INDSTILLING Drøftelse og beslutning: Økonomistyringsprincipper for Københavns Professionshøjskole Bestyrelsesseminar 4. september 2018 Ansvarlig Søren Rotvig Erichsen, ressourcedirektør Indstilling Det indstilles At bestyrelsen drøfter og beslutter økonomistyringsprincipper for Københavns Professionshøjskole Baggrund På bestyrelsesseminaret vil ressourcedirektør Søren Rotvig Erichsen holde oplæg om indstilling til økonomistyringsprincipper for Københavns Professionshøjskole. Som baggrundsmateriale er vedlagt som bilag Notat om det nye bevillingssystem og Notat om eksterne krav til Københavns Professionshøjskoles registrering af økonomien. Vedlagt er desuden notat om STÅ budgettering jf. referat af 18. juni 2018. Notatet er vedlagt til orientering og er sekundært bilag. Bilag Bilag 1 Notat om det nye bevillingssystem Bilag 2 Notat om eksterne krav til Københavns Professionshøjskoles registrering af økonomien Bilag 3 STÅ budgettering (sekundært bilag) Kontakt Søren Rotvig Erichsen, ressourcedirektør, sore@kp.dk 1
Bilag 1 NOTAT Notat om nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 1.0 Baggrund Der blev indgået aftale om nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 24. november 2017, som træder i kraft 1. januar 2019. En aftale som alle folketingets partier står bag. Nærværende notat skal give et billede af reformens konsekvenser for KP såvel økonomisk som styringsmæssigt. 31. august 2018 Københavns Professionshøjskole 2.0 Opsummering I det nuværende bevillingssystem er langt størstedelen af finansieringen (ca. 95 pct.) baseret på et aktivitetstilskud på baggrund af studenterårsværk. Det nye bevillingssystem ændrer ikke ved det grundlæggende princip ved finansieringen af de videregående uddannelser, da der stadig vil være et aktivitetstilskud baseret på studenterårsværk. Dette vil dog kun udgøre 67,5 pct. af finansieringen. Herudover vil der være et større fast tilskud, ligesom der vil blive indført statslige måltal for studietid og beskæftigelse samt statslig prioritering af dele af det samlede tilskud. Samlet vil det øge sikkerheden for de første kroner af KPs samlede tilskud, men reducere sikkerheden for den sidste krone og reducere styringsmulighederne for denne. Det nye bevillingssystem reducerer størrelsen af aktivitetstilskuddet og simplificerer takststrukturen fra 49 takster til 10 takstgrupper. Simplificeringen har meget forskellig indvirkning på de enkelte uddannelser, og er ikke et udtryk for den absolutte sandhed om, hvad det koster at drive de enkelte uddannelser. Samlet set vurderes det nye bevillingssystem at være udgiftsneutralt for KP, når der tages udgangspunkt i ministeriets totalberegning for regnskabsåret 2016. I afsnit 3 er en gennemgang af det nye bevillingssystem. De økonomiske konsekvenser af det nye bevillingssystem er beskrevet i afsnit 4 og de styringsmæssige konsekvenser er beskrevet i afsnit 5. 3.0 Det nye bevillingssystem Det nye bevillingssystem ændrer ikke afgørende på den tidligere model for finansieringen af de videregående uddannelser, da den væsentligste del af tilskuddene også fremover vil afhænge af, om de studerende består de enkelte semestre. Til gengæld bliver de faste tilskud større, ligesom en del af tilskuddet afhænger af studietid og beskæftigelse. Endelig vil en del af tilskuddet afhænge af opfyldelsen af nogle statslige måltal, ligesom en del af det samlede tilskud vil være omfattet af politisk prioritering. 2
Bilag 1 Samlet set er det nye bevillingssystem udgiftsneutralt, så der er alene tale om en omfordeling mellem de forskellige institutioner. Derudover omfatter reformen alle de videregående uddannelser, så dele kan være målrettet universiteterne. Det nye bevillingssystem ændrer ikke ved statens omprioriteringsbidrag på 2 pct. årligt. 3.1 Det nye bevillingssystems deleelementer Det nye bevillingssystem kan opdeles i fire elementer Grundtilskud Aktivitetstilskud Resultattilskud Kvalitetspulje 3.1.1. Grundtilskud Grundtilskuddet er fastsat for en 4-årig periode og gælder for perioden 2019-2022. Det er opgjort som 25 pct. af de faktiske tilskud i 2017, som primært er beståede studenterårsværk. Det er uklart, hvordan det nye grundtilskud i 2023 skal beregnes, men ministeriet præciserer, at store udsving i antal studenterårsværk i forhold til 2017 vil påvirke fastsættelsen i opad- eller nedgående retning. Derudover indeholder grundtilskuddet et tilskud til udbudssteder uden for de større byer. En mindre del af grundtilskuddet er afhængigt af opfyldelsen af rammekontrakten med ministeriet samt en kvalitetsmåling af uddannelserne, baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende. 3.1.2. Aktivitetstilskud Aktivitetstilskuddet vedrører antal studerende, der består henholdsvis teori eller praktik i et semester. I det nye bevillingssystem er aktivitetstilskuddet reduceret med i gennemsnit 28 pct. pr. studenterårsværk, så grundtilskuddet kunne forøges og resultattilskuddet indføres. Derudover er 49 forskellige aktivitetstilskud reduceret til 10 takstgrupper, hvilket har stor betydning for indtægten fra de enkelte uddannelser, da de laveste takster hæves og de højeste sænkes. Eksempelvis er jordemoder- og radiografuddannelserne placeret i samme takstgruppe, men mens aktivitetstilskuddet er reduceret med 24 pct. på jordemoderuddannelsen, så er reduktionen 49 pct. på radiografuddannelsen set i forhold til aktivitetstilskuddene før indførslen af det nye bevillingssystem. I tabellen nedenfor fremgår aktivitetstilskuddet for teori for KPs 21 grunduddannelser før og efter det nye bevillingssystem. Teori er den del af uddannelsen, 3
Bilag 1 der foregår på KP. Det fulde tilskud udbetales, når en studerende har bestået ét studenterårsværk, hvilket er to semestre. Tilskuddet for praktik er ens for alle grunduddannelser og er væsentligt lavere end teori. Uddannelsesnavn Procentvis Gammel takst ny takst fald Natur- og Kulturformidling 46.100 40.500-12% Socialrådgiver 51.400 40.500-21% Pædagog 51.400 40.500-21% Tekstilformidler 51.400 40.500-21% Jordemoder 128.700 97.900-24% Administrationsøkonom 55.300 40.500-27% Offentlig administration 55.300 40.500-27% Professionsbachelor i skat 55.300 40.500-27% Tegnsprogs- og skrivetolk 95.300 69.500-27% Bioanalytiker 107.900 78.300-27% Laboratorie-, fødevare-, 107.900 78.300-27% og procesteknolog Katastrofe- og risikomanagement 90.300 65.200-28% Folkeskolelærer 61.900 44.400-28% Sygeplejerske 98.300 69.500-29% Ernæring og sundhed 57.600 40.500-30% Nutrition and Health 57.600 40.500-30% Psykomotorisk terapeut 64.400 44.400-31% Ergoterapeut 64.800 44.400-31% Fysioterapeut 64.800 44.400-31% Laborant AK 119.700 78.300-35% Radiograf 190.900 97.900-49% 3.1.3. Resultattilskud Resultattilskuddet er et nyt element og består af to dele: Studerendes overgang til beskæftigelse Studerendes studietid Der opstilles måltal for de studerendes overgang til beskæftigelse 12-23 måneder efter endt uddannelse. Måltallet sammenholdes med den generelle beskæftigelse i samfundet og tillægges en faktor, da beskæftigelsen for dimittender er lavere end i resten af samfundet. 4
Bilag 1 Der opstilles et måltal for de studerendes studietid på hele uddannelsesinstitutionen, som vil være den normerede studietid tillagt ca. 3 måneder. For begge elementer vil der være et fradrag i resultattilskuddet, hvis måltallet ikke opfyldes. Fradraget for alle uddannelsesinstitutioner vil overgå til kvalitetspuljen. KP får maksimalt resultattilskud vedr. studietid og 97 pct. af det maksimale resultattilskud vedr. beskæftigelse. Resultattilskuddet genberegnes hvert år. 3.1.4. Kvalitetspulje Kvalitetspuljen omfatter fradragene fra resultattilskuddene og samles i to puljer, én for universiteterne og én for professionsbachelor, erhvervsakademiuddannelser- og videregående maritime uddannelser. I 2019 og 2020 fordeles kvalitetspuljen efter studenterårsværk, men vil herefter blive fordelt efter en politisk prioritering. KP er nettomodtager fra kvalitetspuljen, samlet 7,5 mio. kr. baseret på ministeriets beregning baseret på 2016. Figuren nedenfor opsummerer i hovedtræk det nye bevillingssystem. Grundtilskud - 25 pct. Fast tilskud Udgør 25 pct. af de samlede tilskud i regnskabet for 2017 2 mio. kr. i tilskud til decentrale udbud Fastholdes i 4 år Kompensationsordning på 3,1 mio. kr. - udløber efter 3 år Tilskud til uddannelsesaktiviteter på Bornholm fortsætter Decentrale udbud: Metropol: Hillerød og Nødebo: 4 mio. kr. UCC: Hillerød: 2 mio. kr. Det ene tilskud for Hillerød kan muligvis bortfalde ved genberegningen i 2023 Aktivitetstilskud - 67,5 pct. Tilskud afhængig af antal studerende (samme model som i dag) Antallet af takster er reduceret fra 49 til 10 Reduktion af alle takster med gns. 28 pct. samt omlægning af taksterne, så uddannelser med hidtil lavere takster løftes Takstændringer: Løft: Pædagog, Tegnsprogstolk, Tekstilformidler, Socialrådgiver og Jordmoder Reduktion: Lærer, Sygeplejerske, Psykomotorik, Radiograf, Fysioterapeut og Laborant Resultattilskud og kvalitetspulje - 7,5 pct. Resultattilskud: Nyuddannedes overgang til beskæftigelse skal svare til generel beskæftigelse plus dimittendtillæg Studerendes færdiggørelse (studietid): Senest 3 måneder udover normeret tid Fradrag hvis uden for måltal Beskæftigelse: 97 pct. af maksimale tilskud Færdiggørelse: Maksimalt tilskud Kvalitetspulje: Er fradraget af resultattilskuddets måltal og bruges til politisk prioritering 5
Bilag 1 4.0 Økonomiske og styringsmæssige konsekvenser De økonomiske konsekvenser af det nye bevillingssystem vurderes at være udgiftsneutralt for KP, når der tages udgangspunkt i 2016, som er det seneste regnskabsår, hvor ministeriet har lavet en totalberegning af det nye bevillingssystem. Overordnet set reducerer det nye bevillingssystem alt andet lige det økonomiske incitament til at øge dimensioneringen og åbne nye uddannelser, da taxametrene er reduceret med i gennemsnit 28 pct. Modsat øges det økonomiske incitament til at nedskalere dimensioneringen. Med indførelsen af et stort grundtilskud og den generelle reduktion af taxametrene er der med bevillingsreformen lagt op til, at institutionen foretager en egen prioritering af fordelingen af midlerne. I eksemplet med radiografuddannelsen vil det have store konsekvenser at reducere omkostningerne så meget, hvis taxameteret skulle være en direkte indikator for omkostningerne til at drive uddannelsen. Hertil kommer, at der i modsætning til det nuværende bevillingssystem ikke vil være den samme direkte sammenhæng mellem uddannelsernes handlinger og tilskuddet, jf. bl.a. resultat- og tilskudspuljen. 6
Bilag 2 NOTAT 31. august 2018 Københavns Professionshøjskole Notat om eksterne krav til Københavns Professionshøjskoles registrering af økonomien 1.0 Formål og baggrund Formålet med dette notat er at skabe en overordnet indsigt i de eksterne krav til en ny registreringsstruktur, som vil danne grundlaget for udviklingen og implementeringen af et nyt fælles styringsgrundlag på Københavns Professionshøjskole. Der er fra flere eksterne aktørers side - senest Rigsrevisionen og Regeringen - et ønske om at opnå større gennemsigtighed i omkostningerne på de videregående uddannelser. Som en konsekvens af dette har Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Finansministeriet igangsat et arbejde med at ensarte registreringen af økonomien på tværs af de videregående uddannelser. KP deltager som pilotinstitution i ovenstående arbejde. Skal styringen på KP fremadrettet understøtte en indsigt og transparens i økonomien, er det væsentligt, at de eksterne ønsker og krav sammentænkes med de interne behov. 2.0 Opsummering af de eksterne krav Krav om ensartet økonomisk registrering Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Finansministeriet ønsker en øget gennemsigtighed i omkostningerne til de ydelser, som de videregående uddannelser leverer til samfundet. Herunder at skabe et forbedret grundlag for at sammenligne og analysere omkostningerne på tværs af institutionerne. Nedenstående er eksempler på omkostninger, som der ønskes indsigt i: Uddannelsesomkostninger pr. studerende (for eksempel lærerstuderende) Omkostninger på specifikke forskningsområder eller forskningsprojekter Generelle fællesomkostninger og omkostninger til bygninger samt uddannelsernes andel af disse omkostninger Sammenligning af omkostninger over tid og på tværs af uddannelsesinstitutionerne skal baseres på, at institutionerne anvender samme metoder til registrering og fordeling af omkostningerne. Uddannelses- og Forskningsministeriet har derfor sammen med Finansministeriet igangsat et arbejde med at sikre en ensartet registreringsstruktur. Ministeriets krav indebærer en ensartet registrering af økonomien på flere udvalgte såkaldte dimensioner, hvoraf her særlig skal nævnes formålsdimensionen, der i særdeleshed afspejler ønsket om at opgøre uddannelsernes omkostninger, jf. nedenfor. 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole. 7
Bilag 2 Formålsdimension: Der er syv foruddefinerede formål, hvor af de 5 er faglige formål og 2 er administrationsformål. De fem faglige formål er: o o o o o Krav fra bevillingsreformen Uddannelse Forskning og udvikling Formidling og videnudveksling Myndighedsbetjening, rådgivning og øvrige ydelser Kostafdeling og kollegier De to administrationsformål er: o Generelle fællesomkostninger o Bygninger og bygningsdrift Med udgangspunkt i de økonomiske registreringer skal der foretages en række fordelinger af administrationsomkostningerne efter nogle fastdefinerede nøgler,. f.eks. uddannelsesomkostninger pr. studerende kan opgøres og indrapporteres til ministeriet Ud over det eksterne krav om en ensartet registreringsstruktur indebærer bevillingsreformens reviderede taksttildeling derudover, at tildelingen af indtægter i højere grad end tidligere bliver aktivitets- og resultatsafhængig jf. notat om ny bevillingssystem. Det indebærer skærpet fokus på parametre som de studerendes gennemførelsesgrad, beskæftigelsesgrad og studiehastighed. 3.0 Betydningen for KP KP skal pr. 1. januar 2019 have et fælles regnskabssystem og ny fælles registreringsstruktur, hvor de eksterne krav skal omsættes til en registreringsramme, der understøtter de interne og eksterne behov. Ministeriet forventer en indfasning af den nye registreringsstruktur på alle uddannelsesinstitutioner fra 2020. Den nye registreringsstuktur skal imidlertid først testes, og her har KP meldt sig som pilotinstitution fra 2019. Formålet hermed at dels at sikre, at KP kan maksimere sin indflydelse på den endelige registreringsstruktur, dels at KP kan indarbejde de nye krav i registreringsrammen allerede fra 2019, således at der ikke efterfølgende skal laves større ændringer i 2020. Det vurderes generelt, at de nye krav om en fælles registreringsstruktur for de videregående uddannelser er en overkommelig ændring for KP. Skal KP kunne indgå kvalificeret i dialogen og opnå en styringsmæssig indsigt, der gør bestyrelse og ledelse i stand til at træffe gode beslutninger, fordrer det imidlertid en sammentænkning af de eksterne krav 8
Bilag 2 til registreringen med de interne behov for økonomistyring og indsigt og transparens i de centrale omkostnings-, resultat- og kvalitetsdrivere. Det indebærer dels, at de eksterne krav til omkostningsfordelinger mv. ikke må indebære, at uddannelserne i den løbende økonomistyring skal forholde sig til data, der ikke er relevante eller gennemsigtige i forhold til den daglige styring og de interne styringsbehov. Dels et styringsgrundlag for bestyrelse og ledelse, som skaber en kontinuerlig indsigt i uddannelsernes rentabilitet, indsigt i de studerendes beskæftigelses- og gennemførelsesgrad mv., så ledelsen kan få en rettidig indsigt i muligheder og handlerum til at kunne agere og reagere. Denne indsigt kræver, at de nuværende dataregistreringer på tværs af KP s afdelinger kan sammenstilles til et samlet beslutnings- og ledelsesgrundlag. 9
Bilag 3 SEKUNDÆRT BILAG NOTAT Beskrivelse af de centrale variable i STÅ-budgetteringen for grunduddannelser 1.0 Baggrund STÅ-indtægterne fra grunduddannelserne udgør næsten 60% af KPs indtægter. 31. august 2018 Københavns Professionshøjskole I umiddelbar forlængelse af fusionen er der gennemført et projekt med henblik på at udarbejde en fælles STÅ-prognosticeringsproces for Københavns Professionshøjskole med en tydelig rolle-/ansvarsfordeling. Processen anvendes fra og med budget 2019. 2.0 Ansvar for STÅ-budgettering Institutlederne har ansvar for at budgettere STÅ for uddannelserne under instituttet med inddragelse af uddannelsesledere og evt. andre nøglepersoner på uddannelserne. Ifm. med budgetteringen bistår repræsentanter fra Ressourceområdet institutledere og uddannelsesledere i budgetteringsarbejdet. 3.0 Centrale variable i STÅ-budgetteringen STÅ for grunduddannelser indberettes til ministeriet i marts og september for det foregående halvår. Indberetningen i marts dækker aktiviteter for perioden 1. september - 28. februar, dvs. efterårssemesteret. Det vil sige, at STÅ-budgettet for 2019 vedrører aktiviteter i efteråret 2018 og foråret 2019. Udgangspunktet for budgetteringen på hvert semester er de studerende på hver uddannelse, der var aktive ved semesterets start (dvs. indskrevne studerende fratrukket fx studerende på orlov). Budgettet udarbejdes ved at fastlægge forventningen til, hvor mange studerende der vil falde fra i løbet af semesteret, og hvor mange af dem, der gennemfører semesteret, der består semesterets eksamener, godkendelser eller lignende. I efterårssemesteret, hvor budgettet for kommende regnskabsår fastlægges, kendes optaget i efteråret, mens optaget i foråret endnu er forbundet med en vis usikkerhed, særligt på uddannelser, hvor der i løbet af efteråret stadigvæk optages studerende (efteroptag). Forventningen fastlægges med udgangspunkt i historiske data for studerendes adfærd på uddannelsens enkelte semestre. Derudover kan der være andre forhold, der har betydning for budgetteringen, fx uddannelsens vurdering af effekten af nye initiativer, reformer, ændringer i studenterpopulationens sammensætning, mv. 10
Bilag 3 SEKUNDÆRT BILAG I forbindelse med bestyrelsens behandling af det endelige budget for 2019 vil de forudsætninger, som uddannelserne har lagt til grund i budgetteringen, fremgå. 4.0 Udviklingsområder Ifm. med ovennævnte projekt er der identificeret en række yderligere udviklingsbehov for STÅ-budgettering og -opfølgning på KP med henblik på at forbedre præcisionen af STÅ-budgetter og løbende monitorering af STÅ. De er: Yderligere standardisering af uddannelsesadministrative procedurer og registrering Udarbejdelse af fælles datamodel til automatisk generering af data til brug for STÅ-budgettering Forbedret identifikation af særlige grupper af studerende med anderledes mønstre i STÅ-optjening end den gennemsnitlige studerende, der evt. kan give uddannelsen anledning til op- eller nedjustering af forventningerne til STÅ-indtjeningen Forbedret løbende monitorering af udviklingen i studenterbestand og frafald ("early warnings") og øget brug af Business Intelligence for at lette uddannelsernes adgang til data Udarbejdelse af en automatiseret STÅ-prognosemodel med transparens i forudsætninger og beregningsmetode som støtteredskab i budgetteringsfasen og til kvalitetssikring af budgetterne. Med inspiration fra frekvensrækkemodellen, der anvendes i universitetssektoren, er der allerede gennemført et pilotprojekt på tidl. Metropol med udvikling af en sådan model, der inddrages i det videre udviklingsarbejde. 5.0 Pilotprojekt med automatiseret STÅ-prognosemodel I efteråret 2017 og foråret 2018 er der gennemført et pilotprojekt med at udvikle prognosemodeller til forudsigelse af STÅ- og færdiggørelsesindtægter på grunduddannelserne på det tidligere Metropol. Der er arbejdet med en enkel prognosemodel, der baserer sig på en antagelse om, at næste års studenterpopulation vil opføre sig som populationen fra tidligere år. Dvs. at hvis en gennemsnitlig studerende på første år på en uddannelse har optjent 0,9 STÅ i 2017, antager modellen, at en gennemsnitlig førsteårsstuderende i 2018 også optjener 0,9 STÅ. Modellen har høj præcision ved store studenterpopulationer med langsomme forandringer i STÅ-produktion og lav præcision ved små populationer eller ved pludselige forandringer i produktionen. 11
Bilag 3 SEKUNDÆRT BILAG Beregningsmetoden kaldes frekvensrækker og anvendes bredt på universitetsområdet, bl.a. på Københavns Universitet. Metoden kan illustreres sådan her: 12