E n gelsk landbrug i stæ rk udvikling. A f E r ik Thorsen, Cokenach Estate, B arkw ay. Nedenstående a rtik e l om engelske lan dbrugsfo r h o ld e r sk reve t a f en d a n sk lan d m an d, der kom t il E n g la n d i 1946 og sid en 1948 h a r væ ret le d e r a f en større farm i Syd e n g la n d og derigennem fåe t et godt in d b lik i de forhold, hvorunder engelsk lan d b rug a rbe jd e r og u d v ik le s på o m råder, der e r af speciel interesse fo r os herhjem m e. D a n ske landm æ nd h a r uden t v iv l en v is interesse i det engelske la n d b rug s u d v ik lin g e fter k rig e n, id e t denne u d v ik lin g efterhånd en m å kom m e t il at gøre s ig gæ ldende i sam handelen m ellem de to lan d e. D enn e a rtik e l e r m ent som et lille b id ra g t il at ka ste ly s over dette spørgsm ål. F ø r k rig e n eksp orterede E n g la n d m eget store m æ ngder a f k u l og in d u striv a re r, fo r h v ilk e m an ig e n f ik fø d e varer tilb a g e. D e t er ik k e stedet h e r at gøre rede fo r E n g la n d s k u l- og in d u strip ro d u k tio n, som e r et m eget in d v ik le t sp ø rgsm ål. D et s k a l b lo t fastslå s, at der ik k e e r så store m æ ngder k u l og in d u striv a re r t il ekspo rt som tid lig e re ; e n d vid e re h a r v e rd e n sp o litik k e n og verde n s sam han del u d vik le t sig sådan, at det i dag er af yderste vigtigh e d fo r E n g la n d, at det e n ge lske la n d b ru g yd e r sit bedste fo r at opretholde landets økonom i. D et k a n m ed det sam m e siges, at det e n ge lske la n d b rug e r i en k o lo ssa l u d v ik lin g, og at der fra lan d b ruge ts og statens sid e gøres store anstrengelser fo r at øge frem skridtene. E n v a n sk e lig h e d i b e sk riv e lse n a f det e n ge lske la n d b ru g er, at klim aforholdene fra den ene ende a f landet t il den anden er m e get va rie ren d e. P å E n g la n d s sy d k y st fin d e s der p alm er, m od no rd er det meget koldt, og grotiden deroppe er ret ko rtvarig. Jo rd bu ndsfo rh o ld en e er lig e le d e s m eget a fve ksle n d e, se lv in d e n fo r ret sm å afstande. D isse fo rho ld gør, at m ange egne er typ iske fo r deres afgrøder. Således dyrkes der store arealer med hum le i Syd e n g lan d, og i Lin co ln sh ire dyrkes der en m asse gartneriplanter. N orfo lk m å v ist sige s at kom m e næ rm est t il det danske la n d b ru g i p la n tea v l og an vend te m etoder. D e r fin d e s i N o rfo lk en d e l danske landm æ nd, som a fgjo rt h ar sat deres præ g på landbruget i a l a l m indelighed i dette d istrikt.
L a n d b ru g so rd n in g e rn e og p ro d u k tio n sjo rø g e lse n. Ø ko n o m isk set tro r je g, m an k a n sige, at den e n ge lske lan d m an d h a r det b e ty d e lig le ttere end den danske, h v is han e r b la n d t de energiske og in itia tiv rig e, der fo rstår at udnytte de m ange m u ligheder, d e r g iv e s ham. U n d e r k rig e n b le v der i h v e rt am t nedsat kom iteer a f lan dbrugsm in isteriet; disse kom iteer består stadig, omend ik k e i så stort om fang som u n d er k rig e n. D e t e r b la n d t andet d isse ko m itee rs opgave at u d føre ko n su le n tvirkso m h e d og h jæ lp e t il en bedre teo retisk ud dan nelse fo r lan d b ruge ts ud øvere. D et er e n d vid e re ko m iteerne, d e r fo rv a lte r de m ange tilsk u d, der ydes direkte t il landm æ ndene, og det er også kom iteerne, m an sk a l fo r k la re sin fo rho ld fo r at få de tils k u d, der ydes d ire kte. D e in d irek te tilsk u d adm inistreres a f fødevarem inisteriet. La n d b ru g sm in isteren h a r m agt t il at sæ tte u d yg tig e landm æ nd u d a f deres b e d rift, h v is den lo k a le ko m ite fin d e r, at ejendom m ene er drevet d å rligt, og driftslederne ik k e har taget ad varsler og anv isn in g t il følge over en v is periode. D et er sjæ ldent, at et så a l v o rlig t s k rid t m å tages. D o g e r der i det sid ste å r sat 50 landm æ nd u d a f deres b e d rift. U n d e r k rig e n b le v det ordnet sådan, at m an in d d e lte ejendom m ene i 3 k la sse r: A, B og C. A v a r de bedst og C de d å rlig s t drevne. H v is en ejendom sattes i k la sse C, b le v den sat u n d e r a d m in istra tio n, og h v is dette ik k e h ja lp, b le v en anden la n d m and sat ind. Ejendom m ene b liv e r synet ca. hvert 3. år af m edlem m er a f den a f m inisteriet nedsatte kom ite. D isse fo ran staltn in g e r fo rekom m er m åske noget h a rsk e og d ra stisk e fo r en dan sk landm and, men det m å have h ju lp et landbrugets standard, da system et stadig opretholdes. De her foretagne fo ran staltn inger fo r sva res m ed den begrun d e lse, at rege rin ge n h a r påtaget sig at g ive landm æ ndene garanterede m inim um spriser og derfor gennem kom iteerne m å h a ve h ån d i h a n ke m ed p ro d u ktio n e n. K o m ite e rne s m edlem m er er anerkendte landm æ nd fra det d istrikt, h vo r de udøver deres o fficie lle fu n ktio n er på regeringens vegne. Staten s tils k u d e r a f stor b e tyd n in g fo r la n d b ruge ts økonom i, og der e r m ange tils k u d. E n d e l a f tilsk u d e n e m odtages d ire k te a f landm æ ndene, an dre e r in d irek te. D e t gæ ld er således tilsk u d e n e t il æ g- og svin ep rod u ktio n e n. T ilsk u d e n e s g a v n lig e in d fly d e lse k a n bedst u d tryk k e s ve d den store p rod u ktio n sfre m ga n g. La n d b rug e ts totale p rod u ktio n e r gået op m ed 40 p ct. sid en 1939, h v ilk e t v is t m å sige s at væ re et m eget fin t resu ltat. E n så stor m erp rod u ktio n e r dog ik k e frem kom m et fra sam m e a re a l, m en ved o p p lø jn in g a f store a re a le r m ed græ s. D e r e r således et tils k u d på 5 p r. acre (ca. 100 k r. fo r % td. Id.), h v is m an e fter o p p lø jn in ge n så r ko rn, roer e lle r fo d e rm a rvkå l. M erprod u ktio n en k a n også u d try k k e s som 500 000 tons brødkorn. D et in d ire kte tilsk u d, der ydes t il m æ lkeproduktionen, h ar m edført en å rlig m erproduktion på ca. 600 m ili. gallons
m æ lk (godt 2700 m iil. 1). I fjo r er der påbegyndt tilsk u d t il k v æ l stofgø d n in g og su p e rfo sfat; disse tils k u d e r d ire kte. P ris e n fo r k v æ l stofgø d n in g e r således 26 k r. og fo r su p e rfo sfat 16 k r. p r. 100 k g, n å r lan dm an den h a r m odtaget s it tils k u d. O pdræ t a f stude e r også frem m et ve d et tils k u d ; m an k a n få 100 k r. p r. ty re k a lv, m an læ gger til, h v is den er a f en typ isk kødrace. T ilsk u d e t, der yd e s t il d ræ n in g og k a lk n in g, e r et a f de v ig tig ste, da dette er ca. 50 pct. af de totale om kostninger ved disse arbejder. D e p rism æ ssig e v ilk å r. K o rn p rise rn e er m eget va rie ren d e, n a v n lig fo r byggen, h v o raf det m este bru ge s t il m a ltn in g. P ris e n afh æ nger således b l. a. af, hvor m eget øl der d rikke s. Regeringens in d fø rse l af foder og m altb y g s p ille r lig e le d e s en stor ro lle i fastsæ ttelsen a f m in im u m sp risen fo r b yg. G e n n e m snitsp rise n fo r b yg h e r på gård e n v a r 92,50 k r. p r. 100 k g i 1951, m edens den i 1952 k u n v a r 63 k r. p r. 100 k g, h v ilk e t m å siges at væ re et m eget stort fald. H ve d e p rise n er tem m elig ko n stan t, m en den tilta g e r dog gennem vin teren, så m an p å denne m åde fo rhin d rer, at a l hveden, der er b le ve t m ejetæ rsket, kom m er på m arked et på een gan g. Staten s og m ø llerne s la g re v ille ik k e væ re i stand t il at rumm e det. P ris e n på hvede solgt lig e e fter høst i 1952 kostede 55 k r. p r. 100 k g, m edens den sam m e hvede k a n sæ lges fo r 65 k r. p r. 100 k g i ju n i 1953. D enne p risfo rhø je lse på 10 k r. fo r hvede fo r o p m aga sin e rin g gør, at det g iv e r en m eget fin fo rren tnin g a f k a p ital at b yg g e k o rn silo e r fo r dette fo rm å l. La n d sk a b e t e r da også i v isse egne sy n lig t præ get a f disse siloer. P ris e n på su k k e rro e r e r 115 k r. pr. to ns m ed 15% pct. su k k e r, varierende 5 k r. pr. tons pr. pct. su kke r op e lle r ned. P ris e n fo r tu b e rk u lin fri m æ lk ved stald d ø ren e r ca. 59 øre p r. lite r, og æ ggene få r producenten ca. 50 øre fo r pr. stk. fo r tid en, m en årets gennem snitspris er ca. 32 øre pr. stk. P ris e n på a rb e jd sk ra ft e r steget k o lo ssa lt og v il sa n d sy n lig v is stig e in d e n læ nge ige n. I 1939 betaltes der 35 k r. fo r en 48 tim e rs uge og ik k e nogen b e talin g fo r ferie. I dag b etales der 113 k r. fo r en 47 tim e rs uge og 14 dages b e talt ferie. A rb e jd e s d e r lø rd a g efterm iddag, betales der sæ rligt tillæ g fo r overtid. Den dyre a r b e jd sk ra ft ram m er på en m åde den e n ge lske lan d m an d h å rdt, da brugen af fam ilie n s arb e jd skraft ik k e fin d er sted i næ r så stor udstræ kn in g som i D a n m a rk. P rise rn e p å red ska b e r og m a sk in e r er steget m ed o ve r 100 pct. i v isse tilfæ ld e. D e r e r dog i de sid ste p a r m åneder en tendens m ellem de større fab rikan ter t il at sætte p riserne ned, da k o n k u rren ce n er ved at b liv e m eget h å rd på dette m arked. D isse få træ k v il m åske hjæ lpe læ seren t il at danne sig et b il
le d e a f økonom ien i e n g e lsk la n d b ru g i dag. D e r e r m ange tilsk u d, m en m an m å ik k e forledes t il at tro, at de a lle er ydet fo r lan d b ruge ts s k y ld. A lle de in d ire k te tils k u d g iv e s isæ r m ed h e n b lik på at holde befolkningens leveom kostninger nede. E n g e ls k la n d b ru g s tæ rk t m e k a n ise re t, isæ r på stø rre b ru g. D en e n ge lske lan d m an d h a r m ed stor e n e rgi og in teresse ka stet s ig o ve r det store p rob lem om m e k a n ise rin g og m å v is t sige s at væ re læ n gere frem m e h e r, end v i e r i D a n m a rk. U n d e r k rig e n, h v o r la n d b ruge ts a rb e jd sk ra ft la n g tfra v a r tilstræ k k e lig, b le v der in d fø rt en m asse am erikanske m askiner og trakto rer. E fte rk rig s tid e n h a r lig e le d e s m ed ført, at der ik k e e r a rb e jd sk ra ft n o k, da ru stnin g sin d u strie n og m ilitæ rtje n e sten k ræ v e r en m asse m an dskab. D isse fakto rer sam m en m ed ønsket om at få dagens arbejde udfø rt b illig t gør, at d e r e r et stort sa lg a f m a sk in e r og red skab e r. D e fle ste m a skin e r la v e s n u h e r i lan d e t, så m an p å denne m åde k a n sp are d o lla rs. T o a f de største a m e rika n ske le ve ran d ø re r h a r, fo r at le tte situ atio n e n, b ygge t fa b rik k e r h e r i lan d e t, som fo rsy n e r os og ligeledes eksporterer t il kontinentet. I 1939 v a r der 50 000 trak to rer i la n d b ruge ts tjen este; i dag er der 300 000. A n ta lle t a f m eje tæ rske re e r lig e le d e s steget vold so m t. I 1939 v a r der 200 m eje tæ rske re, i dag e r der 16 000. D e r fin d e s 1000 græ s- og lucernetø rrerier; fø r krig e n v a r der ku n nogle ganske få, h v ilk e t vise r bestræ belsen på at nedskæ re im porten a f fo d e rstoffer. I 1952 e r der såle d es p ro d u ceret 250 000 tons g ræ s- og lu ce m em e l. G e n n e m snitsp rise n fo r dette p ro d u kt lig g e r m ellem 50 og 55 k r. pr. 100 k g varierende efter proteinindholdet. M an m å beun dre den store in d sa ts, d e r yd e s fra a lle sid e r fo r at nå frem t il de fo r landm æ ndene bedst egnede redskaber og m a sk in e r. Je g h a r på fle re a f de store sk u e r, u d s tillin g e r og ve d dem o n stratio n er m ødt danske landm æ nd, som e r kom m et h e rove r fo r at se de nyeste m askiner. De h ar alle væ ret optaget a f de bestræ b e lse r, d e r gøres fo r at v ise a lle d e taille r frem, som m åtte væ re a f betydning fo r de m ange fo rske llige fo rd rin ger, der stille s t il m a sk in e rne i dag. F o r n y lig b le v der afholdt en stor dem onstration a f su kkerroeoptagere. D e r b le v ve d denne le jlig h e d dem onstreret 28 fo rsk e llig e optagere fra flere fo rsk e llig e lande. D anm ark v a r godt repræ senteret, og der v a r stor in teresse fo r de d an ske m a skin e r, id e t de gennem gående e r m ere e n kle end de fle ste u d en lan d ske m æ rker og d e rfo r som reg e l b illig e re og nem m ere at a rbe jd e m ed. V e d denne dem on stration b le v der på 4 dage tage t ca. 80 tdr. la n d ro e r op. V e d sid en a f m a rk e n h a vd e m an la v e t et v a s k e ri, således at a lle roerne fra de fo rsk e llig e m a sk in e r b le v va ske t. P å en stor tav le kunne m an så følge m ed i, hvordan jordprocenten og afskæ ringen
af toppen v a r fo r h ver m askine, således at de også fo r disse egenskab e r ku n n e sam m enlign es u n d e r nogenlun de ens b e tin ge lse r. Je g v il dog tro, at su kke rroe h ø sten s m e k a n ise rin g e r et a f de sp ø rgsm ål, hvo r der er m eget at gøre fo r opfinderne endnu. D ieselm o torens b illig h e d i d r ift i fo rbin d e lse m ed det fo rho ld, at der ik k e er a fg iftsfri benzin i England, gør, at m an herovre er m e get in teresseret i dieselm otorens an ven d else også i m in d re trakto rer, som s e lv fø lg e lig e r de m est b rugte i a l a lm in d e ligh e d. F e rg u so n og Fo rdso n syn es at h a ve prod uceret, lig e h va d der ønskes i denne retning, og de m indre dieseltraktorer kan siges at væ re over fo r søgsstadiet. K o rn tø rrin g s a n læ g og a n d re te k n is k e h jæ lp e m id le r. D en u d strakte an vend else a f m ejetæ rskere h a r n ø d ve n d ig g jo rt b ruge n a f ko rn tø rrin g sa n læ g. D e r fin d e s n u gan ske udm æ rkede tørreanlæ g af varierende kapacitet og t il fo rske llige priser. K lim aet herovre er betydeligt m ere fu gtigt end i D anm ark, så nødvendigheden a f tørrean læ g e r b e ty d e lig t større, end den v il væ re i D a n m a rk. D e t e r n ø d ve n d igt at tø rre hveden ned t il et v a n d in d h o ld a f ca. 13 pct. fo r at o pbevare den i silo e r vin teren over, h v is m an v il væ re s ik k e r på, at den ik k e tage r skade. D e r e r i den senere tid frem kom m et silo e r, som e r ve n tile re d e ; det v il sige, a t m an fra bu nden a f silo e n k a n blæ se k o ld e lle r va rm lu ft igennem ko rnet, og det s k u lle så ik k e væ re n ø d ve n d igt at blæ se det fra en silo t il en anden fo r a t få det t il at ho lde sig. E n k e lte a f tørrean læ ggene e r nu la v e t således, at m an k a n b ru ge dem t il at tørre både ko rn og græ s e lle r lucerne uden at foretage større ænd rin g e r. D isse æ n d rin ge r tage r som reg e l ik k e m ere end en dag og kan foretages af gårdens egne fo lk. D e n store p ris p å red ska b e r og m a skin e r gør, at lan dm an den herovre t il tid e r lad er visse a f årets arbejder udføre a f en m askin statio n. D et e r dog ik k e a lm in d e lig t, at de større ejendom m e b rug e r m askin statio n e rne, næ rm est k u n i tilfæ ld e, h v o r det pågæ ldende sty k k e a rbe jd e e r i fare fo r ik k e at b liv e u d fø rt re ttid ig t på grun d a f v e jrfo rh o ld. M askin statio n e rn e h a r in d til fo r n y lig foretaget det m este a f sprøjtningsarbejdet, men da der i den senere tid er frem kom m et sp rø jter t il rim e lig e p rise r, b liv e r dette arbe jd e nu i større udstræ kning gjo rt a f landm anden selv. H v a d sp røjtnin g e n a n g å r k a n det næ vnes, at m an sid ste å r i stor u d stræ kn in g benyttede s ig a f flyd e n d e k v æ lsto f sprøjtet på hvede i ju n i, efter at den v a r skredet. D et m enes, at den sene gødskn in g m ed k v æ lsto f m ed fører, at dette k u n v il b liv e b ru g t t il at fo r øge kæ rneudbyttet, og ik k e t il dannelsen a f strå. Den sene sp rø jtn in g, e fter at ko m e t e r skred e t, gø r, at det se lv fø lg e lig ik k e e r m u lig t at sprøjte uden anvendelse af en flyvem askin e. Det bedst an -
Fig. 1. Ved sen udbringning af flydende kvæ lstofgødning til hvede har m an taget helikopteren i brug. D en kan under gunstige fly v e - forhold sprøjte ca. 250 tdr. Id. om dagen. (H elikopteren ses her i virksom hed med sprøjtning mod u kru d t). (Pest C ontrol Ltd., Cam bridge, fo t.). ve n d e lige lu ftfartø j h e rfo r e r en h e liko p ter. D e r k a n u n d e r gode fly v e fo rh o ld sprøjte s ca. 250 td r. la n d om dagen. V i an vend te denne m etode h e r p å farm e n, og resu ltatet v a r gan ske udm æ rket. P rise n sid ste å r v a r m eget b illig, m en det v id e s nu, at den v il stige. D et e r n e m lig et o rga n isk m id d e l, der e r an vend t, og t il dette v il der ik k e kunne opnås det tilsk u d, som m an få r ved anvendelse af uorgan isk kvæ lstof. D erfo r b liv e r det et spørgsm ål, om det er en økonom isk fo rdelagtig frem gangsm åde også efter prisstigningen. H e liko p teren fly v e r k u n få m eter o ve r jo rde n m ed ca. 30 km fa rt og d æ kke r afgrød en fu ld stæ n d ig t, se lv i v a n sk e lig e h jø rn e r, h v is det er en d ygtig p ilo t, der sidder ved styrepinden. E n u sæ d v a n lig dræ n in g sm eto d e. E n in teressan t tin g, som je g ik k e h a r set u d fø rt i D a n m a rk, er den m åde, m an dræ ner på, h v o r u n d e rgrun d e n e r s tift le r. M an læ gge r fø rst hoveddræ nene. F ø r d isse dæ kkes, læ gge r m an fas k in e r o ven p å rørene. Sid e le d n in g e rn e la v e s ve d h jæ lp a f en så k a ld t»moledræ ner«(na vn e t kom m er a f m ole = m u ld v a rp ).»M oledræ neren«, der træ kkes a f en stor larvefo dstrakto r, h a r et granatform et
legem e, der b o rer sig gennem jo rde n i den ønskede dybde. N å r der træ kke s, e fterla d e r det gran atfo rm ed e legem e en cylin d e rfo rm e t»rørled ning«. D isse»rør«tru k k e t i le ret står fin t og fald e r ik k e sam m en, som m an s k u lle tro. E rfa rin g e n v iser, at d isse»rør«k a n stå i op t il 20 år. A lle stik le d n in g e rn e træ kke s m ed»moledræ neren«i en in d b y rd e s a fsta n d a f sæ d v a n lig v is 3 m eter. S tik le d n in g e rn e er tru k k e t in d o ve r h o ved led n in ge rne, m en g å r ca. 3 tomm er over disse, så de ender i fask in e rn e, som lig g e r o ve r h o ved led n in ge rne. D enne m etode an ven d t t il d ræ nin g, h vo r den rette u n d e rgrun d er til stede, koster ku n ca. 1/3 af, hvad norm ale dræ ningsm etoder ko ster, og den er fu ld t ud lig e så god som rig tig e rørledninger. Staldgødningens læ sning og spredning er nu m ekaniseret på næsten e n h ve r gård. Læ sse sko vle n e m an ø vreres ve d h jæ lp a f den h y d ra u lisk e lø fte a n o rdn in g, der nu fin d e s på næ sten a lle trak to rer som et stan d a rd -tilb e h ø r. Spred erne a rb e jd e r enten fra trakto ren s k ra fto v e rfø rin g e lle r ve d kæ detræ k fra sprederen s tran sp o rthju l. Sid stnæ vn te typ e r e r m est fo retrukn e, fo rd i m an reg n e r m ed, at der ved e ve n tu e lle forstop p elser i spre d e rprop e lle rne le ttere sk e r b rud på disse, n år m an tager d rivkrafte n direkte fra traktoren. E t ra ffin e re t lille red ska b t il b o rin g a f h u lle r t il hegnspæ le e lle r fo r p la n tn in g a f træ er h a r vu n d et in d p as. B o ret d riv e s fra en tra k tors k ra fto v e rfø rin g. E t red ska b a f denne a rt k ræ v e r dog en ret stor b ru g fo r at be tale sig. D et tage r ca. 3 m in u tter at bo re et h u l fo r en god stor hegnspæ l. D e t m e ka n ise re d e h ø n seri. Noget a f det m est»m ekaniserede«, m an kom m er ud for, er hønsehold i b a tterie r. H ønsene sid d e r e n k e ltvis i ståltråd sb u re, an b ragt i ræ k k e r og ofte m ed 4 ræ k k e r oven p å h in an d en. U n d e r h v e r ræ kke bure er der et transportbånd fo r gødningen, der fald e r gennem ståltråd sbu n d e n i b u ret. B u n d e n e r iø v rig t sk rå, så de la g te æg ru lle r ud, så sn art hønen re jse r sig e fter læ gn in ge n. Æ gge n e ru lle r u d på en h y ld e uden fo r b u ret, således at hønsene ik k e k a n n å at hakke i dem. Uden på hvert bu r sidder der en tavle, h vo r der ho l des reg n sk a b m ed den e n ke lte hønes p rod u ktio n. P å fo rsid e n a f burene e r der et h u l, så hønen k a n s tik k e hovedet u d og n å en reo l m ed fo d e rtrug, ind eh old end e sk a lle r, k o rn, va n d og h va d m an e lle rs b rug e r t il at fo d re m ed. R e o lerne e r ophæ ngt på skin n e b a n e r og træ kkes ru ndt a f en lille elektrom otor. Reolernes bevæ gelseshastigh e d k a n regu le res, så m an k a n fo d re det a n tal gan ge d a g lig, det anses fo r nødvendigt. H ele system et startes autom atisk om m orgenen og stoppes lig e le d e s au tom atisk om aftenen sa m tid ig m ed, at lyse t slukkes. M an regner m ed at give hønsene en 14 tim ers a r be jd sd ag.
Fo rde le n ve d dette system er, at m an ve d gan ske n ø ja g tig t, h va d h v e r høne p ro d u cerer, således at m an ik k e sp ild e r fo d er p å den, e fter at den e r h o ld t op at læ gge æg. D e r regnes m ed, at m an k a n få et gennem snit p å 200 æ g p r. å r p r. b u r. E n d vid e re s k u lle en m an d ve d 3 tim e rs a rbe jd e d a g lig væ re i stan d t il at passe 2000 høns. D et e r dog en m eget d y r affæ re, in d e n p ro d u ktio n e n e r i gang. D e r regnes m ed, at sådanne b a tterie r ko ster ca. 25 k r. p r. b u r p lu s bygn in g og høns. S to r in te re sse fo r tra n sp o rtø re r m. v. D e r e r et u tal a f tran spo rtøre r p å m arked et. F le re a f dem er la v e t således, at de k a n b ruge s t il lø ftn in g a f m ange fo rsk e llig e tin g ve d sim p le o m stillin g e r. F le re a f disse k a n b ruge s t il lø ftn in g og transport a f kornneg, roer, staldgødning, halm b alle r og ko rn sæ kke. D e r e r i ø je b lik k e t stæ rke k ræ fter i gan g fo r» b u lk«-tran sp o rt a f ko rn, n å r det fo rla d e r gårdene, fo r på denne m åde at spare sæ kke le je n, som e r m eget d y r. D e t g å r dog sæ rdeles lan gsom t m ed løsningen a f dette problem, da m an er nødt t il at have alle lan d m æ ndene m ed, fo r at få system et t il at arb e jd e tilfre d sstille n d e. D e t k ræ v e r yd e rm e re ret stort k a p italu d læ g t il brovæ gte, h v is m an v il veje sit eget ko m, sam t en udvidelse a f de nuvæ rende ko rn transportører på de enkelte ejendom m e. End vid ere m å alle la stb ile r forsynes m ed passende lad, sider og tag. D et v il se lv fø lg e lig b liv e nem m ere og b illig e re at læ sse ko rnet ve d b lo t at try k k e p å en k n a p, og lig e så a t la s tb ile n ve d v e js ende k a n tip p e læ sset a f og de rve d kom m e h u rtig e re på v e je n ige n. Je g h a r dog k u n set få steder, h v o r m an h a r fåe t det in d re ttet på den m åde, m en det v il uden tv iv l brede sig. T ran sp o rta b le lu ftko m p resso rer e r taget i b rug m ange steder. D isse ko m p resso rer e r la v e t, så de k a n tje n e m ange fo rm å l. Så le d e s ko b le s de p å gårde n s van d system fo r at få h d jt try k t il at a fva ske red ska b e r og m a skin e r, og de an vend es t il sp rø jtn in g a f k a lk og m alin g ved vedligeholdelse a f b ygn in ger etc. De fleste a f kom presso rerne k a n ko b le s p å frug ttræ ssp rø jter, så m an k a n anvende dem i h a ve n og frug tp la n tag e n også. U d o ve r de næ vnte red ska b e r og m a sk in e r fin d e s der s e lv fø lg e lig et u tal. M ange a f dem e r ve lk e n d te a f danske landm æ nd, an d re h a r ingen interesse undtagen under m eget specielle forhold. F r a p la n te a v le n s og h u sd y rb ru g e ts om råde. I p la n tea vle n fø lg e s der godt m ed. M an d y rk e r de n yeste fran sk e stam m er a f lu ce rne og h vedesorter, som er ve lk e n d te i D a n m a rk. D e d anske fo d erroer g å r deres se jrsg a n g la n d e t o ve r og anvendes i stor udstræ kning t il svin efo drin g, m ere end t il kreaturerne, da m an
t il dem bruger fo derm arvkål. Fo derm arvkålen dyrkes i stor udstræ kn in g, h v o r der ik k e e r fare fo r stæ rk frost, og a fgrød e r p å op t il 30 tons k å l p r. td. Id. e r ik k e u a lm in d e lig t. D e r la v e s nu en d el e n sila ge a f fo d e rm a rv k å l; den k a n la v e s uden tilsæ tnin g' a f e n sile rin g sm ia le r, m en k å le n s k a l s e lv fø lg e lig skæ res op, fø r den puttes i siloerne. Fodervæ rdien er stor, og køerne kan lid e den. D e t e r in teressan t, at det e r d a n skere h e rovre, der d y rk e r de største a re a le r m ed hundegræ s. Je g så fo r få å r sid en et ko m p agn i, der le d e s a f en d a n ske r. D e r v a r 21 tæ rske væ rk e r b e skæ ftige t m ed at tæ rske hundegræ s fra over 1500 tdr. Id. D er fin d es m ange a f den svenske forsøgsstation Sv a lø fs produkter h e rovre. D e e n ge lske statio n e r a rb e jd e r m eget ih æ rd ig t se lv og h a r også frem b rag t m ange gode og y d e rig e p la n ter. K e n ia b y g g e n e r v e lk e n d t og d y rk e s en del, C a rlsb e rgb y g g e n h a r også h o ld t sit in d tog. Fig. 2. E n n y grønthøster, der i 1952 prøvedes på Cokenach. D en høster græs og lucerne, skæ rer det og blæ ser m aterialet op i en vogn. D en udm æ rker sig ved sin billig hed sam m enlignet med andre typer og præsterede godt arbejde.
E n g la n d h a r 26 fo rsk e llig e k væ g ra ce r, og deres e je re gør sig store an stren ge lse r både m. h. t. a v l og frem v isn in g. E n glæ n d e ren e lsk e r u d stillin g e r. D yren e s k v a lite t k a n v e l bedømm es u d fra, at der kom m er opkøbere fra hele verde n i ret stort ta l fo r at købe a v ls d y r. M und- og klovesygen h ar hæ rget over hele landet. M ange ko stbare stam besæ tninger e r b le ve t slåe t ned. E n a f de m est kendte h avd e en e rstatnin g svæ rd i a f 400 000 k r. R e g e rin g e n h a r u d b e talt 2% m ili. i det sid ste å r i e rstatn in g fo r nedslåede besæ tninger. D iskussionen går hø jt m ellem landm æ nd, om det er den rette p o litik at fortsæ tte med nedslagtninger e lle r gå over t il vakcin atio n. D yrlæ g e rne s sid ste fre m sk rid t på in se m in e rin ge n s om råde er frossen sæ d, som k a n o pbevares i la n g tid. D ette e r se lv fø lg e lig en stor fo rdel fo r den landm and, der gerne v il have sæd fra en bestem t ty r, og som deri pågæ ldende dag k a n kom m e ud fo r, at der ik k e e r sæ d no k. R a d io te le fon e n e r taget i b ru g fra v isse sæ dcentre, så de k a n d irig e re deres vogn e ru n d t. D e t sige s at sp are dem en m asse tid, så de k a n u d vid e deres» aktion sradiu s«sa m tid ig m ed, at d e r sp ares b en zin. D e t e r in teressan t at se, at det m este a f m æ lken b etales e fter væ gt, og at fed tprocen ten ik k e tages i b e tragtnin g, bo rtset fra, at der e r fastsa t en m in im u m sp rocen t. U n d tage t h e rfra e r dog Je rs e y - og G uernsey-besæ tningerne, fo r h v ilk e der gæ lder sæ rlige ordn in g e r. T u b e rk u lo se n bekæ m pes stæ rkt, og m an h a r alle red e fle re rene d is trik te r. T u b e rk u lin fri m æ lk b etales der ca. 4 øre m ere fo r pr. lite r. D er stille s herovre en betydelig større fo rd rin g t il produktion a f konsum m æ lk, end der gøres i D anm ark. Således sk a l ko staldene, e lle r h v is sæ rlig e m a lk e stald e b ruge s, va sk e s og sp u le s d a g lig. D e r kræ ve s desuden d e sin fice rin g, ik k e alene m ed k lo r, m en også m ed damp. Få reh o ld e t syn es at stå i stam pe, da det h a r h a ft h å rde tid e r im od sig. F ø rst v a r der to hårde v in tre, h v o r i tu s in d v is a f få r led su lte - og ku ldedø den i b je rgen e. D e t v a r ofte så slem t, at m an ik k e kunne kom m e op t il dem. M ange flo kke b le v dog reddet fra sultedøden a f luftvåb net, der flø j ud og nedkastede hø i b aller, som få rene ku n n e æde, in d t il m an v a r i stand t il at kom m e dem t il h jæ lp på anden måde. La v e u ld p rise r har yd erligere forvæ rret de økonom iske m uligheder fo r fåreholdet. D en d anske lan d m an d h a r fo r størstedelen jo rd, der h a r væ ret drevet godt i generationer. Dette er ik k e tilfæ ld et m ed hans engelske ko llega, m en je g tror, at det m å siges, at det engelske lan d brugs produktion og k v a lite t går frem ad m ed storm skridt.