Sag 10 Planlægning for almene boliger Så kan vi gå videre til den næste sag på dagsordenen, det er sag nummer 10, planlægning for almene boliger. Hvem ønsker ordet til den? Camilla Fabricius først, Socialdemokraterne. Camilla Fabricius (S): Aarhus er i stigende grad primus motor for væksten i hele landsdelen. Vi er en by i vækst, og vi vil gerne bevare det gode bymiljø og den sociale sammenhængskraft vi har i vores by. Vi vil sørge for en god by for alle, og med plads til forskellighed og til rum til udfoldelse. Det står i de Aarhus mål vi alle sammen i byrådet har bakket op om, og synes har været gode. Den her sag, sag 10 om planlægning af almennyttige boliger, er netop en understøttelse af mulighederne for de fælles Aarhus mål vi har. Med det her arbejdsredskab i hånden kan vi netop gøre brug af og få skabt en god by for alle, både på mikro- og på makroplan. Det vil sige, at vi med det her planlægningsredskab i hånden kan give mulighed for at skabe almennyttige boliger både på vores egne områder og på de private områder ved at sige, at lokalplanerne skal dække også almennyttigt boligbyggeri. På den måde skaber vi en mulighed for, at alle aarhusianere kan få en mulighed for at få en bolig, der er til at betale. Og en bolig vel at mærke alle steder i Aarhus. Socialdemokraterne ser frem til, at vi får muligheden for at kunne understøtte den ellers stærke vækst vi har, og muligheden for at få et mangfoldigt Aarhus. Når det så er sagt, så har vi en udfordring, fordi at vores pengekasse på de almennyttige kvoter er brugt, og vi bliver nødt til at få kigget på, hvordan det så er, at vi sammen kan skaffe mulighed for at få det her planredskab i brug. Når man så ser på selve indstillingen, så kan man jo se, at selve de beslutningspunkter, man har, så giver det nemlig en mulighed for netop at skabe den her mangfoldighed. Og på den måde, så synes Socialdemokraterne, at det er en rigtig god indstilling, som i den grad følger op på de fælles mål, vi har sat. Vi ser, at det bliver rigtig spændende at få i brug, og ser hvordan vi kan gøre nytte af det. Og vi takker for den gode indstilling. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Ja tak. I Venstre handler det om, at vores by kan tilbyde blandede boligformer, der kan være med til at løse de boligudfordringer og den mangel vi har på samme. Vi ser boligforeningerne som et redskab til, jamen man kan sige en katalysator for den udvikling af de nye områder. Det kan være spændende at se, hvad der kan komme. Vi har allerede set flere gode eksempler fra boligforeningerne omkring lavenergi byggeri og vi tænker her kan være en masse andre gode muligheder. Vi mener fortsat, der er massivt behov for ungdomsboliger, selvom Venstres daværende rådmand Laura Hay og Bünyamin Simsek har været med til at
fremrykke netop ungdomsboligerne, også godt hjulpet skal jeg retfærdigvis siges her til sidst af Kristian Würtz. Grundlæggende bør vi se på strukturen omkring boligerne, og vi tænker også, at netop det at erhverve sig et boligbrev bør være noget af det, som vi bør gå i helikopteren på ( ). Er det den rigtige måde vi gør det på i dag? Man kan i hvert fald sige, at det kunne godt være tiltrængt måske med en revision på det her område. Vi ved, der er rigtig mange unge mennesker, der kommer fra resten af landet for at læse i den her by. Og det er vel ikke alle, der kunne have forudset i hvert fald fra forældrenes side af, at man skulle have et boligbrev i dåbsgave til Aarhus med det sigte, at man så også havde en mulighed for at få en bolig, når man skulle læse. Kunne vi gøre det anderledes? Vi synes, at vi skal tænke os godt om på det parameter. Venstre er betænkelig ved med udsigten til at 25 procent af boligmassen skal være almene boliger. Det er ikke en ny diskussion, det er heller ikke et nyt syn, at Venstre har på den her sag. Vi synes i højere grad, at de skal samarbejde mellem de private og derigennem skabe nogle fælles løsninger og med fælles interesser. Venstre er naturligvis også bekymrede for ejendomsretten i forhold til, at man kræver almene boliger i områder, hvor at man havde en forudsætning for, at der skulle være en langt mindre procentdel. Her tænker vi senest på Bindslev grund omkring psykiatrisk hospital. Der var jo nogen, der sagde, at her kom rådmanden som en tyv om natten. Nu er den sag kørt, der er lavet en løsning, nu vil vi gerne se frem ad. Tak for det. Så er det Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL): Jamen, det er jo ikke alene en god indstilling, det er sådan set også forhåbentligt en temmelig historisk indstilling, som kan være med til ikke alene fastholde en stor andel af almene boliger i Aarhus, men sådan set også skabe et Aarhus, der er mere i balance, og som ikke udvikler sig til at blive en opdelt by. Noget som vi godt kender lidt til i forvejen, men som kan udvikle sig rigtig skidt, hvis vi kun lader markedet råde. Det er selvfølgelig vigtigt, at der er så stor opbakning til den her indstilling, som muligt. Både for at sikre, at der er boliger til at betale sig fra, og man behøver ikke at kigge langt ud i verden for at finde ud af, hvad der sker, hvis man ikke har en stærk almen sektor og en stærk offentlig sektor, der er parat til at bakke op om det. Så er det man ser, at markedet løber løbsk på en måde, som er fuldstændig uhensigtsmæssig. En ting er, at det er uretfærdigt, noget andet er, hvor skal sygeplejersken eller politimanden eller skolelæreren så bo? Ja, det er et godt spørgsmål. Men kommer vi igennem med den her indstilling og får vi - som Socialdemokraterne rigtigt nok også gør opmærksom på skaffet penge til at levere kvoterne, som de almene boligforeninger skal have, jamen så er det her én af de indstillinger, som vi forhåbentligt kan se tilbage på med stor glæde om mange år. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Enhedslisten gerne så et højere ambitionsniveau end 25 procent almennyttigt. Men samtidig er vi dog også så realistiske, at det sådan set er en flot og god målsætning, hvis vi kan komme i hus med den, i særdeleshed hvis der er bred opbakning til den. Tak for det. Så er det Jette Skive, Dansk Folkeparti.
Jette Skive (DF): I Dansk Folkeparti synes vi også, der skal være almennyttige boliger, så der er plads til både høj og lav, men vi er dybt bekymrede, når man går ind på den privates ejendomsret og begynder at tage råderum over den private ejendomsret det kan vi simpelthen ikke gå ind for. Så vi er meget bekymrede. Vi har en del, vi synes, at det her kunne være interessant at få belyst. Fordi i Sundhed og Omsorg, der har jeg jo påpeget en gang før, at vi for eksempel oppe i Torpevænget Hasle Åbyhøj, hvor vi ikke har mulighed for at lave familieboliger, der har vi 59 ældreboliger, som vi ikke har få lejet ud. Og det er simpelthen et tab for kommunen hver eneste måned og det vil vi meget gerne jeg har påpeget det i magistraten, og så vidt jeg kunne høre på det den dag, så var det også et område, som borgmesteren sagde, det må vi prøve at kigge på. Vi har et alment boligselskab, som har vist interesse for det her område, så hvis det her ryger i udvalg, og vi skal have nogle tanker omkring, hvordan skal den lande, så vil vi meget gerne, at man tager det her i betragtning også. Det er mange penge, 59 boliger, som vi hen ad vejen ikke kan få lejet ud. Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Jamen, vi har jo diskuteret hele det her spørgsmål tidligere, jeg må bare konstatere, vi synes, det er fremragende, at vi nu får mulighed for at give bedre vilkår for, at folk med en almindelig indkomst kan bosætte sig i Aarhus Kommune. Det er lærer, pædagoger, politibetjente, hvad vi ellers kan finde på af mellemindkomstgrupper, som har svært ved i dag at få råd til at få sig en bolig i kommunen. Og det er selvfølgelig også folk med lavere indkomster end det. Derfor er det selvfølgelig helt essentielt, at vi både for det første får tilvejebragt de her boliger, men for det andet også sikrer en sammenhæng i vores byudvikling, som giver rum for, at vi ikke får socialt udsatte boligområder, men vi får boligområder, der hænger sammen med hensyn til beboersammensætning. Så derfor er vi helt med på den indstilling, som rådmanden har sendt frem. Og vi ser frem til, at vi også kommer til at bruge de her redskaber aktivt, og vi selvfølgelig også får tilvejebragt de midler, der er nødvendige for at kunne tage redskaberne i brug. Så vil jeg lige sige kort til Gert Bjerregaard. Som jeg har forstået det, så er det først om 15 år, at man kan blive opskrevet til de her lister nu her ikke fra dåb længere, så de historiske eksempler med, at man skulle opskrive sig til dåb til en lejebolig, det er altså en saga blot. Det kan så godt være, at der er andre ting, man kunne genbesøge. Men lige den del er i hvert fald ikke helt korrekt. Steen Stavnsbo, Det Konservative Folkeparti. Steen Stavnsbo (K): Jamen som flere ordfører her i salen allerede har påpeget, som det vist også efterhånden er almindeligt anerkendt, så har vi jo ret alvorlige udfordringer med at følge med boligefterspørgslen her i byen. Og
almennyttige boliger udfylder en vigtig rolle i forhold til boligmarkedet, både med hensyn til udbud og lejeniveauer. Og nu har folketinget så vedtaget den her ændring af planloven, som blandt andet giver mulighed for det nye planværktøj om op til 25 procent almennyttig boligbyggeri i de nye boligbyggerier, og som vi behandler her i dag. Det er ganske vist kun en forsøgsordning, der løber i ti år. Men i de næste ti år sker der rigtig meget i vores by, og især nok i vores indre by. Så vi kan og må forvente, at værktøjet vil blive anvendt meget flittigt. Og det kan der komme rigtig meget godt ud af. Vi må samtidig dog også sige, at vi skeler med en vis usikkerhed til økonomien i boligforeningerne, og de opgave de her skal løfte, og hvad det så også betyder for den kommunale økonomi, for projektøkonomierne og for kvaliteten af de byggerier vi kan iværksætte med de her planværktøjer. Der er også en række andre udfordringer forbundet med anvendelsen af det her planværktøj, og det ser vi frem til samlet set at diskutere i Teknisk Udvalg. Men vi vil gerne anerkende, at det forslag til administrationsgrundlaget der forelægger i indstillingen er et rigtig godt udgangspunkt, virker rimelig afbalanceret og fleksibelt kan man vel næsten sige, hvilket også er nødvendigt for en god og effektfuld introduktion, der samtidig er både smidig og markedsmæssig så neutral som muligt. Så vi synes bestemt, der er grund til at rose for et godt forarbejde, men har som antydet også et par områder, hvor vi skal ind og se nærmere på afgrænsninger og afvejninger, og det vil vi gerne gå i dybden med i Teknisk Udvalg. Tak. Tak for det. Så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Godt. Jamen, først så er det måske bare mig, der ikke hørte ordentligt efter, men så er det måske nye toner fra Konservative, at de er positive indstillet på, at der er 25 procent, der skal være til alment bolig på privat grund. Det synes jeg da er nye toner, men det kan vi så få bekræftet, om det er Konservatives politik på det her område, eller om man har ændret det. Og så bliver jeg nødt til at angribe det der med, at man siger, jamen alle skal kunne få en bolig, de kan betale. Det ville da være dejligt, men det er jo bare ikke det, der er tilfældet med almene boliger. Og vi bliver simpelthen nødt til at stoppe med i talesætte det, som noget det ikke er. Det er jo ikke alle, der kan få en bolig, de kan betale. Det er nogen, der har stået på en venteliste lang nok tid til, at de kan få en bolig, som er under markedspris. Og det er jo fuldstændig ligegyldigt, hvilken indkomst de her mennesker har. Så lad være med at stå og sige, at det er noget at gøre med, at det skal også være så politimanden og sygeplejersken og de andre har råd til at betale. Hvis det ikke er dem, der står øverst på listen, så er det ikke dem, der får boligen. Så det er jo ikke et system, som fordrer og gør noget godt for dem, som har lidt, og så man gerne vil have en mangfoldig bydel. Det behøves det ikke at være det her. Sidste gang vi havde den her debat var det oppe på, at der var 110.000 i Aarhus, som stod på ventelisten. Har vi 110.000 mennesker, som reelt set ikke har råd til at købe en bolig i Aarhus? Er det det vi er ude i? Så synes jeg da virkelig nok, at vi skulle prøve at kigge på nogle andre værktøjer og spørge os selv, hvorfor er
det folk ikke har råd til at bo i Aarhus? Er det de høje ejendomsskatter? Er det de høje brugerbetaling, som der er på dagsinstitutioner? Hvad er årsagen til, at de flytter? Er det manglen på udstykning af parcelhusgrunde, som der ikke er særlig mange af i Aarhus? Hvad er årsagen til, at folk flytter væk herfra? Men at lave et system, hvor de få heldige, og de få som står på en venteliste, selvom det er overlæge, selvom det er en advokat, selvom det er en psykolog, lige meget om det er en selvstændig erhvervsdrivende, som har et kæmpe stort firma og tjener millioner, som så kan få en lejlighed nede på Aarhus Ø til langt under markedspris. Det er jo det, systemet går ud på. Og samtidig skal alle vi andre betale for det over skatten. De almene boliger er jo ikke fuldstændig selvfinansieret, der kommer jo en finansiering fra staten med deri, den er vi med til at betale over skatten. Så derfor er det her system i sig selv, de almene boliger, er et forkert system. Og når vi tilmed vil tvinge 25 procent ind på private grunde, så står vi fuldstændig af fra Liberal Alliances side. Så derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte det her forslag. Og vi håber man begynder at kigge på, hvad det er for nogle omkostninger der gør, at folk i alderen for eksempel 29 til 35, som vi snakkede om, at de fraflytter kommunen. Så er det rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz, Socialdemokraterne. Kristian Würtz (S): August er en fantastisk tid i Aarhus. Det er jo regel her vi får den sommer, vi ikke rigtig fik i julimåned. Og på den måde tager byen rigtig godt imod de mange nye aarhusianere, der kommer til vores by. Når man bevæger sig rundt i Aarhus i en augustweekend, så kan man se, der er masser af unge mennesker, der bakser med et flyttelæs, og der hersker sådan en rar stemning om forventningens glæde i byen. Der er desværre også en del, der har grund til bekymring i den tid, fordi der er mange tilflyttere for hvem det er svært at finde en god og velegnet bolig til en ordentlig pris. August og september er vel de måneder på året, hvor det aarhusianske boligmarked er allermest presset. Og det er jo sådan noget, der risikerer at gå ud over ikke mindst de unge studerende, som er nogle af dem der har færrest penge på hånden at bo for. Men sådan på lidt længere sigt, så rammer det egentligt mange flere, hvis der ikke er boliger nok på markedet. Også helt almindelige aarhusianere risikerer at blive presset på økonomien i forhold til at få en god bolig i vores by. Og det er en udfordring, når vi som byråd har sagt, at vi ønsker en by, som er i social balance. Vi ønsker by med velfungerende kvarterer, hvor det er forskellige mennesker, der kan mødes hen over køledisken i brugsen. Og det kan altså være svært at håndtere i en by, som vokser rigtig meget, og ikke mindst i en by som vokser rigtig meget i en højkonjunktur, som jeg tror mange vurderer, at vi er på vej ind i. Og det er fordi boligmarkedet i sig selv ikke nødvendigvis sørger for gode boliger til alle. Det mener jeg er den aktuelle debat om presset på boliger til unge i Aarhus vidner om. Og vi ved jo også, vi har lavet en efterspørgselsanalyse i forarbejdet til den boligpolitik, som bliver sendt ud i høring i næste uge, en efterspørgselsanalyse som viser, at der faktisk er ganske mange af dem der flytter fra Aarhus, fordi at de ikke rigtig har kunnet finde noget, de havde råd til, som matchede deres behov inden for vores kommunegrænse. Det er ærgerligt, hvis vi risikerer som by, at der er for mange, der flytter fra os. Det er sådan set udmærket, at der også er mange, der finder en god bolig i vores nabokommuner, men det er lidt synd, hvis det er fordi de bliver vist bort fra det aarhusianske boligmarked på grund af prisen.
Det kan flere boliger være med til at løse det problem. Og det kan flere almene boliger være med til at løse det problem. Og dermed så er der her også et vigtigt redskab, vi får i vores hænder, hvor vi kan gå ud og sige, at når nye områder skal indlemmes til boligbyggeri, og dem bliver der mange af de kommende ti år, som også den konservative ordfører er inde på, jamen så kan vi sikre, at en del af de boliger bliver almene boliger, også selv om byudviklingen sker på privatejet jord. For vi har vitterligt brug for mange flere boliger, det er formentligt flere tusinder boliger om året, der skal bygges i Aarhus i årene der kommer, og hvis der skal være tag over hovedet til alle. Desværre så er Teknik og Miljøs pengekasse til nye almene boliger tom. Og det betyder, at det her er en af de vigtige udfordringer vi står over for i en budgetforhandling, som i det hele taget bliver rigtig, rigtig vanskelig i år, på grund af de sparekrav vi bliver stillet over for fra regeringen. I forhold til den debat der har været om bekymring for redskabet her, om man gør indgreb i den ejendomsret. Den bekymring har været fremme fra både Venstres ordfører og Dansk Folkepartis ordfører. Der mener jeg heldigvis ikke, at der er nogen grund til at bekymring. Redskabet her kan alene finde anvendelse ved nye boligområder. Og det betyder, at man ikke i forvejen har haft en anvendelse til bolig at støtte ret på. Og det vil sige, at der kan ikke finde noget tab sted. Og det er selvfølgelig afgørende for, at det her redskab er lovligt og ikke er ekspropriativt. På samme måde er der heller ikke nogen grund til at være bekymret i forhold til den nye bydel, som er på vej, der hvor psykiatrisk hospital ligger i dag. Hvor vi får en efter min fattige mening en rigtig, rigtig flot bydel, som er på vej med de skitser, der ligger på nuværende tidspunkt. Det er selvfølgelig en bydel, som ikke er planlagt, men man kan sige, de er i hvert fald kommet godt i gang. Og hvad skal man sige til Liberal Alliance, som synes, at ikke alle skal have tag over hovedet i Aarhus, som de råd til at betale for? Det synes jeg simpelthen er et synspunkt, der taler for sig selv. Og den lidt barokke påstand om, at der ikke er parcelhuse til stand altså Aarhus Kommune har hundredvis af parcelhusgrunde til salg, og hvis der er interesserede købere, så formidler jeg meget gerne til et af de flere attraktive områder, hvor vi har grunde til salg. Der er også private i markedet. Liberal Alliances ordfører rejser også en bekymring om, at det er de høje skatter, der gør, at der er nogen, der ikke har råd til at bo i Aarhus. Til det er der at sige, at vi har de 16 laveste indkomstskatter af landets 98 kommuner, så det er i hvert fald ikke fordi vi har et højt skatte- og afgiftstryk, at folk ikke har råd til at være i vores by. Men det er et presset boligmarked, vi har, og det er en alvorlig udfordring. Jeg vil godt kvittere for den modtagelse forslaget generelt har fået, og kvittere for et rigtig fint, konstruktivt forarbejde vi har haft i Teknisk Udvalg med at indkredse, at det nogenlunde er de her rammer vi skal have. Nu skal vi så behandle sagen i Teknisk Udvalg, og det synes jeg er en god ide, fordi vi er rigtig mange, der er i den kommende tid, kommer til at have en dialog med masser af aktører ude i byen, når vi skal til at diskutere planstrategi og kommuneplan, og så er det godt at være hjemme i hvad det er for nogle krav, vi kommer til at stille, så man kan give klare svar. Så jeg ser frem til en god og konstruktiv udvalgsbehandling i den ånd, som vi indtil nu har diskuteret forslaget.
Tak for det. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Sagen er sendt til udvalg forstår jeg, og det synes vi i Venstre er rigtig fint. Vi vil gerne drøfte den her andelsprocent, som rådmanden har lagt op til i indstillingen her. Kunne vi finde noget, der kunne samle et byråd bredt? Så kunne det være en god konsensus for den fremadrettede politik på det her område. Det vil vi rigtig gerne drøfte med rådmanden. Så vil vi også gerne til udvalgsbehandlingen drøfte den økonomi, som rådmanden berører i sit indlæg her. Hvor er det, at Aarhus står? Hvad er det for nogle muligheder vi har fremadrettet? Hvad giver mulighederne i forhold til de kvoter, der er, og i forhold til hvad er det Aarhus har sat af til de her ønsker? For nu kom det første budgetønske jo rent faktisk fra Socialdemokraterne her i aften, ingen forslag, men nu var der en indikation om, det er et område, at der skal prioriteres på de forestående budgetforhandlinger. Det var vel den første åbning af det, at borgmesteren vil lægge frem, når han har kigget på de mange forslag resten af byrådet har sendt frem. Der skal ikke herske tvivl om, at netop det som rådmanden berører her i aften, rådmanden prøver at blæse og have mel i munden på samme tid og sige vi vil gerne have rigtig mange ekstra familieboliger, og så taler rådmanden om de mange nye borgere, der er på vej. Venstres prioritering er klar. Vi mangler fortsat ungdomsboliger i den her by, og det står forrest på vores liste. Og der vil jeg så høre rådmanden her i aften, så at vi har fuldstændig konsensus omkring det, medmindre der fremtrylles en rigtig, rigtig stor pose penge, nu tillader jeg mig lige at gøre sætningen færdig, nu klokkede jeg rådmanden derover, der var der ikke en overskrivelse på fem sekunder, det var så et minut. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får et signal her i aften om, hvad Socialdemokraterne kan. Vi kan ikke det hele med den pose penge, der er i dag - jeg taler i sidste indlæg, når der bliver tid. Det er i orden, så er det Steen Stavnsbo, Det Konservative Folkeparti. Steen Stavnsbo (K): Tak. Jamen til Liberal Alliances ordfører kan jeg sige, jamen det er jo helt korrekt, at den her tanke og den her lov ikke er født i den konservative lejr, det er fuldstændig rigtigt. Men nu ligger der altså et lovgrundlag og ganske vist på forsøgsbasis, men der ligger et lovgrundlag, som vi så vælger at arbejde ud fra, og vi vælger at indgå konstruktivt at påvirke det her administrationsgrundlag. Og derved forsøge at varetage de interesser, som vi repræsenterer på en balanceret måde. Og det er den måde vi arbejder på i Det Konservative Folkeparti. Vi har været skeptiske og bekymrede over for specielt den private ejendomsret i den her sag, men når jeg nu ser på de forhandlinger eller de samtaler vi har haft i Teknisk Udvalg, og hvad vi rent faktisk er mundet ud med her i administrationsgrundlaget, og som rådmanden også er inde på omkring det vedrører nye lokalplaner og der er tale om forhandlingsløsninger og så videre, der er en række mekanismer som egentligt har til formål at lave en smidig og markedsmæssig smidig overgang jamen så er vi tilfredsstillet, i hvert fald
i vidt omfang. Vi har stadigvæk nogle enkelte knaster, vi skal have diskuteret, men sådan er det jo at lave praktisk politik og for byens bedste. Så det er vi egentligt ret glade for at kunne være med til. Tak. Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL): Jamen jeg synes jo, det er en fair sag, at LA de synes, at det offentlige af samfundet på den måde ikke skal tage vare på, at der er boliger til alle, til en pris der er til at betale. Og jeg synes jo ikke helt, at Liberal Alliance er særlig belastet af realiteterne. Altså, det er jo rigtig nok, at samfundet bidrager til de almene boliger, men til gengæld så løfter de jo også en social opgave. Og derudover så er det jo en smuk ting ved almene boliger, at der er en omkostningsbestemt husleje. Det vil sige, det koster det, det koster, at bo der. Det koster ikke det, som en bolighaj kan stikke i lommen som en arbejdsfri gevinst ud fra devisen, at det skal kunne betale sig at ligge i hængekøjen. Det var en bemærkning til det. I forhold til omkring ungdomsboliger, det ligger os meget på sinde i Enhedslisten. Der er jo ikke en entydigt svar om, at du kan sige enten ungdomsboliger eller familieboliger, man er jo nødt til at gøre begge dele. Og faktisk så er det jo også sådan, at manglen på familieboliger skaber et pres på ungdomsboligerne. Altså, der er temmelig mange studerende i den her by, der bliver hængende længere i deres ungdomsbolig end hvad godt er og de egentligt også gerne selv vil, fordi at muligheden for at komme over i for eksempel en almen bolig eller en anden bolig i øvrigt, den simpelthen ikke er god nok. Og man må også sige, at vi har lagt nogle trods alt rimelig ambitiøse planer på ungdomsboligområdet. Så jeg tror det er ved at være på høje tid, at det almene familieboligområde får et ordentligt løft. Men det er selvfølgelig klart, at den annoncerede minusvækst, hvis der ikke er nogen, der får den stoppet, inden for en nogenlunde overskuelig årrække, tegner et meget grimt billede både på driften af velfærd, men muligvis også for udviklingen af den her by. Men det er så måske en lidt anden diskussion. Så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Jeg synes rådmanden for Teknik og Miljø skal gå hjem og lytte båndet efter, ellers skal jeg gerne sige det igen. Jeg nævnte ikke indkomstskatten, jeg nævnte ejendomsbeskatningen, som den skat der er utrolig høj. Derudover så nævnte jeg afgifter og jeg nævnte børneomkostninger til at få sit barn passet, det var de to ting, jeg nævnte. Og så er det altså for plat at stå og sige, at jeg ikke ønsker, at alle skal have tag over hovedet. Altså, hold nu op. Jeg kan sige det samme om Socialdemokratiet, som har haft magten her i den seneste periode, og der er kommet flere hjemløse ønsker Socialdemokratiet så heller ikke, at alle skal have et tag over hovedet? Hvorfor er der så kommet flere hjemløse? Altså, det er simpelthen useriøst niveau, undskyld jeg siger det. Så det vil jeg undlade at gøre. Når man så får skudt i skoen, at man ikke ønsker, at alle skal have en bolig, så er det jo netop fordi, det er jo ikke det, der sker her. Altså, dem som har udtalt sig, Enhedslisten dem er jeg så måske i tvivl om, at de rent
faktisk vil gøre det, men når Socialdemokratiet siger, alle skal have en bolig, de har råd til at betale hvad indebærer det? Hvad indebærer det? Vi har 100.000 på venteliste, skal alle de 100.000 have en bolig? Og hvad skal den bolig koste? Hvad er konsekvenserne af, at man siger, at alle skal have en bolig, de har råd til at betale? Det kan vi jo ikke få noget svar på. Det eneste vi kan få et svar på, det er, at hvis du har stået på venteliste i lang tid, ligegyldigt hvilken indtægt du har, så kan du få en bolig der. Og så spørger jeg bare, hvordan vil man sikre sig, at det bliver mangfoldighed, som er i et område, når man ikke har indflydelse på en indkomstbestemt venteliste? Så har man ingen mulighed for at styre det jo. Så er det utopi at tro, at man kan det. Så er det Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Jeg vil ikke trække den her diskussion i lang drag, jeg vil blot sige, der findes jo masser af muligheder. Vi anvender jo kombineret udlejning og jeg ved ikke hvad, fleksibelt udlejning og hvad de her forskellige metoder hedder, som gør, at der er nogen befolkningsgrupper vi stiller foran i køen i nogen områder, hvor vi synes, at det er vigtigt at få ændret beboersammensætningen. Det gør vi, altså der er mulighed for at ændre på de her ting. Og så tror jeg også bare, ikke fordi det skal være her, men jeg tror også, der er behov for, at vi får bibragt en grundige introduktion til, hvordan den almene boligsektor er finansieret for dele af byrådet. Det er jo sådan, at den grundkapital byrådet stiller til rådighed, det er jo et lån, godt nok rentefrit, men det er jo et lån. Samtidigt så betaler man jo husleje i langt ud over den periode indtil der er afbetalt det lån, som der afbetales, som lejere, hvilket simpelthen er med til at ophobe kapital i landsbyggefonden. Kapital som er med til at bygge nye almene boliger for, og som kapital til at bygge almene boliger for, som vi er med til at kunne anvise til, altså vi har en anvisningsret til nogle af de socialt udsatte borgere, der er. Så jeg vil bare sige, det er ikke rigtigt, når Lars Boje Mathiesen siger, at vi giver masser af gaver til de her folk, og de bor gratis og så videre. Altså, jeg tror i det store og hele, så tror jeg, at det er rimelig meget et nulsumsspil. Jeg tror Lars Boje Mathiesen skal gå hjem og lytte til båndet. Rådmand for Teknik og Miljø, Socialdemokraterne. Kristian Würtz (S): Venstre prioriterer ungdomsboliger højt. Det synes jeg er en rigtig prioritering, det gør Socialdemokraterne også, det gør jeg også. Men det er sådan, at mindst tre-fjerdedele af de unge, de bor i andet end almene ungdomsboliger. Derfor er det ikke nok at bygge almene ungdomsboliger, hvis man skal løse boligudfordringen for de unge, der bor i Aarhus, og de unge der gerne vil til Aarhus. Derfor er det også sådan, at unge har en tilbøjelighed til at blive ældre, og når vi ser i vores befolkningsprognose, så kan vi se, at den aldersgruppe, der står til at stige mest i de kommende år, det er de 25-39årige. Det vil sige de mennesker, der er ved at være færdig med at tage en uddannelse, som bevæger sig ud på arbejdsmarkedet, som får børn, og derfor er der et presserende behov for, at vi i Aarhus sikrer flere familieboliger.
Det er jo også sådan, at der sådan set er ganske gode økonomiske argumenter for, at vi sørger for, at der er familieboliger nok til de mennesker, der gerne vil bo i Aarhus. Det er nemlig sådan, at de mennesker betaler skat og det er sådan set nogen forretning for os, at de bliver her. Det er til gengæld noget af en tragedie på alle mulige måder, hvis folk der gerne vil bo i Aarhus de ender med at flytte væk fra os. Det skal vi for alt i verden prøve at undgå. Det skal vi undgå ved at vi fra kommunal side er med til at sørge for, at der kan bygges alment, men langt overvejende del af de boliger, der skal bygges i Aarhus i årene der kommer, jamen det skal jo også i fremtiden være boliger, som private udlejere, som folk selv bygger, hvis man gerne vil bygge sit eget hus, som større boligudvikler bygger. Som det er i dag bor tre ud af fire i noget andet end alment bolig i Aarhus, og det tror jeg egentligt er meget fornuftigt, at det nogenlunde er sådan. Men erfaringen viser bare, at markedet kan ikke finde ud af selv at levere boliger nok og derfor er vi nødt til at give det en lille hånd med. I øvrigt er det sådan, at vi sammenlignet med vores nabokommuner ikke er dyrere, når vi lægger skatter og afgifter og udgifter til for eksempel til dagsinstitutioner sammen. Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Ja, netop den brede palette af muligheder for at bosætte sig i Aarhus, den mangfoldighed af blandede boliger, jeg tror, at det er det vi i hvert fald de fleste byrådsmedlemmer ønsker. Skal vi så som byråd bestemme, hvor de her mennesker skal bo? Vi kan have intentioner og nogle planer, nogle retninger, men det er tydeligt for enhver, når vi kigger på den hylde, hvor at vi tilbyder parcelhusgrunde, så er den hylde ikke attraktiv nok. Og hvis det er det, der skal til for at holde fast i en del af de her mennesker, der har taget sig en uddannelse i den her by. Så synes jeg, vi skal have det fokus også. For det er jo en umiddelbar mulighed for at inddrage nogle flere meter, og flere attraktive meter. Så har jeg det rigtig godt med, at der er nogen, der køber grunde i Brabrand og give 2½ million for dem. Hvis der er et marked for dem til 3, så skal vi have dem der også. Og der må jeg så konstatere, at rådmanden har valgt at sige, det er nok ikke det strategiske bedste sted at placere det. Og det vil vi gerne gøre op med i Venstre. Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Jeg skal gøre det kort. Det er bare lidt pudsigt, at fordi man er lodret uenighed med et flertal, så bliver man skudt i skoene, at man ikke har styr på økonomien bag tingene. Og der vil jeg da gerne opfordre de mennesker, der mener, jeg har sagt noget faktuelt forkert omkring almene boliger og hvordan de finansieres, til at komme med det, for så kan jeg forholde mig til det. Men det er jeg ret sikker på, at det har jeg ikke gjort i det her tilfælde. Godt. Der har været en livlig debat, og vi har en enkelt på talelisten stadigvæk. De brede diskussioner bliver der også lejlighed til at tage, når vi engang skal behandle den boligpolitik, der er på vej i høring. Men inden da er det Jette Skive, Dansk Folkeparti.
Jette Skive (DF): Jamen det var bare lige rådmanden, der siger, at vi i den grad mangler boliger. Så vil jeg, når vi nu skal have den i udvalg, nok engang bede rådmanden om at kigge på det problem, som vi har i Aarhus Kommune oppe i Hasle-Åbyhøj omkring Torpevænget. At der var en mulighed for, at vi kunne starte der. Der er 59 boliger, som vi kan tilbyde. Godt. Der bliver lejlighed til at kigge på det hele i Teknisk Udvalg, der er sagen sendt hen.