MÅL PERSONLIGE KOMPETENCER. At barnet føler selvværd. At barnet udfordrer/udvikler sin fantasi og kreativitet. At barnet lærer selv at tage stilling og sætte grænser. At barnet udvikler motivation og vedholdenhed. Vi giver barnet redskaber til at sige til og fra i eksempelvis en konflikt to børn imellem. Vi står på sidelinien og observerer, - ved behov går vi ind og mægler og giver det enkelte barn handlemuligheder. Løser børnene det selv, går vi ind og anerkender deres handling efterfølgende, så de får fornemmelsen af at de selv magter at håndtere og løse konflikter. Vi lærer barnet at vælge og tage stilling, - vi hjælper barnet med at fastholde sit valg via samtale. Vi giver barnet tro på sig selv, - vi anerkender barnet for den unikke personlighed, lige netop han/hun har. Vi er OBS på, at det ikke er barnet, der er forkert, men det kan være barnets handling, der er det! Vi hjælper barnet med at blive selvhjulpen, selv tage tøj af og på og selv gå på toilettet. Vi støtter barnet ved kreative udfoldelser i eksempelvis sløjd, kreativt værksted, musik og drama. Barnet har mulighed for selvstændige aktiviteter, men også mulighed for at hente hjælp hos en voksen. Vi motiverer gennem leg og humor til, at barnet får lyst til at fortsætte eksempelvis sin aktivitet eller gåtur. Vi vægter, at barnet selv får lov at vælge den voksen, det er tryg ved i dagligdagen og når barnet er ked af det og har brug for omsorg og trøst. Vi voksne er opmærksomme på barnets signaler i denne retning. Vi voksne er ansvarlige for at afslutte en evt. konflikt med barnet. RAMMER OG MATERIALE. Rum og plads til den frie leg ude og inde med personalet på sidelinien. Rum og plads til børnenes egne idéer og udførsel af disse. Gode gennemtænkte aktiviteter styret af voksne. Mulighed for at komme i sløjd, - have børnevenligt materiale der. Have gode materialer til rådighed ved kreative aktiviteter. Have udklædningstøj og musik til rådighed Dele børnene op i mindre grupper ved aktiviteter. Hjælper /støtter barnet i oprydning. God personaledækning, så vi kan nå omkring alle børnene. Personalet giver sig tid til det enkelte barn, holder barnet fast i at svare på tiltale, ligesom vi voksne selv svarer på tiltale. Vi respekterer barnet og dets valg af voksne, - vi overdrager barnet til den voksen det er mest tryg ved. 1
EVALUERING: Jævnlige tilbagemeldinger i personalegruppen på samværet med børnene. På personalemøder og til forældresamtaler tages barnets trivsel og udvikling op. DOKUMENTATION: Barnet i sin væremåde viser det har: tro på sig selv, er selvstændigt, lyst til at udforske, udfordre og lære, lært at bruge sproget, har mange succesoplevelser og mange glade øjeblikke, kan tåle og tackle modstand, kan begå sig blandt andre børn. Over for forældrene dokumenteres dette i forældresamtalerne, ved forældremøder, ved optræden i børnehaven og udformning/fremstilling i diverse materialer. Informerer på tavlen om, hvad vi har snakket om. Gennem billeder og diasshow fange øjeblikke, hvor børnenes erhvervede kompetence kommer til udtryk. At barnet såvel hjemme som i børnehaven udviser denne kompetence. 2
SOCIALE KOMPETENCER. MÅL. At barnet etablerer fællesskaber med andre. At barnet føler og udtrykker empati og respekt for andre. At barnet kan indgå i sammenhænge med andre og kende demokratiske værdier. Børnene får i børnehaven mulighed for at lege med flere børn på tværs af alder, - de lærer, hvad det kræver af fælles regler for at kunne deltage og være sammen med andre børn. Vi vægter, at børnene lærer og ser ansvarlighed hvilket gøres ved samvær/leg på tværs af alder, hvor de store børn tager hånd om og er opmærksomme på de mindste, - hjælper og støtter dem. Vi lærer børnene at være en del af et fællesskab, og hvad dette kræver, - ved at lade barnet vente til, det bliver dets tur, - til at lade barnet drage omsorg for andre, - at svare på tiltale, at have et ordentligt sprog, at lære bordskik. Vi giver barnet redskaber til at kunne begå sig blandt andre børn, - ved at vise og snakke med det om at være en god ven, og hvad dette kræver. Vi giver barnet redskaber til at håndtere følelsen af at blive afvist og tackle dette. Vi giver barnet indblik i forskelligheder og lærer dem, vi ikke alle er ens, men gode nok på hver vores måde. Vi giver børnene reelle valgmuligheder, eksempelvis hvor vi skal på tur, hvad vi skal have at spise, hvad de vil lave i sløjd og kreativt værksted. Vi stiller realistiske krav og give barnet en forklaring på disse. RAMMER OG MATERIALE. Rundkreds hvor der er tid og ro til eksempelvis sang, samtale og fortælling. Respekt i samværet mellem børn og voksne, børn og børn samt voksne og voksne imellem. Rum og plads til den frie leg ude og inde med personalet på sidelinien. Rum og plads til børnenes egne idéer og udførsel af disse. Gode gennemtænkte aktiviteter styret af voksne. Mulighed for at komme i sløjd, - have børnevenligt materiale der. Have gode materialer til rådighed ved kreative aktiviteter. Have udklædnings tøj og musik til rådighed. Dele børnene op i mindre grupper ved aktiviteter. Hjælpe / støtte barnet i oprydning. God personaledækning, så vi kan nå omkring alle børnene. Personalet giver sig tid til det enkelte barn, holder barnet fast i at svare på tiltale, ligesom vi voksne selv svarer på tiltale. 3
EVALUERING. Jævnlige tilbagemeldinger i personalegruppen på samværet med børnene. På personalemøder og til forældresamtaler tages barnets trivsel og udvikling op. DOKUMENTATION. Barnet i samspil med andre viser: omsorg, ansvarlighed, aktiv i konfliktløsning, accept af forskelligheder, det kan opnå enighed i en gruppe ved at bruge samtalen, at det kan begå sig blandt andre børn, det kan rydde op, udviser tålmodighed ved eksempelvis rundkreds og middagsbordet. Gennem billeder og diasshow fange øjeblikke, hvor børnenes erhvervede kompetence kommer til udtryk. At barnet såvel hjemme som i børnehaven udviser denne kompetence. 4
SPROG MÅL. At barnet udvikler og udvider et ordforråd, udvikler udtalen og evnen til at kommunikere. At barnet får kendskab til skriftsprog, billedsprog, symboler, tal og bogstaver og får fornemmelse af hvad det kan bruges til. At barnet får kendskab til IT og andre former for medier. Får barnet til at sætte ord på det, de vil, og det de gør. Læser for og med børnene, rimer og remser sammen med dem, digter og fortæller historier sammen med dem. Lærer barnet at svare på tiltale og lytte til hvad andre siger. Laver et fordybelseshjørne med gode skrivematerialer. Have tal - og bogstavs plakater på væggen. Lave et computerhjørne, hvor børnene har mulighed for at spille gode udviklende og læringsrige spil. Tæller børn, tallerkner, kopper m.m. sammen med børnene. Synger og fortæller tal - og bogstavs - sange og historier. Finder symboler på gåture, snakke om dem og skabe forståelse og interesse for, hvad de betyder. Fortæller børnene historier gennem metaforer, samt lader dem tegne oplevelser, så de lærer billedsproget at kende. RAMMER OG MATERIALER. Fordybelses- og computerhjørne med adgang til gode skrivematerialer, farver og papir samt gode alderssvarende spil. Adgang til TV, med mulighed for at se børnevenlige film og dokumentarudsendelser. Højtlæsningskrog med adgang til gode bøger. Teaterforestillinger, at se professionelle skuespillers mimik og kropssprog,- prøve selv at udtrykke sig gennem sang og teater. EVALUERING. Lave projekter med fokus på sprog, der herefter bliver vurderet og analyseret på. Evaluere på personalemøder og til pædagogiske dage, - samt tage sproget op i forældresamtaler. DOKUMENTATION. Udstille/ophænge børnenes tegninger, bogstaver, tal m.m. Skrive og tegne på tavlen, hvad vi har lavet af sproglige aktiviteter. Lade børnene opføre sange, rim og remser og teater for andre børn og til tider forældre. 5
KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER MÅL. At børnene får kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier. Lærer at udnytte og bruge deres sanser via musik, tegning og dramatik m.m. Vi går i teater, på biblioteket, museer. Er til koncerter, klassiske og rytmiske primært på Friskolen. Børnene udnytter deres frie fantasi gennem historier, udklædning og optrædning for og med hinanden samt ved at fremstille noget af fri fantasi. Elefantgruppen laver teater som afslutning på deres børnehave tid. Vi synger dagligt i børnehaven, - både danske og udenlandsinspireret sange Vi lader børnene fortælle deres egen historie, - hvor de kommer fra, hvem deres forældre og søskende er, samt hvor og hvordan de bor. Vi arbejder med årets højtider gennem fortælling, højtlæsning og kreative udfoldelser. Vi laver dansk mad og mad fra andre lande. Vi bruger TV og video til oplysning om eksempelvis andre lande, årets højtider, forskellige boformer m.m. RAMMER OG MATERIALER. Teaterkrog med adgang til kostumer og scene Adgang til CD afspiller, TV og computer Ro og opmærksomhed ved fortælling, højtlæsning, sang m.m. Rum/plads til og mulighed for at bruge mange forskellige kreative materialer EVALUERING. Vi evaluerer projekter på personalemøderne. Årets gang, ugens struktur evalueres på pædagogiske dage. Vi vurderer og evaluerer inden indkøb af div. materiale til kreative udfoldelser. DOKUMENTATION. Teaterforestillinger for hinanden og til tider for forældrene. Udstilling/ophæng af børnenes kreative fremstillinger. Diasshow med billeder taget af børnene selv eller af de voksne. Skrive og tegne på tavlen, hvad vi har lavet af kulturelle aktiviteter. 6
KROP OG BEVÆGELSE MÅL. At barnet lærer om sundhed og ernæring At barnet har fysisk aktivitet og behersker fin - og grov - motoriske bevægelser. At barnet har kendskab til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder Vi har en kuperet legeplads, der bruges det meste af dagen. En gang om ugen har vi tons & tummel i gymnastiksalen, hvor der laves forhindringsbane og afslapning, - ligesom salen er til rådighed på andre tidspunkter af ugen. Vi har ugentlige ture ud af huset, - ofte går vi til skov eller strand i nærområdet hvor vi leger og udforsker. Vi er en gruppe energiske voksne, der selv udviser aktivitet. Vi laver tema om krop og bevægelse, hvor vi slutter af med en mini OL. Vi har fokus på sund mad, - vi serverer morgenmad, formiddagsmad og frokost samt frugt og grønt formiddag og eftermiddag. Maden består af fiberrige produkter, mælk og vand. Vi arbejder i kreative værksteder og lægger puslespil for at styrke det finmotoriske. RAMMER OG MATERIALE. Tæt til skov og strand, - ligger i gå afstand. En kuperet legeplads med træer, tårne og gynger m.m. Vi prioriterer personalebemanding så vi kan komme ud af huset. Madværksted, hvor børnene er med til at tilberede frokost. Hjørne med adgang til alderssvarende puslespil Kreativt hjørne med mulighed for at klippe. EVALUERING. Evaluere på personalemøder og til pædagogiske dage, - samt tage krop og bevægelse op ved forældresamtaler. DOKUMENTATION. Billeder og diasshow Beskrive på tavlen, hvad vi har lavet af aktiviteter. Forældrekaffe, hvor der fremvises fra projekter. 7
NATUREN OG NATURFÆNOMENER. MÅL. At barnet får kendskab til og respekt for naturen og naturfænomener. At barnet kender til miljø, logisk tænkning og kender kategorierne som vægt, form og antal. Vi giver barnet glæden og oplevelsen i at plante og se ting gro. Vi opholder os meget i naturen, hvor børnene på egen hånd har mulighed for at udforske og udfordre Vi tager på ture til skov og strand, om sommeren har vi 14 dages strandbørnehave, - hvor børnene er ved stranden hele dagen. Barnet har mulighed for at finde spor, dyr, blade m.m. i naturen og udforske dette. Vi finder i fællesskab ud af, hvad der hører til i naturen og hvad der ikke hører til.. Gennem bøger og video hentes informationer om dyr, planter m.m. Vi besøger naturvejleder og jæger i de omkringliggende naturområder. Vi besøger det lokale vandværk og får viden om funktion m.m. Vi etablerer en oplevelsesvogn i børnehaven, hvor børnene har adgang til materiale, som kan bruges i naturen. Vi etablerer en oplevelsesvogn i naturen, hvor børnene tager på tur til og har som fast base. Vi har projekter med fokus på naturen. RAMMER OG MATERIALE. Adgang til skov og strand. Engagerede voksne, der viser begejstring for at være i naturen og viser lyst til at udforske og udfordre denne. Påklædning efter vejrforholdene. Oplevelsesvogne med materiale, som kan bruges i naturen Sansehave i børnehave med mulighed for bl.a. at plante og plukke blomster og krydderurter. Områder på legepladsen med mulighed for at bygge huler, kravle i træer m.m. EVALUERING. Vurderer og evaluerer i rundkreds med børnene. Evaluerer dagligdagen og projekter på personale møder. DOKUMENTATION. Fotograferer og viser diasshow til børn og forældre over, hvad vi har lavet. Tegner oplevelser og ting fra naturen. Informerer på tavlen om, hvad vi har lavet. 8
BØRN MED SÆRLIGE BEHOV. MÅL At børn med udviklingsmæssige, psykiske, sociale eller fysiske problemer støttes og integreres i børnegruppen. Vi er til stadighed opmærksomme på det enkelte barn og dets udviklingspotentiale. Vi sætter fokus på barnets ressourcer og udnytter disse i udviklingsarbejdet. Vi samarbejder med psykologer, talepædagoger, fysioterapeuter m.m. Vi integrerer støttetimer i en lille eller stor børnegruppe, sådan at det indgår som en naturlig del af hverdagen. Vi involverer forældre i hvad bekymringer, vi måtte have om barnet og i fællesskab udformer vi en handleplan. Vi giver plads til mangfoldighed og ser forskelligheder i børne- og personale - gruppen som en styrke, hvor vi udnytter og lærer af hinandens forskelligheder. RAMMER OG MATERIALE. Vi giver mulighed for, at børnene kan være i små grupper ved leg og aktiviteter. Ved motorisk støtte benytter vi gymnastiksalen og vores kuperede legeplads. Vi låner eller indkøber, hvad specielle materialer, bøger, spil m.m. vi finder nødvendige for at sikre optimale betingelser for udvikling. EVALUERING Vi afholder afklarings- og opfølgningsmøder efter behov med forældre og andre involverede. Ved personalemøder gennemgår og evaluerer vi omkring barnet. DOKUMENTATION Vi udformer handleplaner og opfølgninger på skrift, der formidles videre til de implicerede parter. 9
Læreplanen læst, gennemgået og godkendt på bestyrelsesmødet i Sundby Fribørnehave 14. december 2005. Læreplanen læst og godkendt af Morsø kommunalbestyrelse den 10