Efterskoler og uddannelsesmobilitet: Et uudnyttet potentiale? Vejlederkonference 17. september 2012
Hvorfor fokus på uddannelsesmobilitet? Færre og færre jobs til ufaglærte Højere uddannelse = større livstidsindkomst, lavere ledighed mv. Den enkeltes muligheder Politisk opmærksomhed: 95- og 60-procentsmålsætningen Derfor: Øger et efterskoleopholde den unges sandsynlighed for henholdsvis at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse set i forhold til en sammenlignelig elev fra folkeskolen og fri- og privatskoler? Har efterskolerne et særligt potentiale, når det gælder at fremme uddannelsesmobilitet i kraft af skoleformen?
Evidensstigen: Lidt nørderi om metoden! Percent 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Collaboration with universities and research institutions 5,18 0 9,98 1 12,18 2,51 9,97 3,68 12,92 8,29 10,38 9,79 16,65 11,13 17,77 17,65 13,36 Sign. 10% Sign. 5% Treatment Kontrol 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Years after initial collaboration 14,65
Oplæggets centrale budskaber Efterskoleelever kommer både fra uddannelsesstærke og uddannelsesfremmede hjem Efterskolen har en positiv effekt på overgangen til ungdomsuddannelse og delvist på gennemførsel Der er markant forskel på gennemførslen i 9. og 10. klasse og størst effekt ved både 9. og 10. klasse på efterskole Efterskolerne har en særlig effekt på overgangen for elever fra uddannelsesfremmede hjem Efterskolerne spiller en væsentlig rolle for overgangen til erhvervsskoler Skolekammerateffekten betyder noget særligt for de uddannelsesfremmede på de stærke skoler
Hvad kendetegner efterskoleeleverne sammenlignet med andre grupper? Efterskolerne rummer elever fra både uddannelsesstærke og uddannelsessvage hjem 13 pct. af eleverne på de almene efterskoler er fra uddannelsessvage hjem Der er markant forskel på elevernes baggrund i henholdsvis 9. og 10. klasse
Efterskolen har en positiv effekt på overgangen til ungdomsuddannelse
Der er markant forskel på gennemførslen i 9. og 10. klasse 95-procent-målsætningen
Efterskolerne har en særlig effekt på overgangen for elever fra uddannelsesfremmede hjem Elever fra uddannelsesfremmed hjem har 2,3 % større sandsynlighed for at begynde på en ungdomsuddannelse
Hvorfor fokus på de uddannelsesfremmede elever?
Efterskolerne spiller en væsentlig rolle for overgangen til erhvervsskoler Generelt: Færre elever vælger erhvervsuddannelse De stærke elever vælger primært det almene gymnasium. MEN: Andelen af 9.-elever som vælger EUD er signifikant højere blandt efterskoleeleverne Andelen af 10. klasseselever fra uddannelsesstærke hjem, som starter på en erhvervsuddannelse er relativ høj
Skolekammerateffekten betyder noget men kan effekten fremmes? Elever med mindre gode uddannelsesforudsætninger har en højere overgangsrate til ungdomsuddannelsen, når de går på skoler med elever med gode uddannelsesforudsætninger. Denne effekt er at finde på alle grundskoler, men effekten er særlig stærk på efterskolerne. Sandsynligheden for, at efterskoleelever fra et uddannelsesfremmed hjem starter på en ungdomsuddannelse, øges markant, når de går på efterskoler, hvor der er en høj andel af uddannelsesstærke elever. Socialt taxameter: Incitamenter til at fremme socialt ansvar og vilkårene derfor?
Tre centrale budskaber set fra et vejlederperspektiv 1. De unge bliver motiveret til at starte, men der er behov for at styrke sammenhængen mellem optag og gennemførsel 2. Behov for særligt fokus på erhvervsskoler udnyt at efterskolerne kan motivere hertil 3. Fokus på de uddannelsesfremmed de kommer på efterskolerne, men hvordan kan overgangen fremmes? Hvad er det, der bidrager til en bedre overgang og hvordan kan gennemførelsen styrkes?
Tak for i dag Camilla Bjerre Damgård Dina Celia Madsen Director og asc. Partner T: 2154 9317 M: cbd@damvad.dk Konsulent T: 3029 0684 M: dcm@damva.dk