NYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB

Relaterede dokumenter
UDVIKLING AF BIOLOGISK INDEKS FOR BENTISKE ALGER (FYTOBENTHOS) I DANSKE VANDLØB

Fysiske og kemiske kvalitetselementer og understøttelse af god økologiske tilstand i vandløb

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

Anvendelse af Dansk Vandløbsplante Indeks (DVPI) i små type 1 vandløb

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

DCE Nationalt center for miljø og energi

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. maj 2013

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Modo finem justificat?

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Flemming Gertz

Notat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

HVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER?

Den faglige baggrund for NOVANA

Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. april 2015

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Vandrammedirektivet. - det biologiske perspektiv

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7.november Forfatter: Peter Wiberg-Larsen

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Udpegning af små vandløb i vandplanerne er sendt i høring - hurtig guide i at afgive høringssvar

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog.

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Kvantitativ bæredygtig vandindvinding. Statens rolle. Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å

Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Referencetilstand - udfordringer

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 170 Offentligt. Kriterier for vandløb omfattet af vandplanlægningen

Farvel til minimumsafstrømningen?

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Grundvand og statslige vandområdeplaner

PIXIBOG FOR VANDRÅD 2017 OPGAVE 1 (SMÅ VANDLØB) 1. udgave 2017

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Scenarievalg for vandløbsrestaurering i Alling å

~ooo~ Ad dagsordenspunkt 1) Naturstyrelsen ved kontorchef Peter Kaarup (PK) bød velkommen. Dagsordenen blev herefter godkendt uden bemærkninger.

Biologiske vandløbsundersøgelser

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Vandplan Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm

Vandplan Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 10 Ordliste

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

~ooo~ Dagsordenen blev herefter godkendt, idet der blev ytret ønske om overholdelse af tidsplanen.

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan

Figurtekst og fotograf mangler

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Vandrådsarbejdet, forudsætninger og værktøjer

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER

Vandplan Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Udkast til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, januar 2010

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Status og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken. Peter Kaarup Herning den 18. januar2017

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Status for Vandplanerne

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord. Offentlig høring, juni 2013

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Høring, oktober 2010

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Miljømål for vandløb. Jens Skriver. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vandløbsøkologi Århus Universitet

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Høring, oktober 2010

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.6 Djursland. Offentlig høring, juni 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Forhøring, maj 2013

Vandplan Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Transkript:

NYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB

NYE KVALITETSELEMENTER OG NYE INDEKS 1. Dansk VandløbsPlante Indeks (DVPI) i små type 1 vandløb der eksisterer på nuværende tidspunkt et interkalibreret DVPI for type 2 og 3 vandløb 2. Bentisk algeindeks (fytobenthos) i vandløb der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt et interkalibreret indeks

FORMÅL: DVPI I SMÅ TYPE 1VANDLØB Analysere om det eksisterende Dansk VandløbsPlante Indeks (DVPI) kan anvendes til økologisk tilstandsvurdering i små type 1 vandløb med eksisterende grænser Alternativt foreslå grænseværdier mellem de økologiske tilstandsklasser, der afspejler det samme beskyttelsesniveau som det eksisterende DVPI

METODE: DVPI I SMÅ TYPE 1 VANDLØB Sammenhænge mellem påvirkninger og DVPI beregnes for vandløb af type 2-3 og vandløb af type 1. Kan disse beskrives med identiske modeller kan DVPI i sin nuværende form direkte anvendes for vandløb af type 1 med samme grænser som i dag er interkalibreret for type 2-3. Kan disse IKKE beskrives med identiske modeller skal grænserne justeres for at sikre sammenligneligt beskyttelsesniveau. Dette gøres ved at etablere sammenhænge mellem DVPI beregnet for både vandløb af type 2-3 og vandløb af type 1 som funktion af hver af de centrale påvirkningsvariable

STATUS: DVPI I SMÅ TYPE 1 VANDLØB Følgende påvirkninger integreres: Grødeskæringspraksis (spørgeskema 508 stationer) Slyngningsgrad Tværsnitsprofil Breddevariation Arealanvendelse DFI Substratdækningsgrad Ortho-P Nitrit+nitrat-N

FORMÅL: BENTISKE ALGER I VANDLØB Udvikle og interkalibrere et dansk indeks for bentiske kiselalger (fytobentos) i henhold til Vandrammedirektivet Undersøge om og evt. hvordan vandplanter og bentiske alger kan kombineres til et samlet kvalitetselement

DATAGRUNDLAG: FYTOBENTOS Der er indsamlet prøver af fytobentos i 524 vandløb i perioden 2013-2016 på NOVANAkontrolovervågningsstationer Prøver er indsamlet på sten og plantestængler

DATAGRUNDLAG: MILJØFAKTORER Oversigt over fysiske, kemiske og arealanvendelsesmæssige forhold, som er medtaget i analyserne Antal stationer Naturgivne forhold Vandløbets bredde/ breddeklasse 524 Alkalinitet 524 Oplandsareal 518 Vandkemiske forhold Biologisk iltforbrug (BI5) 516 NO 3 -N 516 PO 4 -P 516 Fysiske forhold Slyngningsgrad 489 Tværsnitsprofil 489 Andre forhold Landbrug i 50 m riparisk zone (%) 332 Landbrug i oplandet (%) 332

MILJØFAKTORER OG FYTOBENTOS Korrelationer mellem de to første DCA-akser og miljøfaktorer Parameter DCA1 Rho (p-værdi) DCA2 Rho (p-værdi) Vandløbsbredde 0,13 (0,004) -0,20 (<0,0001) Oplandsareal - -0,30 (<0,0001) Slyngningsgrad 0,10 (0,02) - Tværsnitsprofil 0,12 (0,008) 0,11 (0,02) Alkalinitet -0,62 (<0,0001) -0,19 (<0,0001) BI5, 5 års gennemsnit -0,33 (<0,0001) - ln(no 3 -N), 5 års gennemsnit - 0,19 (<0,0001) ln(po 4 -P), 5 års gennemsnit -0,58 (<0,0001) - Landbrug i den ripariske zone (%) - -0,29 (<0,0001) Det er primært vandets alkalintet og uorganisk fosfor der har betydning for de bentiske algesamfund i vandløb

AFPRØVNING AF EU INDEKS Der eksisterer pt, en række indeks udviklet i andre europæiske lande til vurdering af effekter af PO 4 -P for det bentiske algesamfund Indeks bygger på arternes hyppighed i vandløbene 18 indeks blev beregnet vha, softwarepakken OMNIDIA 5,5 Den todelte, lineære sammenhæng mellem SID_TID og koncentrationen af PO 4 -P i vandløbsvand beskriver bedst variationen R 2 =0,26 p<0,0001

INTERKALIBRERING AF SID_TID Sammenhængen mellem Intercalibration Common Metric (ICM) og SID_TID, De grønne rektangler viser intervallet for de accepterede intervaller for skæringværdien mellem hhv, høj/god tilstandsklasse (grønne) og god/moderat tilstandsklasse (orange), De lodrette rektangler viser de tilsvarende intervaller for de danske algeindeks omsat til SID_TID-værdier

HVAD ER HØJ OG GOD TILSTAND? Høj økologisk tilstand Værdierne for de biologiske kvalitetselementer svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende type under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget ubetydelige tegn på ændring, God økologiske tilstand Værdierne for de biologiske kvalitetselementer udviser niveauer for den pågældende type, der er svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold,

VED HVILKE PO 4 -P NIVEAUER ÆNDRER ALGE SAMFUNDENE SIG? Forekomst af arter i forhold til koncentrationen af PO 4 -P (fuldtoptrukne og stiplede, vandrette linjer) og deres identificerede change points, De fyldte cirkler markerer change points for arter, der responderer negativt på øget PO4-P-koncentration; åbne cirkler markerer change points for arter, der responderer positivt på øget PO4-Pkoncentration, De lodrette, grå linjer markerer de to overordnede change points for det samlede algesamfund

CHANGE POINTS OG PO 4 -P I VANDLØB De identificerede change points samt 25, 50, 75 og 95 % percentiler fra TITAN-analysen samt værdier for SID_TID, EQR_SID_TID og ICM Change point for arter, der responderer negativt på øget PO4-P-koncentration kan anvendes som grænse mellem høj/god tilstandsklasse (H/G) Change point for arter, der responderer positivt på øget PO4-P-koncentration kan anvendes som grænse mellem god/moderat tilstandsklasse (G/M) Change points for arterne, indeks og PO 4 -P Identificeret change point 25 % 50 % 75 % 95 % H/G G/M H/G G/M H/G G/M H/G G/M H/G G/M SID_TID 2,06 2,39 2,10 2,39 2,23 2,40 2,30 2,44 2,31 2,51 EQR (SID_TID) 0,880 0,729 0,861 0,731 0,804 0,727 0,770 0,710 0,765 0,676 ICM 0,896 0,737 0,876 0,739 0,816 0,735 0,780 0,717 0,775 0,681 PO 4 -P-koncentration fra TITAN (µgl -1 ) 7,9 29,4 9,3 28,9 15,2 30 20,5 44 21,5 125,5