2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium
2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige i en opgave... 4 4. Om det historiefaglige i en opgave... 4 5. De to fags brug af tekster... 5 6. Opgavens indhold... 5 7. Opsamling på genrekravene... 8 8. Bedømmelseskriterier... 8 9. Oversigt over forløbet... 9 1. Indledning I 2.g skal du skrive en historie- eller danskopgave, en studieretningsopgave og en ATsynopsis. Alle tre giver dig mulighed for at øve dig på de opgaver, der kommer i 3.g. Du får en vejledning til alle tre opgaver. Her handler det om historie- eller danskopgaven. Den er vigtig som træning i at udforme en større skriftlig opgave. At udforme en større skriftlig opgave er et stykke ad vejen et håndværk, som kan og skal læres. Det handler om at kende genren og de krav, den medfører. Jo bedre man mestrer genren og håndværket, desto mere kan man koncentrere sig om indholdet. Det er vigtigt at vide, at en større skriftlig opgave af denne type er et eksempel på akademisk opgaveskrivning. Med den genre følger nogle særlige spilleregler. Historie-/danskopgaven er en vigtig træningsbane i den sammenhæng. Neden for kan du læse om opgavens rammer og krav.
3 2. De formelle krav og rammer i. Du skal skrive opgaven i enten dansk eller historie. Du er med til at afgøre, om det skal være det ene eller det andet fag. ii. b. Omfanget skal være på 6-8 sider. En side er 2400 tegn mellemrum tælles med. Kun selve teksten regnes med forside, indholdsfortegnelse, tabeller, illustrationer, litteraturliste, henvisninger og bilag regnes altså ikke med. iii. Du skal skrive opgaven alene, og du får en karakter og en kortfattet skriftlig kommentar. iv. Din historie- eller dansklærer er vejleder på opgaven. Sammen finder du og din vejleder frem til opgavens emne eller område. Efter samråd med din vejleder udformer du et udkast til en problemformulering. Du får feedback på dette udkast og udformer den endelige version, som skal godkendes af din vejleder. v. Vejledningen finder fortrinsvis sted uden for historie- eller danskmodulerne, og du kan regne med at få op til 60 minutters vejledning i alt (heri medregnet en eventuel mundtlig feedback fra vejlederen). vi. Opgaven skal opfylde alle genrens krav: Den skal indeholde en indledning med en problemformulering, en emnebehandlings- og dokumentationsdel, en konklusion, korrekt udformede noter og henvisninger, en korrekt udformet litteraturliste. 3. Opgavens emne For både historie og dansk gælder det, at emnet skal ligge inden for et område, der har tilknytning til undervisningen i faget. I begge fag skal emnet belyse en væsentlig faglig problemstilling, der ligger i forlængelse af de faglige mål og af kernestoffet. I historie skal du inddrage noget kildemateriale, som ikke er blevet brugt i undervisningen. Din vejleder hjælper dig med at afgøre, om dit emne belyser en væsentlig faglig problemstilling, om dit materiale er dækkende og om undervisningen har givet dig en tilstrækkelig grundviden i forhold til dit emnevalg. I dansk må du ikke genbruge stof fra tidligere skriftlige opgaver i dansk. Til gengæld kan du godt vælge fx det moderne gennembrud som emne, selv om denne periode ikke er blevet gennemgået. Hvis du vælger at arbejde med en periode, du og din klasse har arbejdet med i undervisningen, skal du vælge nogle andre tekster end dem, I har gennemgået. Også her gælder det, at din vejleder vil hjælpe dig med at afgrænse et passende emne.
4 3. Om det danskfaglige i en opgave I en danskopgave skal du vise dit kendskab til og din beherskelse af danskfagets metoder. Det vil frem for alt sige, at du skal kunne lave en analyse og en fortolkning af et konkret tekstmateriale, og du skal kunne sætte dette tekstmateriale ind i en samfundsmæssig og kulturel sammenhæng. Tekstmaterialet kan vælges inden for såvel de fiktive (fx lyrik, epik, drama) som de ikke-fiktive (fx medietekster eller eksempler på sprogbrug) tekstgenrer. Billeder og film kan også inddrages. Når man i dansk arbejder med et tekstmateriale, sker det ud fra en bestemt synsvinkel: Teksten opfattes som en bevidst tilrettelæggelse af forfatterens/afsenderens erfaringer eller subjektive betragtninger. Og det er netop interessant at arbejde med, hvordan denne tilrettelæggelse kommer til udtryk i en tekst. Man kunne fx skrive en opgave om en eller flere af Henrik Pontoppidans noveller. I en dansksammenhæng er det uinteressant at bruge analysen til at dokumentere, at der fandtes flere forskellige sociale klasser på landet i 1880 erne. Derimod er det i en danskfaglig sammenhæng både interessant og relevant at undersøge, hvordan Pontoppidan får sin personlige vinkel sin bevidste tilrettelæggelse frem i teksten. Den bevidste tilrettelæggelse af teksten undersøger du ved at anvende danskfagets analysemetoder. En passende mængde primært tekstmateriale kunne være: en roman, et drama, nogle noveller, 3-5 digte (afhængig af sværhedsgrad og længde), 3-6 billeder eller 3-4 medietekster. Du må ikke anvende et tekstmateriale, du og din klasse har gennemgået i undervisningen. Du skal desuden inddrage sekundærlitteratur i dit arbejde med tekstmaterialet. 4. Om det historiefaglige i en opgave Historie er et omfattende fag. Det handler om mennesker som historieskabte og historieskabende. Men for at et emne kan siges at være historiefagligt og dermed være grundlag for en opgave, skal dette emne a. ses i forhold til det (de) samfund, det optræder i b. ses i forhold til et udviklingsperspektiv (før, nu, senere). Disse to kriterier udelukker en biografisk opgave fx en opgave, der udelukkende handler om Hitlers liv. Men en opgave, der søger at forklare, hvordan og hvorfor Hitler kom til magten i 1933, er set med historiefagets øjne både relevant og interessant. Historiefaget er interesseret i at undersøge begivenheder, at afdække
5 begivenhedernes samspil med det samfund, de udspiller sig i, og i at belyse årsagssammenhænge. Til disse to kommer et tredje kriterium. Du skal vise, at du kan forholde dig bevidst, systematisk og kritisk til emnet og til det materiale, du anvender. Sidstnævnte gælder såvel fremstillinger som kilder. I historiefaget bruger man både fremstillinger og kilder til at undersøge begivenheder. Omdrejningspunkterne for en opgave i historie er altså kombinationen af menneske, samfund, udvikling og din kritiske, faglige bevidsthed. I opgaven skal du benytte viden fra mindst to forskellige fremstillinger, og du skal anvende og analysere noget kildemateriale, som ikke er blevet gennemgået i undervisningen. Ordet kildekritik er her et vigtigt begreb. 5. De to fags brug af tekster Begge fag undersøger et materiale. Dette materiale er ofte en eller anden form for tekst. For begge fag gælder det, at tekstmaterialet er meget varieret ordet tekst forstås meget bredt. Der er altså mange fællesnævnere mellem de to fag. Men der er store forskelle mellem de måder, fagene griber undersøgelsen af tekstmaterialet an på. I dansk er begrebet tekstanalyse centralt. En tekst ses som og analyseres som et udtryk for en bevidst udformning af en subjektiv erfaring eller et subjektivt synspunkt. Dansk er interesseret i tekstens udformning og i dens virkning på modtageren. En tekst anskues som udtryk for bevidsthed. Dette udtryk indgår i en kommunikation med modtagerens bevidsthed. Teksten analyseres med henblik på at nå frem til en fortolkning. I historie er begrebet kildeanalyse centralt. En tekst ses som og analyseres som udtryk for en historisk begivenhed, som indgår i et begivenhedsforløb. Historie er interesseret i at afdække i hvilket omfang og på hvilke måder teksten kan belyse den begivenhed, man ønsker at undersøge. Teksten analyseres med henblik på at tolke en begivenhed og et begivenhedsforløb. 6. Opgavens indhold Opgaven skal indeholde følgende elementer: a. Titelblad b. Indholdsfortegnelse c. Indledning med problemformulering d. Dokumentations-/analyseafsnit e. Konklusion f. Litteraturliste
6 g. Litteraturhenvisninger og andre noter h. Illustrationer (eventuelt) Her følger en uddybning af punkterne. Titelblad Titelbladet skal indeholde opgavens fulde titel, dit og skolens navn, klasse og dato for aflevering. Indholdsfortegnelse Her anføres alle kapitel- og afsnitsoverskrifter. Indholdsfortegnelsen skal give et hurtigt overblik over opgaven, og den skal gøre det muligt hurtigt at finde frem til bestemte afsnit. Derfor skal der angives sidetal, hver gang et afsnit eller underafsnit begynder. Indledning med problemformulering I indledningen skal du præsentere dit emne og den problemstilling, du har valgt. Brug ikke meget plads på at forklare, hvorfor du har valgt emnet. Fokuser i stedet på at gøre rede for - hvad din problemformulering går ud på, dvs. det problem, du vil undersøge - hvordan du vil gribe undersøgelsen an Det er vigtigt, at du skriver i et flydende sprog og ikke i punktform. Det er særdeles vigtigt, at du afgrænser dit problem på en passende måde: det er bedre at skrive meget om lidt end lidt om meget. Her er problemformuleringen et afgørende begreb. Problemformuleringen er en opgaves vigtigste styreredskab. Den består typisk af et hovedspørgsmål med tilhørende underspørgsmål, der skal besvares inden for et bestemt fagområde. Den behøver ikke at være udformet som spørgsmål, men vil typisk nemt kunne omskrives til spørgsmål. Den kan bestå af et eller flere sammenhængende spørgsmål. Et godt udgangspunkt er et eller andet forhold eller en sammenhæng inden for faget, som giver anledning til, at du undrer dig, stiller spørgsmål og indleder en jagt på den viden, der skal til for at belyse spørgsmålet. Problemformuleringen angiver dit fokus og det problem, du vil undersøge eller belyse. Dette problem er der ikke noget indlysende svar på. Din problemformulering skal muliggøre, at din opgave indeholder de tre taksonomiske niveauer redegørelse, analyse og vurdering. Det er ikke tilstrækkeligt at beskrive eller at referere. Det er heller ikke nok at fortælle alt, hvad du ved om emnet. Du skal kunne formulere et problem og undersøge eller analysere dette problem.
7 Dokumentations- og analyseafsnit En større skriftlig opgave har altid grundstrukturen 1. problemformulering, 2. dokumentations- eller analysedel, 3. konklusion. Disse tre dele skal hænge meget tæt sammen. Dokumentations- eller analysedelen udgør hoveddelen af din opgave. Det er her, du behandler, belyser, undersøger dit problem; det er her, du dokumenterer dit arbejde. Du skal sørge for en klar og indlysende logisk opdeling i underafsnit, og du skal huske at give disse underafsnit præcise overskrifter. Husk især på, dokumentations- eller analysedelen hele vejen igennem skal bygge på saglig argumentation. Konklusion Inden du når til konklusionen, skal de spørgsmål, du rejste i indledningen, være besvaret. Konklusionen skal med udgangspunkt i problemformuleringen i kort form opsummere de resultater, de svar, du er nået frem til. Konklusionen skal udelukkende være faglig. Det er totalt uinteressant at få noget at vide om, hvad du personligt har fået ud af skrivningen. Og det er direkte forbudt at inddrage nyt materiale. Litteraturliste Et af genrens absolutte krav er, at den bygger på en fuldstændig gennemsigtig dokumentation. Læseren skal hele tiden kunne se, hvor du har din viden fra. Her er litteraturlisten central. Alt benyttet materiale skal anføres i litteraturlisten. Litteraturlisten skal opstilles i alfabetisk rækkefølge efter forfatterefternavn. Den skal indeholde - forfatternavn(e) med efternavnet først - fuld titel og eventuelt udgave - udgivelsessted og udgivelsesår Hvis du benytter materiale fra internettet, skal du ud over de første punkter ovenfor anføre præcis adresse og dato, og du skal huske at anføre hele stien til dit materiale. Hvis der er noget materiale, du anvender hyppigt, kan det være en god idé at anføre en let gennemskuelig forkortelse ved pågældende værk i litteraturlisten. Det gør det nemmere for dig at henvise. Et eksempel: Jørgensen, Charlotte; Kock, Christian og Rørbech, Lone: Retorik der flytter stemmer, København 1994 (forkortet Jørgensen 1994). Litteraturhenvisninger og andre noter Et andet led i dokumentation og gennemsigtighed er din brug af henvisninger og noter. Hver gang du refererer eller citerer en andens synspunkter, skal du lave en
8 henvisning. Almindelige oplysninger behøver du ikke at dokumentere bid for bid. Men når du citerer direkte fra din litteratur eller refererer til bestemte sider eller synspunkter, så skal du i en note med sidetalshenvisning vise, hvor citatet eller referencen stammer fra, så læseren selv kan finde stedet i teksten. Noter kan også indeholde uddybende kommentarer til det, du selv eller andre har skrevet. 1 Når du citerer, så husk at citere 100 % nøjagtigt. Marker gerne citater ved indrykning og brug af kursiv. Illustrationer Illustrationer kan være en god ting. Men det er vigtigt, at de har en tydelig funktion i opgaven. Illustrationer skal kommenteres. Illustrationer kan være indkopierede billeder, egne tegninger, grafer og kort. Under alle omstændigheder skal du huske på, at du skal bruge tid på indholdet af din opgave og i mindre grad på layout og illustrationer. 7. Opsamling på genrekravene Historie- eller danskopgaven er et eksempel på akademisk opgaveskrivning. Her er det vigtigste, du skal gøre i sådan en opgave: undersøge et fagligt relevant problem på grundlag af en problemformulering redegøre for en sag, en problemstilling osv. med udgangspunkt i et materiale analysere et relevant (i forhold til problemformuleringen) materiale med afsæt i faglige begreber og metoder fortolke, dvs. at uddrage og sammenligne resultaterne af analysen diskutere, dvs. at belyse en sag fra forskellige vinkler og sætte argumenter op over for hinanden dokumentere, dvs. at underbygge alle observationer osv. med henvisninger til relevant fagligt materiale argumentere sagligt med udgangspunkt i fagets regler for god argumentation 8. Bedømmelseskriterier Hvad skal du kunne? Hvad skal din opgave vise? For det første skal du vise, at du besidder en passende faglig viden, og at du kan anvende denne viden. For det andet skal du vise, at du kan formidle faglig viden gennem en nuanceret og præcis sproglig fremstilling. 1 Henvisninger og noter indsætter du ved hjælp af notefunktionen i Word se indsæt i funktionslinjen. Vælg her fodnoter.
9 For det tredje skal du vise, at du behersker opgavegenrens håndværksmæssige krav fx opbygning, anvendelse af citater, brug af henvisninger og noter, udformning af litteraturliste. For det fjerde skal du vise, at du ubesværet kan gøre brug af fagets metoder. For det femte skal du vise, at du mestrer en sammenhængende og veldokumenteret emnebehandling. For det sjette skal du vise, at du kan udforme og anvende en problemformulering, og at du kan arbejde på de taksonomiske niveauer redegørelse, analyse og vurdering. For det syvende og sidste skal du vise, at du kan anvende vejlederfeedback på en konstruktiv måde. 9. Oversigt over forløbet Uge 36: Opgavens rammer og krav præsenteres for alle 2.g ere Senest den 16. september: Du har valgt fag. Det sker gennem en af dine lærere. Senest den 26. september: Du har valgt område/emne. Dette sker i samråd med din vejleder, og du har desuden lavet et udkast til en problemformulering, som derefter tjener som udgangspunkt for en drøftelse mellem jer begge. Senest den 7. oktober: Du har afleveret en problemformulering og en litteraturliste til din vejleder og fået dem godkendt. Det samme gælder en disposition for opgaven. Den 10. og 11. oktober: Skrivedage. Disse to dage skal du udelukkende arbejde med opgaven, og du skal altså ikke i skole på almindelig vis Den 14. oktober: Du skal aflevere opgaven i særlige kasser ved kontoret senest kl. 8.00. Herefter er der almindelig skolegang Senest den 7. november: Din vejleder giver dig opgaven tilbage med karakter og kortfattet kommentar KB, marts 2011