i-awnpf.~ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex M.chelle Selchau. K K V T.

i-awnpf.~ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex M.chelle Selchau. K K V T.

HANDELS- CG: S F.-=' PÅ AAC/.iCF ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex Michelle Selchau N K V T. in." Bvgget 1875 - J. H. Løwe og Søn, brev dat. 11/11 1875. Helsingør, 1 Stk. ^3 NHK. - 28o IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: l8y-33 n Slaglængde: 2^-" Kedel or Maskine fra Nylands Verksted, Kristiania, I885 Kiinkbygget af Eg. 2 Dæk. 3 Master med Barkrigning* 137,8 x 3o,7 x 15,9 Fod. 72 / 328 dw. ^56 brutto 2oé netto Blev oprindelig - under Navnet "Michelle Selchau" 1 - get som oarkrigget Sejlskib til A/ China, København, st"i ftet k/7 lo73. Heder cana. ju3 H, A. Jaccbi. Skibet var hækhygget ned afrundet Spejl, o--_^. n_...^ ^ forskib med kvinp TI ' a i I883 og omdøbt til ''Vestye Egeberg". (Oplysninger del if Gallionsfigur. Halvdæk ned Halvruf agter, Ruf forude til 12 Mand. Era"l6/3 1882 ejedes Skibet af Grosserer H. Bundgaard og Kapt. Gerstenberg, København. Solgt under 0-oh old i Amsterdam 2l/lo 1884 til Skibsreder Alf. Monsen, Ten sberg for Kr. 4?,ooo.- Ombygget til Dampskib i Kristi- Statslods P. A. Gruelund, Aarhus), Registreringsprool Nr. ;ok VII-387* Viv./ o Ifølge Anmeldelse Hr. 2o8/19oo dat. 7/3 19oo er Skibe som Skruebark "Vestye Egeberg" kobt fra Tønsberg af: A/S. Krvolith Mine- oe; Handelsselskabet, København, og omdøbt til "Ivigtut", Registreret 18/M- 19OO. Ifølge Anmeldelse af 26/7 1917 er Skibet den 19/6 1917 sænket i Nordsøen paa Rejse fra Ivigtut til København med Kryolith. Assurance Kr. 15o.ooo.- Udslettet af Register 27/7 1917 - Udslettelsesprotckol Nr. 3 - I - Registreringsprotokcl Nr- 13 - ^3-

~4. S. 1 O) (<1 o o!i..< in n < x

HANDELSss Iørgen Jensen. N P G T. Int Bygget 19o3 - Howaldtswerke, Kiel. 1 Stk. 96 NHK. - 600 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l6-26 9/l6-42 1/8" Slaglængde 29T" Fart 11,3 Knob. Fabrikat: Byggevær ft et. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 3 Luger. Bak 27 Fod. Brodæk 87 Fod. Halvdæk 46 Fod. Poop 12 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 3o4 Tons. 196,9 x 32,1 x 13,7 Fod. 162 / l.o92 dw. 768 brutto 462 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 3o9/l9o5 dat. 3o/3 19o5 er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Profress, København. Indregistreret 31/5 19<>5«Ifølge Anmeldelse Nr. 33l/l9o7 dat. 18/3 19o7 er Skibet solgt til: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København, og omdøbt til "Aurora", s.d. Registreret 23/5 19o7. /8 19o5 paa Rejse fra Wiborg til Portsmouth med Træ kolliderede Skibet udfor Helsingør med ss "St. John" af Gøteborg, men slap uskadt.

HANDELS- C 3 SØFARTSMUSEET ss I. D. S. Adolph. N P C K. Int. - 1, Bygget 19o4 - A#S. Helsingørs Jernskiabs- og Maskinbyggeri. Byggenummer lo3-1 Stk. 169 NHK. - 97o IHK. Tregangsmaskine. Fart lo Knob. Cylinderdiameter: 19-32-55" Slaglængde: 36" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 27 Fod. Brodæk I06 Fod. Halvdæk 73 Fod. Poop 16 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 557 Tons 249,1 x 37,5 x 19,2 Fod. lo7 / 2.168 dw. 1.756 brutto I.098 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 498/19o4 dat. 5/11 Skibet bygget til: 19o4 er A/S. Dampskibsselskabet V e ndila, København. Byggepris Kr. 415-^23- - Indregistreret 5/H 19o4. 21/5 192$ anmeldt solgt til: Rederi A/B. Carlos (B. Carlstrom), Helsingborg, for 222.000 svenske Kroner - ca. l4.ooo Pund Sterling, og omdøbt til "Loke". Udslettet af Register 21/5 1928 - Udslettelsesprotokol Nr. 6 : II - Registreringsprotokol Nr. l8-83. /6 19o6 paa Rejse fra Galatz til Port V e ndres kom Skibet paa Grund ved Reggio. 19/6 19o9 paa V^j ned gennem Sundet passeredes Hveen Fyr Kl. 1 Fm. Styrmanden havde Vagt og Kaptajnen gav Ordre til at holde Kursen S-^-V., der vilde føre lige paa Middelgrunden, hvis Lys kunde ses og tæt øst om Taarbæk Bø e. Der blev samtidig givet Besked om at varsko Kaptajnen naar man var i Mærheden af Bøjen. Kl. 1,45 Fm., da 6 Sømil var udløben fik Styrmanden Øje paa et hvidt blinkende Lys Y eller Streg om Styrbord. Han antog dette for at være Taarbæk Bøje og da han havde ventet at faa denne at se kun en Streg om Styrbord, troede han, at Skibet var forsat vend.

19/6 19o9 østover. Uden at foretage nogen Undersøgelse eller tage Pejling af Middelgrunden, der stadig var at se og omtrent ret for, ændrede han Kursen til S.t.V. og styrede derefter et Kvarter, eller 2 Sømil, paa denne Kurs, da han pludselig saa Taarbæk Bøje om Bagbord. Uden at ændre Kurs eller stoppe løb han ned i Bestiklukafet og kaldte Kaptajnen op. Denne gav straks Styrbords Ror og sagtnede Farten, men i det samme skurede Skibet henover Grunden. Det fik derved nogle Buler i Bunden og Kedeltank og Bagbords Maskintank lækkede, men kunde holdes læns med Ballastpumpen, hvorfor Skibet fortsatte til Stettin, hvor det maatte i Dok. Reparationen kostede ca. 70.000 Mark. Styrmanden blev for Uforsigtighed idømt en Bøde paa 25 Kr. 23/9 192o grundstødt paa Middelgrunden. Indbragt til København i uskadt Stand.

H/s e Ida. HANDELS- 0 3? ' FAKi:;C: " : ' : ' 6 lin - Berlingske Tidende Fredag Aften 15. Juli 1859s Til Højer ankom i Mandags Aftes, ifølge "Vestslesvigsk Tidende", det længe ventede, nybyggede Dampskib "Ida", der er bestemt for Ro-uterne Høyer- Sylt og Sylt - Hus-am. Berlingske Tidende Fredag Aften 22. Juli 1859: Det til Høier ankomne, et Actieselskab tilhørende Dampskib "Ida" roses i "Vestslesvigsk Tidende" som et smukt og for sin Fart særdeles passende Fartøi. Det er bygget i Duisburg ved Hhinen og har, med en Drægtighed af 21 Commerce Læster, det ringe Dybgaaende af 2 Fod. Fartøiet er i det Hele elegant udstyret, dog ankes der over, at Damekahytten ikke synes beregnet paa Crinoliner. Berlingske Tidende Lørdag Aften 6. August 1859: I fyck paa Fbhr synes man nu, ifølge "Flensburger 2eitung"at være temmelig misfornøiet med det nye Dampskib "Ida", der for kort Tid siden, omtales i saa panegyriske Udtryk. Skibet er hverken et godt Søskib, da det er for rankt, og egner sig j heller ikke for sit Farvand, da det er for dybt- j gaaende, tillige synes det efter de hyppige Eepa-, rationer at dømme ikke at være solidt. Fengang er det bleven siddende fast, saa at Passagererne maat te transporteres til Land g^ennem "den Schlick"-, ligesom ogsaa de i Kejtum ventende passagerer maatte transporteres ombord igjennem samme ubehagelige; Medium, for hele Natten at vente paa Kølvandet, ved hvis Indtrædelse Dampskibet først blev flot. Berlingske Tidende Torsdag Aften 11. August 1859: i Man er mindre tilfreds paa Vestkysten af Sies- ' vig med det nye Dampskib "Ida". Den 7de om Morge-! nen El. 4 skulde det, ligesom for fjorten Dage i siden, have foretaget en Lysttour med Passagerer j fra Højer til Sylt og derfra til Føhr. Atter den- i negang havde, ifølge "Danevirke", en stor Mængde Mennesker fra Tønder, Lygumkloster og hele Omeg- ' nen indfundet sig for at deeltage i åenne Tour, j men "Ida" var endnu ikke kommet? dog hed det, at j det nok vilde komme, naar Vandet tillod det at lette. Klokken blev imidlertid 6, åen blev 7, 8 og 9? uden at Dampskibet lod sig see. De utaalmo- i dige Passagerer stirrede bestandig over mod Sylt,! og nogle af de meest sangvinske smigrede sig et \ Par Gange med at kunne see Søgen af Damperen. De-, res Illusioner bleve imidlertid skaffede, da en ; Baad bragte Melding om - ikke, at der som tidli- : gere vare "Skruer løse i Maskineriet", men om, at j "Ida" sad fast ved Morsum og ikke kunde blive flotj dengang. Som Aarsag til dette Uheld angaves, at : man havde ladet Skibet blive liggende i Husum, for; at vente paa de Passagerer, der med Eftermiddags-

HANDELS- CG SC^RTSMUSEET H/S. Ida. FÅ KSCXSO-G I I X _ 2 B. T. 11/8 1859- (2). i to&et ankom til denne By, hvoraf Følgen var, at Skibet, der kun til Nød kan gjøre sin Tour i een Flodtid, ikke kunde anløbe Højer om Aftenen, men blev siddende fast ved Sylt. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 16. August 1859: I "Flensburger Zeitung" hedder det fra Højer, at Dampskibet "Ida" neppe havde overstaaet sin sidste Calamitet, eller med andre Ord: neppe var kommet af Grunden, før det blev truffet ar et endnu værre Uheld. Da det nemlig den 9&e havde forladt Husum, viste det sig, at Kjedlen var i Uorden, saa at Skibet kun med største Nød kunde naae Højer uden at anløbe JSunkmarsk paa Sylt, hvilket igjen gjorde en Streg i en heel Deel Passagerers Hegning. "Ida" har nu maattet ligge to Dage over for at faa sin Kjedel repareret, endskjønt den allerede paa Eeisen til Danmark blev underkastet en Hovedreparation i Holland. Siden den Tid har der flere Gange været Uorden i Maskineriet, og som Følge af disse gjentagne G-jenvordigheder stemp ler "Flensburger Zeitung" det ^ele Dampskibsprojekt som totalt mislykket, ja giver endog ikke utydeligt at forstaae, at der er Fare forbunden med at gaae som Passager med "Ida", idet denne Dampbaad har en Højtryksmaskine, der virker med en Jlraft af 75 Pund pr. Qvadrattomme. Berlingske Tidende Onsdag Aften 24. August 1859: Om den sidste Lysttour til Sylt den 21de ds. med Dampskibet "Ida" skriver "Vestslesvigsk Tidende" : Paa Grund af Høivande - i Kahytterne - maatte de beklagelsesværdige Passagerer i en øsende Hegn opholde sig paa Dækket. Ikke som et Curiosum, men. som et Beviis for, med hvilken Omhu Directionen sørger for Alt, hvad der kan tjene til Publikums Bekvemmelighed, anføres endvidere, at der var henlagt et Slags Bugserfartøi i Farvandet midt mellem Høier og Sylt for i Nødstilfælde at - tage Dampe- \ Ten paa Slæb. Heldigviis har "Ida" senere suspen- i deret sin Virksomhed og er nu ført til Værftet i ved Rendsborg. Berlingske Tidende Onsdag Aften 14. December 1859: Det store Jernstøberifirma Hartvig Holler i Randsborg har i de senere Aar forbundet et betydeligt Skibsbyggeri med deres Etablissement. Paa Værftet staaer for Tiden et 92 Fod langt Jerndampskib og en 75 Commercelæster drægtig Skonnert. For Øieblikket lader firmaet bygge et stort Skuur ved Eideren, i hvilket to Skibe samtidig kunne

H/s. Ida. HANOcLS- Z 3 S^~A?TSWUS=ET paj ''" c:^j, " G ; III - 5. B. T. 14/12 1859. (2): være under Bygning. Sammesteds ligger det ved Rhinen byggede og fra sine uheldige Farter langs Vestkysten bekjendte Dampskib "Ida" i Vinterqvarteer efter at have faaet en ny Kjedel i Carlshutte. Berlingske Tidende Mandag Aften 26. Marts 1860: Dampskibsfarten paa Vestkysten synes, efter "Vestslesvigsk Tidende", at ville faae en regelmæssigere Gang iaar end ifjor, idet man ved en Combination af de to Dampskibe "Hammer n s og "Ida"s Farter vil etablere en directe Forbindelse mellem Høier og Husum, samt Øerne Sylt og Føhr. Det ene Dampskib skal besørge Routen Husum - Vyk i een Flodtid, det andet Routen Vyk - Sylt - Høier i den næste Flodtid. Berlingske Tidende Lørdag Aften 14. April 1860: Efter "Vestslesvigsk Tidende" skal der være truffet en Overeenskomst imellem Directionerne for Dampskibene "Ida" og "Hammer", ifølge hvilken disse ikke mere vil ooncurrere med hinanden paa samme Dag. Berlingske Tidende Onsdag Aften 9- Maj 1860: Dampskibet "Ida" har, efter -9-Vestslesvigsk Tidende", modtaget en gjennemgribende Reparation paa Ejedler osv. I Mandags begyndte det sine Farter paa Vestkysten mellem Høier, Sylt, Vyk og Husum.

ti LU (!) 'D 6- J "3 r^ W I O! I & 1 i ( l t ^ 1 p! 1 H 1 O 1 Ti l 1 i CO i 1 ( P i i i H 1 t 1 (0 1 tø t >' CA.

HANDELS- C3 SØFARTSMUSES; PÅ K?.Ci^uRr= ss I. D. S. Adolph. N P C K, V. - 1. Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

ss Imatra ex Maja. N K L G. (Lystfartøj). Int. - 1, Bygget 1875 - Fairlie. Ombygget 1891. 1 Stk. NHK. - loo IHK. Dampmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde Fabrikat: Bygget af Eg. Lænirde: Bredde: Dybde: lo' dw. 9o brutto 61 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 3^5/1899 dat. 25/3 1899 er Skibet som "Maja" købt fra af: Grosserer Alfred Christensen, København. Registrering foretaget 29/6 l899» Ifølge Anmeldelse Nr. 78/190^ dat. 3/2 19o4 er Skibet solgt til: Fabrikant Emil Falck, København, og omdøbt til "Imatra". Registrering foretaget 9/2 19o4. Ifølge Anmeldelse Nr. 3o7 A9o6 dat. z/8 19o6 er Skibet solgt til: E. Eriksen, København. (Restauratør) Registrering foretaget 5/6 19o6 Ifølge Anmeldelse Nr. 77/1908 dat. 19 /2 19o< er Skibet solgt til: P. F. Jepsen, København. (Forhyringsagent). Registrering foretaget 25/2 19o8 Ifølge Anmeldelse Nr. 9o/19o8 dat. 3/5 19o< er Skibet solgt til: Det østsjællandske Dampskibsselskab, Køge, og omdøbt til "Køge". s. D. Registrering foretaget 3/ 3 19o8.

HANDYS- Z3 SCFA-.TStøUSEET.!s Imatra ex Maja. N K L G. (Lystfartøj). V - 1. Billeder: "Sejl og Motor Nr. 13/19^3-" Negativer: Litteratur

ss Immanuel. (Hvalfanger). N W Q V. Int. - 1. Bygget 1882 - Kristiania, 1 Stk. NHK. - l4o IHK. Compoundraaskine Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Klinkbygget af Jern. Dæk. x x 8,8 dw. 83 brutto 2k netto Ifølge Anmeldelse Nr. lmf / 1897 dat. lo/3 1897 er Skibet købt fra af: A/S. Dansk Hvalfangst- og Fiskeri Aktieselskab. Kbhvn. Registrering foretaget 3 /3 1897«Ifølge Anmeldelse Nr. 1O9/19O7 dat. 23/2 19o7 er Skibet solgt til: (Island)j for Kr. 2O.OOO.- Udslettet af Register 23/2 19o7 - Udslettelsesprotokol Nr. k - II - Registreringsprotokol Nr. 12-1^7.

HAKDELS- C" i ^-:.r>t3w: JS=EX 1 III ms India. O Y Z E Berlingske Tidnende Torsdag Morgen 7. Januar 1954 S ingap ore, OnscL ag: ø. K B har meddelt Politiet i Singapore, at den 18-aari -e Sømand Erling Jørgensen har været savnet fra Motorskibet "India" siden Mandag Morgen. Jørgensen havde endnu ikke indfundet sig om Bord, da "India" tidligt i Morges afgik fra Singapore til Europa. Rederiet har ikke været i Stand til at give yderligere Oplysninger on hans forsvinden.

V f.f- 'i ^J V 4 I I * I \ sy ^ " X>* N> \*l r\.^ fii / - NT^ >C- tc s: tf ^ <T i$,)? «S? <$ M ^ N* ^ S. /> ^ \ X o

*J \ ~-* /A,i s>> Sj ^ ^ s: < ^ ^ \-

'"^ f ^.V M M vj t < I 1 ^ 1 A. Q Vi--, ^ ^ V5 -^ ^ \ > ki»\ N*5 ^ ^v^r^^^^^ ^ r ^ < V *M /x >..«^.c* v^ ^ t $? ^ V, V. * "*> t

<>. J>._ & &.*.<$ S *?*- '4 %j \ v^ 4. *J s>,1 "s, I ^ * i > >S -=*, <s*..fej 'Sv ' I X * X\. > '.' N t fio? ^4 i i *5r-» 4' ">C» V vv ^ ^ v v«. V-V&h As-!S '" >

ss Indien ex Yorkshire. N P 1 T. Int. - 1, Bygget 1889 - Harland & Wolff, Ltd., Belfast. 1 Stk. 526 NHK. - 3.000 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 28-47-78" Slaglængde: 6o'! 3 Stk. dobbelte skotske Kedler hver med 6 riflede Kanaler, Risteflade 297 Kvadratfod. Hedeflade 8.316 Kvadratfod. Årbejdstryk 180 Pund pr. Kv a drattomme. Kedler og Maskine fra Byggefærftet. Klinkbygget af Staal. 2 Dæk. 4 Master. 6 Luger. Bak 46 Fod. Brodæk 112 Fod. Poop 51 Fod. Agterbro 2o Fod. 7 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 774 Tons Forpeaktank 56 - Agterpeaktank 44-4oo,7 x 45,2 x 28,2 Fod. 5.600 dw. 4.269 brutto 2.751 netto. Som ss "Yorkshire" bygget til: Bibby Steam Ship Co., Ltd., Liverpool, og ifølge Anmeldelse Nr. A9o5 dat. / 19o5 købt fra dette Rederi af: A/S. Det østasiatiske Kompagni, København, og omdøbt til "Indien". Ifølge Anmeldelse Nr. 342/l9o7 dat. 3/6 19o7 er Skibet solgt til: Det Russisk Østasiatiske Kompagni, St. Petersborg, for 625.000 Rubler og omdøbt til "Estonia". Udslettet af Register 4/6 19o7 - Udslettelsesprotokol Nr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr. 19-56. 1913 brændt og totaltforlist i Rødehavet, hvorved Kaptajnen og 5 Mand omkom.

nj-uvijcl.3- C 3 S^FASTSiviUSEET PA KHC\ : 50HG ss Indien ex Yorkshire. N P L T. : V. - 1. Billeder: D e t Østasiatiske Kompagni 1897-1922 Pag loo. Negativer Litteratur: Sea' Breezes 1/1949 Pag 22/23: Bibby Line 5A964-362: Endeligt.

HANDELS- C3 SZ~/~,P_. S;V"iUS^ET ss Indien ex Livonia ex Prins Valdemar. N Q J V. Int. - 1. t 19o2 - Flensburger Schiffsbau Gesellschaft. 1 S t k. 477 NHK. - 2.4oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 27^-45^-75" Slaglængde: 48" Fart: 13 s 5 Knob. 3 Stk. skotske Kedler hver med 3 glatte Kanaler. Indrettede til Oliefyring. Risteflade 175 Kvadratfod. Hedeflade 8.2o3 Kvadratfod, Arbejdstryk 175 Pund pr. Kvadrattomme. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 2 Dæk og Shelterdæk. 2 Master. 2 Kraner. 5 Luger. 5 vandtætte Skodder. Overbygning midtskibs paa Shelterdæk 92 Fod. Vandballast: Dobbeltbundtanke 864 Tons Dybtank for 485 - Agterpeaktank lo - 389,7 x 49,2 x %,J> Fod. 797 / 5.8o3 dw. 5.554 brutto 3.613 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 362/l9o2 dat. 17/7 1902 er Skibet som ss "Prins Valdemar" (NLVS) bygget til: A/S. Det Østasiatiske Kompagni, København. Indregistreret 17/7 19o2. Ifølge Anmeldelse Nr. 58/1905 dat. 1/2 19o5 er Skibet solgt til: A/S. Russisk Østasiatisk Kompagni, St. Petersburg, for 900.000 Rubler - 2.592.000 Kr. og omdøbt til "Li voma' Udslettet af dansk Register 2/2 19o5 - Udslettelsesprotokol Nr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr. 16-144. Ifølge Anmeldelse Nr. 422/l9o7 dat. 23/7 19o7 er Skibet tilbagekøbt af: A/S. Det Østasiatiske Kompagni, København, og omdøbt til "Indien". Registreret 23/7 19o7. Blad 2.

HANDELS- CG S'< ss Indien ex Livonia ex Prins Valdemar. N Q J V. ' Int. - 2. Ifølge Anmeldelse Nr. 8/1916 dat. 5/1 1916 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Orient, Aktieselskab, Kbhvn, Registreret 6/1 I916. Ifølge Anmeldelse Nr. 474/1918 dat. 24/6 1918 er Skibet den 31/3 1918 sænket af tysk U-baad ved Azorerne paa R e jse fra St. Nazaire til Hampton Roads i Ballast. 29 Besætningsmedlemmer omkom. Skibets Værdi Kr. 695.695, Assurance Kr. 5«ooo.ooo.- Udslettet af Register 24/6 1918 - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 2o - I28. /7 1911 under Losning i Kobe udbrød der Brand i Last Nr. 4, der blev en Del beskadiget.

HAKDELS- C3 SS.-.^TSMUSHET; ss Inga ex Hector. N B P L, feiv Bh"- m Jh'Mi i Mim ræbhft. 7^g^ac*-a^1^^fe.> > * *gws """" "**"iir - "* J" ^

HA ',\\~C.\ZZ:\Q ss Inga ex Hector. N B P L. Int. - 1. Registreringsprotokoller: XI-318. 2-177. Registreringsdato: 16/11 1889- Certifikat: 16/11 1889. Bygget 1889 af P. Troensegaard, Svendborg, ifølge Bilbrev dat. Svendborg 12/9 I889. 1 Stk. 4o NHK. - 17o IHK. Tregangsmaskine Fabrikat: Kockums mekaniska Verkstads A/B., Malmø. Kravelbygget af Eg. 1 Dæk. 2 Master. Middelfyldigt Forskib med lodret Stævn. Hækbygget Agterskib med afrundet Spejl. Hytte. Halvdæk agter. Fuldstændig Inderklædning. Længde 114,4 Bredde 19,9 Dybde lo,5 25/3oo dw. 217,5o brutto 134,44 netto. Ifølge Bilbrev dat. Svendborg 12/9 1889 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 25/lo 1889 bygget til: Skibsbygmester P. Troensegaard, Svendborg, som ss "Hector". Ifølge Generaldirektoratets Resolution af 25/4 1889 vil Maskinen med Tilbehør, efter Ejerens Valg, være at fortolde enten efter Toldtarifens Kapitel 271 med lo% af Værdien eller efter M a skinens tarifmæssige Ansættelse samt den i Faktura og Connossement anførte Vægt, saafremt Toldvæsenet ikke maatte finde noget derimod at erindre. Ifølge Kvittering dat. Københavns Toldkammer 1/11 I889 er Maskinen fortoldet efter Kapitel 173 efter Vægt 49.558 Pund - Kr. l.o32,45. Ifølge Anmeldelse Nr. 14/1895 dat. lo/l 1895 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Inga, København. Selskabets Forretningsfører er Skibsmægler Peter Lauritz Fisker, København. Skibets Navn er forandret til "Inga" og Hjemstedet til København. Registrering er foretaget 12/1 I895. Ifølge Anmeldelse Nr. 93/19oo dat. 2/3 19oo er Skibet solgt til: Grosserer, islandsk Købmand Thorarinn Erlendur Tulinius, København. Registrering er foretaget 3/3 19oo.

X., S: X! V i N ^K ^ ^ V^ ^ ^

ss Inga ex Hector. N B P L. Int. - 2- Ifølge Anmeldelse Nr. 38l/19o2 dat. 31/7 19o2 løb Skibet den 19/12 19ol Kl. 7 Fm. paa Rejse fra øfjord til Havnefjord i Polarisen ved Røde Hus - Island - og knuste Boven og løb fuld af Vand kun lo Favne fra Land og blev derfor landsat for at redde Besætningen. Værdi Kr. 5o.ooo.- Assurance Kr. 5o.ooo.- Lasten bestod af Sild og Salt til en Værdi af Kr. 5»3oo. og var assureret for dette Beløb. Udslettet af Skibsregistret 31/7 19o2. (Udslettelsesprotokol IV-1.)

*SMJSEE~ ss Inga ex Hector. N B P L. II - 1. Maritime Deposition dat. Lerwick 13/3 1899. Søforhør i København 15/4 I899. Den 11. Marts 1899 grundstødte "Inga", Kapt. P. C. M. Petersen, fra Faskrudsfjord til Blyth med islandske Produkter, i NV. Storm med høj Sø ved Lerwick. Efter at "Inga" den 7/3 var ankret op i Bressay Sound udfor Lerwick, opdagedes det, at Agterstævnen var knækket og Rorløkkerne tildels afbrækkede, uden at dette tidligere var blevet bemærket. Under Stormen den 11/3 gik Skibet i Drift for begge Ankere og strandede paa Klipperne, huggede haardt, men blev ikke læk. En i Lerwick Havn liggende Fiskedamper "Erik" af Eskefjord, 8l brutto, Kapt. Koefoed, antoges til at bringe "Inga" flot for 5o Pund Sterling med Bistand af 6 Mand fra Lerwick. Dette lykkedes næste Dag og efter at Roret var blevet repareret i Lerwick, fortsattes R e jsen den 16/3 ved Hjælp af Bugserbaad til Aberdeen til Reparation. Efter dennes Fuldendelse afsejledes derfra den 5/4 1899. Søforklaring ved Thingø Syssel 22/12 19ol. Søforhør i København 2o/l 19o2. Anmeldelse fra Rederiet 3o/8 19o2. Den 19. December 19ol kolliderede "Inga", Kapt. P. L. Knudsen, fra Øfjord til Borgarfjord med 386 Tønder Sild, med Isen udfor Røde Huuk paa Islands Nordkyst. Kl. 7,05 Fm., medens Styrmanden nogle Minutter havde forladt Dækket for at konferere med Kaptajnen, som opholdt sig i Kahytten, om Kursen, løb "Inga" med fuld Fart ind i Polarisen, som hidtil ikke havde været i Sigte. Ved Kollisionen blev "Ingas" S t ævn knust og Vandet strømmede ind i Lasten. Maskinpumpen sattes i Gang og Kl. 8,2o Fm. lykkedes det at manøvrere "Inga" klar af Isen, hvorefter Kursen sattes mod Land. Redningsbaadene klargjordes, og da Vandet trods stadig Pumpning efterhaanden steg saa højt, at det nærmede sig Fyrstederne, besluttedes det, efter afholdt Skibsraad, at landsætte "Inga", som da var fuld af Vand og huggede haardt i Grunden. Dette skete Kl. 12 Middag og 3 Timer efter forlodes Skibet. Efter at Kontrakt om Bjergning af Last og Inventar var afsluttet med Folk fra Land - Bjergeløn 1/3 af ; det ved Auktion indkomne Beløb for Godset - afsendtes Besætningen til Raufarhavn den 2o/l2 for derfra at hjemsendes med en Damper, medens Kaptajn og Maskinmester foreløbig blev paa Strandingsstedet. "Inga" blev Vrag. Skibets Værdi Kr. 50.000.- Assurance Kr. 50.000.- Kgl. oktr. Sø Assurance Kompagni, København.

c> v -P $ 3 tf - G!7i li] «L~> to 03 1 IT K C") O'J o o w J LU D Z X il) ; ' O ol 4 -v :»S! ^ t? ^

yi-mt!,": H/s. Ingeborg. j.-,,\.r\, (Enkeltsporet Jernbanefærge.) I IS P. /OIIS. 1. Kegistreringsprotokoller: X-269. 7-174. Registreringsdato: 24/8 1883. l/l 1894. (Omregistrering). Certifikater: 24/8 1883. Bygget 1882 / 83 af F. Schiehau? Slbingj ifølge Byggekontrakt dat. Aarhus 4/1 1882. 1 Stk. 160 HHK. 500 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 32" - 62". Slaglængde: 45? 5". Fart: Fab ri kat: F. 8chi chau, Elbing Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. Ingen Master. Ens For- og Agterskib f skarpt afrundet ved Dæk. Hjulkassehuse. Rathus. Partiel elektrisk Belysning. Fuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Længde: 160'6". Bredde: 24 f 2 n. Dybde: Il'O in«20 / 90 342,65 brutto. 142 5 33 netto. Ifølge Byggekontrakt dat. Aarhus 4/1 1882 o, Erklæring dat. Aarhus 5/7 1883 bygget til: De danske Statsbaner i Jylland og Fyn. Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Fredericia Toldkammer 12/7 1883 betalt med Kr. 6.800. T som er Jf> af Købesummen: 255.000 Reichsmark eller Kr. 226.666,67. Eftermaalt 13/10 1883.

ianoels- C3 SØFARTSMUSEER SS Ingeborg ex Uhu. N L K. / 0 U H J. Int. - 1. Bygget 1891 - Howaldtswerke, Kiel. 1 Stk. NHK. - 65 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. Master. 2 vandtætte Skodder. Vandballast: 5o,2 x 15,9 x 6,6 Fod. 5 / dw. 51 brutto 2 netto. Som Bugserskib ss "Uhu" blev Skibet ifølge Anmeldelse Nr. 5o8/19ol dat. 17/5 19ol købt fra det tyske Rederi: af et Partrederi, bestaaende af: cand. jur. Ludvig Albert Engberg, København, Murermester Niels Jensen, Aarhus, Jens Johannes Jensen, Tømrermester Henrik Frederik Olinus Mikkelsen, Aarhus;, Entreprenør Christian Carl Christensen, Aarhus, og omdøbt til "Ingeborg" med Hjemsted i Aarhus. Cand. jur. Ludvig Albert Engberg, København, er bestyrende Reder. Indregistreret 19/6 19ol. Ifølge Anmeldelse Nr.. ^52/19ol dat. 8/8 19ol er Skibet solgt til: A/S. Norsminde Skærvefabrik, Aarhus. Intet Navneskifte. Registreret 26/I0 19ol. Ifølge Anmeldelse Nr. 452/l9o3 dat. k/8 Skibet solgt til: 19o5 er Ingeniør, Entreprenør Niels Christensen Monberg, København. Intet Navneskifte. Registreret 5/io 19o3«29/12 1954 anmeldt ophugget.

BDR. ss Inge Mærsk. (I). N D L M. / O U H I. \Int. - 1. Bygget 1922 - A/S. Svendborg Skibsværft og Maskinbyggeri,»nummer 25- Gudmoder:? 1 Stk. l4o NHK. - 77o IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 17-27-M7" Slaglængde: 34" 2 Stk. skotske Kedler, hver med 2 Kanaler. Risteflade 55 Kvadratfod. Hedeflade 2.580 Kvadratfod. Kedler og Maskine fra Værftets Maskinafdeling. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Well Beck. 2 Master. 4 Luger. Bak 34 Fod. Bro lol Fod. Halvdæk 77 Fod. Poop 29 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 518 Tons Forpeaktank J>k - Agterpeaktank k5-253,2 x 38,2 x 18,2 Fod. 322 / 2.o78 dw. Imk9k brutto 877 netto. Bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg. Byggepris Kr. 629»^3o.~ 2o/5 1938 anmeldt solgt til: Rederiaktiebolaget Frode, Stockholm, for Kr. Jflo.ooo.- og omdøbt til "Trio". 1946 solgt til: Rederi A/B. Arild, Arild, og omdøbt til "Mercia". 1947 solgt til: Rederi A/B. Allians, Jonstorp. Intet Navneskifte.

HANDbLS- C 3 Sø V:U5;c i. ss Inge fersk (I). N D L M. / O U H I Int. 2. 19^9 solgt til: J. Nilsson, Stockholm, og omdøbt til "Tibra". 195o solgt til: Hans Gunther Siedler, Hamborg, for hvem Firmaet F. G. Reinhold, Hamborg, var bestyrende Reder. Skibet fik Navnet "Harriet Siedler". 196o solgt til Eisen & Metall K. G., Lehr & Co., Hamborg, efter Oplægning i Lybæk fra 8/9 1958- Ankom til Wilhelmshaven 7/8 I960 for Ophugning.

HANDELSss Inge Mærsk. H D L M. / O U H I. k.^ 1 r IWHKB^H Jl «*SV«.»

HANDELS- C3 ss Inge Mærsk. (I). N D L M. / O U H I. Int. - 1. Bygget 1922 - A/S. Svendborg Skibsværft og Maskinbyggeri. Byggenummer 25- Gudmoder: 1 Stk. l4o NHK. - 77o IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 17-274-^7" Slaglængde: 3^" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 Kabaler. Risteflade 55 Kvadratfod. Hedeflade 2.580 Kvadratfod. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master, k Luger. Bak 3k Fod. Brodæk lol Fod. Halvdæk 77 Fod. Poop 29 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 518 Tons Forpeaktank J>k - Agterpeaktank k5-253,2 x 38,2 x 18,2 Fod. 322 / 2.o78 dw. 1.^9^ brutto 877 netto. Ifølge Anmeldelse N r. 27V1922 dat. 11/5 1922 er Skibet bj^qet til: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, for Kr. 629-^3o-- og med Hjemsted i Svendborg. Indregistreret 13/5 1922. til: Ifølge Anmeldelse dat. 2o/5 1938 er Skibet solgt Rederiaktiebolaget Frode, Stockholm, for Kr. 4lo.ooo.- og omdøbt til "Trio". Udslettet af Register 2o/5 1938 - Udslettelsesprotokol Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. 33-3- 19^6 solgt til Rederi A/B. Arild, Arild, omdøbt til!!? i'iercia". I9V7 - - Rederi A/B. Aliians, Jonstorp, samme Navn. I9A9 - J. Nilsson, Stockholm, omdøbt til "Tibra". 195o - - Plans Gunther Siddler, Hamburg, for hvem Firmaet F. G. Reinhold, Hamburg, var bestyrende Reder. Omdøbt til "Harriet Siedler" I960 - - Eisen & Metall K. G., Lehr & Co., Hamburg, efter Oplægning i Lybæk fra 8/9 1958. Ankom til Wilhelmshaven 7/8 1960 for Ophugning.

ss Inge Mærsk. N D L M./ O U H I. 1922. Forbrug af almindeligt Maskinstores ifl. Maskinrapporter. Soda: Krystal: 3 kg. Calsineret: 135 kg. Kedelstensmiddel: 39 kg. H. T. Pakning - Metalindlæg: Damp: o kg. Vand: ^,3 kg. Asbestpakning: 1,5 kg. Bomulds- og Sejldugspakning: 3^3 kg. Kedeldørspakning: Hampepakning: Vandstandspakning: o kg. ^,15 kg. 26 Stk. Flangepakning: 11,2 kg. x. Gummipakning og Klapper: Asbestplade: o kg. Gummiplade: l,k kg. Fiberpakning og Klapper: Dampkit: 9 kg. o kg. 0,65 kg. Graphit: 3,3 kg. x. Fyrriste: Hovedkedler: 3 Stk. Spilkedler: o Stk. Kedelzink: 17 Stk. 1^3,5 kg. Hvidtmetal: Blyplade: 3i5 kg. 7 kg. Flettet Asbest: 9?2 kg. Messing: i Sorter: lo,k kg. i Plade: Jern: i Sorter: i Plade: Værktøjsstaal: 16,75 kg. 3o8 kg. 113 kg. 26,8 kg. Sæbe: 66,7 kg. Malerolie: 19 kg. Lak - Tørrelse og Terpentin: Rusthindrende Maling: 22 kg. Bly og Zinkhvidt: k5 kg. Betumastik: 30 kg. Andre Sorter Maling: 2 kg. 2 kg.

- 1. ss Inge Mærsk. NDLM. / O U H I. 1922. Forbruget af Kul - Maskin- og Cylinderolie Petroleum og Tvist ifl. Maskinrapporterne. x. : større Forbrug end andre samme Størrelse Skibe eller Maskiner. xx.: forøget Forbrug i Forhold til tidligere Aar. Kaskinrapport Nr.: 1-4. Ført: 19/5-26/12 1922. 222 Dage. Sejlet Kvartmil; 18.943- Sejlet Timer: 2-33l - Sejlet Døgn: 97*15- Fart i Knob: 8,12. Kul: Forbrug under Fart: 844,62 Tons. " pr. Døgn: 8,69 Tons. ".pr. Kvartmil: 99*87 Ibs. Opfyring og Ventetid; 374 - Ikjh Timer. 35,48 Tons. Konstant: o,o7 - o,o7* Manøvrer: 113 Timer. 31,85 Tons. Konstant: o,28. Bakfyr: 324i- Timer. 23,lS Tons. Konstant: o,o7. x. Ladning og Losning: Hovedkedler: lo74 Timer. Styremaskine: 2444 Timer. Dynamomaskine: o. Kabys og Ovne: 23,6l Tons. Spilkedler: o. Begyndelsesbeholdning: 3 Tons. Købt: 1146,53 Tons. Forbrugt: lo 5,7o Tons. Restbeholdning: 63^3 Tons. Maskinolie: lo2,42 Tons. Konstant: o,o95- x. 24,54 Tons. Konstant: o,ol. Forbrugt: 596 kg. Til Dæk: 121,5 kg. Til Stævnrør: 47,25 kg. x Til Maskinerne: 474,5 kg. Pr. Døgn: 4,88 kg. Cylinderolie: 136,8 kg. Pr. Døgn: l,4l kg. x Lampeolie-Vaclite: 111 kg. Pr. Døgn: o,5 kg. Petroleum: 445 kg. Pr. Døgn: 2.o kg. Tvist:?7 kg. Pr. Døgn: o,35 kg.

HANDELS- CS S0FART3MJSEET PÅ /C-iC^iLC^G ss Inge Mærsk. (I). N D L M. / O U H I. - 3. 1925 1926 1927 1928 1929 Maskinrapport Nr. 1-6 1-6 1-6 1-5 1-5 Fra 23/12 24/12 31/12 22/12 27/12 1924 1925 1926 1927 1928 Til 24/12 31/12 22/12 27/12 25/12 1925 1926 1927 1928 1929 Dage 366 372 356 371 363 Sejlet Sømil 32.517 26.643 26.8o9 25-255 29.o25 Timer 4.299 3.53o 3.457 3.287i 3.8191 Døgn 179,13 l47,o9 l44,o4 136,99 159,15 Knob: Lastet 7,43 7,24 7,60 7,66 7,5^ Ballastet 7,77 8,19 8,50 7,8l 7,84 Beregnet Dybgang angivet i Fod 11,9 11,9 11,9 11,9 11,9 Kulforbrug - Tons under Fart 1685,39 1378,85 1346,o3 1379,79 1616,76 pr. Døgn 9-41 9.37 9.34 lo.o? I0.I6 Sømil (Ibs) 116,lo 115,93 112,47 122,38 124,77 Total - Tons 2ool,65 1717,85 l682,o4 1743,58 2o21,62

i ANDELS- C 3 SO-s~:StøuSt:ET ss Inge Mærsk. (I). N D L M. / O U H I. V. - 1. Billeder: Arkiv Negativer Litteratur:

ms Inge Mærsk. (II). (Tankskib). O Z A Z. s*---"

HANDELS- 03 Sø"; =:TSyiUSEET ms Inge Mærsk. (II). (Tankskib). 0 Z A Z. Int. - 1. Bygget 1939 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 78. Gudmoder 1/4 1939: Frøken Gudrun Andersen. 1 Stk. 7-cyl. Firetakts, enkeltvirkende Dieselmotor. Cylinderdiameter: 29 1/8" Slaglængde: 59 1/16" 572 NHK. - 4.5oo IHK. 2 Stk. Donkeykedler med 180 Pund Arbejdstryk. Kedler og Motor fra A/S. Burmeister & Wain, København. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Samposter. Krydserhæk. Maskine agter, Bak 37 Fod. Bro 3^ Fod. Poop 98 Fod. 14 vandtætte Skodder. Vandballasfc: Dobbeltbundtanke 428 Tons Højtank for 438 - Vingetank agter 379 - Forpeaktank 165 - Agterpeaktank 23o - 482,9 x 65,5 x 33,9 Fod. Dybgang paa Last 28 5 o Fod. l4.5oo dw. 9-397 brutto 5.819 netto. Hygget til Interessentselskab, bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Byggepris Kr. 4.814.387." 6/11 1957 anmeldt solgt til: Rederiaktiebolaget Regis, Stockholm, og omdøbt til "Tostero". Udslettet af dansk Register 6/11 1957-1966 solgt til spanske Ophuggere. Skibet afgik fra Antwerpen 18/3 1966 til Castellon og blev ophugget i April Maaned 1966.

ms Inge Mærsk, (tankskib). O Z A Z. III - Berlingske lidende Tirsdag Morgen 9- November 1954= Ben første Badning "Fuel Oil" til det af Skibsreder Å P. Møller opførte Pyrolyseværk paa Kløvermarken ventes at komme hertil fra Fawley omkring åen 13. November med Motor-Tankskibet "Inge Mærsk". Olien losses i Prøvestenshavnen? men pumpes gennem lange Ledninger ind til Amager? hvor den vil blive opbevaret i j^yrolyseværkets egne Tanke.

3, J ' Wv '4' i i &. ~* ^ J V

IIJ Ml r/j T7J ^_-. 1 - (r Ir". O ii.) < ; (i <n j F.U O A O '<>. % = '.) a. _, \ 7 j "i s5" A> c; v^? v.tf" ' ^ tf i!? S ^ ^ i i r / ^ V <f 4 ^ ^ ^ ^ 'M VK V ^ \ ' SJ ^'J^I^J^. j, ^, j> h-

HANDELS- 03 ms Inge Mærsk. (II). (Tankskib). 0 Z A Z. % V. - 1. Billeder: Arkiv Vikingen 1939 - lo. Negativer: Litteratur: Vikingen 1939 - lo: Beskrivelse

MJ MJ OT :.j '-$ p ir 11' o V) o th MJ O 'y. 0 ( : o!;! ; 0«X 1 i- t V c 1 KJ v< l 4 ^ * 4 V «i.v NS "^*- HC:, I' U^ \ 5 SF ^ k S. <>->* x>- t*«s (O ^ "<? '--' -

ss Inger ex Ben Lomond. N M D K. In- Bygget 1871 - J. Laing, Sunderland. Ombygget 1889. 1 Stk. 118 NHK. - A-80 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 27-33" Slaglængde: 33" 1 Stk. skotsk Kedel med 3 glatte Kanaler. Arbejdstryk 7o Pund pr. Kvadrattomme. Risteflade 5k Kvadratfod. Hedeflade 1.921 Kvadratfod. 1 Stk. Donkeykedel med 9o Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Thompson, Boyd & Co., Newcastle, Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. 2 Master. 3 Luger. Halvdæk k5 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 255 Tons. 23^,6 x 31,7 x 21,3 Fod. 180 / 1.570 dw e 1.1^5 brutto 69^ netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 362/19o3 dat. 9/7 19o3 er Skibet som ss "Ben Lomond" købt fra det engelske Rederi: af: A/S. Aalborg Dampskibsselskab, Aalborg, for Kr. 13^.822,3^ og omdøbt til "Inger". Indregistreret lo/7 19o3- i Paa Rejse fra Aalborg til Sunderland i Ballast ' strandede Skibet den k/l 19o6 ved Southerpoint Fyr mellem: Shields og Sunderland paa Grund af Strømsætning og blev Vrag. Besætningen blev reddet. Skibets Værdi og Assurance! Kr. 126.000.- Vraget blev solgt for Kr. 3.^20.- ; Udslettet af Register 2/2 19o6 - Udslettelsesprotokol! Nr. k - I - Registreringsprotokol Nr. 17-83. ' /3 19o4 grundstødt i Kalundborg Fjord.

IA^DELS- 03 SG?. *.?.TSMlfSEEr PÅ [CSC;> -. ss Inger ex Ben Lomond. N M D K, V. - 1, Billeder: N. K. Strøyberg: "Liv og Virke" Pag 7o, Negativer: Litteratur:

ss. Inger. N Q S L. : Int. - 1. Bygget 19o8 - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft. Byggenummer 69-1 Stk. 79 NHK. - V58 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 1^-23-37" Slaglængde: 2k" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 corrugerede Kanaler. Risteflade ^o Kvadratfod. Hedeflade 1.3oo Kvadratfod. Arbejdstryk 180 Pund pr. Kvadrattomme. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 3 Luger. Bak 21 Fod. Brodæk 59 Fod. Poop 22 Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 23? Tons Forpeaktank 39 - Agterpeaktank 26-211,2 x 3o,7 x 16,2 Fod. 65 / 1.135 dw. '786 brutto kk3 netto. Ifølge Anmeldelse Kr. 196/19o8 dat. 23A 19o8 er Skibet hjgget til: A/S. Dampskibsselskabet Vesterhavet, Esbjerg. Indregistreret 23A 19o8. Ifølge Anmeldelse Nr. 1133/1916 dat. 2o/12 1916 er Skibet den 11/12 1916 sænket i den engelske Kanal paa R jse fsa Gandia til London med Frugt. Besætningen reddet. Skibets Værdi Kr. 1.000.000.- Udslettet af Register 28/12 1916 -^Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol N r. 21-29- /lo 1913 paa Rejse fra Adra til Hamborg grundstødt ved Scheeleumok. Flot med Assistance af k Buffserskibe.

rt/^ L\ U^_ *_ - _ ^-' b^u^hct Inger Klit, "Søfart" Nr, 2«, April 1954 (2): pen, som liar vist sig at være en fortræffelig Konstruktion og særdeles velegnet til Afløsning af vor Smaasklbsflaades gamle urentable Skonnerter og G-aleaser. Endnu en "Caroline" Baad er i Ordre ved Værftet i Marstal, Jloveddata: _.e overalt Længde p.p* Største Bredde paa Spant Dybde til Hoveddæk Lasteevne Fart lastet 32 s 83 m 30? 48 m 6,48 m 2,95 m ca, 240 Tons 9 Kno"b.

; HI - nis Inger Klit. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 16. Marts 1954: Let sjette Skib af den snart berømte "Caroline- Type" har i disse Lage været paa Prøveturs ^ ^ foregik i islagt Farvand. Sejladsen foregik trods disse Hindringer fint* Skibet, der bærer Havnet "Inger Klit", er "bygget paa A/S* H. C. Christensens Staalskibsværft i Marstal, til Skibsfører Klitgaard Lund, Hæstved. Det er bygget til Bureau Veritas højeste Klasse, maaler under 150 Brutto Tons, laster ca. 240 Tons d.w. og har installeret en 180 / 200 HK. Alpha Dieselmotor Type 4035 F. "Inger Klit" er det sjette Skib af "CarolineSypen der er bygget paa Værftet med Støtte af Marshall- Laan, og Skibet repræsenterer som dets Forgængere en Værdi af ca- en halv Million Kroner. Den første Rejse gaar til Skien i Norge, hvor der, skal indtages en Ladning Papirmasse til dansk Havn.. "Søfart" Nr. 2., April 1954: I en tidligere Artikel har "Søfart" behandlet den økonomiske Baggrund for "Caroline-Skibene", hvoraf endnu et "Inger Klit" i Begyndelsen af Marts er blevet leveret til Valdemar Klitgaard-Lund fra H. C, Christensens Staalskibsværft i Marstal. "Inger Klit" er som sine Forgængere paa 149 brt. og bygget til.bureau Veritas Klasse + I l/3 lu 1»1» af Staal med Henblik paa Issejlads og rigget med to Staalmaster indrettet til Sejlføring. Lastlugen er 42'5" x 13*6" og 2 Stk. 1,5-1ans Bomme betjenes af Motorlossespil. Skibet er bygget med enkelt.bund og er under Hoveddækket opdelt med 4 vandtætte Skodder. Over Hoveddækket er opbygget j^oop med Salon, Soverum og Toilet for Skibets Fører. Styrmandskammer, Kabys med kabineret Mandskabsmesse og Styremaskinrum. Lukaferne er meget smagfulde med Birketræspaneler og polstrede Møbler. Af særlig Interesse er den særdeles velindrettede Kabys med Gaskomfur og Spisekrog for Mandskabet, hvortil kommer Proviantrummet, indrettet som Isskab. Apteringen agter opvarmes med Centralvarme fra Kedel i Motorrummet. Den 4 Mand stére Besætning bor forude i 2 hyggelige Kamre, hvortil man kommer gennem et Dækshus, som foruden Trappen rummer WC og Vadskerum- Denne Del af Apteringen opvarmes med Kakkelovn. Paa Poopdækkets Forkant er Styrehuset af Teaktræ anbragt og agten herfor et Staaldækshus med Hedgang til Beboelsen og Motorrummet. Hovedmotoren er en 3-cyl., 2-Takts B. & W. Alpha-Dieselmotor, der ved 375 0/M. yder 180 Hk*, Type 403 F., direkte tilkoblet Kølevands- og Lastpumpe. Hjælpemaskineriet omfatter en 8 HK. Dieselmotor tilkoblet en selvansugende Centrifugalpumpe med en Ydeevne af ca. 25 Tons Vandtime, en 1,0 kw. 24 Volts Jævnstrømsdynamo og en Startluftkompressor. ms "Inger Klit" er det 6. Skib af "Caroline" Ty-

HANDELS- C 3?---. "SJUSSET ms Inger Klit. Billeder: "Søfart" ffr. 2., April 1954. (Prøvetur, Detailfotos og Planer.)

ss Inger Lau ex Inger. O U H L, Berlingske Tidende 2._Hovember 1947:_ A,Der.er ij$ø-±og Handelsretten afholdt^søforhør i Anledning af, at bedenet J. Lauritzens Damper "Inger Lau" den 14. Oktober d. A. paa Rejse fra Kotka til Northfleet med Træmasse, i Kielerkanalen har været i Kollision med Damperen "Inger Lise" af Oslo, hvorved begge Skibe led betydelig Skade. "Inger Laus" Fører, Kaptajn Th. S. Thomsen, forklarede, at han var paa Broen sammen med 1. Styrmand og Lodsen, der ledede Navigeringen med en tysk Kanalstyrer ved Boret. "Inger Lau" havde kort forinden passeret en anden modgaaende norsk Damper "Lindhaug", og ved Suget fra denne begyndte "Inger Lau" at dreje til Bagbord. Der blev derfor givet Ordre til haardt Styrbords Rot, men Rorgængeren varskoede da, at han ikke kunde dreje Roret helt til Styrbord, og at Skibet vedblev at dreje Bagbord over. Dette blev tilkendegivet ved 2 G-ange 2 Stød i "Inger Laus" Fløjte for at varsko en anden modgaaende Damper "Inger Lise", men dette Skib hverken ænsede eller besvarede Signalerne, men fortsatte med uændret Kurs. Der blev saa slaaet fuld Kraft Bak og givet Ordre til at lade begge Ankre gaa, men Kollisionen var uundgaaelig, og kun det ene Anker naaede Bund, inden den skete. "Inger Lau" fortsatte til Brunsbtlttel, hvor Skaden blev midlertidig udbedret, saa Sejsen kunde fortsættes. Berlingske Tidende 22. April 1948; Rederiet J. Lauritzen har solgt Damperen "Inger Lau" til Rederiet P. Molander, Bjørneborg i Finland. Skibet er i Søndags afgaaet til sin nye Hjemhavn. "Inger Lau", der er bygget i Køge i 1922, laster ca. 1.950 Tons dw.

<j I IU (.0 "= vt (i. J% M (O ( ) co Ih o 11. ~'<: <y. v^k NW % *'v. wjf &* r ^ 4 4 at t, * M v* N, ^. ^t ^ c* u 4 * " ^ i V Vci v\4 ^. \vt? \f» s-,

HAN ss Inger Skou ex Cuxhaf en. 0 Y G S. HI - 1- Berlingske Tidende 24. August 1946: Rederiet Ove Skou har erhvervet et nyt Skib, der i 1943 er søsat i Hamborg til Hamburg-Amerika-Linien, og som i Gaar kom til Helsingør Skibsværft for at blive bygget færdig. Skibet, der nu har faaet Navnet "Inger Skou", hed oprindelig "Cuxhafen". Under det sidste Krigsaar blev det slæbt til Danmark og oplagt i Isefjorden for at være i større Sikkerhed. Det bliver et Dampskib. Maskinen befinder sig ogsaa x Danmark. Den vil nu blive transporteret til Helsingør for at installeres. "Inger Skou" vil komme til at laste ca. 3.500 Tons dw. Der vil blive indrettet Plads til et vist Antal Passagerer, om Tallet kommer helt op paa 12 kan endnu ikke siges. Som man kan vente sig af et Skib, bestilt til HAPAG er det bygget af udmærkede Materialer og i det hele taget af god Konstruktion. Prisen, saaledes som Skibet laa ved Overtagelsen, har efter Forlydende været ca. 2,4 Millioner Kroner, bvortil kommer det Beløb, Helsingør Skibsværft skal have for at bygge det færdigt. Berlingske Tidende 9- Juli 1948s Rederiet Ove Skou faar i Dag fra Helsingør Skibs værft leveret en Nybygning, Dampskibet "Inger Skou". Rederiet købte i 1946 dette Skib af den danske Stat, som efter Kapitulationen havde overtaget det endnu ikke færdigbyggede Skrog som tidligere tysk Eiendom. Skroget blev slæbt til Helsingør, hvor Værftet fik til Opgave at bygge Skibet færdig efter Rederiets egne Tegninger og Specifikationer. Resultatet er blevet godt. "Inger Skou" er en Special Cargo Liner med aabent Shelterdæk og en Lasteevne paa ca. 3-300 Tons dw., bygget til Bureau Veritas højeste Klasse. Skibet har 3 meget store Luger, Master og Bomme - med en Løfteevne paa indtil 30 Tons - er anbragt saadan, at Laste- og Lossekapacitet regnes at blive den samme som paa en 5-Lugers Baad. Lastrummene er elektrisk ventileret med Henblik paa Transport af Frugt og andre letfordærvelige Varer. Skibet har udfaldende Stævn og Krydserhæk, og Overbygningen er afrundet fortil. "Inger Skou" har ventilstyret Lentz-Dampmaskine paa ca. 1.300 IHK, der skal give Skibet en Fart paa 12-13 Knob. Kedlerne er oliefyrede. Skibets Beboelsesrum er overordentlig smukt indrettede. Midtskibs findes Kamre for 4 Passagerer, der faar egen Spise- og Rygesalon og flere Badeværelser. Ogsaa Kaptajnens, Officererne og en Del af Mandskabet har deres Aptering midtskibs, medens Resten af det menige Mandskab bor agter. For alle Kategorier er der Spise- og Opholdssaloner, udstyret med gode og magelige Møbler, rigeligt med Bade-

HANDELSss Inger Skou ex Cuxhafen. 0 Y G S. III - 2. B. T. 9/7 1948. (2) s værelser og kunstig Ventilation med Henblik paa Tropesejlads. "Inger Skous" nautiske Udstyr er selvfølgelig det bedst mulige. Radiostationen har tre forskellige Sendere, Nødsendere og Radiopejler. Der er Ekkolod, elektrisk Log og Telefon fra for til agter. "Inger Skou" er først og fremmest indrettet paa at indtjene Valuta ved at sejle Frugt og andre Specialladninger mellem fremmede Havne. Det er en vanskelig Tid, Skibet gør sin Entre paa Verdenshavene i, og det vides endnu ikke, hvor Jomfrurejsen skal gaa hen, men dets Reder er dog med sædvanlig Optimisme klar over, at der bliver noget at gøre. Nationaltidende 7. Juni 1952s Fra Guatemala meddeltes i Gaar, at Funktionærer ved United Fruit Company har givet Udtryk for Bekymring for det danske Skib "Inger Skou" paa 1.806 Tons, der er chartret af Selskabet og sejler for dette. Kaptajnen paa Skibet, der gik paa Grund ved britisk Honduras Kyst i Tirsdags, har meddelt, at hans Skib tager meget Vand ind i Lastrum Nr. 1, og Kystfartøjer og andre Skibe er afgaaet til Assistance. "Inger Skou" var undervejs til Belize fra New Orleans med Stykgods, da det strandede. Paa Rederiet Ove Skou oplyser man, at man venter at høre fra Kaptajnen paa "Inger Skou" i Løbet af Lørdagen, og man mener ikke, at Situationen for "Inger Skous" Vedkommende er væsentlig ændret siden de første Meddelelser om Grundstødningen. I saa Fald vilde Kaptajnen utvivlsomt have sat sig i Forbindelse med Rederiet. Berlingske Tidende 8. Juni 1952s Der ankom i Gaar fra Guatemala et Telegram, som meddelte, at Rederiet Ove Skous Dampskib "Inger Skou", der er grundstødt paa Kysten af Britisk Honduras, skulde befinde sig i alvorlige Vanskeligheder som Følge af haard Sø. Rederiet modtog i Gaar fra "Inger Skous" Fører et Telegram, der siger, at Skibet er under Bjergning, og at der ikke er Grund til Ængstelse hverken for Damperen eller dens Besætning.

ms Inger Skou. HAM III 1. Berlingske Tidende Fredag Morgen 22. Januar 1954: Paa Burmeister og Wains Værft paa Refshaleøen søsattes i Gaar en ny, moderne Cargo Liner til Rederiet Ove Skou. Skibet, der faar en Lasteevne paa 6.850 Tons dw. og en Fart paa 17 Knob, er et Søsterskib til den Type af Skibe, Rederiet siden Krigens Slutning har ladet bygge og sejlet med, med gode Resultater. Det nye Skib blev af Fru Kaptejn M. Slou døbt ved Navnet "Inger Skou". Blandt Gæsterne ved en efterfølgende Reception paa B. & W. Museum var foruden Gudmoderen, Rederen og hans Familie, Bankdirektør Thorkild Maare, Forlagsboghandler Poul Westermann, Ligningsdirektør Niels Hansen og Frue, Retspræsident Robert Hove og Frue, Højesteretssagfører Gert Jessen og Frue samt Gudmoderens Ægtefælle, Skibsinspektør, Kaptejn M. Skou. Til Stede var ogsaa B. & W.s Direktører med Damer..e Shipbuilder and Marine Engine Builder, March 19-' 54.: Burmeister og Wain: ms "Inger Skou". - Cargo motorship, 400 ft. 0 in B.P., by 56 ft. 6 in., by 36 ft. 6 in. to upper deck: and 27 ft. 0 ft. to second deck. 6.850 tons deadweight on 24 ft. 6 in. draught. 17 knots speed on trial in laden condition. Built for Messrs. Ove Skou Ltd., and the ShippJbig Company of 1937, Ltd., both of Copenhagen. The vessel has a raked stem, stern of cruiser type, and stream-lined funnel. There are five holds and five hatchways. Two deep tanks for the earriage of vegetable oils are arranged in the after section of Nr. 3 hold. The capacity of the holds and deep tanks is 430.000 cu. ft. (bale). The outfit includes two Bipod masts. Bipod samson post, twelwe 5-ton derricks, two 25-ton derricks at Nos. 2 and 4 hatchways respectively, and electnc winches, anchor windlass and steering gear hy Mr. Thomas B. Thrige, Odense. AcsSomodation for 10 passene gers, in two two-berth and six single-berth staterooms, is arranged in the midship house, waile there is a two-berth stateroom on the boat deck for the owners. Single-berth cabines are provided for the officers and crew, with the exception of the bovs, for whom there are two-berth cabines. Ventilation of the accomodation is by mechanical and natura! means. There are three lifeboats (one motordriven) and a dinghy. The navigating equipment includes wireless apparatus, direction-finder, radar apparatus, electric log etc. The propelling machinery* constructed -by the shipbuilders, oonsists of a B. & W. (type 87&-VTF-140) single-acting, twostroke cycle, eight cylinder Diesel engine develo- ; ping 8.700 I.H.P. at 125 r.p.m. The engine is equip^ ped for buming heavy oil. The auxilianes include three single-acting, four -stroke <*f^» f J «$" linder, trunk-piston Diesel-engines (type 525-i«m ach developing500 B.H.P. at 500 r.p.m. s

ms Inger Skou. valent to 200 kw. at 220 volts, D.C., and one singleacting, four-stroke cycle, two-cylinder, trunk-piston engine (type 213-MTHK-18) developing 20 B.H.P. at 750 r.p.m., direct coupled to a 12-kW., 220 volts D.C., dynamo and, hy a friction coupling, to a starting-air compressor. Launcaed, 21st. January. 1! Vikingen" Nr. 3., Marts 1954: Torsdag den 21. Januar 1954 søsattes fra Aktieselskabet Burmeister og Wains Skibsværft paa Refshaleøen Fragtmotorskibet "Inger Skou", Nybygning Nr. 715, kontraheret af et Interessentskab bestaaende af Dampskibs selskabet Ove Skou og Dampskibsselskabet af 1937 A/S., begge af København. Skibet hygges til Lloyds Register of Shipping's højeste Klasse + 100. A. 1. som aaben Shelterdækker med Bak. Hoveddata for ms "Inger ^kou"er: Længde mellem Perpendikulærer 121,92 m Største Bredde paa Spant 17,22 m Dybde til øverste Dæk 10,82 m. Dybde til 2. Dæk 8,23 m Dybgang 7,47 m Tilsvarende Dødvægt 6.850 Tons Lastrummenes Kapacitet inclusive -, Højtanke ca. 12.175 ur Skibet faar et moderne Udseende med Krydserhæk og fremfaldende Stævn og forsynes med to Bipodmaster, Bipodlademast og en strømliniet Skorsten. Maskinrummet er midtskibs, og der er 3 Lastrum foran og 2 Lastrum agten for dette. Den agterste Del af Last 3 udgøres af 2 Højtanke til Transport af vegetabilsk Olie. Ventilationen er en Kombination af mekanisk og naturlig Ventilation. Der er ialt 5 Luger, der betjenes af 12 f-tons Lossebomme. Desuden er der to Sværvægtsbomme for 25 Tons over henholdsvis 2. og 4. Lugen. Alle Bomme betjenes af elektriske Spil, der ligesom Styremaskinen og Ankerspillet er af Thomas B. Thriges Fabrikat. Skibet forsynes med to 8,84 m Redningsbaade anbragt midtskibs samt en 5 S 5 m Motorbaad og en 5 m Jolle agter. I Huset midtskibs arrangeres Aptering for 10 Pas. sagerer anbragt i 2 Dobbelt- og 6 Enkeltkamre. Paa Baaddækket desuden et Dobbeltkammer for Rederen. For Officerer og Mandskab bliver overalt Enkeltkamre, idet dog Skibsdrengene faar Dobbeltkamre. De mest moderne Navigationsmidler: Radiopejler, Radar, elektrisk Log, Radio med Kortbølgesender etc. bliver installeret. Hovedmaskineriet hestaar af en enkeltvirkende otte cylindret, totakts, Krydshoved-Dieselmotor af B. & W. Type 874-VFT-140, udviklende 8.700 IHK ved 125 Om- ;

HAXDELSms Inger Skou. - 3 "Vikingen Nr. 3-? Marts 1954 (2) drejninger i Minuttet indrettet for Drift med tung Olie. Farten paa lastet prøvetur er 17 Knob. Hjælpemaskineriet bestaar af tre femcylindrede, firetakts, enkeltvirkende Trunk Dieselmotorer, Type 525-MTH-40, der hver udvikler 300EHK ved 500 Omdrejninger i Minuttet, svarende til 200 KW ved 220 Volt Jævnstrøm, samt en tocylindret, firetakts, enkeltvirkende Trunkmotor Type' 213-MTHK-18, der udvikler 20 EHK ved 750 Omdrejninger m Minuttet, direkte koblet til en 12 KM 220 Volt Jævnstrømsdynamo og gennem Friktionskobling koblet til en Startluftkompressor. "Shipbuilding and Shipping Record", June 17, 1954: Burmeister & Wain, Copenhagen, recently delivered the cargo motorship "Inger Skou" jointly to Ove Skou Limited and the Shipping Company of 1937, Limited, both of Copenhagen. The vessel has a total cargo capacity of 430.000 cu. ft. Her other principal particulars are as follow: Length between perpendiculars... 395 ft. 0 in. Breadth Depth to upper deck Depth to second deck Draugth to summer load line 56 ft. 6 in. 35 ft. 5 in. 27 ft. 0 in. 24 ft. 7 in. Corrssponding deadweight...... 6.950 tons. Speed on loaded trials 17 knots. The "Inger Skou" has been built to Llojcd's Register classification as an open shelter-decker with forecastle. Her modem appearance may be judged from our profile arrangement, which shows the streamlined funnel, raked stem and angled fore-end to the deckhouse amidships. She is rigged with two bipod masts, a bipod derrick post and two ordinary derrick posts. The engine room is amidships, with three holds forwards and two aft, the after part of No. 3 hold being given over to two deep tanks for the transportation of vegetable oil. All holds are fitted with C0? fire-extinguishing plant with smoke detector in the Wheel-house. The ventilation is a combination of mechanical and natural. The five hatches are served by 12 five-ton derricks and two 25-ton heavy derricks, these heavy derricks serving Nos*- 2 and 4 hatches respectively. The 12 five-ton electric winches were supplied by Thomas B. Thrige, Odense. This firm also supplied the two three-ton capstans, the electric anchor winch and the electric steering gear. The accomodation for passengers and officers is arranged amidships, while the crew are accomodated j aft. Six single- and two double-berth cabins have i

HANDE^03^^-SEET ' III - 4 ms Inger Skou. 0 Y X K. "Shipbuilding and Shipping Record, 17/6 1954 (2): been provided for passenger use, and a double-berth cabin has heen arranged on the boat deck for the owner. All cabins have separate bath and w.c. Polished mahogany has been used for the woodwork of the cabins, with the furniture in polished rosewood, except for the owners apartment, where the living room is in rosewood and the bedroom in polished walnut. The bulkheads, as well as the furniture, in the dining room aft on the promenade deck aré of polished French walnut, while the smoking room forward on the same deck has been executeé in polished rosewood. A small bar has been arranged in one corner of the smoking room. The woodwork and furniture of the officers cabins is in mahogany, except for those belonging to the captain, chief engineer and chief officer, where the bulkheads are of polished elm and the furniture is of mahogany. This also applies to the officers mess room, while their smoking room has bulkheads and furniture of polished mahigany. Except for the two double-berth cabins for boys the crew are provided with single-berth cabins throughout. The bulkheads are white-enamelled and the furniture is of treated oak. All accommodation is mechanically ventilated an< steam heated 29-ft. lifeboats, one with engine, are carried amidships, while an 18-ft. motorboat and a 16- ft. 6-in. dinghy have been placed aft. The main engine is a Burmeister & Wain singleacting 8-cylinder, two-stroke, crosshead diesel engine, Type 874-VTF-140, with airless injection, developing 8.700 I.H.P. at 125 r.p.m. The engine has been adapted for buming heavy oil. The auxiliary machinery consists of three 5-cylinder, four stroke, single-acting, trunk-piston diesel engines, Type 525-MTH-40, each developing 300 B.H.P. at 500 r.p.m, A heating boller with a heating surface of about 250 so_. ft. and designed for 7 atm. working pressure, is situated in the engine room. There is also an exhaust gas-fired boiler with a heating surface of about 1.100 sq.ft., also designed for 7 atm. pressure. Berlingske Tidende Fredag 21. Maj 1954: Rederiet Ove Skous sidste Nybygning, ms "Inger Skou", var i Gaar paa Prøvetur. Skibet, der er bygget hos Burmeister og Wain, er en Cargo-Liner med en Lasteevne paa knap 7.000

HANDELS 5 SEE" III ms Inger Skou. 0 Y S K. B. T. 21/5 1954 (2): Tons. Hovedmaskineriet er en 2-Takts B. & W. Dieselmotor med 8 Cylindre. Ben indicerede Hestekraft er 8.700, og Skibets Fart paa Last skal være ca. 17 Knob Maskinen er indrettet til Anvendelse af tung Olie. Det navigationsmæssige og tekniske Udstyr paa det nye Skib er af højeste Klasse. Det samme gælder den Passager Aptering, der er indrettet i Dækshuset midtskibs. Der er Plads til 12 Passagerer i 6-Enkelt- og 3-Dobbeltkamre, og alle Kamrene har særskilt Toilet og Bad, Kahytsindretningen for Officerer og Besætning er ligeledes af højeste Standard. ms "Inger Skou" gaar paa sin Jomfrurejse til Nordafrika for at laste. Skibet føres af Kaptajn J. 0. Ørum, og Maskinchef er Maskinmester V. G. Petersen.

* V) o ^ \A -yi LU :;> 0 o»i V ]1.~ Lit ti < o;> o vi 5 o '_: LU < i 4 ^ G.

,1 -v>.<* ^ <? ^ 5 W;> w i i t.? ' i i ^ «A, M x* *ji ^ -^ ^ ^ > ^ ^ «<S ^ ^ V ^ ^ ' i tjijiijtj.^ M* i*uh>,. l*hlrh>]?t

v» >!JI!U CO! 1 i >4 %$ i o ^&>.*?4 ^ ^ ^ ^ ^ ;-4 \ I t I ^ I I 4 >.^v. M ^?

^ ^ ^^.f 1^:^^^ ^ ^ i\ ^

ms Inger Skou. HAMDELS- CG S2FA?7SMUSEET; V Billeder: "Shipbuilding and Shipping Record? June 17, 1954: General Arrangement $ 3 Stk. ) Styrehus Salon Mands kabs kammer Maskinrumsarrangement ( 3 Planer). Hovedmaskine Hjælpemaskineri.

LU <f> ^ $ O tr rr; -j- c >!_J" i :" i f^) ' "' (J'> q u vi. O """,\ IL CO.i o < X 4 4 S" ^ 1? \l \ I V si?- I vi t^ \ %1 CV *Æ A : "<fci *# <? X?,x.v { - X* V* f ^ ^ A ~^>~ O*-- \Ss. <^? h V* & ^.^<* S 1 V

HANDELS- C3 S FA?.7S.VijS=ET III ss Inger Toft ex Halland ex Bognæs. 0 W U G Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 17. Augast 1954: I Gaar Morges løb det ca. 3.000 Tons store Skib Inger Toft", der tilhører Rederiet "Jutlandia", i tæt Taage paa Grund ud for Scheldemundingen. I Aftes meldtes fra Vliessingen, at Skibet i Eftermiddagens Løb var kommet flot igen ved egen Hjælp.

si <i < ^ V, c* *S ^ w tj: h' S? ^ <t): V -J: 9^: Z c ^- ; UJ W if) 11. to (') O i 11, CO._! Q.V il sti ^fi *N^

M. li (> c* iv Y $ $ ^ i" V V ^. H W lil C/J."3 "> if) 0_' CO O O CO,.J m Q 05 f: [ Li O ', J, CL, w nr >i w * *, >0 AV \ VI vy V 4 V "V! o! i ^ 1 i M! ^ i NJ Vi >^ ^ N5? ^ 1 A ^s i SS II %c Vi. /t:!4! M i i 4 4: -i VS **.) 5 1 M'. ^ l Cl V < v> i. \* i: J- ) i I I' v< i i"! il^klm 1 i ^! AST3J./s te\ >^-i i ' - ^ li ) J~> ' ^! Kl >\ v>! SV 1 V! tf' V. i.oi : O. i Sii 1 r. ; "i!.^ \

HANDELS- C 3 SØFARTSMUSEET ss Ingolf ex Charente (I). N Q G P, Int. - 1, Bygget 1895 - Nylands Verksted, Christiania. Byggenummer 97. 1 Stk. 9o NHK. - 550 IHK. Tregangsmaskine. Fart 8 Knob. Cylinderdiameter: 15^-25-^o-H-" Slaglængde: 3o" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og partielt Awningdæk. 2 Master. 3 Luger. k vandtætte Skodder. Vandballast 258 Tons. 2ol,3 x 3o,o x 15,k Fod. 165 / I.083 dw. 9^6 brutto 606 netto. Som ss "Charente" (I) bygget til: Hederiet Fearnley og Eger, Christiania. Ifølge Anmeldelse Nr. 33Vl9o7 dat. 29/5 19o7 er Skibet købt fra ovennævnte Rederi af: A/S. Dampskibsselskabet Thore, København, og omdøbt til "Ingolf". Indregistreret 29/5 19o7. Ifølge Anmeldelse Nr. IH/I915 dat. 18/3 1915 forlod Skibet København den 23/12 191^ paa R^jse til Hull og forsvandt sporløst med hele Besætningen, 15 Mand, Skibets Værdi var Kr. 185.000.- Udslettet af Register 18/3 1915 - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol N r. 2o - 78.

HANDELS- OG SO- PÅ KP.Z:--:E MUSEET ss Ingolf ex Charente (I). N Q G P. V. - 1, Billeder: Fearnley & Eger, Oslo, 1869-1969 Pag 11 Nr. 28, Negativer: Litteratur

HAN'DtLS- OS SCi-APTSivluSEE! FA i"'fc"'-' ~ i" ~ r - ss Ingolf ex Charente. (l) N Q G P. Bilag I - 1, Sø- og Handelsretten i København gør vitterligt: Aar 1915 den 1. Juni, Formiddag Kl. lo-g- blev Retten sat af Rettens Næstformand, Kriminalretsassessor Jul. Møller og Medlemmer, Kaptajnerne Poulsen og Larsen, og foretoges: Nr. 72/1915. Søforhør i Anledning af, at Damperen "Ingolf" formenes at være forlist paa Rejse fra København til Hull. For Retten mødte: Rederiet Dampskibsselskabet "Thore" ved Overretssagfører Gelting og med ham Fuldmægtig Glosimodt, der meddelte, at Kaskoassurandørerne var underrettede om Søforhøret i Dag. For Kaskoassurandørerne mødte: "Krigsforsikringen af danske Skibe" ved Kaptajn Gabe. Endvidere var mødt: Damperen "Slesvig"s Fører, Kaptajn K. A. Svarrer, 1. Styrmand J. Kruse, 1. Maskinmester S. Petersen. Der fremlagdes Skrivelse fra Justitsministeriet med k Bilag af 29- April d. A. De fremlagte Bilag lyder efter hverandre saaledes, idet Skibsbekandingslisten indføjes efter Slutningen: Justitsministeriet. København, den 29. April 1915. Hermed k Bilag. Ved at fremsende hosfølgende fra Handelsministeriet' modtagne Indberetning fra Aktieselskabet, Dampskibssel- " skabet "Thore", her af Staden, om, at det Selskabet til-' hørende Dampskib "Ingolf" saa antages at være forlist, skal man anmode Herr. Retsformanden om at ville foranle- ; dige, at det i Lov Nr. 72 af 12. April 1892 Paragraf 11, : første Stykke, og Paragraf 12, ommeldte Søforhør optages. Man vedlægger den for Skibet sidst udfærdigede Synsforretning, Udskrift af Skibsbemandingslisten ved Udmøn-rstringen c.en 23- December f. A., samt Genpart af Skriv- - else fra Handelsministeriet af ss. s. M. til fornævnte Aktieselskab, ved hvilken nævnte Ministerium meddelte den i Rønne., den 25. Oktober 1891 fødte Hans Ingolf Marinus Petrus Haffdell, Tilladelse til at gøre Tjeneste som 2. Maskinmester om Bord i fornævnte Dampskib paa den paagældende Rejse, uanset at vedkommende ikke opfyldte de i Sønæringsloven af 25. Marts 1892 13 for Erhvervelse af Bevis som Maskinmester af 2. Klasse foreskrevne Betingelser. En Udskrift af det i Sagen optagne Forhør forventes til sin Tid indsendt hertil. P. M. V. E. B. Lundbye.

HANDcLS- CO SOF^TSUUSEET, ss Ingolf ex Charente Cl) N Q G P. Bilag 1-2. 72/1915. Fremlagt i Sø- og Handelsretten 1. Juni 1915. Afskrift. Helland. Handelsministeriet. København, den 22. December 191^. I Anledning af Selskabets Andragende af D. D. skal man tjenstlig meddele, at Handelsministeriet herved meddeler Tilladelse til, at den i Rønne den 25. Oktober 1891 føste Hans Ingolf Marinus Petrus Haffdell, der har bestaaet Maskinpasserprøven, gør Tjeneste som 2. Maskinmester ombord i ss "Ingolf" (Kendingsbogstaver NQGP) paa dettes forestaaende Rejse til England og tilbage hertil København over Rønne, dog længst for et Tidsrum af 2 Maaneder fra Dato at regne, uanset at han ikke opfylder de i Sønæringsloven af 25. Marts 1892 13 for" Erhvervelse af Bevis som Maskinmester af 2. Klasse foreskrevne Betingelser. P. M. V. (Bavn). Til Aktieselskabet Dampskibsselskabet "Thore". : 72/1915. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 1. Juni 1915. Aktieselskabet Dampskibsselskabet "Thore" København, den 22. Marts 1915. L. Strandstræde 2o I. Helland. : Herved^tillader vi os i Henhold til Lov af 12. April 1892 11 at indberette, at vor Damper "Ingolf" maa antages at være forlist, uden at nogen af Besætningen er reddet. Damperen afgik herfra København paa Rejse til Hullden 23. December f. A., og den er ikke ankommet til Be- stemmelsesstedet, ligesom der heller ikke iøvrigt er hørt fra den eller fra nogen af Besætningen, hvorimod vi gennem "Det Dansk-Franske Dampskibsselskab" i sin Tid har modtaget Meddelelse fra Kaptajnen paa dette Selskabs Damper "Slesvig" om, at denne Damper den 28. December i Nordsøen, ca. ko Sømil øst af Farneøerne, har ' fundet drivende en af "Ingolf"s Redningsbaade uden Folk.; Forliset maa saaledes antages at være sket i Nordsøen i Slutningen af December f. A., men noget nærmere om, hvad : der har foranlediget det, kan vi ikke oplyse. Ærbødigst Aktieselskabet Dampskibsselskabet "Thore". N. Hendriksen. Til Ministeriet for Handel sig Søfart, hersteds. Nr. 72/1915. Fremlagt i Sø- og Handelsretten 1. Juni 1915. Helland.

ss Ingolf ex Charente (l) NQGP. Bilag I - 3, Det fremgaar af det fremlagte, at "Ingolf" maalte 968,06 Brutto Register Tons, dets Maskiner maaler 560 indicerede Hestes Kraft. Det var bygget 1895 af Staal af Nyelands Værksted i Kristiania, det havde 1. Klasse i Fransk Veritas. Det var kaskoforsikret for 1^5.000 Kroner. Dets Fører var Peter R. Petersen. løvrigt meddeler Skibsberaandingslisten Oplysning om Skibets Besætning, der har bestaaet af 2 Styrmænd, 2 Maskinmestre, 1 Hovmester og 1 Kok, 3 Matroser, 1 Letmatros, 3 Fyrbødere og 1 Messedreng. Deres fulde Navnd og Fødesteder fremgaar af Bemandingslisten. Kaptajnen forklarer, at "Slesvig" var sejlet fra København den Zk m December om Morgenen med London som Bestemmelsessted. Den 26. og 27 havde de Storm af SV., den 28. havde Vejret bedaget sig. Vinden var nu gaaet NV. Ved Middagstid sidstnævnte Dag saa man fra "Slesvig" en Baad, der flød vandfyldt x Vandskorpen. Man sejlede ned mod den og tog den ombord. Den var paamalet "Ingolf", København, og i Bougen et 1 Tal, et Par Brædder var slaaet ind i Bunden, og Siden og nogle af Lufttankene var slaaet ind, hvilket antagelig var sket, da Baaden satte ud fra Skibet. Masten var slaaet om og laa og flød i Baaden med Sejlet omkring. Man kunde se, at Sejlet havde været sat, og man maa derfor formene, at der har været Folk i Baaden, efter at den var sat ud. Der fandtes ombord, foruden Mast og Sejl, kun en Baadshage. Rederiets Repræsentant oplyser, at "Ingolf" var afgaaet her fra Byen den 23. December ved Middagstid. Ifølge Synsforretningen af 2k. Marts 191A- har "Ingolf" været forsynet med en Styrbords og en Bagbords Redningsbaad og en Styrbords og Bagbords Jolle, der har kunnet optage henholdsvis 17, 15, 13 og Ik Personer. Inden Skibet i April Maaned tiltraadte sin Rejse var den Bag-. bords Jolle overensstemmende med Synsforretningen bleven fornyet. Kaptajnen paa "Slesvig" bemærker, at den Baad, de fandt, saa ud til godt at kunne optage 17 Personer. Selv om Vejret de foregaaende Dage havde været stormfuldt, var det dog ikke saaledes, at han vilde antage, at et Skib som "ingolf" som Følge af Storm vilde løbe nogen Fare for Forlis. Styrmanden, der har haft Lejlighed til at observere det samme som Kaptajnen, bekræfter ganske dennes Forklaring. Maskinmesteren, der saa Baaden, da den blev taget ombord, afgiver ligeledes en med Kaptajnen stemmende Forklaring. Rederiet bemærker, at der siden Skibets Afrejse den 23- December f. A. intet er hørt fra Skibet eller nogen af dets Besætning. Skibet var i Ballast. Rederiet bemærker, at det har givet Meddelelse til de ombordværendes Familier om, at Skibet formodes at være forlist. For de Svenskes Vedkommende er det sket delvis gennem Konsulatet. Angaaende Matros Wasili Sidoroff, om hvem man kun ved, at han var født i Rusland i Aaret l89o, har man ikke ment at kunne give nogen Meddelelse, men man vil dog nu give det russiske Konsulat Underretning. Oplæst og vedkendt. Søforhøret sluttet. Retten hævet. Jul. Møller Chr. Poulsen. V. Larsen.

KAttCcLS- C ss Ingolf ex Charente* (l) N 0 G P. Bilag I - k, Udskrift af Skibsbemandingsliste Nr. 14-3/1914 x). for det Mandskab, som er forhyret med Dampskibet "Ingolf", hjemmehørende i København, og som efter Maalebrev af 23- Marts 191o maaler 968,06 Register Tons Brutto og Maskiner af 550 indicerede Hestes Kraft, ført af Skibsfører P. R. Petersen fra 22. December 1914. Rederxets Navn: A/S. Dampskibsselskabet "Thore". Hjemsted: København. 1. Styrmand Chr. Ejlert Knudsen, Fureby 1887, 2. Styrmand Hans Peter Chr. Jørgensen, Pedersker 1867, : 1. Maskinmester, 1. Klasse, Martin Brodsgaard, Vamdrup ' 1874 2. Maskinmester Hans Ingolf Marinus Petrus Haffdell' u,., Rønne, Hovmester Johannes Christensen, Stubbekøbing 1885, Kok Kristian Sofus Poulsen, Høje Taastrup 1898. Matros Wasili Sidoroff, Rusland 1890, Matros Bror Mernhard Hemming Håkansson, Sverrig I890, Matros Magnus Nilsson, Sverrig 1879, Letmatros Manne Julz Martinsson, Sverrig 1897, Fyrbøder Nikatius Chr. Lund Nielsen, Grimstrup 1894, Fyrbøder Niels Jensen Bonde, Ajdt 1889, Fyrbøder Niels Chr. Hansen, Støvring 1894, Messedreng Edvard Carl Rasmussen, København 1899. Udskriftens Rigtighed bekræftes med Bemærkning om/ at anførte 14 Mand fandtes paa Ski^sbemandingslisten ved Udmønstringen den 23. December 1914. Mønstringskontoret, København den 14. April 1915. ' P. E. Glahn. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 1. Juni 1915. Helland.

HANDELS- 03 S^-.^PTSMJSHET ss Ingrid, ex Sneaton. N K P G> Int. - 1, Bygget 18S8 - J. Blumer & Co-, Sunderland. 1 Stk. 147 NHK. - 714 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 19-31-51" Slaglængde: 33 u 1 Stk. skotsk Kedel med 3 riflede Kanaler, Risteflade 54 Kvadratfod. Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme. Hedeflade 2.1?o Kvadratfod, 1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk. Baade Kedler og Maskine fra North Eastern Marine Co., Newcastle. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Well Deck. 2 Master. 4 Luger. Bak 29' Bro 96' Halvdæk 84' Poop 19' 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 324 Tons. 247,6 x 35,2 x 18,5' 38o / 1.72o dw. 1.514 brutto 943 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 421/1899 dat. 26/8 1899 Skibet som ss "Sneaton" købt fra, London, af: A/S. Dampskibsselskabet Jylland, Esbjerg, for Kr. 32I.000.- og omdøbt til xsjtøibibspttac "Ingrid". Skibsmægler Frederik Vilhelm Greibe, Esbjerg, er bestyrende Reder. Registrering foretaget 28/8 1899. /8 19oo for udgaaende fra Newcastle kolliderede Skibet med Slæbebaadene "Prince of "Hales" og "Gun", der blev stærkt beskadigede. 6/I0 19o8 indkommen til Austruwell med Maskinskade. til: Ifølge Anmeldelse Nr. A9o9 dat /lo 19o9 soln-t A/S. Dampskibsselskabet Dania, Esbjerg, og omdøbt til "Nelly". Registrering foretaget / 19o9.

ss I. N. Madvig. N V P K. HANDEL OU:L=OC:E <

SS I. 11. Madvig. M V P E. I - 1 Registreringsprotokoller: XI-40, 1-155- Registreringsdato: 6/6 1884* l/l 1894. (Omregistrering) Certifikater 2 6/6 1884-26/4 1892. 4/4 1895 6/6 1910. Bygget 1883 af Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri;, Helsingør? ifølge Bilbrev dat. Helsingør 4/6 1884. 1 Stk. 175 ^HK. = 765 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Part: Slaglængde: Pabrikat: Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk og 1 Overdæk (Spar Deck). 2 Master. Skarpt forskib med glat lodret Stævn. Hækbygget Agterskib med afrundet Spejl. Bak. 2 Sidehuse ved Bak. 2 Sidehuse under Eommandobro. Ruf under Kommandobro. 2 Sidehuse midtskibs. Ruf paa Overdæk til Maskinrum og Kabys. Ruf agter. Ufuldstændig Inderklædning. 5 vandtætte Skodder. Vandballast: 671 Tons. Længde: 264 ' 7". Bredde: 32'2". Dybde: 16»O"- 250 / 2.250 dw. 1.778,89 brutto. 1.354-21 netto Ifølge Bilbrev dat. Helsingør 4/6 1884 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat.- København 5/6 1884 "bygget til: A/S. Dampskibsselskabet "Danmark", København. Porretningsfører: Pirma Ths. Sonne & Co. Eftermaalt 15/12 1884. Efter Ombygning af indvendig Aptering er Tonnagen ifølge Maalebevis dat. Helsingør 16/4 1892 forandret til: 1.778,89 brutto. 1.295?09 netto.

KAiVDELSss I. N, Madvig. S Y P K. I Efter Omregistrering 1. Januar 1894 beskrives Skibet saaledes: 1 Stk. 187 NHK. = 765 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 50,5" - 60". Slaglængde: 39". 1 Dæk. 1 Overdæk. 2 Master. 4 Luger. Skarpt Porskib med lodretstaaende Stævn. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. Ruf midtskibs. 2 Sideruf midtskibs. 2 Sideruf ved Bak. 2 Sideruf forude? Ruf agter. Maskinruf paa Overdæk. Længde: 259*2". Bredde: 54 '5 15 - Dybde: 25! 4 n - Længde af Maskinrum: 54' 6". Ifølge Maalebevis dat. København Marts 1895 er Tonnagen: brutto; 1.765,95- Kubik: 4.991,98 Kubikmeter. netto: 1.105,06. M 5.121,66 «Ifølge Maalebevis dat. København 14/4 1910 er Tonnagen forandret til: brutto: 1.762,45- Kubik: 4-987,45 Kubikmeter. netto: 1.068,55- " 5-025,45 " Ifølge Anmeldelse dat. København 12/10 1916 fra Selskabet er Skibet paa Rejse fra lynen til Civita Yecehia den 15/9 1916 Kl. ca. 5-50 Em. blevet torpederet af tysk Undervandsbaad i den engelske Kanal ca. 49 s 52 H. Br. ca, 5? 48 Y. Lgd. og forlist. Skibets Værdi Kr. 1.500.000.- Certifikatet afleveret til Chefen for åen tyske Undervandsbaad. Udslettet af Registret i Henhold til Bureauets Beslutning af 21/10 1916. (Udslettelsesprotokol Kr. 5. Afdeling I).

.,; A ; ^? i-' ^t ss I. H. Madvig. N Y P K. Y - 1. Billeder: Arkiv I.

HAN05; ss I. N. Madvig. N W H C. Bilag 1-3, Nr. 143/1916. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 3o. September 1916. Halvor Christensen, fg. Assistent. Søforhøret sluttet. Retten hævet. K. Sindballe. C. P. Maegaard. 0. Tidemand. Aar 1916 den 21. November Formiddag Kl. lo blev Ekstraret sat af Retsformand Koch og Medlemmerne: Kamman-: dør Maegaard og Kaptajn Tidemand, og foretoges: Nr.- 143/1916. Søforhør i Anledning af, at ss "I. N. Madvig" er blevet torpederet. Søforhøret reassumeredes. Formanden bemærkede, at Justitsministeriet havde henstillet, at Besætningen saavidt muligt kom til at udtale sig lidt nøjere om Enkelthederne ved Torpederingen. Som Vidne fremstod Skibets tidligere Fører, Kaptajn Chr. Madsen. For Rederiet var mødt Kaptajn L. Brink. For Krigsforsikringen af danske Skibe mødte Kaptajn Fenger. Kaptajnen forklarede nærmere, at Dampskibet "I. N. ' Madvig" paa den Rejse, da Skibet blev torpederet, var afgaaet den 7«September d. A. fra Newcastle upon lyne med en Ladning bestaaende udelukkende af Gaskul lastede i Tyne Dock. Ladningen var godt og vel 4.000 Tons. - ganske nøjagtig husker Vidnet ikke Kvantum, da han maat- ; te aflevere Konnossementet - bestemt til Civitavecchia i ; Italien. Skibet var befragtet til denne Rejse af Schott Bros. Ltd. i Newcastle som Agenter for den Mand, der skulde modtage Kullene, F. Chiapello af Turin. Skibet havde, i som det fremgaar af den fremlagte Rapport den 12. September Kl. 12 Middag passeret Dover. Kl. 6 samme Dags Efter-! middag Beachy Head, det styrede den 13. September Kanalen ud, da Vidnet Kl. 2,3 om Eftermiddagen saa den i Rapporten omtalte Undervandsbaad komme styrende hen imod "I. N.' Madvig"s Bagbords Side. Vidnet gentager, at Kl. 2,55 affyrede Undervandsbaaden to skarpe Skud foran Skibet, hvis Maskine straks stoppedes, at Undervandsbaaden hejste Signal om at bringe Skibspapirerne om Bord, samt at Vidnet med 4 Mand i Bagbords Redningsbaad derefter roede over til Undervandsbaaden med samtlige Skibets Pa-: pirer undtagen Certepartiet, som han glemte. Medens Vidnet roede over mod Undervandsbaaden, hejste denne det tyske Flag. Da Vidnets Baad var kommet hen til Undervandsbaaden, forsøgte Vidnet først ved at binde Papirerne, deriblandt Konnossementet, der lød paa F. Chiapello som Modtager, paa en Stage, at række dem over til Undervandsbaaden, men det lykkedes ikke paa Grund af den høje Sø, der hele Tiden vaskede over Undervandsbaaden og gjorde, at Vidnet ikke turde ro alt for nær. Fra Undervandsbaaden blev der saa hevet en Line over til Rednings-: baaden. Vidnet bandt Papirerne paa Midten af denne Line, og idet man fra begge Sider holdt Linen stram, lykkedes det at faa Papirerne nogenlunde tørre over til Undervandsbaaden. Den tyske Chef erklærede, at Skibet havde Kontra-'

'ilhsvju.zlb- iuifcfc, ss I. K. Madvig. N W H C. Bilag 1-4. bande om Bord, og at Skibet maatte sænkes. Han beordrede Vidnet, til at ro tilbage til Skibet og gav ham et Var- ; sel paa lo Minutter til at forlade Skibet med hele Be-! sætningen, inden man skøde det i Sænk. Da Vidnet erklæ- \ rede, at han ikke kunde naa at komme tilbage og forlade i Skibet med hele sin Besætning i Løbet af lo Minutter, l sagde Chefen, der iøvrigt optraadte yderst høfligt, men; aabenbart nødig vilde spilde for megen Tid, at Besæt- [ ningen i hvert Fald maatte forlade Skibet saa hurtigt som muligt. Vidnet roede hurtigt tilbage og gav Ordre \ til saa hurtig som muligt at sætte den anden Rednings- ; baad i Vandet og forlade Skibet. Besætningen fik derfor i kun Tid til at tage lidt af sit Tøj med, nogle af dem : slet intet. De 4 Mand, der havde roet Vidnet over til Undervandsbaaden, kom saaledes ikke op paa Skibet for at hente deres Ejendele. Efter den bestemte Maade, hvorpaa Undervandsbaadens Chef havde forlangt, at Skibet skulde forlades saa hurtig som muligt, turde Vidnet ikke : lade nogen Tid gaa til Spilde. Der blev ikke fra Undervandsbaadens Side givet Tilbud om at hjælpe Besætningen med at faa den bragt i Sikkerhed. - Der var betydelig Sø, men dog ikke saa meget, at Vidnet ansaa det for risikabelt at styre ad Land til med Rednin.gsbaadene. Kl. 5tl3 o m Eftermiddagen gik man fra "I. W. Madog 5 Minutter efter blev der afskudt en Torpedo, vig", som bragte det til at synke. De 2 Redningsbaade styrede ad Land til og fik snart Følge af Baaden fra en fransk Fiskerkutter, som nok - det havde Vidnet dog ikke selv set, da han var optaget af Navigering - var bragt til at synke kort efter "I. N. Madvig". Efter nogen Tids Forløb blev begge Redningsbaadenes Besætninger tagne om Bord paa en norsk Damper - ss "Tolosa" af Christiania - fra hvis Bro Vidnet saa Undervandsbaaden sænke en anden dansk Damper - ss "Hans Jensen" af København -. Da Undervandsbaaden derefter kom ned til den norske Damper, forlod Vidnet og hans Besætning Damperen i "I. N. Madvig t! s Redningsbaade, og man fortsatte Sejladsen mod den franske Kyst. Hen paa Natten blæste det op, og Søen blev stærkere, de 2 Redningsbaade tabte hinanden af Sigte, men begge Baadene kom med deres Besætninger velbeholdne til Land til 2 forskellige Havne hen paa Morgenstunden. Som Vidne fremstod 1. Mester 0. Koefoed, der forklarede,at han, der opholdt sig paa Dækket, da Undervandsbaaden skød det første Skud, straks derefter løb ned i Maskinen, hvor han efter Kaptajnens Ordre stoppede Maskinen. Da Kaptajnen kom roende; tilbage fra Undervandsbaaden, blev der varskoet ned i Maskinen, at man skulde gaa i Baadene straks. Vidnet fik kun Tid til at tage de nødvendige Klædningsstykker, en Haandkuffert samt Maskindagbogen med sig. Vidnet gik ned; i Bagbords Redningsbaad, ikke mange Minutter efter at begge Redningsbaade havde forladt Skibet, saa Vidnet Striben af en Torpedo fra Undervandsbaaden, der skete en. stærk Eksplosion, og!i I. N. Madvig" sank i Løbet af kort Tid. Han har intet mod Kaptajnens Forklaring, med hvilken han blev gjort bekendt, at erindre.

HAN SMUSEEl SS I. N. Madvig. N W H C. Bilag I - 5. Som Vidne fremstod 1. Styrmand C. Hyllum, der forklarede, at han, som havde Frivagt, først kom op paa Dækket, efter at Undervandsbaaden havde affyret de 2 skarpe Skud. Vidnet blev om Bord, medens Kaptajnen roede over til Undervandsbaad en. Da Kaptajnen kom tilbage, gav han Ordre til at fire den anden Redningsbaad i Vandet og forlade Skibet hurtigst mulig. Vidnet tog Journalerne og en Overfrakke med, men fik iøvrigt ikke Tid til at tage mere af sit Tøj med. Vidnet gik i Styrbords Redningsbaad, kort efter at "I. N. Madvig" var forladt, blev den bragt til at synke ved en Torpedo. Han har intet mod Kaptajnens Forklaring, med hvilken han blev gjort bekendt, at erindre. Paa Anledning forklarer han udtrykkelig, at Ladningen, kun bestod af 1 Parti Gaskul, indladet i Tyne Dock og bestemt til CIvitavecchia. Som Vidne fremstod Fyrbøder C. Thomsen, der forklarer, at han havde Vagt i Maskinen, da Undervandsbaaden nærmede sig, og blev dernede, indtil Føreren kom tilbage og beordrede Besætningen til hurtigst mulig at gaa i Baadene. Han fik saa godt som intet Tøj med sig. Vidnet gik i Bagbords Redningsbaad, kort efter bragtes "I. N. Madvig" til at synke. Han har intet mod Kaptajnens Forklaring, med hvilken han blev gjort bekandt, at erindre. For Retten mødte Kaptajn Ludvig Brink, Skibsinspek tør ved "I. N. Madvig"s Rederi, der bemærkede, at der for Tiden ikke opholder sig flere af Skibets fordums Besætning her i Byen. Oplæst. Vedtaget. Vidnerne, der havde erklæret sig bekendt med Edens Hellighed og Betydning, bekræftede deres Forklaring med Lovens Ed. Søforhøret paany sluttet. Retten hævet. J. Koch. C. F. Maegaard. 0. Tidemand.

HANDELS- C 3 :." ss I. N. Madvig. N W H C. : Bilag 1-2, Tirsdag den 12. Kl. 9,3o lettede og styrede gennem det afspærrede Løb og videre Kanalen ind og op samme,"" Kl. 12 Middag passerede Dover og omtrent Kl. 6 Em. Beachy Head 3 Kvartmil Afstand. Kl. ca. 1 Fm. den 13. passerede St. Catharine Fyr og ca. 2,3o kom en Patrouillebaad og beordrede os længere ud fra Kysten, hvilken det var Hensigten at følge vesterud. Kursen sattes derefter ca. 15 Kvartmil af Ushant, og der styredes SV. t. V. V. misvisende. Den 13. Kl. 2,3o Em. saas en Undervandsbaad komme styrende ned mod os om Bagbord, og Kl. 2,55 affyredes fra denne 2 skarpe Skud foran Skibet. Maskinen stoppedes,: og da Undervandsbaaden hejste Signal om at bringe Skibspapirerne om Bord, sattes Bagbords Redningsbaad i Vandet, ; og Føreren og 4 Mand roede over til den og afgav de beordrede Papirer. Det viste sig at være en tysk Undervandsbaad, og Chefen beordrede os efter at have gennemset Papirerne inden lo Minutter at forlade Skibet. Føreren roede tilbage og gav de nødvendige Ordrer desangaaende, og Besæt- : ningen fordeltes ligelig i de to Redningsbaade. Da der i den korte Tid, der var givet os, ikke var Tid til at medtage ret meget af Besætningen Ejendele, og ; flere maatte gaa i Baadene uden at have det ringeste med = dem. \ Kl. 3,15 forlodes Skibet, og Kl. 3,2o affyredes en : Torpedo fra Undervandsbaaden, der ramte "I. N. Madvig" ved Bagbords Bunkerluge, og en stor Eksplosion paafulgte.: Skibet begyndte straks at synke, og i Løbet af lo Minut- ; ter forsvandt det. Da Vinden var NNV. Styrke 3 og betydelig Sø, sattes : Sejl paa 3aadene, og vi styrede efter den franske Kyst. Kort efter saas en norsk Damper - ss "Tolosa" af Christiania - styrende Kanalen op, og da vi var bleven observeret fra denne, stoppede den, og vi blev alle tagne der ; om Bord og vore Baade blev hejst i dens Davidder. Da Un- \ dervandsbaaden imidlertid havde sænket en anden dansk Damper - 22 "Hans Jensen" af København - og kom ned mod ; den norske Damper med Signal til at stoppe, og da Dampe- ; ren var ladet med Malm til England, besluttedes det at gaa i Baadene igen, og vi forlod Skibet ca. Kl. 5,3o Em. ; Vi styrede nu igen mod Land og i Løbet af Natten saas Fyrene paa den franske Kyst. Baadene var i Sigte af hinanden det meste af Natten, men hen ad Morgen tabtes Styrbords Baad : af Sigte. Med Fyrene i Sigte styredes i den stadig friskende. Kuling ind mod Paimpol, og Kl. 7,3o ankom vi med Bagbords Baad til Paimpol, hvor vi blev modtagne paa det elskvær- : digste af Autoriteterne. sign. 0. Kofoed. sign. Chr. Madsnen. 1. Mester. Master. sign. C, Lykkemeier. 2. Styrmand.

ss I. N. Madvig. N W H C. 3ilag I - 1. Sø- og Handelsretten i København gør vitterligt: Aar 1916 den 30. September blev Ekstraret sat af Rettens konstituerede Bæstformand, Docent Sindballe, ifølge Konstitution af 24. August d. A., og af dens Medlemmer: Kommandør Maegaard og Kaptajn Tidemann. Der foretoges: Nr. 143/1916. Søforhør i Anledning af, at ss "I. N. Mad-' vig" er blevet torpederet. For Rederiet mødte Skibsinspektør L. Brinch. For Kaskoassurandørerne mødte ca.d jur. Werener : Olsen. For Interesseforsikringen mødte Kaptajn Gabe. Af Besætningen mødte: Kaptajn Chr. Madsen 1. Styrmand Carl Ludvig Hyllum 2. Styrmand Carlo Alex Lykkemeier 1. Mester Ove Jørgen Koefoed 2. Mester Viggo Rasmussen Matros Mads Jepsen Carlsen -letmatros Alf. Andersen Fyrbøder Thomas Thomsen Fyrbøder Johannes Dinesen Iversen Bøgebjerg Hovmester Henny Vilhelm Hansen Kok Mads Jepsen Krogh Dreng Christian Lauritz Hansen. i Der fremlagdes Uddrag af Skibsdagbogen, der konfe- : reredes med Skibsdagbogen og blev befundet rigtig^. Endvidere fremlagdes Rapport, der oplæstes for og ] godkendtes af de mødende. ; Den fremlagte Rapport lyder saaledes: ss. "I. N. Madvig"s Torpedering den 13. September 1916. Den?. September Kl. lo,30 afgik fra Newcastle med ; Lods om Bord, assisteret af Slæbebaad. Kl. 11,15 kvitterede Lodsen ved Pierhovedet, fort- ' satte sydefter med Kystlods om Bord til den 8. Kl. 1,45 ' Fm., hvor ankredes noget sønden for Humberflodens Udløb.; Kl. 5,15 samme Dag lettede og styrede efter Lodsens: Anvisning videre sydefter til vi Kl. 3,30 Em. ankrede ved Yarmouth. Kystlodsen gik fra Borde og Trinity Lodsen' kom om Bord. Kl. 5,30 Fm. den 9. lettede og fortsatte Rejsen, til vi ved Edinburgh Channel af Patrouillebaaden blev beordret til at gaa til Nore Red og ankre. Kl. 4 Em. den 9. ankrede i Kvartmil VNV. af W. Oase: Bøje, Mandag den 11. K1.5,3o Fm. lettede og styrede efter ; Lodsens Anvisning Farvandet ud og ankom i The Downs Kl. ': 9,15 Fm. Lodsen fra Borde.

HANDELS- C 3 SOFAr^SMJSEEl ss I. P. Justesen ex David Mainland. N O B T,

PA :<no;-. ss I. P. Justesen ex David Mainland. N Q B T. Int. - 1. Bygget 1893 - W. Gray & Co. Ltd., West Hartlepool. 1 Stk. 156 NHK. - 800 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 19-3o- -51,! Slaglængde: 36" 2 S t k. skotske Kedler hver med 2 riflede Kanaler. Risteflade 48 Kvadratfod. Hedelfåade 2.3oo Kvadratfod. Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme. Kedler og Maskine fra Central Marine Engine Works, W. Hartlepool. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 27 Fod. Brodæk 116 Fod. Halvdæk 74 Fod. Poop 27 Pod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 463 Tons Agterpeaktank 25-27o,o x 37,0 x 18,4 Fod. 211 / 2.63^9 dw. 1.895 brutto 1.175 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 54/l9o7 da. 4/2 19o7 er Skibet som ss "David Mainland" tilhørende J. Coverdale & Son, West Hartlepool, indkøbt af: A/S. Atalanta, Dampskibsselskab, København, for Kr. 24o.585,99 og omdøbt til "I. P. Justesen". Indregistreret 5/2 19o7. Ifølge Anmeldelse Nr. skibet omdøbt til "Senegal". /I925 dat. 28/7 1925 er s.d. Registreret / 1925.

HANDELS- C 2-3C~^7SIvlUS5ET. ss I. P. Justesen ex David Mainland. N Q. B T. V. - 1. Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur.

4ANDI=LS- OG- SØFA -S^USEE ss I. P. Petersen. NSVD. /OUHG.

HAN Ji=i-dss I. P. Petersen. N S V D. / O U H G. In" t 1Q14 - P. Ph. Stuhrs Maskin- og Skibsbyggeri, Aalborg Bygge 1 Stk. 23 NHK. - 260 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 13 4/ 5-25 3/5" Slaglængde: 17 7/lo" Fabrikat: Steen & Kauffmann, Elmshorn. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 1 Luge. Bak 29 Fod. Brodæk 32 Pod. Halvdæk 35 P ^. 5 vandtætte Skodder. Vandballast 52 Tons. 115,8 x 2o,6 x 8,9 Pod. 18 / 34 dw. 187 brutto 83 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 3o9/19l4 dat. 17/6 1914 er Skibet bygget til: A/S. Aarhus-Bugtens Dampskibsselskab, Aarhus. Byggepris Kr. 13o.ooo.- Indregistreret 17/6 1914. Ifølge Anmeldelse dat. 21/9 1935 er Skibet solgt til: A/S. Aarhus-Samsø Dampskibsselskab, Aarhus. Registreret / 1935- Ifølge Anmeldelse dat. 4/2 1939 bar Skibet forandret Navn til "Samsø", (s.d.) 22/1 1932 grundstødt ved Knebel. Ubeskadiget. P7/To 1936 strandet ved Selvig paa Samsø under stærk Storm. Skibet blev bjerget af Svitzer 1 stærk beskadiget Stand, Bunden var stærk opreven og Kedel og Maskine forskubbet. Indbragt til Svendborg Skibsværft for Reparation. Skibets Fører, Kaptajn Kaiser, forklarede ved Søforhøret I Svendborg, at Skibet var paa Ve.3 til Samsø med Stykgods og Kreaturer. Da Skibet befandt sig 3o-35 Meter fra Broen ved Selvig, hugn-ede det meget haardt i Grunden og mistede straks Styringen. Man forsøgte forgæves at bakke Skibet af Grunden. Da det formodedes, at der var flere Havarier paa Bund, Skrue og Ror, blev der tilkaldt Hjælp fra Land, en Motorbaad forsøgte flere Gange at komme langs Siden, men maatte oogive paa Grund af Storm og høj Sø. vend.

Skibet drev i Løbet af Natten ca. 2oo Meter nordefter over den meget stenede Grund. Næste Dag kom Svitzers "Bien" og slæbte Skibet ind til Selvig Bro. Aarsagen til Grundstødningen var det haarde Vejr og stærk Lavvande. Skibets Reparation og Bjergelønnen har ialt kostet Kr. 3 *ooo.- eller lige saa meget som Selskabet gav for det for 2 Aar Siden.

^ ^ K a ^,' (' V : / ; V / i ti ' / : /

ss I. P. Petersen. NSVD. /OUHG. V. - 1, Billeder: Argiv Negativer: Litteratur

-lavn^i c ss I. P. Suhr ex Pornes es Empire Condover es Ingrid Traber ex Thielbek ex Siegmund. 0 Y P J. Berlingske Tidende 11. December 1948: Det Danske Kulkompagni købte for et halvt Aars Tid siden et Dampskib i England ved Havn "Pornes", bygget 1926 og paa 1.986 Brutto Tons. Skibet kom straks under dansk Plag og fik Navnet B I. P. Suhr", men har hidtil været administreret gennem et engelsk Rederi, "Pelton Steam Snip Co., Ltd." i Newcastle. "I. P. Suhr" ventedes i Aftes for første G-ang til Københavns Prihavn med én Ladning Kul fra Storbritannien. Berlingske Tidende Søndag 3. December 1950: Dampskibet "I. P. Suhr" forlist i Hammervandet. Det korte Telegram i en Del af "Berlingske Tidendes" Morgenoplag i Gaar om, at den danske Damper "I. P. Suhr" havde udsendt Nødssignaler fra Østersøen, viste sig i Løbe$ af Dagen i Gaar at være det første Budskab om en ufattelig Tragedie, der har udspillet sig i Hammervandet, nogle faa Sømil fra den svenske Kyst. "1. P. Suhr" er forlist, og danske Marineflyvere mente i Gaar at have fundet det Sted, hvor det er sunket. Indtil i Aftes var kun een Mand af Skibets Besætning - den unge Maskinas s is tent J. B. Pærgemann - fundet i Live drivende i en af Skibets Redningsbaade, medens Resten af Skibets Besætning - 20 Mand foruden en kvindelig Passager - Hovmesterens Hustru - maa frygtes at være omkomne. To Lig, der er drevet ind paa den svenske Kyst, er i Aftes identificeret som to Medlemmer af "I. P. Suhrs" Besætning, Letmatros B. Petersen, Hobrogade, København og Pyrbøder P. Klitsgaard, Birkerød. Allerede Predag Aften, efter at Nødssignalerne fra "I. P. Suhr" var opfanget gik en svenske Toldbaad ud fra Skillinge for om muligt at yde Hjælp. Tidligt i Gaar Morges kom den tilbage med Maskinassistent Pærgemann, der var fundet liggende alene i Bunden af en Redningsbaad fra "I. P. Suhr". Han var meget medtaget og maatte indlægges paa Hospitalet i Simrishamn. Pørst henad Aften i Gaar var han kommet saa meget til Kræfter, at han kunde give Porklaring paa det passerede. Hans Udtalelser om selve Ulykken var imidlertid meget kortfattede og gav ikke noget klart Billede. Men det synes - efter hvad han forklarer - temmelig givet, at "I. P. Suhrs Porlis skyldes Stormen, der er næppe Tale om, at det er minesprængt. I Løbet af Dagen i Gaar drev to Lig i Land paa den svenske Kyst ved Kåseberga, og det blev fastslaaet, at de to Mænd tilhørte "I. P. Suhrs" Besætning. Maskinassistent Pærgemann kunde identificere

ss I. P. Suhr ex Fornes ex Empire Condover es Ingrid Traber ex Thielbek ex Siegmund. 0 IF J, B. T. 3/12 1950. (2) Pyrbøder Klitsgaard, medens Letmatros E. Petersen blev kendt paa sin Vielsesring. Han var lige blevet gift med en ung finsk Pige, og hendes Navn, " Silja, stod i Ringen. Om sin egen Redning forklarede Maskinassistent Pærgemann, at han oprindelig havde været i "I. P. Suhrs" anden Redningsbaad sammen med Resten af Besætningen. Medens de laa der i den høje Sø kom Skibets anden Redningsbaad drivende forbi, og da den havde været tom, var Maskinassistenten sprunget over i den. Pærgemann meddelte iøvrigt, at han i fjorten Timer havde drevet rundt i den høje Sø. Om Ulykken forklarer han, at der kun var gaaet en halv Time mellem Udsendelsen af Nødssignalerne og Forliset. Søen havde været meget voldsom, og en vældig Bølge havde slaaet Lugerne ind, hvorefter Skibet begyndte at synke. Man havde kun naaet at faa den ene Redningsbaad i Vandet, og i den gik hele Besætningen. Straks efter havde "I. P. Suhr" lagt sig om paa Siden og var hurtig sunket. Samtidig havde den tomme Redningshaad løsnet sig fra Skibet, og da den naaede i Afstand af 4-5 Meter fra den fyldte Baad, var han sprunget i Vandet og var svømmet hen til den. Han havde spurgt, om ingen anden vilde gøre ham Følgeskab, men det var der ingen, der vilde. En Catalina-Plyver tilhørende den danske Marine gik i Gaar Morges ud paa en Undersøgelsesflyvning langs Kysten omkring Sandhammeren. Man kunde fra Flyveren se den tomme Redningsbaad fra "I. P. Suhr" drive med Bunden i Vejret. Den blev i Aftes af nogle svenske Baade slæbt ind til Kysten. Man gjorde ogsaa en anden Opdagelse, idet man ca 2,5 Sømil Øst for Sandhammerens Pyr opdagede Vraget af et sunket Skib, der laa med Bunden i Vejret. Omkring Vraget var en stor Olieplet og adskilligt Vraggods. Man havde i Aftes ikke med Bestemthed kunnet fastslaa, at dette Vrag er Damperen "I. P. Suhr", men der synes næppe at kunne herske Tvivl om, at det er Tilfældet. Nærmere Undersøgelser i de kommende Dage vil bringe Sikkerhed om dette Spørgsmaal. "I. P. Suhrs" Rederi, A/S. Det Danske Kulkompagni, udsendte i G-aar følgende Meddelelse om Skibets Besætning: Besætningen bestaar afs Kaptajn N. J. Spelmann, København Førstestyrmand F. W. Brandt, Esbjerg Andenstyrmand A. G. Zeller, København

HANDELS- C3 zzr: ~.S^'-uS~EJ. ss I. P. Suhr ex Fornes es Empire Condover ex Ingrid Traber ex Thielbek ex Siegmund. 0 Y P J. III B. T. 3/12 1950. (3) s Første Maskinmester J. V. Larsen, København Anden Maskinmester P. W. Frost, Svendborg Maskinassistent J. B. Færgemann, Hou Station Hovmester S. A. Rasmussen og Hustru, København Kok C. E. 0. Christoffersen, Rødovre Messedreng N. P. Winsted, København Kammerdreng L. Christiansen, København Matros N. Berntsen, København " P. C. N. Jensen, Ørding, Mors " J. Nielsen, København " K. Larsen, København Letmatros E. Petersen, København Jungmand E. Bojsen, København Donkeymand E. Johansson, København Fyrbøder F. Klitsgaard, Birkerød " H. Johansen, København " J. Petersen, Stege Lemper V. Simonsen, Aarhus. Af Skibets Officerer har Kaptajn Spelmann sejlet for Det Danske Kulkompagni i over 30 Aar som Styrmand og Skibsfører. Han er føst paa Fanø i 1892 og blev ansat i Rederiet i 1919. Han er gift og har voksne Børn. Første Maskinmester J. V. Larsen, der er ugift, har ligeledes tilhørt Rederiet gennem adskillige Aar? og det samme gælder Hovmester S. A. Rasmussen, der paa denne Rejse som saa ofte før havde sin Hustru med som Passager. De øvrige Officerer paa Skibet var yngre i Rederiets Tjeneste. De sidste Efterretninger i Simrishamn i Aftes ik ud paa, at Maskinassistent Færgemann i Løbet af fagen var kommet til Kræfter og befandt sig vel, bortset fra en stærk Nedtrykthed over Tabet af sine Kammerater. Hvis ingen Komplikationer indtræder, vil han hurtigt kunne udskrives, siger Lægerne, som dog tilføjer, at han trænger til en lang Hvile. Dampskibet "I. P. Suhr", der var bygget i Stettin 1927, har været i Det Danske Kulkompagnis Besiddelse siden Sommeren 1948, da det blev købt i Norge. Skibet har nydt Ry som et udmærket Søskib. Det har en Lasteevne paa 3.050 Tons dw. (inklusive Bunkers?, og det var paa denne Rejse lastet med 2.700 Tons Kul fra Banzig til Aarhus. Det Danske Kulkompagni har i G-aar sendt en Repræsentant til Simrishamn, for at han paa Stedet kan ordne de Spørgsmaal, der opstaar som Følge af Ulykken. Man kan gaa ud fra, at Undersøgelserne vil blive fortsat i de kommende Dage, indtil alt Vraggods fra det forliste Skib er bragt i Land og Vraget selv dykkerundersøgt. Før dette er sket, kan man naturligvis ikke sige noget aldeles afgjort om Aarsagen til Ulykken, selvom Maskinassistent Færgemanns Udtalelser sammenholdt med andre Kendsgerninger tyder paa, at der foreligger et Stormforlis.

HANDc'uS ss I. P. Suhr es Fornes ex Empire Condover ex Ingrid Traber ex Thielbek ex Siegmund. 0 Y F J. III - Lloyds List and Shipping Gazette 4. December 1950: Cullercmats Radio, Dec. l.s Following received from Lyngby Radio at 9?6 p.m. G. M. T., adressed PAM (urgency signal): Danish snip (unread) ØYFG?(GYFJ steamer "I. P. Suhr") supposed to be in distress between (unread) snips in vicinity please report til Lyngby Radio. Following received from Karlskrona Radio at 10,15 p.m., Gr.M.T#» addressed 2X2 (urgenc#): (Unread) supposed to be steamer "I. P. Suhr", OYFJ (unread), east of Sandhammeren, bound Aarhus, detalis wanted. Copenhagen, Dec. 2: Danish steamer "I. P. Suhr", Gdynia for Aarhus, cargo coal, sank five miles SW of Sandhammeren during bad weather last night, presumably due to No- 2 hatch being broken by sea and vessel filled. Third engineer landed at Simrishamn to-day, fate of other 20 of crew unk&own, but two bodies washed ashore Swedish south coast. Stockholm, Dec. 2.s Twenty men of the crew of the Danish steamer "I. P. Suhr", which sunk off the south coast of Sweden last night, are missing, feared drowned, according to reports reaching Stockholm. The "I. P. Suhr" carried a crew of 21. When the order came to abandon ship 20 of them crowded into one lifeboat. Only one man, who jumped into a second boat, has been rescued. - British United Press. Berlingske Tidende 4. December 1950: Malmø, Søndag Aften: Maskinassistent Bent Færgemann var i Formiddags saa rask, at han kunde forlade Sygehuset i Simrishamn, oplyser den vagthavende Læge, Dr. Sven Lokander. Fra Rederiet Det Danske Kulkompagni, ankom sent i Lørdags Fuldmægtig Aksel Christensen til Simrishamn, og sammen med Færgemann rejste han Søndag Middag til Skillinge, hvor de mødtes med Kystbevogtningens Folk. I Eftermiddags ankom til Simrishamn Bent Færgemanns Forældre, Maskinfabrikant Færgemann og Frue, Hou. Bent Færgemanns Forældre vendte i Aftes tilbage til Danmark over Helsingborg? medens Sønnen indtil videre bliver i Simris hamn for at være til Stede, dersom flere af de forulykkede skulde findes. Fuldmægtig Christensen bliver foreløbig i Simrishamn, og yderligere ankommer i Morgen Skibsin-

ss I. P. Suhr ex Fornes ex Empire Condover es Ingrid Traber ex Thielbek es Siegmund. 0 Y F J. III - B. T. 4/12 1950. (2): spektør C. Christoffersen, som skal medvirke ved de kommende Dages Arbejde paa at opklare Ulykken. Fra Kystbevogtningens Station ved Kåseberga oplyste i Aftes 1. Kystvagt Oscar Andarsson P at Redningsbaaden i Dag har været paa Søen i fem Timer, men at det ikke var lykkedes den at lokalisere Vraget af "I. P. Suhr". Der er ikke i Dag fundet flere Lig eller yderligere Vraggods af nogen Betydning. En Meddelelse Lørdag Aften om, at tre Lig fra "I. P. Suhr" skulde være drevet i Land, viser sig at bero paa en Mis forstaalelse. Hidtil er kun fundet de to Lig, der i Gaar blev identificeret, og kun een Mand, Maskinaasistent Færgemann, er kommet levende i Land. Berlingske Tidende 5. December 1950: Malmø, Mandag Aften: Da "Berlingske Tidendes" Medarbejder i Middags ankom til Sandhammerens Fyr, alarmeret af Meddelelse om, at der skulde være sket en ny Ulykke, blæste det vedblivende haardt. Fiskerne Frants og Frederik Olsson fra Hagestad havde bjerget en Del Genstande fra "I. P. Suhr". Skibets Køleskab og dets Radio- Anlæg var blandt det bjergede Gods. Ifølge Meddelelser i Morges skulde et trælastet Fartøj være stødt paa Vraget af den danske Damper og befinde sig i Nød. Fra Kåseberga gik Redningsbaaden ud, og ogsaa Toldbaaden fra Skillinge begav sig paa Vej. Havaristen viste sig at være Motorfartøjet "Sucher" af Rendsburg paa 88 Brutto Register Tons, Kaptajn Jon Peters, som paa Vej fra Borgå i Finland til Fakse Ladeplads havde faaet Maskinskade uden for Sandhammeren. "Sucher" drev tværs i den grove, sydlige Sø og fik Slagside, hvorved Dækslasten forskubbedes. Efter at Besætningen, som bestaar af fem Mand, havde lempet ca. syv Standard Træ over Bord, rettede Skibet sig igen, man fik ogsaa Maskinen i Gang og satte Kurs mod Simrishamn, hvortil "Sucher" velbeholdent ankom omkring Kl. 17. "Sucher" har ikke været i Kontakt med Vraget ag "I. P. Suhr", oplyste Lods formand Nils Malmberg, som lodsede Tyskeren ind til Simrishamn. Redningsbaad en fra Kåseberga havde i Dag - assisteret af en Catalina-Maskine fra den danske Marine - Held til at finde Vraget af "I. P. Suhr". Redningsbaaden gik op i Nærheden af Vraget, men turde ikke gaa ind til dette, da Søen brød voldsomt. Man udsatte en Prik, og saa snart Vejret bedres, vil man anbringe en Vraglysbøje paa Pladsen. Til Simrishamn ankom i Dag Inspektør Albin Nilsson fra "R'dda Bolaget", der, saasnart Vejret bedres, skal lede Dykkerundersøgelsen af "I. P. Suhr".

ss I. P. Suhr ex Fornes es Empire Condover es Ingrid Traber ex Thielbek es Siegmund. 0 Y F J. Lloyds List and Shipping Gazette 6. December 1950: Malmø, Dec. 2.: The third engineer of the Danish steamer "I. P. Suhr" states that at 6,30 p.m. on Friday (Dec. 1) the vessel shipped a heavy sea which smashed the hatches, the engineroom filled with water and the vessel began to sink. Shortly afterwards the vessel turned on to her side and sank rapidly. Copenhagen, Dec. 3«s The Danish Catalina aircraft which has been searching for the steamer "I. P. Suhr" reports having observed a submerged wreck, keel up, about 2,5 miles of Sandhammeren Light. Berlingske Tidende 8. December 1950: Malmø, Torsdag: Vraget af den forliste danske Kuldamper "I. P. Suhr" er nu fundet ud for Kåseberga. Fartøjet ligger paa 13 Meters Dybde, og det blev opdaget af Lodsvæsenets Tjenestefartøj "Malmø" i Eftermiddags. Der er udlagt Vragvager ved Stedet. Mange af de omkomne Sømænds Paarørende og adskillige andre Tilhørere - deriblandt Repræsentanter for de Søfarendes Organisationer - havde fyldt alle Pladser i Sø- og Handelsrettens store Sal under Søforhøret i Gaar om Dampskibet "I. P. Suhrs" Forlis. Retten beklædtes af Retspræsident Hove med Skibsinspektør E. Petersen og Kommandør K. E. Ackermann som søkyndige Medlemmer. Der oplæstes først en Skrivelse fra Rederiet, Det Danske Kulkompagni, hvoraf fremgik, at "I. P. Suhr" åen 30. November var afsejlet fra Danzig til Aarhus med en Ladning Kul. Rederiet havde sidst hørt fra Skibet selv den 1. December Kl. 15,30, da det befandt sig ca. 5 Sømil Vest for Hammeren. Kl. ca. 20 samme Aften var der blevet telefoneret til Prokurist Schou i Rederiet, at Farsund Radio i Norge havde opfanget Nødssignal fra et Skib i Nærheden af Sandhammeren, som mentes at være "I. P. Suhr". Den eneste Reddede fra Skibet, Maskinassistent Jørgen Bent Færgemann, havde udarbejdet en Rapport. Han oplyser heri, at da han var klar over, at Situationen begyndte at blive alvorlig som Følge af Stormen, havde han talt med AndennrStyrmanden, som sagde, at Nr. 2-Lugen om Bagbord var gaaet med en forkert Sø. Skibet fik hurtig stærk Slagside til Styrbord, og Første-Mester hairde givet Folkene i Maskinen Ordre til at søge til Baadene. Paa Grund af Slagsiden kunde man kun tænke paa at faa den

HAf\ s3 I. P. Suhr es Fornes ex Empire Condover es Ingrid Traber ex Thielbek es Siegmund. 0 Y F J. B. T. 8/12 1950. (2); bagbords Redningsbaad ud. Hele Besætningen kom i denne, og den blev klar af Skibet, efterhaanden som dette sank dybere og dybere. Næppe var de tre sidste sprunget ombord i Baaden, før Skibet sank. Færgemann forklarede yderligere til Protokollen, at alle Lugerne havde været skalkede ved Afgangen fra Danzig, og der havde været Lugejern over Presenningerne. Skibet havde haft Stormen foran for tværs. Da Slagsiden tiltog, var der slaaet "langsom frem" til Maskinen. Kort efter, at Anden Styrmand havde meddelt, at 2-Lugen var gaaet, begyndte der at vise sig Vand paa Fyrpladsen, og Første*Mester havde da kaldt Maskinfolkene paa Dækket. Redningsbaaden var hurtigt blevet fyldt med Vand i den haarde Sø, og det var af den Grund, at han - Færgemann -var sprunget ud og havde svømmet over til den Styrbords Baad, da den kom drivende. I Tilslutning til de Oplysninger, der forelaa fra Rederiet, forklarede Kaptajn K. W. Linnemann, der havde ført "I. P. Suhr" fra Maj 1948 til Juli 1949? at Damperen var et udmærket Søskib. Det var forsynet med de mest moderne Skodder, der skulde gøre det umuligt, at Ladningen skulde kunne forskubbe sig. Redningsbaadene og andet Materiel havde i hans Tid været i udmærket Stand. Bagbords Redningsbaad ehavde haft Plads til 32 Mand, den Styrbords til 29 Mand. Lugemateriellet var fornyet i Januar 1949 og var i god Stand. Skibsinspektør Christoffersen fra Rederiet oplyste, at Kystvagten ved Sandhammeren havde meddelt ham, at Vindstyrken den Aften havde været 11-12 - d. v. s. Orkan. Formanden for Søfyrbødernes Forbund, Richard Jensen, udtalte for Retten, at Skibet efter hans Mening burde have været udstyret med Redningsflaader, som i haardt Vejr var lettere at holde sig fast i. Det oplystes heroverfor, at Flaaderne ikke længere er lovbefalede, og at der derfor ikke er mange Skibe, der har dem mere. Retspræsident Hove sluttede Søforhøret med at oplæse Navnene paa de Døde og udtalte Rettens dybe Deltagelse med de Efterladte og et Ære være de omkomne Søfolks Minde. Lloyds List & Shipping Gazette 9- December 1950: Gothenburg, Dec. 5.s The wreck of the steamer "I. P. Suhr" is lying 2,7 miles SE. of Kaseberg fish port of lat. 55? 20,25 N., long. 14,5j30 E. in 11 metres water and somewhat on her side. The wreck is being buoyed to-day.

s3 I. P. Suhr ex Fornes ex Empire Condover es Ingrid Traber es Thielbek es Siegmund. 0 Y F J. Lloyds List & Shipping Gazette 12. December 1950: Gothenburg, Dec. 7*5 The wreck of the steamer "I. P* Suhr", off Kåseberga, is estremely dangerous to navigation and must be removed as soon as possible. It is learned that the wreck is to be examined by divers to ascertain whether salvage would be worth while. Berlingske Tidende 14. December 1950: Stockholm, Onsdag Aften. Det svenske Kyst-Redningsvæsens Effektivitet blev aktuelt efter den danske Damper "I. P. Suhrs" Forlis ud for Skaanes Kyst. I Rigsdagens sidste Møde i Dag før Juleferien besvarede Handelsministeren den Interpellation herom, som var stillet af Rigsdagsmand Mortensson, Smedstorp. Redningsvæsenet har, meddelte Handelsministeren, søgt om Bevilling af 8,6 Millioner Kroner til 10 hurtiggaaende Rednings- og Ambulancebaade. Imidlertid er Sagen endnu ikke afgjort i Ministeriet, fordi man i Forsvarsministeriet undersøger Muligheden af, at fremskaffe en bedre Baadtype end den, Redningsvæsenet har foreslaaet. Naar SOS-Signalerne fra "I. P. Suhr" ikke blev opfanget af Radiostationen i Malmø, men af en norsk Station, skyldes det antageligt, at Signalerne er blevet overdøvet af andre Radioudsendelser paa samme Bølgelængde. Og at Redningsbaadene ved Skaanes Sydkyst ikke straks blev sendt ud, skyldtes, at man ikke kendte den nødstedte Dampers Position, som ikke var blevet opfanget af den norske Radiostation. I øvrigt havde en Hjælpeaktion været umulig, fordi SOS-Signalerne først blev hørt 12 Minutter, før "I. P. Suhr" sank. Hr. Mortensson hævdede i sin Replik Nødvendigheden af, at hurtiggaaende Redningsbaade i haardt Vejr patrouillerer ud for Kysten i et saa farligt Farvand som det omkring Sandhammeren. Dansk Søfarts Tidende 15. December 1950: Ben 7. December afholdtes der ved Sø- og Handelsretten i København Søforhør i Anledning af ss "I. P. Suhrs" Forlis i Østersøen. Retspræsident Robert Hove oplæste først Rederiets Rapport og derefter en Rapport fra den eneste Overlevende, Maskinassistent Jørgen Bent Færgemann, hvoraf det fremgik, at Luge Nr. 2 ved 18,30 Tiden var blevet

ss I. P. Suhr ex Fornes ex Empire Ci ex Ingrid Traber es Thielbek ex Siegmund. 0 Y F J. III - Dansk Søfartstidende 15/12 1950. (2): slaaet ind i det overhandige Vejr, ligesom en kraftig Sø var slaaet ned gennem Maskinskylightet, saa der kom meget Vand paa Fyrpladsen. Skibet fik efterhaanden mere og mere Slagside, Vandet steg stadig paa Fyrpladsen, saa den maatte forlades, og der blev da givet Ordre til at forlade Skibet i Redningsbaadene. Den eneste Redningsbaad, der kunde benyttes, var den Is, Bagbords Baad, da Skibet allerede havde saa megen Slagside, at Kanten af Baaddækket laa i Vandet. Kort efter at alle var kommet i Baaden, kæntrede Skibet og sank. Efter nogen Tids Forløb kom den Styrbords Redningsbaade drivende ned forbi den anden Baad, og Færgemann svømmede derpaa over til den, men ingen af de andre fulgte desværre med. Næste Morgen blev han derpaa fundet af Toldbaaden fra Skillinge. Maskinassistenten forklarede derefter, at han havde sejlet i 3 Maaneder med "I. P. Suhr", der efter hans Mening var et udmærket Skib. Han havde i den Tid ofte været ude for haardt Vejr, men maaske ikke saa haardt som ved Sandhammeren, hvor det efter svenske Rapporter blæste med en Vindstyrke paa 11-12 i Ulykkesøjeblikket. Præsidenten spurgte om der var Mulighed for, at Ladningen - Skibet var fuldt lastet - kunne have forskubbet sig. Prokurist Schou fandt det ikke sandsynligt, og Kaptajn Linnemann, der fører en af Rederiets andre Dampere, "Wm. Th. Malling", og som tidligere har ført "I. P. Suhr", oplyste, at den forliste Damper havde midtskibs-langskibs Skodder i Lasterne. Det var udelukket, at Lasten kunne have forskubbet sig. Det oplystes videre, at Bagbords Redningsbaad kunne rumme 35 Mand og Styrbords 29* Lugemateriellet var blevet efterset i Januar 1949- Kaptajn Linnemann bemærkede, at man jo før har hørt, at Lugedæksler slaas i Stykker i høj Sø. Formanden for Søfyrbødernes Forbund, Richard Jensen, spurgte, om ikke Tilstedeværelsen af Redningsflaader kunde have reddet Besætningen, men Kaptajn Linnemann mente, at en saadan Flaade vilde have været overflødig, da alle kom i Baaden. Det under Krigen gældende Paabud om obligatoriske Redningsflaader var blevet ophævet den 2. December 1946, før D. D. K, erhvervede "I. P. Suhr".

^ LU di a V ^ v us 4 u\ ^1 I \* i X vv vv ^ 5fu - <5* ^ Kji * <*.N»X"-. *-«. fsj *4 f~-> h../^ s- \ h.5 ^ ^ J X^ r?

;^ A il i 4 il 'i ^ J J ^ fcj J 4 \i $ S vi.1 x^ \~ *«> <? C x^»*5'*** I 5^ ^ s^ ^ lij lj( LO ':') i - is. Il" <-> U) f) O <') i ) ' ) '< i <& i ^ ^ I ~s v > X x 1- Nv i ^ tf,x» M! 3 ^ *"iri < 4 \ <. Å \ A* t ^ t A* ^ S$' \ i ^ 4 -^ V^ V r-\ v M ~~~. ^J '*) s^> fnj **» ^>? VJN "^ */V \N ^.^: * ' ^ ^ ^ ^ ^ t\> N) h

ti o ^ ^ K N v^ lu uj if) 7) n: ''- II. M) c*-) :< if) o o ~; (h "&.j LU o < il i! i i <fi ^ ^ c* A v- ^ ^ * Vi^l r >* <^ V^ a At \, t : I *f r ^ ^ >j ^; ^; C* i ^ ^ 1 ( *J : *l \K? i " ^! t? ;^» -^ I I > : i * ) * ^ tf^* :'$ : ^:"^l I.<u: * [ I I * j: ^ 1 f J * <.; *j i. j!» : ^

tf & VNJ t O^N *? 1 ; ^,v*.$ V *! * > i Hi AV JI»:> fc Jl *.* * : i ^* i vi i t Ni : ^i K l ' : * i l

4 r J N 1* n v> <$} f j /S.CS ifa. V i i -i,. v\ vv ^ 5- I V*' «1 i vv i>. «s s> o- >-. vr V- ' "" <2 ^ N*..* -.ci vs>

vi! t 1 LU LU V) : > <v f,. : o 7 _.J LU n ~y - X vv I 4 ts* o i-^ 1! 4 &*i ;^f 1, ^ " - SJ t V..-. \'i \ -4 $. -.N j* v^ 4 ^4 ^1 S I o 4, ^4 ' CrA. o %t % Vv^ ^>»" ^ vi ^ ^ I * >~ ^ I vi- I Si ^ 1 I * v* >4 ^ ^ 45s e.>. * *}., /*") tf A' -^ < < hi V V. '1 K >* v.k. (%P- -..»

H/s. Iris. Berlingske Tidende 3«februar 1843; Dampskibet "Iris". Ångaaende dette Skibs Status og farter? og Udfaldet af den den 29. f. M. afholdte Generalforsamling giver "Aalborg Avis" en Udsigt, af hvilken det især fremlyser? hvor betydelig Parten fornemmelig paa den Aalborg Krjøbenhavnske Eoute har været, der, selv i de usædvanligere Rejsemaaneder, bestandigt er tiltagen og hvoraf især ved den store Beskjæftigelse, Frjorddampfarten vil foranledige? i Fremtiden, ved en regelmæssig og vel combineret Eoute? et langt større.udbytte tør forventes. Ogsaa Kieler Routen har? ved det Udfald? de 2de lidet forberedede Prøvetoure gav? viist? hvor lovende den tør blive? naar den i samme Uge kan indbefatte en krjøbenhavnsk Rejse da den i modsat Fald vil medtage for stor Udgift og brige skadende Uregelmæssighed ind i den kjøbenhavnske Route. De for lavt ansatte Passagertaxter paa Kieler Routen fornemmelig paa Mellem- og Ende- Stationerne? agtes ogsaa fremtidigt forhøjede. At "Iris" i sine 4 Maaneders første og nye Fart skulde give nogen Qverballance, har naturligviis ikke kunnet være at vente? men vilde dog have været Tilfældet? naar Assurancen strax havde kunnet undgaaes, og en og anden Udgift bespares for Skibet? hvorom første Erfaring maatte lære. Berlingske Tidende Fredag 7. April 1843: Ulykkelig Hændelse. Yed "Iris's" Afgang herfra igaar skete det Uheld? at en Matros paa Skibet fik sit Been indviklet i en løbende Trodse, og? da han ikke kunde faae det hurtigt nok ud, knækkede det midt over, da Skibet begyndte at gaae. Berlingske Tidende Søndag 9* April 1843: "Aalborg Avis" for igaar meddeler: "Ved Licitationen i Dag over 6000 Tønder West Heartley Steenkul til Dampskibet "Iris's" Forbrug i Sommer? overtog Kr. Kjøbmand Pagh de 3000 Tønder til 8 Ebmk. Restpartiet besørger bestyrelsen. Berlingske Tidende Onsdag 12. April 1843: "Iris" har paa sine første Seiser iaar kun været maadeligt besøgt af Passagerer, en Omstændighed, der vel for en Deel ligger i Fartens tidlige Begyndelse iaar, men dog vel meer i Dampskibets ubestemte Afgangsdage, der ville danne en stadig Ulempe ved den valgte Eoute og vistnok gjøre nødvendigheden af en Forandring i denne indlysende. Som den Route, der for "Iris", dets Øiemed og Interesser? i det Sted vistnok vil være den heldigste? antage vi, at den af os tidligere foreslaaede: imellem Aalborg-Kjøbenhavn-Kiel, Tour og Re-

Q+-,-*^rt-^4-«-v>vi a & A-f-K><=>-i o o -i Q*c*o~r> V.f tpt-m' ån fl.p-r Kl - "3 mei H/s. Iris. III - 2. tour? mere og mere vil grjøre sig gjeldende. Langt betydeligere end Passagerfreqyentsen imellem Aalborg og Kjøbenhavn har Transporten af firbenede Passagerer været, hvoraf Dampskibet hidtil har havt fuld Besætning med hver G-ang og vist tør vente at see denne vedligeholdt ligesom ogsaa ved Godstransporten? naturligviis saalænge man ikke forhøier den gjældende Tast, hvilket vilde være det samme som reent at standse Kreatur- og G-odsforsendelserne med Dampskibet. Berlingske Tidende Fredag 28. April 1843 Aalborg, den 26. April: Dampskibet "Iris", hedder åe$ i Byens Avis, som ankom Kl. 9 imorges? medhavde Hans Kongelige Højhed Kronprindsens Adjutant? samt 10 Heste, 3 Eqyipager og Tjenerskab? hørende til Hans Kongelige Højheds Staldetat. Berlingske Tidende Tirsdag 9. Maj 1843 I "Aalborg Avis" af 6. ds. læses s Af det statutmæssige Antal af 30 Actionairer er eller vil der blive indgiven en Anmodning til Bestyrelsen af Dampskibet "iris" om snarest muligt at sammenkalde en Generalforsamling, for at votere om en attraaet Forandring af Routen, der sandsynligviis vil blive dennes Forlæggelse til ugentlig Fart imellem Aalborg-Kjøbenhavn og Kjøbenhavn-Kiel. Berlingske Tidende Søndag 28. Maj 1843 : Aalborg? den 27. Maj: Ved G-eneralforsamlingen i Dampskibscompagniet "Iris" igaar blev med 100 Stemmer vedtaget, at Dampskibet skal forandre sin Eoute til ugentlig Fart imellem Aalborg og Kjøbenhavn og Aarhuus-Kjøbenhavn. Ben Aalborg-Kjøbenhavn-Kielske Eoute havde 31 Stemmer og den hidtil fulgte Eoute paa Kjøbenhavn og ad østkysten til Kiel kun 9 Stemmer. Tillige blev med stor Stemmefleerhed vedtaget, at Dampskibet 10 Dage i Begyndelsen af næste Maaned for en.stipuleret Fragt af mindst 2500 Eigsbankdaler? skulde overlades til den berammede dansk-svenske Studentertour til Stockholm og Upsala. Berlingske Tidende Torsdag 1. Juni 1843: Dampskibet "Iris" hedder det fra Aalborg under 30. Maj i Byens Avis, ankom tilbageholdt af den voldsomme Storm inat, først i Eftermiddag Kl. 2,15. Dampskibet afgaaer atter i Aften henved Kl. 10. Berlingske Tidende Fredag 2. Juni 1843:

H/s. Iris. III Dampskibet "Iris" til deres Besøg i Sverrig havde samlet et stort Antal Mennesker paa Toldboden, som senere begave sig ind paa Langelinie, hvorfra de bragte de Bortreisende et oftere gjentaget Hurra, og fra det afgaaende Skib lød Sang som Gjensvar. Berlingske Tidende Mandag 31. Juli 1843: Dampskibet "Iris", hedder det fra Aarhuus under 26 Juli, har idag gjort den korteste Fart hertil? som endnu vides at have fundet Sted, nemlig i 11 Timer og 20 Minutter. Det var nemlig afgaaet fra Kjøbenhavn imorges Kl. 5, og ankom hertil Kl. 4*20. "Caroline Amalie" fulgte, uagtet sit mindre Maskineri, godt med, og indtraf Kl. 4,56. Førstnævnte havde 50i og det sidste 174 Passagerer. Berlingske Tidende Fredag 8. September 1843: Stormen, hedder det i "Aalborg Avis", tiltog igaar (den 4de.) med en saadan Voldsomhed, at Føreren og Bestyrelsen af Dampskibet "Iris" fandt det raadeligt at udsætte Skibets Afgang til imorges Kl. 4- Som Følge af Stormen havde Fjorddampskibene ikke heller kunnet naae til Aalborg og vare endnu ikke ved Avisens Slutning Kl. 2? isigte. Berlingske Tidende Mandag 18. September 1843: Bestyrelsen af Dampskibet "Iris" har nu, siger "Aalborg Avis"? besluttet åen oftere omtalte Tivolitour paa den Maade, som tidligere her i Bladet var proponeret, nemlig at en af Dampskibets ordinaire Toure omdannes hertil saaledes at Dampskibet paa denne modtager Passagerer til en moderat Fragt? Tour og Retour. Da denne Fragt, 7 Rigsbankdaler? kun er det halve af hvad Reisen ellers koster? vil Touren åen 25 ds., hvis Yeiret vedbliver at være saa lovende? vistnok kunne regne paa en talrig Preqyents. "Iris's 1 Indtægter ere forøvrigt i bestandig Tiltagen, navnlig spaaer denne Sommers Fart et heldigt Udbytte. Berlingske Tidende Tirsdag 25- September 1843: Til "Iris's" Afgang i Dag den 25* hedder det fra Aalborg? havde, ved Avisens Slutning Kl. 1? 138 Eeisende tegnet sig? hvoriblandt 76 Tivoli-Passagerer. "Vi. have igaar Eftermiddags og i Hat havt en heftig Storm? der dog idag er meget aftagen og vil Tindens Eetning forhaabentlig være "Iris's" Tour gunstig. ("Iris" er ankommen i Formiddags.)

H/s. Iris 'SMJSHEX ' -^1 4. Berlingske Tidende Onsdag 27. September 1843: Ja Jyderne, som vare tagne herover med Dampskibet Iris" for at besee Tivoli, iaftes besøgte dette forlystelsessted, hvor en overordentlig talrig Mængde Mennesker paa Grund deraf havde indfundet sig, moa-coges de med efterfølgende Velkomstsang? som blev aisungen i Concertsalen mellem Goncertens tvende Afdelinger, og efter hvis Afsyngelse Glæden over de jydske Brødres Besøg yttrede sig i levende Hurraraab. Velkommen his fra Jyllands Kyster, Hié fra de stolte Cimbrers Land! See.' glad Sjølunda her, dets Søster, Festlig har smykt sin Blomsterstrand, Og hendes Børn med tusind Eøster Og tusind Haandslag venter her, Byde med Haand og Mund: "Velkommen vært" Hvor mange store, skjønne Minder Kom ei med Eder Haand i Haand i Hvad Andre skiller, os forbinder Ret med et fast? uløsligt Baand: Stolte Kattegat? som hisset rinder, Fra Strand til Strand sin Bro nu slaaer? Og lystig "Iris" over Broen gaaerl Ja, Land og 0 kun Eet skal være, Fra Eidrens Bred til Øresund? Dertil een Aand: vort Danmarks Ære, Sønnerne skal besjæle kun! Og kun eet Sprog vor Tolk skal være, Saa blødt som Vox, saa haardt som Staal: Dansk er vort Land, vor Aand? vort Modersmaal! Med slige Vaaben, ei det feiler, Møde vi kan hver Aandens Dverg? - Og stolt forsmaar hver fremmed Beiler Vor grønne Dal? Jert Himmelbjerg! - "Til Jyllands Kyst I atter seiler!" Men husk, at Broen den staar fast: Og først med åen vort Danmarks Hjerte brast! Berlingske Tidende Tirsdag 24. October 1843: Formanden i Dampskibet "Iris's" Bestyrelse? Hr. Kæmner Wulff, hedder det i "Aalborg Avis"? er i Dag afreist til Kjøbenhavn, for, efter Indbydelse fra Dampskibet "Caroline Amalies" Ehederi, at træde i Conference med dettes Medlem, Hr. Kjøbmand Danielsen fra Flensborg, om en Forening imellem begge Dampskibes Farter for næste Saison, som da sandsynligviis vil gaae ud paa en, ogsaa heri tidligere foreslaaet, Coaliti.on? eller Forening om gjensidige Principer for Farten, der naturligviis kan finde Sted uden nogen Sammensmeltning af Interesser og som ikke desto mindre maa virke gavnligt Isoc saavel til Dampskibenes særskilte Fordeel som til Tilfredsstillelse af Publicums almindelige Ønsker.

H/s. Iris. Berlingske Tidende Fredag 3. November 1843: Ved det i Kjøbenhavn af Formanden i "Iris's" Bestyrelse, Hr. Wulff og Dhrr. Danielsen og Gorrison af- : holdte Møde blev? ifølge "Aalborg Avis", indledet en Overeenskomst imellem "Iris" og "Caroline Amalie" om disses Farter for næste Aar? hvorom dog først, før Sagen forelægges "Iris's" Generalforsamling, vil blive afholdt et nyt Conferentsmøde i Horsens. Ved "Iris's" Afgang herfra igaar blev af den forsam-: lede Mængde bragt dets vakkre Fører, Capitain P. Sletting? som ved Conduite, Vigilants for Skibet og < Omhyggelighed for Passagererne altid har viist sig som Mønster for Dampskibsførere? et tredobbelt Af- i skedshurra. Berlingske Tidende Mandag 6. November 1843: Postvæsenet. Aalborg, den 2. November: Ved Postinspecteurens ; sidste Kærværelse her i Aalborg blev, ifølge Byens 1 Avis, af Formanden i "Iris's" Bestyrelse gjort et Forslag med Hensyn til Brevforsendelsen med dette Dampskib, som forhaabentlig vil blive fulgt, ikke blot for "Iris's", men for alle Dampskibes Vedkommende. Dette gik nemlig ud paa, at der ombord paa Dampskibet paa et dertil bestemt Sted maatte blive fastgjort en Kasse med en Aabning? hvori Enhveer kunde nedlægge Breve, og som da ved Dampskibets An- ': komst til Bestemmelsesstedet modtoges af Postvæsenet og dens Indhold der ordnedes. Herved vilde ikke ; blot opstaae en stor Fordeel og Behagelighed for de : Corresponderende, som da lige til det sidste Øieblik før Dampskibets Adgang kunde sende Breve ombord? men tillige en stor Lettelse for Beisende, der saa hyppigen besværes med Breve fra Private og bringes' til imod deres bedre Villie at unddrage disse fra den lovlige Postforsendelse, som paa den omtalte Maade endnu ombord kunde indhentes. Indretningen er desuden saa simpel og admitterer en saa fuldstændig Control og Ordning ved en saadan Brevforsendelse, at vi ikke kunne see nogen Hindring' for Sammes Iværksættelse, der endog vilde bringe det afsendende Postcontoir en Lettelse. Med Hensyn til den Indtægt, Postmestrene have ved Breves Forsendelse? da vil denne, eftersom postmestrene jo nu snart kunne ventes satte paa fast Embedsgage, ikke kunne være til Hinder, og skulde ogsaa, ved Indførelse af den faste Gagering, muligt visse Sportler, f. Es. den anførte? endnu vedvare, saa kunde denne jo altid let af det modtagende Postcontoir noteres og refunderes det afsendende. Berlingske Tidende Tirsdag 14. November 1843: Dampskibet "Iris" Fart. Af "Aalborg Avis" uddrage vi følgende Oversigt: Antallet af de Passagerer som Dampskibet "Iris" har befordret i de 7 Maaneder fra April til ultimo October, var:

H/s Iris r:a.?< - 6. fra Aalborg til Kjøbenhavn? 30 Eeiser? 1831 Pass Kjøbenhavn til Aalborg, 31 " 1823» Aarhuus til Kjøbenhavn, 20 " 1566 " Kjøbenhavn til Aarhuus, 21 " 1726 " Nogle Reiser til iiiel og Assens samt en Eeise til Stockholm 425 " Tilsammen 7371 Pass. Af Creaturer har det overført fra Jylland hertil 1481 Stude og Køer samt 46 Heste. Fragtgodset fra Aalborg til Kjøbenhavn og omvendt har bestuvet en Læstedrægtighed af 852 Commercelæster«Berlingske Tidende Torsdag 30. November 1843: Capitain P. Sletting. Fra Aalborg hedder det under 27. November: Ben af Dampskibet "Iris's" Fører, Capitain af Søetaten P. Sletting udviste vakkre Adfærd og gode Conduite ved enhver Leilighed har oftere været omtalt med Roes og stedse været en Gjenstand for almeen Erkjendelse, der især paa den mindeværdige Tour til Stockholm og Upsala viste sig levende tilstede. Et fornyet Beviis herpaa har Kr. Capt. Sletting i disse Dage modtaget, idet der af Comiteen for ovennævnte Studentertog er blevet ham overrakt et smukt Taffeluhr med Indskrift: "Til Føreren af "Iris" Hr. Capitain P. Sletting, fra Deltagerne i Upsalatoget 1843 " og ledsaget af følgende Skrivelse: "De danske Deltagere i Reisen til Stockholm og Upsala i Juni d. A. have ønsket at tilkjendegive Dem, høistærede Hr. Capitain, vor taknemlige Erkjendelse af den udmærkede mhu og særdeles forekommende Opmærksomhed, hvorved De som Fører af Dampskibet "Iris" bidrog saa væsentlig til at gjøre os denne Reise behagelig - ved at overrække Dem en synlig Erindring om Deres Samliv med os? et Samliv som vi ikke nogensinde skulle forglemme* Paa vore Comittenters og egne Vegne bede vi Dem derfor modtage medfølgende Gave, der, ubetydelig i sig selv? søger sin Værdi i det Hjertelag? hvorfra den er udgangen og maa Comiteen venligen undskylde, at den først nu tilstilles Dem, paa Grund af Omstændigheder, over hvilke vi ikke haver været Herrer* Ben 24. November 1843* Med største Høiagtelse Comiteen. Berlingske Tidende Mandag 4. Marts 1844: Af et i "Randers Amts Avis" optaget Inserat? hvis Kilde er kjendelig, og hvilket "Aalborg Avis" charakteriserer som betimeligt, tager sidstnævnte Avis af 20. denne Maaned Anledning til at berøre adskillige, Dampskibet "Iris" Bestyrelse vedkommende Forhold, og at fremstille Undertegnedes Virksomhed i denne Bestyrelse paa en for Publi-

H/s. Iris. I - 7. kum og Actionairerne ligesaa skuffende, som for os fornærmelig Maade. Man tillader sig nemlig at imuutere os? Hallengreen og Kjær? Bemægtigelse af et*af en foregaaende Bestyrelse aflagt Regnskab? mig Haller green ad Udenomsveie at have tilvundet Majoritet for Beslutninger, os samtlige at have forandret Formen af en foregaaende Bestyrelses til Revision afgivne Eegnskab? og bidraget til at strøe Uenighed i Bestyrålsen. Det er fremdeles debiteret? at Bestyrelsen, da een af Eevisorerne nægtede at udføre Eevi-! sionen af Regnskabet, burde have besørget en ny Re- i vision constitueret eller udnævnt, men at vi, Hallen^ green og Kjær, derimod toge Regnskabet til os for at! lade det omarbeide, at det dog ikke var færdigt ved I Generalforsamlingen, ved hvilken Leilighed en Skyl- l regn af Bebreidelser faldt roaa mig, Hallengreen, at i Regnskabet endnu ei er fremlagt? fordi der tvistes i om, hvor det skal henligge. Der sluttes med Beklag- i eiser over Svækkelse af Associationsforetagender, over Bortødslen af bedste Kræfter? over Utaknemlig-! hed og Disharmonie. Offentlighed erklæres for det eneste Purgationsmiddel. Kæmner Wulff lovprises, medens de fleste øvrige Bestyrere, navnlig jeg, ' Bruun? beskyldes for at være sløvet i Iver for den Sag, man vil indbilde Publication at ivre for. i Avisen Nr. 37 doleres strax over den deri indrykkede Oversigt, Dampskibet vedkommende, fordi den-i ne ikke er forsynet med samtlige Bestyreres Underskrifter, over Majoritetens Forhold med Hensyn til Regnskabsføreren og Skibsføreren, og over Mangel ' af Regnskab, men det bebudes, at efter den i samme Avis skete Opfordring en Generalforsamling vil vide at raad.e Bod paa det nærværende beklagelige Forhold. Skjøndt nu alt dette af enhver skjønsom Medborger og Actionair, der ikke lader nogen udstrøet Tvedragts Sæd fæste Rod, eller ved Forstyrrelse af bestaaende Orden tilsigter nogen Anmasselse? vel vil finde den tilbørlige Vurdering uden nogen Commentation? saa have vi dog ikke villet undlade? een Gang ' for alle, herved i Korthed at berøre disse Invecti-! ver.! Der kan om Bemægtigelse af Regnskabet ikke væ- ' re Tale. Det første Regnskab af Espediteuren her paa ; Stedet erklærede Revisionen, ikke at kunne revidere? i deels fordi det var saa mangelfuldt, at dets Omar-! beidelse ansaaes for nødvendigt, og deels fordi Ae- ; tie- og Inventarii Regnskabet fra Formanden Kæmner ; Wulff, manglede. Om Aflæggelsen af disse Regnskaber i blev Formanden gjentagne Gange erindret. Revisionen ; ventede ikke destomindre efter disse Regnskaber i! flere Maaneder, og da de fremdeles udebleve, over- I leveredes fra Revisionen, med Formandens Vidende? i Ezpediteurens Regnskab urevideret til undertegnede ; Kjær, som indrømmede et Jjocale til sammes Henliggen i og Eftersyn? hvor det derefter stedse var at finde, i saaledes som det var affattet fra første Haand. [ At deraf gjordes Uddrag til klarere Oversigt?! at vi endog lode for egen private Hegning i Forening ' med Hr. Duysen, der altsaa i dette Punct ikke var af! dissentierende Mening, udarbeide et aldeles nyt Regn-- skab, medens dog ogsaa hiint stedse var og er til! Eftersyn, at vi paatoge os den Uleigighed, til yder-i ligere Betryggelse for Actieselskabet og til egen j Beroligelse, selv at føre Bøger og Control over For-! retningsgangen, og navnligen i det sidste Aar ogsaa ' at bogføre Regnskaber og Sstracter fra Skibets Expe-i diteurer i Kjøbenhavn og Aarhuus? kan vistnok kun i gjøres til Dadel af den samme Fripostighed, der tør j henkaste løse Beskyldninger om Gang paa Udenomvei og j Skyld i Uenighed, som vi her blot skulle møde med en j Modsigelse. Dersom Bestyrelsen var in mora med Hen-

H/s. Iris :n syn til "Valg af ny Eevisor? maa Bebreidelsen derfor naturligviis ramme Formanden? der havde at sammenkalde Generalforsamling, og Henstanden med det andet Aars Hovedregnskab bliver ligeledes at tilregne det samme Bestyrelsesmedlem? fordi han endnu udeblev med Actie- og Inventarii Regnskabet lige til den 27 Januar 1844 om Aftenen, saa det var umuligt, da det te Regnskab skulde indlemmes i det almindelige, at fremme det sidste videre end skeet var til Generalforsamlingen, uagtet de mellemliggende Nætter bleve anvendte til at arbeide derpaa. Men ligesom ved sid ste Generalforsamling de af os fremlagte Oversigter og de af os førte Bøger ikke efterlode Tilfredsstil-I lelse af nogen Fordring paa Oplysning om Dampskibetsj Regnskabsvæsen og Status? saaledes er jo hiint Ho- i vedregnskab nu aflagt og Resultatet deraf publice- l ret. j Skylregn af Bebreidelser har derfor ikke kun- 1 net genere, og det saa meget mindre, som vi vide, j at Uveir skal efter Naturens Indretning rase fra visse Kanter. Men med dyb Følelse maae vi dele Be- f klageisen over Ulemper, der lamme Virkningen af l vore Bestræbelser for en Sag, hvis heldige Gjennem- j førelse er os ikke mindre magtpaaliggende, enå vort j eget timelige Velfærds tremme, og beklages maa for ; Associationsforetagender enhver Yttring og Offent- 1 gligjørelse, der, uden anden Grund end den? der nøå-j vendigen maa søges udenfor Hensyn til den gode Sag? j tilsigter ved eensidig og umotiveret Fremstilling \ at svække den almindelige Tillid, som kalder Bestyr^ eisen af fælles Anliggender. Med den hidtil værende j Formand. - efter hvis egen Opfordring et nyt is'or- mandsvalg nu er skeet - have vi stedse i Alt? hvad \ der kunde bestaae med Orden og Sparsommelighed i Be~4 styrelsen? været enige? men da ogsaa vi hade Ursupa-j tion, har vor Eftergivenhed ikke kunnet gaae videre.; Thi at vi ikke have villet give Slip paa vor Overbeviisning om Gavnligheden af flere af os fores laa- : ' ede Foranstaltninger, at vi, uagtet Minoritetens herimod fremsatte Indsigelse og Protester? hvilke vi langt fra have fundet grundede? ei have villet efterlade at insistere paa disse Foranstaltningers Fuldbyrdelse, at vi ikke med Taushed have villet ' taale Haansord og Bebreidelser? fordi vi saaledes have haandhævdet Majoritetens velgrundede Eet? at jeg? Hallengreen, ei upaatalt har villet lade mig fornærme af Hr. Wulff i den Grad? at han usandfærdigen har sigtet mig for."paa en lumskelig og under-, fuadig Maade at have snigmyrdet Næstens gode Navn og Rygte"? ikke foraemmeligen? men ene og alene? fordi jeg i et Bestyrelsesmøde? hvor Dampskibets Regnskabsvæsen kom under Discussion? paa given Anledning efter Pligt har yttret, at der var Feil i den her hidtilværende Ezpediteurs Regnskab for 1843?; hvilket er Sandhed? og beviislig Sandhed, uden at jeg enten har tænkt eller sagt? at denne Feil var begrundet i dolus. Alt dette kan heller kun misbillig ges af dem, der ikke undsee sig ved at fremsætte skumlende Hentydninger om nogle af mine? Hallengreen; s? Handlinger, der? hvis de vare blevne aabenbarede j paa Generalforsamlingen, vilde have bevirket, at jeg; ei var bleven gjenvalgt? og der søger Minoriteten i som sande Martyrer for den gode Sag, til hvis Priis ingen Lovtale ansees for outreret? medens vi skil- j dres som Ursupateurer og Ignoranter. En saa aaben- j bar Eensidighed, Partiskhed og Borneerthed i Ansku- eiser? som vore Antagonister her have lagt for Dag- j en, kan visseligen ikke understøtte Rigtigheden af deres Meninger, eller begrunde deres over os udtal- j te Fordømmelsesdom* Er. Wulff maa gjerne roses, og \ vi erkjende selv Alt, hvad der fortjener Erkjend-

H/s. Iris else i hans Medvirken for Dampskibets Anliggender? i det vi her forbiegaae videre at fremhæve, hvad herfra maa undtages? men vi kunne ikke lade en Beskyldning om Sløvhed paa vor Side henstaae uimodsagt og ligesom der dog ikke Scanne nægtes mig, Gruun, Refusion af Actieselskabet for Omkostninger ved Reiser i dettes Ærinde, saaledes vil man vistnok heller ikke frakjende mig indvirkning paa Tilveiebringelse af de fornødne betydelige Midler til Dampskibets Anskaf flelse. DHrr. Dyusen og Wulff have vel ikke underskrevet den nu offentliggjorte Oversigt, men de have dag ikke modsagt sammes Rigtighed? som altsaa maa antages at være af dem anerkjendt. Den har tidligere circuleret og været i Møde fremlagt. Det er ikkun om Overskriften der har været Dissents. Jixpediteurens Regningsfeil har ikke kunnet taale Omtale. Men vore Pligter og Rettigheder som Bestyrere omfatte ogsaa Control med denne Betjent? der vel ved Generalforsamlingen i Begyndelsen af forrige Aar vil have anmeldt Regningsfeilen for Formanden, men uden at denne eller hiin bragte samme til Kundskab for de øvrige Bestyrere, der først flere Dage efter herom blev underrettet* Ved dette Punct kunde vi hellerj ikke undlade at berøre den høist besynderlige Pro- test, som Minoriteten har ladet indføre i Nr. 39 af I "Aalborg Stiftstidende"? imod den hidtil værende i Expediteurs Entledigelse. Vi kalde den besynderlig j fordi Minoriteten tvertimod Statuterne vil gjøre [ deres Mening gjeldende? thi ved et Bestyrelsesmøde j den 18* Februar blev åenne Beslutning, hvorover her i doleres., taget af Majoriteten, og det er følgelig ogsaa i: sin Orden? at den bringer samme til Udførel-j se* i Efter den stedfundne Brevvexling med Skibsfø- j reren? kunne vi ikke troe det er med hans Villie j at der føres Anke over vor Adfærd imod ham? skjønt vi vel ikke med Minoriteten kunde være enige i? ved! Henviisning til den trykte Calcule? og uden Bestem- melse af et Maximum, at tilstaae ham 5f Caplak af Skibets Bruttoindtægt, der ifjort ville have andrage et 2000 Rigsbankdaler foruden hans faste Gage og Kostpenge. ; Da nu saaledes Actionairerne have Adgang enå- : og paa flere Veie til tilfredsstillende Oplysninger om Dampskibets Anliggende og Status - naar undtages ; Beretning om Arrangementet med det Flensborger Damp-; skibs Interessentskab, i hvilken Anledning Hr. Wulff foretog Reiser, og om den skete Forudbetaling paa Actier, samt om? hvorvidt Renter af de uindløste Actier ere erlagte, i hvilke Henseender Oplysninger j alene kunne gives og forventes givne af Hr. Wulff \ - samt da Revisorer ere udnævnte - og nu kunne trædej i Virksomhed? saa bortfalder følgeligen Grunden ±xx { for den til at sammenkalde en Generalforsamling skete Opfordring? der? medens der -tales om Delicatesse? fremstiller sig som en tilsigtet Suspension af Be- j styrelsen? der dog, nu i Besiddelsen af en ny For- ; mand, vel skal vide, fra den Tid, deres Valg gjæl- 1 der, fremdeles efter bedste Evne at fyldestgjøre j den Tiltroe, hvormed den er beæret af Actionairerne?; og at afvise enhver Anmasselse, som ikke dermed kan ; bestaae. I Aalborg? den 24. Februar 1844. ; E. Bruun. J. Kier. P. J. Hallengreen.

H/s * Iris III.- 10 Berlingske Tidende Tirsdag 5. Marts 1844: Ved at gjennemlæse det i Gaars-Nr. indførte Inserat fra tre Medlemmer af Bestyrelsen for Dampskibet "Iris", har jeg bemærket, at der hos Samme er indløbet en Misforstaaelse med Hensyn til en af mig fremsat Begjæring om at der maa blive truffet en hidtil manglende Accord om min Gagering som Fører af bemeldte Dampskib, idet Bestyrelsen har anført, at efter mit Forslag mine Indtægter i forrige Aar vilde have været 2000 Rigsbankdaler foruden fast Gage og Kostpenge. Min Begjæring gik kun ud paa en Gage af 1000 Rigsbankdaler i Alt og Kosten ombord, for de 7 Maaneder af Aaret, Skibet sædvanlig er i Fart? og kun : for det Tilfælde, at Bestyrelsen vilde vælge Gageringen paa den Maade? som i den trykte Calcule over en intenderet Dampskibsfart fra Aalborg var fastsat? foreslog jeg en aarlig Gage af 400 Rigsbankdaler og 5$ Caplak af Fragten af Gods og Kreaturer? dog ikke beregnet til et mindre Beløb end 12000 Rigsbankdaler, hvilket Fragtbeløb jeg ikke antog i Reglen for Gods og Kreaturer vilde blive noget eller i alt Fald synderlig oversteget. Bestyrelsen har imidlertid? i dens ovenanførte Beregning? hvorefter Caplaken skulde beløbe 2000 Rigsbankdaler, lagt til Grund den hele Brutto-Indtægt for Dampskibet, som i Fjor var ca* 40.000 Rigsbankdaler, men da Fragten af Passagerer vel har udgjort henved 3/4 Deel heraf? saa vil det sees, at mine Indtægter ifølge mit Forslag ikke vilde have udgjort det Halve af den anførte Sum. Da det.derhos staaer til Bestyrelsen at antage mit principale Forslag om 1000 Ringsbankdaler aarlig Gage, saa vilde Dhrr. Actionairer i Dampskibet "Iris" : vist ikke finde, at jeg har gjort nogen overdreven Fordring paa Gagering som Fører af Damp4 skibet, hvilket ellers kunde fremgaae af det i Be-j styrernes Inserat Anførte. j Kjøbenhavn den 5. Marts 1844* \ P. Sletting. I Berlingske Tidende Lørdag 9* Marts 1844: I den "Berlingske Tidende" af 4. ds. have Dhrr. E. Bruun, J. Kjær og P. J. Hallengreen som Medlemmer af Bestyrelsen for Dampskibet "Iris" søgt at frigjøre sig for de Beskyldninger der i "Aalborg Avis" af 20. og 22. f. M. ere fremførte imod dem, hvilket imidlertid ikke har villet lykkes dem i deres Øine? som ere tilstrækkelig bekjendte med Sagens rette Tilstand. Vi ville ikke her indlade os paa videre at drøfte nævnte Herrers Forsvarsartikler? som slutte med: "at de nu? i Besiddelse af en nye Formand, vel skal vide fra den Tid, deres Valg gjelder, fremdeles efter bedste Evne at fyldestgjøre åen Tiltro? hvormed de ere beærede af Actionairerne, og at afvise enhver Anmasselse, som ikke dermed kan bestaae"? men kun tilkjendegive? at de hos man-' ge af Actionairerne ikke længere have den Tiltroe, som Eepræsentanterne af deres Interesser bør have? og at dét derfor vil være Actionairerne magtpaaliggende? i den nær forestaaende extraordinaire Generalforsamling, blandt andre Ting at beraadslaae

H/«Iris III - 11 om forandring af Statuteme med Hensyn til Bestyrelsens Medlemmers Functionstid og Antal? da man billxgviis? til enhver Tid, ved en Generalforsamling burde kunne foretage Forandringer deri? hvis Omstændighederne krævede det og 2/3 af Stemmerne vare derfor, tillige om at Selskabets Interesser naturligviis bedre kunde iagttages, naar Antallet af Bestyrelsens Medlemmer blev indskrænket til 3 I ethvert Tilfælde vil Fratrædelsen af enkelte af den nuværende Bestyrelses Medlemmer? og Valget af nye, under de nærværende Forhold være at ansee som ønskelig, da det er indlysende, at intet godt kan komme ud af en Bestyrelses Beslutninger? hvis Medlemmer? af personlig gjensidig Animositet, deler sig i tvende Partier, og hvorved en Forvexling af Person og Sag altfor let kan finde Sted og virke skadelig paa Dampskibsforetagendets Fremme* Kjøbenhavn? den 8. Marts 1844. Flere Actionairer. Berlingske Tidende Søndag 10. Marts 1844 Dampskibet "Iris". Efter den af Hr. Kjøbmand Pagh udstedte Opfsrdrigg til Actionairerne i "Iris", hedder det i "Aalborg Avis" af 5. ds., om at fordre en extraordinair Generalforsamling snart havde erholdt det statutmæssige Antal Underskrifter, blev den 25. f. M. et Møde afholdt og af de talrigt Tilstedeværende besluttet at tilsende Bestyrelsen den nedenfor in extenso aftrykte Opfordring om uopholdelig at sammenkalde Generalforsamling. Efterat Bestyrelsens Majoritet imidlertid havde udtværet Tiden med Indvendinger imod Formandscapaciteten og Mødested, hvilket man partout vilde have hos en af Majoritetens Medlemmer blev omsider åen 1. ds. et Møde afholdt som Majoriteten forlangte det, og blev man da, efter mange vidtløftige Protocolleringer, og efter at man tiisids t paany havde anmodet Hr. Wulff om at fungere som Formand, enig om at være uenig? saavel med Hensyn til Forholdet indbyrdes som imod Actionairerne. Vi ville imidlertid ikke længere opholde os ved Bestyrelses Anliggendernes Detail. Disse ere vist saa tilstrækkeligt "afslørede"? som Publicum kan ønske det og som Majoriteten neppe tidligere synes at have ønsket det. Ikke at tale om, at ogsaa en Generalforsamling - thi naturligviis om dens Beslutninger kan Talen være - kan som høieste Magt i Selskabet, opløée det hele Foretagende, følgelig ogsaa vælge nye Bestyrere? naar den dertil finder Anledning og de sidstvalgte (der vel ikke ved den Maade, hvorpaa Valget ved Generalforsamlingen foretoges antecipando, kunne siges frie for at have villet "indtvinge" sig i Bestyrelsen) ikke ville vige tilbage for for den imod dem allerede saa stærkt optraadte offentlige Mening, - men allerede, uden Hensyn'til et saadant Spørgsmaals Almindelighed, fremlyser det af sig selv, at Generalforsamlingen uden videre Ceremoni kan vælge sig en ny Bestyrelse, naar den nærværende? ikke at tale om dens indre skadende Splid og Trætte og majoritetens incompetente Fremgangsmaade ved Beslutningers Udenoms-Tilveiebringelse, i den Grad undlader Opfyldelsen af sine Pligter imod Actionairerne? at den sidder hele Aaret inde med et lovligen aflagt og ved en tidli-

H/S. Iris III - 12. gere Bestyrelse afgivet Regnskab, uden at besørge det revideret? tillader sig paa engen Haand at omkalfatre Samme og endog? uagtet al den forløbne Tid sammenkalder ny Generalforsamling uden at fremlægge noget færdigt Regnskab og? efter at have lovet, om faa Dage at fremlægge dette med sine Bilag? saalede at Actionairerne dog engang kunde faae at see, hvor til deres isenge ere forbrugte? endog ikke engaxig 5 Uger efter denne Generalforsamling opfylder Actionairernes Forlangende, ja endog selv? efter disses i den nedenstaaende Opfordring fornyede Fordring paa at faae Regnskab at see, vedbliver at entholde Actionairerne Kundskab om deres Penges Forbrug. Og efter en saadan fremturende Vilkaarlighed troer en Majoritet endnu at kunne tiltvinge sig Plads i en Bestyrelse, naar en Generalforsamling maatte beslutte anderledes 1 * At den eelv finder det passende at blive, det skal tilvisse ikke kunne undre, thi, det staaer i fuldkommen Harmoni med den øvrige Frem-f gang? og til Generalforsamlingen maa det jo nu staal at beslutte hvad den finder rigtigt, men Erkjendel-' sen om at et kraftigt Skridt til at værne om "Iris" fremtidige interesser og Actieforetagendets Anseelse maa foretages, tør vist ansees for saa almindelig udtalt og befæstet, at den maadelige Udvei, Majoriteten foreslaaer til at udtvære Tiden endnu længere og vedligeholde den nærværende status quo rum Tid endnu, vist ikke skal faae Indpas hos nogen;. om pgsaa nok saa mange Bestræbelser, da enhver Sag j jo gjerne finder Medarbeidere. - hertil maatte bli-1 ve anvendte* Til fraværende Actionairers Kundskab j meddele vi endnu nedenfor den fuldstændige Opfor- j dring til Bestyrelsen om Fratrædelse og i hvert l Fald Generalforsamlings Afholdelse* Slutteligen be-j mærke vi? at samtlige Underskrifter ialt repræsente-jre et Antal af ca. 300 Actier. j "Det maa ikke blot være en almeen Interesse?! der maa antages at besjæle alle Actionairer i Damp-j skibet "Iris" Entreprise? men vistnok ogsaa en Pligt for disse? uden Hensyn til de personlige Berøringer} som derved kunne opstaae? at træffe alle saadanne Forholdsregler, som Dampskibets Bedste enten i Almindelighed eller til særegne Tider udkræve* Da nu for Tiden uheldigviis er indtraadt saadanne Forhold i "Iris" Bestyrelse? og Handlinger ere foretagne af Sammes Majoritet, der ikke have fundet Billigelse, saa ere Undertegnede sammentraadte for herved at anmode Bestyrelsen om, uopholdeligt at sammenkalde en extraordinair Generalforsamling? ved hvilken vi bede følgende Forslag - efter foregaaende Publication i Indkaldelsesannoncen - forelagte til Afgjøreise s 1. 'Antagelse af nye Statuter, der ville være saa meget mere fornødne åa de oprindelige Statuter vare antagne før Foretagendet kom istand og altsaa for mange Spørgsmaal, som først ved senere Erfaring ere opxraadte, kunde have nogen fast Norm. Af disse Statuter - i hvilke vi blandt Andet have bragt i Forslag: at forandre Bestyrelsesmedlemmernes Antal til 3 med et side-j ordnet Eepræsentantskab af 4? der have at til- [ træde i alle Tilfælde, hvor Bestyrelsen er i j indbyrdes Dissents samt ved andre specielt ud- ( hævede Beslutninger - skal et Exemplar blive Be-j styrelsen tilstillet og vil et andet blive frera-j lagt paa offentlig Sted til almeen Gjennemsyn. \ 2. At foretage et Nyvalg af Bestyrere samt tillige af Repræsentanter, Sidste forsaavidt Forslaget i de nye Statuter vedtages. Vi forudsætte, at I

H/s. Iris HA\DELS- 13 Dhrr. Medlemmer i den nærværende Bestyrelse selv maa være komne til den Erkjendelse? at et Nyvalg af Bestyrelse er presserende nødvendigt, og vilde I det være behageligt? om Dhrr. derfor selv vilde I imødekomme det almindelig udtalte ønske om, fri- I villigt at resignere, for at den almindelige Mening] ved et nyt Valg kan udtale sig. I modsat Fald maae f vi anmode om, at Nyvalg af Bestyrelse i hvert Fald :! foretages ac og at Forslaget om Nyvalg af Bestyrere \ og eventualiteter- af Suppleanter og Repræsentanter \ indlemmes i Indkaldelsesannoncen? som en af de Pro-; positioner undertegnede Actionairer forelægge til ; Afgjøreise. 3. At discutere Selskabets Regnskabsanliggender og j hvad Øvrigt der kan være Interessentskabs- Bestyr- J elsesanliggenderne vedkommende. ) Ved at fremsende Nærværende maae vi tillige! tillade os at bringe i Erindring, at sidste Gene- j ralforsamling forlangte, at det lovlige Regnskab J snarest muligt bliver at fremlægge paa det hidtil- ; værende Expeditionscontoir i Hr. Duysens Gaard, og ; maae vi derfor anmode om? at saadan Fremlæggelse ; uopholdeligt finder Sted. Berlingske Tidende Søndag 17«Marts 1844: Iovermorgen? Tirsdag, Kl. 1? vil i Grosserersocietetets Locale paa Børsen blive afholdt en Forsamling af Actionairerne i Dampskibet "Iris", for at tage under Overveielse, om der bør indgives en Forestilling til åen i Aalborg berammede Generalforsamling. Berlingske Tidende Fredag 29«Marts 1844: "Aalborg Avis" af 26. ds. indeholder Følgende: ; En af de interessanteste og meest levende, skjøndt :! i sit Udspring beklagelige Partikampe, der i lang \ Tid mindes at have fundet Sted her i Byens og Eg- j nens offentlige Anliggender var den, som havde ud- ' ; viklet sig i Dampskibet "Iris's" Bestyrelsessager, der ved Generalforsamlingen den 25* ds. skulde j bringes, til Afgjørelse. Selve Sagen har ligget frem; til offentlig Drøftelse og ville vi med Hensyn til { derme endnu senere komme tilbage til en? allerede veé Generalforsamlingen kortere foredragen, Belys- ; ning af det nye Væv af usande og reent modsigende i Beskyldninger, navnligen imod Hr. Wulff, Expediteu-^ ren Hr. iiierulf og det tidligere Bestyrelsesmedlem. Reéy hvormed Majoriteten i den nu aftraadte Bestyr-il else var fremkommen i et Inserat i "Aarhuus Avis", åer paa Generalforsamlingsdagen ankom hertil og som! man naturligviis havde beregnet, skulde gjøre en ganske brillant Virkning. Vi have betegnet Sagen \ som en Fartikamp, hvortil vel mindre Sagens egen I Beskaffenhed end saamange øvrige Omstændigheder j havde dannet den. I sit Udspring var éenne Sag til-j visse at beklage, men ved den fortsatte og forstær-j kede Gjæring, som Bestyrelses-Majoriteten ved sin \ baade lov- og formstridige Handling vedblev at j nære? var en Explodering ikke længere at undgaae. j Som nu Forholdene i Provindsen ere beskafne, er [ det desværre ofte Tilfældet? at en Sag? der blot burde være reen Anskuelses- os: Overbeviisningssag, j

H/s. Iris III - 14. falskeligen opfattes fra Fersonlighedssiden og der- ' ved samt ved de mange særlige Familie-, Forbinding- 1 heds- og Afhængighedsforhold udvikler en Partikamp? ' der paa den ene Side bebuder sig ved en aaben Frem- ; træden og paa den anden omgiver sig med et mere ' hemmeligholdende Slør, som først bortdrages naar Resultatet er kommet tilveie. raa lignende Maade i ; havde ogsaa her paa Stedet C thi saa at sige paa alle udenbyes Steder: Kjøbenhavn? Fyen? Thisted? i Kiel og Flere havde Actionairerne ganske sluttet i sig til Opfordringen om Fratrædelse og Nyvalg) to ; skarpt modstaaende Partier dannet sig? der paa beg- ge Sider ufortrødent arbeidede for deres Sag. Af de i offentlige Opfordrere og flere Actionairer holdtes \ forberedende Møder? hvori man besluttede i alle Til-Jfælde at vedblive sin Fordring paa et Nyvalg af Be-; styrere og i det sidste Møde ved Prøvevalg dertil : med fleste Stemmer designerede d'herrer Kæmner Wulff, Kjøbmand Duysen? Eedacteur Reé, Vicekonsul ' J. u. Kaarsberg? Hospitalsforstander Ostenfeldt, i Kjøbmand J. M. Cohen og Flere? under Forudsætning af at ogsaa Sestyrelsesformen udvidedes efter For- i slaget til 3 Bestyrere og 4 Repræsentanter? hvilket i ved Generalforsamlingen senere frafaldtes, saaledes\ at blot nye bestyrere til Nytaar vilde blive at vælge, og hele Statutudkastet at overgive til Comi-! teearbeide. Da Rummet formener os idag at give et \ fuldstændigere Referat af Forhandlingerne? der va- ' rede fra Kl. 3 til Kl. 9 og frembød en i mange Hen-, seender interessant Discussion og flere ikke uvig- l tige Data, indskrænke vi os her til at meddele? at j ogsaa Majoriteten i Bestyrelsen (der ved Supplean- ten Hr.. Mørups Indtræden efter Hr. Kjers Udtrædel- se paany var bleven Majoritet) omsider besluttede!! sig til, ogsaa frivillig at resignere og skredes derpaa til nyt Valg, der faldt saaledes ud: til Be-! styrere: Kjøbmand Duysen (med 105 Stemmer), Skibs- ; rheder E. Bruun (90 Stemmer), Viceconsul J. B. Kaarsberg (87 Stemmer), Kæmner Wulff (78 Stemmer) og ' Eedacteur Reé(78 Stemmer). Derefter til Suppleanter: Ostenfeldt med 75? Kjøbmand F. Simoni med 67 og Kjøbmand B. Mørup med 61 Stemmer, samt til Medlem- : mer af Comiteen til Statuternes Bearbeidelse: Kam- i merherre? Stiftamtmand Tillisch (92 Stemmer), Pro- I curator J. Møller (87 Stemmer) og Overkrigscommis- ' sair J.. Qwist, ved Lodtrækning med Kjøbmand Pagh? der hver havde 55 Stemmer. Endvidere havde Hr. Os- j tenfeldt til dette Valg 36 Stemmer. Berlingske Tidende Mandag 15«April 1844 Efter directe Beretninger fra Aarhuus? hedder det fra Aalborg under 12. ds. i Byens Avis, medbragte "Iris" paa sin første Tour derhen ialt 116 Passagerer og afgik atter igaar til Kjøbenhavn med 76 Passagerer, 51 Stk. Kreaturer og endeel Gods. Berlingske Tidende Tirsdag 23* Artril 1844: Man har nu endelig imødekommet Publicums Ønske og forandret Eouten saaledes: "Iris" gaaer fra Kjøbenhavn Tirsdag Eftermiddag Kl. 6 til Aalborg og Torsdag Eftermiddag Kl. 6 fra Aalborg til Kjøbenhavn. Det gaaer Løverdag Morgen Kl. 6 fra Kjøbenhavn til Aarhuus og fra Aarhuus til Kjøbenhavn Mandag Morgen

H/s. Iris t i: Berlingske Tidende Mandag 29. April 1844: Fra Aarhuus hedder éet i Byens Avis under 25* ds.s At Dampskibet "Iris" kom hertil igaar Nat under en rygende Storm af N.V., omtrent stik imod, overgik Alles Forventning, og afgiver et fornyet Beviis paa hvor trygt man kan stole paa dette fortrinlige Skib og dets dygtige Fører. Men behageligt maa det ogsaa være, naar saadant paaskjønnes, saaledes som her bemeldte Nat, idet Passagererne, da Skibet var kommet i Havn, udbragte e& mange Gange gjentaget Hurraraab for dets udmærkede Capitain Hr. Sletting. Næste Morgen Kl* 7 afgik "Iris" allerede herfra igjen til Kjøbenhavn. Berlingske Tidende Mandag 6. Mai 1844: Ben kongelige Postdirection har? hedder det i "Aalborg Avis" af 2. ds., givet Ordre til at anskaffe en Kasse ombord paa "Iris" til Breves Nedlæggelse, og vil en saadan Foranstaltning udentvivl ogsaa være anordnet ombord paa de øvrige Dampskibe, Tillige har Generalpostdirectionen føiet den Foranstaltning? at der nu kan sendes Breve med Dampskibene "Iris" og "Hebe" directe mellem Fjordstæderne og Kjøbenhavn, dog har Directionen ikke ved denne Forsendelsesmaade - da den ikke skeer pr samme Dampskib fra Sted til Sted - villet indrømme Portohalveringen. Dampskibet "Iris's" nye Route, hedder det i "Aalborg ; Avis", frembyder nye Correspondence- og Communicationsmuligheder. Foruden åen directe Forbindelse med Aalborg ville nemlig ogsaa Reisende fra Kjøbenhavn pr. "Iris" om Løverdagen over Aarhuus kunne fortsæt te Reisen nordpaa med den Løverdag Aften fra Aarhuus i afgaaende Pakkepost, som ankommer hertil Søndag Mor-' gen,, Ligeledes kan Farten fra Aarhuus til Kjøbenhavn ; Mandag Morgen benyttes ved Dagvognsafgang herfra Søndag Morgen. Regnes hertil "Caroline Mathildes" Fart imellem Aarhuus og Kjøbenhavn? vil man saaledes! kunne reise herfra 3 Gange om Ugen? nemlig Tirsdag Eftermiddag directe? og Søndag og Onsdag Morgen pr. Dagvogn' over Aarhuus til Kjøbenhavn og ligeledes fra i Kjøbenhavn hertil directe om Tirsdag Eftermiddag og over Aarhuus Torsdag og Løverdag Morgen. Berlingske Tidende Onsdag 12. Juni 1844 Lysttour til Veile med "Iris". Blandt de flere interessante Lysttoure? som Dampskibene i denne Sommer udføre, henlede vi Opmærksomheden paa den, Dampskibet "Iris" agter at foretage fra Aarhuus til Veile og atter tilbage Søndagen den 16 Juni. Veile har, som bekjendt? åen smukke' ste Situation blandt Danmarks Kjøbstæder? og Passagerer? som f. Ex. afgaae med samme Dampskib herfra næste Løverdag, ville vistnok ikke uden Interesse deeltage med Aarhusianerne i denne Lysttour? som vi haabe vil begunstiges af Veirliget*

H/s. Iris. PA /...:..:-:. : III - 16: Berlingske Tidende Fredag 14. Juni 1844: I "Aalborg Avis" af 11. Juni læses Følgende: For Correspondencen med Dampskib er paa "Iris"? som bekjendt truffet den hensigtsmæssige Foranstaltning at en ombord anbragt Kasse endnu til sidste Øieblik kan modtage Breve? hvorved opstaaer en stor Lettelse for det korresponderende Publicum, og al Befordring af Breve udenom? vistnok i Postkassens Interesse, forebygges. Det maae derfor undre? at lignende Foranstaltning ikke ogsaa er truffet paa alle øvrige Dampskibe, da der vel neppe kan tænkes nogen Grund til at opsætte hermed* Berlingske Tidende Onsdag 19. Juni 1844 I det stormfulde Veir i Løverdags tiltraadte "Iris! f sin sædvanlige Reise herfra til Aarhuus om Morge- I nen Kl. 6. Ben nordlige Strøm i Beltet og den con--: traire Vind gjorde allerede fra Begyndelsen Reisen; besværlig? og? efter at man havde naaet Nakkehoved! Kl. 10?45? skulde det aabne Kattegat? der var op- i rørttaf de foregaaende Dages heftige Vind? passe-! res under en torebet Mersseils-Kuling af Vest-Nord-f Vest. Ihvorvel Blæsten tiltog, gik Skibet frem og naaede Aarhuus Kl. 11, altsaa vel 5-6 Timer senere end sædvanligt? men uden at Nogen ventede der at j see det den Aften. Da Veiret hele Søndagen var i stormende og truede med Regnbyger? blev der natur-! ligviis Intet af Lysttouren til Veile, men samme vil? hvis Veiret bliver gunstigere foretages næste: Søndag den 23* og de Reisende ville, ved at gaae fra Aarhuus om Morgenen? ad den omtrent 13 Miil j lange Tei, forbi Jyllands østkyst og ind ad den j skjønne Veilefjord? gjøre en Reise, som med nogen-! lunde gunstig Leilighed vil tilbagelægges af "Iris'j i 5 a 6 Timer? og atter vende om Eftermiddagen til-jbage, idet de kunne forblive 4 & 5 Timer i Veile. j Fra Aarhuus, hvor Dampskibet "Christian den Otten-! de"? der fra Kallundborg omtrent Kl. 2 Middag skal! bringe den kjøbenhavnske og sjællandske Post? end-j nu ikke var kommen Mandag Morgen? afgik som sædvanf ligt "Iris" i Gaar Morges Kl. 6 og ankom hertil Kl. 5?30 Eftermiddag med 80 Passagerer og 7 Heste? deriblandt een, der vil vise sig paa Væddeløbsbanen næste Løverdag. Berlingske Tidende Torsdag 27, Juni 1844: Dampskibet "Iris", hedder det fra Veile under 24. ds.'i Byens Avis, kom da heller ikke hertil igaar, skjønat Veiret var meget gunstigt. Aarsagen vides ikke, man formoder, at intet tilstrækkeligt Antal havde tegnet sig til Io^^reno Man havde der ved en og anden lille Opmærksomhed forberedt sig paa Gjæstern.es Modtagels e? og ikke faa Damer og Herrer vare nede paa Havnen, for at hilse paa gamele Venner og Bekjendte, men - man gik slukøret tilbage. Sandsen for åen skjønne Natur synes ikke endnu at være tilstrækkelig vakt her i Jylland, man boer og hygger helst i Hjemmet.

H/s. Iris '-i AK 111-17. Berlingske Tidende Fredag 26. Juli 1844: "Iris" har i 3 Reiser til og fra Aarhuus, saavelsom til Aalborg? befordret 414 Reisende. Berlingske Tidende Tirsdag 1. Oktober 1844 Dampskibet "Iris", der allerede flere Gange har beviist, at være et meget godt og stærkt Skib? ført af en fortræffelig Capitain med en flink Besætning, aflagde igaar, den 30. September, et nyt Beviis herpaa? da det paa Farten fra Aarhuus til Kjøbenhavn? i næsten fem fulde Timer, mellem Kl. 11 og Kl. 4 udholdt en nordlig Storm? uden at behøve at afvige fra sin Cours, og endnu samme Aften ankom velbeholden hertil. Passagerene ere vist alle med Glæde ankomne, i fuld Erkjendelse af "Iris's" Godhed og Capt. Slettings Dygtighed? men Meddeleren heraf, der var en af de faa Passagerer? der formaaede at kunne iagttage Skibets Kamp imod Kattegats oprørte Bølger? troer tillige at burde bringe denne Erkejndelse til offentlig Kundskab. Berlingske Tidende Tirsdag 5* November 1844: Dampskibet "Hebe"? hedder det i "Aalborg Avis" af ; 31. Oktober? afgik imorges sidste Gang for iaar til I Liimfjordsstæderne, og "Iris" i Eftermiddag ligeledes sidste Gang til Kjøbenhavn, ledsaget af den I forsamlede Mængdes Hurraraab og Kanonskud fra Hav- i nen. For Skibets Fører, Hr. Capt. Sletting, der ved i Conduite og Omhyggelighed for Skib og Passagererne har vundet fortient Anerkjendelse, udbragtes et tredobbelt Afskeds Hurra. "Iris" har i Aar befordret; ca* 4*000 Passagerer mellem Aalborg og Kjøbenhavn.! Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 14. Januar 1845: Til Dampskibet "Iris*s" Bestyrelse. Ben ærede Bestyrelse anmodes om, snarest muligt at offentliggjøre sidste Aars Regnskab, eller ved en sammenkaldt Generalforsamling at lade samme forelægge. Da andre Dampskibes Regnskaber alt for længere Tid siden ere blevne offentliggjorte, haaber man at Bestyrelsen ikke vil lade denne Anmodning uden Notice. Berlingske Tidende Mandag Aften 27. Januar 1845: Dampskibet "Iris". Ben i Dagsavisen bekjendtgjorte Oversigt, hedder det i "Aalborg Avis" af 23. ds., over Dampskibet "Iris's" Fart i afvigte Aar og Skibets nuværende Status fremviser et for Farten saavelsom for denne ikke uvigtige Actieentreprises Interessenter særde-

H/s. Iris. -lal\].^clc- III - les gunstigt Resultat? idet Farten i Fjor har givet (endog.med Fradrag af 2700 Rigsbankdaler til nye Inventarieanskaffelser o. desl.) et reent Overskud af 18,500 Rigsbankdaler (hvoraf 16.400 Rigsbankdaler er anvendt til Afdrag paa Gjælden og det fortrinlige Skib saaledes nu kun staaer Actionairerne tilbogs med c. 81.000 Rigsbankdaler. Herved er Actiecapitalen naturligviis kun regnet med sin oprindelig betalte Sum og uden Renter for den Tid, der hidtil er forløben. Om der nu vil blive at udbetale Renter, vil afhænge af Actionairernes Bestemmelse ved Generalforsamlings-Beslutning. Da "Iris" tidligere har havt flere Fatalia at kjæmpe med? der nu ved Udholdenhed ere bestaaede? og da man nu, saavel med Hensyn til Principerne ved et saadant Foretagendes Ledelse, som den omsider erhvervede Erfaring for? hvad Associationskræfter i velberegnede materielle Øiemeed formaae at udrette? er kommen til en luttret Overbeviisning: staaer de ved "Iris" i forrige Aar? der egentlig maa betragtes som Foretagendets første banede Vel, vundne Resultater i alle Henseender som glædelige for Betragteren af det Svundne og Forventningen til det Tilkommende. Forestaaer der end Skibet i 1846 en altid kostbar Kjedelfornyelse, saa giver dogoået i Fjor vundne Udbytte og de gunstige"tegn for denne Farts vedvarende Progression? ved Dampskibets velerhvervede hæderlige Renomee?i de fordeelagtigste Fremtidsudsigter for denne'dampentreprise. Men end meer end de materielle Fordele for Foretagendets- Interessenter maa det glæde at see? hvilken Gavn den^ ne Fart har stiftet i Befordring af Personer og Qvæg samt Godstransport imellem Hovedstaden og de vigtig-' ste Provinsdele, og at det indenlandske Communicationsvæsen, derved har erholdt et Opsving, ad hvis Mulighed man for ]pai faa Aar tilbage mistroisk smilede og alt flere Gange var ifærd med at stæde det Foretagende? der nu er kommet til at indtage en ikkeuvigtig Plads i vort Befordringsvæsens Historie? til sin Hvile. - Iblandt de væsentligste statistiske Data? Oversigten indeholder? fremhæve vi Følgende: Paa Aalborgrouten til Kjøbenhavn have ialt været befordrede 4.400 Passagerer og paa Aarhuusrouten 6.038. For Qvæg og Hestetransporten har derimod den første Tour været den talrigst benyttede? nemlig af 1555 Stk. og paa Aarhuusrouten af 1387 Stk. Ligeledes har Godsfragten været størst paa Aalborgrouten nemlig ca. 4830 Rigsbankdaler og paa Aarhuusrouten ca. 2470 Rigsbankdaler. Ben samlede opseilede Indtægt har i 1844 udgjort 55.200 Rigsbankdaler ( i 1843: 40.460 Rigsbankdaler^ og Udgiften, exclusive Reparationer og Inventarieanskaffeiser? 34*010 Rigsbankdaler (i 1843: 34.430 Rigsbankdaler.)* Berlingske Tidende Torsdag Morgen 13» Marts 1845: I Henhold til de ved sidst afholdte Generalforsamling den 5* ds. vedtagne nye Statuter, hvoraf snarest muligt nye trykte Exemplarer ville blive omsendte til Actionairerne, indkaldes herved til en Generalforsamling i Dampskibsinteressentskabet "Iris", som afholdes paa Compagnihuset her i Byen Onsdagen den 26. Marts førstkommende? Eftermiddag Kl. 3? for at foretage Valg af 3 Bestyrelsesmedlemmer istedetfor undertegnede Wulff? Duysen og Ree? som efter indtrækning udtræde, samt af 3 Sup- "oleant er Endvidere ville de reviderede ældre Expeditions-

H/s 0 Iris. PA ;<-c;^;:-:3 IH - og Skibs Regnskaber? saafremt de saa betids kunne være tilbage fra Decisionen, at de kunne henliffge forinden til Eftersyn? blive fremlagte for Forsamlingen* Aalborg, i Bestyrelsen for Dampskibet "Iris", den 11. Februar 1845* F* Wulff* D. Duysen. Bernhard Hee. R. Ostenfeldt. F. Simoni. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 25. Marts 1845: Postvæsenet. Efter hvad vi erfare, hedder det i "Aalborg Avis" af 19. ds., vil det tidligere udtalte Ønske om en 3die Pakke- og. Passageerppsts Oprettelse mellem Aarhuus, og Aalborg- %. forbindelse med Vlria^sS n Fart, lornaabentlxg xil Foraarex gaae i Opfyldelse saa at en saadan Post kommer til at afgaae hertil efter "Iris's" Ankomst til Aarhuus Løverdag Aften. En yderligere Fortjeneste af Brevpost- og Reisecommunicationsvæsenet paa åen jydske Østroute vilde Generalpostdirectionen erhverve ved Etablering af en Sydpost, saavel for Breve som Passagerer? i&er kunde afgaae herfra Onsdag Aften efter "Iris's" Ankomst nævnte Dag, eftersom der, ved åen nærværende Indretning, ingen Brevpost afgaaer sydpaa før Fredag Eftermiddag og ingen regulair Reiseleilighed for "Iris's" talrige sydpaa bestemte Passagerer før med Pakkeposten Løverdag Aften. Da der iaar ogsaa. kun vil blive een ugentlig Dampfart fra Kjøbenhavn paa Aarhuus, vil "Iris's" anden ugentlige Route hertil blive saa meget mere benyttet af sydgaaende Passagerer. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 3* April 1845 Dampskibet "Iris". Ved Generalforsamlingen i "Iris" i Onsdags? hed- - der det fra Aalborg under 28. Marts i Byens Avis? faldt Stemmerne ved Valget af 3 Bestyrere saaledes: Hr. Kæmner Wulff 146, Redacteur Ree 89? Hr. Skibsrheder E. Bruun 84 og Hr. Købmand D. Duysen 58 Stemmer. Da der før Valghandlingen af Vælgerne reistes Spørgsmaal om Hr. Bruuns Valgbarhed, maatte Ree henholde sig til sin ved Generalforsamlingen ifjor med Flere nedlagte Protest imod at Hr. Bruun kunde optages som valgbar og Valg paa ham modtages? eftersom Hr. Bruun under sit fleeraarige Ophold heri Byen ved hvert Aars Skatteligning stedse har declareret sig som ikke bosiddende her i ttyen? men paa Birkumgaard, hvilken Paastand af det kongelige danske Cancelli er givet Medhold? der endog er blevet stadfæstet ved kongelig Resolution, og har Hr. Bruun? hvis personlige Forhold heller ikke siden have forandret sig? ligesaa iaar for ganske kort siden protesteret imod og til det kongelige danske Cancelli besværet sig over? af Communalbestyrelsen at være betragtet som bosiddende og sat i Skat heri Byen, imedens han producerede Præsteattest for at høre hjemme paa Birkumgaard. Hr. Bruun har saaledes ikke

Neppe vil nogen negte? at Dampskibet "Iris" er et fortrinligt Skib og at det er en sand Fomøielse H/S. IriS. HANDELS- C? ^-7:-3^uSEE7! I III - 20. den Egenskab, der i en særegen Paragraph af Statuterne fordres af et Bestyrelsesmedlem: at være "bosiddende i Aalborg" og Erhvervelse og Legitimation af en manglende Habilitetmaatte i alt Fald være paa det Rene før Valghandlingen eller før Nogen ved denne kan optages som valgbar. Ben øvrige Bestyrelse erklærede imidlertid ikke at ansee sig for competent til at negte Stemmegivning og Valg paa Hr* Bruun og"forbeholdt sig senere at erhverve Oplysning om hvorvidt de paaberaabte Omstændigheder ere tilstede" (hvilket iøvrigt for det af Bestyrelsesmajoritetens Medlemmer? som tillige er Medlem af Magistraten? maatte være bekjendte) u og afgjøre? hvorvidt Protesten kan komme i Betragtning eller ei". Til Suppleanter valgtes Dhrr. Møller P. J. Hemme (112 Stemmer),.Kjøbmand H. Sødring (55 Stemmer) og Kjøbmand Bagge Mørup (42 Stemmer). " i Berlingske Tidende Fredag Aften 11. April 1845: I Dag vil en Prøvetour med Dampskibet "Iris" blive anstillet? som i Morgen var bestemt til at afgaae for første Gang i Aar til Aarhuus, men hvil- ] ken Reise nu er udsat til førstkommende Tirsdag, paa Grundsaf indløbne Efterretning om, at Kattegattet endnu er opfyldt med Driviis. Berlingske Tidende Fredag Aften 25* April 1845: "Iris" havde, ifølge "Aalborg Avis" af 22. ds., paa Touren fra Aarhuus til Kjøbenhavn den 21. over 100 Passagerer, og desuden 55 Kreaturer og 3 Heste Lørdag : Morgen 10. Maj 1845: Dampskibet "Iris", hedder det i "Aalborg Avis" af 8. ds., ankom først dertil i Gaar Aftes Kl. 6?30 efterat være afgaaet fra Kjøbenhavn om Morgenen Kl, 4,30, da det formedelst Stormen i Tirsdags Aftes ikke turde begive sig ud paa det frygteligt oprørte Hav. Berlingske Tidende Lørdag Morgen 31. Maj 1845: "Iris" havde? ifølge "Aalborg Avis" af 29* ds., paa Touren i Mandags fra Aarhuus til Kjøbenhavn? 501 Passagerer? hvoriblandt rigtignok 400 Soldater Berlingske Tidende Torsdag Aften 12. Juni 1845: Dampskibet "Iris".

H/s. Iris III 21 at seile med det? samt at der er gjort meget? navnlig for første Plads Passagerernes Beqvemmelighed tillige er Fragten for enkelte Personer vistnok sat saa lavt? som den under nærværende Forhold kan sættes? naar Entreprisen skal kunne give et godt Udbytte - men dog kunne vi ikke undlade offentlig at giø- : re opmærksom paa den Tilsidesættelse, som er viist ; de Familier, der ville benytte Dampskibet mellem! Kjøbenhavn og Aarhuus, fremfor dem? der reise mellem; Kjøbenhavn og Aalborg. Medens disse nemlig, som al- mindelig Skik er, faae en passende Rabat, er åen ikke blevet tilstaaet paa Aarhuusrouten, som Nogle sige,! fordi det ifjor fra Dampskibet "Caroline Amalies" j Side blev gjort til en nødvendig Betingelse for de-? res Overeenskomst, at der ingen Rabat skulde gives j Familierne? som reiste mellem Kjøbenhavn og Aarhuus j (I?). Vel er Fragten der resp. 6 og 4 Rigsbankdaler? i her kun resp. 5 og 3 Rigsbankdaler? men det staaer ; omtrent i lige Forhold til Veilængden. Actionairerne! burde ogsaa tage billigt Hensym til, at mange Fami-, lier ikke kunne være tjente med paa "Iris", saaledes! som paa andre Dampskibe, at tage anden Plads? navn- lig fra Aarhuus til Kjøbenhavn, da Dækket som oftest; er saa opfyldt med Qvæg? at det eller i det Mindste I dets Uddunstninger meget generer de Reisende paa 2* i Plads, som jo maae dele Dæk med Kreaturerne. At Fa- milier kunne vælge 2den Plads, naar de af oeconomi- j ske Grunde ikke kunne tage 1ste, er vel i og for sig] sandt, men dog synes vi det med Billighed kunde for-i dres? at Passagererne paa Aarhuusrouten ikke blive mere stedmoderlig behandlede, end de, der reise paa den anden Route. Deels ville vist mange flere Fami- j lier benytte Dampskibet, deels ville vist mange fle- re foretrække 1ste for 2den.Plads, saa vi formene, at det ogsaa vil være i ActionaÉ.rernes velstaaede Interesse, om der snarest bestemtes og offentlig bekjendtgjordes, at Familier skulle nyde samme Rabat paa Aarhuusrouten som paa Aalborgrouten. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 8. Juli 1845: Actie - Interessentskabet "Iris". Faa Actie-Foretagender have saaledes som Dampskibet "Iris" viist? hvilke fleersidige Fordele der, navnlig ad Communicationsveien, er at vinde, naar først alle de smaalige Hindringer tvinges tilbage og Foretagendet stilles paa en fornuftig Basis og under en omhyggelig Ledelse. Allerede i Fjor var Freqventsen med dette Dampskib stærkt tiltagen og Saisonene betydelige Udbytte blev paa en heldig Maade anvendt til at indffie Interessentskabets (ved Suppleringslaan? til at dække den oprindelig utilstrækkelige Actiecapital? fremkomne) Gjæld? saaledes at det fortrinlige Skib ved Saisonens Udløb ikke stod dets 791 Actier høiere end 81.000 Rigsbankdaler? imedens man endnu iaar? til en herfra intenderet ny Dampskibsroute, fra et af de største engelske Dampskibsværfter har pretenderet 15*000 Pund Sterling (over 136.000 Rigsbankdaler) for et Dampskib af lignende Størrelse, Maskinkraft og Udstyr som "Iris". Hvormeget imidlertid ogsaa Freqvent sens og Fartens Udbytte er tiltaget iaar, vil sees af følgende Sammenstilling med forrige Aars Fart, som fra sikker Kilde er os meddeelt: I 1844 var nemlig til Juni Maaneds Udgang befordret med "Iris" imellem Aalborg-Kjøbenhavn og Aarhuus-Kjøbenhavn

H/s. Iris KANi III 22, 3680 Passagerer, hvorimod Antallet iaar i samme Tidsrum er steget til 4332 Passagerer, altsaa iaar et Plus af 652 Passagerer, og det uagtet Dampskibet? paa Grund af Fartens sildigere Begyndelse i Foraaret har gjort 2 Reiser færre iaar end ifjor paa Aalborg. Ligeledes har Qvægtransporten iaar været betydelig større, nemlig ifjor til Juni Maaneds Udgang: 958 og iaar 1086, altsaa iaar i samme Tidsrum, skjøndt, med 2 Reiser færre, et Plus af 128 Stk. stort Qvæg? ligesom ogsaa Godstransporten iaar har været endeel \ større. At Freqventsen i de følgende Maaneder sna- i rere vil tiltage, er at formode? da den ligesaa ' i ifjor bestandig maanedsviis er tiltagen lige til j Saisonens Udgang* Der forestaaer saaledes Foretagendet iaar et brillant Overskud? der, blot under For- = udsætning af at end ingen Formindskelse i den øvrige] Saison finder Sted i Freqventsen? ikke alene vil yde en betydelig Capital til Reserve og til Dækning = af de til Efteraaret anskaffende nye Kjedler? men \ tillige give en stor Dividende til Uddeling blandt! Actionairerne? der, efter 3 lignende Saisoners Udløb ville eie Skibet qvit og frit, da det ikke bæ- ; rer Sandsynlighed, at noget andet Dampskibs Concur- j rence vil kunne gjøre "Iris" med dets Seildygtighed f Renomee og lave Priser, samt ved den bestandigt til4 tagende Freqyents, nogetsomhelst Afbræk. i Berlingske Tidende Onsdag Aften 9. Juli 1845: Actie-Interessentskabet "Iris"* Ifølge de i Tillægget til denne Tidendes Nr. 160 meddelte Efterretninger om Dampskibet "Iris" og dets Passager-, Qvæg- og Godstransporter i indeværende Aar, synes dette Foretagende, hvorved Interessenterne i Begyndelsen snarere maatte antages at kunne gjøre Regning paa den indirecte Fordeel? at tilveiebringe en dygtig? længe savnet Dampskibsforbindelse mellem Jylland og Hovedstaden, at give og fremdeles love et klækkeligt Udbytte. Om dette endog ikke vil blive saa aldeles betydeligt, som det Artiklen nævner? at Interessentskabet efter faa (3) Saisoner, foruden at have oppebaaren en betydelig Dividende, vil eie Skibet qvit og frit, er der dog enhver Udsigt til, at Foretagendet i høi Grad vil blive lønnende og opmuntrende for InterBSsenterne, af hvilke vistnok Flere? ved at tegne sig for Actier, snarere lededes af en patriotisk Følelse? end Haab om stort Udbytte. Vi troe nu? at ved "Iris's" dygtige Præstationer og heldige R e iser? der i lige høi Grad skyldes Skibets Fortrinlighed og den Conduite, hvormed det føres? Entreprisen kan ansees betrygget? og vi henleder derfor Opmærksomheden paa? om der ikke er Anledning til yderligere at udvide den. Det er vel forhen forsøgt af det sunkne, og vistnok for Kattegattet aldeles uhensigtsmæssige "Caroline Amalie" en Concurrence, og en ny forestaaer med det ældre Dampskib "Frederik den Sjette 1 men denne kan knap ansees at blive farlig? da medens "Iris" beqvemt foretager Overfarten mellem Kjøbenhavn og Aarhuus i omtrent 12 Timer, stundom i kortere Tid? saa at R isen tilbagelægges fra om Morgenen Kl. 6 til om Eftermiddagen, "Frederik den Sjette" antages at maatte bruge nogle Eftermiddags og Formiddagstimer foruden åen mellemliggende Nat til Passagen? altsaa tvinger sine Passagerer til

H/s. Iris III - et Natteophold ombord, som man stedse maa ønske at undgaae, naar det er muligt. Det tør nemlig antages^ at et Dampskib af lige Størrelse og Maskinkraft som "Iris", med Fordeel kan sættes i Gang paa samme Router, som dette, saa at det midt i Ugen f. Ex. Onsdag, gaaer fra Kjøbenhavn til Aarhuus? næste Dag atter vender tilbage, om Fredagen gaaer fra Kjøbenhavn til Aalborg? Mandag Eftermiddag atter fra Aalborg til Kjøbenhavn. Det er ikke blot Hensyn til det stedse tiltagende Antal Passagerer? som i langt høiere Grad vilde for øges, naar to Farter fra Aalborg og Aarhuus ugentligen fandt Sted, hvilket gjør en saadan Udvidelse af ; Dampskibsfarten paa Jylland ønskelig, men vistnok i j endnu høiere Grad Transporten af Kreaturer, og i sin; Tid af Fragtgods. Det er nemlig bekjendt? at Dampski bet "Iris" i afvigte Foraarsmaaneder, hvor vel indrettet det enå kan antages for at medtage Stude, ik kun med Møie har kunnet besørge det store Antal hid ført, som? allerede førend det i Aar sattes i Fart, var anmeldt fra Aalborgs nærmeste Omegn, men hele Vendsyssel og Liimfjordens Opland bør kunne afsende sine Kreaturer til Hovedstadens Marked? og Dampskibs, farten paa Liimfjorden faaer først sin rette Betydning, naaer den ogsaa bidrager hertil ved at bugsere Qvægpramme fra Thy og Mors. Vistnok er Forholdene med Qvægtransporten fra Aarhuus noget nær de samme, da Overførselen til Kallujdborg med Smakkerne er besværlig og u ikker? og i Efteraarsmaanederne ville nye Transporter indtræde, som "Iris"maaskee vanske-j ligen vil kunne bestride? især da dets Farter ogsaa i Aar maa ophøre med October Maaneds Udgang. Hvad I angaaer Godstransporten, vil åen Erfaring ogsaa her I stadfæste sig, ja er allerede tilstede? at denne ; tiltager efterhaanden? og i et langt stærkere For- hold enå Persontransporten. Dampskibet "Christian j den Ottende" afgiver et Exempel, selv inden Jern- \ banen aabnedes mellem Kiel og Altona. Der vil saa- ;! ledes upaatvivleligen være Anledning til med gun- [ stigere Udsigter? enå "Iris" sattes i Fart mellem j Jylland og Hovedstaden at sætte endvidere et Damp- skib paa samme Router? maaske allerede i næste For- aar* Naar vi ønske? at "Iris's" Interessentskab vil! antage sig denne Sag, er det fordi dette saa alde- \ les ved sit Skib har tilfredsstillet Publicum, at j der vilde vækkes ogsaa Tillid til dette udvidede j Foretagende naar det tilhørte samme? og fordi vi i troe, at tegge Dampskibe gunstigere ville virke vedj som tilhørende eet Interessentskab? at virke for- ] enede, end ved en saakaldt Concurrence mellem for- ] skjellige Entrepreneurer at trodse hinanden. Hvorledes den forøgede Actiecapital til dette udvidede Foretagende kan reises? ligger udenfor den-r ne Artikel, dog holde vi os overbeviste om? at selv i Jylland vilde ikke Capitalen fattes? nu da en Dampskibs-Entreprises Betydning praktisk er godtgjort? det skulde desuden være besynderligt, om til et reelt Foretagende af Vigtighed for hele Landet ikke skulde findes Actionairer, naar det lykkes til ; alskens phantastiske Speculationer til Lands og til Vands herfra til Dyrehaven. Vi tør ikke love, men vi troeat burde haabe det, Offentliges Interesse og Medvirken til en saadan Sags Realisation. Man har hidtil næsten aldeles ik- ke brugt Dampskibet "Iris" til Posttransporter? høist tilladt at Breve fulgte med samme, men Vigtigheden af Dampskibstransporten for Pengesager og ; Pakkepostgods $værs over Havet erkjendes af Post- ; væsenet, der har sat Dampskibet "Geiser" i Fart paa Stettin, og den vil her ogsaa vise sig, vel vil man

H/s. Iris III - 24 indrømme? at de sædvanlige Postrouter ligefuldt maae vedligeholdes, men disse gjøre ingenlundede langt hurtigere directe med Dampskibet undværlige. Penge? afleverede om Fredagen paa Postcontoiret i Kjøbenhavn, naae først i den anden Uge Aalborg? forsendte med det af os i Forslag bragte Dampskib, vilde samme Løverdagmorgen være i Aalborg? altsaa den Dag? da de fleste Forretninger afgjøres i vore Kjøbstæder og navnligen i Aalborg. En klækkelig Godtgjøreise til en saa omfattende Dampskibsfart, som den her omhandlede? vilde være vistnok rigtig anvendt? ja eet af disse Dampskibe vilde ogsaa stedse i Vintermaanederne, saalænge Vandet er frit for lis, kunne besørge Farterne mellem Kallundborg og Aarhuus, som nu kun ufuldstændig udføres af det for denne Fart kun lidet tilfredsstillende Dampskib? der slet lønner sig, fordi det er næsten overflødigt om Sommeren, og dog kræver et betydeligt Tilskud af Postkassen. Der er dog endnu \ en betydningsfuldere Grund for Staten til at be- j skytte den private Dampskibsfart. Vi have i det i! Aar i Gang satte Dampskib "Geiser" et hæderligt Ex-; empel ei blot paa en smukt udført Construction af! et Dampskib, men tillige et Exempel paa hvorledes \ to høiest forskjellige Formaal kunne opnaaes med ] eet og samme Skib. At "Geiser" vil gjøre sin Tjene-i ste som Krigsskib, hvis dette Brug skulde kræves af samme? derfor borger vor erfarne og kyndige Fa- \ briksmesters Navn, men heldigen har han tillige i løst åen Opgave at skaffe et fortrinligt Postfartøi, vi kjende allerede dette Skibs Præstationer? som have hævet enhver Tvivl om at det skulde være for stort til sin Maskinkraft? at dets Ruf og Høide over Vandet skulde være i væsentlig Grad skadende dets Fart. Hvis et saa tjenstdygtigt Dampskib? indrettet til at fyldestgjøre et saadant dobbelt Krav? sattes i Fart af et privat Interessentskab? vilde Staten med fuld Ret kunne tilstaae samme en betydelig aarlig Præmie eller et rentefrit Forskud til dets Anskaffelse. Og? skulde endog et saadant Dampskib, selv med denne Understøttelse? blive det private Interessentskab for kostbart, vilde dog maaskee? uden væsentlige at afvige fra de Constructioner, der nuomstunder følges ved Coffardi-Dampskibe? et saadant kunne indrettes til i Krigens Tid at armeres, i Lighed med hvad vor berømte Gerner tilsigtede i forrige Aarhundrede med Handelsskibe, byggede til Defension, hvilke tilstedes en Præmie af Staten. Selv vore nærværende private Dampskibe, navnligen "Iris", ere ikke uden Betydning for Landets Forsvarsvæsen? hvilke betydelige Troppemasser og Ammunition vilde ikke et Par saadanne Dampskibe i føie Tid kunne føre emellem Øer og Fastlandet? naar Krigens Tarv krævede det? Og hertil føie vi endnu den indirecte? men derfor ikke mindre væsentlige Fordeel, at den private Dampskibs fart alt har øvet og fremdeles vil øve flere af Søetatens Officerer til at afgaa at føre Krigsdampskibet, at den skaffer Landet Maskinister, Fyrbødere o. s. v. Vi antage ingenlunde? at ved Anskaffelsen af eet Dampskib Alt er opnaaet for Jylland, tvertimod vi troe, at denne for Danmark vigtige Hovedéeel bør sættes i Forbindelse med Kiel og saaledes ved Jernbanen med Hamborg, mod Nord med Norge? mod øst med Gothenborg, dog en kommende Tid og navnligen de Fordele, en forøget Dampskibsforbindelse vil medføre for Jylland? ville vel henvise til disse Router? saasnart Entreprisen kan ventes at blive lønnende.

H/s. Iris. PA ^F.Z:H;;:, - 25 Berlingske Tidende Torsdag Aften 10* Juli 1845: Actie-Interessentskabet "Iris"* Meddeleren af den over "Iris's" hidtilværende Fart? i dette Blad nylig givne Oversigt? maa ganske tiltræde de af en Forfatter i en veludviklet Artikel i Gaarsnummeret fremsatte Anskuelser: at en Dampskibsfart paa Aalborg og Aarhuus i Correspon- i dence med "Iris's" Farter og med et Dampskib ag lige Dygtighed og Størrelse som "Iris" vilde være ; ønskelig og rentebærende for sine Entrepreneurer? ligeledes at det nye Foretagende burde aldeles nøie lieres med det ældre? for at begge kunde træde i fuldstændig Harmoni til hinanden? og endvidere, at j der fra det Offentliges? navnlig Generalpostdirec- j tionens Side? burde ventes åen størst mulige Med- I virkning til og Deelagtighed i et saadant nyt Fore- ; tagende? der, som rigtigt bemærket? tillige kunde! om Vinteren bestride den, om Sommeren i -saa Fald ; ganske'overflødige, Beltfart imellem Callundborg j og Aarhuus. Kun med Hensyn til Tilbageblikket paa "Iris's" Fart skulle vi endnu tillade os den Be- ] mærkning, at det ingenlunde er nogen forskjønnet Udsigt, men en paa Facta støttet Beregning, der stiller det trygge Resultat for øie? at "Iris" efter 3 Saisoners Forløb vil være tient sine Actionairer qvit og frit. Af nærværende Saisons Indtægt skal man nemlig ville betale Halvdelen af de bestilte : nye Kjedler med 6.000 Rigsbankdaler? medens åen an-; den Halvdeel vil hvile paa næste Aars Indtægt. End- : videre vil iaar? foruden en formentlig Dividende af; henimod 12 Procent? blive erlagt en betydelig Sum, \ vel hemimod 15*000 Rigsbankdaler, eller antaget: 12.000 Rigsbankdaler, til Reserve og til Udsletning, af den ved forrige Saisons Udløb? imod validerende j Kul- og andre Activer, endnu paahvilende Gjæld. j Skibet vil saaledes i sidste Tilfælde, og efter I udbetalt Dividende, ikke komme til at staae Actio-! nairerne høiere end 69 a 70.000 Rigsbankdaler og vil følgelig i 3 paafølgende Saisoner indvinde denne Capital? tilligemed Halvdelen af de nye Kjedlers Beløb og Renterne. Dette er naturligviis Alt bygget paa den Forudsætning, at Farten og dens Udbytte ik- : ke forringer sig, hvilket der heller ikke er Grund j til at antage, da den hidtil, endog maanedsviis i! Saisoneme? er tiltagen (paa de 5 tilbagelagte Rei- éer i Juli Maaned? 3 paa Aalborg og 2 paa Aarhuus? har "Iris" havt 539 Passagerer), Freqventsen idelig forøges og et nyt Dampskib paa andre Ugedage kun vil forøge de Reisendes samt Qvæg- og Godstransporter- : nes Antal* Ben bedste Maade? hvorpaa en ny jydsk Dampskibsfart i : rorening med den nærværende "Iris J s" Fart vilde_kunne bevæges fremad, turde sikkert være? naar bestyrelsen for "Iris" hertil udstædte Indbyd-, else og til dette øiemeed først satte sig i Forbind-; else med herværende Iris-Actionairer? iblandt hvil-' ke vi tillade os at nævne dhrr. Cancelliraad Deichmann? Mægler Hvidt og Agent Suhr, som vi formode ikke vilde være utilbøielige til at medvirke til en saadan ny Entreprise, til hvilken selvfølgelig Actionairerne i "Iris" maatte have Fortrinsret til at tegne sig.

H/s. Iris. rk xzzzizr.o ' i Berlingske Tidende Torsdag Morgen 24. Juli 1845: Var det ikke langt fordeelagtigere for Damnskibet "Iris*s" Interessenter? at oplyse Publicum om, at dette Dampskibs Fart i 2 1/2 Aars Fart indtil Juli 184A ' ikkun har bragt Interessentskabet Tab? istedetfor at ae denne Dampskibs-Entreprise fremstillet som saa fordeelagtig? at deraf tages Anledning til at indbyde til andre Lignende? - thi derved løb Interessentskabet ikke Fare for at faae de Concurrenter, hvormed det nu trues, og da Publicum nu virkelig synes tilbøielig til at lade sig vildlede af Dampskibs Projecter, af hvilke den mere Indviede ikkun kan smile? saa turde det dog nok ogsaa for Publicum være gavnligt at erfare, om Resultatet af Dampskibet "Iris's" Fart for 2 1/2 Aar indtil Juli 1844, efter det derover fremlag-' te Regnskab bør forstaaes anderledes end: Rbd. Mk. Sk. at det i Sommeren 1842 kjøbte Skib da stod til- ' bogs? uden batta Saldo 80.404 5 9 1/2 eller Reserve Capital var opsamlet eller Actionairerne for de 2 1/2 Aars Fart havde erholdt noget Udbytte? thi naar derhos spørges? hvad var da Skibet med dets da meget udbrændte Kjedler værd, efter den for Dampskibes Forringelse vistnok ikke overdreven antagne Regel for Afskrivning af 10fa aarlig, udgaaet fra Kjøbesummen, som her var 91*000 Rigsbankdaler? da bliver Svaret 70*875 hvorefter de 2 1/2 Aars havde bragt et Tab af ca. 10.000 Rigsbankdaler? foruden Tab af Rente af åen indskudte Actie-Capital af 70.000 Rigsbankdaler? ca» 4$, er 7.000 Rigsbankdaler eller tilsammen et Tab af 17*000 Rigsbankdaler, eller selv antaget, at Dampskibet "Iris" 2 1/2 Aar efter at det kjøbtes, endnu var værd, hvad det da stod tilbogs? nemlig 80.404 5 9 1/2 havde da ikke Actionairerne tabt 2 1/2 Aars Rente af Actie-Capitalen, og derhos selv løbet Risicoen for denne? thi saavidt vides, er for hele Interessentskabets R 0 gning ikkun saameget blevet holdt forsikret ved Skibet? som derpaa skyldtes- - Og hvad nu dette Aars Fart angaaer? kan da vel ventes? at den vil afgive et tilstrækkeligt Overskud til, dermed at dække de 2 l/2 foregaaendes Aars tabte Renter...» 7.000

H/s Iris HA'SOl ni 27 Rbd. Udgiften til de fornødne nye Kjedler, samt andre Reparationer, som vel mindst )mrm.e anslaaes til 20.000 og for Skibets Forringelse i det sidste Aar... 7«000 Mj Sk, eller tilsammen 34.000 Rigsbankdaler 9 - o Berlingske Tidende Onsdag Aften 30. Juli 1845 Undertegnede Bestyrelse har med Opmærksomhed : læst de i forskjellige Hummere af Berlingske Tidende i indrykkede Anskuelser om de Udsigter til Fordele der.' nu ere forhaanden for Actionairerne i "Iris", hvilkel endog ansees saa lovende, at et andet Dampskib af "Iris's" Størrelse og Fugtighed formenes med Renta- i bilitet for begge at kunne sættes i Fart paa samme Route. Endskjønt det ikke har kunnet andet end glæde Be-i styrelsen at see den alt tidligere offentlig udtalte i Tillid til "Iris" Entreprisen paa ny stadfæstet i indeværende Aar? og uagtet man tildeels maa bekræfte\ Rigtigheden af hvad der i Annoncen, som er indført ] i Berlingske Tidende Nr. 160, er anført om "Iris 1 s" Fart i den forløbne Tid af denne Saison, maa man dogbeklage? at de deri fremhævede Udsigter til Fordele for Interessenterne ere overdrevne. Da dette Referat imidlertid har givet Anledning til de senere Annoncer om det samme Thema, saa anseer Bestyrelsen det for sin Pligt at henlede den offentlige Opmærksomhed paa følgende factiske Omstændigheder ved denne Sag# Ifølge de aflagte Regnskaber og offentliggjorte Oversigter over Dampskibet "Iris's" Indtægter og Udgifter ved Seiladsen i de forløbne 3 Aar, have disse udgjort: Indtægt. Rbd*, Mk*. Sk*. 1842 20548 3 1843 43222 4 1844 55203 0 Udgift. Overskud. -s Sk. Rb ik* Sk, 4 21577 0 15,5 14 34426 2 0?5 8796 2 13*5 7 36706 1 9 18501 4 14 altsaa i 1842 en Underballance af 1.028 Rigsbankdaler 3 Mark 11,5 Skilling. Vel maa til Overskud endvidere henføres Værdien af åe Varebeholdninger som Skibet eiede åen 31* De-. cember 1844 til Beløb af 4.884 Rigsbankdaler 1 Mark 12 Skilling samt anskaffede Inventariedele? men da disse altid omtrent maa vedligeholdes, saa kan den dertil forbrugte Capital ikke komme Actionairerne tilgode saalænge Skibet esisterer* Efter åen heldige Fart, "Iris" hidtil i Aar har i havt? er der vel Haab om, naar intet uforudset Uheld skal ramme, at Brutto Indtægten i denne Saison vil- ; de blive nogle Tusinde Rigsbankdaler mere end ifjor,! men da Udgivten ved Seiladsen ikke kan antages at blive mindre end i 1844. og nye Kjedler er bestilt

III - 28 H/s* Iris. ian: til Efteraaret? hvis Anskaffelse og Skibets Reise til England og Assurance vil medføre en Udgivt af ca. 16*000 Rigsbankdaler, samt da der endnu paahviler Interessentskabet en G-jæld af 10.000 Rigsbankdaler af Skibets Indkjøbssum, der i Aar skal betales saa er der ingen Udsigt til, at der enten kan blive oplagt et Reservefond eller nogen Dividende til Udde ling iblandt Actionairerne af dette Aars Overskud? med mindre, som dog er paatænkt, Halvdelen af Betalingen af de nye Kjedler henstaaer til næste Aar, men i alt Fald maa enten Reservefonden eller Dividen den beroe endnu iaar? naar nogen af Delene skal fin-; de Sted med et passende Beløb«Naar nu derhos tages Hensyn til: at "Iris" har faret med ualmindelig Lykke, idet intet Uheld er tilstødt enten paa Skib eller Redskab i den forløbne Tid, at "Iris" ingentid af Mangel paa Plads har maattet I lade nogen Passager, der har meldt sig til Over- \ fart, blive tilbage, j at Passagerfragten over Callundborg og med Seilskibene imellem Kjøbenhavn og Aalborg og Aarhuus har. været ubetydelig eller er saa at sige ophørt si-. den "Iris" er kommen i regelmæssig Fart, at Oreatur Transporten vel er tiltaget? men det dog ; kun er truffen enkelte Gange at der? for ei at genere Passagererne, er blevne nogle faa Creatu- ; re tilbage af dem der ere forlangt at skulle af- ; gaae med""iris", og! at Forsendelse af Kjøbmandsgod og lignende Varer - : der forøvrigt ikke i Almindelighed synes at bur- de være nogen væsentlig Trafik for Dampskibene - kun lidet benyttes, da Brutto Indtægten deraf' i forrige Aar beløb 7*299 Rigsbankdaler 1 Mark 15 Skilling og i de forløbne 3 Maaneder af dette Aar har udgjort 3*288 Rigsbankdaler 1 Mark 5 Sk. : saa er det uantageligt, at Freqventsen af de Reisene de og Kreatur Transporten eller Vareforsendelsen skulde tiltage i den Grad? at 2de Dampskibe, hvis faste løbende Udgifter i Anledning af Seiladsen temmelig sikkert kan anslaaes ikke mindre end omtrent 70.000 Rigsbankdaler aarlig, Assurance og be-: tydelige Reparations Udgifter samt Henter af Kjøbesummen ikke medregnede, kunne bestaae saaledes at Slitage paa Skibene med Inventarium kunde ansees erstattet, og der kunde derfor saameget mindre ventes nogen tillokkende Fordeel eller Indtægt til Actionairerne for RIsico og Renter af Actiecapitalen.- Med retfærdigt Hensyn paa Actionairerne i "Iris", formenes, at det heller ikke bør tabes af Sigte, at de endnu ikke have erholdt en Skilling i Rente af deres Indskud? skjøndt det nu er paa 4de Aar siden Actiecapitalen blev erlagt, mindre naget andet Udbytte, og da Pluraliteten af Actionairerne er Mænd der ellers ikke høste nogen directe Fordeel af Dampskibsforbindelsen? men meget mere maatte anseestfor, ved deres Indskud, velvilligen at have understøttet Entrepreneurerne for dette Foretagende for at see den gode Sag fremmet? saa er det ikke at antage? at disse kunne følg sig opfordrede til at \ udrede noget Bidrag til et andet Dampskib, der, istedetfor at medføre Fordeel,snarere kunde betryg-' tes at have Tab og Forstyrrelse I Entreprisens øn- : skelige Udvikling og Fortsættelse til Følge. :

B/< Iris J6'-Z III - 29 Da Foranførte, er Bestyrelsens uforgribelige Anskuelser? kan den ikke finde, at det vilde være enten i det Offentliges eller Privates velforstaaede interesse? endnu at attraae nogen anden Dampskibsfart i "Iris's" Router? end den der for Tiden finder Sted? og Bestyrelsen drister sig derfor heller ikke til at foretage noget Skridt I denne Retning eller agter at indlade sig i nogen videre offentlig Discussion om denne Sag. Aalborg? i Bestyrelsen for Dampskibet "Iris", 26. Juli 1845. Wulff. N. 0. Steenfeldt. Erik Bruun. Hemme Berlingske Tidende Fredag Aften 22. August 1845: Fra Aalborg skrives i Byens Avis af 20. ds.: Vi have Inat havt et voldsom Veir, og paa "Iris" mindes man ikke i dets Fartsperiode at have havt saa strængt Uveir ombord, navnlig i Nærheden af den jydske Kyst, og som nødte til at vende tilbage før man kunde tage Indseilingen ved Hals. Dampskibet naaede ikkedestomindre allerede Kl. 9 hertil. Berlingske Tidende Lørdag Morgen 27. September 1845: Onsdagen den 15de October næstkommende Kl. 3 Eftermiddag afholdes Generalforsamling af Actieinteressentskabet i Dampskibet "Iris" paa Oompagnihuset i Aalborg, hvor da vil blive forelagt Generalforsamlingen at tage Beslutning: om bemeldte Dampskib paa dets forestaaende Reise til Aberdeen i England? for at forsynes med nye Kjedler, bør gaae uden Assurance eller om og for hvilken Capital samme bør assureres, og om "Iris" bør afgaae til Aberdeen medio October eller først ved denne Maaneds Udgang, samt om Nogen af Bestyrelsens Medlemmer bør medfølge for at overvære denne Reparation og Istandsættelse. Ved sam me Deilighed vil der blive fremlagt for Generalforsamlingen de af de aflagte Regnskaber for de foregaaende Aar, som ere reviderede samt Revisionens Antegnelser med Besvarelse og en Oversigt over Skibets Indtægt og Udgift i den forløbne Tid af indeværende, Aar. Aalborg? i Bestyrelsen for Dampskibet "Iris", ; åen 25de September 1845 G. Wulff. R. Ostenfeldt. Erik Bruun. J. P. Hemme. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 21. October 1845: Ved den idag afholdte Generalforsamling blev besluttet at: 1. Ingen Assurance for Interessentskabets Regning bliver at tegne paa "Iris" for dets forestaaende Fart til Aberdeen og det saaledes overlades hver enkelt Actionair? for egen Regning at lade deres Actier assurere eller Ikke.

I III - 30 H/s. Iris. KA\L.-U. ::= zz^-suusssz j 2. At "Iris" vedbliver sin Tour, som hidtil, til \ indeværende Maaneds Udgang, saaledes at sidste i Reise fra Aalborg til Kjøbenhavn finder Sted \ Torsdagen den 30te dennes Kl. 3. Derefter vil! Skibet afgaae sidste Reise for iaar fra Kjøben- I havn til Aalborg Mandagen den 3die November, Kl. \ 4 Eftermiddag, for at kunne den 8de eller en af \ de følgende Dage i samme Maaned afgaae herfra j til Aberdeen.! 3. Med Hensyn til det fremsatte Spørgsmaal, om no- I gen af Bestyrelsens Medlemmer skulde gjøre Rel- I sen med til Aberdeen for at overvære Kjedelind- i sætningen, da bortfaldt dette, eftersom ingen af! Bestyrelsens Medlemmer saae sig istand til at fo-h retage denne Reise, hvilket saaledes herved bekjendtgjøres? med Tilføi-; ende af, at en ved Generalforsamlingen fremlagt Es-i tract over Dampskibets Indtægter og Udgifter for indeværende Saison til 30te September d. A. er fremlagt hos Skibets Ebcpeditioner her, i Kjøbenhavn og j i Aarhuus til Actionairernes Eftersyn. Aalborg i Bestyrelsen for Dampskibet "Iris"., den 15de October 1845- F. Wulff. N. Ostenfeldt. Bernhard Ree. Erik Bruun. J. P. Hemme. Berlingske Tidende Lørdag Aften 25. October 1845: Fra Aalborg hedder det i Byens Avls af 23. ds.: Dampskibet "Iris" ankom først hertil i Middags Kl. 12, efterat have maattet ligge over i Kjøbenhavn til i Gaar, da det formedelst Storm ikke havde kunnet afgaae i Tirsdags. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 28. October 1845: Taksigelse. Efter lykkeligen at have overstaaet Reisen med "Iris" fra Aarhuus hertil i den underveis opkomne Orcan og under det vedvarende stormfulde Veirlig, som aabenbart stillede Passagerer og Skib i største Far^e, føle vi Trangen til offentlig at bevidne Dampskibets vakkre Fører, Hr. Capitain P. Sletting. vor Taksigelse for den af ham under Farten og dens Vanskeligheder udviste priisværdige Condulte? som vi udentvivl væsentlig have at takke for den heldige Ankomst hertil. Ved Afgangen fra "Iris" Mandag Aften den 27. October 1845. Passagererne«

H/s. Iris.?A.<.--:-;-:;.-.G III - 31. Berlingske Tidende Tirsdag 11. November 1845: Dampskibet "Iris". (Festmaaltid). I Anledning af Dampskibsfartens Ophør iaar og "Iris's" forestaaende Reise til Aberdeen? hedder det fra Aalborg i Byens Avis af 8. ds., afholdtes iforgaars Aftes paa Gjæstgivergaarden et Festmaaltid, der var bivaanet af Deeltagere af de meest forskjellige Stænder og saavel herved som ved hele sit Præg bar Udtrykket af en offentlig Festerindring om et almeeninteresserende Fremskridtsæmne. Da Festiviteten saaledes ikke har havt en blot local Interesse, troe vi at burde opfylde den til os gjorte Anmodning om at give et Referat af de ved Samme i Bord taler og Skaaler"stedfundne Udtalelser. Bestyrelsens Medlem, Bernhard Ree, erindrede om denne Festligheds Natur? at den ikke var en privat Sammekomst til gjen sldig Underholdning? men en offentlig Foreningsfest? han kaldte derfor den vedvarende og gode gamle Skik ihu, at aabne Festen med en Toasthilsen til Landets Konge, hvorved han hverken henvendte sig til Devotismen for Majestæten eller nogetsomhelst politisk Divergents fra Regjeringsanskuelserne, men alene søgte sit Udtryk i åen naturlige Hengivenheds- og Pietetsfølelse for Statens ophøiede Overhoved og Styrer gjennem Tidsbølgen, en Følelse? der maatte blive saa meget mere levende naar den sammensmeltede med Erkjendelsen af at Statsvellet og Statens Opretholdelse ligger Kongen varmt paa Hjerte og Kongens seneste Helbredsrestitution derfor i en saa bevæget Tid med end større Interesse maatte forene Ønskerne om hans Bevarelse for Landet. Ogsaa paa Forsorgen for Landets materielle Interesser havde Kongen givet et Vidnesbyrd ved den betydelige Medvirkning? hvors med han havde tildeels fremmet det Foretagende, der ikke stod blot isoleret som Communicationsmiddel, men i flere Retninger havde givet en Impuls til et større Røre I vor industrielle og communicative Bevægelse. Han udbragte dermed et Leve for Kongen, der optoges med Forsamlingens Hurraraab. Justitsraad Ridder Thorbrøgger udbragte? efter et humoristisk Foredrag om "Iris's" Jomfruelighed og de mange Suppositioner, som hertil havde knyttet sig? en Skaal for "Iris" med Ønsket om? at Jomfruen snart med nyt Udstyr fra Albion vilde gjenhilse vor Havn. Bestyrelsens Formand, Wulff? udbragte Skaalen for "Iris'" for sin lygtighed og Conduite almeen anerkjendte Fører Capitain Sletting? og Ree dernæst for Maskin- ; mesteren, Er. John Martin, Overlæge van Deurs udbredte sig med Jovialitet om det paa "Iris" inscri- \ berede skotske Valgsprog: "nemo me impune lacescit" (Ingen skal ustraffet udæske mig til Kamp) og knyttede hertil ønsket om at "Iris", der endog havde seet to kronede Hoveder vige dens Kjølvand, stedse som hidtil maatte kunne istemme sit "væ victis". Bestyrelsens Medlem? Ostenfeldt? mindede ved en Skaal "Iris's" Actionairer nær og fjern. Ree kaldte ; i Erindring, at det store? enige og dog altid split-j tede Tydskland? som kimser saa haant ad vort lille! Danmark, dog i eet Punct nedlader sig til at beile I til vor Gunst; det er vore salte Vande og vore tjæ- ; rede Drenge som Germanien saa vel kunne bruge? men vi have selv Brug for vor Kraft til vor Selvstændig-^ heds Hævd og det er vor Marine? hvis Fortid vi sted^ se med Stolthed ville mindes og paa hvis Fremtid vi i Wgge vort Haab naar vi tømme Bægeret for de blaae Kammerater. Stiftsprovst Hald bragte ligesaa Landarmeen og den Afdeling af Samme, som stedse med

H/s. Iris 1A;VI i HI - 32. gjensidig Velvillie har havt Hjem hos os, en Skaal. Ree udbragte en Toast for Foreningsaanden, ved hvis Virken det er at Kræfterne skulle samles og styrkes og som? om den end ogsaa kan føre Adsplittelse til sine Tider med sig, dog atter samler Stemningerne i Velvillie og fører alle til det fælles tilstræbede Maal. Dampskibet "Iris's" Fart i Aaret 1845. Hvad "Iris"-Farten for iaar specielt angaaer, læses ligeledes i samme Avis? da have ogsaa saavel de pecuniære som Freqventsens Resultater heraf stillet sig meget fordeelagtige, idet "Iris" har opseilet et Nettoprovenue af over 25.000 Rigsbankdaler? hvortil endu komme Toldrefusioner og Postgodtgjøreise, der efter al Sandsynlighed ville bringe Fartens hele Nettoudbytte iaar til et Beløb af circa 27.000 Rigsbankdaler. Reisefreqventsen har ogsaa iaar været større. "Iris" har nemlig paa 3o Reiser fra Kjøbenhavn til Aarhuus befordret 3272 Passagerer og 3 Heste, paa 30 dito fra Aarhuus til Kjøbenhavn 3747 Passagerer? 1300 Stude og 51 Heste? paa 29 Reiser fra Kjøbenhavn til Aalborg 2139 Passagerer og 6 Heste og paa 28 Reiser fra Aalborg til Kjøbenhavn 2211 Passagerer? 839 Stude og 47 Heste. lait er saaledes befordret, paa Aarhuusrouten; 7019 Passagerer, 1300 Stude og 54 Heste og paa Aalborgrouten (med 3 Reiser mindre): 4350 Passagerer, 839 Stude og 47 Heste. Imod foregaaende Aar er Passagerantallet saaledes steget paa Aarhuusrouten med 1012 og paa.aalborgrouten med 245» Af Stude har fra Aarhuus iaar været befordret 39 flere og fra Aalborg 378 færre? dette sidste betydelige Deficit imod I 1844 er dog vel fornemmelig hidrørende fra at Conjuncturerne iaar gjorde det kjøbenhavnske Qvægmarked mindre lønnende og førte til den større Qvægtransport til det Husumske Markeå. Berlingske Tidende Lørdag Aften 22. November 1845 Dampskibet "Iris" sees af en Bekjendtgjørelse 1 "Adresseavisen" for i Dag at være den 13. ds. lykkelig og vel ankommet til Aberdeen. Berlingske Tidende Mandag Aften 2. Februar 1846: "Aalborg Avls" indeholder en Oversigt over "Iris" Fart i forrige Aar. Antallet af de befordrede Reisende var 1 Alt 11.651? fremdeles har Skibet overført 2.518 Kreaturer og Heste. Indtægterne udgjorde i Alt 57.007 Rigsbankdaler? og deraf for Fragtgods 7.213 Rigsbankdaler. Udgifterne udgjorde 36.330 Rigsbankdaler, og følgeligt havde Interessentskabet et Overskud af 20.677 Rigsbankdaler. Actionairemes Antal er 791? og Skibet stod tilbogs for 61.000 Rigsbankdaler.

H/s. Iris. III - 33, Berlingske Tidende Torsdag Morgen 5. Februar 1846: Oversigt over Dampskibet "Iris"s Fart i Aaret 1845. Indtægt. Aalborg Routen: Fra Aalborg og Hals til Kjøbenhavn: Af 995 Passagerer 1. Plads 5*238?4?8 417 " 2. " 1.549,3,0 813 " 3» " 1.626,0,0 Imellem : Aalborg og Hals: 165 Passagerer 109,2,0 Af 1030 Stk. Hornqvæg, Faarkreaturer og Heste 4.652,2,0 I Godsfragt 1.570,2,8 Fra Kjøbenhavn til Aalborg: Af 992 Passagerer 1. Plads 5-363,0,8 588 " 2, " 2.121,3,0 526 " 3. " 1.052,0,0 59 Stg. diverse Kreaturer 88,0,0 I Godsfragt 3.088?4?5 Aarhuus Routen: Fra Aarhuus til Kjøbenhavn; Af 1424 Passagerer 1. Plads 6.822,3,0 805 " 2. " 2.338,3,0 1501 " 3* " 2.246,1,8 1384 Stk. Heste og Qvæg... 5.539,3,0 I Godsffagt 963,2,8 Fra Kjøbenhavn til Aarhuus: Af 1270 Passagerer 1. Plads 5-925,0,0 967 " 2. " 2.791,3,0 1088 " 3. " 1.634,0,0 45 Stk. Heste m.v 119,0,0 I Godsfragt 1.592,5,10 For Postsækkens Befordring paa begge Router.. 14.746 9 2 9 0 11.713,1,13 17.910,1,0 12.062,2,10 575,0,0 Summa Rigsbankdaler 57.007,1,7

H/s. Iris. III - 34. Udgivt Steenkul, Olie, Talg Gage og Folkeudgiftter Spediteur-Provision Havne, Bro og Klarerings Udgifter... Reparation paa Skib og Inventarle Dele samt ny Anskaffelse Pakhuusleie, Porto, Aviser og andre Udgifter, Assurance: Søe-Assurance af 16000 Rbd. 6.23 Rbd. Brand-Assurance 36 " Seiladsens Overskud 17.314,2,15 7.273,2,10 2.581,2,0)1 4.437,3, 2.425,1,05 1.638,401 659,0?0 20.687,1,155 Summa Rigsbankdaler 57.007,1 "Iris"s nuværende Status stiller sig derefter den 31. December 1845 saaledes: 791 Actier a 100 Rigsbankdaler 79-100,0,00 I Varebeholdning af 2781 Tdr. Kul m.v. her og 1 Aarhuus... 3588?5,13 Kassebeholdning (derafi Sparekassen 12.067,0,7) 12732?0?01 Medgivet og tilsendt Capt. Sletting til Udgifter i England 755?1?12 Toldgodtgjøreise for forbrugte Steenkul tilgode med 828,1?04 Efter Decision af foregaaende Regnskaber at refundere 188?0^il3 18.062,3,11 Skibet staaer altsaa Interessenterne 1 61.037*2,05 Hertil bemærkes kun, at Størstedelen af den forhaanden værende Kassebeholdning antages at ville medgaae til de nye Kjedlers Indsætning og Skibets Reparation i England. Aalborg, den 29de Januar 1846. Wulff. N. Ostenfeldt. Bernhardt Ree. Erik Bruun, J. P. Hemme. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 3- Marts 1846: I ^Aalborg Stiftstidende" af 28. f. M. hedder det? at. Dampskibet "Iris" har nu snart fuldendt sine Reparationer og Kjedelindsætning? og agter? i sin fortrinlige og i alle Henseender som fornyede Stand, den 8de Marts at afgaae fra Aberdeen hertil.

H/s. Iris. KAXDELS- III - 35 Berlingske Tidende Onsdag Morgen 4. Marts 1846: At Dampskibet "Iris" i indeværende Sommer, efter dets Hjemkomst fra England? vil blive sat i Fart paa samme Route, nemlig imellem Aalborg og Kjøbenhavn og Kjøbenhavn og Aarhuus? og til de samme Tider, som indeholdes i de udgaaede Afficher, bekjendtgjøres herved foreløbig med Tilføjende: at Dagen, naar det første Gang begynder sin Fart? nærmere skal.blive bekj endtgjort. Aalborg, i Bestyrelsen for Dampskibet "Iris"? den 25de Februar 1846. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 24. Marts 1846; Det hedder i "Aalborg Avis" af 21. ds.: Dampskibet "Iris", Capt. Sletting? ankom i Middags Kl. 12? under gjensidig Kanonsalut og Velkomsthilsener fra Land og Skib? hertil. Det var I Søndags afgaaet fra Aberdeen og havde pløiet Nordsøen under rasende Storme? var i Onsdags gaaet ind i Humburgsund i Norge og udgaaet derfra hertil i Gaar. Skibet er i bedste Behold og har under det voldsomme Veir? det har havt at kjæmpe mod, afgivet Prøve paa sin fornyede Styrke, da det kun ved sin seil- og maskindygtige Stand har formaaet at arbeide sig igjennem Modstanden. Ved dets Afgang fra Aberdeen? som ligger omtrent en Grad nordligere end Aalborg, var Vegetationen der i fuld Udvikling. Overalt saaes grønne Marker? saavel Træer som Buskads vare udsprungne og de tidligere Frilandsplanter blomstrede i Haverne. Berlingske Tidende Torsdag Aften 26. Marts 1846: Dampskibet "Iris", Capt. Sletting, ankom I Formiddags fra Aalborg. Berlingske Tidende Fredag Aften 29* Maj 1846: Dampskibet "Iris" afgik fra Aarhuus den 25de ds. ifølge Byens Avis, til Kjøbenhavn med 512 Passagerer, hvoraf 423 Soldater. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 10. Juni 1846: Onsdagen den 1ste Juli? Eftermiddagen Kl. 3, bli-i ver paa Compagnihuussalen heri Byen afholdt General-, forsamling i Actieinteressentskabet "Iris"? hvorved ; vil blive 1. forelagt det deciderede Regnskab for afvigte Aar og Decisionsposterne ved samme til Afgjøreise, 2. endvidere blive at tage Bestemmelse om en Proposition fra Huset W. Simpson & Co., Aberdeen, be- ; træffende en mellem Samme og Bestyrelsen? for den!

H/s. Iris. HAJMDELS- ZZ zz-z:^s:vizzesr. { jiii - 36 sidst foretagne Reparation, verserende Differencepost? samt 3* de ældre Regnskaber for 1842 og 1843 og det oprindelige Actieregnskab blive at forelægges. Aalborg? i Bestyrelsen for ovennævnte Actleselskab? den 3die Juni 1846. fulff. Bernhard Ree. N. Ostenfeldt. Erik Bruun, F. Simoni. terlingske Tidende Fredag Aften 3- Juli 1846: I "Aalborg Stiftstidende" af 2den Juli berettes: Ifølge : den ved Generalforsamling idag fremlagte Udsigt over "Iris's" Farter 1 April og Mai? har Dampskibet alene i disse to Maaneder havt en Indtægt ved Person-, Qvæg- og Godstransport af 17.650 Rigsbankdaler. Berlingske Tidende Torsdag Aften 16. Juli 1846; Dampskibet "Iris"? hedder det i "Veile Avis" af 13de dennes, ankom her igaar Middags med omtrent 100? af Aarhuus Regiments Musikcorps ledsagede, Passagerer der bleve modtagne af Borgervæbningens Musikcorps, under Salut af Havnens Kanoner. Efter en kort Udflugt i Omegnen? tog Selskabet tilbage omtrent Kl. 5, efter at Dampskibet havde besvaret Afskedssaluten. Berlingske Tidende Onsdag 13. Januar 1847: Ifølge "Aalborg Avis" har "Iris's" Fart for afvigte Aar opseilet en Sum af 63.368 Rigsbankdaler 3 Mark -2 Skilling, der med Udgifternes Fradrag, giver et Netto-Overskud af 32.559 Rigsbankdaler 2 Mark 6 Skilling, hvoraf de nyerholdte Kjedler og den hele fortrinlige Reparation Skib og Maskineri er gjennemgaaet? til Beløb 28.931 Rigsbankdaler 13 Skilling, saaledes er afholdt af Aarets Indtægt og et Overskud af 3-628 Rigsbankdaler 4 Mark 9 Skilling er blevet tilbage. Af Oversigten vil sees, at "Iris" ialt har befordret 12.417 Passagerer, hvoraf 4.410 paa Aalborg- og 8.007 paa Aarhuus Routen, endvidere 2.468 Stkr. Qvæg og andre Kreaturer? hvoraf 1.094 paa Aalborg- og 1.554 paa Aarhuus Routen, samt i Godsfragter 7.668 Rigsbankdaler 5 Mark 2 Skilling, hvoraf 4.471 Rigsbankdaler 5 Mark 8 Skilling paa Aalborg- og 3.196 Rigsbankdaler 5 Mark 10 Skilling paa Aarhuus Routen. Sammenlignet med Farten for 1845 har Skibet havt i Brutto-Indtægt 6.361 Rigsbankdaler 4 Mark 11 Skilling mere, og i Netto-Overskud af Farten (de nye Kjedlers og den store Reparations Udgift fraregnede) 11.882 Rigsbankdaler 3 Mark 6 l/2 Skilling, hvilken Forøgelse ogsaa for endeel er fremkaldt ved Skibets mindre Kulforbrug siden den erholdte Maskinudbedring og ved de øvrige mindre Reparationer i Aarets Døb. Passagerantallet paa begge Router har? sammenlignet med 1845, udgjort 866 mere?

III - 37 H/s. Iris. jr~f=" hvoraf dog Aalborg-Routen har et Minus af 86, hvorimod Aarhuus-Routen var tiltagen med 952. Af Kreaturer er transporteret 130 Stk. fieer i 1846 end Aaret forud? hvoraf de 125 paa Aarhuus-Routen. Godsfragten har i 1846 indbragt 453 Rigsbankdaler 2 Mark' 3 Skilling mere, hvoraf Aalborg Routen imod 1845 har et Minus af 187 Rigsbankdaler 1 Mark 5 Skilling og Aarhuusrouten et Plus af 640 Rigsbankdaler 3 Mark S Skilling. "Iris's" Formueoverskud udgjør nu? inclusive Kassebeholdningen for 1845? 20.404 Eigsbank-r daler 5 Mark 3 Skilling? hvoraf 18.200 Rigsbankdaler 2 Mark 2 Skilling 1 Contanter og Resten 1 Kul- og Materialbeholdning. Dernæst er Skibet i Besiddelse af det gamle Sæt Kjedler og befinder sig forøvrigt i en i alle Henseender fortrinlig og vel udstyret Stand. Berlingske Tidende Lørdag 16. Januar 1847: Idet Bestyrelsen for Dampskibet "Iris" henholder sig til nedenfor offentliggjorte Oversigt over Damp skibets. Jrart i afvigte Aar og dets nærværende Status, indkalder den herved Actionairerne til en Generalforsamling? som afholdes paa Compagnihuussalen her i Byen, Fredagen den 29de Januar? Eftermiddagen Kl. 3, for? overeensstemmende med Statutemes Paragraf 5?. at tage Bestemmelse om? hvor stort Udbytte der vil være at udbetale? og om Noget skal lægges til Reserve, samt for at vælge 3 nye Medlemmer af Bestyrelsen og 3 Suppleanter hertil? istedetfor undertegnede Wulff, Ree og Bruun? som efter Tour fratræde? samt en Regnskabs-Revisor og 2 Decisorer med Suppleanter til disse Functioner. Udførligere Regnskaber ligge til Eftersyn for Actionairerne paa Expeditionscontoirerne, hos d'hrr. Grosserer P. D. Petresch i Kjøbenhavn, Mægler Thomsen i Aarhuus og hos Bogholder Kjerulff her i Byen. De udenbyes Actionairer, som, uden selv at møde? ønske at benytte deres Stemme? ville behage, overeensstemmende med Statuterne, hertil at befuldmægtige en mødende indenbyes Actionair. Aalborg? i Bestyrelsen for Dampskibet "Iris"? åen 8de Januar 1847. F. V/ulff. Bernhard Ree. N. Ostenfeldt. Erik Bruun. F. Simoni. I Forbindelse med vor Bekjendtgjørelse af 8de dennes underrettes Actionairerne i "Iris" herved om, at der til Bestyrelsen er indkommen Forslag fra Eieren af Dampbaaden "Liimfjorden" om, at Aetieinteressentskabet i "Iris" enten vilde kjøbe bemeldte Dampbaad? eller af "Iris's" Overskud at kjøbe mindst 200 Actier, saafremt Eieren maatte bestemme sig til at afhænde samme, paa Actier til Beløb a 1.000 Stk. a 12 Rigsbankdaler, hvilke Forslag ville blive forelagte Generalforsamlingen den 29de d. M. til Afgjørelse.

] III - 38. H/s. Iris. Oversigt over Dampskibet "Iris's" Fart i Aaret 1846. Aalborg Routen: Indtægt. Fra Aalborg og Hals til Kjøbenhavn: 1.015 Pass. 1. Plads Rbd. 5.393-1-8 431 " 2. " " 1.566-4-8 727 " 3. "!! 1.465-0-0 167 n til Hals " 111-2-0 2.340 Rbd. 8.536-2-0 1.068 Stk. Hornqvæg, Heste? Sviin og Lam " 5.017-0-0 I Godsfragt " 1.984^0-8 Rbd. 15.537-2-8 i;'ra Kjøbenhavn til Aalborg: 1.017 Pass. 1. Plads Rbd. 5.442-0-0 533 " 2. " " 1.979-3-0 520 «3. " " 1.039-0-0 2.070 Rbd. 8.460-3-0 Af 26 Heste og andre Kreaturer " 34-0-0 I Godsfragt " 2.487-5-0 " 10.982-2-0 Aarhuus Routen: Fra Aarhuus til Kjøbenhavn: 1.722 Pass. 1. Plads Rbd. 8.172-0-0 1.034 " 2. " " 2.949-0-0,! 1.410 " 3. " 2.721-3-0 4.166 Rbd 13.842-3-0 Af 1.515 Stk. Qvæg og Heste n 5.847-0-0 I Godsfragt " 1.392-3-6 " 21.082-0-6 Fra Kjøbenhavn til Aarhuus: 1.523 Pass. 1. Plads Rbd 7.200-3-0 1.101 " 2. «" 3.162-3-0 n 1.217 " 3. " 2.402-0-0 3.841 Rbd 12.765-0-0 Af 39 Heste og andre Kreaturer " 98-2-0 \ I Godsfragt " 1.804-2-4 " 14.667-4-4i Transport " 62.269-3-21

III 39 H/ s iris. HAN: Transport For Bugsering i Øresun og Lysttour ved Aarhuus For Postsækkens Befordring paa begge Router Rbd. 62.269-3-2 «464-0-0 «635-0-0 Summa Rbd. 63.368-3-2 Udgivt. Forbrugt Steenkul? Talg? Olie. Gager og Folkeudgifter Spediteur-Provisioner, Havne-, Bro- og Clarerings-Udgivter (Herunder Færge- og Lltsenbroderpenge.) Reparationer: a. Nye Kjedlers Anskaffelse og Reparation paa Skib og Maskineri i Aberdeen.. b. Andre Reparationer i Sommerens Løb., Rbd. 28.931-0-13 Rbd. 13.837-3-05 5.864-3-14 «2.920-4-06 " 4.390-2-0 1.014-0-07 " 29.945-1-04 Pakhuusleie, Porto, Aviser, Annoncer etc " 2.075-5-14 Assurance: Søassurance af den daværende Gjeld paa Skibet Rbd, Brand-As surane e i Vintermaanederne " 548-0-00 157-4-14 " 705-4-14 Seiladsens Overskud bliver altsaa " 3.628-1- Summa Rbd. 63.368-3-02 "Iris's" Formueoverskud stiller sig nu derefter saaledes (med Capital Oonto af 79.100 Rigsbankdaler i 791 Actier: I Contantformue? fremkommen ved Beholdningen for 1845 og Overskudet for afvigte Aar? indestaaende a. i Sparekassen her i Byen... Rbd. 14.451-1-11 b. beroende hos Espediteurerne og Skibets Fører i Regnskabsopgjøreise samt i Bestyrelsens Kasse " 2.096-1-06 c. Beroende i Kulbeholdning og andre Materialier " 2.2o4-3-01 d. Resterende Kul-Toldgodtgjøreise og Postsæks Befordring... " 1.652-5-01 Rbd. 20.404-5-03

H/s iris. n: Berlingske Tidende Onsdag 17. Marts 1847: Ved : den i "Iris's" Anliggender den 10de d. M. afholdte Generalforsamling blev af Forsamlingen vedtaget, at "Iris" paa dets Farter 1 anstundende Sommer skulde assureres for Søskade saavel paa Skib som Maskineri indtil et Beløb af 80.000 Rigsbankdaler? hvil ket herved bekjendtgjøres til Efterretning for de fraværende Actionairer. Aalborg? i Bestyrelsen for Dampskibet "Iris"? den 11. Marts 1847. F. Wulff. N. Ostenfeldt. F. Simoni. Erik Bruun J. P. Hemme. Berlingske Tidende Fredag 26. Marts 1847: Dampskibet "Iris" af Aalborg? Gapt. Sletting? foretog igaar Eftermiddag en Prøvetour Syd efter o^ retournerede samme Dag. Berlingske Tidende Mandag 12. April 1847: Dampskibet "Iris" ankom først hertil Imorges Kl. j 6. Aarsagen til dens sildige Ankomst er, at den for- j medelst Lavvande var kommen paa Grund ved Hals? hvoraf den dog blev flot uden Skade igaar Middags. Skibetj var ikke i Søen under Stormen Torsdag Aften. j Berlingske Tidende Tirsdag 13. April 1847: Dampskibet "Iris", heddercéet i "Aalborg Avis", som efter sin Afgang iforgaars Aftes maatte om Aftenen Kl. 7, for sydostlig Storm med Lavvand og Tykning? ankre op lidt øst for Hals, var saa uheldigt? da Capitainen med bedaget Veir atter om Natten Kl. 2 1/2 vilde lade fortsætte Reisen, af den ombordhavende Lods at blive under Svainingen i Strømmen sat fast paa Dørhagen ved Veidybet? hvor det I den bløde Grund blefø staaende? idet Vandet faldt og de anvendte Anstrengelser ikke kunde bringe det flot. Igaar Morges steg Vandet og Capitainen leiede en ved Hals liggende hollandsk Kuf til at indtage 26 af Studene, men Skibet var dermed ikke lettet og blev først flot idag efter at de øvrige ombordværende 33 Stude vare komne I Land. Kreatur ene blive nu ladede ind igjen og Capitainen agtede derefter I Eftermiddag at gaae ud fra Hals til Kjøbenhavn? derfra fortsætte Touren til Aarhuus paa Mandag, tilbage paa Tirsdag, og da Onsdag afgaae hertil, saa at Dampskib et først kan ventes her paa Torsdag? altsaa bringe Posten af Onsdag med sig.

III - 41 H/s. Iris. -tai\iiji Berlingske Tidende Lørdag 28. August 1847: Ved den i "Iris's" Anliggender den 25de dennes afholdte Generalforsamling blev besluttet, at realisere "Iris's" i Aberdeen henliggende gamle Kjedler til det af Handelshuset W. Simptson & Co. tilbudne Beløb. Ben ved bemeldte Forsamling fremlagte Extract over "Iris's" Indtægter og Udgifter, samt Skibets Status til 31te Juli d. A. henligger til dhrr. Actionairers Eftersyn hos Expediteurerne i Kjøbenhavn? Aarhuus og Aalborg. Aalborg? i Bestyrelsen for Dampskibet "Iris", den 26de August 1847. Wulff. Ostenfeldt. Simoni, Berlingske Tidende Fredag 15. Oktober 1847: Fødsel paa Dampskibet "Iris". "Hjørring Avis" fortæller; Ved Dampskibet "Iris" Reise til Aalborg - saaledes fortæller Rygtet tildrog sig det særegne Tilfælde paa 2den Plads? at en Kone' nedkom med et Drengebarn. Ben deraf opstaaede Forvirring skal have været stor og vilde? eftersom ingen Læge fandtes ombord? ufeilbarlig være bleven endnu større? hvis ikke en Litsenbroder med det heldigste Resultat og til største Fuldkommenhed havde udført en Accoucheurs Forretning? og i bedste Velgaaende befordret den Ankommende ind i Verden. Saasnart det critiske Moment var overstaaet, udbredte sig en almindelig munter Stemning blandt Passagererne? der yttrede deres Deeltagelse ved at tømme en Skaal paa den unge Borgers Velgaaende og foranstalte en Collect, der i et øieblik bragte en lille Sum tilveie, hvorved man søgte at mildne det Ubehagelige i åen stakkels Moders Stilling. Berlingske Tidende Torsdag 13. Januar 1848: Onsdagen den 26de ds., Kl. 3 Eftermiddag, afholdes paa Raadstuen i Aalborg en Generalforsamling i Dampskibet "Iris's" Anliggender, hvorved der vil blive foretaget Følgende: a. fremlægges Regnskabet for 1847 med tilhørende Bilag til Generalforsamlingens Eftersyn og desuden henlagt Gjenpart af Regnskabet hos Expediteurerne i Aalborg? Aarhuus og Kjøbenhavn til Ae tionairernes Eftersyn? b, tages Bestemmelse om og hvormeget der skal henlægges til Reservefonden og udbetales i Udbytte til Actionairerne af Beholdningen for 1847? og i hvilken Henseende Bestyrelsen foreslaaer, at Reservefonden forøges med 10.000 Rigsbankdaler samt at Udbyttet bestemmes til 20 pct pr Actie.

Transport 30.744.4.18 III - 42, E/s. Iris. c. foreslaaes at Generalforsamlingen bemyndiger Be- styrelsen til at anvende et Beløb af indtil 100 Rigsbankdaler for Regnskabets Aflæggelse for 1847 og de følgende Aar, ; d. foretages Valg af 2 Bestyrere istedetfor medundertegnede Ostenfeldt og Simoni? der efter Tour fratræde, og 3de Suppleanter til Bestyrere, samtpaa 1 Revisor og 2de Decisorer med Suppleanter : til disse Functioner, og ; e. tages Bestemmelse om og hvorvidt Bestyrelsen kan : meddeles Bemyndigelse til at holde Dampskibet assureret for Søskade i Fremtiden i den Tid det er i' Fart. : I det Bestyrelsen iøvrigt henviser til den nedenstaaende Status over Dampskibet "Iris's" Indtægt og! Udgift ved Seiladsen i 1847, indkaldes Actionairer-; ne til at møde ved Generalforsamlingen? hvorhos de j udenbyes Actionairer, der uden at møde personligt? agte at benytte deres Stemmeret, anmodes om at med-i dele indenbyes Actionairer fornøden Fuldamgt i saa Henseende. Aalborg? I Bestyrelsen for Dampskibet "Iris"? den 6te Januar 1848. F. Wulff. N. Ostenfeldt. J. Simoni. Erik 3ruun. J. P. Hemme.! Oversigt over Dampskibet "Iris's" Indtægt og Udgivt ved Seiladsen i Aaret 1847. Aalborg Routen: Indtægt Fra Aalborg og Hals til Kjøbenhavn: Af 1189" Pass. I. Plads... 6.264.0.00 481 " 2. "... 1.770.3.00 711 " 3* "... 1.422.0.00 164 " mellem Aalborg og Hals 109.4.00 2545 9.566.1.00 Af 978. Stk. Hornkvæg? Heste Sviin, Lam osv 4.507.1.00 I Godsfragt 2.729.5-09 16.803.1.' Fra Kjøbenhavn til Aalborg og Hals: Af 1267 Pass. 1. Plads... 6.729.3.00 570 " 2. "... 2.085.0.00 752 " 3. "... 1.484.0.00 2589 10.298.3.00 Af 38 Stk. Heste og andre Kreaturer I Godsfragt 157.3.00 3.485.5.09 13.941.3.09

III 43. H/s. Iris. Transport 30.744.4.18 Aarhuus Routen: Fra Aarhuus til Kjøbenhavn: Af 1608 Pass. 1. Plads 7.695.0.00 949 " 2* " 2.722.3.00 1270 «3. n 2.538.0.00 3827 12.955.3.00 Af 1109 Stk. Hornkvæg? Heste og andre Kreaturer 4.420.3.08 I Godsfragt 1.341.5.09 Fra Kjøbenhavn til Aarhuus: Af 1410 Pass. 1. Plads 6.798.0.00 1136 «2. " 3.261.0.00 818 " 3. " 1.630.0.00 3364 11.689.0.00 Af 37 Stk. Heste og andre Kreaturer 137.0.00 I Godsfragt 2.561.1.13 For Postsækkens Befordring paa begge Roxiter 18.718.0.01 14.387.1.13 630.0.00 Summa 64.48o.L00 Udgivt. Forbrugt Steenkul, Talg, Olie etc. Gager og for Kosten til Besætningen Spedlteur-Provisioner Havne- Lods- og Bropenge og Clarerings-Udgifter, samt Færge- og Litsenbroderpenge etc For Reparationer paa Skibet og Inventariet, samt for nyt Inventarium Forskjellige Udglvter, saasom Pakhuus- og Pladsleie, Porto, Archiv, Avertissementer og Bogbinder Regninger etc. Assurance: Søassurance for Skib og Inventarium for de 7 Sommermaaneder i hvilke Skibet har været i Farten 2.976.1.14 Brandassurance for dlto for Vintermaanederne... 230.1.14 Seiladsens Overskud bliver altsaa 16.279.2.01 7.417.3.14 2.910.1.02 4.620.2.04 2.698.2.10 2.164.2.09 3.206.3.12 25.172.4.12 Summa 64.480.1.00 "Iris's" Formuesoverskud stiller sig herefter saaledes ( med Capital-Conto af 79.100 Rigsbankdaler i 791 Actier):

III - 44. H/s. Irii j-å ':<Z\Z'.-:ZZr G I contant Formue, fremkommen ved Beholdningen for 1846 og Overskudet for afvigte Aar? indestaaende a. i Sparekassen for Aalborg By og Omegn 26.317.5.10 b. Beroende i Bestyrelsens Kasse, efter j Afdrag af Expediteurernes og Førerens! Mellemværende i Regnskabsopgjøreise med Skibet 1.256.2.12! c. Beroende i Kulbeholdning og andre! Materialier 3.168.3.08 i d. Resterende Kul-Toldgodtgørelse og for Postsækkens Befordring 893-1.11 ' 3. Reservefonden bestaaende i 4 pct rentebærende Kongelige Obligationer 5.000.0.00! Summa 36.636.1.09! Aalborg, I Bestyrelsen for Dampskibet "Iris", den 5te Januar 1848. Wulff. H Ostenfeldt. Erik Bruun. J. P. Hemme. Berlingske Tidende Torsdag Aften 50. Marts 1848: Dampskibet "Iris". Paa Grund af anden Bestemmelse vil "Iris" ikke afgaae til Aarhuus den 1ste April. Berlingske Tidende Fredag Morgen 7. April 1848: Da IJampskibet "Iris" er beordret at holdes til Regjeringens Disposition vil samme ikke kunne afgaae til Aarhuus i Morgen. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 11. April 1848: Da Dampskibet "Iris" er taget i Reqvisition til Regjeringens Tjeneste, vil samme ikke kunne afgaae til Aalborg idag. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 11 April 1848: Udenrigsministeren er ankommen hertil i Dag med Dampskibet "Iris". Berlingske Tidende Tirsdag Aften 18. April 1848: Dampskibet "Royal-Adelaide" har taget Skade, efter Sigende i Kjedlen, saa at "Iris" i dets Sted i Eftermiddags maatte overføre Tropperne.

H/s. Iris. HANDELS- III - 45 Berlingske Tidende Fredag Aften 12. Maj 1848: Dampskibet "Iris"? Capt. Sletting, K. M. afgaar til Aalborg Løverdag Morgen den 13de Maj Kl. 5 Morsen. Berlingske Tidende Onsdag Aften 24. Maj 1848: Dampskibet "Iris" ankom i Formiddags Kl. 9,30 fra Aalborg og afgaaer til Aarhuus imorgen Eftermiddag Kl. 6. Berlingske Tidende Fredag Aften 26. Maj 1848: Dampskibet "Iris". Antallet af Passagerer som "Iris" førte he i Forgaars udgjorde 572. Berlingske Tidende Mandag Morgen 29. Mai 1848: Dampskibet "Iris". I Anledning af de paa sidste Reise fra Aalborg hertil komne 572 Passagerer maae vi bemærke, at deriblandt vare omtrent 450 Frilodsmænd og 40 Sølimiter. Berlingske Tidende Torsdag Aften 15. Juni 1848 I "Hempels Avis" hedder det fra Kjerteminde un-! der 10de Juni: Foruden "Waldemar" j ankom endnu sildig om Aftenen den 8de ds. og om j Hatten Dampskibet "Iris" med et Fregatskib og en Brig samt "Caroline Amalie" med en Skonnert paa \ Slæbetoug med Tropper. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 6. September 1848: Dampskibet "Iris", hedder det fra Aarhuus af 2den September, har havt en haard Tour igaar? under en vedholdende Storm af Vest. Det kom først hertil i Hat Kl. 2. Berlingske Tidende Torsdag Aften 28. September 1848 Dampskibet "iris" paaseilede i Mandags en fra Østersøen (Pillau eller Libau) kommende Skib, hvilket ved Paaseilingen blev læk og af Dampskibet blev

H/s. Iris. KANJOLILS- 73?Ci-^77S^USEE: Y.-r: III - 46. bragt ind paa Helsingørs Rhed, hvor det blev lagt un-j der Qvarantaine, fordi Skibet kun har havt en 5 Dag- j es Reise. Ved denne Paaseiling ere nogle af Skonner- tens Besætning komne ombord paa "Iris". Paa Grund I heraf bl@y dette Skib, da det ankom hertil, ligeledes lagt under Qvarantaine med dets mange Passagerer. Berlingske Tidende Fredag Morgen 29. September 1848: Dampskibet "Iris" blev allerede i Gaar Middags forj Qvarantainen, og tiltraadte Reisen til Aalborg Kl. 5 \ om Eftermiddagen. - Med Hensyn til Sammenstødet med: den engelske Skonnert maae vi endnu efter nærmere mod! tagne Efterretninger anføre: at den engelske Capitain! antog at "Iris" laae stille, hvorimod dette havde de j befalede 3 lanterner tændte, medens Mørke og Taage j forhindrede Capitain Møller i at see den engelske ; Skonnert, der ingen Lanterner viste. Correspondent for Handel, Skibsfart og Politik, Lørdag 21. Oktober 1848: Da der efter Paaseilingen af Dampskibet "Iris" var anket over, at dette ikke længer var i den Stand,; at Passagerer og Forsendere af Gods kunde være fuld- \ kommen betryggede, er der af Bestyrelsen foranledi- I get en Synsforretning over bemeldte Skib af tvende ved Kjøbenhavns Magistrat udnævnte Skibsbygmestre og tvende Mechanikere og Maskinfabrikantere, hvilke ha- i. ve afgivet følgende Skjøn: Ifølge Magistratens Udmeldelse af 18. September d. A. indfandt vi Undertegnede os den 19. s. M. ombord paa det ved Kjøbenhavns Toldbod beliggende Damp^ skib "Iris" kaldet, ført af Capt. Møller, for der, ifølge Rekvisitionens Indhold at besigtige bemeldte Skib, om det nu, efter en Paaseiling af Briggen "Pyk-i kebay", er i forsvarlig og sødygtig Stand, til Betryg gelse for Passagererne og Forsendelse af Gods«\ Ved Forretningen var til Stede Hr. Skibsrheder i Bruun og Skibets Fører, Capitain Møller. Efterat ha-\ ve nøiagtigen gjennemgaaet Skibet overalt og dets en-l kelte Dele, have vi befunden, at Skibet ikke har lidt nogen væsentlig Skade, der kan have Indflydelse ; paa dets Sødygtighed, men at det i alle Dele er saa- \ ledes, at det efter vort Skjønnende befindes i for-! svarlig og sødygtig Stand til paa sine Farter at fø-. re Kjøbmandsgods og Passagerer med Tryghed over Sø- : en. Denne Forretning er afholdt efter bedste Skjønnende og saaledes, at vi kunne bekræfte den med Eed, naar forlanges. Christianshavn, den 25. September 1848. P» Jørgensen. E. P. Bonnesen«Ifølge Udmeldelse af den høie Magistrat have vi ; Undertegnede den 19de ds. indfunden os ombord paa, Dampskibet "Iris", for der i Forening at undersøge, J

III - 47. H/s. Iris. FAu.:c:\-:;,-,e j hvorvidt Maskineriet i bemeldte Skib? efter dets Paa-' seiling, var betryggende for Transport af passagerer \ og Gods og tilføie herved efter Reqvisitionen vore \ Bemærkninger desangaaende. ' Pors&avidt det var os muligt, da Skibet laae for- i tøiet, at undersøge Maskineriet, befandtes derved In- 1 tet? som kunde være til Hinder for, at Skibet med Sikkerhed kunde fortsætte dets Toure. Dernæst har Undere tegnede H. Caspersen senere, ifølge Vedkommendes An- i modning, foretaget Reisen med Skibet til Aalborg, for yderligere, medens Maskineriet var i Gang, med mere Bestemthed at kunne afgive Skjøn over Sammes betryg-.' gende Tilstand, som og at bemærke Aarsagen til Skib- i ets paaankede langsommere Gang end hidindtil. Ved paa Reisen nøiagtigen at undersøge og obser- \ vere Maskineriet opdagedes intet, der kunde virke skadeligt paa Skibet, og da Maskineriet vedholdt sin : sædvanlige Gang og Alt befandtes at være i tilbørlig I Orden, maa saaledes Grunden til Skibets langsomme Gang deels tilregnes den meget svære Last, hvormed Skibet :efter Sigende i den senere Tid paa alle dets Reiser har været betynget, og deels at der muligen under Bunden af Skibet er løsrevet nogle Kobberforhudningsplader, hvilket, i Forening med Skibets mere Dybtgaaende, ikke lidet kan bidrage til at standse dets hidtil hurtigere Gang. Kjøbenhavn, den 28de September 1848. H. Caspersen. H. C. Lund. Berlingske Tidende Fredag Aften 27. Oktober 1848: Vi have modtaget Efterretninger fra Helsingør fra iaftes: Dampbaaden "Iris", som passerede igaar Aftes nordpaa, retournerede til vor Havn idag Middag paa Grund af Storm og Modvind samt Mangel paa Kul, efterat have indtaget disse vil den atter forlade vor Havn 1 Aften. Berlingske Tidende Fredag Aften 3. Hovember 1848 Dampskibet "Iris", hedder det i "Aarhuus Avis" af 51«Oktober, kom hertil iaftes, og afgik igjen herfra imorges Kl. 5. Da dette skete i Mulm og Mørke, indtraf det Uheld, at en af Passagererne, et Fruentimmer, faldt i Vandet, ved at passere over den slet anlagte Overgangsbro? men blev lykkelig reddet. Det var dog et meget billigt Ønske, om der ved slige Leiligh.ed.er anbragtes en Lygte.

,111-48. H/s. Iris FA Berlingske Tidende 23. Januar 1849: Dampskibet "Iris's" Fart - hedder det i "Aalborg, Avis" - har ogsaa ifjor givet et tilfredsstillende Resultat, idet det har opseilet en Sum af 67.835 Rdl 3 Mark. (l847: 64.480 Rbdl. 1846; 63.368 Rbdl), der med Fradrag af Udgifterne, giver et Netto-Overskud af 21.659 Rbdl. 9 Sk. (1847: 25.172 Rbdl. 1846: 32.559 Rbdl.) Grunden til det mindre Overskud ligger deels i at der er anvendt ca. 4.000 Rbdl. mere paa Skibets og Inventariets Reparation, end det foregaaende Aar, deels i den større Kulbeholdning. Actieudbyttet vil saaledes udgjøre ca. 27 l/2 pct. "Iris" har ifjor befordret 13.062 Passagerer (1847: 12.325? 1846: 12.417), hvoraf paa Aalborg Routen 5.987 ( 5.134, 1846: 4.410) og paa Aarhuus Routen 7.075 7.191? 1846: 8.007). Hele Transporten af stort og mxnidre Qvæg og Heste har været 2.232 Stk. (1847: 2.162 1846: 2.468), heraf paa Aalborg-Routen 1.213 (1847: 1.016, 1846; 1.096) og paa Aarhuus-Routen 1.019 1.146, 1846: 1.554). Godstransporten har udgjort 10.928 Rbdl. 2 Mk. 14 Sk. (1847: 10.118 Rbdl., 1846 7.668 Rbdl.), deraf paa Aalborg-Routen 7.417 Rbdl. 6 Sk. (1847: 6.215 Rbdl., 1846: 4.471 Rbdl.) og paa Aarhuus-Routen 3.511 Rbdl. 2 Mk. 8 Sk. (1847: 3.902 Rbdl. 1846; 3-196 Rbdl.). De i Statens Tjeneste i So: mer udførte Toure ere betalte Skrføet med 5.086 Rbdl. 1 Mk. og for Postsækkens Befordring er betalt 638 - "Iris's" Formueoverskud udgjør nu 43.799, hvoraf 14.000 Rbdl. ere Reservefond fra foregaaende Aar. Berlingske Tidende Lørdag Morgen 24. Februar 1849 I Dampskibets Anliggender afholdes Onsdagen den 14de Marts næstkommende. Eftermiddag Kl. 3? en Generalforsamling i Compagnihusets Børs-Locale heri Byen. hvor da foretages; 1. Valg paa 3de Bestyrere istedetfor de efter Tour fratrædende Herrer J. Wulff, C. Bruun og J. P. Hemme? samt 3de Suppleanter til Bestyrelsen? 1 Revisor og 2 Decisorer med Suppleanter til disse Functioner. 2. At tage Beslutning om: hvor stort et Beløb der, ' af 1848aars Beholdning, henlægges til Reservefon- I den, og hvor stort Udbytte at udbetales. I hvil- ] ken Anledning Bestyrelsen foreslaar at der henlæg^ ges 10.000 Rigsbankdaler til Reservefonden, og ud-j betales 10 Rigsbankdaler Udbytte pr. Actie? da Seiladsens øvrige Overskud allerede er forbrugt j til de foretagne Reparationer.! Aalborg? i Bestyrelsen for Dampskibet "Iris" den 3.9de Februar 1849. F. Simoni. J. p. Hemme. Hans Sødring, I

III - 49 H/s. Iris. HA;WCU:--.- :?-'~TSMUSEET Berlingske Tidende Mandag Aften 26. Februar 1849 Dampskibet "Iris" foretog igaar en Prøvetour. Correspondent for Handel, Skibsfart og Politik, Fredag 2. Marts 1849: Fyrskibet Knoben, bugseret med Dampskibet "Iris" retoumerede idag Formiddag fra Kattegattet og indkom Kl. 11 her i Havnen. Paa Grund af Stormen kunde det ikke fortøie ved dets Station Anholdt og oppebier derfor her favorabelt Veirllg. - Dampskibet seilede til Aalborg samme Dags Aften. Berlingske Tidende Fredag Aften 2. Marts 1849: Dampskibet "Iris". Da Vigtigheden af den ved Dampskibet "Iris" tilveiebragte Forbindelse imellem Kjøbenhavn og Jylland \ fordrer, at samme sikkres for enhver temporair Afbryd else i Saisonen, som ved tilstødende Uheld kunne fin-^ de Sted, og da den stedse tiltagende Benyttelse af Skibet saavel til Passagerer, som til Vare- og Kre- j atur-forsendelser grjør det utvivlsomt, at Indtægter- ; ne ville kunne dække Omkostningerne og Forrentningen af to Skibe, saa vil. Indsenéeren af disse Linier rette den opfordring til "Iris" Bestyrelse, at samme - efter dertil at have erholdt Interessenternes Samtykke paa den forestaaende Generalfor saml in g - vil fremkomme med en Indbydelse, enten til Actionairerne \ i "Iris" alene, eller til Ikkeactionairer tillige, om at sammenskyde en Capital til endnu et Skibs An- ' skaffelse for denne Fart. i Antagende, at et Skib af Størrelse, Kraft og Byb-\ gaaende omtrent som "Iris" vilde være det hensigtsmsssigste og at samme af bedste Materiale kunde haves i fuld færdig Stand med Inventarium for circa 110.000 Rigsbankdaler. (Kjøbesummen for "Iris" var 10.000 Pund Sterling), udfordredes en Subskription af 1.000 Stk. nye Actier a 100 Rigsbankdaler. Det manglende Beløb kunde da tages af "Iris's" Reserve- : fond, som efter Regnskabets Afslutning for forrige Aar maa andrage ca. 25.000 Rigsbankdaler. Naar Selskabet saaledes havde tvende gode Skibe, da burde det ene overtage Aalborg-Routen og det an-, det Aarhuus-Routen, saaledes at fra Fartens Begynd- ; else i Marts indtil Mai ugentlig foretages een Reise frem og tilbage paa hvert Sted, men fra 1ste Mai indtil 1ste September to Reiser ugentlig, og atter ef- i ter den Tid kun een Reise frem og tilbage paa hvert j Sted indtil sidst i Hovember. Ved mulig indtræffende j Uheld med et af Skibene, maatte det andet vexelviis besørge begge Routerae. Ved dette mit Forslag vil ikke alene Fordelen for Publicum og Communicationen paa Jylland blive indlysende, men jeg antager, at ogsaa de ældre Actionairer i "Iris" ville være vel tjente med de nye i I

III - 50. H/S. IriS. HAKDZL SEE7 B.T. Fredag Aften 2. Marts 1849 (2); Kræfter, som kunne fjerne fremmed Concurrence, og - hvad der er det vigtigste - sikkre for enhver Stand sning i Farten* Uagtet vel nærværende Tidspunct ikke synes at være det fordeelagtigste til at indbyde Publicum til Actieforetagender, saa antager jeg dog, at der er en ikke ringe Udsigt til at vente, netop dette fremmet, da det alt bestaaende Selskab, hvortil man bliver indbudt som Deeltager, allerede Isenge har vist sig at hvile paa en god Grundvold. Correspondent for Handel, Skibsfart og Politik, Tirsdag 6. Marts 1849: Dampskibet "Iris" ankom fra Aalborg i Formiddags med 500 Søfolk, medhavende en Jagt med 300 Do. Berlingske Tidende Onsdag Aften 21. Marts 1849: Ved den d. 14de ds. i "Iris" Anliggender afholdte Generalforsamling vedtoges: 1. At Udbyttet for det afvigte Aar udbetales med 10 Rigsbankdaler pr. Actie og at til Reservefondens Forøgelse henlægges 10.000 Rigsbankdaler. 2. Gjenvalgtes til Bestyrere de Fratrædende; Hr. Kæmner F. Wulff - Skibsrheder E. Bruun Mølleeier J. P. Hemme. 3. Til Suppleanter til Bestyrelsen valgtes: Hr. Kjøbmand Hans Sødring - Tobaksentrepreneur C. W. Obel - Kjøbmand Chr. Lassen. 4. Til Revisor Hr. Kjøbmand Johannes Kiær, til Suppleant i denne Function Hr. Kjøbmand S. J. Ree. 5. Til jdecisorer: Hr. Justitsraad Ridder Thorbrøgger - Procurator J. Møller Til Suppleanter i denne Function: Hr. Kjøbmand Poul Pagh Proprietair C. Qvist. Aalborg, i Bestyrelsen for Dampskibet "Iris", den 16de Marts 1849. F. Simoni. Erik Bruun. J. P. Hemme. Hans Sødring. C. W. Obel.

III - 51. H/S. IriS. HANDELS-' P h. Berlingske Tidende Torsdag Aften 17. Maj 1849: "Aarhuus Avis", den 14de: I Hat indbragtes hertil fra-det Ryeske Corps 3 preussiske Husarer, som skulle være gjorte tilfange mellem Horsens og Skanderborg. De bleve strax transporterede videre med Dampskibet "Iris" til Kjøbenhavn. Berlingske Tidende Lørdag Morgen 26. Maj 1849: Med "Iris" ankom i Aftes et Antal Saarede fra Militair-Lazarethet i Randers. Berlingske Tidende Onsdag Aften 30. Maj 1849: Hals, den 23de Mai: Ved "Iris's" Forbiseiling i Gaar Morges skete en stor Ulykke, da nemlig Dampskibet nærmede sig, gik en Baad ud herfra med 3 Mand, (Quarantainebetjent Hicolaj Sørensen, Lods Anders Petersen og Sjouer Christian Fedder), for at modtage Passagerer eller Gods, men ved Baadens Hermeise til Dampskibet grebes den: af den stærke Strøm og kastedes imod Hjulet. Christian Fedder, som søgte at afværge dette, tog Hjulet fat i, Baaden knustes, og de Øvrige kastedes i Havet. Fedder blev ført om af Hjulet og har faaet det ene, Been saaledes tilredt, at han formodentlig bliver en Krøbling sin Levetid, han og Lods Anders Petersen bleve dog reddede af de tililende engelske og danske Skibsbaade, men Betjent Hicolaj Sørensen druknede og hans Liig fandtes først imorges. Han efterlader Enke og 3 uforsørgede Børn. Berlingske Tidende Fredag Aften 8. Juni 1849 s Dampskibet "Iris" anløber Helgenæs paa dets Tour imorgen til Aalborg. Det afgaaer herfra i Morgen tidlig Kl. 4. Berlingske Tidende Fredag Aften 2. Hovember 1849 s Dampskibsfart paa Jylland. Da "Iris" atter med October Maaneds Udgang ophører med sin Fart mellem Jylland og Kjøbenhavn - endskjønt det betydelige Overskud iaar vel kunde have givet Publikum Krav paa en Fortsættelse i Hovember, og denne, selv ved Siden af åen høie Assurance, vistnok ogsaa vilde have svaret Regning - saa tør man dog haabe, at Finantsministeren vil foranledige et Regjeringsdampskib, da man jo har saadanne disponible, sat i Fart imellem Aalborg-Kjøbenhavn og

i i/\;\<!_. Cl L.O- -7-1?,!.~ -. ~.O' '.'' W C^-Z. id.; * H/s. Iris. ' ' '""""" " j III - 52, 'i B.T. Fredag Aften 2/11 1849.(2); Aarhuus-Kjøbenhavn, eller, naar Hoget herfor skulde være til Hinder, at saa dog idetmindste Postdampfarten imellem Kallundborg og Aarhuus erholder Forøgelse med endnu et Dampskib. Vi forudsætte, at man dog omsider ovre i Kjøbenhavn vil være kommen til at erkj ende Jyllands med Øerne ligeberettigede Krav paa Communicationsforbedringer og nødvendigheden af at skride til Opfyldelsen heraf, thi det kan dog ikke være Meningen, at vi ogsaa skulle vente hermed indtil Sjælland først faaer sin Jernbane til Korsør i Stand. ("Aalborg Avis".) Berlingske Tidende Mandag Aften 7. Januar 1850: Efter at undertegnede Bestyrelse har modtaget Opfordringer fra flere Actionairer? saavel i Kjøbenhavn som her i Byen, om at indlede de fornødne Skridt til at et Dampskib snarest muligt kunde blive ind kjøbt for "Iris's" Actieinteressentskabs Regning, til at :sættes i regelmæssig Fart imellem Kjøbenhavn og Aarhuus og Aalborg? eller en anden Plads i Jylland, er en Generalforsamling i Actieinteressentskabet "Iris'* i bemeldte Øiemeed berammet at afholdes paa Compagnihuset her i Byen? Onsdagen den 23de Januar næstkommende, Kl. 2 Eftermiddag. Idet man tillader sig? foreløbig at bekjendtgjøre Foranstaaende, tilføjes: at Bestyrelsens motiverede Forslag i denne Anledning? hvortil de fornødne Oplysninger først nu ere blevne Bestyrelsen meddeelte, skal blive bekjendtgjort i denne Tidende snarest muligt. Aalborg i Bestyrelsen for Dampskibet "Iris" den 29de December 1849. F. Wulff. H. Ostenfeldt. F. Simoni. Erik.bruun. J. P. Hemme. Berlingske Tidende Onsdag Aften 9. Januar 1850: I Forbindelse med den af undertegnede Bestyrelse under 29de i f. M. udstedte Indkaldelse til en Generalforsamling i Actie-Interessenéskabet "Iris" den 23de i denne Maaned? angaaende Anskaffelsen af et nyt Dampskib til at sætte i Farten imellem Kjøbenhavn og' Aarhuus og Aalborg eller anden Plads paa Jylland? og efter om denne Sag at have i et Møde confereret med nogle af Actionairerne, bekjendtgjøres herved, at der ved ommeldte Generalforsamling, den 23de dennes, vil blive gjort Forslag om; 1. At Bestyrelsen bemyndiges til, for "Iris's" Interessentskabs Regning? snarest muligt at foranstalte indkjøbt et nyt Dampskib af samme Størrelse og Durabilitet som "Iris"? dog med saadanne Forandringer og Forbedringer, som Erfaring har viist at maatte være ønskelige, og at Kjøbesummen ikke overstiger 113.000 Rigsbankdaler.

! III - 53 H/s. Iris 2. at samtlige Actionairer dertil udrede et Tilskud af 30 Rigsbankdaler pr. Actie, som betales i December 1850 og i JuM. 1851? hver Gang med 15 Rigs bankdaler. 3. atkjøbesummen iøvrigt udredes af "Iris 5 s" Reser vefond og af Beholdningen af 1849 samt det eventuelle Overskud, som begge Dampskibe maatte ODsejle i Aarene 1850 og 1851? under Iagttagelse af at Actionairerne erholde aarlig et passende Udbytte. 4. i den Forudsætning? at Generalforsamlingen bifalder foranstaaende Forslag, at begge Dampskibe selvfølgelig udelukkende blive "Iris's" Actie- Interessentskabs Ejendom, og at Bestyrelsen og Regnskabsvæsenet og hvad dermed staaer i Forbindelse, sammensmeltes og behandles som een Entrepris e. Idet man saaledes opfordrer d'hrr. Actionairer til saavidt muligt at indfinde sig eller at lade møde ved Generalforsamlingen, tilføjes: at de Ikkemød-: ende ansees at maatte være bundne ved hvad de Møden- : de maatte beslutte i denne for Selskabets Virken og ' Udvideise højst vigtige Sag. Aalborg i Bestyrelsen for Dampskibet "Iris"? den 4de Januar 1850. F. Wulff. H. Ostenfeldt. F. Simoni. Erik Bruun. J. P. Hemme Berlingske Tidende Torsdag Aften 17. Januar 1850: Til Actionairerne i Dampskibet "Iris". Bestyrelsen for "Iris" i Aalborg sammenkalder i "Berlingske Tidende" for 4de dennes Actionairerne til en Generalforsamling i Aalborg, for at indlede Skridt til Indkjøb af nok et Dampskib i Jylland-Sjæl lands Farten. Da Aarstiden vel forbyder Plutralitetet af 1 det mindste de kjøbenhavnske Actionairer at overvære denne Generalforsamling? vil jeg ikke undlade, støttet paa Erfaring og personligt Kjendska/b til denne Fart, herigjennem at gjøre opmærksom paa de vægtige Grunde, der for Tiden tale imod at anskaf fe enten nok et Skib eller et nyt Skib I "Iris's" Sted. I de mange Aar "Iris" har existeret i denne Fart kan Skibet ikke siges nogensin.de at have været overfyldt? uden undtagelsesviis 1 Begyndelsen og i Krigens Tid:. Altsaa maa Skibet være stort nok og alene kunne bestride denne Route? og da "Iris" hverken i Skrog eller Maskine er saa gammelt eller medtaget? at det er cassabelt? ligesom dets Hurtighed som et godt Søskib betragtet ikke kan klages paa, saa kan det ogsaa fremdeles bestride Routen tilfredsstillende. For 2 Skibe er ubetinget ikke nok i denne Eoute, og skulde ved Anskaffels en af et nyt Skib "Iris" casseres, vilde Tabet blive altfor føleligt? ligesom det samme vilde indtræffe ved at sætte Skibet i en anden Route heri Landet? hvortil Skibet paa Grund af Dybgaaende etc. ikke egner sig.

HANDELS- C-3 54. H/s. Iris B.T. 17/1 1850 (2)s Er det af Frygt for Concurrence man nu foreslaaer Anskaffelsen af et nyt Skib? da anseer jeg denne for utidig, thi en Route, som engang et Selskab i mange Aar har. udelukkende holdt Skib i, har det ogsaa havt et Slags Hævd paa i Publicum, og Concurrence er, som det ogsaa har viist sig? forbundet med saa mange Vanskeligheder og Opoffrels er? at sandelig Ingen saa lei fristes af en uvis Fortjeneste til at løbe ind i en Andens Route. Et j^^ridisk Spørgsmaal turde ogsaa reise sig her, hvorvidt en Generalforsamling af "Iris's Actionairer kan bestemme Anskaffelsen af et nyt Skib i Forbindelse med "Iris", naar kun een Actionair ned; lægger sit Veto? thi en Generalforsamling kan vel i ikke paanøde Actionairen at sætte sin Capital og Fordeel i Forbindelse med uvisse Speculatloner. I alt Fald maa jeg ubetinget tilraade at see frem i Tiden 1 det mindste nok et Aar? thi saa mange og store Omvæltninger kan forestaae? at vor Evne og Kraft vist bedre kan anvendes og paatrænges, &nå somi foreslaaet at lægge en meget betydelig Capital hen i et aldeles ikke paatrængende Skib, ene ledet af Haab om en uvis Gevinst. "Iris" kan vistnok i det mindste nok et Aar bestride Routen til sine Actionairers og Publicums Til fredshed. Hsar 1850 er lagt tilbage? stiller maaskee mangt. sig anderledes end nu, og i saa Fald er Tid at tænke paa Forbedringer, som ingen mere end jeg indseer nødvendigheden afm især i Communicationsmidler? men nu er hverken nogen bydende nødvendighed tilstede, ei heller er Tiden forhaanden? og at arbejde mod Tid og Lejlighed er som oftest forbundet med Tab og Ærgrelse. Jeg skal derfor, støttet til Ovenstaaende? have mine Medactionairer paa det alvorligste fraraadet, at anskaffe noget nyt Skib nu for Tiden? som sikkerligen ville lede til "Tab for det nye Skib og Ophør af Gevinst for "Iris"." En Actionair. Berlingske Tidende Fredag Morgen 1. Februar 1850; Ved den 1 Aalborg i Onsdags afholdte Generalforsamling i Actieselskabet "Iris" besluttedes eenstemmlg, at gaae ind ioaa de af Bestyreisen gjor'ce forslag. Der er saaledes for Aalborggenserne Haab om, snart at kunne have den Glæde at see endnu et større Dampskib befare Aalborg. Berlingske Tidende Fredag Aften 1. Februar 1850 Ved den igaar i Dampskibet "Iris" Anliggender ^ ; afholdte Generalforsamling efter forudgaaet Bekjendt gjørelse af 29de f. iå., vedtoges det eenstemmigen af de tilstedeværende Actionairer? der i iioroindelse med dem fra Kjøbenhavn, der skriftlig havde

III - 55 H/s. Iris, B.T. 1/2 1850 (2): opfordret Bestyrelsen til saadan Foranstaltning? ialt repræsenterede 473 Actier, at tiltræde foranførte Forslag. Idet Bestyrelsen tillader sig herom at underrette de fraværende Actionairer tilføies, at Afskrifter af Bekjendtgjørelsen og Forslaget findes fremlagte hos Dampskibet "Iris*s" Expediteurer, Grosserer P* L. Petresch i Kjøbenhavn? Mægler A. Thomsen i Aarhuus og Bogholder Kjærulf I Aalborg? paa hvilke Steder man anmoder de øvrige Herrer Actionairer behagelig inden 14 Dage ved Underskrifter ligeledes at tiltræde samme, eller i modsat Fald at tilstille undertegnede Bestyrelse deres Erklæring i åenne Retning. Aalborg i Bestyrelsen for Dampskibet "Iris"? den 24de Januar 1850. F. Wulff. H. Ostenfeldt. F. Simoni. Erik Bruun. J. P. Hemme. Berlingske Tidende Onsdag Aften 13. Februar 1850: Onsdagen den 27&e Februar, om Eftermiddagen Kl. 3, afholdes Generalforsamling paa Compagnihuset heri: Byen, ved hvilken fremlægges Regnskab med tilhørende^ Bilage over Indtægter og Udgifter ved Dampskibet "Iris's" Fart i afvigte Aar. Ved denne Generalforsamling bliver endvidere at vælge: a. 2 Medlemmer af Bestyrelsen, istedetfor medunder-: tegnede Ostenfeldt og F. Simoni, som efter Tour udtræde. b. 3 Suppleanter til i Vancancer at indtræde i Bestyrelsen. c. En Revisor til at revidere Regnskabet for 1849 og d. 2 Decisorer til at decisere Antegnelserne. Ligeledes bliver ved Generalforsamlingen at bestemme hvilket Udbytte der bliver at udbetale Actionairerne for 1849, som Bestyrelsen har antaget at burde foreslaae til 10 pct, samt at 15.000 Rigsbankdaler henlægges til Reservefondet. Regnskabet med Bilage ligger fra i Dag til Eftersyn her i Byen hos Hr. Bxpediteur Kierulf og vil Førstnævnte senere findes fremlagt hos Dhrr. Grosserer P. L. Petresch i Kjøbenhavn og Mægler A. Thomsen i Aarhuus. Aalborg i Bestyrelsen for Dampskibet "Iris", den 8de Februar 1850. F. Wulff. H. Ostenfeldt. F. Simoni. Erik Bruun. ' J. P. Hemme.

I III - 56. B/s. Iris. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 5. Marts 1850: Ved den i Gaar af Actie-Interessentskabet i "Iris" afholdte Generalforsamling blev valgt: a. Til Medlemmer af Bestyrelsen Hospitals-Forstander og Procurator Ostenfeldt og Raadmand Simoni. b. Til Suppleanter Kjøbmasndene H. Sødring og B. Mørup samt Tobaksfabrikør C. W. Obel. c. Til Revisor Kjøbmand Johannes Kjær. d. Til Decisorer Justitsraad, Toldkasserer Thorbrøgger pg Procurator Møller. Endvidere blev vedtaget at Udbyttet til Aetie- Ejerne for 1849 skulde udbetales med 10 pct. pr. Actie og af Kassebeholdningen for samme henlægges til Reservefondet 15.000 Rigsbankdaler. Som Følge af den sidstnævnte tagne Beslutning vil Udbyttet heri Aalborg blive udbetalt af Bestyrelsen fra Onsdagen den 6te Marts og de 4 nærmest paafølgende Onsdage, fra Kl. 3 til 4 Eftermiddag, paa Expeditionscontoiret, og hos dhrr. Grosserer P. L. Petresch i Kjøbenhavn og Mægler Thomsen i Aarhuus i Løbet af Marts Maaned. Aalborg, i Bestyrelsen for Dampskibet,"Iris", den 28de Februar 1850. F. Wulff. Erik Bruun. J. P. Hemme. F. Simoni. Berlingske Tidsnde Mandag Morgen 8. April 1850: Dampskibet "Iris" er, efter Brev fra Aarhuus, kpmmet af Grunden i Fredags Eftermiddags uden at have lidt mindste Skade, og forventes hertil i Aften. Berlingske Tidende Mandag Morgen 3. Juni 1850: At Dampskibet "Iris" den Ilte Juni vil blive indlagt i Dokken for Reengjøring og Eftersyn? der antages; at medtage nogle faa Dage, og det paa Grund heraf ikke vil komme til at afgaae til Aalborg den Ilte Juni, bekjendtgjøres herved foreløbigt. P. L. Petresch. Berlingske Tidende Fredag 13- Juni 1&51: Aalborg; "Iris" ankom igaar Eftermiddag (d- Ilte), Kl, henimod 4, efter i 2k Timer at have kæmpet imod Storm og Modvind.

HA^DZtG- ZZ {-0--.77SMUSEET I H/s. Iris. '"" ; I III - 57. Berlingske Tidende Torsdag Aften 24. Juli I85I: Dampskibet "Iris" maatte Natten mellem Tirsdag og Onsdag, paa Grund af Stormen, vende tilbage til Helsingør, hvor det endnu igaar, ifølge "Helsingør Avis", var beliggende. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 22. Oktober 1851 At Dampskibet "Junos" Farter for i Aar vil ophøre efter dets Ankomst fra Aarhmus i Morgen, og at Farterne paa Aalborg og Aarhuus med Dampskibet " Iris" fremdeles vil fortsættes i November Maaned, saafremt Veiret tillader til de sædvanlige Afgangstider, bekjendtgjøres herved. Berlingske Tidende Lørdag Morgen 6. Juni 1852: Dampskibet "Iris", Capitain L. E. Tuxen, afgaaer, om Vinteren ikke forhindrer det? til Aalborg Tirsdagen den 9de Marts Kl. 3 Eftermiddag. Fragtgodset maa forud anmeldes 1 Expeditionen og derefter afleveres paa Toldboden Tirsdag Formiddag fra Kl. 8 til 11 senest, indtil samme Tid kunne smaa Pakker ogsaa afleveres i Expeditionen. Ethvert Colly maa? foruden det specielle Mærke og Hr. tillige mærkes med Bestemmelsesstedet og sammes Indhold? Vægt eller Maal anføres paa Adressebrevet., Passagererne indtegnes og nærmere Underretning meddeles 1 Expeditionscontoiret paa Høibroplads Hr. : 41? fra Kl. 9 til 1 Formiddag og Kl. 4 til 7 Efter- ; middag. P. L. Petresch. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 17. Marts 1852: Tirsdag Aften: Dampskibet "Iris" er paa Veien fra Aarhuus hertil igaar Formiddags stødt paa Grund paa Sjællands Odde. Passagererne ere blevne landsatte og ere over Kallundborg komne hertil. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 18. Marts 1852: Onsdag Aften: Ifølge de i Aften modtagne Efterretninger, har der ikke viist sig Læk eller anden Skade ved "Iris"? og at det lader sig formode? at Vandet snart vil stige, og at man derfor tør haabe at Skibet snart

III - 58. H/s. Iris. _ _«r '"' - vv ~-'" --~- fj B. I. 18/3 1852 (2): vil komme af Grund og.kunne fortsætte Reisen hertil. Berlingske Tidende Torsdag Aften 18. Marts 1852: Om Dampskibet "Iris". Vi have modtaget følgende Meddelelse fra en pas-. sageer om det Skibet tilstødte Uheld: Skibet forlod Aarhuus Mandag Morgen i en tyk Taa-! ge, med næsten Stille, men, efter hvad senere blev bemærket? med en rivende Strøm fra Hord? hvis Aar- j sag ogsaa efter dennes Opdagelse blev styret mere nordlig end almindelig er Tilfældet. Den yderste Opmærksomhed blev anvendt under hele Farten, Capitainen, Overstyrmanden, Maskinmesteren? forskjellige Udkig vare alle paa deres Poster. Anden Styrmand var til Roers. Enhver var beredt paa at opfylde hvilkensomhelst given Ordre paa mindste Vink? Loddet holdte jevnlig gaaende og ofte blev stoppet for at lodde eller afvente en Opklaring? men desuagtet stødte Skibet paa Sjællands Rev lidt Syd for Baaken, omtrent Kl. 10?30 Formiddag, kort efter at Lodskud havde givet dem Haab om at være uden Fare. Efter at et Varp var udført, Reserve Kullene styrtede i Søen, og Alt gjort for at lette Skibet og bringe det flot, ligesom o^saa Hødsskud bleve fyrede for at faa Hjelp fra Land, Alt uden Hytte? sendtes Anden Styrmand tilligemed nogle passagerer og Folk i et Fartøi? med Ordre at søge Land ved Gniben? for at faae Lodserne ud? men dette Fartøi blev af Strømmen forsat over Revet? da Intet kunde sees I den vedvarende Taage, og de naaede først Land langt østen for Revet? da Mørket faldt paa, efter 6 a 7 Timers anstrengende Roening? aldeles udmattede, og uden at finde nogen Hjælp? der kunde sendes Skibet. Saavidt Passagerens Medelelse og vi maae tilføie følgende: Tirsdag Morgen kom Efterretningen hertil, og der blev strax truffet alle Forberedelser til at sende den fornødne Hjælp, ingen Læk eller anden Skade har viist sig ved Skibet, som alene stod med Forenden? det stødte med meget lavt Vande? og er, som vi erfare ved Avisens Slutning? allerede kommet af Grunden. Med Aarhuus-Paquetten "Anders Sandøe Ørsted" ankom i Morges 27 Stude og noget Stykgods af Dampskibet "Iris's" Ladning.

I III - B/s. Iris. Berlingske Tidende Fredag Morgen 19. Marts 1852: Torsdag Aften: Dampskibet "Iris" er i Eftermiddag ankommet hertil. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 30. Marts 1852: Om Dampskibet "Iris's" sidste Uheld melder "Aalborg Avis" fra Kjøbenhavn: Dampskibet "Iris" er nu velbeholden kommen ind i sin Fart igjen og imorges afgaaet til Aarhuus. Et mærkeligt Bxempel paa den Maade, hvorpaa Dampskibets Uheld ved Sjællands odde søgtes benyttet? er den Fragtfordring? som opstilledes af den Seilpaquet af Aarhuus? der tog 27 Stude fra Dampskibet ombord og bragte hertil? og som beløb sig til ikke mindre end 4 a 5.000 Rigsbankdaler? som imidlertid ved et Forligsmøde her har maattet nedsættes til - 400 Rigsbankdaler. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 3. Juni 1852 Dampskibet "Iris" vil paa Grund af Eftersyn i Dokken i 8 Dage ikke afgaae til Aalborg den 8de Juni og til Aarhuus den 12, Juni? hvilket herved bekjendtgjøres. Berlingske Tidende Mandag Morgen 14. Juni 1852: Dampskibet "Iris". Da sammes Eftersyn i Dokken først bliver fuldendt midt i Ugen? vil det ikke kunne afgaae til Aalborg den 15de Juni? hvorimod det igjen begynder dets Farter Løverdagen den 19de Juni? paa hvilken Dato det afgaaer til Aarhuus. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 5* Juli 1853: Efter Overeenskomst med Grosserer Prior vil dragterne for rassagen med Dampskibet "Iris" for passagerer og Kreaturer m. m. paa Routerne mellem Aalborg. Aarhuus og Kjøbenhavn fra 1ste Juli d. A. blive forhøiede saaledes: a. at Fassageerfragten for 3die Plads imellem Aalborg og Kjøbenhavn bestemmes til 2 Rigsbankdaler 3 Mark pro persona? imod at rassagererne faae Tilladelse til at medtage Reisegods til en Vægt ligesom for rassagerer paa 2den rlads. b. at rassageerfragten for 2den Plads immellem Aarhuus og Kjøbenhavn bliver 3 Rigsbankdaler 3 i'^ark pro persona.

H/= Iris HANDELS- 03 III - 60 B. T* 5/7 1853. (2): c. at Kreaturfragten imellem Aalborg og Kjøbenhavn bliver 4 Rigsbankdaler 3 Mark pr. Stk. d. at Kreaturfragten imellem Aarhuus og Kjøbenhavn bliver 3 Rigsbankdaler 3 Mark pr. Stk.? og e. at Godsfragten bliver at beregne efter den for Dampskibet "Iris" histil gjældende Godsfragt- X-3.XT'. Aalborg i Dampskibsbestyrelsen den 25de Kuni 1853- Berlingske Tidende Fredag Aften 5. August 1853: Efter Opfordring af den herværende Sunds Commission ophører Dampskibet "Iris"s Farter foreløbig i 8 Dage. Aalborg i Dampskibsbestyrelsen d, 3. August 1853< Berlingske Tidende Fredag Morgen 12. August 1853: At Dampskibet "Iris" igjen paabegynder sin Fart herfra Løverdagen den 13de ds. om Eftermiddagen Kl. 5? saavelsom at dette Dampskib foreløbig? i Forventning ai Actieinteressentskabets Beslutning ved en til dette Øiemed afholdende Generalforsamling? sættes i Fart 2 Gange om Ugen imellem Kjøbenhavn og Aalborg? saaledes at Skibet igjen afgaaer fra Kjøbenhavn hertil Mandag Eftermiddag Kl. 5 S ankommer Tirsdag Morgen og afgaaer atter samme Dags Eftermiddag Kl. 5 til Kjøbenhavn? bekjendtgjøres herved. Aalborg i Dampskibsbestyrelsen? den 9de August 1853. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 28. Februar 1854: At Dampskibet "Iris" paabegynder dets Farter for indeværende Aar saaledes, at det afgaar fra Kjøbenhavn til Aalborg første Gang Torsdagen den 9de Marts om Eftermiddagen Kl. 3 og fra Aalborg til Kjøbenhavn den Ilte s. M. til samme Klokkeslet, og saaledes en Gang ugentlig indtil Marts Maaneds Udgang. Fra 1ste April afgaar Dampskibet fra Kjøbenhavn til Aalborg hver Torsdag og Mandag Eftermiddag Kl. 4 og fra Aalborg til Kjøbenhavn hver Tirsdag og Løverdag til sam me Klokkeslet? bekjendtgjøres herved? med Tilføiende: at Indskrivning af Passagerer, Kreaturer og Gods skeer i Aalborg paa det sædvanlige Sted og i Kjøbenhavn hos Grosserer H. Petresch paa Høibroplads paa hvilke Steder man tillige vil kunne erholde Un- derretning om den for indeværende Aar vedtagne Pas- i sage for Personer, Kreaturer og Gods. i Aalborg i Dampskibsbestyrelsen d. 23. Pebr. 1854.

H/s. Iris. PXZZZ:,,ZZZ ^ _ ^ Berlingske Tidende Fredag Aften 28. April 1854: Hr. Redacteur. Idet heg udbeder mig en Plads for disse Linier i Deres ærede Blad, er det fordi jeg anseer det for rigtigt, offentligt at udtale den Misfornøjelse hvor til den nuværende Dampskibsforbindelse mellem Aalborg og Kjøbenhavn giver saa rigelig Anledning. Uden videre at berøre de mulige Grunde til at Dampskibet "Iris", der skal vedligeholde denne Forbindelse mellem Hovedstaden og en af Landets største Kjøbstæder, paa den senere Tid synes at have gjort sig det til Regel? at bringe sine Passagerer til Hals eller Helsingør, og at lade dem overnatte der? vil jeg kun som Exempel anføre nogle af dets sidste Reiser. - Dampskibet afgaaer eller rettere skal afgaae fra Kjøbenhavn hver Mandag og Torsdag, altsaa var den 10de April en af dens Afgangsdage. Da Fartøiet imidlertid først ankom hertil Mandag Aften kunde det Ikke afgaae samme Dag, og dets Afreise udsattes til Onsdagen den 12te? hvorved Torsdagsrouten bortfaldt. Saaledes bestod altsaa de Reisende paa "Iris" denne Onsdag af tvende Slags? de? der var misfomøiede med Skibets to Dage udsatte Afgang, og de, der hav- : de seet sig nødsagede til at fremskynde deres Afreise een Dag. - Da Dampskibet Løverdagen den 22de ds.! laae færdig til Afgang Kl. 4 - Billetten anmelder Afreisen præcise Kl. 4 - og alle Passagerer vare ombord, afgik Dampskibet ikke, men ventede i 1 l/2 Time paa Fjorddampskibet "Liimfjorden"? der skulde bringe 10 Stude, ja? Bestyrelsen? der var ombord? og ikke syntes at være af den christelige Mening? at Passagererne vare bedre end mange Stude? nægtede endog hine Tilladelse til at gaae iland saalænge. Et andet characteristisk Tegn paa denne Bestyrelses Adfærd ligeoverfor Publicum er? at Passageerfragten iaar er forhøiet, uden at dette er annonceret i Aviserne. Efter en saadan Medfart, der nutildags er ganske usædvanlig, er det Smaating at tale om den ligesaa ualmindelige Mangel paa Reenlighed og Elegance ombord, der gaaer saavidt, at selv en saa simpel og bille Gjenstand, som en Vandkande, mangler Hank, Speile ere ikke at benytte, osv. Det bliver kun tilbage at ønske, at der ved offentlig eller privat Bistand kunde tilveiebringes en saadan Forbindelse med det nordlige Jylland, at man ikke med mere Sikkerhed kunde bestemme en Reise til Australien end til Aalborg. S. Berlingske Tidende Torsdag Aften 4. Maj 1854: Aalborg, den 2den Mai 1854. Hr. Redacteur. I Berlingske Tidende af 28de April har De optaget en mod Dampskibs-BestyreIsen i Aalborg rettet Artikel? hvis Aand og Hensigt vanskelig miskjendes og maaskee derfor turde blive ubesvaret af Vedkommend e. For at Forfatterens Sandhedskjerlighed imidlertid

H/s. Iris. PA ;<:.:.:,::;;.G XII - 62. B. T. 4/5 1854. (2): kan blive sat i det rigtige Lys tillader jeg mig at meddele Dem, at "Iris's" Afgang, Løverdagen åen 22de April? rigtignok blev udsat for at afvente Ankomsten af det i Sigte værende Fjorddampskib "Liimfjorden", hvilket den Dag var bleven forsinket paa Grund af Taage? men at "Iris" derefter ikke blev liggende længere i Aalborg end til det havde indtaget de med samme ankomne Passagerer og Posten? og at navnlig de 12 Kreaturer fra "Liimfjorden" ikke bleve medtagne? fordi sammes Ud- og Indskibning vilde have taget for megen Tid. Hvorledes Forfatteren heraf drager den Slutning? at Dampskibs-Bestyrelsen "ikke syntes at være af den christelige Mening at Passagererne vare bedre end mange Stude 1 ' og at Dampskibet opholdtes for Studenes Skyld? dette fatter jeg ikke. Dog for at Publicum skulle fatte det saaledes, tales der ogsaa kun om Kreaturerne? som om disse vare blevne omladede? hvorimod Forfatteren ikke berøerer de Passagerer, som maatte have ventet tre Dage? dersom de i Aalborg med "Iris" indtegnede passagerer ikke havde offret 1 1/2 Time. Med Høiagtelse Chr. ærbødigst B. Kierulff. Expediteur for Dampskibene "Iris" og "Liimfjorden":. Berlingske Tidende Fredag Aften 5. Maj 1854: Til Hr. Expediteur Kjerulf. I Anledning af Deres Gjensvar paa mit Inserat vil jeg tillade mig at belære Dem? at naar et Dampskib har offentlig og paa Tryk bestemt sin Afgangstid til Kl. 4 præcise, da afgaaer det"ikke Kl. 5 l/2 thi i andet Fald vilde det have averteret Passagererne om, at det afgik "efter "Liimfjordens" Ankomst" og da overladt dem selv, om deres Tid og Leilighed tillod dem at benytte en Reisemaade? der synes ubegrændse.t i Mulighedernes Rige. Jeg vil kun forresten henvise Dem til Nr. 111 af Deres Byes eget Blad, hvor min Anke næsten i eet og Alt understøttes, og gjøre samme Blads Ord til mine egne: "Bestyrelsesmaaden (af "Iris") har endnu formeget af den collegiale- Langsomhed og åen hele gamle Sæbekjelderstil ved sig". Da for øvrigt min Hensigt er opnaaet, idet Dampskibet "Cimbria", hvis Hurtighed og Præcision er bekjendt fra ifjor, er sat igang paa Aalborg, anseer jeg denne Sag for endt. Ærbødigst S.

H/s. Iris. r ' *" ~' w jxxx - 63 Berlingske Tidende Torsdag Morgen 21. September 1854 Dampskibet "Iris". Da "Iris" formedelst Stormen? paa Reisen til Aalborg, Tirsdag Kat maatte retournere til Helsingørs Rhed? vil samme ikke kunne afgaae til Aalborg idag Eftermiddag. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 28. Marts 1855: At Dampskibet "Iris" efter at have modtaget en omfattende Hovedreparation? saavel paa Skib som paa Kjedler og Maskineri, saasnart der bliver aabent Vande vil blive sat i Fart imellem Kjøbenhavn og Aalborg 2 Gange ugentlig ligesom forrige Aar, nemlig Biandag og Torsdag fra Kjøbenhavn og Tirsdag og Løverdag fra Aalborg? bekjendtgjøres foreløbig. Aalborg i Dampskibsbestyrelsen? den 21. Marts 1855. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 13. Juni 1855: Efter Overeenskomst med herværende Sangerf orenin^ er? foretager Dampskibet "Iris" en Tour herfra til Aarhuus i Anledning af den der afholdende Sangfest den 24de og 25de i næste Maaned. Som Følge heraf afgaaer Dampskibet "Iris" fra Aalborg Løverdagen den 23de Juni Kl. 6 Eftermiddag til Aarhuus? hvor Dampskibet indtræffer den 24de om Morgenen og afgaaer fra Aarhuus Tirsdagen den 26de Kl. 8 Formiddag directe til Aalborg? hvorfra det først afgaaer Onsdagen åen 27de Juni Kl. 5 Eftermiddag til Kjøbenhavn. Respective den 23de og 26de Juni bliver i Henhold til denne Bestemmelse suspenderet indtil den 27de s. 1 M. da det som anført igjen indtræder i sin regelmæssige Fart. Aalborg i Bestyrelsen for Dampskibet "Iris"? den 8de Juni 1855. Berlingske Tidende Mandag Morgen 16. Marts 1857: Kjøbenhavn, den 10de Marts: "Iris", der var annonceret at afgaae herfra til Aalborg Kl. 4? ligger her endnu og vil først afgaae imorgen Kl. 4 Eftermiddag. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 18. Februar 1858 Skibsauction. Tirsdagen den 2den Marts førstkommende? i Mid-

HAMDELS- H/s. Iris III - 64 B. T. 18/2 1858. (2) dagsstunden? lader Dampskibsbestyrelsen i Aalborg ved Auction paa Kjøbenhavns Børs første Gang opbyde til Bortsalgs Det Dampskibs Interessentskabet sammesteds tilhørende Dampskib "Iris" kaldet? bygget i Aberdeen af Eeg paa Kravel? kobberfast og kobberforhudet? drægtigt 187 Tons eller 79 danske Oommercelæster? med 3de Kahytter? dobbelt Maskineri paa 150 Hestes Kraft og senrere indlagte Rørkjedler af Jern? 2de Baade samt Skibs- Maskineri- og Kahyts-Inventarium De tvende paafølgende Auctioner afholdes ligeledes paa Kjøbenhavns Børs åen 16de og 30te Marts i Middagsstunden. Ved 3die og sidste Auction attraaes Skibet absolut bortsolgt? uden at flere Auctioner afholdes. Skibet er beliggende ved den saakaldte Bodenhoffs Plads paa Christianshavn? hvor det forevises af Skibscapitain Faber 3de Dage førend hver Auction fra Kl. 10 til 2. Conditionerne? Vurderingsxorretningen og Inventarielisten? ere til Eftersyn hos Justitsraad og Procurator Hansteen? boende paa GI. Amagertorv Nr. 38 i Kjøbenhavn? og en Gjenpart af Conditionerne henligge ligeledes til Eftersyn paa General- Consul Pontoppidans Contoir I Hamborg? hos Mægler Thomsen I Aarhuus og hos Dampskibsbestyrelsen i Aalborg. Berlingske Tidende Fredag Morgen 9. April 1858; Skibsauction. Fredagen den 23de April førstkommende? i Middags stunden, lader Dampskibsbestyrelsen i Aalborg ved 4de og sidste Austion, der afholdes paa Kjøbenhavns Børs, opbyde til absolut Bortsalg? uden at flere Auctioner afholdes: Det Dampskibsinteressentskabet sammesteds tilhørende Dampskib "Iris" kaldet? bygget i Aberdeen af Eeg paa Kravel, kobberfast og kobberforhudet, drægtigt 187 Tons eller 79 danske Oommercelæster? med 3 Kahytter, dobbelt Maskinerie af 150 Hestes Kraft, og senere indlagte Rørkjedler af Jærn, 2 Baade samt Skibs-Maskinerie og Kahyts-Inventarium. Skibet? som med dets Maskineri er vfcderet for 32.500 Rigsdaler, er beliggende ved den saakaldte ) Bodenhoffs Plads paa Christianshavn, hvor det paa-! vises af Styrmand Holm 3 Dage førend Auctionen? i fra Kl. 10 til 2.

HAND7LS- H/i Iris - f~-. III - Helsingør Avis Torsdag 8. April 1858: Ved Auctionen i Aalborg Tirsdagen åen 30. Marts over Dampskibet "Iris" blev kun budet 8.000 Rigsdaler af Huset Suhr & Søn? som Creditor i Skibet. Dette ventes nu stillet til ny auction. Berlingske Tidende Mandag Morgen 28. Marts 1859: Skibsauction. Mandagen den 4. April Kl. 2, førstkommende, bli- ver ved offentlig "Auction, som afholdes paa Auctions directeurens Contoir? første Gang opraabt til Bort- j Det Boet efter afdøde Etatsraad og Grosserer J. Th. Suhr tilhørende Dampskib "Iris" kaldet, byggetaf Eeg paa Kravel, drægtigt 187 Tons eller 79 danske Commercelæster med 3 Kahytter, 2 Maskiner af 150 Hestes Kraft, beliggende heri Havnen ved Bodenhof f s Plads. 2den Auction er berammet til Mandagen den Ilte April førstkommende Kl. 2? og 3die Auction til Mandagen den 18de April Kl. 2. De to første Auctioner afholdes paa Auctionsdirecteurens Co4toir og den 3die Auction paa Ejendommen Ur. 36 og 37 i Nyhavn. Conditioner, Vurderingsforretning og Adkomstdokumenter ere forinden til Eftersyn paa Undertegnedes Contoir, Raadhuusstræde Nr. 46, 2den Sal. Skibet ligger til Eftersyn den 1ste? 2den? 8de? 9de? 15de og 16de April? fra Kl. 12-2. Kjøbenhavn, den 24de Marts 1859. E. E. B. Liebenbers. j Berlingske Tidende Torsdag Morgen 14. April 18595 Skibsauction. Mandagen den 18de April Kl. 2? bliver ved offentlig Auction, som afholdes paa Eiendommen Nr. 36 og 37 i Nyhavn? tredie Gang opraabt absolut og uden flere Auctioners Afholdelse til Bortsalg: Det Boet efter afdøde Etatsraad og Grosserer J. Th. Suhr tilhørende Dampskib? "Iris" kaldet, bygget af Eeg paa Kravel, drægtigt 187 Tons eller 79 danske Commercelæster, med 3 Kahytter, 2 Maskiner af 150 Hestes Kraft? beliggende her i Havnen ved Bodenhoffs Plads. Conditioner, Vurderings forretning og Adkomstdocumenter ere forinden til Eftersyn paa Undertegnedes Contoir, Raadhusstræde Nr. 46? 2den Sal. Skibet ligger til Eftersyn den 15de og 16de

KW- H/S. Iris. III - 66 B. T. 14/4 1859. (2): April? fra Kl. 12-2. Umiddelbart efter Auctionens Tilendebringelse over Skibet, bliver under Eet opraabt til absolut Bortsalg det til ovennævnte Skib hørende Kahytsinventarium? saaledes som samme henligger paa ovennævnte Eiendom Nr. 36 og 37 i Nyhavn, og saaledes som samme findes specificeret paa en ved Auctionen fremlagt Fortegnelse, der forinden er til Eftersyn paa mit Contoir. Effecterne ere til Eftersyn åen 15de og 16de April fra Kl. 12-2. Kjøbenhavn? den Ilte April 1859. C. C. B. Liebenberg. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 19. April 1859: Solgt Dampskib. Det Boet efter afdøde Etatsraad og Grosserer J. Th. Suhr tilhørende Dampskib "Iris", er ved Auction den 18de ds. solgt for 6.000 Rigsdaler til Mægler Simmelhag pr. Commission. Onsdag Morgen 28. September 1859 Berlingske Tidende Onsdagen den 28de September Kl. 10 Formiddag afholdes paa forrige Larsens Plads nordre Værft Auction over: Et Parti gammelt Tømmer, Brænde, Planker og Bolte jern, samt Mahogni -.faneel og Døre, ophugget fra Dampskibet "Iris". Det Sælgende kan besees paa Auctionsdagen.

s. V ^ IH IJJ O) 7). ti A 4 i

ss Iris ex Wilhelm. N T P J I - 1. Registreringsprotokoller: K-213. Københavns Skibsregister II - 372. Registreringsdato: 8/5 1883. Certifikater: 8/5 1883. Bygget 1878 af Georg Howaldt, Kiel. Bilbrev findes ikke. Ombygget paa Oscarshamns mekaniska Werkstad 1882, ifølge Bilbrev dat. 30/9 1882. 1 Stk. 25 NHK. = Cylinderdiameter: Fart: Fabrikat: Klinkbygget af Jern. IHK. Compoundmaskine. Georg Howaldt, Kiel. 1 Dæk. 2 Master. 3 Luger. Slaglængde: Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Bak. Ruf. Halvdæk. Rathus. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Længde: 95 7". Bredde: 19 ' 6". Dybde: 11 f 5". dw. 185 j 65 brutto. 113? 53 netto. Ifølge Købebrev dat. Stockholm 16/3 1883 og Nationalitets- OM Ejendoms Erklæring dat. København 30/4, 5. og 7/5 1883 som ss "Wilhelm" købt fra Stockholm af: A/S. Dampskibsselskabet "Baltic"? København, med M. Clausen? som Reder. Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets Brev af 4/4 1883 betalt med en Finansministeriet tilstillet Anvisning stor Kr. 1.740.-, som er 31 af Købesummen Kr. 58.000.- Interlms Nationalitets Certifikat dat. Kai dansk Generalkonsulat i Stockholm 21/3 1883 s-t.

r>a;''ij;.o- ' ss Iris ex Wilhelm. N T P J 1-2 Ifølge Rederiets Anmeldelse dat. København 24/5 1887 solgt til: Firma Gebruder Gutschmidt, Windau. Salgssum I Forbindelse med Rederiets ss "Baltic 1 Kr. 42.100.- Nationalitetsmærker udhuggede og Certifikat afleveret. Registreringen afsluttet 26/5 1887. (Udslettelsesprotokol Nr. 2. Afdeling II).

ss Irkutsk. N E L V. Int. - 1. Bygget 19o3 - R. Stephenson & Co., Ltd., Newcastle. I Stk. 265 NHK. - IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 22-38-64" Slaglængde: 42" Fabrikat: Wallsend Slipway Co., Ltd.., Newcastle. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Awningdæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 32 Fod. Brodæk 46 Fod. vandtætte Skodder. Vandballast: 29o,5 x 4o,o x 25,6 Fod. dw. 2.387 brutto 1.44? netto. Som ss "Irkutsk" bygget til: Handelshaus Gebruder Lassmann, Windau. Ifølge Anmeldelse Nr. 5^9/191o dat. 3/12 191o overtaget af: A/S. Privatbanken i Kjøbenhavn, Aktieselskab, København. Indregistreret 3/12 191o med Hjemsted i Helsingør. Ifølge Anmeldelse Nr. 556/l91o Skibet solgt til: dat. 8/12 191o er Rederiet Helmsing Se Grimm, Riga, og omdøbt til "Imperajbor Nicolai II". Udslettet af Register 9/12 19I0 - Udslettelsesprotokol Nr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr. 22-129. Lloyd 19o4-191o Irkutsk - Handelshsaus Gebr. Lassmann, Windau. 1911-192o Imperator Nicolai II - Helmsing & Grimm, Riga.

v 1 ^» V U W ^ U X^ M v 4 ^ 1 i (.i» *\ %Å \ fej " ^ b. «f \A i J * t i ^ «j* -< ** U) IH if) Z'i l, sr -*vj >T 1^? $ $?. r ^ &

ss Isbjørn ex Ludvig. (Bugserskib) N E L G. ' Int. Bygget 19o8 - Glommens mekaniske Verksted, Frederikstad. 1 Stk. 4o NHK. - 23o IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. 1 Hast. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 66,3 x 17,o x 9,2 Fod. 16 / dw. 67 brutto o netto. Som ss "Ludvig" bygget til: Ifølge Anmeldelse Hr. 37l/l91o dat. 22/7 191o er Skibet indkcbt af: Ingeniør og Entreprenør Niels Christensen Monberg, København. og omdøbt til "Isbjørn". Indregistreret 6/8 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 194/1914 dat. 3/3 1914 er Skibet solgt til: St. Petersborg. Udslettet af Register 8/4 1914 - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr. 22 - lol.

^. ft 1 KO <S> H H O *[ t S-. < o W EH PI w H r *.' i- ' '". ro

t<; C\J Lll UJ if)» xn 1.".,) O r"3 (G M 01

i-a i\7-_>;\ TSIÅUS: ss Isbjørn. (Isbryder). NDTH. / O X I S. **5**? SNfe^^^éi- r/---- M8BJ. *«.^^LT.'.

KANDELS- 00 S0o^7SMUSEE7, ss Isbjørn. (Isbryder). OTH. / O l i S. III "Dansk Skibsbygning" - September 1923: "Isbjørn". Skibet er en Isbryder, bygget af A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft til den danske Stat, den blev bestilt af Handelsministeriet til under vanskelige Isforhold at hjælpe de til Sundet bestemte Skibe frem fra Skagen til Helsingør eller omvendt, idet Københavns Havnevæsens Isbryder "Væderen" vil overtage Arbejdet og hjælpe Skibene videre gennem Øresund til og fra Kbenhavn, endvidere er det Hensigten at hjælpe Skibe, bestemte for Provinshavnene, fra Skagen ned gennem Kattegat, indtil de lokale Isbrydere, der findes i de større Provinshavne, kan overtage Arbejdet og skaffe Passage det. sidste Stykke til den paagældende Havn. Initiativet til at bygge denne Isbryder udgik, som allerede nævnt, fra Handelsministeriet, og var en direkte Pølge af den strenge Isvinter Januar-Pebruar 1922, hvor Erhvervslivet led betydelige lab, da Skibsfarten til Dels var standset 5 til 6 Uger. Isbryderen er saaledes en Kattegats-Isbryder og er konstrueret med dette for Øje. - Hoveddimensionerne er: Længde overalt 170! 0" Længde mellem Perpendikulærerne... 156' 2" Bredde paa Spant 40' 0" Dybde til Hoveddæk 21' 0" Dybgang under Isbrydning for 16' 0" - agter 20' 0" Skibet er bygget som partiel Awningdækker med løftet Agterdæk og er forsynet meé 4 Høj tanke paa tilsammen ca. 210 Tons, foran og agten for Kedelrummet er anbragt tværskibs Kulbunkers, indeholdende tilsammen 280 Ions. Paa Hoveddækket paa begge Sider af Casingen og foran denne er indrettet Beboelse, for Mandskabet paa Bagbords Side og for Officerer og Maskinmestre paa Styrbords Side, - i den forreste Del af Apteringen ligger Salonen og en privat Kahyt, i Dækshus paa Awningdækket findes den traadløse Telegrafstation og ved siden af denne et Rum for 2 Telegrafister, i et andet Dækshus paa Awningdækket findes Kaptajnens Kahyt, og over dette sidste S>ækshus er anbragt Kommandobroen med Bestik- og Styrehus. Skibet er overalt forsynet med elektrisk Lys, desuden findes en 20" Projektør. Den traadløse station er af særlig kraftig Type, bestaaende af en sædvanlig Tonegniststatlon paa 2,5 KW, maalt paa Sekundærsiden, til Korrespondance med sædvanlige Skibs- og Kyststationer, samt en 0,5 KW ""Vacuum Tube" Afsender. Modtageren bestaar af en Audion- Modtager med 3 Skridt Porstærker. Kontrakten om Skibet blev sluttet den 23. Juni 1922.

HANDELSss Isbjørn. (Isbryder). N D I H. / O X I s. III "Dansk Skibsbygning" - September 1923- (2): Kølen til Skibet blev lagt den 24. August 1922, Afløbningen fandt Sted den 24. November s. A., og Afleveringen den 6. Pebruar 1923. Der findes 4 Hovedkedler og 1 Hjælpekedel. Hoved kedlerne er af den almindelige Skibstype, og der er 3 Pyrkanaler i hver Kedel. Ben samlede Hedeflade udgør 6.912 sq.. ft., den samlede Pisteflade 190 sq_. ft. Kedlerne er udstyrede med Howdens forcerede Træk. Arbejdstrykket er 210 Ibs. pr. sq. in. Hovedmaskinen er af den almindelige Tregangsespans ions -Type. L. T. Cylinderen er af Hensyn til at undgaa Vibrationer i Skibet fra Maskinen anbragt imellem H. I.- og M. T. Cylinderen, ligesom andre forholdsregler med samme Pormaal er trufne. Cylinder Diameter er H.T, 24" - M.I. 39" - L.T. 65", fælles Slaglængde 42". Hjælpemaskineriet bestaar af 2 Stk. Weire-Pumper for Pødningen af Kedlerne, 1 Stk. V/orthington.tumpe 7,5" x 5" x 10" for almindelige Pormaal, 1 stk. Centrifugal Cirkulationspumpe, 1 Stk. Centri-. fugal Tankpumpe med en ydeevne af 800 Tons pr. Time for Pyldning og Tømning af Skibets Tanke, og for ved Skiftning af Vandet fra den ene Tank til den anden at kunne forandre Skibets Trim under Isbrydning, hvis det skulde være nødvendigt. Den ene af Skibets Tanke agter er Cirkulationstank, idet Cirkulationspumpen kan tage Kølevandet til Kondensatoren herfra, naar Skibet er klemt inde i Pakis. Desuden findes der 1 stk. 14 KW Dampdynamo og en Pødevandsforvarmer. Paa hver Pyrplads er anbragt 1 stk. See's Aske- ' ejektor. Skruen, som jo paa en Isbryder maa skænkes særlig Opmærksomhed, er 16' 3" Diameter og har 4 løse Blade med et udfoldet Areal af 120 sq.. ft. Navet er af Støbestaal, Bladene af Nikkelstaal, og Tappene, der holder dem, er af Chromnikkelstaal. Der skulde med det færdige Skib efter Kontrakten afholdes en 4 Timers Bugseringsprøve med ganske lav Part med 2.500 Hestekraft ved højst 90 Omdrejninger, og en 4 Timers fri Sejladsprøve med samme Hestekraft ved ca. 105 Omdrejninger. Der holdtes paa begge Prøverne henholdsvis 2.533 IHK ved 78 Omdrejninger, og 2.866 IHK ved 108 Omdrejninger. Endelig skulde der holdes en 2 Timers Puldkraftprøve. Paa denne indicerede Maskinen 3.036 IHK ved 111 Omdrejninger. Hele Maskineriet arbejdede paa alle Prøverne fortrinligt, uden Varme eller Ulemper noget Sted, og Dampen holdtes ogsaa paa Puldkraftprøven meget let.

ss Isbjørn. (Isbryder). N D I H. / O X I S. III - "Skibsbygning" - September 1923. (3): Efter disse Prøvers Afholdelse holdt Handelsministeriet en 48 Timers Prøvetur fra den 10. til den 12. Pebruar i Kattegat i Storm og høj Søgang. Skibet viste sig her som et udmærket Søskib.

:-r- III - ss Isbjørn. (Isbryder). II DTH. / O Z I S. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 17. Pebruar 1954: Ben store nye Statsisbryder "Elbjørn" gaar nu tilj de østgydske Havne fra Aarhusbugten. i Gaar var "Is-[ bjørn" ude for at afmagnetisere og gøre klar til Af-j løsning for "Elbjørn" i Aarhusbugten. Der var Lods om Bord og Slæbebaad assisterede, da Skibet stødte I paa Grund med tøn 10 cm. Vand under Kølen. Der gik imidlertid ikke lang Tid, før "Isbjørn" igen var af Grunden. Der skete hverken Skade paa Skibet eller paa Havnebunden, erklærede man bagefter. Det var et hændeligt Uheld uden Pølger. i Aftes laa "Isbjørn" ved Langelinie og ventede paa næste Højvande for at fuldende Afmagnetiseringen. Og saa gaar Turen til Aarhusbugtens tykke Is. Kolding Polkeblad Torsdag 18. Pebruar 1954: Ben gamle Isbryder "Isbjørn" slap ud af Københavns Havn i Gaar, og det skete iøvrigt saa hurtigt, at man undervejs til Aarhus Bugt pludselig opdagede,; at man havde glemt noget - Toiletsæderne. Der blev omgaaende sendt Bud til København, og i Dag kom Toi letsæderne med Ekstrapost til Aarhus. Det er for koldt at undvære den Bekvemmelighed, som Sæderne repræsenterer. Berlingske Tidende Fredag Morgen 26. Februar 195^: 17-Tiden i Gaar skete et nyt Isbryderuheld paa Storebælt, idet "Isbjørn", der paa Grund af Katastrofen med "Holger Danske" blev dirigeret til Assistance ved Storebælts-Overfarten 9 under Islodsning paa Svajepladsen fik sprængt en Bundventil. Vandet fossede øjeblikkeligt ind i Bunden af Skibet og truede med at trsenge op i Maskin rummet. Man gik straks i Gang med Pumpning 9 samtidig med at "Isbjørn" hurtigst muligt løb ind i Nyborg Havn. Man mener dog, "Isbjørn" kan være klar i Dag, saaledes at den atter kan sættes i Arbejde paa Storebælt. Paa Nyborg Havn var Falcks Redningskorps kommet til Stede med yderligere Pumpematerielj og Statsbanernes Dykker gik straks ned og riggede en Bandage til for at faa Isbryderen tørnet. Da denne Bandage var sat fast, pumpedes "Isbjørn" læns for Vand, hvorefter den sprængte Ventil kunde udskiftes. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 16. Marts 1954: Statsisbryderen "Isbjørn" der stadig arbejder i Aarhusbugten, oplyser, at Østenvinden har presset Isen saa haardt sammen paa Mejlgrunden ved Samsø, at der er Isbjerge paa 15 Meters Højde.

^DZLS-73- Tc^SEET M H " ss Isbjørn. (Isbryder). O TH, / O I I S Berlingske Tidende Torsdag Morgen 1. April 1954: De fire Statsisbrydere, der i de sidste Dage har ligget ved Langelinie, vil nu efterhaanden gaa til Værftseftersyn, inden de oplægges - forhaabentlig for rum Tid. "Isbjørn" gaar paa Mandag til Burmeister og Wain.

4 ^ U.1 11} il) o if) o J- < X

HANDEL ms Isef jord. (Automobilfærge). 0 Y K I Berlingske Tidende Dørdag Aften 20. Februar 1954; Grenaa - Hundested Færgen "Isefjord" naaede først ; i Morges ved 6-Tiden frem til Grenaa, som den skulde I have anløbet i Aftes. Færgen sad fast i Isen uden for Grenaa Havn fra Kl. 23 i Aftes. Efter flere forgæves j Forsøg paa at komme fri, besluttede Kaptejnen at la- \ de Færgen blive liggende Katten over, indtil det blev lyst - men allerede ved 3-^lden gjorde han et nyt Forsøg. Han lod Færgen bakke ind i G-rødisen, saa Isflagerne stod til alle Sider, og Færgen bevægede sig langsomt, medens den styrede med Roret i Foren- \ den. Isbarrieren uden for Grenaa Havn, som Færgen skul-jde forcere, er ca. 800 Meter bred. Det tog "Isefjord" lidt over tre Timer at komme gennem. Ved Ankomsten blev Passagerer og Biler sendt fra Borde, og de Vogne, der siden i Aftes havde ventet paa at komme med til Sjælland, kom om Bord. "Isef jord" afgik igen Kl. 7, og denne G-ang naaede den gennem Isen paa en Time, i fordi Sejlrenden Ikke var naaet at fryse rigtig til ; igen. Naar "Isefjord" engang i Formiddag naar til- ; bage til Hundested, mener man, at al videre Sejlads [ bliver indstillet paa ubestemt Tid. i Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 2. Marts 1954: I G-aar lykkedes det at genaabne Færgefarten paa Grenaa-Hundested Ruten, der har ligget stille i 8 Bøgn, Assisteret af Fyr- og Vagervæsenets Inspektionsskib "J. S. Fleischer" kom Færgen "Isefjord" i G-aar ved 16-Tiden ind i Grenaa Havn og lagde til efter at have kæmpet sig gennem svære Isskruninger uden for Havnen 1 godt tre Timer. Overfarten kom derved til at vare ialt 6 1/2 Time. Efter at have faaet en større Last Biler om Bord afgik Færgen en Time efter. Der var ingen Vanskeligheder ved Afgangen, da Sejlrenden endnu var nogenlunde fri. Kolding.Folkeblad Mandag 8. Marts 1954s Bn aarvaagen Opsynsmand har reddet Grenaa-Færgen "Isefjord" fra en større Brandkatastrofe, idet han tidligt om Morgenen opdagede, at der var gaaet Ild i en Bil om Bord, mens Færgen laa i Hundested Havn, og Føreren og Passagererne laa og sov i deres Højer. Tidlige Morgenvandrere blev kaldt til Assistance, og det lykkedes at faa den brændende Bil over Broklappen' ind paa Kajen, hvor Ilden blev slukket.

H :'i.v' 1 Hii;*, 1/.'. ft v. J- i i 'ti' *i, V:. *?( t«' ' III CO L_...-.. /V= Ur/M' o IS3 O \ Cs y. O 1 d ctf J-J. w H i.'ifi? ;V')iT '. V-» WM'f

(\j LU IJI CO * i m i tsj i 0~> C) (.1 i if) ^i Uj O y <$' ;r O I & I fcd I ^ I S I T3 I fl 1 Ctj I H I to 1 H 1 I I W 1 W I In, r j f ft -, r- -

'P e.i Ir } 0) i ") i : ra ^ J l i r'ti s'- X * C^ W EH & <xi H H

I - 1 Registrerlngsprotokoller: X-127. 1-114. Københavns Skibsregister II - 346. Registreringsdato: 5/9 1882. 1/1 1894. (Omregistrering). Certifikater; 5/9 1882. 6/l 1896. 28/7 1899* Bygget 1 82 af A/S. Burmeister & Wain, København, ixølge SilBrev dat. 5/9 1882. i 1 Stk. 300 NHK. = 2.300 IHK. Dobbeltcompoundmaskine; Cylinderdiameter; 2 a 36,!. -2a 72". Slaglængde; 3, 6". ; Fart: Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain., i i Klinkbygget af Jern. i i 2 Dæk og Overdæk (Spar Deck). 3 Master med Skonnertrigning. Skarp Boug med lodret Stævn. Ågterskib med rundt Spejl. 3 Ruf under Kommandobroen. Ruf agter. 2 Sideruf midtskibs. Jernruf til Maskinrum og 2 Kabysser. 2 Sideruf forude til Klosetter. Ruf midtskibsforanfor Maskinruf. i Ufuldstændig Inderklædning. 6 vandtætte Skodder. Tandballast: 646 Tons. Længde: 315'0". Bredde: 34'4". Dybde: 21'4". l i 700 / 2.050 dw. 2.844,74 brutto. 1.899,57 netto : j Ifølge Bilbrev dat. København 5/9 1882 og JTa- tionalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 2/9 1882 bygget til: i A/S. Dampskibsselskabet Ihingvalla, Kbhvn. -. _. - " " * j Direktør: Grosserer F. W. Kjørboe.!

HANDcLSss Island. ff I H Q Ifølge Rederiets Anmeldelse dat. København 23/10 1886 og Ekstrakt Udskrift af Firma Anmeldelse dat. Københavns Magistrat 23/10 1886 er Grosserer F. Schjerbeck, København, bestyrende Reder. Efter Omregistrering l/l 1894 beskrives Skibet saaledes: 1 Stk. 560 NEE. = 1550 IHK. Dobbeltcompoundmaskine Cylinderdiameter: 36" x 2. 72 SJ x 2. Slaglængde: 36". Fart: Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain. jde: 303'9". Bredde: 38»O". Dybde: 28! 8". længde af Maskinrum: 58 * 3". Ifølge Maalebevis dat. København 3/1 1896 er Tonnagen: brutto: 2.812,71. Kubik: 7.959,99 Kubikmeter, netto: 1.785,50. " 5.052,98 st Ifølge Skøde dat. København 10/10 1898 solgt til A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. (Anmeldt 18/10 1898. Registreret 31/1 1899). Ifølge Anmeldelse dat. København 23/l 1906 fra Rederiet er Skibet ved Skøde dat. København 20/1 1906 solgt til; Herrer Calame & Cortese, Genoa,! 1 for 6.000.- eller Kr. 108.000.- Certifikatet afleveret. Udslettet af Registret Ifølge Bureauets Beslutning af 24/1 1906. (Udslettelsesprotokol 5Tr. 4. Afdeling II).

HAN3ELSss Island. N T H Q. Int. - 1, /2 I896 for udgaaende fra New York har Skibet været i Kollision med engelsk ss "Coleridge" og faaet en Del ovenbords Skade. 22/4 1896 Kollision ved Swinemunde med svensk Jagt "Statira", der sank. 5/9 1897 traf Skibet paa 52,47 N. Br. 33,54 V. Lgd. Anchor Lines ss "Circassia" med brækket Skrueaksel og bugserede den engelske Damper loo Sømil østpaa indtil Slæberen sprang, /6 1898 kollideret med Brig "Duo" af Christianopel udfor Christianssand* Briggen løb fuld af Vand og blev slæbt ind til Christianssand. /9 I898 traf Skibet Vest for Hebriderne engelsk ss "Indianic" med brækket Skrueaksel og slæbte Skibet til Stornoway. /8 19oo da Skibet ankom til Kristianssand nægtede Maskinen at bakke, hvorved Skibet ramte Kajen og løb 2o Fod ind i denne uden selv at tage Skade.

ss Island. N T H Q. II Søforhør i København 23A 1894: Den 26. Januar 189^ under en orkanagtig Storm arbejdede "Island", Kapt.. A. Skjøt, fra Christianssand til New York med Passagerer og Stykgods, haardt i Søen og tog meget Vand over. Da "Island" Ikke vilde styre lagdes bi Øst over med Agterskibet op til Vinden, der var VNV. Olieposer havdes ude, men uden synlig Virkning. Den 27/1 om Morgenen, paa^7 N. Br. 22 V. Lgd., bortrev en Braadsø over Styrbords Laafcing 2 Baade, Rattene, Dækssalonen, Agterkappen m. v. samt Størstedelen af det opstaaende agter. 1 Time senere toges atter en svær Sø ind agter og samtidig forsvandt Matros J. L. Olsen fra København, der med 3 andre var i Færd med at slæbe et Sejl agterud til Tætning af de fremkomne Huller i Dækket. Efter afholdt Skibsraad søgtes Nødhavn paa Clyde Floden. Den 29/1 ankredes paa Lough Foule Red paa Grund af Snetykning, men "Island" gik i Drift, hvorved Bagbords Anker mistedes. "Island" holdtes gaaende Natten over. Den 3o/l ankredes paa Greenack Red. Aarsagen var vedvarende vestlige Storme og svære Braadsøer. Redningsforsøg var umulige. Søforklaring i Stettin 26/2 1896. Søforhør i København 18/4 1896: Den 23- Februar 1896 under Drejning i Papenwasser med Lods ombord grundstødte "Island", Kapt. W. Skjøt, paa Rejse fra København til Stettin, Idet Skibet i det snævre Farvand nægtede at lystre Roret. Efter at en Tank var pumpet læns, kom "Island" ved egen Hjælp flot, men under Manøvrering herved tog Skibet Grund paa den modsatte Side af Løbet. Den 24/2 om Eftermiddagen ved Assistance af 2 Bugserbaade og efter Losning i Lægter af ca. loo Tons Majs, kom "Island" af Grund og fortsatte Rejsen. Aarsagen til Grundstødningen fremgaar af det ovenanførte. Kapt. Skjøt vedtog i Mindelighed en Bøde paa 15 Kr. til Skipperforeningens Fattigkasse for Overtrædelse af Sølovens 9. Søforhør i København 2?/4 og 2/6 1896: Den 22. April I896, paa Rejse fra Stettin til København, kolliderede "Island", Kapt. W. A. Skjøt, ved Kluss med Jagt "Statira" af Høganæs. Kl. 4,45 Em., da "Island" med Lods ombord og Bugserbaad til Assistance var i Løbet ved Kluss, observeredes forude en Jagt - "Statira" af Høganæs - krydsende Bidevind med Vinden Styrbord ind. Ved den vestlige Side af Løbet vendte "Statira" i ca. 1 Kabellængdes Afstand fra "Island", hvis Maskine stoppedes, samtidig med at der afgaves 2 Fløjtetoner. Da "Statira" var midt I Farvandet gik "Island" langsomt frem med Roret lagt Styrbord for at passere agten om. Men "Statira", som forinden havde naaet den østlige Side, vendte da igen og nu i saa kort

ss Island. NTHQ. II - 2. Søforhør i København 2?A og 2/6 1896 (2): Afstand fra Damperen, at denne, trods fuld Kraft bak paa Maskinen, straks efter ramte Jagten midtskibs, hvorved denne sank. Besætningen fra denne gik i Jollen og roede i Land. "Island", der Ingen Skade havde taget, fortsatte Rejsen. Søforhør i København 11/7 1898 Den 26. Juni I898 Kollision i Skagerak med Brig "Duo" af Kristianopel, Kapt. A. P. Larson, paa Rejse fra Oscarshamn til Hull med Træ. "Island", Kapt. W. A. Skjøt, var paa Rejse fra New York via Kristianssand til Kristiania, København og Stettin med Stykgods og 272 Passagerer. Efter Afsejling den 25/6 Kl. 12 Middag fra Kristianssand til Kristiania gik "Island", styrende 0N0. med langsom Fart (ca. 5 Mil) og stadig afgivende Taagesignal. Flere Taagehornssignaler hørtes, hvorfor der af og til stoppedes. Den 26/6 Kl. 5*3o Fm., da Kapt. Skjøt og 2. Styrmand samt den norske Kystlods var paa Broen og Udkiggen paa Bakken hørtes omtrent 1 Streg om Bagbord en enkelt Tone fra et Taagehorn, (Signalet for en Sejler med Vinden Styrbord ind) "Islands" Ror lagdes derfor Bagbord, saaledes at Skibet drejede Syd over Indtil 0S0. og da Sejleren antoges vel passeret stoppedes Maskinen i 2 Minutter. Umiddelbart derefter hørtes 2 svage Taagehorns Toner ret forude, Maskinen kastedes straks fuld Kraft bak, men inden Sakningen indtraadte, tørnede "Island" med Stævnen mod "Duos" Fokkerøst. Fra "Duo" blev da prajet om Udsætning af Baad for at bjerge Besætningen, og da den fra "Island" straks udsatte Baad naaede "Duo" forespurgtesdennes Fører om han vilde forlade Briggen eller have Slæbetrosse ombord for Bugsering til nærmeste Havn. Herpaa svaredes, at da "Duo" allerede var løbet halv fuld af Vand, var hele Besætningen enig 1, at Skibet straks maatte forlades, hvilket ogsaa skete. Da Besætningen var kommen ombord i "Island" blev Kapt. Larson atter forespurgt, om han ikke ønskede at vende tilbage til "Duo", men ogsaa dette Tilbud blev afslaaet. "Islands" 1. Styrmand Lepper og 5 Mand, samt 2 Mand af "Duos" Besætning, der frivillig meldte sig, sendtes derefter ombord i "Duo", der viste sig at have 7 Fod Vand i Lasten. Da Sejlene var beslaaede pejledes Pumpen atter og nu fandtes der 14 Fod Vand i Lasten. Baaden sendtes da tilbage efter Slæbetrosse, og nu anmodede Kapt. Larson om at blive sat ombord igen i "Duo", hvortil Kapt. Skjøt bemærkede, at dette vistnok nu var ufornødent, men noget Forbud herimod blev ikke udtalt. Under sit Ophold ombord i "Duo" havde ovennævnte Styrmand Lepper anstillet forskellige Forsøg med det forefundne Taagehorn, der bar Mærket "H. Thomsen Nebelhorn Fabrik, Lubeck", men det lykkedes kun at frembringe svage Toner 1 Sammenligning med Skibsklokken, der benyttedes til at angive "Duos" Retning. Kl. 8,4o Fm. paabegyndtes Bugseringen og næste Morgen Kl. 4 bragtes "Duo" til Ankers i Kristianssand hvorefter "Island" fortsatte Rejsen til Kristiania.

HANDELS- C 3 " ""' " ss Island. N T H Q. II - 3. Briggens Søforklaring i Kristianssand 28/6 1898 De af Briggens Besætning afgivne Vidneforklaringer stemmer I det væsentlige med de ovenanførte Vidneforklaringer for "Islands" Vedkommende. Det angives endvidere dels, at "Islands" Dampfløjte var hørt I henved 2o Minutter og at selve Skibsskroget var set i 3 a 4 Minutter inden Kollisionen fandt Sted, dels at Briggens Taagelur var af den Type, som almindelig bruges i svenske Skibe. Endelig udtalte Kapt. Larson, at han gentagne Gange fordrede at blive sat ombord i sit Skib igen, men at dette bestemit nægtedes ham.

^ tf K 4 ^ s MT ^ A^ -v LU III to vji O \ N >v.v ~-- V ^ AS*

HAN; ss Island. H T H Q. Billeder: Arkiv I. "Det Porenede Dampskibs Selskab" 1866-1906. Pag. 70.

i CO 4-1 HH 4 A^ (0 0) SJ!-* ti; r^i 4> 0 4-3 d 1-: 1 c O 0 0 t 0 fa fa ti ';:i\ P. O H-i «H H 4.1.p! f ' H O to 4-' ti H 0 5- ; Cl ni 4" H ON r-t CV' r-t \ 0:; r-t r- ti f* ftj 4-1 Cl 0 0 'y r. ti Cl ni r-i U) H 4^> CO p ni I,J To r-t ø LO to fi ri 1,1 To Pi ri ni P «CD \ ^ * ti cl id r-l to S-4 'Z H H 4-3 4^- ^ 0 '"O 0 C!"' O" rh fi 4-' 4J to r-l O to 4^ ti r-t 0 S Cl ni vo r-i ON r-t CO \ LTN r-i r- nj fi: Cl CO fi G t>i «4> 0 ks i- 1 p. CO -p p fy rh 4J e H 4 J 0 ^ ni t-< l to rt 0 CO to fi ri >. ' T6 Pi f; ni P to \. < e CO 4^ <ih ri >' (0 0 p»> oi y\ 4-J OJ 4-^ Cl Pi i O O O t O O 0 ri ti -~^i P O 4H 1 i.. 1 Ti ni r.! cl ni P 0 to 0 PH (tf ni Pi ø ^r> T ] I,- 1 lo (0 LO H P, ^ ø ^1 T) j>^ 4^' HH ni + > co P P- ni 'v J VC) H ON r-t to p CO Jil ti p 0 1 p. 0 H-i 4J w ni r-t r-t oi p:i ri ti ti ni r-l to cl :4 P: H r-l Pi CO p\ ri 0 ti 0 ri O 4-3 (0 r- O Pi Pi fil 4^ fi 0 ti 0 to ri ti P- CO rt 0"N r-l P n5 P P «J >-? Pi r~ ti -.-i 4.J 4-> CO 4^> CO ^ H-i Pi Ctf r-i N 4-3 0 PI s f-1 ri F: r^ ti CO Ti 0 p to,0 ri -^ CO r i ri 4> 4- -1 0 to ni ti ti P 0 > 0 to 0 n 4J r-l O ro ni Pi : rh ri 4_i 4-3 ro O Ti O b.0 O 1 O P (0 0 (0 rt 0 4-> 4-> 0 r-l 10 ti, f_l f O aj ON r-t ON "\ O r-i ti 0 4-' CO H to 0 rv P^ to cl tti ti Pi ni 4-3 0 4-' 4-> 0 rh to ti fi ON fa I W\ C\l r-i O i,j TS 4> 0 P. P". to P: P: ri p. 0 p 4^ to ri to ø PI 1 Pi Hl 1 LA * P. S r-i O pi Ti 4-3 to r-t -H K'\ ti ON ni (H 4-1 to ni ti U"N, *M fa \ 4" h-i fa H-i ON ni r-i r-l W ti 4> O * 0 P; Ti p, 0 ti 4-3 0 ø to Ti 4-1 H P L0 0 ø -H T-7 P tot( I 0 CO fi <X ti r-t 0 H -H rh 4-3 r-i to 0 E: 0 O ti ti LO ti 0 H -o r-i «n M fa ON to cl r-l P 0 rrj ti f-t & ø H 4-3 0 ti Ti 43 <D c! to B ri ti ri * ti to " [>; 43 O -P H rt 0 O >4 P> (0 rt ni 0 X Pi to CO ~ rh 0 r-t i-: Pi -ri O Pi 4^>LO 111 CO ') is p. IT' ''' y : -) P >>.\ c-> :-: 0) ( ) co 0- > '^ co,i:...1 1. t.l S X X 0 ø ti 0.) [ d Pi 4-1 nj 0 l-^-' X 0 ni H P n5 ti tf p C'j " ' ø S O p to PI X 0 ti P ni r-l to M (0 (0 PI *-^. P-I ler, A O p P ni o fi 4-> Ri p _p CO t IA O fa «p P'. 0 bo t.o * O b0 to ni H O ^ Cl O to c3 P ø to Ti o K <ij i 4" CA oo H -p 0 to to h. til ti O P( * p f4 nj O P H ti» ni ai 0 ~ d s> ci LA ni M H -+ Ut X Al to 0 4" ni ø ti CA G Ti O to to H 4" P fl <M P S -H 0) ni H P ti bo bo ni ø ni fa H P f-l HH En to ti ø ø ti s ø W ~ K K 4J- P H4- o \D i> ti O 1 ^1 O O CA Pi (A fa M -P 1 ø ni H LA r-l IH <\J ti ti tcd fij.. (*J > P PI PI 0CD m 4^ p<; 4- s w ON ni -P O- -H o o IA ti PI ti fa P co ni 0 H * T> * 4-1 Pi d PI ø -P -H -P 4-> CO rh CQ to h -H r-t O t\j K * 4) S Fj o _p 4-> ni H t ( nj > W t ^ O bo to ni H O J4 fl 4-> O to w TJ M n O o ni.a ^> fn < e-y ti U ti -H 3 2 & 0 (0 LA ti > CO ^ P P ftti d c4 3 PH O L>- H X ^ P 4J CQ ti r-j O ^> fn <3 0) ni S U *H H o o ti EJ O -H M A< W ro o ni rtf ^ d o to Pi o u M co -P H co ti o H W * r-l ni ni -p co ( M ni -P O to bo t>» ^ ti H H J"-^ * fn «to ti 3 O 1^1 PH LA O- AJ h Pi <D O -P O W PH,ni >! * ti C\i o r=i ^!4- O CO 0) P) o u U fq ni Pi co ti o to^h o 8 Pi ^ ni H PH JH 0 Ti tj o ^ to 0) 4-1 4J SB -p 0\ ti d ni t> IA to cl o Ei i i-) VO [>-VD IA CD ^ C! ni +j ti c! S,o 4J H O r-o,q O Pi t i 4-= ro (Cl r-i -i oi ti cl ni > M ti ni 4-' ><] ni G) P4 JH <y 4^ to < 'ti o F^!> r. fa AJ -P to ni H-] ni ni P. to cl ni to ^3 S-, o' t ti o PH E> C* CA ro X AJ r* ra 4- X ta LA At IA «O 4-> 0) cl o 4- O i Al O 4 > 4> Ci f-! r? CO O CM IA fe,5 ti fa O- co * 4" X E>_ OJ!A r-f r-i o <*) o m H H +> " Cl O ti ti ni o y* -p ni f-^ -p co z (0 (0!3 O to 4J (i) to to! - & to H H OJ ti S ri th P-, O ^ to c: H p- P-i r! _r-\ to Vi ni 4J CO ca j~l O Cl H H P 4-> to H O \f) Q> u CO ti Ol ro r* *3 O to to n5 H t5 ^ o w fvj CO iv i r-{ <ih -.1 ai P. ( H r-l SH vt Q) -p t3 -p - ti) CO (3 ti w 0 Ti o xi o 4> ON rei H 01 K 4 :: "\ o- H fv 1 -H 4> * 4-> 4-3 ni.o ti ø Ti O g o O ON H t n \ O A (\! - t\! O (-1» 4-> $< W U fii O CO ro to H H 0 ti «-/-t 0 Ti -P ri PI < «-.!-i > ni cl CL) ^' O h-v-i ^ ni [ ' ti M 4-> CO fi (S M V) r-l 0 CO to fi H 'i. J lo P-: F fij O to \ " a i > "Z at ri ti ni cl Irf P o r-i ri 4^ 4-> 43 t"! Ti H O i.f' O L*: Cl H f- J > Pi fti -p to O O O * 4- ra ti O HH < O o 0^ H 4" "\ t i C! CX"J P' C\J PH 4-i 0!H 0 5-. -P LO H to CO cci ' f l H 4-1 P to rh O to 4-1 ti r-h 0 E3 Cl ni O H ON H H H \!>- F- Cl r* tu r-'-' V-l OJ f- o H 4-> Cl ni r-t -i~' - ', 4-3 co,0 ni i- 1 1'J r-t 0 LO to fi ri t.' To P-: S P> t to \. ="4 n r- o S-( (0!"-': ~ f-i H 4-> 4.; fi 0 ti E-; O to 0 1 0 O 0 > 0 VD IA ti I- - -' S-. O HH t f-t -P 4-3 to r-t O to -P ti r-t ni F- Cl ni a' r-t 0^ r-i VO \ t-- rh P Cl *> (rf JZt cl 0 fi s r. f'; O P 4"5 0 c; i r 5 PI 4^ 0 ^^ ni 1.' "to H ø LO to,!"j ft ri'i to P- V:: nj P < to "\ c ~.

"rt t sil vo t : v V -> J *J; :A : C i <^ C \\ X ^ us: 4 V*' *- \ <--N V ( ly: J VH % r~l ^J: r., «! ^-^p. 4 /,^i ^.1 I i >s ^1: "Vi rv{

ss Island ex Esrom ex Granarxa ex Heathdene ex j Strathcarron. N K W H. ; Int. - 2. Til Korrigering af Blad Int. - 1.: Ifølge Anmeldelse N r. 4.58/I9I0 dat. 2l/lo 191o er A/S. Dampskibsselskabet Inga, København, traadt i Likvidation. Registreret 22/lo 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 493/191o dat. 8/11 191o har Likvidationsboet solgt Skibet til: A/S Dampskibsselskabet Atlantic, København, for Kr. 360.000.- Intet Navneskifte. Registreret 9/11 19I0. Ifølge Anmeldelse Nr. 537/l91o dat. 2H-/H 191O har Skibet forandret Navn til: "Esrom". Registreret 26/11 191o. Ifølge Anmeldelse N r. 27V1912 dat. 17/6 1912 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København, for Kr. 33o.ooo.- Intet Navneskifte. Registreret 19/6 1912. Ifølge Anmeldelse Nr. 477/191^ dat. 18/12 1914 er Skibet solgt til: A/S. Dampskibet Isldnd, København, og omdøbt til "Island". i Registreret 22/12 1914. Ifølge Anmeldelse Nr. 598/1916 dat. 13/8 1916 er Skibet solgt til: I A/S". Dampskibsselskabet Atlanterhavet, Aktieselskab, Kbhvn., for Kr. 1.000.000.- Intet Navneskifte. Registreret 15/8 1916.

ss Island. N T H Q. / O Y Z B. Int. - 1. Bygget 1915 - A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. Byggenummer 147. 1 Stk. 233 NHK. - 1535 IHK. Tregangsmaskine.Fart 13 Knob. Cylinderdiameter: 22-36-6o" Slaglængde: 42" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal«2 Dæk og Awningdæk. 2 Master. 2 Samposter. 4 Luger. ; 6 vandtætte Skodder. Vandballast 342 Tons. 251,2 x 38,0 x 27,o Fod. 227 / 1.43o dw. 1.774 brutto I.06I netto. Ifølge Anmeldelse N r. 315/1915 dat* 31/7 1915 er Skibet bygget til: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. Indregistreret 31/7 1915-25/8 1937 anmeldt strandet og totalt forlist paa Nordsiden af Isle of May ved Indsejlingen til Firth of Forth. Alle ombordværende reddede. Udslettet af Register 25/8 1937. S>/6 1932 grundstødt ved Sigluf jord. Ubeskadiget. 24/3 1935 under Manøvre i Reykjavik gik Skibet uklar af Ankerkæden fra en Skonnert, men kom fri uden Beskadigelse. 13/4 1937 grundstødt paa Nordsiden af Isle of May ved Indsejlingen til Firth of Forth, 5 Sømil fra den skotske Kyst og 25 Sømil fra Leith. Skibet fik Lækage i Maskinrummet. Grundstødningen skete i tæt Taage om Morgenen ' Kl. 5. Der blev straks rekvireret Bjergningsdamper og Redningsbaaden kom ud til Skibet og tog de 28 Passagerer med I Land. Skibet førtes af Kaptajn Lydersen og det var dennes sidste Tur, idet han falder for Aldersgrænsen I Maj 1937- Skibet er meget ' stærk beskadiget og Mandskabet gik hen paa Eftermiddagen i Land. Rejsegods og Posten er ligeledes bjerget. 15/4. "Island" er endnu Ikke fortabt, men

to (i PH P O Ti ti o fi ti - i 0 0 4-J rh 10 0 i^h rh - P< p rt P O ti tø ti H - O -p 4^ P3 tø 0 P rt PH 1>> P rt 4> X CO P rt rt rh 0 > Al O ri P P P øcq ø ti ø ti O P fieb rt P P P rt Pt o -p rt rh - co ø Ti OJ Al P ø ti i ti O P rt H O Pi rt ø rt ø ro rt ti ø fi ti P s ca H C6 rt ti M 0 P O 0 M H r-j ti rt ti is 0 rt >v -P +1 to ni 0 ø H 4-> ø ro Pi Ti rt rtcq rt Pi ^ rt P ø ø 4-1 CQ PH H ø 0 P bo o ni > +> Pi ti rt -p> tø rt Ti H 0 ti ø ni P ø P rt -p ø ti tå H O -P Pi ø P H O) - X rt P^ rt -H PH Ti to -P 0 Ti PH Ti rh rt 0 O Pi 3 ro -i-s * d rt ø ø 0 rt Pi PH ti H p ø ro PnTi H di ti rt p ø rt p Pi to H rt PH 0 PS ti P -H bofm P H 0 > P W ø R ø P Ti ø rt 0 bo P rt ø to ti rt ø rt 0 O 0 o r\j X ø -P -P C<S to H P t> ø Ti p S ti ro 4-1 ~ ø tøf«rt H p rh 0 'r-3 TJ ø rt PH rt ti ti ø ø SJ bo O 43 bo ø Cl Pi H -H rt P; 4-1 to b0 ti 0 P ø -P H O) H pq ø S H P P ni 0 > P p 0 ni ti 0 ø O 4J rt tø 0 H S rt 0 rt rt rh 0 rt ti rt rt rt m ø -P ro rt PH 0 <s\ ø - P P O H P to ro p 0 rt P 0 ro 0 P (H rt hw p CQ 0 P 4-1 t i rt rt 8 ti 0 4J > rt Ti 4J 0 10 PI P tø s H Pi rh H ø bo ø P K 0 pq p to rt rt ø PH tø o rt ti 0 CQ P ø ti ti > EB rt 4-1 0 0 p ti ti rt 3 ti 0 S! Ti O H 0 i O H 0 4-1 t i ni t> rt ni P Pi H co ti ti ti ø 0 ti -P ti ti 0 ti ti -H tøti Pi -rt ti 0 rt 0 ca H ti ti rt PH Ti s rh -P H 0 4-1 ti ti ø ø tø ti rt rt to ti Pi rt ti rt o s rh 1-3 0 PH OJ PH -P ø rt tø rt 0 rt o rt P ro i LU!tl OJ 3 C).p ti M fsj O \ t O 1 Pi H ti ti a H CO H bo O I Ti 4-3 flj ø PI P> H» Ai ni co ni S p ro 0 > ti o 0 ti to ti ti H -H ti 4-> to Pi P ni ø P -o ^ PQ 0 ti o o to <H ti H 0 O ti i> R 0 ts 4-3 ø to 0 -H CO P Ti nj tp> aj rh -P CO cti 5 - ø ro tø 0 ti ti ri 0 ts ø 6 +> P ø pq -o 0 > 0 H,Q p ø ti 0) to ti H i 4J> ED CO 0 pq * * ~ 4-3 0 0 Pi bo 4-3 H 0 ti ti ti bo ^ ti «ni ø S fi S CQ 10 J4 Ti ti Cj ø ø S P -P ø ti rt rt ø ø co to ø rt ø rt PI -p 0 0 O tø CO 0 0 -p ø ni > ni H W tø PH 0 O bo ti 0 0 T-J ti fi 0 -P 4-3 P ni ø P H H CO -H Pi -P ø H bo P -H ni W > ni ø W ti ø tø ni rt O -p p ø Pi Pi to H Ti P-; rt CO 'H > rt 0 ti rh 0 fi tø O -4 tø \ ni L>- P rh > -P to ni PI Pi rt _p bo H H rt 0 S O CO tø rt H p ni rh X ti o Pi e to i ti rt rt a* ni -P r-t ro co -H H ø W-P fij 0 S bo O vx> rt H ø M H X W -H rt p ni ø S ti 0 P ti ni > > ni fi -H P rt ø ø ru tø ni Ti ti to p tø o ti fi H tø ti C«ti pq e p 0 CO O Ti rt pi P ø P Ti O ni ti c3 fa rh O- Ti fa rh rt H -H. -p fii ø o ej P 0 0 0 co to p p fii t> M Pnti rt P 0 0 O rh ti Pi rh ti -H ø ø > 'd ti ri -P rt ø ø X v fi W 01 H P X bo ti CO O ti P3 & TS bo O 0 > ti o > H -Pi 4-> ti -p m H co ro ø ti H > 0 P 1 > = p Pi rt ø 0 PH ti ni U tørh O -H 4P P O tø HVO H -H H S Ti 0 S K ^ CO CO ø i tø ø ni H ni ø EH 4-> O 4-1 -ri p ni Cd rt 0 O 0 P Ti pq rh 0 ni 0 ni PH P ni!> H rh 0 -ri CO -P ti * 0 rt ti ø -H S L P O s ø O H ø ti fi ø ro ø t> ti > rt ni ø Pi ti 'f-i ti ti ø -p -p PHCO ni -ri W Pi, «* bo P O bo i tø -o rt ni H -P ti PH H ni 0 W 0 O ro H ni rt tø H co ø * tø ti ni ti ni O EH P -P >> ø -P co ro ø S -p o p Q ti fi rt ni S H W ø ti t> ni Pi ni t3 P 4^ o 0 HH H ni ti rt borh H co -p ø rt ti ni Pi -p ni ø 4-> * P CO ø 0 Pi I ti I ø ø E ' H - P ni ø W 0 X to bo ti O 4-> CO ni X pq p K +> 4-1 Pi CO ni rt 0 bo ti H ti ti -p * ro ø ti ti rt rt rt rt H P ti rt o c3 to PH Pi ø Pi bo o LA Pi O 0 > ti H ø ø Ti ro rt ni ø ti o H Pi tø ti o e ti H rt -P ø ø rt ti ti o ø tø ø ti rt P H ti rt fe p -p ro to ø ro ø PH Pi H r-i W ni P ni ø SH-P HH S Ti ø rt H -p P 4-> ni -p 0 fi hom fi H H -H ø H tøp^ Ti ft) -H ro Ti Ti ti H t>s -H 0 ø +i +> -P rt O -P P3 LO H 0 ti ro o H t> 0 tø 0 ni ti =>} rt ø rt ni ø ni -P tø to ti <H ni =H ni P s P3 ti O HH +J Q O CO -H Ti 0 ni Ti K rt 0 S P ø ø H rh H ft 0 Pi 9 rt CO ti CD 10» H O ø fa S ON g rh 0 4-1 O to X ro IA C! H 0 rt rt i ni Pi S c«ph S P ni ø P tø rt ti -H rt rh ni *r-3 S ø P PH P 0 co o ti a) ø tø ti ti Ti ø ti tørh rt ø H S p ni to H rt X ø P 4-i o ro PH -H P) ro ni ti u ø tø ti ø OH ni ø -P pi PH ni tø W o 4-1 tø ti o O s CO ti ti 0 ø 10 ti I ø pq ro rt H ø Ti tø ø H ø to -p p ti ø rh bo O ti fi -ri P H H O 'f-s 0 rt PH ø 4-> 0 10 tø H -H PH W ni to ti 8 ho 0 0 H rh 0 ø tø Pi 0 P 4-1 ni tø o.. -p ø ø -P P CQ O I^Pl H PH tø o o ti 4^> flj 0 ni X ro rt ø H -p ^ P -H s -P PI ro i PH O ti 4J S rt H rt H ø S w H <y O!> H -H bo 4J PH P O ø i> 0 PI rt rt 0 ni ti o O rt Q) ^ O ti ti ø pq tø ti ni <H ni H FVn ø P PH tø ni rt > ø -P ø ro ti -H > PH ni ni Pi ti tø!> ø H rh 0 0 CQ BH rt!> ni ni fi tø ti rt P 0 o ti X> -o P ni N-P P PH to ni W S 0 H H p P 0 Ti P oi ø PCQ O H 0 OJ H 1 ø H ti ti ni ø ni X H ø ti co ti ro ni -H H Ti to H > ni t>j tø ni ø X ti ø -p ti ni -H t> rt rt rt ø PHTI rt ø ni co ø Ti p 0!>> 4-> 4-) to CO rt Ti H > -p ti 0 0 rt 0 0 4-> OCQ t3 P 0 rt pq fi ni ø ni P P rt ti i>> P H H 4J O co ti Pi pj -P ro ti ø ni P O Pi o x ti ø > ø ti ø ti ti co ni t> ti ti ti 0 >, rt 4-1 4J CQ CO ti -H 0 Pf p rt ti CO ti ø H bo.rt Pi ø tø ni H -H P ø H tøih -o 0 0 H -0 PI 0 0 LPi 0 f Ti Pi ø rt rt X 0 P^ ti 0 -H H P Ti 0 ø ti 0 ti p ø ticq ø ø 4-> ti ti ø O H ft'n PH 0 ni PH ti ti 0 0 Ti ti i> rt 4-1 Pi rt 4^ r- X P rt tø ^ vs PH co ti bf H -H EH ti P 4^ ø CO P rt rt H ø rt rt PJ ø p -P ro ø H p PH ni ti P ti tø ni ø H H to ø H 4J rh CO -P rt 0 rt S O

t V : N& ^ v ; 1 o fl. ' > '.) -y i fl! ^T i t &i i - 4r c : >1 1 ; i ^ : H V v?> \JN 1 ^

ss Island. N T H Q. / O Y Z B. V. - 1. Billeder: Arkiv D. F. D. S. 1866-1926 Pag. 35. Negativer: Litteratur

KIV ss Issefjor&eru H E H K. I - 1. Begistreringsprotokoller: IX-9. XI-126. 15-4. Københavns Skibsregister II - 200. Begistreringsdato: 15/10 1877. l/l 1894. (Omregistrering). Certifikater: 13/10 1877. 16/3 1883. 15/6 1885. Bygget 1877 af Hotala mekaniska Werkstad? Motala, ifølge Bilbrev dat. Hotala og Karishult 5/10 1877 1 Stk. 25 HHE. = 60 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde; part: Babrikat: Motala mekaniska Werkstad. Klinkbygget af Staalplader paa Jernspant. 1 Dæk. 1 Mast. Skarp -Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Bak. Halvdæk agter. 2 Huse i Borde midtskibs* Kommandohus. Maskinruf midtskibs. Ufuldstændig Inderklædning. 3 vandtætte Skodder. Længde: 81' 2". Bredde: 14 * 7". Dybde: 6' 7 t!. dw. 65 5 98 brutto. 38,76 nett< Ifølge Bilbrev dat. Motala og Karishult 3/10 1877 og Nationalitets- og Ejendoms erklæring dat,.enhavn 9/10 1877 bygget til: A/S. Det Borenede Dampskibs Selskab, København Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Kø-

HANC'HLSss Issef jorden. IT R H K. 1-2, benhavns Toldkammer 10/10 1877 betalt med Kr. 1.290.4 som er JP af Købesummen Kr. 43»000.- \ Maalt efter Ombygning, de 2 Huse i Borde midtskibs er forandrede til 2 Sideruf, hvorved Maskinruf f et udgaar, ifølge Maalebevis dat. 8/2 1883«Tonnagen er herefter: 65,13 brutto. 37,55 netto.

ss Issefjorden. N R H K. Int. - 1. Ifølge Anmeldelse Nr. 5S7/1899 dat«11/12 1899 er Skibet af Det Forenede Dampskibs Selskab, København, so^ gt til: A/S. Koldingfjords-Dampskibsselskab, Kolding, og omdøbt til "Frigga". (s.d.) Hjemsted ændret til Kolding, Registrering foretaget 16/12 I899.

ss Issef jorden. E R H E. I III - Nationaltidende 5. Oktober 1877 Aften: ss I! Issef jorden", som er bygget i Motala for Det Forenede Dampskibs Selskab og bestemt til Fart mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland i Stedet for Dampskibet "Møen", foretog i G-aar en prøvetur, ved hvilken det viste sig i alle Henseender tilfredsstillende. Skibet af gaar i Morgen tidlig fra iaotala via Gøteborg til København og vil saaledes i den nærmeste Bremtid kunne optage den for det bestemte Fart, medens "Møen" da skal afløse "Balken" mellem Masnedsund og Stege. "Issefjorden" føres hertil af Kaptajn Tegner paa "Øresund". nationaltidende 9. Oktober 1877 Aften: ss "Issefjorden" ankom i Middags til København og gik op til Kvæsthusbroen. Skibet, som er smukt "bygget og forsynet med særskilt Kahyt for Herrer og Damer og en rummelig Kahyt for 2«Klasses Bassagerer, har paa Turen hertil, der ikke har været begunstiget af det blideste Vejr, vist sig som et godt Søskib.

I forrige Aar stiftedes et Actieselskab med det Formaal at afgive Dampskibsbefordring imellem Roeskilde og forskjellige Pladser og Byer ved Roeskilde-; og Ise - Fjorden. Dampskibet "Olive" paa 25 Hestes Kraft, for hvilket Selskabet betalte Actieindbyderen Kjøbmand Jac. H. Lunat 10.500 Rigsbankdaler, foruden 80 Actier i Skibet a 25 Rigsbankdaler Stykket, fandt es strås at maatte underkastes en betydelig Repara- : tion s som nu er tilendebragt, hvorved Skibet, som nu, bærer Navnet "Issefjorden", er sat i saadan Stand, : at enhver Kyndig maa erklære dert for i enhver Hen- j seende solidt og elegant udstyret, paa G-rund heraf _j. J«J- o -i iv -u«4- +-ith^fr<= -Pr-vr- 16.^OO "Risrsbank i z - - - ---:~z jlli - 1 H/s. Issefjorden ex Olive.! Berlingske Tidende Onsdag Aften 8. April 1846: Dampskibet "Issefjorden", tilhørende et Actieselskab, som nu efter fuldendt Reparation skal fare paa Issefjorden imellem Roeskilde,-Frederiksværk, Nykjøbing og Holbek, vil formodentlig begynde sine Farter sidst i denne Maaned. Det er en Bornøielse at see dette lille hurtigløbende, vel udrustede og indrettede Skib, og det vil efter åen Hovedforandring det nu har modtaget sandsynligen blive en god Entre-' srise for Actionairerne og i Særdeleshed naar Jern- ' banen til Roeskilde bliver aabnet. Berlingske Tidende lørdag Aften 11. April 1846: Hvis Yeiret tillader det og ingen uforudsete Hindringer indtræffer, vil Dampskibet "Issefjorden' foretage en Prøvetour Mandagen den 13de April Kl. 10 Bormiddag, til hvilken Tid det afgaaer fra Asiatiske Compagnie. Dhrr. Actionairer indbydes til samme og bedes at medtage deres Interimsbeviis. Berlingske Tidende Lørdag Morgen 18. April 1846: Onsdag den 6te Maj førstkommende Eftermiddag Kl. 4 1/2 afholdes i Restaurateur Yincents Lokale, Kongens Nytorv Nr. 5 af Actieselskabet for en Dampskibs-! fart paa Roeskilde- og Issefjorden Generalforsamling: hvori afgives Beretning om Udfaldet af en Continua- ; tions-actietegning, tages Bestemmelse om Selskabets Yedbliven eller Opløsning, og vælges 3 nye Directeu-: rer, 2 Revisorer og 1 Decisor. Actionairerne legitimerer dem ved Dagen forud at forevise deres Inter-' imskvitteringer for Urtekræmmer Bogtmann, Store Kongensgade Nr. 67. Directionen for ovennævnte Aetieselskab, åen 17de april 1846. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 21. April 1846: Indbydelse til Continuations-Actietegning i en Dampskibsfart paa Roeskilde- og Ise- Fjorden.

H/s«Issefjorden ex Olive. I daler, et Beløb, der efter skibskyndige Mænds Attester ei overstiger Skibets sande Værdi. Da den indkomne Actiecapital ikkun andrager 7.500 Rigsbankdaler og Selskabet er lovet et Laan af 4.000 Rigsbankdaler, er det i en Generalforsamling besluttet at søge de resterende 5.000 Rigsbankdaler tilveiebragte ved 200 Actier a 25 Rigsbankdaler Stykket, hvoraf 5 Rigsbankdaler erlægges ved Tegningen og 20 Rigsbankdaler i Ilte Juni Termin d. A. ved Actiebsevenes Modtagelse«Idet Actieselskabets Direction indbyder til Teg- ; ning af det ovennævnte Antal Actier, maa den gjøre opmærksom paa den Garanti? der her, fremfor ved de fleste Actiesubscriptioner, haves for Capitalens hensigtsmæssige Anvendelse, idet G-jenstanden for samme allerede er tilveiebragt og kan tages i Øiesyn og bedømmes af Enhver forinden Tegningen. Udsigten til en fordeelagtig Rentabilitet kan vistnok ansees ophøiet over enhver Tvivl, idet nemlig Dampskibets Anvendelse til den intenderede Fjordfart og til Skibes Bugsering i Fjorden vil afhjælpe j et i de omliggende Byer længe følt Savn, og Skibets ; Afbenyttelse vil sikkert stige mere end det dobbel- te, naar Jernbanen til Roeskilde aabnes, thi det er indlysende, at naar f. Ex. Yeien fra Nykjøbing til ; Kjøbenhavn ved Hjælp af Dampskib og Jernbane kan I tilbagelægges i kortere Tid enå 5 Timer, vil Reise- i lysten stige, og Bnhver, der nogenlunde formaaer det, vil benytte disse lidet kostbare Befordrings- ; midler, og den samme Indflydelse vil Dampskibsfarten upaatvivlelig have paa Communicationen mellem j de forskjellige Fjordsteder. Actietegningen, som ikkun staaer aaben til 2den Maj førstkommende, skeer hos Urtekræmmer Fogtmann, j Store Kongensgade Nr. 67? hvor Selskabets Statuter \ tillige ere til Eftersyn«i Dampskibet henligger ved forrige asiatiske Com- I pagnie og kan af enhver tages i Øiesyn.! Directionen for Actieselskabet for en Dampskibsfart j paa Roeskilde- og Ise- Fjorden, åen 20de Apr.18461. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 1. Juli 1846: I Overeensstemmelse med Generalforsamlingens Beslutning af 6te Mai d. A. indkaldes Actionairerne i Interessentskabet om Dampskibet "Issefjord" til at møde i en Generalforsamling, som afholdes Løverdagen : den 25de Juli førstkommende, Eftermiddagen Kl. 5 i Restaurateur Vincents Locale, Kongens Nytorv Nr. 5 9 for at tage Beslutning om den paadragne Gjelds Betaling i fornødent Fald ved Skibets Salg. En Decxsor bliver at vælge. Actionairerne legitimerer dem Dagen forud for Selskabets Kasserer, Urtekræmmer Fogtmann, store Kongensgade Nr. 67. Kjøbenhavn i Directionen for ommeldte Actieselskab, den 29. Juni 1846.

H/s. Issefjorden ex Olive. III - 3 Berlingske Tidende Fredag Morgen 3. Juli 1846: Enhver, som maatte have nogen Fordring paa Dampskibet "Issefjorden", bedes herved inden 20de Juli førstkommende at indgive Regning til Urtekræmmer Fogtmann, store Kongensgade Nr. 67, forsaavidt saadant ei allerede er skeet til Directionen for bemeldte Skib, for at Status kan opgjøres, inden Selskabet afholder Generalforsamling den 25de Juli førstkommende. Directionen. Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 28. Juli 1846: Yed Generalforsamling af 25de ds. i Actieselskabet for Dampskibet "Issefjorden" blev besluttet, at Skibet f indtil det kunde sælges, skulde fortsætte den begyndte Fart, samt at fremtidige Generalforsamlinger kunde sammenkaldes ved Avertissements, indførte 2de Gange i Berlingske- og Adresse Avisen 3 Dage før Forsamlingens Afholdelse. Bestyrelsen for bemeldte Actieselskafø, 27-7-1846. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 28. Juli 1846: Salg af Dampskibet "Issefjorden". Det bekjendtgjøres herved foreløbigen, at det i afvigte Foraar fuldstændigen istandsatte, veludrustede og hurtigseilende Dampskib "Issefjorden", med Maskineri af omtrent 35 Hestes Kraft, i Medhold af den i Actieselskabet for Dampskibsfarten mellem Kjøbenhavn og Roeskilde med flere Steder ved Generalforsamling den 25de dennes tagne Beslutning, agtes bort solgt ved offentlig Auction i førstkommende October Maaned. Conditionerne og de øvrige Salget vedkommende Documenter ville forinden Auctionen være til Eftersyn hos Procurator d'auchamp, Gammelstrand Nr. 153 5 med hvem forøvrigt Skibets Salg underhaanden strax kan afsluttes. Bestyrelsen for ovennævnte Selskab i Kjøbenhavn, den 28de Juli 1846. Berlingske Tidende Mandag Morgen 14. September 1846: Auction over Dampskibet "Issefjorden". Fredagen åen 2den October førstkommende bliver ved en eneste Auction paa Børsen i Middagsstunden opbudet til Bortsalg Dampskibet "Issefjorden" med Maskinerie af circa 30 -'Hestes Kraft, og tilhørende Inventarium. Bemeldte hurtigseilende, til Passageerfart beqvemt

HANDEL; HHT, IH - 4. H/s. Issefjorden ex Clive. j indrettede Skib, der i afvigte Boraar er bleven complet istandsat, og som I en daværende Sommer har været i stadig og indbringende Fart mellem Kjøbenhavn, Helsingøer og Helsingborg, vil fra den 21de September ligge til liebhaveres Efter- - syn ved Qvæsthuusgade, og der kunne tages I Øiesyn Kl. 8-12 hver Søgnedag, Conditioner, Inventariilister m. v. blive forinden Auctionen til Eftersyn paa Procurator d*auchamps Contoir ved Gammelstrand Nr. 153«Berlingske Tidende Torsdag 22. Oktober 1846: Actionairerne i Interessentskabet om Dampskibet! "Issefjorden" Indkaldes herved 1 Overensstemmelse \ med Generalforsamlings-Beslutning af 25de Juli d. A.j til at møde i en Generalforsamling, der afholdes Tirsdagen den 27de October førstkommende, om Efter- I middagen Kl. 5 i Restaurateur Yincents Locale, KongH ens Nytorv Nr. 5? for at tage Bestemmelsed deels om! Anvendelse af det ved Skibets Fart i Aar vundne Ud- j bytte, deels om Størrelsen af den Sum, for hvilken j Actionairerne ville afhænde Skibet enten underhaann åen eller ved Auction, hvis de el beslutte paa anden] Maade at tilveiebringe isenge til at dække Gjælden. j Bestyrelsen for ommeldte Interessentskab, Kjøben-i havn den 21de October 1846.! Berlingske Tidende Lørdag 19. December i Auction over Dampskibet "Issefjorden". \ Mandagen den 4de Januar førstkommende bliver ved ; første Auction paa Børsen I Middagsstunden opbudet j til Bortsalgs ; Dampskibet "Issefjorden", med Maskinerie og - Inventarium, tilhørende det for Dampskibsfarten mellem Roeskilde, Holbek og mellem- ; liggende Steder dannede Actieselskabs Fallitboe. Anden Auction er berammet til Mandagen den Ilte j Januar og tredie og sidste Auction. hvorved absolut i Salg forventes, til Mandagen åen 18de Januar 1847. i Skibet, som er beliggende ved Qvæsthuusgaden, kan der tages i Øiesyn, og Conditioneme, Vurderings: forretning, Inventarieliste m. v. ere til Eftersyn ; hos Boets Ourator, Procurator d'auchamp, boende ved! Gammelstrand Nr. 153* Berlingske Tidende Onsdag 27. Januar 1847: Dampskibet "Isefjord" blev igaar solgt paa Auction til Grosserer A. A. Aspegreen for 9.200 Rigsbankdaler.

HANDELS- C3 S-~--3vijS5ET j III - 5 B/s. Issefj orden ex Olive. Berlingske Tidende Fredag 29. Januar 1847: For Enhver der har erkjendt hvor vigtig Dampskibs fartens Udvidelse er for vort land, var det vist glædeligt at see, hvorledes ogsaa det kjøbenhavnske Publicum endelig viste sig beredt til at fremme Dampskibs-Foretagender. - Men enhver I Dampskibsforholdene nøiere Indviet maatte derhos strax forudsee, at det vilde bringe skadelige Følger, at man saa blindthen lod sig forlokke til Deeltagelse i de af Hr. J. H. Bundt projecterede Dampskibs-Entrepriser, ikkun baserede paa at anbringe gamle Dampskibe paa Yilkaar, der ikkun for Entrepreneuren vare fordeelagtige. Af de saaledes af ham i England anskaf-; fede gamle Dampskibe maatte tvende synke i Nordsøen, og alt mere og mere har det viist sig, at de betydelige, af Actionairerne uforudseete Reparationsomkost ninger, som har maattet anvendes paa de af Hr. Lundt anskaffede Dampskibe, som dog lykkelig naaede hertil, have givet disse Dampskibs-Entrepriser saadanne Naadestød, at den indskudte Actieeapital tabes, ogsaa der, hvor det mere erkjendes at Anskaffelsen af et fortrinligt Skib i Forening med en mere practisk Bestyrelse, vilde have fremkaldt et heelt andet Resultat. Indsenderen har troet at burde gjøre opmærksom herpaa, for derved at forebygge, at den Deel af Publicum, til hvis pecunlaire Kræfter den for vort Land saa vigtige Dampskibsfart trænger, ikke end mere maatte afholde dem fra at fremme denne, end de af Hr. J. H. Lundt projecterede Dampskibs-Entreprisers nu fremgaaende Resultater alt have gjort. Dampskibet "Isefjord" blev, overeensstemmende med Hr. J. H. Lundts Actie-Indbydelse, af ham stillet, og af Actieselskabet for Dampskibsfart paa Issefjorden overtaget for 10.000 Rigsbankdaler og 2.000 Rigs bankdaler i Præmie-Actier til Entrepreneuren. Men neppe var Skibet modtaget, førend det erkjendtes at maatte underkastet betydelig Reparation. Denne beløb sig til_circa 6.500 Rigsbankdaler, som i Forbindelse med at Hr. J. H. i/undt ikkun præsterede første Indskud af 5 Rigsbankdaler for et større Antal af ham selv tagne Actier, gjorde, at dette Interessentskab, førend det havde et brugbart Skib, havde paadraget sig en Gjæld af ca. 9-000 Rigsbankdaler. Dette fremkaldte en saadan Mistro blandt Actionairerne, at de vedbleve intet nyt Tilskud at ville give, og da For-: søg paa at supplere Capitalen ved nye Actier eller optage Laan mislykkedes, kom Skibets Fart paa Isse- [ fjorden end ikke til Udførelse. Derved, at man fandt: åen, der paa egen Risico paatog sig at holde Skibet ; i Fart i afvigte Sommer, uden at dertil gaves ham det fornødne Forskud, opseilede det paa dets Fart her i Sundet fra Medio April til Medio September en Netto-Fortjeneste af ca. 2.500 Rigsbankdaler. Men da nu ingen længere Henstand hos Creditoreme \ var at erholde, maatte Skibet overgives til Skifte- j retten, af hvem det i disse Dage er solgt for 9.200 j Rigsbankdaler. Efter den herværende Kjøbers Yttring: er det af ham kjøbt for Malmøes Regning til Fart paaj Kjøbenhavn, og vi komme saaledes sandsynligviis til :' at see dette Dampskib, der, efter at det er blevet i sat I den.stand det fra først af burde have været, i fem Maaneder har kunnet fortlene ca. 25 pct. af dets Værdi, at fare under fremmed Flag paa vore j Kyster, og efter at Gjelden er betalt, bliver af j

H/s. Issefjorden ex Olive. HA\ : DEL3- C3?0-=::~-3\'i :? = FT 1 Hl ~ 6 Actiecapitalen vel højst 10 a 15 pct. tilovers. ' F. Berlingske Tidende Onsdag 3. Februar 1847: Se under E/s "Lolland" ex "Sultan" Artikel om de af Kjøbmand J. H. Lundt anskaffede Dampskibe. Berlingske Tidende Mandag 22. Marts 1847 Dampskibet "Issefjorden" hedder nu "Freia"

ss Isøre. N P F L. Int. -1. Bygget 19o5 - Rosenbergs mekaniske Verksted, Stavanger, 1 Stk. 14 NHK. -?o IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 3 vandtætte Skodder. Vandballast 1 Tons. 6o,2 x 12,2 x 6,2 Fod. 5/5 dw. 48 brutto 12 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 212/l9o5 dat. lo/3 19o5 er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Isøre, Nykøbing Sjælland, og har Hjemsted i Rørvig. Indregistreret 29/3 19o5» Ifølge Anmeldelse Nr. 28l/l9o9 dat. 15/5 19o9 er Skibet ved Tvangsauktion solgt til: Jagtjunker Niels Peter Adolph Bauditz, Rørvig. Registreret 19/5 19o9. Ifølge Anmeldelse Nr. er Skibet solgt til: /1911 dat. /9 1911 (Sverrig?) Udslettet af Register 2/lo 1911 - Udslettelsesprotokol Nr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr. 18-148.

'tf ^r uf to s f v vi 'O.. l I» y -! -..-, ) i>: H t">. -. (>"> i.) ; t > i «^ i O j ;>; j < [ 1^ "Mi. \i j i i- i r\ i **> ^ ^ i

^ ^ VS ^ N-T"- ^ I \ kj.1 ^v ^ C^ S? * fti * ^ c 4 c ^ ^ It. -il i?,,-. CO -.J IU ri i 3 X T 1 U <*< <3>.Q^ S c-, > ^ N O -^ v3t ' > I *4-5 4 ^ ^ ^ o v ei. t ** ^?f f ^F^^^^ ^ ^# ^**^ ^ f* (I \ ^

?\ -j. r4 r\l tf 'v^

f. ^ t s 4 ^ i I ^ *"V Vfl^ r ^ >^.4!4 * - JV\ ^ s. fj ro r- >^ ^ J^ N~-- (s^- ^ S ^ ^- V^ 5 s_*^ f ) V-^ r v N S! ^ "^ V \, i 4 \5 *^v!s ^ v$ ^

. 1* N O V^ UJ III CO ' "> ^ ^ t 4 t 1 1 ^ ni TJ y. < x c) ^ it ^ \ ^1 Cr- i : i $\s: i?'* S-W ' KS ^: ^ ^; 4! I.$ ' 4 ^;^5 Æ^ ^ V.^^:^ * t <i 1! I

J*-^& L h ^nø ilfhl *?&?-*?>* - Ur - Å vt _ Å Vi/ /V ^y j : \2 s;.^ &\ fl tf V* ^; c<; ^ -*-*, ^n o*/? 7~7 ^ i ^ ^ I 3N >v ^ ^v i*; J;^ J^:

> o«-vi: IU in Cl) :) in,-, f;j >,-/ o I'-' f:t (.->. : Oi (j c i i.;.- o '" i "- r - to il - ~.t U.I a < Vi i,a VN 1 ' ',....., ^ ^4 J $ J I y i; 1. jlj,i.!

.* > <..V l i ] H $ 4 ^«VJ l, ^ ' ' ' ' - ' I!»,, -» -. \,. ' ' ' **??*^**^ l ' i i» ' > ' l * ' c S 1? rvf,- r, j^i st *'l

LI) Ml if) '.O C'J ti. i.s i-)." ' if) o ( s 'y O Z< Oi ^ _J LU n v!x V - i * **j%.

HANDELS- 03 SZFZrZ'SUZSEET. ss Iv a r. (1) N Q K C. Int. - 1, Bygget 19o7 - W. Gray & Co., Ltd., West Hartlepool. 1 Stk. 255 NHK. - l.o5o IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 22-36-6o" Slaglængde: 39" 2 Stk. skotske Kedler hver med 3 riflede Kanaler. Risteflade 85 Kvadratfod. Hedeflade 3»5o6 Kvadratfod. Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Central Marine Engine Works, West Hartlepool. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 2 Samsonposter. 6 Luger. 5 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 655 Tons Forpeaktank 53 - Agterpeaktank 72-285,3 x 43,2 x 22,2 Fod. 189 / 3.271 dw. 2.139 brutto 1.328 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 477/l9o7 <*at. 26/7 19 7 er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Carl, København. Indregistreret 27/7 19o7. Ifølge Anmeldelse N r. 1121/1916 dat. 16/12 1916 er Skibet den 13/8 1916 paa R e jse fra Cardiff til Genoa med Kul sænket 3o Sømil Syd for Cap M e le ved Genoa. Besætningen reddet. Skibets Værdi Kr. 325.000.- Assurance Kr* 882.000.- Udslettet af Register 21/12 1916 - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 2o - 132. 28/9 19o7 Kollision med Brig "Klara" af Svendborg udfor Bulbjerg og blevet let beskadiget. "Ivar" bugserede Briggen, der var saa stærk beskadiget, at den blev kondemneret, til Frederikshavn. Damperen havde Skylden for Kollisionen og blev af Retten dømt til at betale Kr. 19-558,48 for Skibet og Kr. 7.9l8,4o for Lasten, medens den blev tilkendt Kr. 3-000.- for Bugseringen. Overretten kom imidlertid til det Resultat, at Damperen ikke kunde tilkomme Bjergeløn. /Il 1913 paa R e jse fra Caen til Blyth i Ballast, har Skibet været paa Grund ved Bridlington,

r,--. :-..\-^:\ ss Ivar. (1) N Q K C. V. - 1. Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur;

A \I ^ Kl i s * ^ vf ^ y fc? ^ vst ^ ^ f.a i 3 t li VSI \>l. Vi) V<f ~1 "> i ""4 l ss i 1 v4 u kå" vj ^ VVJ xs vi 1 $' vv - " ^ ^ ^ V.-U J-, ^ A<:- s? <*» U - ^ u >^ ^? vs VM* M,fN

^ ^

CO,. I tu o < 0 I I W I t 0 1 I I fe I I t H 1 f-t J nj t t> t H I I I W I W I

eb l l H i 1 o i s j t to & t t co I I **! I 1 U I 03 t i> I H I 03

III - HA^DELSss Ivar. N V S W. / O Y G B Berlingske lidende Onsdag Morgen 21. Juli 1954: Det Forenedes Dampskib "Ivar", der i Aarevis har været oplagt i Nordhavnen, er i G-aar gaaet til Burmeister og Wain for Bundbesigtigelse. "Ivar" blev for flere Maaneder siden solgt til Tyrkiet under Forbehold af visse Formalia, som først nu skal være gaaet i Orden. "Ivar" er bygget i 1917 paa Nylands Værft I Oslo. Ben maaler 2.219 Brutto Registertons og laster 3»S10 Ions dw. Berlingske lidende Onsdag Morgen 18. August 1954: DFDS.s "Ivar" er blevet solgt til Tyrkiet for 30.000 Pund Sterling. Skibet vil faa Navnet "Earandeniz"

'4 ^ ^ ^ ^v ro.0 tim ni V) o c > -: Cf) i > c-i Z.- o ; to n -..i UJ Q < V»I 3 NNS*" ^: f -*V N> ( '

V'.-I.S.VJUiiZfc, SS Ivar. NVSW. /OYGB Berlingske Tidende 25. Oktober 1949 Det Forenede Dampskibs Selskab modtog i Aftes via Blaavand Radio Meddelelse om, at dets 3-000 Tons Damper "Ivar" var blevet minesprængt ca. 20 Sømil Nord- Nordvest for Terschelling Fyrskib, samt at Skibet var synkende. Det var Terschelling Fyrskib, som først opfangede Meddelelsen og sørgede for at rundkaste den, saa at Skibe i Nærheden, deriblandt flere hollandske Bjergningsdampere, straks satte Kursen ned mod det nødstedte Skib, der efter Meddelelserne at dømme var synkefærdigt. En Overgang frygtede man for, at Hjælpen ikke skulde naa frem i rette Tid, idet man mente, at den nærmeste Redningsbaad havde seks Timers Sejlads til Ulykkesstedet, men ved 20,30 Tiden modtog Rederiet Meddelelse om, at den hollandske Bjergningsdamper "Holland" var naaet ned til Stedet og havde taget Besætningen ombord. Endnu sent i Aftes savnede man Meddelelse om, hvorvidt nogen af Besætningen var kommet til Skade ved Sprængningen. "Ivar", der er en af Rederiets ældre Baade, føres af Kaptajn L. N. Larsen, har en Besætning paa 22 Mand, var ballastet paa Rejse fra Hamborg, hvor det havde losset en Komlast fra Gdynia til Rotterdam. Det var ved godt 18-Iiden, at Skibet stødte paa en Mine? der efter alt at dømme har ramt Forskibet. Eksplosionen har været meget voldsom, og nogen Mulighed for at forlade Skibet var der ikke«da Skibets Redningsbaade var slaaet i Stykker. Ogsaa Skibets Hoved-Radio havde lidt Skade, men Nødsenderen fungerede stadigt, og det var fra denne, at Terschelling Fyrskib med Mellemrum modtog Meddelelser om Skibets Tilstand. Herfra gik Meddelelserne videre til Blaavand Radio, som Aftenen igennem holdt Rederiet underrettet om Situationen. Fra Fyrskibet kaldte man straks alle Fartøjer i Nærheden og det første Skib til at sætte Kursen mod Ulykkesstedet var en finsk Damper, der befandt sig ca. 20 Sømil fra Stedet, hvor "Ivar" blev minesprængt men flere andre Skibe satte ogsaa Kurs mod åen opgivne Position. Søen var haard, og det blæste stærkt, hvilket yderligere forøgede Faren for, at den danske Damper skulde synke, inden Hjælpen naaede frem. Fra den Helder i Holland udsendtes Bjergningsdamperen "Doris Rijkers", men den regnede ikke med at kunne være ved ulykkesstedet før omkring Midnat, og kun dersom Forholdene var gunstige, idet "Ivars" Position blev opgivet til ca. 61 Sømil fra den Helder. Til alt Uheld er en anden hollandsk Bjergningsbaad "Brandaris", som normalt er stationeret ved Terschelling, for Tiden i Dok. Med ved 19-Tiden erfarede man, at to andre hollandske Bjergningsdampere, "Holland" og "Ocean", tilfældigvis befandt sig ved Terschelling, og disse to satte straks Kursen mod "Ivar". Det blev "Holland", der først naaede frem, nemlig ved 20,30-Iiden. I den stærke Blæst og den haarde Sø var det forbundet med største Vanskelighed at komme paa Siden af det for-

SS Ivar. NVSW. /OYG-B B. I. 25/10 1949. (2): ulykkede Skib, men under Udfoldelsen af dygtigt Sømandsskab lykkedes det efterhaanden "Holland" at faa bjerget Besætningen fra den nødstedte Damper om Bord, Senere naaede ogsaa "Ocean" frem til Stedet, og sent i Aftes overvejede man paa Bjergningsbaadene Mulighederne for at bjerge "Ivar" ind til nærmeste Havn. "Ivar" er som nævnt et af D. F. D. S.,s ældste Skibe. Det er bygget i 1917 i Oslo og er paa 2.219 Brutto Tons. Det forlød i Aftes, at under Forsøget paa at bjerge Mandskabet fra "Ivar" over i Bjergningsbaaden "Holland" kæntrede en Redningsbaad, og 13 Mand faldt i Vandet, men de blev dog alle reddet. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 26. Oktober 1949 s Det er nu med Sikkerhed konstateret, at 19 af Besætningen fra D. B. D. S. Damper "Ivar", der Mandas Eftermiddag blev minesprængt en Snes Sømil ud for Terschelling Fyrskib, er reddede. Selve Skibet er af flere Bjergningsdampere bragt til en Position mellem Vlieland og Terschelling, hvor det - saafremt det ikke kan holde sig flydende - hurtigt kan sættes paa Grund paa en Sandbanke. Efter hvad der oplyses, befinder Kaptajn L. N. Larsen og Førstestyrmand J. P. Norking sig stadig om Bord, og det paatænkes, forudsat at Skibet kan holde sig flydende, at bringe de 10 af Besætningen, som blev taget om Bord i Bjergningsbaaden "Holland", tilbage til "Ivar". "Ivars" Besætning var paa 24 Mand, hvilket altsaa vil sige, at fem savnes. Disse fem, hvis Paarørende er blevet underrettet, er: 2. Styrmand P. E. Lund Nielsen fra København, han var gift. 2. Maskinmester Ib Helger Andersen, der ligeledes var gift og bosiddende i København. Den gifte Søfyrbøder Jens Svarre Brinch fra Aarhus og Koksmath Erik Sørensen, Valby, samt Dæksdreng Frede J. Lundbøll, Søborg, begge ugifte. Disse fem faldt i Vandet, da Redningsbaad Nr. 2 søsattes fra "Ivar". Baaden kæntrede, og trods en omfattende Afsøgning af det omkringliggende Farvand, saa man ikke noget til de fem Personer. Tidligt i Gaar Morges gik den hollandske Marineflyver paany paa Vingerne for at afsøge Farvandet i Nærheden af Ulykkesstedet for Spor af Overlevende. Det var navnlig de 7 Mand, der kort efter Minesprængningen havde haft Held til at sætte en Baad i Vandet fra "Ivar", man koncentrerede Eftersøgningen om. De andre fem havde man opgivet Haabet om at finde. Ogsaa adskillige Fartøjer krydsede om i Nærheden, men uden at se Spor af de Savnede, og efterhaanden regnede man med, at de var bukket under i det haarde Vejr.

HANDEL; ss Ivar. NVSW. /OYGB. B. I. 26/10 1949. (2): Dette var imidlertid ikke Tilfældet. Ved 7,30 - Tiden i Gaar Morges naaede Basken med de syv af "Ivars" Besætning efter store" Anstrengelser Øen Arneland i den frisiske Øgruppe nogle faa Mil Øst for Terschelling. Her blev Mandskabet straks indlogeret paa et Hotel, hvorfra Baadens Fører, Hovmester P. Gaam Larsen, telefonisk satte sig i Forbindelse med "Det Forenede Dampskibs Selskab"s Kontor. Gaarn Larsen oplyste om Forliset, at Skibet var blevet ramt midtskibs af en Mine Kl. ca. 12,30 og en halv Time senere havde man sat Baaden i Vandet. I den voldsomme Blæst var Baaden imidlertid hurtigt drevet bort fra Ulykkesstedet. Naar hverken Flyvemaskine eller Bjergningsbaade havde set noget til Baaden, skyldes det, mener Hovmesteren, at Tidsangivelsen for Forliset havde været forkert, hvilket har bevirket, at man under Hensyntagen til Vind og Strøm har holdt Udkig i et forkert Farvand. Blandt de syv i Baaden befandt sig ogsaa en Far og Søn. Det var Donkeymand A. M. Larsen og Kammerdreng A. Larsen, begge Frederikshavn, som i de bevægede Minutter efter Eksplosionen havde holdt tæt sammen, hvorfor det ogsaa lykkedes dem at komme i samme Baad. Efter 18 Timers Kamp med Elementerne, hvorunder Mandskabet paa Grund af mangelfuld Paaklædning led I Kulden, naaede man ved 7,50-Tiden i Gaar den frisiske 0 - Ameland. Baaden havde da tilbagelagt ca. 24 Sømil imod haard Strøm og Vind. Undervejs fik man fra Baaden flere Dampere i Sigte, nogle af dem var kun nogle faa Hunderede Meter borte, men til Trods for, at man fra Baaden gjorde alt for at tiltrække sig Opmærksomheden, bl. a. ved at affyre Raketter, blev man ikke observeret. Da Baaden naaede ; Ameland, maatte den paa Grund af de svære Braadsøer, der gik mod Kysten, paany stikke til Søs et Par Timer, indtil det blev lyst. Mandskabet var meget udmattet efter Strabadserne, men lykkelige over at have bjerget Livet, men i Glæden blandedes Sorgen over de fem Kammerater, som blev derude. "Ivar", der har stærk Slagside, er nu nogle faa miles ud for Terschelling, og de to hollandske Slæbebaade "Holland" og "Texel", holder sig paa Siden af den. I Dag vil man, om Vejrforholdene tillader det, søge at udbedre Skaderne, saaledes at Skibet kan blive slæbt videre til Havn, hvor det kan komme 1 Dok. I et Telegram fra Amsterdam hedder det, at den Position, som "Ivar" i Mandags opgav lige efter Minesprængningen, ligger et langt Stykke uden for den Rute, der er anerkendt som international sikker Søfartsrute. Hvorvidt saa Kaptajnen har valgt en anden Rute end den almindeligt anvendte, eller om Skibet af Stormen er blevet slaaet ud af Kurs, er endnu ikke oplyst. Paa "Det Forenede Dampskibs Selskab^ Kontor kendte man i Aftes intet hertil. - Det vil, udtalte man, først blive opklaret, naar Kaptajn L. N. Larsens mere detaillerede Beretning foreligger, hvilket endnu vil vare nogle Dage.

HANDELS- C3 ccf.-,r:sml!seet SS Ivar. N V S W. / O Y G B. III - Berlingske Tidende Torsdag Morgen 27. Oktober 1949s Mandskabet fra Dampskibet "Ivar", der i Mandags stødte paa en Mine ved Terschelling. hvorved 5 Mand omkom, ventes i Dag til København. f, Ivar" staar stadie: paa det Sted, hvor den om Tirsdagen blev sat _ paa Grund to miles Nordøst for Terschelling. Kaptaji H. L. Larsen og Førstestyrmand J. P. Norking forbliver om Bord saa længe, der er en Mulighed for at redde Skibet. Man havde haabet, at Stormen føilde lægge sig, og det er derfor med nogen Bekymring, at man ser en ny Storm trække op. Bliver denne af længere Varighed, er det tvivlsomt, om "Ivar" kan reddes. Berlingske Tidende Fredag Morgen 28. Oktober 1949 s Med Flyvemaskine ankom i Aftes ved 18,30-Tiden 10 af de 19 Reddede fra DFDS. Damper "Ivar", der i Mandags minesprængtes ud for Terschelling ved Hollands Kyst. Det drejede sig fortrinsvis om den menige Del af Besætningen, idet Størstedelen af Officererne er forblevet i Nærheden af Ulykkesstedet for at bistaa ved den videre Bjergning. Vejret er stadig uroligt, hvilket har medført, at man indtil videre har maattet opgive at flytte Vraget, men man haaber og regner med en snarlig Bedring af Vejrforholdene. Allerede en god halv Time før Maskinens Ankomst havde Slægtninge, og Venner til de reddede Søfolk samlet sig i Ankomsthallen. Næsten alle havde de Blomster med. Saa gik Maskinen, der tilhører Fred- Olsens Flyveselskab i Oslo, ned paa Pladsen, hvor Fuldmægtig i DFDS., Hr. Drewsen, var mødt op fra Selskabet for at byde Velkommen og gratulere med Redningen. Hr. Drewsen medbragte desuden Venge og Billetter til de af Besætningsmedlemmerne, der skulde videre til Provinsen. Saa krævede de Paarørende og Vennerne imidlertid deres Ret. Hustruer omfavnede deres Mænd, Mødre deres Sønner. Gensynet var bevæget. Den yngste af Besætningen, Kahytsdrengen Aksel Larsen, der med sin Fader, Donkeymand A. M. Larsen, ; var med i den Baad, der med 7 Medlemmer naaede Øen '. Ameland i god Behold, var dog ikke mere paavirket af det dramatiske Forlis, end at han erklærede - at det selvfølgelig ikke vilde afholde ham fra fortsat at fare til Søs. Alle var imidlertid enige om at rose Hollænderne for deres Venlighed, baade om Bord i Bjergningsdamperen "Holland", der var den første Baad ved Ulykkesstedet, og paa den lille frisiske 0 Ameland, som de syv i Redningsbaaden naaede efter 18 Timers Strabadser. Jungmand Tage Christensen fortalte at de var blevet passeret af en Damper. De havde vinket og raabt, men paa Damperen havde man ikke reageret, skønt der stod tre Mænd paa Dækket og kiggede ned paa Baaden. - Men de har vel troet, at vi var en Fiskerbaad, ellers kan jeg ikke forstaa en saa oprørende Lige-

HANDELSss Ivar. N V S W. / O Y G B. III - B. T. 28/10 1949. (2): gyldighed - sluttede Christensen. Om de fem Kammerater, som satte Livet til, da den første Redningsbaad blev sat i Vandet, fortalte de stille og dæmpet, endnu stærkt paavirkede af den uhyggelige Begivenhed. Baaden var ved at blive firet af, da en af Daviderne, som den hang i, knækkede og faldt ned over den, hvorved de alle blev slynget i Vandet. I den oprørte Sø og haarde Strøm forsvandt de næsten øjeblikkeligt. - Ja, udtaler Matros Berthelsen, nu kunde jeg godt tænke mig et Job paa Landjorden, men det har jeg saa ofte kunnet, og det ender jo altid med, at man bærer sin Køjesæk om Bord i et andet Skib. - Efter denne filosofiske Bemærkning stiger Mandskabet ind i en ventende Bus, og Turen gaar ind til København, hvor Kammeraternes Veje skilles. Berlingske Tidende 24. November 1949 s I Sø- og Handelsretten holdtes i Gaar Søforhør i Anledning af den Ulykke, der den 24. Oktober ud for den hollandske Kyst ramte DFDS.s Dampskib "Ivar", og hvorved fem Mand af Skibets Besætning omkom. "Ivars" Fører, Kaptajn Lars Nielsen Larsen forklarede, at "Ivar", som Følge af haardt og tildels usigtbart Vejr var drevet ind i Minefeltet og ikke kunde komme ud af det igen, idet han og 1. Styrmand Norking, der ved Midnatstid havde drøftet Sagen, havde været enige om, at det vilde være endnu farligere at prøve at vende om i Stedet for at fortsætte Sejladsen, til man kom ud af Minefeltet. Eksplosionen var sket Kl. 14,25 og havde anrettet forskellig Skade paa Skibet. Hele Besætningen var naaet op paa Dækket efter Eksplosionen, og Kaptajnen havde givet Ordre til at gøre Baadene klare. Daviderne til Styrbords Redningsbaad var imidlertid ved Eksplosionen hoppet ud af deres Spor, og da Baaden blev svinget ud, knækkede Daviderne og Baaden med fire Mand styrtede i Vandet. Den femte Omkomne var Anden Styrmand, der var bleven slaaet overbord af Taljen. Bagbords Baad med 10 Mand var derefter straks blevet sat ud for at komme Folkene fra den Styrbords Baad til Hjælp, men her var sket det, at et Beslag, ' der holdt Fanglinen, var brækket, saa Baaden drev bort, Redningsmateriellet var synet i Marts i Aar og havde været i Orden. Fhv. Baadsmand Frits Sørensen, der er Fader til ; den omkomne Hovmesterlærling Erik Sørensen, stillede en Række Spørgsmaal. Blandt andet spurgte han, hvor 1. Maskinmester havde været ved Eksplosionen, og hvorfor Maskinen ikke var blevet stoppet straks. Herpaa svarede Donkeymand Svend Christensen, at han ved Eksplosionen var blevet slynget et Par Meter op

ss Ivar. NVSW. /OYG B. T. 24/11 1949. (2): i Luften, og da han faldt ned, var han kommet i Klemme ved Dørken. Maskinrummet fer fyldt med Damp, og det havde været ham umuligt at komme hen til Regulatoren. 1. Mester Hansen forklarede, at han havde været oppe et Øjeblik, og imens havde Donkeymanden passet Maskinen. Lige efter Eksplosionen havde han trukket i Nødsstoppet til Maskinen, men det virkede ikke, fordi det var blevet slaaet i Stykker ved Eksplosionen. Nødsstoppet havde været i Orden, da "Ivar" laa i Hamborg, dette bekræftede Donkeymanden. Baadsmand Sørensen spurgte ogsaa, hvorfor Baadene ikke I en Situation som den foreliggende var blevet : svinget ud, og hvorfor Folkene ikke havde faaet Redningsveste paa, inden Ulykken skete. Kaptajnen bemærkede hertil, at han ikke havde fundet disse Foranstaltninger nødvendige, og det havde ogsaa vist sig, at der havde været Tid nok efter Eksplosionen. Vicepræsident Hove sluttede Retsmødet med at oplæse Navnene paa de omkomne: 2. Styrmand Erik Lund Nielsen 2. Mester Ib Holder Andersen Fyrbøder Jens Svarrer Brinch Dæksdreng Frede Jarl Lundbøl og Hovmesterlærling Erik Sørensen. Han udtalte Rettens Deltagelse med de omkomnes Efterladte samt et Æret være Mindet om de gode danske Sømænd, som paa denne Maade satte Livet til under deres Gerning paa Søen.

CO o' i4 l.«j lil (O :;.} 'V ri O :-: CM ( ) o t t l vi i 4 1^1 iii i vt\^ t i > i i^i'^w4ji'^, 1 '.-^^r ^ ^ ^ ^ '". *> -v,sj i *«&$i* J3«'' M ^ 7? ^ i r ^ J ^ <) >v * V? ^ ^ 4 -p > ' ' > i * >! i r,,,, \ 4 i *r j ^. -1^1^

? i' r.i -V I * *. vj» T I I 1 ] I \ ' ' \ I 9N vj ^J.P <?? ^ N. N S > > ^' ^ -X, ^ OS, ffls t- ( ( ' i I t J^> -s: m BT^I

: i *3S V i. $ i ^>v i vi M vj. *. -^ * N :^ VK 4 es i ^ i * ' Xvi I^MN-I^^r 1 ^ j.

r * 1 ' ii i ^ i * : i I $ I * i * I # i ^ i # l $ j Å 5s> 5^ ^ ^!^ :3 -^ L? >e ^ ^ ^ J* ^ c- N, 1^$ SKN. ^ :^! v>f j ^ JO^- ss* o^" ^ '^ t i ^ ^ s«if* ir o "-v> -* ^ ^

tf s >K s-1 ^ ^ & é y i.i v s. ; rg a,4 hi \ s ^ 1 ^ i ^ * ^ ^ ^; MI i v M <^ \) : N! ^5^ ~v ^J:,A> K^ N i 1 V?" t 4 vi' * r jr ^