Danmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet

Relaterede dokumenter
Forsøg med energieffektive transportløsninger Spred trafikken - varekørsel i aften-, nat- og morgentimerne

Citydistribution i ydertimerne. Finn Zoëga, sektionsleder, logistik

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Bæredygtige Transporter

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER

Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

CO 2 -tiltag her og nu

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Hvad gør lastbiltransporten for klimaet og miljøet? - Læs det i vedlagte nye pjece fra ITD

Vejdirektoratets planer for ITS

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU

Juni Den smarte vej frem. Platform

Projekt: I-GTS - Intelligente GodsTransportSystemer. I-GTS - Temaer

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

På vej mod det brugerorienterede transportsystem

INTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD

Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?

CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer?

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Dansk strategi for ITS

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S

Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Erhvervslivets ønsker til infrastrukturen

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?

Handlemuligheder for at fremme intermodale transporter til - og fra Danmark. Trafikdage 28/

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Danmark som transitland rasteplads eller logistikcenter? Trafikdage i Aalborg den 25. august 2009

En national godstrafikmodel klarlæggelse af behov. Mogens Fosgerau

CLEVER TEMA: Opladning

Omlægning af bilafgifterne

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

17. Infrastruktur digitalisering og transport

Tale til Transportens dag Peder Holdgaard kørte i 1870 erne som fragtmand på en del af den tværjyske landevej mellem Herning og Silkeborg.

Ten-T ansøgninger. TEN-T ansøgninger. Muligheder og udfordringer. Rederiforeningen, december Danmarks Rederiforeninf december 2013

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Godstransport og spedition binder erhvervsliv og forbrugere sammen

Anders Nielsen & Co A/S Grøn transport Transportdage Ålborg august 2010

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

DI-branchernes forhold til digitalisering

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale En omlægning med vanskeligheder

Til gennemsyn Forlaget ' 94 KAPITEL 1 HVAD ER E-HANDEL?

Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm. Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne.

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Kursusforløb og definition af e-handel plus ny økonomi

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Veje til mere energieffektive transportvirksomheder. Erik Østergaard, DTL

Kan elbusser betale sig i Danmark? Et mulighedsstudie

25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

En fleksibel og ligetil. løsning for alle. Få værdifuld indsigt med intelligent software

Dansk Miljøteknologi til Folketinget: Indtænk grønne erhvervsmuligheder i klimaplanen

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

Projekt vedr. behandling af pulpet KOD på Randers Centralrenseanlæg. Programleder Martin Thau Vandmiljø Randers A/S

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen oktober 2010 Eigtved Pakhus

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

FORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING

Godstransporten er livsnerven i et moderne samfund

Agenda. 1. Cirkulær økonomi. 2. Rethink Business. 3. Perspektivering. Henrik Sand, COWI Management /

DB Schenker Rail Scandinavia

Næste skridt DANMARK UDEN AFFALD SIDE 1

Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning

bæredygtig g erhvervspolitik

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene

9. september Danske Medier Pressens Hus Skindergade København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter. Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut

Transkript:

Danmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet Dansk Industri og Transportministeriet, 15. januar 2013 Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1

Hvad er et døgnsamfund (24/7) egentlig for en størrelse? Et bud på en definition : 24/7 samfundet er en rendyrket form for storbyliv, hvor alt er til rådighed altid, hvor individet selv kan vælge sin livsrytme, og hvor markedet alene afgør om man er on eller off. Det rendyrkede 24/7 samfund er også dér, hvor man kan møde alle servicefunktionerne døgnet rundt. Døgnåbne børnehaver og vuggestuer og advokater, tandlæger, frisører og fodterapeuter, der tager imod klokken tre om natten. 24/7 samfundet passer til globaliseringen som hånd i handske. Det er altid primetime et eller andet sted i verden, og det gælder om at være på for at klare sig i konkurrencen såvel i tilværelsen som i erhvervslivet Kilde: Et rullende samfundshjul 24-7 P1 Formiddag, 4. oktober 2012 Side 2

Hvad er et dansk døgnsamfund? Med fokus på den trafikale og logistiske dimension Mere effektiv og ressourceoptimeret transport og logistik Bedre udnyttelse af de trafiksvage tidspunkter versus muligheder for udbygning af infrastruktur Lette trængselsproblemer såvel for de, der skaber den (personbiler), og de der påvirkes (alle trafikanter) Bedre udnyttelse af kapitalapparat Bedre match mellem forbrugerefterspørgsel (såvel B2B som B2C) og produktion af varer og tjenester Mere fleksibel og individuel brug af døgnets timer. Side 3

Hvorfor afspejler vores transportsystem tidligere tiders industrisamfund frem for dagens globale servicesamfund? Fordi konsumentdelen er en klar forerunner for producentdelen? Fordi vi er præget af vanetænkning i relation til, hvorledes vi strukturerer vores erhvervsliv? Fordi vores flexicurity koncept endnu ikke er blevet opdateret til at håndtere denne dimension? Fordi vi tror internettet er vigtigere end containeren? Fordi mange beslutningstagere stadig mere spejler deres virkelighed i Matador end i Borgen. Side 4

Modulvogntog og forøget totalvægt som eksempler på øget ressourceeffektivitet Tekniske løsninger Verden forlænget med brædder Relativt få aktørgrupper Oplagte og identificerbare gevinster Let at forstå og implementere Side 5

Er brug af ydertimedistribution en nyhed? Eksempler på velkendte ydertimerdistributioner Side 6

Mere effektiv og miljørigtig distribution i ydertimerne Undgå kørsel i trængsel og medvirke til at reducere denne Reducere miljøbelastning (CO2, Nox, partikler) Reducere omkostninger grundet mere effektiv udnyttelse af materiel Logistik, der passer til døgnsamfundet Men hvorfor er det så svært at sælge dette budskab? Vi bryder om de gængse mønstre, og teknologiske løsninger erstattes med organisatoriske ændringer endda med mange aktører De nødvendige forandringskompetencer skal være til stede. Forandringer skal være meningsgivende for den enkelte!! Side 7

DYT-projektet Side 8

Udfordringer for de omkringboende borgere ved levering i ydertimer: støj Side 9

Hvad er de realistiske gevinster? Miljø Økonomi Større leveringssikkerhed Større kundetilfredshed Side 10

Hvilke yderligere områder skal omfattes af fremtidige forsøg? Aviser Mere affald Byggeprojekter Containere og andet? Side 11

Hvad er perspektiverne på den lange bane? Bedre sammenhæng mellem producent og konsument via et intelligent og veludviklet logistik- og transportsystem Mere indsigt i forsyningskæden (SCM) og dermed større muligheder for at producere de mest optimale løsninger mht. brug af logistik, transportformer og materiel Transport og logistik som synlig del af værdikæden Større forståelse af samt inddragelse af godstransport- og logistik i den politiske beslutningsproces. Side 12

Konklusioner mht. økonomi (herunder samfundsøkonomi) og miljø Realistiske muligheder for at reducere energiforbrug og emissioner med op til 20% Realistiske muligheder for at reducere omkostninger med xx% Realistiske muligheder for at reducere antal uheld med bløde trafikanter i byområder Positive effekter på trængsel herunder trængsel /kø i forbindelse med af/pålæsning og øvrige operationer Positive effekter på transportsektor image Samlede effekter mht. støj? Transport og logistik som værdige aktiviteter der skaber værdi og understøtter udviklingenog godt må være synlige (i overført forstand) Side 13

Incentive Godstransport på vej, sø og bane Havneanalyser Markedsanalyser og business cases Prissætning Statistik og prognoser Energi- og miljøøkonomi Multimodalitet og infrastruktur Side 14

Tak for opmærksomheden mh@i-p.dk Side 15

Vi fjerner gætværk fra beslutninger Side 16