Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)

Relaterede dokumenter
Energistofskifte Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Træningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d.

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011.

CELLEN & ENERGIOMSÆTNING. - grunduddannelsen FITNESS INSTITUTE CELLEN OG ENERGIOMSÆTNING

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Stofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Fitness Instruktør Tradium Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Helhjertet træning. - og et længere liv

Myologi og g Træning

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Mogens Strange Hansen

Fitness Instruktør Tradium Kredsløbtræning

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

DCU's træneruddannelse - Kaptajnkursus maj DCU s træneruddannelse Træningsfysiologi og træningsmetoder. Kaptajnkursus

Fitness Instruktør Tradium Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation

Mælkesyre - et gode eller et onde for muskler?

Godthåb Trim. Pulstræning

Energi. Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter

Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber?

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko

H V A D D U K A N V I S. Fysisk træning. DGIbadminton

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Mad, motion og blodsukker

Udnyt kostens energi optimalt

Menneskets væskefaser

Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm)

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi

Mad, motion og blodsukker

Spis dig til topperformance

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Citation (APA): Brasen, J. C., & Olsen, L. F. (2010). Langt fra ligevægt. Aktuel Naturvidenskab, (2),

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

Den optimale fodring af militaryhesten. Den gode præstation. Hvad er hesten for et dyr? Moderne heste under unaturlige forhold

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Proviantplanlægning:

P3 opgave idræt AAU, gruppe 325

Bachelor Projekt. Dansk titel: Kost optimering til eliteforboldspillere. Navn: Helene Essendrop Peteren Studienr. Aa11v247.

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Stofomsætning (stofskiftet)

APPENDIKS 4. Uddybende figurer

INTROMATERIALE TIL MOBIL LAB #1 ud af 3

Kreatin: Kan det gavne din præstationsevne? Af Thomas Cortebeeck, cand.scient idræt og ejer af Videnform

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Undervisningsbeskrivelse

OM STOFSKIFTE STOFSKIFTE OG STOFSKIFTEMÅLING

Energibalance og kostsammensætning

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

IntromaterIale til mobil lab

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Hvor kommer energien fra?

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

Sundhed og fysisk aktivitet

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Overblik. Hvem er jeg? Energi Et par opskrifter Spørgsmål Elite-program februar-juli 2014

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse

Vibeke Gravers Kristensen Afsnit NHH

Kulhydrater - pest eller guld

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Synopsis: Titel: Sammenligneligheden mellem fysiologiske tests og præstationen ved et

Udgiver Redaktion Forfattere Fotos Tryk DIFs specialforbund Salg og distribution Ernæring ræning T

Træning, foder og elektrolytter - effekten på duens form

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse

Fit living en vejledning til træning og kost

S.A.T.S Danmark A/S. KostCoach Uddannelse

Transkript:

Energiomsætning (Kap. 5) Indledende om musklens energiomsætning. ATP Energi til musklens motor. De anaerobe processer. De aerobe processer. Forskellige ion-pumper i muskelcellen. Musklernes energiomsætning. En muskel kontraktion kræver energi. Energien fås fra næringsstoffer fra føden. Kulhydrat. Fedt. Protein. Energien kommer fra to overordnede processer. Musklernes energiomsætning. De anaerobe processer. Spaltning af energirige fosfat forbindelser. Spaltning af glucose (sukker) De aerobe processer. Forbrænding af næringsstoffer med ilt. De anaerobe og de aerobe processer foregår altid og på en gang. 1

Hvad kan cellen bruge? Den eneste energi, som musklen kan omsætte er ATP (Adenosin-Tri-Phosphat). ATP ADP+P+energi Der er et lille lager af ATP i muskulaturen. Hvis ikke vi producerede nyt ATP, ville der være nok til 5-10 sek. maksimalt arbejde. Den anaerobe genopbygning. Alactacide processer. Altså genopbygning af ATP uden laktatdannelse (mælkesyre). ATP-spaltning er en af processerne. Spaltning af CrP (Creatin-Phosphat). CrP Cr + P + Energi Energien fra spaltningen af CrP bruges til at genopbygge ATP, som musklerne kan bruge til de forskellige energikrævende processer. Lageret af CrP kan give energi til ca. 20 sek. arbejde. Den anaerobe genopbygning. Lactacide processer. Altså genopbygning af ATP med dannelse af laktat (mælkesyre). Denne proces kaldes også for glykolyse. Glucose Pyruvat + 2 ATP Laktat (mælkesyre) Den glucose, der primært bruges i muskelceller, kommer fra glykogen, som er sukker lagret i muskelcellen. 2

De aerobe processer. Aerobe processer kan foregå enten ved forbrænding af kulhydrater eller fedtsyrer. Kulhydraterne kommer primært fra lagrene i musklerne, hvor glucosen er lagret som glykogen. Vi har ca. 80-120 g glykogen lagret i leveren. Ca. 350-500 g glykogen lagret i musklerne. Ca. 3-5 g glucose i blodet. De aerobe processer. Det er meget forskelligt, hvor stor mængde fedt, der er deponeret på forskellige mennesker. Det kan dog siges, at almindeligt slanke personer er i stand til at løbe i ca. en uge på deres fedtdepoter. Forbrændingen foregår i mitochondrierne, som er placeret i muskelcellen. Glykolyse Forbrænding. Glucose spaltes til pyruvat, som kan forbrændes med ilt. Hvis der dannes for meget pyruvat til at det kan forbrændes, omdannes det til lactat, som kan ophobes i musklen. Glucose (sukker) Glykolyse 2 Pyruvat + 2 ATP Lactat (mælkesyre) Forbrænding med ilt 3

Den aerobe forbrænding. Pyruvat kan komme fra enten kulhydrat via glykolyse eller fra fedt. Der vil næsten altid foregå forbrænding af både fedt og kulhydrat samtidig. Den aerobe forbrænding. Kulhydrat: C H O 2 pyruvat + 6 O 6 CO + 6 H O + 38 ATP glykolyse forbræning 6 12 6 2 (Krebs cyklus) 2 2 2 ATP Fedt (stearinsyre): C H COOH + 26 O 18 CO + 18 H O + 132 ATP Forbrænding 17 35 2 2 2 Hvilke næringsstoffer? Hvilke næringsstoffer bruges under forskellige arbejdstyper? R-værdi Hvordan bruges den? R-værdi = 0,7 ren fedtforbrænding. R-værdi = 1,0 ren kulhydratforbrænding. Teoretisk set VCO2 18 CO2 R-værdi = 0,7 VO = 2 26 O = 2 I hvile ligger R-værdien mellem 0,80-0,82. I praksis bestemmes R ved at måle på udåndingsluften. 4

Hvilke processer er dominerende under arbejde? Alle er i gang under alle former for arbejde Det er bare forskelligt, hvilke der dominerer. Hvilke processer? Sahlin, Kent et al. Submaksimalt arbejde. Hvad bruges energien til? Tværbrodannelse (50%) Forskellige pumper i muskelcellen (50 %) Ca 2+ -pumpe (40-45 %) (Calsium) Na + /K + -pumpen (5-10%) (Natrium/Kalium) Altså bruges halvdelen af energien til andet end at få musklen til at trække sig sammen. 5

Ion-pumper i muskelcellen. De to vigtigste ion-pumper er: Ca 2+ -pumpe. Na + /K + -pumpe. Na + /K + -pumpen: Når musklen aktiveres strømmer Na + ind i cellen og K + ud af cellen. Efterfølgende pumper Na + /K + -pumpen Na + ud igen og K + ind i cellen igen. Ca 2+ -pumpen: Når musklen aktiveres strømmer der Ca 2+ ind i muskelcellen fra Sarcoplasmatisk Reticulum (SR). Dette bevirker at myosinhovederne kan forbindes til aktintrådene. Efterfølgende pumper Ca 2+ -pumpen Ca 2+ tilbage i SR. 6