21. september 2018, uge 38 F I N A N S U G E N Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk 3848 4552 Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk 2490 1410 Privatøkonom Brian Friis Helmer bf@al-bank.dk 2910 6995 Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk 2883 6008 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500 + 0,9% 2.931 Nikkei + 4,6% 23.870 C25 (DK) -0,4% 1.124 S30 + 1,5% 1.646 FTSE + 1,2% 7.367 DAX + 2,2% 12.326 Euro 50 + 2,1% 3.403 BRIC + 3,9% 298 VIX -4,6% 12 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,8% 1,1777 EUR/DKK - 0,0% 7,4582 USD/DKK - 0,9% 6,3326 SEK/DKK +1,2% 0,7211 NOK/DKK +0,1% 0,7777 GBP/DKK +0,3% 8,3957 CHF/DKK +0,0% 6,6031 JPY/DKK - 1,7% 5,6129 Stemningen har fået et nøk op Overskriften er måske lidt vel kæk, men dækker ikke desto mindre over, at risikovilligheden er steget på finansmarkedet, hvilket har ført til rentestigninger i de sikre lande, jævnfør grafen samt til generelt positive aktiemarkeder. Den 10- årige tyske statsrente er steget til op omkring 0,50 pct., mens den tilsvarende amerikanske rente er steget til over 3 pct. Den forbedrede markedsstemning skyldes, at situationen på Emerging Markets har stabiliseret sig (for en stund?), ligesom Trumps seneste runde af importtold var mindre end først varslet. Næste uge: Nyt om inflationen og amerikansk rentemøde Fra eurozonen kommer det tidlige estimat for inflationen i september (på torsdag), mens USA udsender PCE-pristal for august på fredag. Generelt er inflationen moderat tiltagende for tiden. Den amerikanske centralbank (Fed) afholder desuden rentemøde på onsdag, hvor stort set alle forventer, at den pengepolitiske rente hæves med 25 bp. til 2,00-2,25 pct. Mere spændende bliver det, om Fed signalerer, at der kommer en yderligere renteforhøjelse på december-mødet, sådan som mange på finansmarkedet forventer. Desuden udsender Fed et opdateret prik-diagram, hvor medlemmerne af den pengepolitiske komité markerer deres skøn for en passende pengepolitisk rente de kommende par år. Andre nøgletal, som kan påvirke markedsstemningen, bliver barometret over eurozonens økonomi og ordreindgangen til USA s industri (begge torsdag). Fra Danmark bliver næste uges mest interessante nøgletal konjunkturbarometeret for september og revideret nationalregnskab for 2. kvartal. Vi regner ikke med de store revisioner i nationalregnskabet, og vi tror derfor, at væksten i 2. kvartal bliver 0,2 pct. i forhold til 1. kvartal 2018. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,06 2,82% US 10Y +0,11 3,08% Tysk 10Y +0,05 0,48% Dansk 10Y +0,05 0,40% Råvarer 7 dage Niveau Guld +0,6% 1.209 Olie (WTI) +0,6% 71 Metaller +0,5% 2.920 Opdateret per: 21. september Side 1 af 9
Indhold Tegn på lageropbygning i eurozonen og måske også i USA... 2 ECB s opkøb af obligationer nærmer sig enden... 4 Dansk økonomi: Fremgangen på boligmarkedet kan mærkes i hele landet... 6 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 8 Lagerbevægelserne giver udsving i samfundsøkonomien Visse tegn på lageropbygning Tegn på lageropbygning i eurozonen og måske også i USA Det er blevet spurgt, om den truende handelskrig kan ses i erhvervenes lagerbevægelser? Er det sådan, at der er sket/sker en opbygning af varelagre forud for en eventuel handelskrig, hvor mange importvarer kan blive pålagt ekstra told? Det vil i givet fald kunne give nogle betydelige periodeforskydninger i den økonomiske aktivitet, afhængig af om erhvervene producerer til lager eller bruger af lagrene. En række statistikker fra USA og eurozonen understøtter vurderingen af, at der er sket en lageropbygning i eurozonen, men ikke i USA, men samtidig, at lageropbygning i USA kan være på vej, hvis virksomhederne de kommende måneder gør, som de siger i dag. Det skal samtidig tilføjes, at udsvingene i de forskellige statistikker ligger indenfor deres normalområde, så derfor indikerer de IKKE, at der er noget usædvanligt under opsejling. Kvartalsvise vækstbidrag fra lagrene Det bedste bagudrettede udtryk for lagerbevægelserne kommer fra nationalregnskabet i form af deres bidrag til de kvartalsvise BNP-tal. Figuren nedenfor viser lagerbevægelsernes kvartalsvise vækstbidrag målt i procentpoint i USA og i eurozonen. I årets to første kvartaler er der opbygget lagre i eurozonen, mens der var en lille lageropbygning i USA i første kvartal efterfulgt af en stor lagernedbringelse i andet kvartal. Men grundlæggende er der intet usædvanligt i lagerbevægelserne i år sammenlignet med de foregående år, hvor handelskrig ikke var et tema. Blikket bagud Side 2 af 9
Svar fra spørgeskemaer Fremadrettede lagerindikatorer De fleste fremadrettede lagerindikatorer kommer fra USA i form af månedlige spørgeskemaundersøgelser. Besvarelserne fra de store, internationale virksomheder bliver målt i ISM-industribarometret, og her siger lagerindikatorerne, at de store virksomheder har øget deres lagre (nettoindekset er større end 0), mens de samtidig vurderer deres kunders lagre som betydeligt mindre end normalt. De store virksomheder har øget lagrene på det seneste De små og mellemstore amerikanske virksomheders lagerplaner måles i NFIBindekset. De seneste måneder har budt på en stigning i andelen af virksomheder, der planlægger at øge deres lagre. De små og mellemstore virksomheder har planer om at gøre det Men disse statistikker siger ikke noget om baggrunden for lagerforøgelsen: Skyldes det risikoen for handelskrig, eller skyldes det simpelthen den høje aktivitet i amerikansk økonomi generelt? Noget tyder på, at det er det sidste, der er tilfældet, idet erhvervenes lagerkvote har været faldende i længere tid. Lagerkvoten måler lagrene i forhold til omsætningen. Side 3 af 9
Sluttelig tyder også eurozonens lagerindikatorer på en begyndende opbygning af lagre, jævnfør grafen som fortæller, at en lille, men stigende andel af eurozonens virksomheder siger, at deres varelagre er stigende. Omvendt ligger lagerindikatoren lavere end eksempelvis i 2016, hvor ingen talte om handelskrig. Lageropbygningen er ud til at fortsætte i eurozonen Lagerbevægelserne påvirker normalt BNPvæksten med +/- 0,25 procentpoint pr. kvartal QE programmet startede i marts 2015 og slutter i december 2018 Hvorfor overhovedet et QE-program En periode med lavere BNP-vækst i eurozonen? Bundlinjen er, at der er tegn på, at der har været og fortsat er - lageropbygning i eurozonen, og at lageropbygning måske kan være på vej i USA. Hvis det er rigtigt, kan det betyde en nedgang i eurozonens BNP-vækstrate i en periode, når lagrene skal tømmes, mens signalerne om en mulig begyndende lageropbygning i USA kan booste den amerikanske BNP-vækst i en periode. Hvor meget, er svært at forudsige, men lagrenes normale vækstbidrag svinger indenfor +/- et kvart procentpoint pr. kvartal. ECB s opkøb af obligationer nærmer sig enden I marts 2015 begyndte ECB, den europæiske centralbank, at købe obligationer op i stor stil. Det drejede sig om både stats- og kreditobligationer, udstedt i euro af landene i eurozonen. Nu lakker opkøbene mod enden, og spørgsmålet er, hvad det kan komme til at betyde for obligationsrenterne i eurozonen og dermed også i Danmark. Men først lidt historie: Opkøbene blev sat i søen med flere hensigter: 1) At sikre lave renter på statsobligationer udstedt af eurozonelandene for at hjælpe dem med at nedbringe underskuddene på statsfinanserne. 2) At sikre lave lånerenter for borgerne og erhvervslivet for at stimulere efterspørgslen efter lån og booste BNP-væksten i håb om, at det gradvist ville presse inflationen op. ECB s opkøb af obligationer svarer i princippet til at lade seddelpressen rulle. ECB køber obligationer og pengekredsløbet tilføres likviditet. Grafen nedenfor viser omfanget af ECB s opkøb af obligationer. Fra marts 2015 til marts 2016 købte de for 60 mia. euro pr. måned, og derefter blev opkøbene forøget Side 4 af 9
til 80 mia. euro pr. måned frem til marts 2017. Derefter vendte ECB tilbage til 60 mia. euro pr. måned frem til og med december 2017, hvorefter opkøbene halveredes til 30 mia. euro pr. måned til og med september 2018. I årets tre sidste måneder sker der en yderligere halvering til 15 mia. euro pr. måned, hvorefter opkøbene indstilles. Fra 60 til 80 tilbage til 60 osv. Flest statsobligationer Fortsat fuld geninvestering af indfriede obligationer De blå søjler i grafen repræsenterer opkøb af statsobligationer, mens de andre farver er forskellige typer af kreditobligationer. Fortsat betydelige geninvesteringer Fra januar 2019 er ECB ikke længere nettokøber af obligationer, men geninvesterer dog fortsat alle indfriede papirer. Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg vil disse geninvesteringer andrage 13-14 mia. euro pr. måned, dvs. tæt på nettoopkøbene i slutningen af 2018. Foregående reduktioner i opkøbene har IKKE påvirket renten synligt Grafen viser, at ECB s obligationsopkøb siden marts 2015 grundlæggende har fastholdt statsrenterne på et nogenlunde stabilt niveau i de mest forgældede eurozonelande til trods for, at der i samme periode har været opsving i samfundsøkonomien, som egentlig tilsiger, at renten burde være steget. Side 5 af 9
Det ses også af grafen, at det stort set ikke har haft nogen betydning for renten, de to foregående gange, hvor ECB har nedbragt deres opkøb. Derfor er forventningen, at det heller ikke får den store selvstændige virkning, når ECB går på 0 efter nytår. Dansk økonomi: Fremgangen på boligmarkedet kan mærkes i hele landet Mest i København, mindst i Sydjylland Antal handler er aftaget Ejerlejligheder i de store byer Nye tal fra Finans Danmark viser, at priserne steg med 4,6 pct. i 2. kvartal 2018 sammenlignet med samme periode sidste år, når man tager højde for normale sæsonudsving. Priserne er steget i 87 af landets kommuner det sidste år, og det vidner om, at fremgangen på boligmarkedet kan mærkes i alle landsdele. Priserne er vokset stærkest i København By, hvor priserne er steget med 8,5 pct. I Sydjylland, hvor priserne er vokset mindst, er priserne steget med 3 pct. det sidste år. Trods de stigende priser er der også tegn på, at det ikke går helt så stærkt på boligmarkedet omkring hovedstaden som sidste år. Aktiviteten, målt som antallet af handler, er aftaget det sidste år, når vi tager højde for almindelige sæsonudsving. For enfamiliehuse er antallet af handler på landsplan steget med 6 pct. I København By og Københavns omegn er aktiviteten faldet med henholdsvis 8,4 og 0,6 pct. Når det er sagt, så er der fortsat tale om et højt niveau for antallet af handler. Mindre aktivitet på markedet for ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i de store byer er fortsat stigende. København, Frederiksberg, Århus, Odense og Aalborg har alle haft prisstigninger på over 8 pct. det sidste år, når man tager højde for normale sæsonudsving. Aktiviteten har dog været faldende i alle byerne. I København, hvor aktiviteten er faldet mest, er antallet af solgte lejligheder faldet med 8 pct., og i Århus er aktiviteten nede med 7,3 pct. I Aalborg, hvor aktiviteten er faldet mindst, bliver der solgt 2,3 pct. færre lejligheder end for et år siden. Fortsat fremgang, men mindre medvind til lejlighederne i de største byer Vi forventer fortsat et boligmarked i god form det kommende år, da der er mange faktorer, der understøtter boligmarkedet - beskæftigelsen stiger, renterne er lave og boligbyrden (det vil sige hvor stor en andel af den disponible indkomst, der bruges til at finansiere boligen) er lav i en historisk kontekst. Vi forventer, at huspriserne vil fortsætte opad i et moderat tempo med stigninger på omtrent 4 pct. på landsplan. Stort nybyggeri For lejlighedsmarkedet i de største byer forventer vi lidt mindre medvind. Prisen på lejligheder er steget hastigt de senere år, og priserne, særligt i København, er i dag på et niveau, hvor de færreste kan være med. De høje priser kan lade sig gøre, fordi renterne er historisk lave, men i takt med at renterne kryber opad det kommende år, vil medvinden aftage. Dertil kommer et massivt nybyggeri, strammere lånekrav, samt nye boligskatter, der alle vil trække i retning af lavere priser de kommende år. Vi forventer ikke egentlige prisfald, men det er en risiko, man skal være opmærksom på som køber. Side 6 af 9
Tredje måned i træk med lille nedgang Global uro sender forbrugertilliden ned Forbrugertilliden tog et lille dyk i september, og det er nu tredje måned i træk, at vi ser faldende forbrugertillid. Set over en lidt længere periode er dagens niveau på 6,9 dog ikke langt fra gennemsnittet over det seneste halve år på 8,8, og der er stadig tale om en høj optimisme hos forbrugerne. Det er særligt vurderingen af Danmarks økonomiske situation i dag i forhold til for et år siden, der har trukket forbrugertilliden ned over de seneste tre måneder. Det skyldes formentlig, at vi er i en periode med massiv politisk uro omkring os i form af trusler om en global handelskrig, et lurende Brexit kaos og store tab i et tørkeramt dansk landbrug. Forbrugerne vurderer samtidig, at deres egen økonomiske situation ikke er helt så god som for et år siden, hvilket formentlig skyldes en kombination af højere benzinpriser og et faldende aktiemarked. Den reelle situation er dog lys Til trods for al usikkerheden er den reelle situation for de danske forbrugere dog ganske lys. Der er fremgang i beskæftigelsen, og generelt er danskernes privatøkonomi solid, med stigninger i både formue og indkomst. Det er da heller ikke sortsyn det hele. Generelt forventer forbrugerne, at ledigheden vil være faldende over det kommende år, og at både deres egen og Danmarks økonomiske situation vil have forbedret sig. Kalender: Udgiver Udgivelse Periode Dato Danmarks statistik Detailomsætning August 2018 25-09-2018 Danmarks statistik Konjunkturbarometer September 2018 27-09-2018 Danmarks statistik Revideret nationalregnskab 2. kvartal 2018 28-09-2018 Danmarks statistik Arbejdsløshed August 2018 28-09-2018 Side 7 af 9
Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger 2017 2018 forv. 2019 forv. USA BNP-vækst 2,3 2,8 2,3-2,5 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,75-2,00 2,00-2,25 2,50-2,75 10-årig statsrente 3,08 3,00-3,25 3,25-3,75 2017 2018 forv. 2019 forv. Eurozonen BNP-vækst 2,5 2,0 2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,48 0,40-0,65 1,00-1,25 2017 2018 forv. 2019 forv. Danmark BNP-vækst 2,2 0,8 1,8 Inflation 1,2 1,0 1,7 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,41 0,40-0,65 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,07 2,05-2,25 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,49-0,50 - -0,40-0,45 - -0,35 F3 (juli 2021)* -0,130-0,20 - -0,10 0,00-0,10 F5 (juli 2023)* 0,253 0,20 0,30 0,50 0,60 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1781 1,13-1,18 1,20-1,25 DKK pr. 100 EUR 745,82 744,5-745,5 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 633,13 630-660 595-620 DKK pr. 100 SEK 72,09 73,00-75,00 76,80-78,40 DKK pr. 100 NOK 77,75 79,00-81,00 81,00-82,75 *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 8 af 9
Nøgletal og begivenheder i perioden 24.09.18 til 28.09.18 Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag DEU IFO-indikator (10.00) september indeks 103,0 103,8 24-09-2018 USD Chicago Fed Nat activity index (14.30) august Indeks 0,13 USD auktion, 2 årige statsobligationer Tirsdag DKK Detailomsætning (09:00) august % m/m og år/år -0,3 / 0,5 25-09-2018 FRA INSEE-erhvervsbarometret (08.45) September indeks 110 SPA Producentpriser (13.30) august % m/m og år/år 0,4 / 4,6 USD FHFA huspriser (15:00) juli % m/m 0,2 0,2 USD huspristal fra Case/Shiller (15.00) juli % m/m og år/år -0,2 / 6,2 0,1 / 6,3 USD Forbrugertillid (16.00) september indeks 131,5 133,4 USD auktion, 5 årige statsobligationer Onsdag FRA Forbrugertillid (08.45) september indeks 97 26-09-2018 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD New home sales (16.00) august % m/m 0,6-1,7 USD rentemøde slutter, pressemeddelelse (20.00) ledende rente % 2,00-2,25 1,75-2,00 USD Fed fremlægger ny prognose (20.00) USD Fed's Powell holder pressekonference (20.30) Torsdag DEU GfK forbrugertillid (08.00) oktober indeks 10,5 10,5 27-09-2018 EUR pengemængdetal (M 3, 10.00) august % år/år 4,0 EUR bankernes udlån (erhverv / private, 10.00) august % år/år ITA forbrugertillid (10.00) September indeks 115,2 ITA industribarometer (10.00) September indeks 105,0 104,8 EUR economic sentiment indicator (11:00) september indeks 111,5 111,6 EUR business and consumer survey (11.00) september nettotal 5,3 / -2,9 5,5 / -1,9 ITA sælger statsobligationer (11.00) ITA PPI (11.00) august % m/m og år/år 0,4 / 3,6 SPA M ånedstal for statsfinanserne (13.00) jan-august mia.eur -18,1 DEU foreløbig inflation (14.00) september % m/m og år/år 0,0 / 1,8 0,0 / 1,9 USD Handelsbalance (kun varer, 14.30) august mia.usd -70,5-72,0 USD GDP (endelige, 14.30) 2.kvt.2018 % kvt/kvt ann. 4,3 prelim: 4,2 USD Durable goods orders (i alt / ex.tp, 14.30) august % m/m 1,7 / 0,4-1,7 / 0,1 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 201k USD pending home sales (16.00) august % m/m og år/år -0,4 / -0,7 / -0,5 USD auktion, 7 årige statsobligationer Fredag UK GfK forbrugertillid (01.01) september indeks -7-7 28-09-2018 JPY industriproduktion (01.50) august % m/m og år/år 1,5 / 1,5 Kina Caixin industri-pm I (03.45) september indeks 50,6 50,6 DKK Arbejdsløshed, brutto (08.00) august % 3,9 DKK Arbejdsløshed, netto (08.00) august % 3,2 DKK BNP-tal (reviderede, 08.00) 2.kvt.2018 % kvt/kvt & år/år prelim: 0,2 / 0,6 DEU detailomsætning (en af dagene, 08.00) august % m/m og år/år 0,4 / 1,7-0,4 / 0,8 UK Nationwide huspriser (08.00) September % m/m og år/år -0,5 / 2,0 FRA PPI (08.45) august % m/m og år/år 0,6 / 4,0 FRA Inflation (08.45) September % m/m og år/år 0,5 / 2,6 FRA privatforbrug (08.45) august % m/m og år/år 0,1 / 0,2 SPA GDP (revideret, 09.00) 2. kvt. 2018 % kvt/kvt og år/år 0,6 / 2,7 prelim: 0,6 / 2,7 SPA inflation (foreløbige tal, 09.00) september % år/år 0,1 / 2,2 DEU arbejdsløshed (10.00) august ændring 1000 / % -8k / 5,2 SPA betalingsbalance (09.00) juli mia.eur 0,5 UK betalingsbalance (10.30) 2.kvt.2018 mia.gbp -17,7 UK BNP-tal (reviderede, 10.30) 2.kvt.2018 % kvt/kvt og år/år 0,4 / 1,3 prelim: 0,4 / 1,3 EUR inflation (i alt/kerne, 11.00) september % år/år 2,0 / 1,0 2,0 / 1,0 GRE detailomsætning (11:00) juli % år/år 3,3 ITA inflation (11.00) september % m/m og år/år -0,1/ USD PCE-prisindeks (i alt, 14.30) august % m/m 0,1 / 0,1 / 2,3 USD PCE-prisindeks (kerne, 14.30) august % m/m 0,1 / 2,0 0,2 / 2,0 USD personal income and spending (14.30) august % m/m 0,4 / 0,3 0,3 / 0,4 USD personal savings rate (14.30) august % af disp. indk. USD Chicago PM I (15.45) september indeks 62,0 63,6 USD forbrugertillid (M ichigan, 16.00) september indeks 100,4 100,8 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf. 38 48 45 52. E-mail: bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 9 af 9