Notatark Emne: Tilpasning af den kommunale ungeindsats i Kolding 29. november 2018 - Sagsnr. 18/104 1. Indledning Kolding Kommune har stort fokus på de unge. Det gælder også de unge, der har behov for hjælp på vejen mod at blive livsduelige og opnå uddannelse og/eller beskæftigelse. Dette fokus understøttes af Folketingets Aftale om bedre veje mod uddannelse og job og indholdet i lovgivningen om en sammenhængende kommunal ungeindsats. Loven indeholder bl.a. et kommunalt myndighedsansvar for unge under 25 år, hvor kommunerne skal have det fulde ansvar for at gøre alle unge parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse 1. Kolding Kommune vil indfri intentionerne i den nye lovgivning OG bygge videre på de gode, eksisterende indsatser på ungeområderne. Derfor opstilles to forslag til veje videre for den kommunale ungeindsats på tværs af forvaltningerne i Kolding. Forslagene bygger på indsigter og erfaringer fra samarbejdet med de unge i Kolding. Forslagene skaber rammerne for, hvordan de unge skal mødes og hjælpes fra udskolingen og op til 25 år. Her er samspillet mellem de forskellige områder vigtigt. Det foreslås derfor, at der tages udgangspunkt i de unge gennem en fælles tilgang på tværs af forvaltningerne. Den foreslåede fælles tilgang udspringer af borgerens centrum. 2. Nuværende kommunale ungeområder Kolding Kommunes skoleområde, specialiserede socialområde og beskæftigelsesområde møder de unge i forskellige livssituationer. De fleste unge går den direkte vej, men nogle unge kan opleve at blive forstyrret af sociale omstændigheder, diagnoser, manglende selvværd eller andre forhold. Det kan bringe de unge ud af balance, så de får brug for hjælp fra kommunen for at komme godt videre i livet. Skoleområdet understøtter de unge i at gennemføre folkeskolen og hjælpe dem videre mod ungdomsuddannelser. Langt de fleste unge går den direkte vej fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Det specialiserede socialområde hjælper de unge, der har brug for særlig støtte grundet fx handicap, sociale omstændigheder, diagnoser mv. Det er nogle få procent af en årgang, der får brug for støtte hertil. Beskæftigelsesområdet hjælper de unge til at finde deres jobønsker og finde veje til kunne realisere det. Omkring 12 % af en årgang i Danmark står uden job eller en påbegyndt ungdomsuddannelse 7 år efter grundskolens afslutning 2. Det er bl.a. disse unge, der har brug for hjælpen. 1 https://uvm.dk/reform-af-de-forberedende-tilbud/en-sammenhaengende-kommunal-ungeindsats 2 https://uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/paa-tvaers/pdf/170210-spor-1-deskriptive-analyser-af-de-unges-brug-af-forberedendetilbud.pdf?la=da Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Stab Dieselvej 6 6000 Kolding kolding.dk Simon Bjerre 79 79 42 75 sibje@kolding.dk
De tre områder arbejder tæt sammen om at hjælpe de unge til at blive livsduelige, opnå uddannelse og beskæftigelse. De seneste år er der igangsat en række tiltag, som hjælper de unge på vej. Det drejer sig fx om: Socialrådgivere i folkeskolerne Talentudviklere Fritidsjob og praktik Brobygning til ungdomsuddannelserne Mentor støtte fra jobcenteret i ungdomsuddannelserne Etc. Folketinget har vedtaget ny lovgivning ud fra Aftale om bedre veje til uddannelse og job, hvor der bl.a. oprettes den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) og i samme ombæring skal der etableres sammenhængende kommunale ungeindsatser. I den nye lovgivning får kommunerne ansvaret for en koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Kommunerne får en række redskaber til at løfte ansvaret, herunder kompetence til at målgruppevurdere til den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU). Som led heri skal kommunerne have ansvaret for den unges uddannelsesplan og -pålæg. Kravet om, at kommunens uddannelsesvejledning skal ske i regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning, fjernes. Dog skal der opretholdes en fagprofessionel uddannelsesog erhvervsvejledning, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. Den nye lovgivning kræver således, at Kolding Kommune tager stilling til, hvordan den samlede ungeindsats på tværs af de tre områder skal se ud. 3. Forslag: Fælles tilgang til de unge Det foreslås, at det overordnede mål for den samlede kommunale ungeindsats bliver, at hjælpe de unge til at blive livsduelige og selvforsørgende. Indsigter fra de unge Designprocesserne fra Selvværd og Sammenhæng, Talentudviklingskonceptet og Unge og fællesskaber viste, at de unge ikke ønsker at skille sig negativt ud. De er let påvirkelige, og de sociale relationer er afgørende for dem. Kommunen møder de unge på mange måder, og i de møder er der risiko for, at kommunen kan påvirke de unge på en uheldig måde, hvis de unge ikke bliver mødt på deres præmisser. Det kan fx være ved at de unge oplever at blive mødt med krav, som de kan leve op til. De unge kan også opleve, at der bliver skabt uheldige fortæller om dem, eller de oplever, at de er forkerte eller dårligere end andre. Omvendt sætter de unge pris på personlige relationer, og de oplever at vokse, når de bliver mødt med ros og anerkendelse, eller når de deltager i aktiviteter, der giver mening for dem. Ligeledes er det afgørende, at de føler sig set, hørt og forstået. Indsigterne viser, at er det vigtigt, at have en positiv tilgang til de unge. Fælles tilgang Med udgangspunkt i design-indsigterne og den nye lovgivning, så foreslås en fælles tilgang, hvor: 1. De unge skal mødes, hvor de er - både fysisk og menneskeligt 2. De unge skal opleve, at blive mødt med en tværfaglig koordineret, forebyggende indsats Side 2
3. De unge skal mødes med et fokus på deres kompetencer og potentialer - fremfor et fokus på deres svagheder og mangler 4. De unge skal mødes af en kontaktperson, der søger relationer og tillid 5. De unge skal tilbydes indsatser, der giver mening for dem og ikke kun for systemet 6. De unges forløb skal pege mod uddannelse og/eller beskæftigelse Det betyder, at de kommunale enheder og medarbejdere i højere grad skal kigge på tværs og finde de løsninger, der er rigtige for den enkelte unge. De unge skal tidligt have hjælp, så deres udfordringer ikke vokser dem over hovedet og bliver et socialt problem. Det forudsætter, at der opnås øget viden om hinandens metoder, og det kan bane vej for nogle fælles metoder til at hjælpe de unge. Det kan fx være øget brug af Feedback Informed Treatment (FIT), bostøttemetoder eller lignende. I udmøntningen af den kommunale ungeindsats vil dette være et fokusområde. 4. Tilpasning af ungeindsatsen Generelt vurderes det, at Kolding Kommune er godt på vej. Der er igangsat en række politiske initiativer, og der er små sporbare forbedringer i Kolding. Men det er fortsat muligt at forbedre hjælpen til de unge, så flere unge bliver livsduelige og finder vej til uddannelse og beskæftigelse. Hvis Koldings kommunale ungeindsats skal opnå en fælles tilgang til de unge, så kræver det, at der bliver lavet tilpasninger af praksis. Disse tilpasninger berører det organisatoriske set-up, og ikke mindst relationer mellem medarbejdere og deres mulighed og evne for at gå på tværs. Derfor opstilles to modeller: Model 1: Der etableres en ny ungeenhed, som samler de eksisterende funktioner, opgaver og ressourcer fra jobcentrets ungerådgivning og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Ungeenheden placeres på beskæftigelsesområdet, og UU opløses i sin nuværende form. Dog forbliver 4 årsværk på skoleområdet til den kollektive vejledning. Model 2: Alle organisatoriske enheder opretholdes i deres nuværende form, og der arbejdes med udgangspunkt i Borgerens centrum gennem fælles tilgang og relationer. De to modeller beskrives nærmere herunder. 5. Model 1 med ændret opgavefordeling I model 1 vil skoleområdet, det specialiserede socialområde og beskæftigelsesområdet fortsat hjælpe de unge på hver deres måde. Det nye i modellen er den foreslåede etablering af en ny ungeenhed, som vil indeholde opgaver, funktioner og ressourcer fra UU og jobcentrets Ungerådgivning. Det skal forstærke den positive udvikling omkring den individuelle og tidlige hjælp og rådgivning, som de unge i dag modtager fra UU og Ungerådgivningen. Det vil forenkle og forbedre koordinationen på området. Den nye ungeenhed skal primært hjælpe de unge, der vurderes ikke-uddannelsesparate i grundskolen eller som ikke kommer i gang med en uddannelse eller beskæftigelse efter grundskolen. Disse unge er i særlig risiko for at ende på offentlig forsørgelse, og derfor skal de modtage en tidlig og koordineret indsats. Side 3
Ungeenheden skal sikre, at UU s eksisterende opgaver varetages på nær den kollektive vejledning, som forbliver på skoleområdet med 4 årsværk. Alle elever unge i grundskolen fra 7. klasse til 10. klasse modtager kollektiv vejledning. Den individuelle vejledning er rettet mod elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, og den nye ungeenhed skal hjælpe de unge med den individuelle vejledning. Der ændres således ikke på rammerne omkring vejledningen, og det vil ske helt i overensstemmelse med lovgivningen om kommunens vejledningsforpligtelser og beslutningen i Kolding Kommunes budget 2018 om vejledningen 3. Det betyder også, at den generelle vejledning fortsat skal varetages af folkeskolerne selv. Ungeenheden skal løse de fleste opgaver, som omtales i den nye lovgivning, herunder foretage målgruppevurdering af unge til den kommende Forberedende Grunduddannelse (FGU). Disse opgaver er oplistet i bilaget bagerst i dette notat. Derudover vil enheden løse jobcentrets ungeopgaver. Derfor vil uddannelsesmentorer, sociale mentorer, ungerådgivere og talentudviklere indgå i den nye ungeenhed. Der skal oprettes en ny funktion, som unge i kommunen kan kontakte efter grundskolen, hvis de oplever, at de har brug for hjælp. Den funktion skal tage imod dem, og hjælpe dem det rette sted hen. Det vil blive en del af den vejledning, som ungeenheden vil tilbyde. Den unge skal tildeles en kontaktperson fra det ungeområde, som giver mest mening for den unge. De unge, der allerede har en kontaktperson fra fx socialområdet vil beholde deres kontaktperson. Der forudsætter et endnu tættere samarbejde mellem socialområdet, beskæftigelsesområdet og skoleområdet. Det vil løbende blive vurderet, om opgaveløsningen og funktionerne i endnu højere grad kan tilpasses de unges behov og ønsker. Da tilpasningen er begrundet i et ønske om bedre sammenhæng, gennemføres der ikke besparelser som følge af heraf. Det er fortsat vigtigt at fx både talentudviklere og uddannelsesvejledere er tæt på de unge og sidder placeret i relevante ungemiljøer. 6. Model 2 med uændret opgavefordeling I model 2 vil skoleområdet, det specialiserede socialområde og beskæftigelsesområdet bestå i uændret form. Det betyder, at der ikke oprettes en ny ungeenhed, hvor UU og jobcentrets Ungerådgivning samles. Alle eksisterende organisatoriske enheder og opgavefordelinger opretholdes, men der arbejdes på tværs med udgangspunkt i borgerens centrum igennem fælles tilgang til den unge. 3 I 2014 blev en del af UU-opgaven lovmæssigt flyttet til skolerne via Uddannelse og Job m.m. Dette medførte i Kolding Kommune ikke en reduktion af tildelingen til UU. Denne reduktion gennemføres ved beslutningen i Børne- og Uddannelsesudvalget d. 12/6-17. Det betyder, at opgaven til den generelle vejledning fremadrettet skal løses af skolens medarbejdere, som beskrevet i vejledningsreformen. Side 4
Denne løsning indeholder ikke en organisatorisk understøttelse af det tværgående arbejde, men overlader i højere grad ansvaret for den tværgående koordination til relationer og tværgående indsigt og tilgang. Der vil dog være behov for at finde nogle nye måder at koordinere indsatserne på, da den nye lovgivning kræver bedre koordinerede forløb. Mere konkret så betyder det, at de nye elementer i lovgivningen om en sammenhængende kommunal ungeindsats, skal omsættes på andre måder i Kolding. Målgruppevurderingen til FGU vil blive placeret i UU, mens den opsøgende opgave ift. virksomhedspraktikker formentlig fortsat vil være opdelt, så både UU og Ungerådgivningen løser opgaven, alt efter den unges alder og placering. Kontaktpersonordningen vil formentlig blive implementeret ved at den unges primære kontaktperson i en af forvaltningerne vil få ansvaret for at sikre koordination på tværs. Det vil stille højere krav til den enkelte medarbejder. I denne model vil UU s opgaver ikke blive ændret. UU skal fortsat hjælpe unge, der vurderes ikkeuddannelsesparate i grundskolen eller som ikke kommer i gang med en uddannelse eller beskæftigelse efter grundskolen. Der skal fortsat gennemføres vejledning af unge i grundskolen fra 7. klasse til 10. klasse. Alle elever skal modtage kollektiv vejledning, mens individuel vejledning er rettet mod elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse. Den generelle vejledning vil også fortsat være placeret på folkeskolerne. Ligeledes vil opgaverne omkring målgruppevurdering til STU mv. også ligge hos UU. Med de nye krav til øget koordination i lovgivningen, vil der være behov for mere samarbejde på tværs af områderne. Konkret vil det betyde, at de unge med udfordringer i folkeskolen vil modtage hjælp fra skoleområdet. Alt efter udfordringernes karakter kan socialområdet også være involveret. Når de unge går ud af folkeskolen, og ikke kommer videre i en ungdomsuddannelse, så overtager UU ansvaret og hjælper den unge, indtil den unge fylder 18. Herefter overleverer UU den unge til beskæftigelsesområdet, som sætter nye kontaktpersoner på den unge, og der iværksættes nye tiltag. I model 2 vil der dog fortsat blive arbejdet med at forbedre forløbene og reducere de uhensigtsmæssige konsekvenser af overgange og skift i kontaktpersoner. 7. Fordele og ulemper ved modellerne De to modeller har hver deres fordele og ulemper. Samlet set vurderes det, at model 1 bedst lever op til intentionerne i lovgivningen, og giver det bedste afsæt for at hjælpe de unge på deres præmisser. Der er en række fordele ved model 1: De unge vil opleve bedre og færre overgange. Ved at samle UU og jobcentrets ungerådgivning bliver et led skåret væk. Derfor vil de unge ikke opleve, at deres forløb går på tværs af enheder og lovgivninger, da de vil være i et koordineret forløb i den samme enhed over flere år. Model 1 understøtter således i særlig grad fælles tilgange og faglige relationer. De unge vil opleve færre skift i kontaktpersoner, da indsatserne samles, og kontaktpersonen kan i princippet følge den unge fra det 15.-25. år. Derved kan relationerne vare i længere tid og give mere stabilitet, og der er bedre mulighed for at være ude, hvor de unge er. Side 5
Ved at samle funktionerne i én enhed kan der hurtigere skabes en fælles tilgang blandt faggrupperne, og derved kan koordinationen af indsatser med de unge forbedres. Det er i overensstemmelse med den nye lovgivning at skabe forenkling, øge fokus på beskæftigelse, som en vej for de unge, og koordinere indsatserne bedre. Oprettelsen af FGU fordrer en ny tilgang til vejledningen med fokus på både beskæftigelse og uddannelse. De unge kan have behov for hjælp og vejledning, om muligheder og alternative veje, der kan være relevante for den unge. Det bredere sigte på den unges muligheder resten af livet har beskæftigelsesområdet viden om. Det kan give de unge en mere direkte vej til virksomhederne, idet beskæftigelsesområdet allerede samarbejder tæt med mange forskellige virksomheder. En samlet enhed kan bedre arbejde med at samkøre den unges uddannelsesplan og evt. senere uddannelsespålæg, så det opleves som en helhed. På længere sigt skal det også koordineres med Min plan, som kommer fra ministeriet. Endvidere så vil gevinsten især komme på beskæftigelsesområdet, hvis de unge i højere grad bliver selvforsørgende. Derfor giver det god mening, at det også er beskæftigelsesområdet, der foretager investeringen og koordinerer indsatsen. Disse fordele opnås ikke ved at vælge model 2. Omvendt kan model 2 have nogle fordele, som model 1 ikke har: UU s tætte tilknytning til uddannelsesområdet kan fastholde et større fokus på uddannelse, som vejen for de unge. Sikkerhed i eksisterende og kendte relationer og samarbejder Ved at bibeholde de eksisterende opgavefordelinger og strukturer, så skal der ikke flyttes medarbejdere. Der er fordele ved begge modeller, men det vurderes, at model 1 i højere grad tager udgangspunkt i de unges behov. 8. Implementering af Koldings samlede kommunale ungeindsats Implementeringen koordineres af ungeprogrammets styregruppe, som allerede koordinerer indsatserne omkring talentudviklingskonceptet, FGU-etableringen og designprocessen om unge og fællesskaber. Det vil sikre kontinuitet ift. de andre indsatser på områderne, og det vil understøtte arbejdet med den nye tilgang. Ungeprogrammets styregruppe vil koordinere implementeringen uanset om model 1 eller model 2 vælges. Derudover er Kolding en designdrevet kommune, hvilket betyder, at der lyttes til de unges ønsker og behov. Derfor kan der løbende være behov at ændre arbejdsgange, forløb og lignende, hvis det bedre møder de unges behov, uanset om model 1 eller model 2 vælges. Side 6
Bilag 1: Opgaver til kommunal ungeindsats fra Aftale om bedre veje til uddannelse og job Uddrag fra aftalen: Aftalepartierne er enige om, at den kommunale ungeindsats omfatter koordinering af følgende nye ansvarsområder og funktioner: I dag har kommunerne pligt til at vejlede de unge, der ikke er i kontakt med jobcentret. Det foreslås, at den kommunale ungeindsats gennem opsøgende og opfølgende indsats skal tilbyde unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse vejledning om uddannelse og erhverv. Det indebærer, at den kommunale ungeindsats har et særligt ansvar for de unge i overgangen mellem tilbud, så det sikres, at der hele tiden følges op på, at den unge er på vej mod uddannelse eller job. Fremover kan denne indsats suppleres med afklaringsforløb, og den unge skal motiveres til at komme i gang og/eller fastholdes i uddannelse/beskæftigelse. Kommunernes pligt til at følge unge under 25, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, omfatter også unge, der har afsluttet FGU, og som derfor skal følges indtil de er forankret i uddannelse eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Målgruppevurdering til FGU. Angivelse af kendt behov for SPS og indarbejdelse af dette i den unges uddannelsesplan. Den kommunale ungeindsats ansvarsområder, ansvar og funktioner Af aftalen fremgår den kommunale ungeindsats skal omfatte nedenstående eksisterende ansvarsområder og funktioner: Ungdommens Uddannelsesvejlednings eksisterende funktioner og opgaver, der knytter an til uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen og 10. klasse, herunder introduktionskurser i 8. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger, brobygning etc., herunder også vejledningsindsatsen i forhold til elever på frie grundskoler, videreføres i samme omfang som i dag. Monitorering, vejledning etc. af 15-17-åriges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse mv., som videreføres. Angivelse af kendt behov for SPS, pædagogisk-psykologisk rådgivning og misbrugsindsats omkring tilblivelsen og realiseringen af den unges uddannelsesplan. Udarbejdelse af uddannelsesplan og uddannelsespålæg med den unge med henblik på, at den unge bliver forankret i uddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Koordinering af opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktikker, herunder koordinering med praktikker i grundskolen, egu mv. Jobcentrenes eksisterende funktioner og opgaver over for de unge. Vedligeholdelse og ajourføring af Ungedatabasen med henblik på at sikre et aktuelt grundlag for arbejdet i den kommunale ungeindsats og en ensartet registrering nationalt. Koordination af tildeling af en kontaktperson, herunder sammentænkning med øvrige støttekontaktpersoner, sagsbehandlere etc., så den unge primært har én kontaktperson i kommunen. Side 7