Social- og Sundhedsforvaltningen 20.02.2012 Ny organisering af trænings- og plejeområdet - 2012 J. nr. 00.15.00A21 1
GLADSAXE KOMMUNE Økonomi- og Ledelsessekretariatet Ny organisering af trænings- og plejeområdet - 2012 NOTAT Dato: 20. januar 2012 Af: Margit Viktoria Skov Frandsen Forord I Gladsaxe Kommune er der ikke foretaget en større omorganisering af trænings- og plejeområdet siden 1995. På daværende tidspunkt blev hjemmeplejen og plejecentre samlet under ét i enhedsplejen og opdelt i 5 geografiske distrikter. Der er efterfølgende løbende foretaget mindre organisatoriske tilpasninger i takt med, at der er opstået behov herfor, men ellers er det den nuværende struktur, der har været gældende for trænings- og plejeområdet de sidste 17 år. Trænings- og plejeområdet er kendetegnet ved faglig kvalitet i sagsbehandlingen og i de ydelser, der leveres til borgerne i Gladsaxe Kommune. Alligevel er det Social- og Sundhedsforvaltningens vurdering, at det nu er hensigtsmæssigt mere grundlæggende at forholde sig til trænings- og plejeområdets organisering. Nødvendigheden udspringer af de ydre omstændigheder den demografiske udvikling, omlægningen af det danske sundhedsvæsen, de nye teknologiske muligheder og de generelle samfundsmæssige forhold som fordrer os til at genoverveje organiseringen af området. I dette beslutningsoplæg præsenteres Social- og Sundhedsforvaltningens forslag til en ny organisering af trænings- og plejeområdet. Organiseringen vil forhåbentlig skabe de rammer, der gør Gladsaxe Kommune og dermed Trænings- og Plejeafdelingen i stand til at håndtere de næste års udfordringer. Forslaget skal behandles på Seniorudvalgets møde 8. marts 2012. J. nr. 00.15.00A21 2
Indhold Forord... 2 1.0 Indledning og baggrund... 4 2.0 Overordnede mål for ny organisering... 5 3.0 Trænings- og plejeområdets organisering nu og i fremtiden... 6 3.1 Nuværende organisering... 6 Figur 1: Grafisk fremstilling af den nuværende organisering... 6 3.2 Forslag til fremtidig organisering... 7 Figur 2: Grafisk fremstilling af det samlede organisationsforslag... 7 Figur 3: Den nye organisering af ude-området... 8 Figur 4: Den nye organisering af inde-området... 10 3.3 Overordnede ændringer som følge af den ændrede organisation... 11 3.4 Tidsplan... 11 Bilag 1: Projektorganisering... 13 J. nr. 00.15.00A21 3
1.0 Indledning og baggrund På nationalt plan står kommunernes trænings- og plejeområder i dag over for en række udfordringer som følge af den generelle samfundsudvikling. Udfordringerne på området er for det første den stigende opgaveglidning fra hospitals- til kommunalt regi som følge af de kortere hospitalsindlæggelser. En opgaveglidning, der medfører et behov for en mere specialiseret opgaveløsning i kommunerne 1. Kommunerne skal således fremadrettet varetage komplekse og ofte meget specialiserede sygeplejefaglige og genoptræningsfaglige opgaver i kortere eller længere perioder samtidig med, at de ikke mindst også skal varetage en række plejeopgaver for bl.a. landets ældste borgere. Bredden i opgaveporteføljen er således meget stor. Udfordringer er for det andet den demografiske udvikling, som medfører en stigning i antallet af ældre. Der vil i løbet af det næste årti blive flere ældre samtidig med, at ændringer i livsstil og levevilkår blandt de ældre medfører flere raske leveår (dette benævnes også sund aldringseffekten) 2. Befolkningsprognosen for Gladsaxe Kommune viser, at antallet af borgere over 80 år er forholdsvis stabilt over de kommende 15 år. Lokalt i Gladsaxe Kommune er der igennem de seneste 10 år set en aftagende udvikling af antallet af hjemmehjælpsmodtagere svarende til 3-5 procentpoint pr. år 3. Der ses dog samtidig en tendens til, at de borgere, der modtager hjemmehjælp i dag modtager en mere specialiseret hjælp. Disse borgere modtager i dag også flere hjemmehjælpstimer i gennemsnit end tidligere. Hjemmehjælpsmodtagerne i Gladsaxe Kommune modtog i gennemsnit 3,8 timers hjemmehjælp i 2008. I 2010 var det gennemsnitlige timetal steget til 4 (Jf. Danmarks Statistik) Stadig færre hjemmehjælpsmodtagere, som generelt har mere omfattende behov, kalder på nye tilgange og organiseringer, da de faglige udfordringer bliver anderledes. Opgavevaretagelsen på trænings- og plejeområdet skal fortsat og i endnu højere grad inkorporere den rehabiliterende tilgang til borgerne samt understøtte, at velfærdsteknologiske muligheder udnyttes i størst muligt omfang. Helt konkret kalder det faldende antal hjemmehjælpsmodtagere på en mere fleksibel organisering af hjemmeplejen. Det er således politisk besluttet, at der skal udarbejdes et nyt organiseringsforslag, som kan understøtte netop denne tilgang (jf. SEU 16.06.2011, punkt 47). I Gladsaxe Kommune indførtes rehabilitering som gennemgående metode og tankesæt på social- og sundhedsområdet i forbindelse med den organisatoriske omlægning i Social- og Sundhedsforvaltningen i foråret 2010 (jf. SEU 11.03.2010, punkt 24). Den samlede rehabiliteringsindsats og de forventede konsekvenser for borgere og for kommunen blev behandlet i begyndelsen af 2011 (jf. SEU 27.01.2011, punkt 2). Rehabilitering medfører et skifte i fokus fra en kompenserende til en inddragende, guidende og ansvarsgivende tilgang til borgeren. I Gladsaxe Kommune arbejdes der også målrettet på at indføre nye velfærdsteknologiske hjælpemidler. Generelt vurderes det, at der på sigt er potentialer i at udvikle og indføre velfærdsteknologi (jf. SEU 09.12.2010, punkt 98). Velfærdsteknologi er teknologier, der kan være en hjælp for borgerne og/eller medarbejderne og understøtte levering af ydelser. I forhold til borgerne er målet med velfærdsteknologier at hjælpe borgerne med de daglige gøremål. Der er fokus på borgerens selvhjulpenhed, uafhængighed og livskvalitet. 1 I Gladsaxe Kommune blev udfordringerne vedrørende opgaveglidning udførligt analyseret i forbindelse med budgetnote 5 i Budget 2011. Analysen blev behandlet på Seniorudvalget 16.06.2011 sagsnr. 42. 2 I Gladsaxe Kommune blev sund aldrings potentialet udførligt analyseret i forbindelse med budgetnote 5 i Budget 2011. Analysen blev behandlet på Seniorudvalget 16.06.2011 sagsnr. 42 3 Den aftagende udvikling fremgår af data fra Danmarks Statistik som stemmer overens med data fra Gladsaxe Kommunes dataregistreringsprogram Rambøll Care. Data fra begge registre viser, at antallet af hjemmehjælpsmodtagere i Gladsaxe Kommune i perioden 2005-2010 er faldet fra 2.406 til 1.729. J. nr. 00.15.00A21 4
I forhold til medarbejderne er målet at gøre det lettere at levere service og reducere eksempelvis praktiske eller administrative opgaver, der er tidskrævende og måske også fysisk belastende. Målet er at forbedre arbejdsmiljøet og gøre det sociale område mere attraktivt som arbejdsplads. I Gladsaxe Kommune arbejdes der endeligt også målrettet på at finde bæredygtige effektiviseringsmuligheder. Udviklingen i trænings- og plejebehovet betyder behov for både effektive arbejdsgange og målrettet ressourcestyring. Det centrale formål med den foreslåede omorganisering er at få etableret en organisation, der understøtter rehabiliteringsindsatser såvel som brugen af velfærdsteknologiske muligheder. Gladsaxe Kommune skal være med i førerfeltet inden for begge områder, så det sikres, at kommunes borgere modtager den bedst mulige service. Organiseringen skal ligeledes understøtte effektivisering og kvalitetsudvikling samt målrettet ressourcestyring i de enkelte enheder såvel som det faglige samarbejde omkring tværgående sager. For at lykkes kræver det, at de formelle organisatoriske rammer er hensigtsmæssige og klare. Men det fordrer samtidig, at der overalt i organisationen blandt både medarbejdere og ledere er en forståelse for de grundlæggende udfordringer og en lyst til hver for sig og i fællesskab at udfordre nuværende praksis og holdninger samt medvirke til at realisere det potentiale, som findes blandt ledere og medarbejdere. Den nye organisering, der er beskrevet i dette beslutningsoplæg, forsøger at lægge grundstenene til en sådan organisation. Det skal dog nævnes, at det ikke er realistisk, at dette forslag vil bestå i 17 år, som den nuværende organisering har gjort. De omfattende reformændringer på social- og sundhedsområdet vil medfører, at organiseringen af trænings- og plejeområdet fremover vil være mere dynamisk. Det er således forventningen, at der fremover skal foretages løbende tilpasninger af trænings- og plejeområdet i forhold til den almindelige samfundsudvikling og ikke mindst i forhold til effekten af den rehabiliterende tilgang, så den effektive opgavehåndtering kontinuerligt sikres. 2.0 Overordnede mål for ny organisering For at Social- og Sundhedsforvaltningen er i stand til at håndtere de skitserede udfordringer, er der fra forvaltningens side udvalgt en række delmål for omorganiseringen. Den nye organisering skal: Understøtte kvalitetsudvikling samt udvikling af den rehabiliterende praksis Den ændrede organisering skal understøtte den faglige udvikling og vidensdeling i enhederne. Optimering skal sikre fokus på de løbende driftsopgaver samtidig med udvikling af den faglige kerneopgave i forhold til metode- og personaleudvikling og indfrielsen af de politiske og administrative faglige mål. Omorganiseringen skal ligeledes understøtte den videre udvikling af den rehabiliterende praksis. Understøtte effektiviteten i arbejdsgangene Omorganiseringen skal understøtte, at opgaverne på trænings- og plejeområdet varetages så effektivt som muligt i såvel drift, visitation og administration. Helt konkret skal hjemmeplejeområdet organiseres mere fordelagtigt, så arbejdstiden kan tilrettelægges mere effektivt eksempelvis ved, at vejtiden bliver mindst mulig. Der skal ligeledes skabes bedre muligheder for opnåelse af stordriftsfordele og mere fleksibel ressourceudnyttelse. J. nr. 00.15.00A21 5
Understøtte brugen af ny velfærdsteknologi Indførelse af velfærdsteknologiske muligheder skal understøttes - både i forhold til pleje og rehabiliteringsopgaverne på seniorcentrene, rehabiliteringsopgaverne i hjemmeplejen og i forhold til træningsopgaverne på Genoptræningscenteret. 3.0 Trænings- og plejeområdets organisering nu og i fremtiden Det nye organiseringsforslag er blevet udarbejdet af en projektgruppe (bilag 1). Processen med at udarbejde et nyt organiseringsforslag har været meget åben og har i høj grad inkluderet medarbejdere og lederne og et tæt samspil mellem disse aktører. I løbet af processen har projektgruppen haft mange organiseringsforslag i spil, hvilke er tilgængelige på Kommunens intranet FOKUS 4. I nærværende beslutningsoplæg vil det udelukkende være det endelige organiseringsforslag, der præsenteres. 3.1 Nuværende organisering Trænings- og plejeområdet er i dag organiseret som en enhedspleje. Hjemmeplejen er således opdelt i 5 distrikter, hvor hvert hjemmeplejedistrikt er tilknyttet et seniorcenter. Seniorcentrene fungerer endvidere som samlingssted for områdets ældre, da de rummer træningsfaciliteter og køkken med cafe. Genoptræning, vedligeholdende træning, KOL- og kræftrehabilitering samt vederlagsfri fysioterapi varetages af Træningsenheden og seniorcentrene. Det centrale visitatorkorps visiterer til al træning, personlig pleje, praktisk hjælp, ophold på daghjem og sygeplejeydelser samt til pleje- og seniorboliger overalt i kommunen. Figur 1: Grafisk fremstilling af den nuværende organisering Den nuværende organisering medfører, at hjemmeplejen ikke indeholder en fleksibilitet på tværs af kommunen, som kan håndtere ændringer i borgergrundlaget. I enkelte distrikter er det allerede i dag svært optimalt at planlægge ydelser hos borgerne. Med den demografiske udvikling og sund aldrings-effekterne må det forventes, at der fremadrettet vil komme endnu større 4 Organisationsforslagene kan ses ved at følge dette link: http://fokus/forvaltninger/ssf/top/fremtidig%20organisering/forms/allitems.aspx J. nr. 00.15.00A21 6
ændringer i borgergrundlaget på tværs af kommunen, hvilket medfører, at behovet for fleksibilitet i hjemmeplejen på tværs af kommunen vil blive større. De nuværende små hjemmeplejedistrikter fordrer heller ikke til den tværgående vidensdeling, som er nødvendig for en højere specialiseringsgrad eller til inkorporeringen af rehabiliteringstankegangen og de velfærdsteknologiske løsninger. 3.2 Forslag til fremtidig organisering Social- og Sundhedsforvaltningens nye organiseringsforslag indeholder tre overordnede ændringer: 1. Samling af hjemmeplejen til én hjemmeplejeenhed. 2. Sammenlægning af seniorcenter Kildegården og Træningsenheden, til Trænings- og Rehabiliteringsenheden Kildegården. 3. Sammenlægning af de 4 resterende seniorcentre parvis. Ved at sammenkoble de tre overordnede ændringer kan den fremtidige organisering grafisk fremstilles som i figur 2. De tre overordnede ændringer vil blive gennemgået enkeltvis herunder. Figur 2: Grafisk fremstilling af det samlede organisationsforslag Ad. 1 Samling af hjemmeplejen til én hjemmeplejeenhed Som beskrevet tidligere er hjemmeplejen i dag tilknyttet de fem seniorcentre i fem afgrænsede distrikter. Distriktslederne er både ledere for et seniorcenter og for det tilknyttede hjemmeplejedistrikt. I den nye organisering bliver hjemmeplejen adskilt fra seniorcenterdriften, og hjemmeplejen og hjemmesygeplejen bliver én enhed under én overordnet leder. Inden for denne enhed oprettes tre hjemmeplejegrupper hver med faglige specialiseringer inden for demens- og psykiatriområdet. Hjemmeplejens aften- og natteteam vil blive samlet i en tværgående gruppe i Hjemmeplejeenheden under én daglig leder. Gruppen vil således have opgaver på tværs af kommunen; dette har nat allerede haft i mange år, hvorimod aften under den nuværende organisering er inddelt i de fem distrikter. Hjemmesygeplejegruppen vil som i dag fortsat være samlet i en tværgående gruppe under én daglig leder (se figur 3). Med etableringen af en samlet hjemmeplejeenhed opnås større effektivisering af arbejdsgangene. Organiseringen af hjemmeplejeenheden i fem fleksible grupper (3 dagvagtsgrupper, 1 aftenog nattevagtsgruppe og en sygeplejegruppe) under én overordnet leder muliggør ressourceanvendelse på tværs af kommunen, hvilket medfører bedre stordrifts- og koordinationsmuligheder, J. nr. 00.15.00A21 7
da der bl.a. i forbindelse med kapacitetsudfordringer ved ferier og sygdom kan trække på samtlige medarbejdere i hjemmeplejen. Hjemmeplejeenheden vil ikke få indflydelse på antallet af forskellige medarbejdere hos den enkelte borger. Sammenlægningen af hjemmesygeplejerskerne og hjemmeplejen vil derudover betyde, at der bliver en bedre mulighed for specialisering, hvilket der særlig er et behov for på demens- og psykiatriområdet. Derudover bliver det muligt at tilrettelægge og udføre bedre koordinerede forløb for borgere med kritisk sygdom, hvor behandlingen kræver særlige kompetencer (ALS, nyresvigt mv.). Ved at organisere hjemmepleje og hjemmesygepleje i samme enhed vil der nemlig opstå et bedre grundlag for samarbejde mellem sygeplejerskerne og hjemmeplejen. Særligt de efterhånden mange borgere, som har et meget skiftende forløb, med behov som ændrer sig løbende vil have glæde af denne ændring. Organiseringen af Hjemmeplejeenheden under én overordnet leder vil desuden bidrage til at understøtte hverdagsrehabiliteringen i den samlede hjemmepleje 5. Den overordnede leder kan lægge en markant og ensartet tilgang til borgerne, som tager udgangspunkt i den rehabiliterende synsvinkel, og fastholder fokus på dette. Endelig vil organiseringen af Hjemmeplejeenheden understøtte muligheden for at implementere velfærdsteknologiske løsninger. Således vil tiltag, som er succesfuldt gennemført i en gruppe, uden videre kunne gennemføres i de andre grupper, bl.a. fordi man på medarbejderniveau kan videregive de gode erfaringer. Figur 3: Den nye organisering af ude-området Note: Den nye organisering af udeområdet funderet på to enheder, henholdsvis en Trænings- og Rehabiliteringsenhed og en Hjemmeplejeenhed. De to enheder er begge underlagt hver én overordnet leder. 5 Hverdagsrehabilitering er den overordnede, brede indsats for at indføre rehabilitering som tankesæt og metode. Det betyder, at alle ydelser skal leveres med et rehabiliterende og forebyggende sigte og understøtte borgernes individuelle ressourcer og muligheder for at leve et aktivt, meningsfyldt og selvstændigt liv. J. nr. 00.15.00A21 8
Ad. 2: Sammenlægning af Seniorcenter Kildegården og Træningsenheden til Trænings- og Rehabiliteringsenheden Kildegården. På Kildegårdsmatriklen er der i dag to overordnet ledelsesområder Træningsenheden (Genoptræningscenteret) med 20 midlertidige pladser og Seniorcenter Kildegården med 60 midlertidige (herunder 10 akutpladser) - og 23 faste pladser. Som det fremgår af figur 3 bliver de to områder sammen med et nyoprettet udekørende specialiseret rehabiliteringsteam samlet i Trænings- og Rehabiliteringsenheden Kildegården under én overordnet leder. Etableringen af Trænings- og Rehabiliteringsenhed Kildegården øger muligheden for samarbejde og vidensdeling. Den nuværende Træningsenhed besidder allerede i dag mange specialkompetencer som ved ét ledelsesfokus lettere kan komme hele organisationen og derved borgerne til gavn. Etableringen af én enhed vil medføre større muligheder for tværgående koordinering, således at de 80 pladser kan bruges fleksibelt i forhold til borgernes behov. Det betyder, at der ikke længere vil være en afdeling, der benævnes Genoptræningscentret. Enheden skal også have et forpligtende samarbejde med seniorcenterenhederne eksempelvis i forbindelse med borgere der flytter fra en rehabiliterende plads til en plejebolig. Enheden skal med ét ledelsesmæssigt fokus kunne rumme mange af de nye opgaver, som allerede er kommet, og som vil fortsætte med at komme til kommunen, bl.a. i relation til rehabilitering af hjerneskadede borgere. Desuden vil borgere som udskrives fra sygehus med omfattende behov, få tilbud om et midlertidigt intensivt rehabiliterings/træningsophold hér, og der vil være brug for at løfte samarbejdet med de praktiserende læger for at forebygge genindlæggelser samt forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Forvaltningen har planlagt, at velfærdsteknologi, som er relevant for denne målgruppe, skal anvendes i størst mulig omfang på Kildegården og afprøves og demonstreres for de midlertidige beboere hér. Dette understøtter såvel rehabiliteringen som indførelse af velfærdsteknologi, så borgerne igen kan komme til at klare mest muligt selv. Oprettelsen af en udekørende rehabiliterende gruppe giver mulighed for at målrette den rehabiliterende praksis. Det er således hensigten, at gruppen skal koncentrere sig om de borgere, som første gang henvender sig til Trænings- og Plejeafdelingen for at få hjælp. Erfaringen fra andre kommuner viser, at et dedikeret tværfagligt rehabiliteringsteam kan iværksætte et mere målrettet og tidsafgrændset forløb med borgeren, som forebygger varig hjælp. Målrettet indførelse af rehabilitering i det borgerrettede arbejde giver positive resultater i forhold til borgernes livskvalitet og funktionsniveau, som igen betyder færre udgifter til hjemmehjælp og pleje. Forskning i vellykket aldring viser, at ældre borgere trods deres forskelligheder anser det for værdifuldt at klare sig uden eller med mindst mulig hjælp samt at opretholde en personlig rytme i hverdagen. Ad. 3: Sammenlægningen af seniorcentrene parvis Som beskrevet tidligere er hjemmeplejen i dag tilknyttet de fem seniorcentre. Hvert distrikt ledes af en distriktsleder og dennes souschef. I den nye organisering bliver hjemmeplejen adskilt fra seniorcenterdriften. Med samlingen af hjemmeplejen i én enhed bliver seniorcentrene hver især relativt små, hvorfor disse sammenlægges parvist i 2 x 2 enheder med hver deres overordnede leder og souschef (se figur 4). Den overordnede leder og souschefen vil altid sikre, at begge centre har direkte adgang til den overordnede ledelse. Hvilket skal forstås på den måde, at de to ledere på en fleksibel måde sikrer den løbende tilstedeværelse på begge centre. De større enheder giver bæredygtige faglige miljøer, hvor der er bedre muligheder for erfaringsdeling, kompetenceudvikling og optimering af administrative opgaver og øvrige centrale proces- J. nr. 00.15.00A21 9
ser. I dag anvendes kommunens intranet til at sikre, at best practice, vejledninger, referater mm. er tilgængelige for alle. Det er dog forvaltningens erfaring, at der i dag er en mængde lokal viden, som ikke bredes ud blandt alle seniorcentre. Lederne skal ikke længere fokusere på hjemmeplejedriften, men kan øge ledelsesopmærksomheden omkring kerneopgaverne forbundet med et liv i plejebolig. Seniorcentrene Rosenlund og Bakkegården samt seniorcentrene Egegården og Møllegården sammenlægges. Det betyder, at de to nye enheder bliver omtrent lige store med henholdsvis 220 og 255 pladser. Der sker en specialisering inden for Seniorcenterenheden Rosenlund/Bakkegården i forhold til demensområdet, da begge seniorcentre allerede i dag har skærmede enheder. Medarbejdere på de to seniorcentre, som arbejder med demensramte borgere, kan mødes på tværs om særlige problemstillinger, og der kan uddannes plejepersonale, sygeplejersker og terapeuter med særlige kompetencer indenfor dette område. Denne seniorcenterenhed vil ligeledes kunne bidrage med input til udviklingen af særlige teknologiske hjælpemidler til målgruppen, og enhedens medarbejdere vil kunne samarbejde om implementeringen. Samlet set skulle det gerne betyde et mere kvalificeret tilbud til demente borgere. Seniorcenterenheden Egegården/Møllegården vil få en specialisering af daghjemmene for psykisk syge, svagtseende, demente og geriatriske borgere, som i dag ligger inden for disse to seniorcentre. Seniorcenterenheden vil fortsat skulle have et samarbejde med hjemmeplejen omkring målgruppen af hjemmeboende borgere. Beboerne og medarbejdere vil forhåbentligt opleve forbedringer ved den nye organisering. Forbedringerne bliver en konsekvens af de øgede faglige udviklingsmuligheder, hvor beboerne vil modtage mere specialiserede indsatser, der er målrettet netop deres problemstillinger. Borgerne vil dog ikke opleve organisationsændringen som en stor forandring i deres hverdag, da de fortsat vil få hjælp af samme medarbejdere. De fire seniorcentre beholder deres navne. Med tiden vil det muligvis opstå et behov for et fælles navn for de to seniorcenterenheder, men det er der ikke taget stilling til endnu. Figur 4: Den nye organisering af inde-området Note: Den nye organisering af inde-området er funderet på, at én overordnet leder har det ledelsesmæssige ansvar for to seniorcentre. J. nr. 00.15.00A21 10
3.3 Overordnede ændringer som følge af den ændrede organisation Beboer- og pårørenderåd Der er i dag 5 beboer- og pårørenderåd på trænings- og plejeområdet - ét for hvert seniorcenter. Beboer- og pårørenderådet på Kildegården er på grund af manglende tilslutning ikke i funktion for nuværende. Det foreslås, at beboer- og pårørendestrukturen på de to seniorcenterenheder bestående af henholdsvis Seniorcenter Bakkegården og Rosenlund og af seniorcenter Egegården og Møllegården tilpasses den nye organisering. Tilpasningen af beboer- og pårørende strukturen til den nye organisering vil betyde, at der vil være ét beboer- og pårørenderåd for Seniorcenter Bakkegården og Rosenlund. På tilsvarende vis vil der være ét beboer- og pårørenderåd for seniorcenter Egegården og Møllegården. Seniorcenter Kildegården vil som i dag fortsat have muligheden for at oprette ét bruger- og pårørenderåd. Det foreslås, at strukturen for beboer- og pårørenderåd træder i kraft efter næste valg til rådene, som finder sted ultimo 2013. MED-struktur (7) Der er 6 lokale MED-udvalg på trænings- og plejeområdet, ét for hvert distrikt og ét for Træningsenheden og ét overordnet MED-udvalg for hele området. Det foreslås at MED-udvalgene fremadrettet etableres med udgangspunkt i de 4 nye enheder. Der bliver ét MED-udvalg for Hjemmeplejeenheden, ét MED-udvalg for Trænings- og Rehabiliteringsenheden Kildegården og et MED-udvalg for hver seniorcenterenhed. Der oprettes lokale kontaktudvalg på de enkelte seniorcentre for at sikre opfølgningen på allerede igangsatte initiativer. Det foreslås at medlemmerne i TOP-MED fortsætter til næste valg, men at resten af MEDstrukturen tilrettes i løbet af 2012. 3.4 Tidsplan Høring: 20.01.2012 : Beslutningsoplæg til høring i TOP-MED, Bruger- og Pårørenderåd, Seniorråd og Handicapråd 17.02.2012: Høringssvarfrist for alle instanser Politisk behandling: 08.03.2012: Beslutningsoplæg og høringssvar behandles på Seniorudvalgets møde Implementering 6 : Implementeringen af den nye organisering påbegyndes umiddelbart efter den politiske behandling: 01.04.2012: De overordnede ledere for de fire enheder er udnævnt, og arbejdet i den nye organisering påbegyndes. 6 Tidsplanen forudsætter, at medarbejdere og ledere ikke gør krav på deres overenskomstmæssige varsel. J. nr. 00.15.00A21 11
01.05.2012: Hjemmeplejeenhedens placering er afklaret. 01.05.2012: Daglige ledere i hjemmeplejeenheden udnævnes, og sammenlægning af grupper kan påbegyndes. 01.05.2012: De administrative medarbejdere, som i dag arbejder på seniorcentrene, er fordelt på de nye enheder. 01.09.2012: De 80 pladser på Kildegården fungerer som en samlet enhed. 01.10.2012: Den rehabiliterende gruppe er i drift. 31.12.2012: Implementeringen afsluttes. Evaluering: Den nye organisering og implementering vil løbende blive fulgt af TOP-MED. Beboertilfredsheden med den ny organisering blandt beboerne på seniorcentrene forslås som et emne på beboer- og pårørenderådene. J. nr. 00.15.00A21 12
Bilag 1: Projektorganisering Forkortelsesliste: TOP: Trænings- og Plejeafdelingen TOP MED: Trænings- og Plejeafdelingens øverste samarbejds- og sikkerhedsudvalg SOR: Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen PH: Psykiatri- og Handicapafdelingen ØLS: Økonomi- og Ledelsessekretariatet LS: Ledelsessekretariatet J. nr. 00.15.00A21 13