16. søndag efter trintatis. Luk 7,11-17. Efterårets påskedag. Det er en beretning der går direkte ind og griber om vore hjerterødder. En hjerteskærende beretning et fotografi taget ud af vores hverdag. I en eneste sætning tegnes den hjerteskærende situation op: en død sin mors eneste søn og hun var enke. Kan det blive mere hjerteskærende? En mor havde mistet det eneste hun havde tilbage at leve for. Og da hun var enke var det derfor også på den tid hendes pensionsopsparing, der forsvandt ud i den blå luft. Hun havde ingen mand til at forsørge sig og nu var hendes eneste søn også død. Hun var total på bar bund. Prøv lige at sætte dig ind i den situation lad os være stille et øjeblik og mærke efter hvilke tanker og følelser denne beskrivelse af enkens situation gir os. En hjerteskærende beretning. Men samtidig som en varm hånd der rører ved os. For der står, at Jesus så hende og ynkedes over hende. Og så handler han. Ikke mærkeligt at skaren udbryder: Gud har besøgt sit folk. Gud har besøgt vores planet. Hans besøg er som en varm hånd, der rører ved os. Vores ældgamle fjende døden som har tromlet hen over os siden Paradisets tabte dage har endelig fundet sin overmand. Her får Jesu ord i Bjergprædikenen kød og blod: salige er de som sørger, for de skal trøstes. To optog mødes der i byporten. Den ene enken og hendes naboer og så de grædekoner, vi stadig kan se fra Mellemøsten. Dødens optog.
Det andet optog består af Jesus, hans disciple og en større flok mennesker. Vi ved ikke, hvad de skulle i Nain vi ved heller ikke hvordan de har lydt måske har de været i højt humør. Hvor mange af dødens optog var der den dag i Nain? Et ved vi i hvert fald, der var. Nemlig ligfølget med enkens søn. Men faktisk var der to. For også Jesu optog var på sin vis et dødens optog. For også han var på vej mod sin død døden i Jerusalem. Det er den gamle frimenighedspræst Wilhelm Birkedal, der gør opmærksom på det i en prædiken. Jesus stod på sin vis også i spidsen for et dødens optog eftersom han jo gennem alle de 3 år han vandrede omkring hele tiden var bevidst om, at hans rejse ville ende med døden i Jerusalem.Også han var sin fars eneste søn og hans mor skulle om kort tid følge ham til graven ligesom denne mor i Nain. Sådan er der faktisk og har altid været to ligtog på vej gennem verden. Men hvilken forskel. Det ene er på vej mod intet. Det andet er på vej mod opstandelsen påskemorgen. De to folk de to optog mødtes nogle minutter i byporten. Det ene folk på vej ud imod intet det andet folk på vej mod påskemorgen. I det ene optog var der et brændende ønske. Nemlig et ønske om en, som kunne komme og løse problemet vriste den døde ud af dødens hånd. Og give ham tilbage til sin mor om så kun for en tid. En der kunne tørre hver tåre af deres øjne om så bare for en tid.
I det andet optog gik Jesus. Han blev grebet af medynk og gav den døde og hans følge ikke bare det de ønskede men han gav langt mere end de havde bedt om. Som vi læste i Paulus brev til efserne: ham som formår med sin kraft at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår. De bad såmænd bare om at deres nabokones søn måtte få livet tilbage bare nogle få år lige nok til at han kunne overleve sin mor. Men Jesus gav dem langt mere end de bad om eller forstod. Han nøjedes ikke med at gi dem en hjælp. Han gav dem en hjælper. Han gav dem ikke blot en kortfristet udsættelse af problemet han gav dem en endelig løsning. Han gav dem en hjælp der hjalp på den korte bane enken fik sin søn tilbage og han fik endnu nogle år at leve i. Men så indhentede døden ham igen. Men han gav dem også den endelige løsning på deres problem. For da enkens søn igen efter nogle år døde, da var der sket noget helt afgørende. For da var optoget med Jesus i spidsen nået til Jerusalem. Og her var der 3 dage, der for evigt forandrede verden. 3 dage hvor en anden mor bar sin søn til graven og han efterlod en stor flok mennesker i chok. Men den 3. dag da skete der noget. Da skete det, som Paulus referer til med sine ord i den tekst vi hørte læst: Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi forstår eller beder om. Den dag på 3. dagen da ynkedes Gud sig over hele menneskeheden sådan som Jesus ynkedes over den døde teenager. Og så virkede han med al sin kraft den kraft virker nu i os. Og hans kraft fik Jesus til at blive levende igen.
Og denne gang var det slut med dødens venden tilbage. Døden fik ikke mere ram på Jesus. Enkens søn døde igen. Men det gjorde Jesus ikke. Han havde nemlig besejret døden. Og det var underet der skete i byporten i Nain en prøve på. En forsmag på. En slags appetizer. De bad om hjælp til at løse deres problem. De fik både en hjælp men de fik så sandelig også en hjælper. De havde ikke tro til mere end at bede om en kortfristet hjælp. Men Jesus gav dem langt mere end det det bad om eller forstod: han gav dem den endelige løsning på problemet. Ham, som formår med sin kraft, som virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår. Åh, hvor ville vi gerne at Jesus bare en gang imellem kom på tværs af døden og annullerede den sådan som han gjorde den dag ved Nain. Det kunne vi godt bruge noget mere af. Ja, vi ville såmænd være mere end tilfreds med den kortsigtede løsning at vi eller en af vore kære fik vores liv forlænget med 1 3 eller 40 år. Glemmer vi, at det der skete den dag ved Nain det var en prøve på et pant på en appetizer på det, der virkelig skal ske engang på den store påskemorgen, hvor Jesus træder hen til enhver kiste og sygeseng med den kraft der formår alt og som nu virker i os. Og så siger han: unge mand, jeg siger dig: rejs dig op. Rejs dig op Mogens rejs dig op og så kan du selv sætte dit navn ind. Jeg forestiller mig, at der den dag var mange, der skiftede optog skiftede fra håbløshedens optog til håbets optog fra dødens
optog til Jesu Kristi optog. Der står jo, at det der skete der, blev kendt i hele omegnen. Og det er liv og død om at gøre at få skiftet fra dødens optog til Jesu optog. For det ene optog fører til intet mens det andet fører til opstandelse og evigt liv. Og også i dag går der to optog gennem verden. Verden er nemlig ifølge Bibelen et kæmpemæssigt stort optog på vej mod døden. På vej mod Intet. Det er selvfølgelig ikke alt, hvad der er at sige om vores verden. Den er også meget mere end et ligtog der er så uendelig meget smukt og sandt og ægte i vores verden, som gør den værd at leve i. Det ville være en fræk løgn at gøre verden til kun et optog mod døden. Men det ville være lige så stort et forræderi mod virkeligheden at benægte, at verden trods sin skønhed dog alligevel er på vej mod døden. Og det har den været alle sine levedage lige siden verden mistede sit matrikelnummer inden for Paradiset. Sådan er det og det kan vi ikke løbe fra. I vores verden er forholdstallet mellem dem der fødes og dem der dør stadig 1:1. Eller sagt påen mere direkte måde: dødeligheden blandt arten mennesket er stadig 100% Men side om side går dødens optog og Jesu optog. Og Jesu optog er også et ligtog ret forstået. Kirken er uden at det er hele sandheden også et ligtog. For at følges med Jesus at være i hans optog det er også ensbetydende med at man går mod sin død. For det skal gå en discipel på samme måde som hans mester, siger Jesus. At være i Jesu optog betyder ikke at vi trækker frinummer hvad døden angår. Tænk blot på de kendte
ord af Jesus: sandelig siger jeg jer, den som tror på mig skal leve OM HAN END DØR. Her finder du forskellen. Vi skal dø javist. Men vi skal også leve om end lige meget om viend dør. Det er forskellen på at være med i dødens optog og på at være med i Jesu optog. Ingen på denne jord slipper for at dø. Men det gør så sandelig en kæmpe forskel hvilket af de to optog der går gennem verden, vi går med i. Den ene ender med intet. Jesu optog ender med opstandelse og evigt liv. Og de to optog mødes stadig. En gudstjeneste er et sådant møde. At holde gudstjeneste er at være tilstede i byporten i Nain med mulighed for at skifte optog. Og kære medmenneske, der er kommet til gudstjeneste i dag: det er liv og død om at gøre at være med i det rigtige optog. Nu har du chancen for at skifte optog og slutte dig til Jesu opstandelses fællesskab, der vandrer hen over jorden og inviterer hver og en med ind i vandringen. Det fællesskab hedder kirken det kristne fællesskab den kristne menighed. Har du ikke fået skiftet, så kan du gøre det nu. Her bagefter gudstjenesten vil jeg blive siddende lidt oppe foran, og hvis du har lyst, kan jeg hjælpe dig med at bede til Gud. Gad vide, hvilke reaktioner opvækkelsen af en død ville have ført med sig, hvis det skete her i dagens Danmark. Måske var Jesus blevet inviteret i Go morgen Danmark helt sikkert ville han blive krydsforhørt i Deadline her beskæftiger man sig altid med væsentlige emner. Medicinere og patologer ville stå i kø for at lave MR-scanninger og udføre DNA tests på Jesus for at få afklaret om Jesus var et virkeligt menneske eller han
snarere var et rumvæsen. Og den unge mand der var blevet vakt til live igen måtte stille op til et utal af interviews og han ville sikkert ende med at skrive en bog om sine oplevelser og tjene styrtende med penge på den. Skaren af mennesker i Nain reagerede helt anderledes. De blev fyldt af stor frygt og priste Gud og konkluderede: Gud har besøgt sit folk. De reagerede som et menneske naturligt må reagere, når man møder Guds virkelighed her i denne verden nemlig med en vis portion frygt, dvs ærefrygt og så lovprisning. Den reaktion har vi det ikke let med i dag. Tvært imod kan vores trang til at forklare alt let gøre det vanskeligt for os at se Guds indgriben og virkelighed og tilstedeværelse her på vores jord. Vi har svært ved at konkludere, når noget uforklarligt sker: Gud har besøgt sit folk. Men øver vi os i at se de små hverdagsundere som det at jeg kan stå op af min seng endnu en ny dag at jeg kan tale og kommunikere med andre at jeg trods det jeg fortjener alligevel møder så megen nænsomhed og kærlighed fra andre øver vi os i at se de små hverdagsundere, så vil vi også være mere parate til at møde de store undere dem vi hverken kan eller skal forklare men blot bøje os i ærefrygt for Gud for og lovprise ham. Vi vader dagligt i små og store undere. Lad os lukke vore øjne op, så vi kan få øje på dem. Et enkelt klik på Google og du vil opdage adskillige nutidige beretninger om døde, der er blevet levende igen.
To optog går gennem verden. Det ene på vej mod intet det andet på vej gennem død mod opstandelse og evigt liv. Hvilket af de to er du med i? Du kan endnu nå at skifte fra dødens optog til livets optog. Amen