Arbejdsgrundlag for Tetriz 2 i Vapnagård



Relaterede dokumenter
Referat af tillægsdagsorden Udvalg for Tryghed og Forebyggelse ( 17,4)

En Vej Ind. Afprøvning af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og bandemiljø

SSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Redskaber målrettet det boligsociale arbejde. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

FØRSTE LED I FØDEKÆDEN?

Indholdsfortegnelse for status af det socialpædagogiske tilbud CUBE

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Unge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Redskaber målrettet SSP-samarbejdet. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn

Tillæg til Børne- og Ungepolitik Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Handlingsplan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet. 1. Forord. Side 1. Bilag 1.

Bydele i social balance

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Temadag. Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland. Aalborg, mandag d. 12. december 2016.

Bydele i social balance

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Referat Integrationsrådet

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper

Urolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

ANSØGNING. Projektets/aktivitetens titel. Kommune. Ansøger type. Navn og adresse på tilskudsansvarlig. Organisationens navn og CVR-nummer

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

- Projektbeskrivelse

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg

Dokumentnr Antallet af udsættelser fastholdes i perioden på samme lave niveau som i Baseline 2016: 4 udsættelser.

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

1. Hvad laves der af opsøgende kriminalpræventivt arbejde i Blågårdskvarteret (inkl. Prater, Ågården mv.)? opsøgende gadeplansarbejde i samme

Børne- og familiepolitikken

De vilde drenge og andre udfordringer Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Fredensborg Kommunes EXIT-strategi

Ungehuset Flere af de unge der i dag kommer i Ungehuset, kommer fra socialt truede familier.

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende. Notatet giver et overblik over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Børne- og Ungepolitik

Del 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for Bydele med uro... 5

Børne- og Ungepolitik

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

Ansøgningsskema til pulje til Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder Ansøgningsfrist fredag d. 1.

gladsaxe.dk Ungestrategi

Udkast til Ungestrategi Bilag

Center for Økonomi og Styring Stengade Helsingør. Tlf Dato Sagsbeh. tlj11

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Samskabelse. "Slip ledigheden"

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Behov for gensidigt medborgerskab

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for klasse. Identitet og handlekompetence.

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -

At lære at være ung Korskærparken - når samskabelse virker

Ungeindsats 18 + Helsingør Kommune. Værestedet Klub+ SSPK-organisationen. Viljen til at ville giver evnen til at kunne

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST

Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Boligsocial helhedsplan

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Oplæg til ny klubstrategi og struktur

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Kvalitetspejlemærker på klubområdet 2019

Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats

Odense Kommunes Integrationspolitik

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:

2018 UDDANNELSES POLITIK

Strategi for Integration. Lemvig Kommune

Fritidsvejledning og fritidspas

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe

Kontaktpersonindsatser inspiration og eksempler. Temadag, Socialstyrelsen

Endelig projektbeskrivelse for projekt Job-holdet

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets Retsudvalg den 15. november 2016

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato

BILAG 3 Problemskabende ungdomsgrupper

Transkript:

Notat August 2015 Arbejdsgrundlag for Tetriz 2 i Vapnagård 1. Hvad er opgaven? Ca. 32% af beboerne i Vapnagård er indvandrere og efterkommere herfra. Antallet af børn og unge under 18 år er 892. 31% af disse har en anden etnisk oprindelse end dansk. Andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet er tilsvarende stigende. På trods af at andelen af unge med anden etnisk oprindelse end dansk tegner sig for ca. 9% i kommunen så er andelen af unge der har begået kriminalitet ca. 50% af denne gruppe og altså kraftigt overrepræsenteret. Det kan og skal der gøres noget ved. Både for de pågældende børn og unges skyld, og for sammenhængskraften i det omkringliggende samfund 2. Gruppen af børn og unge I Tetriz 2 vil fokus være på børn og unge mellem 12 og 17 år. Der vil komme mange forskellige unge og en stor gruppe af brugerne har forskellige typer af udfordringer i deres liv. Gruppen er i dag i større eller mindre grad tilknyttet Villa Fem. SSPK har intensiveret sit opsøgende arbejde i Vapnagaard over de seneste måneder, og jo mere der arbejdes kriminalpræventivt i Vapnagaard og skabes relationer til børn og unge, desto tydeligere bliver det, at der er rigtig mange, der har store udfordringer med at få deres liv og hverdag til at hænge sammen. Der er en stor gruppe, som er i risikozonen for at få en vedvarende kriminel løbebane og bl.a. blive aktivt banderelateret. Kommunen og samfundet som helhed har en stor interesse i at få vendt de unges liv og adfærd, så de bliver deltagende og selvforsørgende borgere. 3. Udfordringerne 3.A. Integration Hvad er integration og hvor meget skal man integreres? Det spørgsmål bliver interessant i forhold til mange af Vapnagaards børn og unge. Et par vigtige pointer her ligger i begrebet dannelse. Mange børn og unge er meget dårligt dannede, det betyder bl.a., at de er dårligt opdragede, de er f.eks. vilde og slås/diskuterer væsentligt mere end etnisk danske børn, og har en mindre udviklet empati. Samtidig er der en klar tendens til at jungleloven er dominerende. Ligeledes kan det være en temmelig stor udfordring at have selv en mindre gruppe med til forskelige aktiviteter i det offentlige rum, f.eks. ved indkøb m.v. Man kan hos mange i gruppen opleve en meget ringe viden om hvordan det danske samfund fungerer. Spørgsmål, som hvilke institutionstyper og samfundsorganer der kan 1

bruges til hvad f.eks. hvordan kan man få ordenligt hjælp eller vejledning til forskellige udfordringer i sit sene ungdomsliv, er ikke almindelig viden. Der er et stort behov for at Tetriz 2 arbejder meget målrettet med dannelsesprocesser. Styrkelse af de unges job- og uddannelsesparathed er grundlaget og forudsætningen for senere selvforsørgelse. Vi oplever generelt, at forældrene ikke kan støtte og bakke deres unge op omkring uddannelsesvalg og retning i livet. I boligområdet Vapnagaard eksisterer en klassisk konflikt hos de tosprogede unge, hvor mange ikke oplever et klart tilhørsforhold til Danmark og den danske kultur. Mange står i en udefineret hybrid mellem en anden kultur end dansk og det danske samfund. Der er flere sæt forventninger til disse børn og unge, som er svære at indfri, da de tydeligvis er modsatrettede. Mange unge befinder sig splittede i deres daglige multikulturelle samfund, med populært sagt et ben i hver lejr. I Tetriz 2 vil der altså være mulighed for at børn og unge kan spille bold med forskellige voksne og derigennem kunne udforske og styrke sin egen identitet. 3.B. Sprog og kommunikation Rigtig mange af børne- og ungegruppen i Vapnagaard har ikke et aldersvarende eller veludviklet sprog. De taler dårligt dansk, og denne udfordring vil forfølge dem videre i deres studietid og senere arbejdsliv. I mange situationer giver det dårlige sprog anledning til en snæver forståelsesramme eller frustrationer, når man skal udtrykke sig. Dette kan ofte være medvirkende til at konflikter optrappes på forskellig vis. Vi skal i det daglige via vores rollemodeller og pædagogiske arbejde abonnere på denne store opgave med sprogstimulering af de unge, via spil, konkurrencer, job- og uddannelsesvejledning samt relationsskabende aktiviteter. 3.C. Selvopfattelsen og forældresamarbejdet En del af børne- og ungegruppen har et dårligt eller et lavt selvværd og mange hviler ikke i sig selv. Dette kan i praksis fornemmes ved at mange ikke kan tage hverdagens mange udfordringer med almen sindsro. Hos mange brugere er der hele tiden en særlig tendens til at være på vagt og samtidigt at skulle fremhæve sin egen person. Det opleves, at dette beredskab og mistro til samfundet er åndeligt degenererende og bør ændres ved bl.a styrkelse af forældresamarbejdet, hvor det er særdeles vigtigt at vi har medarbejdere, som kan håndtere disse kulturkløfter og være professionelle og fagligt kompetente brobyggere mellem børn/unge, personale og praksis. Det lave selvværd er en stor udfordring for denne gruppe i deres ungdomsliv, og dermed senere voksenliv. 3.D. Pædagogisk intervention og kriminalpræventiv indsats Det er vigtigt at understrege, at der i Vapnagård bor rigtig mange velfungerende børn, unge og familier, som trives godt i det daglige liv i såvel boligområdet og i samfundet som helhed. Samtidigt er virkeligheden også, at Vapnagård er et mere socialt belastet boligområde end i Helsingør i almindelighed, hvor andelen af beboere med anden etnisk oprindelse end dansk er stigende og meget dominerende i forhold til kriminaliet. 2

En væsentlig del af brugerne i det kommende Værested Tetriz 2 må betegnes som børn med særlige behov, da en del enten går i special klasse i folkeskolen, kommer fra dårligt fungerende familier, ikke taler alderssvarende dansk, er med i særligt konstruerede pædagogiske forløb og er kendt af andre mere formelle instanser f.eks. Politiet. Ovenstående gør arbejdet i Tetriz 2 til en ekstraordinær kompleks pædagogisk opgave, hvor der må prioriteres i forhold til den pædagogiske intervention i forhold til givne personaleressourcer. Den pædagogiske intervention og kriminalpræventive indsats må ses ud fra et relationelt forhold mellem - på den ene side brugere/ lokalområdet - og på den anden side ressourcer i Tetriz 2. I Tetriz 2 arbejdes der ud fra følgende 4 tilgange/forudsætninger: Sociale dynamikker og samværsformer herunder relationspædagogik. Kriminalitetsforebyggende indsats i et narrativt perspektivt samt opbygning af social kapital og fastholdelse i uddannelse Kreativ og fysisk udfoldelse i og omkring Tetriz 2 som alternativ til livsstilen med vedvarende ophold i det offentlige rum Børne- og ungegruppen er beboere på Vapnagaard. Gruppen af børn og unge fylder rigtig meget, er utryghedsskabende, er tiltrukket af banderelationer og normer. Gruppen repræsenterer ofte asocial adfærd og er i risikogruppen for at lave hærværk og anden kriminalitet. Med problemskabende børne- og ungdomsgrupper i Vapnagaard forstås: Grupper af børn og unge, der primært mødes på gaden, med en livsstil, der har en uroskabende adfærd og er i risikozonen for at begå eller allerede begår kriminalitet. Gruppen er tiltrukket af banderelationer og normerne i disse bander. Såvel internationale og nationale undersøgelser viser, at de problemskabende ungdomsgrupper overordnet kan inddeles i tre analytiske kategorier: Bekymrende vennegrupper: Består primært af unge i alderen 12-17 år, der finder sammen om rusmidler. De socialiserer på gaden og i offentligheden, men uden at have et særligt område. Territorielle uroskabende ungdomsgrupper: Består primært af unge i alderen 13-23 år. De er altid knyttet til et geografisk område (boligområde, kvarter eller bydel) og kender typisk hinanden fra opvækst samme sted. Kriminelle ungdomsgrupper: Ligner de territorielle uroskabende ungdomsgrupper, men adskiller sig ved at have tættere relationer til voksne kriminelle fra rocker- og bandemiljøet og i forlængelse heraf begå mere alvorlig kriminalitet. Vores opgave er i forhold til ovenævnte 3 grupper ved forskellig pædagogisk intervention og relationsskabende aktiviteter - primært at understøtte de førstnævnte 2 3

grupper (de bekymrende vennegrupper og territorielle uroskabende ungdomsgrupper) fra at blive rekrutteret til de kriminelle ungdomsgrupper. Ved siden af arbejdet omkring værestederne Tetriz 1 og 2 sikres et koordineret tværfagligt beredskab via Tirsdagsmøderne så eventuelle unge, der rekrutteres til de kriminelle ungdomsgrupper bliver en del af en helhedsorienteret indsats mellem boligområde, kommune og politi. Risikofaktorer som er meget til fælles for ovennævnte unge på Vapnagaard og Nøjsomhed og som har en lettere risiko for at udvikle kriminalitet er bl.a. at de bor i lejebolig, har anden etnisk oprindelse end dansk, ofte har konflikter i familien, ofte er forældrene uden for arbejdsmarkedet og har mere en 3-4 børn ligesom der ses sprogvanskeligheder og manglende vestlig samfundsforståelse (Kilde vedr. risikofaktorer: SFI). Vapnagaard er pt. hårdt udfordret af bander (primært LTF men også VPG). Mange unge er tiltrukket af de elementer, som omgiver livet i et bande miljø (sammenhold, det seje, magt, penge, status, succes, mm.). Børne- og ungegruppen bevæger sig mellem Nøjsomhed, Vapnagaard eller andre steder i Helsingør. Gruppens værdier dominerer alle områder, hvor der ikke er delvist styring og tydelige værdier. Samtidigt vælger gruppen samfundets etablerede og almindelige tilbud fra. Forældregruppen kan ikke selv. Mange forældre vil gerne, men har ikke de fornødne kompetencer til at indgå konstruktivt i den opdragelses- og dannelses proces som deres børn og unge har behov for. SSPK/Tetriz gennemfører tværfaglige/organisatoriske projekter som understøtter Vision 2020 under "tidlig indsats" - hvor de relevante personer inddrages - alt efter et projekts formål og fokus. Projekter skal ikke vare længere en max. 3 mdr. - da det er tanken at inddrage og skabe ejerskab blandt de pågældende børn og unge. Gennem sommeren har SSPK arbejdet med en række aktiviteter med mange børn og unge og dermed opbygget gode relationer og SSPK / kommunen / Boliggården skal bygge videre på disse gode relationer. 4. Partnerskab mellem Boliggården og Helsingør Kommune Ingen kan løse den aktuelle udfordring alene. Alle er nødt til at arbejde sammen. Udfordringen er så stor, at den dominerer og forstyrrer meget for mange beboere på Vapnagaard. Den omtalte børne- og ungegruppe er kraftigt udfordrende og udfordret. 4

Det er derfor vigtigt, at det nye tiltag med Tetriz 2 sker i tæt og langvarigt forankret samarbejde med de omkringliggende parter. Boliggården og kommunen vil sammen være med i styringen og tager del i løsningen således at nærområdet og dermed Vapnagaard får en høj grad af sammenhængskraft og samskabelse omkring børn og unge. Der er brug for et helhedsbillede både for de aktive interessenter og i de unges oplevelse af at blive set, hørt og forstået men også i at der er fælles spilleregler om man i boligområderne eller deltager i andre fællesskaber. Partnerskabet vil kunne samle ressourcer og styrke den aktuelle indsats i Nøjsomhed og Vapnagaard. Ungeindsatsen i de 2 boligområder vil blive styrket da den pædagogiske ramme (tilbud, anerkendelse, værdier, konsekvenser mm.) vil blive ensartet. Tetriz 2 skal også forstås som et kriminalpræventivt beredskab og mulighed for udviklingssamtaler og løbende styrkelse af boligområdets sociale kapital, der kan øge boligområdets sammenhængskraft. En kraft som kan minimere kriminalitet. Dermed kan Tetriz 2 ses som forbyggende faktor, der spreder uroskabende fællesskaber. 5. Organisering Der oprettes et nyt Værested Tetriz 2. Værestedet Tetriz 1 og 2 er en fælles afdeling. Værestedet placeres organisatorisk under SSPK med Richo Jensen som overordnet leder. Mikkel Müller (Projektleder Vapnagaards sociale helhedsplan) og Samer Zaazou (afd. Leder Tetriz) danner dagligt ledelsesteam for Tetriz Vapnagaard og Tetriz Nøjsomhed. Helsingør Kommune v/ Børn Unge og Familier SSPK Leder Richo Jensen Boliggården Vapnagaard og Nøjsomhed Værestedet Tetriz 1 & 2 Daglig ledelse: Afdelingsleder Samer Zaazou og Daglig pædagogisk leder Mikkel Müller 5

6. Pædagogisk målsætning 1. En indsats som støtter og motiverer målgruppen til at vælge et konstruktivt og udviklende liv modsat en livsstil, hvor de opholder sig i det offentlige rum. Gruppen skal blive aktive og selvforsørgende borgere. 2. Sikre et beredskab, som kan varetage den socialpædagogiske opgave som Helsingør syd udfordres af både på den korte og lange bane. 3. At skabe en konstruktiv udviklingsplatform som matcher de unges og samtidigt fremmer samfundets og kommunens og boligområdernes krav og forventninger. 4. Samarbejde med Center for Dagtilbud og Skoler og omkringliggende skoler og klubber om fastholdelse i en aktiv skolegang, fritidsjob, UU-vejledning mv. således at vi skaber rammer for fastholdelse i uddannelse og fritidsjob. 5. Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere med de særlige kompetencer til at udmønte det pædagogiske arbejde. Der skal være forståelse for flerkulturel livsform og tværfaglighed, samt de rette typer af medarbejdere til at indgå i et kriminalpræventivt samarbejde. 6.1.1. Succeskriterier for arbejdet i Tetriz 2 90% af målgruppen kommer i Tetriz 2 At målgruppen ikke hænger på p-pladser, ved servicecenteret i Vapnagaard o. lign., uden at de løbende bliver kontaktet af pædagogisk personale. At beboerne på Vapnagaard / omkring Servicecentret i Vapnagaard ikke føler sig generet i samme grad. En formel og anerkendt opgavefordeling mellem områdets samarbejdspartnere så alle kender deres del af opgaven og at der dermed ikke er børn og unge som ingen tager ansvar for. En fleksibel ramme sådan at ressourcerne kan bruges der hvor de gør størst forskel. 6