Indhold Dgsorden..side 2 Forslg til forretningsorden...side 3 Politisk eretning...side 4 - Lex Osen og dens konsekvenser...side 4 - De ikke-kommercielle medier konference..side 10 - Forstærket smrejde...side 11 - SLRTV-U...side 14 - KODA...side 14 Orgnistorisk eretning..side 15 - Den Moile Medieskole...side 15 - Medlemsudviklingen.side 15 - Pressekort...side 15 - Offentlighedskommissionen..side 16 - Sekretritet...side 16 Vedtægter.side 17 Bilg.side 22 ~ 1 ~
Dgsorden 1 Vlg f dirigent(er) og referent(er) 2 Godkendelse f forretningsorden for årsmødet 3 Vlg f stemmetællere 4 Bestyrelsens eretning 5 Indkomne forslg fr estyrelsen 6 Godkendelse f revideret regnsk 7 Bestyrelsens forslg til udget og kontingent 8 Vlg f estyrelsesmedlemmer 9 Vlg f estyrelsessupplenter 10 Vlg f kritisk revisor, revisorsupplent og ekstern revisor 11 Eventuelt ~ 2 ~
Forslg til forretningsorden 1. Årsmødet vælger to dirigenter smt to referenter til eslutningsrefert. Desuden optges hele det ordinære møde på ånd, så sekretritet senere kn udskrive et forhndlingsrefert. Beslutningsrefertet underskrives f dirigenter og referenter. Desuden vælges tre stemmetællere. 2. Dirigenterne kn, hvis forholdene tler for det, egrænse tletiden og erklære fslutning f en det med de, som er optegnet på tlerlisten. 3. Dirigenterne kn, hvis forholdene tler for det, suspendere mødet og sende et kompliceret og diskutelt forslg i grupperejde i et f dirigenterne fstst tidsrum. 4. Alle medlemmer og indudte gæster hr tletid. 5. Hver medlemssttion hr 1 stemme. Beslutning tges ved simpelt stemmeflertl. Der stemmes ved håndsoprækning, med mindre 1/3 f de fremmødte sttioner ønsker skriftlig fstemning. Stemmeretten kn kun udøves f sttioner, der hr forevist gyldigt evis på medlemsk. 6. Forslg til udtlelser kn fremsættes skriftligt på mødet. 7. Ved stemmelighed omkring forslg ortflder forslget. Ved stemmelighed, hvor det er fgørende for personvlg, foregår der omvlg mellem de kndidter, der står lige. Er der ved fornyet fstemning igen stemmelighed, fgøres vlget ved lodtrækning. 8. Ordet til forretningsorden kn tildeles i følgende tilfælde; for dirigenters fsættelse, for fslutning f detten, for t gå videre til næste punkt, for egrænsning f tletiden eller suspendering f årsmødet. 9. Forslg til forretningsorden skl ufortøvet stilles til fstemning. ~ 3 ~
SLRTV Politisk Beretning Denne eretningsperiode hr været en forholdsvis stille periode, forstået således t der ikke hr været en lng række politiske tiltg hverken fr Kulturministeren, de mediepolitiske ordførere eller fr Rdio- og TV-Nævnet. Perioden hr været stille i den forstnd, der ikke er kommet en række ændringer på vores lille område f den mediepolitiske verden, vi lever i. Mn kn således konsttere, t 2004 godt nok hr været et år, hvor der ikke skete drmtiske tiltg overfor de ikke-kommercielle lokle elektroniske medier. Men det etyder desværre ikke, t vi lle hr kunnet læne os tilge og koncentrere os om det, vi helst vil nemlig t videreudvikle vores medier tværtimod hr 2004 været et år, hvor konsekvenserne f den drstiske nedskæringspolitik overfor hele dette område for lvor er slået igennem. SLRTV s estyrelse kn således se tilge på et år, hvor de fleste f vores medlemmer hr kæmpet en rv kmp for t overleve og desværre er en del f dem ukket under i denne ulige kmp. Men mere om det i den orgnistoriske eretning. Selv om året ikke hr udt på de store ændringer i mediepolitikken hr SLRTV s estyrelse ikke ligget på den lde side. 2004 er levet rugt til t synliggøre os noget mere. Men ld os tge ft der hvor vi slp for et år siden: Lex Osen og dens konsekvenser Beretning for 2003 sluttede f med følgende som vi hr vlgt t citere ordret, fordi det er konsekvenserne f dette tiltg vi i fremtiden kommer til t opleve fuldt ud; Som nævnt ovenfor så vedlev Kulturminister Brin Mikkelsen t overrske os i 2003. Netop som året vr ved t rinde ud og vi nivt tænkte; Nu kn der d ikke komme mere i dette år! Så ekendtgjorde Ministeren, t hn ville ændre i ekendtgørelsen om tilskud til de ikkekommercielle lokle medier. I følgerevet til de høringserettigede orgnistioner siges det, t ændringen sker på grundlg f Arejdsgruppens rpport, der netop vr offentliggjort, og t denne rpport neflede t tge sttstilskuddet fr den nzistiske Rdio Osen! Dette er t omgå sndheden temmelig lemfældigt! Det er korrekt, t Arejdsgruppen hr færdiggjort sit rejde og fleveret en rpport i Kulturministerens vretægt men det er solut ikke korrekt, t smme Arejdsgruppe specifikt hr eskæftiget sig med nævnte prolemtik. Den virkelige årsg skl nok findes i det fktum, t Kulturministeren hr ldet sig trænge op i et hjørne, hvorfr hn øjensynligt ikke kn mnøvrere sig ud f igen. Ministeren hr nemlig offentligt tilkendegivet, t hn finder det gnske uholdrt, t stten yder tilskud til en nzistisk loklrdio. Og t hn ~ 4 ~
følgelig vil tge fornstltninger for t få dette stoppet. Dette kn Ministeren udelukkende gøre ved t ændre på ekendtgørelsen. Kulturministeriets emedsmænd hr tidligere vurderet, hvd der kn gøres for t stoppe tilskuddet til Osen det kræver enten en særlov, og det er der jo just ikke gode erfringer med, eller det kræver, t nzistisk virksomhed forydes i Dnmrk det er der ikke politisk flertl for t gøre. Så det efterlder Ministeren i den sitution, t hn må ændre på ekendtgørelsens kriterier for t modtge sistilskud. At hn i smme postomæring rmmer lle mulige ndre lokle sttioner er åenrt inderligt ligegyldigt for smme minister Eller også forholder det sig sådn, t Ministeren ville rmme lle de ikkekommercielle lokle medier og t Rdio Osen lot vr en kærkommen lejlighed til dette! Vi erindrer for fuldstændighedens skyld lot på hvd smme minister skrev i sit forord til nugældende medielov: Målet med Medieftlen er t sikre dnskerne konkurrencedygtige rdio- og tv-sttioner, som kn levere progrmmer og tjenester f høj kvlitet. Der er på den ene side et ehov for t styrke pulic service og dermed dnsk sprog (redktionens fremhævning) og kultur (do) og på den nden side et ehov for t ske de edst mulige etingelser for en roust privt, kommerciel mediesektor. Udgngspunktet for mediepolitikken er informtions- og ytrings-friheden, mediernes selvstændighed og ufhængighed smt mngfoldighed og lsidighed. (redktionens fremhævning). De elektroniske medier er på linje med dgldene en uundværlig del f den demokrtiske det. (do). Hvordn det kn lde sig gøre t leve op til det mål når der smtidig skæres i evillingerne og kriterierne for t modtge støtte skærpes det står hen i det uvisse! Ændringsforslget til ekendtgørelsen kn læses i sin helhed på dressen www.kum.dk SLRTV indsendte følgende høringssvr til ministeriet: Kulturministeriet Nyrogde 2 Postoks 2140 1015 Køenhvn K Alorg, den 27. novemer 2003 Høring f udkst til ekendtgørelse om ændring f ekendtgørelse om lokl rdio- og fjernsynsvirksomhed J.nr. 2003.7203-22/1 Smmenslutningen f Lokle Rdio- og TVsttioner, SLRTV, hr følgende kommentrer til den foreslåede ændring f ekendtgørelsens 26, stk. 1 især: Vi finder det ucceptelt t foreslå så drstisk en ændring f tilskudsreglerne, når det eneste formål ngiveligt er t frtge den nzistiske Rdio Osen sit sttstilskud. Hvis Kulturminister Brin Mikkelsen ønsker t frtge Rdio Osen sttstilskuddet, må hn finde en nden løsning. Når Kulturministeren nu i forslget til ændring f tilskudsreglerne foreslår, t de lokle nævn i deres vurdering skl lægge vægt på, om de lokle sttioner hr en red kontkt til loklsmfundet, om de lever op til de lokle mediepolitiske intentioner, om de smrejder med ndre foreninger, om de hr et stort medlemstl og om de hr et stort lytter- eller seertl, så medfører det, t der i reliteten lves tilskudsregler, der kn enyttes efter forgodtefindende (smgsdommeri). Det er et rud med den sikring f ytringsfriheden, som er et fundmentlt princip i den nuværende lovgivning. Det politiske grundlg for ændringer f lovgrundlget for de lokle elektroniske medier i øvrigt ør i stedet være en dilog med udgngspunkt i den rpport, som ~ 5 ~
Kulturministeriets Arejdsgruppe netop hr udrejdet. Det skl i den forindelse i øvrigt emærkes, t Arejdsgruppen ikke hr ehndlet prolemtikken med t give sttstilskud til f.eks. nzistiske loklsttioner, og hr derfor ikke konkluderet eller neflet noget tiltg i den forindelse. Den foreslåede ændring f ekendtgørelsen vil desuden medføre, t der skl udrejdes ny vejledning, nye nsøgningsskemer, ny ehndling f nsøgningerne i de lokle nævn smt i Mediesekretritet og i Rdio og TV- Nævnet og endelig skl der igen sendes reve ud til smtlige nsøgere. Kort sgt et unødvendigt spild f ressourcer og tid. SLRTV nefler derfor, t forslget trækkes tilge. Med venlig hilsen p..v. Gitte Thomsen sekretritsleder I forindelse med høringssvret udsendte SLRTV s sekretrit en pressemeddelelse med næsten identisk ordlyd som høringssvret. Det lykkedes os t få skt lidt opmærksomhed omkring vores sitution, idet åde Berlingske Tidende, DR s progrm 1 og DR s Morgennyheder lle hvde indslg om prolemtikken. Men Ministeren vlgte ikke t følge SLRTV s nefling med støtte fr Dnsk Folkeprti lev regeringens forslg vedtget og endnu engng måtte vi lle hve gåse-pennen frem og gå i gng med t skrive nye nsøgninger åde til sis-, som lev omdøt til driftstilskud, og til progrmstøtte. Hvd det hr kostet f sktteydernes penge i lønninger osv. til de nstte i Ministeriet, i Medie- og Tilskudssekretritet og ude i de lokle Nævn, kunne være rrt t vide et gæt kunne være t det er mere end der ydes i sistilskud til Rdio Osen! For ikke t tle om hvor mnge timer de mnge ulønnede, frivillige medrejdere rundt omkring på sttionerne hr rugt på dette. Således sluttede 2003. Og det fortstte i 2004 hvor regeringsprtierne, Venstre og Konservtive, smmen med Dnsk Folkeprti den 17. juni 2004 indgik den tredje tillægsftle til medieftlen for 2002-2006. Tillægsftlen omhndler ny dministrtiv struktur på loklrdio og tv-området, ny lokl-tv ordning og ny tilskudsordning og hr følgende ordlyd: Der er enighed mellem ftleprtierne om følgende: Den dministrtive struktur Med henlik på t professionlisere forvltningen f loklrdio- og tv-området, for t ske ensrtethed i ehndlingen f sttionernes forhold og for t forenkle den dministrtive struktur, nedlægges de lokle rdio- og fjernsynsnævn, og tilldelse til progrm-virksomhed udstedes og dministreres fremover f Rdio- og tvnævnet. Der kn ikke stilles individuelle krv til progrmvirksomheden til den enkelte loklrdio- eller tv-sttion. Krvet om, t nsøger/tilldelseshver skl hve lokl rdio- eller tv-virksomhed som hovedformål, ophæves. Tilskud til ikke-kommerciel lokl- og tvrdioproduktion. Med henlik på t forenkle reglerne om tilskud til ikke-kommerciel loklrdio og lokl-tv-produktion ydes der fremover kun én slgs tilskud. Progrmtilskud, tilskud til uddnnelsesktiviteter og tilskud til medieskoletjenestevirksomhed fskffes ~ 6 ~
således, og tilskud ydes som driftstilskud. Driftstilskuddet kn nvendes til delvis finnsiering f driften, herunder til uddnnelsesktiviteter. Der skl ved øget kontrol og tilsyn sikres, t tilskud ikke nvendes til uvedkommende formål. Tilskuddet ortflder ved væsentlige overtrædelser f nden lovgivning. Tilskudsordningen dministreres f Rdio- og tv-nævnet. Tilskud ydes til sttioner, der hr red kontkt til loklsmfundet, og Rdio- og tv-nævnet indhenter en udtlelse herom fr den relevnte kommune. Tilskuddet ydes med et fst tilskud pr. udsendt time i et mksimum ntl timer pr. uge. Krvet om, t en sttion skl hve hft regelmæssig udsendelsesvirksomhed i seks måneder, ophæves, d krvet forekommer overflødigt efter fskffelsen f det utomtiske sistilskud. Lokl tv Alle lokl-tv-sendemuligheder udydes smlet f Rdio- og tv-nævnet med krv om regionle nyhedsudsendelser og evt. ndre progrmmæssige krv, som måtte live fstlgt. Tildeling sker ved skønhedskonkurrence eller uktion. Der tges senere stilling til, om der skl fsættes en særlig tv-knl til græsrods-tv i Køenhvn. Tilldelse til ikke-kommercielt lokl-tv udstedes f Rdio- og tv-nævnet til vinduer på de ovennævnte sendemuligheder. De gældende must crry -forpligtelser for så vidt ngår lokl-tv fskffes. Gennemførelse f ftlen mv. De nødvendige ændringer f rdio- og tvloven gennemføres i folketingssmlingen 2004/2005. Den nye ordning gennemføres efterhånden som de gældende tilldelser udløer; dog ændres tilskudsordningen pr. 31. decemer 2005 og de lokle nævn nedlægges senest pr. 31. decemer 2006. Bestyrelsen esluttede t sende et åent rev til Kulturminister Brin Mikkelsen for t få et uddyende svr på, hvd forligsprtierne egentlig vil med denne tillægsftle. Hvilket vi gjorde med nedenstående rev; Kulturministeriet Nyrogde 2 Postoks 2140 1015 Køenhvn tt.: Brin Mikkelsen Kære Brin Mikkelsen Alorg, den 2. juli 2004 Jeg skriver dette som et åent rev til dig på vegne f Smmenslutningen f Lokle Rdioog TV-sttioner, SLRTV. Anledningen er den tillægsftle til medieftlen i perioden 2002-2006 om den nye loklrdio- og tv-ftle, som du på regeringens vegne hr indgået med Dnsk Folkeprti. Du hr tidligere sgt, t det lå dig og regeringen smt DF meget på sinde t sikre ytringsfrihed, mngfoldighed og græsrodssttionernes mulighed for t overleve. Og du hr givet udtryk for, t det er vigtigt for dette lnd og dets indyggere t evre og styrke det frivillige rejde, der foregår i de forskellige frivillige kulturelle smmenhænge, fordi det er med til t udvikle det demokrtiske smfund, og fordi det er med til t give orgerne en forståelse f, t demokrtiet kn fungere, og t ~ 7 ~
ytringsfriheden er en reel frihed i vores smfund. Derfor forstår jeg ikke, t du vil opgive t stille krv til progrmvirksomheden for de ikke-kommercielle loklrdio og tv-sttioner. Hensigten med de tidligere kriterier for støtte vr jo netop t styrke demokrtiet gennem: 1. Lokl informtion og det, f.eks. nyhedsog ktulitetsprogrmmer. 2. Progrmmer der imødekommer mindretlsgruppers eller mediesvge gruppers ehov. 3. Progrmmer der inddrger orgerne i produktionen. 4. Progrmmer, der fremmer sttionens kompetenceopygning eller giver progrmvirksomheden et kvlitetsløft. Når der i tillægsftlen står, t der kn gives støtte til sttioner, der hr en red tilknytning til loklområdet, så er det ikke til t vide, hvd det etyder: Vil Kulturministeriet fremover ikke give støtte til fremmedsprogede udsendelser, der henvender sig til smlle målgrupper? Vil Kulturministeriet ikke længere støtte udsendelser, der produceres f fysisk og psykisk hndicppede? Vil Kulturministeriet ikke længere støtte udsendelser, der produceres f øsser og lesiske? Vil Kulturministeriet ikke længere støtte udsendelser, der produceres f psykisk syge? Vil Kulturministeriet ikke længere støtte udsendelser, der produceres f religiøse eller politiske mindretlsgrupper? Det, der ekymrer mig så meget ved den nye tillægsftle, er, t du efter min opfttelse hr glemt de demokrtiske funktioner, som de ikke-kommercielle medier hr: Vi er ikke mssemedier, men vi sikrer derimod, t det er muligt t få en det, hvorigennem mindretllene kn ytre sig. Vi er kort sgt æterårne eoerhuse. Derfor synes jeg også, t det er ekymrende, t Kulturministeriet ikke længere ønsker t støtte de uddnnelsesktiviteter, der hr været med til t ske en f forudsætningerne for en kvlificeret demokrtisk dilog. Tillægsftlen er så vgt formuleret, t den kn dministreres på mnge måder, men jeg håer ikke, t din hensigt er, t de ovennævnte mindretlsgrupper skl udelukkes. Jeg ser derfor frem til, t du fortæller, hvd dine hensigter er. Med venlig hilsen Bård Hornekær Formnd for SLRTV Til dette svrede Brin Mikkelsen ved rev f den 22. juli 2004 følgende; Kære Bård Hornekær Tk for det åne rev, som du hr sendt mig på vegne f SLRTV, og som indeholder kommentrer til den tillægsftle til medieftlen, regeringen indgik med Dnsk Folkeprti den 17. juni 2004. Jeg mener ikke, t tillægsftlen er i modstrid med det, jeg tidligere hr givet udtryk for, nemlig t de lokle medier er en uundværlig del f det dnske medieillede. Der er ikke med tillægsftlen lgt op til, t der ikke skl stilles krv til de lokle sttioner. Det er derimod hensigten, t der ikke skl kunne stilles individuelle krv til den enkelte sttion, d sådnne krv er med til t skævvride de vilkår, sttionerne virker under, hvd enten de er kommercielle eller ikke ikkekommercielle. De krv, der vil live fstst, vil være generelle og fremgå f regelgrundlget og vil således gælde for l lokl progrmvirksomhed. ~ 8 ~
Tillægsftlens fsnit om krv om lokl tilknytning for t komme i etrgtning til tilskud til ikke-kommerciel progrmvirksomhed er en videreførelse f de gældende regler, der efter den seneste tilskudsrunde resulterede i, t et stort set lle nsøgere opnåede driftstilskud. Afskffelsen f progrmtilskud, uddnnelsestilskud og tilskud til medieskoletjenestevirksomhed er egrundet i et ønske om t forenkle de gældende tilskudsregler. Jeg henleder for god ordens skyld opmærksomheden på, t driftstilskud i henhold til tillægsftlen kn nvendes til uddnnelsesktiviteter. Arejdet med t implementere tillægsftlen er st i gng i Kulturministeriet, og den nærmere udmøntning f tillægsftlen vil fremgå f det lovforslg, jeg påregner t fremsætte i næste folketingssmling. Med venlig hilsen underskrevet Brin Mikkelsen Ministeren hr endnu ikke fremst lovforslget, så vi ved stdig ikke helt, om vi er køt eller solgt. Som vi indledte med t konsttere hr 2004 været forholdsvis stille i den forstnd, der ikke er udsendt ændringer til ekendtgørelser og ndet i en lind strøm året igennem. Men foruden den netop omtlte tillægsftle hr der dog været forskellige tiltg fr Ministeriets side, der hr krævet SLRTV s opmærksomhed. En f disse vr invittion til en konference om replnlægning, som Ministeriet inviterede til den 3. septemer 2004, med følgende egrundelse; Kulturministeren og de mediepolitiske ordførere mv. for prtierne g medieftlen for perioden 2002-2006 hr esluttet, t der skl fholdes en konference om replnlægning f frekvensnvendelsen f FMåndet i Dnmrk. Formålet med konferencen er t elyse fordele og ulemper ved forskellige former for replnlægning f frekvens-nvendelsen på FM-åndet og give nvnlig den kommercielle del f loklrdiornchen lejlighed til t fremkomme med synspunkter herom. Og således lev konferencen fviklet med følgende progrm, (hvor de ikkekommercielle medier IKKE vr repræsenteret i pnelet); Velkomst og indledning ved kulturminister Brin Mikkelsen, Konventionel eller zerose-replnlægning ved Michel H Pedersen, IT- og Telestyrelsen Erfringer med zerose-replnlægning (hollndsk replnlægning) ved Steven Hmelink Bggrunden for ikke t vælge hollndsk replnlægning i Englnd ved Richrd Rudd Og efter en lille kffepuse kom så repræsentnterne fr de dnske kommercielle lokl-rdioer på nen; De kommercielle rdiosttioners synspunkter på replnlægning ved Bent Helvng (formnd for KOMM) og Peter A Petersen (Nordjyske Medier A/S) og sluttelig fsluttede ministeren detten. Hvordn replnlægning f FM-åndet skl udformes i Dnmrk, ved vi heller ikke endnu noget endeligt om der er ikke fremst lovforslg herom. SLRTV s estyrelse frygter dog t Ministeren vil sælge lle de frekvenser, hn på nogen mulig måde kn for højstydende og om det i fremtiden giver plds til ikke-kommercielle lokle rdiosttioner står således hen i det uvisse. ~ 9 ~
De ikke-kommercielle lokle mediers rolle som demokrtiskende og folkeoplysende Under denne overskrift fholdt SLRTV i smrejde med Smrejdsforum for Lytter- Seere, SLS, en velesøgt konference den 25. septemer i Korprøveslen i Rdiohuset på Rosenørns Allé 22, Frederikserg C. Formålet med konferencen vr t få st spot på de ikke-kommercielle lokle mediers rolle i loklsmfundet. Deres rolle i forindelse med evrelse og styrkelse f det lokle demokrti og dermed medvirkende til sikring f ytringsfriheden loklt. Smtidig vil SLRTV hve fklret på hvilken måde de lokle medier er folkeoplysende. Demokrtiskende og folkeoplysende er to sider f smme sg derfor det vlgte tem. Bggrunden for t holde konferencen på netop dette tidspunkt vr l.., t SLRTV gennem mnge år hr været medlem f DFS, dette fordi SLRTV etrgter de lokle medier som folkeoplysende i deres ntur. Den mngfoldighed og vrition, der er lndt de ikke-kommercielle medier og dermed forundne enggement i det lokle smfund, gør, t disse medier udfylder en folkeoplysende funktion på hver deres egen fcon. Derudover er der pt. megen oprud i det dnske elektroniske medieillede og dermed opstår ehovet for t diskutere de ikkekommercielle lokle elektroniske mediers eksistenserettigelse i en tid med mediekonvergens, Internet og større og større kommercilitet. Rdiohuset lev vlgt, fordi konferencen delvist vr i smrejde med Dnmrks Rdio, som stillede lokliteter vederlgsfrit til rådighed. Derudover vr konferencen rrngeret i smrejde med Smrejdsforum for Lytter- og Seerorgnistioner, SLS. Denne orgnistion estår f Arejdernes Lytter- og Seerforund ARF, KLF Kirke & Medier, Kig og Lyt smt Ktolsk Lytter- Seerforund. SLS hr ikke mulighed for t idrge med økonomisk støtte til konferencen. Målgruppen for konferencen vr lle ikkekommercielle lokle rdio- og TV-sttioner, som udgøres f c. 260 rdio- og TV-sttioner over hele lndet, hvorf c. 100 er orgniseret i SLRTV. Derudover SLRTV s søsterorgnistioner, politiske eslutningstgere, smt medlemmer f ovennævnte lytterseerorgnistioner og lle ndre, der hr interesse i loklmedier. I forindelse med konferencen lev et temnummer f SLRTV s medlemsld Niels udgivet i c. 500 eksemplrer og udsendt med invittion til lle i målgruppen. Temnummeret indeholdt rtikler fr følgende i uprioriteret rækkefølge: Leif Lønsmnn, rdiodirektør i DR s rdio Anne Mrie Helger, entertiner Per Juert / Ole Prehn, medieforskere Brin Mikkelsen, Kulturminister Thyge Enevoldsen, Formnd for Frederikserg Loklrdionævn Preen Poulsen, dglig leder f Christinshvns Rdio Christel Schldemose, sekretritsleder i DFS Elseeth Gerner Nielsen, forhenværende kulturminister. Bård Hornekær, estyrelsesformnd for SLRTV. Skrienterne lev vlgt ud fr følgende kriterier: deres kendsk til de lokle medier og deres erfringer og holdninger i forhold til, t et medie er demokrtiskende og folkeoplysende. F.eks. hr de to medieforskere igennem mnge år forsket i ~ 10 ~
netop dette område og hr udgivet flere rpporter om området. Senest Kvlitet og Mngfoldighed, estilt f Kulturministeriet i 2000. Og nturligvis ministeren under hvis resort vi hører smt hns forgænger, d der er stor forskel på, hvordn de to ministre ser på mediepolitikken. Formålet med konferencen lev opfyldt på den måde, t der deltog c. 40 repræsentnter fr de ikke-kommercielle lokle elektroniske medier, Kulturministeriet og SLS medlemsorgnistioner inklusive oplægsholdere og gæster uden etling. Hele dgens progrm smt det lev optget åde til rdio og TV, og er pt. udsendt f flere f SLRTV s medlemmer åde rdio- og TVsttioner. Bldet Niels inklusiv invittion lev udsendt i c. 500 eksemplrer, dvs. til smtlige ikkekommercielle lokle elektroniske medier, søsterorgnistioner, smrejdsprtnere, pressen smt smtlige medlemmer f Folketingets politiske prtiers kulturudvlg smt til Folketingets Kulturudvlg og Kulturministeriet med til konferencen relterede sekretriter, dvs. Medie- og Tilskudssekretritet smt Rdio- og TV-Nævnet, foruden deprtementet. Så lt i lt vr det en konference SLRTV og SLS godt kn være stolte f t hve gennemført. Forstærket smrejde Som nævnt indledningsvist hr SLRTV s estyrelse rugt en del tid på t synliggøre og forstærke orgnistionen i løet f 2004. Foruden den ovenfor nævnte konference hr estyrelsen forsøgt t gennemføre eslutningsforslget om t forstærke smrejdet med de øvrige orgnistioner på området, som årsmødet i pril 2004 vedtog Årsmødet den 24. pril 2004 pålægger hermed den kommende estyrelse i SLRTV til t tge inititiv til et forstærket smrejde med de øvrige lndsdækkende orgnistioner for ikke-kommercielle lokle rdio- og TVsttioner. Begrundelse: De seneste års politiske nedskæringer f puljen til ikke-kommercielle elektroniske sttioner smt øvrige mediepolitiske strmninger nødvendiggør et forstærket smrejde. Formålet med smrejdet er t styrke den politiske indsts, således t de lokle ikkekommercielle elektroniske mediers interesser edst muligt vretges. Forslgsstiller Den fgående estyrelse og supplenter Vedtget på Årsmødet, den 24. pril 2004 Dette lev iværkst ved t sende følgende invittion ud til SLRTV s søsterorgnistioner; Til estyrelserne i FAEM, IASTAR, LTVS, KPK og DU Alorg, den 18. juni 2004 Kære venner De senere års nedskæringer f tilskud til vores medlemmer og den mediepolitiske udvikling i det hele tget gør, t Smmenslutningen f Lokle Rdio- og TV-sttioner, SLRTV, finder tiden moden til, t vi gør et helhjertet forsøg på t styrke smrejdet mellem orgnistionerne. SLRTV inviterer derfor estyrelserne for ovennævnte orgnistioner til et uformelt møde ~ 11 ~
Lørdg, den 28. ugust 2004 kl. 13.00 i Medorgerhuset, Nørre Allé 7, lokle 101, Køenhvn N Tidspln for dgen Velkomst og oplæg fr SLRTV s estyrelsesformnd om ggrund og formål med mødet og det kl. 14.30 kl. 15.00 kl. 16.00 Kffepuse Forst det Afslutning Vi håer, t I hr tid og lyst til t deltge denne dg og ser frem til t se jer. Eventuelle spørgsmål mv. kn rettes til SLRTV s sekretrit på 98 13 96 81 eller mil slrtv@slrtv.dk Med venlig hilsen p..v Gitte Thomsen sekretritsleder Desværre lev vi nødt til t udskyde det plnlgte møde lidt, som det fremgår f nedennævnte; Alorg, den 18. ugust 2004 Kære venner Vi er desværre levet nødt til t flytte mødet mellem orgnistionerne jf. vores invittion f den 18. juni 2004 til mndg den 30. ugust 2004, kl. 13.00 til kl. 16.00 c. Stedet er ligeledes levet flyttet til Det Åne Båndværksted, Jægergårdsgde 152 Århus. Ændring f tid og sted skyldes uheldig smmenfld f flere rrngementer. Vi eklger og håer, t I stdig hr mulighed for t deltge i mødet. Indhold og formål er stdig som i indydelsen. Med venlig hilsen Gitte Thomsen Sekretritsleder Dette møde lev så succesfyldt gennemført som det fremgår f nedenstående refert; Refert f Fællesmøde, den 30. ugust 2004 i Århus Til stede Bent Hnsen FAEM, Erik Meistrup og Rui Monteiro LTVS, Ewld Luridsen Demokrtiske Loklsttioner, Bård Hornekær, Jørgen Petersen og Gitte Thomsen SLRTV. Afud IASTAR, som dog gerne vil modtge refert f mødet. Bård Hornekær ød velkommen på SLRTV s vegne og efter en kort præsenttionsrunde orienterede om formålet med mødet og hvilke overvejelser SLRTV s Årsmøde og estyrelse hr gjort sig i forindelse med dette inititiv; hvorfor vi finder det nødvendigt med et redere smrejde orgnistionerne imellem l.. de mediepolitiske tiltg som regering med støtte fr Dnsk Folkeprti tger. Bent Hnsen orienterede om et møde FAEM hr hft med Clus Lrsen Jensen og Mette Frederiksen fr Socil Demokrterne der kom ikke noget specifikt resultt ud f dette møde, men derimod hvde Louise Frevert fr DF på et senere møde med FAEM udtrykt interesse og forståelse for de ikkekommercielles vilkår og fortstte eksistenserettelse. Under dette møde kom det frem, t der ngiveligt er 4 millioner uforrugte midler i puljen for 2004. Bent ser især det er prolemtisk, t Zentrop modtger 5 millioner årligt i støtte fr puljen ~ 12 ~
smt t højskoler og ndre kn søge uddnnelsespuljen. Derefter en runde lndt deltgerne om l.. tillægsftlen f den 17. juni 2004, smt krv vi ør stille til den kommende finnslov og hvd kn, skl, ør der gøres nu. Erik; tlte om forskellen mellem hovedstdssttioner og sttioner i provinsen specielt Tv s vilkår om t være påtvunget t sende i vinduer, mente t pulic service egreet ør udvides, Bent; foreslog l.. t 10 % f licensmidlerne (300 millioner) ør fsættes til de ikkekommercielle medier, smt t der stilles et 22 spørgsmål til Ministeren om de 4 millioner uforrugte midler, (SLRTV s sekretrit hører Nser Khder, R, og/eller Søren Søndergrd EL om hn/de vil stille dette spørgsmål videresendes til Ewld, der vil kontkte Åge Frndsen, SF om smme). Ewld; gv udtryk for t der sættes fokus på den rolle medierne spiller som eskæftigelsesprojekter. Bent; foreslog t en undersøgelse f dette kunne igngsættes det rummelige rejdsmrked. Rui; tlte om vigtigheden f t være opmærksom på de tre søjler pulic service, pulic ccess og informtion til loklsmfundet, mente det er håløst med de mnge orgnistioner på området, vi slår ikke igennem politisk på den måde, vi ør rejde hen imod en fælles orgnistion også mhp. t styrke udviklingen i medierne, vi ør være opmærksomme på mediekonvergensen og den tekniske udvikling netmedier. Bent; henledte opmærksomheden på kommunlreformen, hvd den kn få f etydning, smt fokus på hvor meget mn egentlig får for pengene til de ikkekommercielle. Erik; et ndet vigtigt spekt f hele detten er, t også mediepolitik er en del f kulturområdet den kulturelle ytringsfrihed. Bård; opfordrede til t vi nu kom frem til en konklusion om et evt. fælles udspil. Bent; J til et forum hvor vi kn diskutere disse ting et forstærket smrejde men kn ikke cceptere en konstruktion, der henter midler fr orgnistionernes UBOD-midler disse skl live i de enkelte orgnistioner som nu. Ewld; dvrede mod hvilket signl vi sender, hvis vi går ud og siger vi vil hve 10 % f licensmidlerne der er kun DR til t etle dette neflede t vi i stedet fstholder krvet om eløet men foreslå pengene findes ndetsteds f.eks. tips- og lottomidler. Efter en kortere det enedes de forsmlede orgnistioner om, t der nu og her skl rejses et 22 spørgsmål til ministeren (dette gør SLRTV s sekretrit), komme et udspil fr os i fht. Finnsloven om t mindst ikke 300 millioner men 100 millioner - skl fsættes årligt til de ikke-kommercielle lokle medier, (nefling fr Juert/Prehn rpporten fr 1995). Smt t mn mødes igen efter SLRTV s mediekonference den 25. septemer og på dette møde konkretiseres nærmere hvordn smrejdet fremover orgniseres. SLRTV s sekretrit udrejder refert og udsender til de deltgende med forslg om mødedto. Og i denne gode og fremdrettede ånd fortstte møderækken året ud. Vi nåede dog ikke helt til vejs ende inden året 2004 rndt ud delvist fordi vi gik og ventede på et Folketingsvlg, som så også kom i egyndelsen f 2005. Efter vlget fortsttes møderækken, hvor også SLRTV s smrejdsprtner, SLS, hr deltget i rejdet. ~ 13 ~
D det endelige resultt f dette rejde rækker ind i 2005, hr vi vlgt t vedlægge resultterne som ilg til denne Beretning. SLRTV-U SLRTV s Årsmøde den 24. pril 2004 eslutter t oprette en ungdomsorgnistion med nvnet SLRTV-U. Formålet med ungdomsorgnistionen er t fremme udviklingen i sttionernes ungdomsrejde. Forslgsstiller Den fgående estyrelse og supplenter Vedtget på Årsmødet den 24. pril 2004 Således lød et ndet forslg som lev vedtget i 2004. For t undersøge om forslget i det hele tget er reliselt, esluttede estyrelsen t nedsætte et lille udvlg, estående f Bruno Schwede og Krsten Melnder, der skulle iværksætte en mindre pilotundersøgelse lndt SLRTV s medlemmer i Rie, Fyn og Frederiksorg mter. KODA Den nke til Lndsretten, som SLRTV smmen med de øvrige orgnistioner på området påtænkte t nlægge, lev efter råd fr vores dvokt opgivet i 2004. Derfor forhndler SLRTV stdig med KODA for t få lempeligere forhold for de ikkekommercielle lokle rdiosttioner. Vores udgngspunkt er stdig t få indyggergrundlget st ned, således t vederlgsfktoren mksimum kn være 0,55 svrende til 29.999 lyttere, t få storyrdioernes egrænsning på 2000 timer årligt fjernet smt få en forsøgsordning med Internetrdio. KODA er ikke uvillige til t tle med os men på den nden side kn mn heller ikke sige, t der er skred i forhndlingerne. De står pt. lidt stille. D dette rejde ligeledes rækker ind i 2005, hr vi også her vlgt t ringe undersøgelsens resultter som ilg til denne Beretning. Arejdet med dette fortsætter ind i 2005, hvorfor der vil være mere i den mundtlige eretning. ~ 14 ~
Orgnistorisk Beretning Den Moile Medieskole Medieskolen kunne tkket være tilskud fr mediesekretritet også fortsætte sin virksomhed i 2004. Evlueringsrpporten er endnu ikke færdiggjort, men vil være tilgængelig på Årsmødet. Medieskolen kn også fortsætte her i 2005 dog med et mindre ktivitetsniveu, d tilskuddet i år er levet eskåret med c. 200.000,-. Kursusktlog er som vnligt medtget som ilg i denne Beretning. Medlemsudviklingen Som nævnt indledningsvist hr 2004 været et hårdt år for de ikke-kommercielle lokle sttioner. Det kn vi se på SLRTV s medlemsudvikling. Der er flere sttioner, der hr måttet lukke ned i løet f året, simpelthen fordi etingelserne er levet for hårde og fremtiden for usikker. I løet f 2004 hr SLRTV mistet i lt 5 medlemssttioner 4 rdio- og en tv-sttion for rdioernes vedkommende skyldes de lle, t sttionerne hr måttet lukke ned. Smtidig hr vi i løet f året kunnet sige velkommen til i lt 7 nye medlemssttioner 3 rdio- og 4 tv-sttioner. Det etyder t SLRTV per 31. decemer 2004 orgniserede i lt 99 lokle rdio- og tv-sttioner, fordelt på 77 rdio- og 22 tv-sttioner. Pressekort Årsmødet i pril 2004 pålgde estyrelsen t opkræve det fulde elø på kr. 500,- per pressekort direkte fr medlemmerne. Dette vr egrundet i SLRTV s dårlige økonomiske sitution. Beslutningen er levet gennemført fr og med 1. mj 2004 og er stdig gældende. SLRTV rejder stdig for t få størrelsen på depositet nedst til kr. 100,- per kort. Senest på det årlige møde i Fællesudvlget i decemer. Heller ikke denne gng vr der lydhørhed for vores ønske, men mødet esluttede en hensigtserklæring, om t depositet for de pressekort, der ikke er tilgeleveret to år efter udløsdtoen, nvendes til et fælles formål med reltion til pressefrihed eller et ndet tilsvrende emne. (citt fr refertet). Dette kn SLRTV nturligvis ikke cceptere, så estyrelsen esluttede t sende følgende rev til Fællesudvlget: Fællesudvlget for Dnske Presseorgnistioner Skindergde 7 1153 Køenhvn K Att. Ee Dl Alorg, den 16. ferur 2005 Refert f mødet den 6. decemer 2004 SLRTV tkker for det fremsendte refert og hr følgende emærkninger; SLRTV s estyrelse drøftede på sit møde den 10. ferur 2005 det i refertet nævnte forslg, om fælles nvendelse f det ikke tilgeetlte depositum, for de pressekort, der er udløne. ~ 15 ~
SLRTV s estyrelse kn ikke tilslutte sig forslget om oprettelse f en evt. fond til fælles nvendelse. Som tidligere nævnt mener SLRTV, t depositet skl tilgeetles til de respektive orgnistioner. Vi skl derfor udede os en opgørelse over de pressekort, der er udløet for mindst to år siden. Venlig hilsen Gitte Thomsen Sekretritsleder Og her står sgen så pt. I løet f 2004 er der i lt udstedt 27 nye kort, 43 kort er levet fornyet, 13 kort er returneret til Fællesudvlget og endelig er et kort gået tt i årets lø. Det etyder, t der pt. er udstedt i lt 454 pressekort til medrejdere på SLRTV s medlemssttioner, herf er 68 returneret til Fællesudvlget medens 40 kort er gået tt siden ordningen strtede i 1995. Offentlighedskommissionen SLRTV hr desværre måttet trække os fr regeringens Offentlighedskommission i løet f 2004. Dette skyldes ikke mnglende interesse eller vilje til t deltge men mnglende tid. Sekretritet Sekretritet er stdig emndet med en fuldtidsnst og en kontorelev i smrejde med Alorg Hndelsskole. Desværre hr regeringen nu nedlgt skoleprktikordningen fr årsskiftet. Det etyder, t vi ikke længere kn få elever i prktik fr hndelsskolen. Det etyder ligeledes, t det depositum Fællesudvlget nu hr indeholdt fr SLRTV og vores medlemmer er på kr. 138.400,-. Dette er også en slgs penge på en kold tirsdg sidst i måneden! ~ 16 ~
1 Nvn og hjemsted Vedtægter Lndsforeningens nvn er Smmenslutningen f Lokle Rdio- og TV- sttioner i Dnmrk, SLRTV. Smmenslutningen driver et sekretrit med hjemsted i Dnmrk. 2 Formål og målsætning Smmenslutningens formål er t smle loklrdio- og tv-sttioner, der ikke drives ud fr profitmotiver, men ud fr ønsket om t styrke den folkelige det, oplysning og smfundsenggement i en lndsorgnistion, som skl rejde for t sikre de edst mulige vilkår for drift f sådnne loklrdio- og tv-sttioner i Dnmrk. Det er Smmenslutningen formål t rejde for en styrkelse f ytringsfriheden og mngfoldigheden f loklrdio- og tv-sttioner. Smmenslutningen c d Skl tge del i den offentlige det om mediepolitik for t fremme medlemssttionernes interesser. Skl gennem forhndlinger med offentlige myndigheder, ophvsretsorgnistioner og ndre instnser sikre de edst mulige vilkår for medlemssttionerne. Kn smrejde med ndre lndsdækkende orgnistioner, når det fremmer medlemmernes interesser. Skl gennem konferencer, møder, kursusvirksomhed og ndre ktiviteter styrke interessen for folkelig, detskende og smfundsenggerende nonprofit rdio og tv. 3 Medlemsk c d e Som medlem kn optges lokle rdio- og tv-sttioner, der ccepterer nærværende vedtægter og godkendes f estyrelsen. Medlemmer kn optges, når de ccepterer Smmenslutningens formål. Ved optgelsen etles det f årsmødet fststte kontingent efter forslg fr estyrelsen. Udmeldelse kn kun ske med mindst en måneds skriftlig vrsel til udgngen f et klenderår. Medlemssttioner, der modrejder Smmenslutningens vedtægtsestemte formål, kn ekskluderes efter flertlseslutning i estyrelsen smt stdfæstelse f eksklusionseslutningen på det førstkommende årsmøde i henhold til årsmødets fstemningsregler. ~ 17 ~
4 Årsmøde c d e f Det ordinære årsmøde er foreningens øverste myndighed. Beslutninger truffet på årsmødet er indende for lle medlemmer. Det ordinære årsmøde holdes inden udgngen f pril og indkldes med mindst en måneds vrsel. Indkldelsen skl indeholde forslg til dgsorden, revideret regnsk og estyrelsens eretning for det foregående klenderår, smt forslg til rejdsprogrm for det kommende år. Forslg, som medlemmerne ønsker ehndlet på årsmødet, skl være Smmenslutningen i hænde senest 14 dge før mødet. Rettidigt modtgne forslg vil live udstedt til medlemssttionerne senest en uge før årsmødet. Bestyrelsen kn indyde gæster til t deltge i årsmødet med tle, men uden stemmeret. Alle medlemmer hr ret til t deltge i årsmødet men en stemmeerettiget repræsentnt. Et medlem kn for egen regning deltge med flere repræsentnter, som i så fld hr tle- men ikke stemmeret på årsmødet. Afstemninger på årsmødet foregår ved håndsoprækning. På forlngende kn 1/3 f de tilstedeværende stemmeerettigede repræsentnter dog kræve skriftlig fstemning. Vlg (dgsordenspunkterne 8-10) foregår dog ltid ved skriftlig fstemning. Beslutninger og vlg foretges ved simpelt stemmeflertl. Ændring f vedtægterne skl dog vedtges med 2/3 flertl. g Dgsorden for årsmødet skl mindst omftte følgende punkter: - Vlg f dirigent(er) og referent(er) - Godkendelse f forretningsorden - Vlg f stemmetællere - Bestyrelsens eretning - Indkomne forslg fr estyrelsen og medlemssttionerne - Godkendelse f revideret regnsk - Bestyrelsens forslg til udget og kontingent - Vlg f estyrelsesmedlem - Vlg f estyrelsessupplenter - Vlg f kritisk revisor, revisorsupplent og ekstern revisor - Eventuelt h Ved stemmelighed omkring forslg ortflder forslget. Ved stemmelighed, hvor det er fgørende for personvlg, foregår der omvlg mellem de kndidter, der står lige. Er der ved fornyet fstemning igen stemmelighed, fgøres vlget ved lodtrækning. ~ 18 ~
5 Ekstrordinært årsmøde Bestyrelsen kn indklde til ekstrordinært årsmøde, når den finder det tvingende nødvendigt. Såfremt 1/3 f medlemmerne skriftligt nmoder om det, skl estyrelsen indklde til ekstrordinært årsmøde. Anmodningen skl være motiveret og indeholde forslg til dgsorden. Ekstrordinært årsmøde indkldes skriftligt med mindst 20 dges vrsel med ngivelse f dgsorden, og det skl holdes senest 30 dge efter t egæring er fremst overfor estyrelsen. 6 Vlg c d e f På det ordinære årsmøde vælges estyrelsesmedlemmer, supplenter, revisor og revisorsupplent. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år, medens estyrelsessupplenter, revisor og revisorsupplent vælges for 1 år. Genvlg kn finde sted. Enhver repræsentnt for et medlem, der hr været medlem mindst 3 måneder, kn opstilles som kndidt til ovennævnte tillidshverv. Også personer som ikke er til stede på årsmødet kn vælges, men der skl i så fld foreligge skriftligt tilsgn fr vedkommende inden fstemningen egynder. Ved personvlg skl stemmesedlen udfyldes med det ntl kndidtnvne, som skl vælges det pågældende år. Stemmesedlerne fleveres til stemmeudvlget (stemmetællerne). I lige år vælges 3 estyrelsesmedlemmer og i ulige år vælges 4 estyrelsesmedlemmer. Hvert år vælges 3 estyrelsessupplenter, 1 kritisk revisor, 1 revisorsupplent og 1 ekstern revisor. De nyvlgte tiltræder deres funktioner på første estyrelsesmøde efter årsmødet. Dette møde holdes senest 14 dge efter årsmødet. Kndidterne vælges som person og ikke som repræsentnt for medlemmet. 7 Bestyrelsen c Smmenslutningen ledes f en estyrelse med 7 medlemmer. Bestyrelsen vretger smmenslutningens forretninger mellem årsmøderne og træffer suverænt eslutninger under nsvr overfor årsmødet. Bestyrelsen kn nedsætte udvlg og rejdsgrupper til løsning f konkrete opgver. Udvlg og rejdsgrupper skl hve et nærmere defineret kommissorium og er nsvrlige overfor estyrelsen. Bestyrelsesmøder holdes mindst en gng i kvrtlet, men derudover når formnden skønner det nødvendigt, eller når 3 estyrelsesmedlemmer skriftligt nmoder herom. Bestyrelsen indkldes skriftligt med ngivelse f dgsordenspunkter. Efter møderne udrejdes der mødereferter, som sendes til estyrelsesmedlemmerne. ~ 19 ~
d e f g Bestyrelsen er eslutningsdygtig, når mindst 4 estyrelsesmedlemmer er til stede. Beslutninger tges med simpelt stemmeflertl. Står stemmerne lige er formndens stemme udslgsgivende. Supplenter indtræder med stemmeret for frværende estyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv på det første møde efter årsmødet. Ved konstitueringen vælger estyrelsen en formnd og en ksserer, fstlægger forretningsordenen og nedsætter et sekretrit. Bestyrelsen indklder supplenterne til møderne og tilstiller dem referter. Supplenterne hr tle- men ikke stemmeret på møderne, medmindre supplenterne er indkldt på grund f estyrelsesmedlemmernes frfld. Bestyrelsen kn meddele prokur. 8 Sekretritet c Sekretritet er foreningens hjemsted og officielle dresse, hvortil l korrespondnce stilles. Sekretritets rejdsopgver fstlægges f estyrelsen. Bestyrelsen udpeger en sekretritsleder. 9 Økonomi c d e f Smmenslutningens midler nvendes til drift og dministrtion f smmenslutningens virksomhed. Kssereren fører Smmenslutningens regnsker efter estyrelsens nvisninger. Kssereren udrejder mindst en gng i kvrtlet en sttus over Smmenslutningens økonomi. Smmenslutningens regnsksår følger klenderåret. Smmenslutningens estyrelsesmedlemmer og medlemssttioner hæfter ikke personligt for de f Smmenslutningen indgåede forpligtelser, for hvilke lene Smmenslutningen hæfter med sin formue. Foreningens medlemmer hr ikke krv på foreningens formue eller udytte f nogen rt. 10 Informtion, istnd og smrejde Smmenslutningen udsender informtionsskrivelser til medlemmerne, især om love, lovforslg og cirkulærer, der hr etydning for medlemmerne. Bestyrelsen er nsvrlig for lle informtionsskrivelser, herunder elektroniske informtioner fr Smmenslutningen. Smmenslutningen udgiver et nyhedsrev minimum 6 gnge årligt, hvor væsentlige forhold vedrørende elektroniske mssemediers forhold og vilkår ehndles. ~ 20 ~