Brug og anerkendelse af dansksprogede dokumenter ved forvaltningsmyndigheder og domstole

Transkript

1 Jørgen Kühl Brug og nerkendelse f dnsksprogede dokumenter ved forvltningsmyndigheder og domstole Bggrund Det dnske mindretl i Sydslesvig er et nerkendt ntionlt mindretl i Forundsrepulikken Tysklnd og Slesvig-Holsten. Smtidig er det nerkendt som et sprogligt mindretl med dnsk som mindretlssprog. Det dnske mindretls sttus og rettigheder er fstholdt i en række forskellige retlige dokumenter og konventioner på delstts- og forundspln smt i folkeretten. De entrle ftler er: På delsttsniveu Den slesvig-holstenske delsttsforftning fr 1990 På forundsniveu: Køenhvn-Bonn Erklæringerne f 29. mrts 1955 Folkeretligt: Europrådets Europæiske Pgt om regionle sprog eller mindretlssprog fr 1992 Europrådets Rmmekonvention om eskyttelse f ntionle mindretl fr 1995 Det dnske mindretl hr ret til t gøre rug f sit eget sprog. Dette tilsikres i Køenhvn-Bonn Erklæringerne og i Europrådets konventioner, mens det ikke ekspliit fremgår f delsttsforftningen. D Slesvig-Holsten imidlertid er undet f Forundsrepulikken Tysklnds ftle med Dnmrk og f rtifieringen f de europæiske mindretlskonventioner, hr dette ikke nogen prktisk etydning. Således fstholder Bonn-Erklæringen i fsnit II., t: Personer, der tilhører det dnske mindretl og deres orgnistioner, må ikke hindres i, i tle og skrift, t enytte det sprog, de foretrækker. Anvendelsen f det dnske sprog for domstole og over for forvltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fststte forskrifter. Det etyder, t retten til t nvende dnsk, fremlægge dnsksprogede ktstykker, dokumenter, regnsker, revisionseretninger, nsøgninger, vurderinger og ekspertiser et. er tilldt i det omfng, lovgivningen giver mulighed for det. Imidlertid er det således, t forvltningsloven i Forundsrepulikken og tilsvrende i forundslndet Slesvig-Holsten fstlægger, t forvltningssproget er tysk. Der findes ikke nogen undtgelse for rugere f det dnske mindretlssprog. Som sådn er mindretllet prinipielt 1

2 undet til t skulle fremlægge dokumenter, ktstykker et. i en tysk oversættelse, såfremt den pågældende myndighed og domstol måtte kræve det. Konkret foreskriver forundets Verwltungsverfhrensgesetz i 23, t forvltningssproget er tysk Tilsvrende foreskriver Slesvig-Holstens Lndesverwltungsgesetz i 82, t forvltningssproget er tysk - og t myndighederne kn kræve en oversættelse til tysk f dokumenter udfærdiget på ndre sprog. Selv om der loklt ydes en servie på dnsk, og dnsksprogede dokumenter i et vist omfng epteres, for så vidt den pågældende myndigheds medrejdere er i stnd til t forstå disse, hr mindretllets medlemmer og orgnistioner ikke ret til t fremlægge dokumenter på dnsk. Når myndighederne eller domstolene kræver det, skl dokumenterne fremlægges i tysk oversættelse. I Rmmekonventionen forpligter Artikel 10 Tysklnd til så vidt muligt t sikre etingelser, som gør det muligt t ruge dnsk over for de dministrtive myndigheder. Rmmekonventionen er på dette punkt lngt mindre detljeret end Sprogpgtens menu f forpligtelser, hvorf Tysklnd hr vlgt en minimumsstndrd. Det fremgår nemlig f Tysklnds rtifiering f Sprogpgten den 23. jnur 1998, t Tysklnd med hensyn til ivile retssger og forvltningsretssger [Artikel 9 i Sprogpgten] kun hr påtget sig forpligtelserne i Artikel 9, stk. 1 iii, iii (omhndlende retssger) smt stk. 2 (om retsgyldigheden f dokumenter). Det etyder konkret, t domstolene i ivil- og forvltningsretssger kn tillde, t dokumenter kn fremlægges på mindretlssproget, om nødvendigt ved rug f tolke eller oversættelser. Væsentligt er i denne forindelse, t Tysklnd ikke hr rtifieret Art. 9, d), der sikrer, t der ved rug f tolke og oversættelser ikke opstår yderligere udgifter hos mindretlsmedlemmerne. Medlemmer f det dnske mindretl kn således gnske vist fremlægge dokumenter på dnsk, men vil formentlig under lle omstændigehder live pålgt tillige t fremlægge disse i en tysk oversættelse, hvorved mindretllets orgnistioner og dets medlemmer skl dække udgifterne til oversættelser/tolkning. I så fld er effekten f grntien egrænset - og mindretllet skl selv etle for t få overst til tysk. Ønsker mindretllet t hævde sine sproglige rettigheder, sker det prinipielt på egen regning. En ept f dnsksprogede dokumenter synes kun relistisk i de efter lt t dømme meget få tilfælde, hvor dommerne og egge prter inkl. sgførere ehersker dnsk. Imidlertid vil en oversættelse skulle tilvejeringes, hvis en f prterne kærer dommen til et domstol, hvor dnskkundskerne ikke er tilstrækkelige hos lle prter. Prolemet er ikke lot teoretisk, men medfører llerede nu konkrete udfordringer for en række mindretlsorgnistioner i kontkten med myndighederne hhv. institutioner, som vretger offentlige opgver på myndighedernes vegne. Dette gælder i kontkten med skttevæsenet, soile myndigheder et. 2

3 På skoleområdet gerer Dnsk Skoleforening som hoheitlih eliehen, idet den vretger en offentlig opgve, og dens fgørelser er således omfttet f de forvltningsretlige estemmelser. Afgørelser såsom optgelse, krktergivning, eksminer et. er i denne forstnd forvltningsretlige fgørelser og kn indnkes for forvltningsdomstolene. Indsigelsesfristen er den smme som for lle forvltningsretlige fgørelser. Det smme gælder for klgeveje, selv om de dnske mindretlsskoler er privte skoler. I sådnne forvltningsretlige sger kræver domstolene tyske oversættelser f dnsksprogede dokumenter og ktstykker, som Skoleforeningen i hvert tilfælde vil skulle tilvejeringe. Dette gælder ikke tilsvrende de ndre dnske mindretlsorgnistioner, hvis dministrtion og virksomhed ikke er omfttet f forvltningsloven, men f nden lovgivning. Målsætning I 2015 mrkeres 60års-juilæet for Køenhvn-Bonn Erklæringerne, der emd rette hr fået tillgt en fgørende etydning som referenepunkt i og for den dnsk-tyske mindretlsmodel. Dette er senest i 2013 fremgået i forindelse med retssgen om SSW s fritgelse fr 5 %-spærregrænsen ved lnddgsvlg. I Køenhvn-Bonn Erklæringerne henvises der til, t det er lovgivningen, som konkret fstlægegr regler for rugen f dnsk over for domstole og forvltningsmyndigheder. Hidtil hr det imidlertid kun i egrænset omfng været muligt t gøre rug f dnsk. Europrådets Sprogpgt hr konkretiseret de dnske sprogrettigheder på en række punkter; men Forundsrepulikken Tysklnd hr hidtil ikke tilsluttet sig entrle rettigheder, som indgår i menuen f sprogrettigheder vedrørende rugen f dnsk over for retsinstnser og forvltnyngsmyndigheder. I lyset f en moderne, tidssvrende og forilledlig mindretlspolitik er det nærliggende med fsæt i juilæet t videreudvikle og konkretisere sprogrettighederne på en måde, så medlemmerne f det dnske mindretl og dets orgnistioner effektivt kn gøre rug f det dnske sprog ved domstolene og over for forvltningsmyndighederne. Forundsregeringen og delsttsregeringen opfordres på denne ggrund til t præisere de relevnte love og ekendtgørelser således, t dnsk som hjemmehørende sprog og nerkendt mindretlssprog fremover får tillgt en sttus, som i relevnte smmenhæng og på områder f særlig interesse for mindretllet kn jævnføres med forvltningssproget tysk. Det etyder konkret, t medlemmerne f det dnske mindretl og dets orgnistioner ør få ret til t fremlægge retsgyldige dokumenter på dnsk i lle forvltningssmmenhæng og ved domstolene i lle sger uden selv t skulle tilvejeringe og ekoste oversættelser til tysk. Dette kn fx. ske ved, t Forundsrepulikken Tysklnd udvider sin rtifiering f Sprogpgten således, t den nerkender rtikel 9d, som foreskriver, t en eventuel nødvendig rug f tolke og oversættelser ikke medfører merudgifter for de pågældende. 3

4 Som en konsekvens f denne udvidede rtifiering vil så de relevnte love på forunds- og delsttspln skulle justeres og præises egrundet i den folkeretlige forpligtelse. Desuden opfordres forundsregeringen til t undersøge mulighederne for og t genoverveje t udvide rtifieringen f Sprogpgten til t gælde hele rtikel 9 og 10, som omhndler rug f sprog ved hhv. retsinstnser og forvltningsmyndigheder og offentlige servieydelser. Bilg A. Europrådets Europæiske pgt om regionle sprog eller mindretlssprog (1992), Artikel 9 og 10*: Artikel 9 Retsinstnser 1 Prtnerne forpligter sig til, i henseende til de retskredse, hvor ntllet f indyggere, der ruger de regionle sprog eller mindretlssprogene, erettiger til nedennævnte fornstltninger, under hensyntgen til hvert f disse sprogs sitution og under forudsætning f, t rugen f de i nærværende stykke omtlte filiteter ikke f dommeren nses for t hindre en pssende retspleje: i strffesger: i t foreskrive, t domstolene på egæring f en f prterne skl føre sgen på de regionle sprog eller mindretlssprogene; og/eller ii t sikre tiltltes ret til t ruge sit regionle sprog eller mindretlssprog; og/eller iii t foreskrive, t egæringer og evismterile i enten skriftlig eller mundtlig form ikke må fvises, lene på grund f t de er formuleret på et regionlt sprog eller mindretlssprog; og/eller iv såfremt der fremsættes nmodning derom, t fremlægge de med retssgen forundne dokumenter på det relevnte regionle sprog eller mindretlssprog, om nødvendigt ved hjælp f tolke og oversættelser, som ikke må medføre merudgifter for de pågældende; i orgerlige sger: i t foreskrive, t domstolene på egæring f en f prterne skl føre sgen på de regionle sprog eller mindretlssprogene; og/eller ii t tillde, når en proesprt skl give personligt møde ved en domstol, t hn eller hun må ruge sit regionle sprog eller mindretlssprog uden derved t pådrge sig merudgifter; og/eller iii t tillde, t dokumenter og evismterile kn fremlægges på de regionle sprog eller mindretlssprogene, om nødvendigt ved hjælp f tolke og oversættelser; i sger om forvltningsspørgsmål, der ehndles ved domstole: i t foreskrive, t domstolene på egæring f en f prterne skl føre sgen på de regionle sprog eller mindretlssprogene; og/eller ii t tillde, når en proesprt skl give personligt møde ved en domstol, t hn eller hun må ruge sit regionle sprog eller mindretlssprog uden derved t pådrge sig merudgifter; og/eller iii t tillde, t dokumenter og evismterile kn fremlægges på de regionle sprog eller mindretlssprogene, om nødvendigt ved hjælp f tolke og oversættelser; 4

5 d t træffe fornstltninger til t sikre, t nvendelsen f i og iii i stk. og ovenfor og en eventuel nødvendig rug f tolke og oversættelser ikke medfører merudgifter for de pågældende. 2 Prterne forpligter sig til: ikke t nfægte gyldigheden f juridiske dokumenter, der er udfærdiget i stten, lene på grund f t de foreligger på et regionlt sprog eller mindretlssprog; eller ikke t nfægte gyldigheden, sgens prter imellem, f juridiske dokumenter, der er udfærdiget i lndet, lene på grund f t de foreligger på et regionlt sprog eller mindretlssprog, smt t foreskrive, t dokumenterne kn påeråes over for tredjemnd, som ikke ruger disse sprog, under forudsætning f, t de gøres ekendt med dokumenternes indhold f den eller de personer, der påeråer sig dem; eller ikke t nfægte gyldigheden, sgens prter imellem, f juridiske dokumenter, der er udfærdiget i lndet, lene på grund f t de foreligger på et regionlt sprog eller mindretlssprog. 3 Prterne forpligter sig til t sørge for, t de vigtigste ntionle lovtekster og tekster, som hr særlig relevns for rugere f regionle sprog eller mindretlssprog, foreligger på disse sprog, medmindre de er tilgængelige på nden måde. Artikel 10 Forvltningsmyndigheder og offentlige servieydelser 1 Inden for de f sttens forvltningsdistrikter, hvor ntllet f indyggere, der ruger regionle sprog eller mindretlssprog, erettiger til nedennævnte fornstltninger, og under hensyntgen til hvert sprogs sitution, forpligter prterne sig til, i det omfng dette med rimelighed kn lde sig gøre: i t sikre, t forvltningsmyndighederne ruger de regionle sprog eller mindretlssprogene; eller ii t sikre, t de f deres tjenestemænd, som er i kontkt med offentligheden, ruger de regionle sprog eller mindretlssprogene over for personer, som henvender sig til dem på disse sprog; eller iii t sikre, t rugere f regionle sprog eller mindretlssprog kn indgive mundtlige eller skriftlige nsøgninger og modtge svr på disse sprog; eller iv t sikre, t rugere f regionle sprog eller mindretlssprog kn indgive mundtlige eller skriftlige nsøgninger på disse sprog; eller v t sikre, t rugere f regionle sprog eller mindretlssprog med gyldig virkning kn fremlægge et dokument på disse sprog; t sørge for, t de lmindelige tekster og formulrer på forvltningsområdet, som henvender sig til efolkningen, foreligger på de regionle sprog eller mindretlssprogene eller i tosprogede versioner; t give forvltningsmyndighederne tilldelse til t udfærdige dokumenter på et regionlt sprog eller mindretlssprog. 2 Med hensyn til lokle og regionle myndigheder, inden for hvis område ntllet f indyggere, der ruger regionle sprog eller mindretlssprog, erettiger til nedennævnte fornstltninger, forpligter prtnere sig til t tillde og/eller fremme: rugen f regionle sprog eller mindretlssprog inden for rmmerne f den regionle eller lokle myndighed; muligheden for, t rugere f regionle sprog eller mindretlssprog kn indgive mundtlige eller skriftlige nsøgninger på disse sprog; 5

6 d e f g regionle myndigheders offentliggørelse f deres offiielle dokumenter også på de relevnte regionle sprog eller mindretlssprog; lokle myndigheders offentliggørelse f deres offiielle dokumenter også på de relevnte regionle sprog eller mindretlssprog; regionle myndigheders rug f regionle sprog eller mindretlssprog i deres forsmlingers detter, dog uden t udelukke rugen f sttens offiielle sprog; lokle myndigheders rug f regionle sprog eller mindretlssprog i deres forsmlingers detter, dog uden t udelukke rugen f sttens offiielle sprog; rugen eller indførelsen, om nødvendigt smmen med nvnet på det eller de offiielle sprog, f trditionelle og korrekte former f stednvne på regionle sprog eller mindretlssprog. 3 Med hensyn til offentlige servieydelser, der tilvejeringes f forvltningsmyndighederne eller disses repræsentnter, forpligter prterne sig til, inden for det område, hvor der ruges regionle sprog eller mindretlssprog, under hensyntgen til hvert sprogs sitution, og i det omfng dette med rimelighed kn lde sig gøre: t sikre, t de regionle sprog eller mindretlssprogene ruges ved ydelsens tilvejeringelse; eller t give rugere f regionle sprog eller mindretlssprog tilldelse til t indgive en egæring og modtge svr på disse sprog; eller t give rugere f regionle sprog eller mindretlssprog tilldelse til t indgive en egæring på disse sprog. 4 Med henlik på t gennemføre de estemmelser i stykke 1, 2 og 3, som prterne hr godkendt, forpligter prterne sig til t træffe en eller flere f følgende fornstltninger: oversættelse eller tolkning i fornødent omfng; nsættelse og, om nødvendigt, oplæring f de påkrævede tjenestemænd og ndre medrejdere i den offentlige forvltning; i videst muligt omfng imødekommelse f ønsker fr medrejdere i den offentlige forvltning med kendsk til et regionlt sprog eller mindretlssprog om t live nst i det område, hvor det pågældende sprog ruges. 5 Prtnerne forpligter sig til t give tilldelse til t ruge eller ntge efternvne på de regionle sprog eller mindretlssprogene på egæring f de pågældende personer. *Kursiv og understreget ngiver de dele, som p.t. er rtifieret f Forundsrepulikken Tysklnd til fordel for dnsk. B. Uddrg f Verwltungsverfhrensgesetz (Bund) 23 Amtssprhe (1) Die Amtssprhe ist deutsh. 6

7 (2) Werden ei einer Behörde in einer fremden Sprhe Anträge gestellt oder Eingen, Belege, Urkunden oder sonstige Dokumente vorgelegt, soll die Behörde unverzüglih die Vorlge einer Üersetzung verlngen. In egründeten Fällen knn die Vorlge einer egluigten oder von einem öffentlih estellten oder eeidigten Dolmetsher oder Üersetzer ngefertigten Üersetzung verlngt werden. Wird die verlngte Üersetzung niht unverzüglih vorgelegt, so knn die Behörde uf Kosten des Beteiligten selst eine Üersetzung eshffen. Ht die Behörde Dolmetsher oder Üersetzer herngezogen, erhlten diese in entsprehender Anwendung des Justizvergütungs- und -entshädigungsgesetzes eine Vergütung. (3) Soll durh eine Anzeige, einen Antrg oder die Age einer Willenserklärung eine Frist in Luf gesetzt werden, innerhl deren die Behörde in einer estimmten Weise tätig werden muss, und gehen diese in einer fremden Sprhe ein, so eginnt der Luf der Frist erst mit dem Zeitpunkt, in dem der Behörde eine Üersetzung vorliegt. (4) Soll durh eine Anzeige, einen Antrg oder eine Willenserklärung, die in fremder Sprhe eingehen, zugunsten eines Beteiligten eine Frist gegenüer der Behörde gewhrt, ein öffentlih-rehtliher Anspruh geltend gemht oder eine Leistung egehrt werden, so gelten die Anzeige, der Antrg oder die Willenserklärung ls zum Zeitpunkt des Eingngs ei der Behörde gegeen, wenn uf Verlngen der Behörde innerhl einer von dieser zu setzenden ngemessenen Frist eine Üersetzung vorgelegt wird. Andernflls ist der Zeitpunkt des Eingngs der Üersetzung mßgeend, soweit sih niht us zwishensttlihen Vereinrungen etws nderes ergit. Auf diese Rehtsfolge ist ei der Fristsetzung hinzuweisen. C. Uddrg f Allgemeines Verwltungsgesetz für ds Lnd Shleswig-Holstein - (Lndesverwltungsgesetz - LVwG -) 82 Amtssprhe (1) Die Amtssprhe ist Deutsh. (2) Werden ei einer Behörde in einer fremden Sprhe Anträge gestellt oder Eingen, Belege, Urkunden oder sonstige Dokumente vorgelegt, knn die Behörde die Vorlge einer Üersetzung verlngen. In egründeten Fällen knn die Vorlge einer egluigten oder von einer öffentlih estellten oder eeidigten Dolmetsherin oder Üersetzerin oder einem öffentlih estellten oder eeidigten Dolmetsher oder Üersetzer ngefertigten Üersetzung verlngt werden. Wird die verlngte Üersetzung niht unverzüglih vorgelegt, so knn die Behörde uf Kosten der oder des Beteiligten selst eine Üersetzung eshffen. Ht die Behörde Dolmetsherinnen oder Dolmetsher oder Üersetzerinnen oder Üersetzer herngezogen, werden diese in entsprehender Anwendung des Justizvergütungs- und -entshädigungsgesetzes vom 5. Mi 2004 (BGBl. I S. 718), zuletzt geändert durh Artikel 9 As. 2 des Gesetzes vom 16. August 2005 (BGBl. I S. 2437), vergütet. (3) Soll durh eine Anzeige, einen Antrg oder die Age einer Willenserklärung eine Frist in Luf gesetzt werden, innerhl derer die Behörde in einer estimmten Weise tätig werden muß, und gehen diese in einer fremden Sprhe ein, so eginnt der Luf der Frist erst mit dem Zeitpunkt, in dem der Behörde eine Üersetzung vorliegt. (4) Soll durh eine Anzeige, einen Antrg oder eine Willenserklärung, die in fremder Sprhe eingehen, zugunsten einer oder eines Beteiligten eine Frist gegenüer der Behörde gewhrt, ein öffentlih-rehtliher Anspruh geltend gemht oder eine Leistung egehrt werden, so gelten die Anzeige, der Antrg oder die Willenserklärung ls zum Zeitpunkt des Eingngs ei der Behörde gegeen, wenn uf verlngen der Behörde innerhl einer von dieser zu setzenden ngemessenen Frist eine Üersetzung vorgelegt wird. Andernflls ist der Zeitpunkt des Eingngs der Üersetzung mßgeend, soweit sih niht us zwishensttlihen Vereinrungen etws nderes ergit. Auf diese Rehtsfolge ist ei der Fristsetzung hinzuweisen. 7