40 20 0 Tørfoder piller ad lib so Tørfoder piller ad lib so galt Tørfoder mel ad lib so galt Vådfoder restr. so galt

Foderudnyttelse D-P (FEsv/kg) 0-0,01-0,02-0,03-0,04-0,05 Tørfoder piller ad lib so Ingen sign. forskel -0,03 Tørfoder piller ad lib so galt Tørfoder mel ad lib so galt -0,04 Vådfoder restr. so galt -0,05-0,06-0,07-0,07-0,08 (ikke publiceret, endnu)

Kødprocent D-P (%) KØDPROCENT 0,0 Tørfoder piller ad lib so Tørfoder piller ad lib so galt Tørfoder mel ad lib so galt Vådfoder restr so galt -0,5-1,0-1,2-1,5-1,5-1,6-2,0-2,0-2,5 (ikke publiceret, endnu)

Konklusion - slagtesvin Duroc vokser hurtigere end Pietrain Ad lib.-tørfoder 140-165 g/dag Vådfoder restr. 88 g/dag Duroc har bedre foderudnyttelse end Pietrain -0,04 til -0,07 FEsv/kg Pietrain har højere kødprocent end Duroc Ad lib tørfoder 1,6-2,0 procentpoint Vådfoder restriktiv 1,2 procentpoint Der var ikke forskel i dødelighed

Økonomi! Forudsætning - økonomiske vægte fra avlsmålet 2015 LG5 som so-egenskab Daglig tilvækst, 7-30 kg Daglig tilvækst, 30-117,5 kg Fodereffektivitet, 30-117,5 kg Kødprocent 9,8kr./gris 0,11kr./g/dag 0,13kr./g/dag -147kr./FEsv/kg 9,7kr./%-enhed Indgangsvægt og slagtevægt ens for P og D

Samlet økonomi fra fødsel til slagtning (117,5 kg), 2015 avlsværdi Gevinst ved at vælge DanBred Duroc-orner (fødsel til slagtning) Ad lib.-fodring: 16 kr. pr. gris Restriktiv fodring: 7 kr. pr. gris Gevinst ved at vælge DanBred Duroc-orner i sobesætninger 5 kr. pr. 30 kg s gris

Alt i alt giver valg af DanBred Duroc i forhold til German Pietrain Sostalden Færre totalt fødte DLY end PLY (-0,5) Højere dødelighed hos PLY afkom (0,4) Smågrisestalden Højere daglig tilvækst i en besætning (29 g/dag / 4 g/dag) Slagtesvinestalden Højere daglig tilvækst (140-165 g/dag ad lib/88 g/dag restr) Bedre foderudnyttelse (0,04-0,07) Lavere kødprocent (-1,6-2,0% ad lib / -1,2% restr.) Økonomi Fødsel til slagtning + 16 kr. ad lib / +7 kr. restr. Fødsel til 30 kg + 5 kr.

TAK og husk! Vær altid opdateret på den seneste faglige viden Tilmeld dig Nyhedsmail fra SEGES Svineproduktion på www.svineproduktion.dk facebook.com/segessvineproduktion