SLRTV Beretning Dagsorden side 2. Forslag til forretningsorden side 3. Politisk beretning side 4. Organisatorisk beretning side 12

Transkript

1 Indhold Dgsorden side 2 Forslg til forretningsorden side 3 Politisk eretning side 4 Orgnistorisk eretning side 12 Vedtægter side 13 1

2 Dgsorden 1 Vlg f dirigent(er) og referent(er) 2 Godkendelse f forretningsorden for årsmødet 3 Vlg f stemmetællere 4 Bestyrelsens eretning 5 Indkomne forslg 6 Godkendelse f revideret regnsk 7 Bestyrelsens forslg til udget og kontingent 8 Vlg f estyrelsesmedlemmer 9 Vlg f estyrelsessupplenter 10 Vlg f kritisk revisor, revisorsupplent og ekstern revisor 11 Eventuelt 2

3 Forslg til forretningsorden 1. Årmødet vælger to dirigenter smt to referenter til eslutningsrefert. Desuden optges hele det ordinære møde på ånd, så sekretritet senere kn udskrive et forhndlingsrefert. Beslutningsrefertet underskrives f dirigenter og referenter. Desuden vælges tre stemmetællere. 2. Dirigenterne kn, hvis forholdene tler for det, egrænse tletiden og erklære fslutning f en det med de, som er optegnet på tlerlisten. 3. Dirigenterne kn, hvis forholdene tler for det, suspendere mødet og sende et kompliceret og diskutelt forslg i grupperejde i et f dirigenterne fstst tidsrum. 4. Alle medlemmer og indudte gæster hr tletid. 5. Hver medlemssttion hr 1 stemme. Beslutning tges ved simpelt stemmeflertl. Der stemmes ved håndsoprækning, med mindre 1/3 f de fremmødte sttioner ønsker skriftlig fstemning. Stemmeretten kn kun udøves f sttioner, der hr forevist gyldigt evis på medlemsk. 6. Forslg til udtlelser kn fremsættes skriftligt på mødet. 7. Ved stemmelighed omkring forslg ortflder forslget. Ved stemmelighed, hvor det er fgørende for personvlg, foregår der omvlg mellem de kndidter, der står lige. Er der ved fornyet fstemning igen stemmelighed, fgøres vlget ved lodtrækning. 8. Ordet til forretningsorden kn tildeles i følgende tilfælde; for dirigenters fsættelse, for fslutning f detten, for t gå videre til næste punkt, for egrænsning f tletiden eller suspendering f årsmødet. 9. Forslg til forretningsorden skl ufortøvet stilles til fstemning. 3

4 SLRTV- politisk eretning Beretning for 2009 vil dskille sig fr tidligere års eretninger, idet estyrelsen for SLRTV på sit møde den 22. jnur 2010 esluttede, t eretningen for 2009 ikke skl være så voluminiøs som tidligere. Det etyder konkret, t der ikke vil live udsendt ilg med eretningen, eventuelle ilg kn rekvireres ved kontkt til sekretritet. Årsgen til denne ændring er den enkle, t det er en ekostelig ffære t kopiere og udsende så omfttende en eretning. Men 2009 er også et år, hvor der ikke er så mnge ilg t udsende, idet eretning 2008 indeholdt en del ilg, der rækkede ind i Det skyldes nturligvis den store og omfttende omlægning på TV-området ifm. digitliseringen f TV. Så i 2009 hr estyrelsen rugt det meste f sin tid på digitlisering og omlægning f lokltv til regionl og lndsdækkende TV. Dette sidste er også årsgen til, t der vil være forslg til vedtægtsændringer for SLRTV. Så hr implementeringen f den nye ftle med Grmex slugt store dele f sekretritets tid, smt t sekretritet den 15. oktoer 2009 flyttede til nye og edre lokler dog stdig i Alorgs midty. Aftlerne med KODA og Grmex Som nævnt i eretningen for 2008 indgik SLRTV i juni 2008 en ftle med KODA om etingelserne for etling f vederlg til KODA fr de ikke-kommercielle lokle rdiosttioner. Dette er der ikke så meget nyt t sige om, ftlen er stdig gældende. Pg. den store usikkerhed på tidspunktet for ftlens indgåelse om det kommende scenrie for Tv-sttionerne vr KODA ikke instillet på t indgå en ftle om vederlgsetling fr de ikke-kommercielle TV-sttioner. Der lev derfor indgået en hensigtserklæring om, t når digitliseringen vr fldet på plds i efteråret 2009, ville KODA tge kontkt til SLRTV og vores smrejdsprtner FAEM mhp. t få lvet en ftle gældende for TV-sttionerne. Det er nu levet forår 2010 og vi venter stdig på, t KODA skl henvende sig. Anderledes ser det ud i forholdet til Grmex. Også her indgik vi en ftle, dog ikke som SLRTV lene. Aftlen med Grmex er mellem Smmenslutningen Af Medier i Loklsmfundet, SAML, som foruden SLRTV omftter FAEM, IASTAR, DL og LTVS. Også Grmex ville dog gerne vente med ftlen for TV-sttionerne indtil vi i efteråret 2009 kunne se, hvilke sendetilldelses områder TV-sttionerne fik, og dermed edre vurdere hvd det ville kunne komme til t etyde for deres vederlgsetling til Grmex. Men heller ikke med Grmex lev det til noget i efteråret 2009, vi måtte ind i 2010 før det lykkes t få en ftle på plds. 4

5 D der stdig er en hel del prolemer for TVsttionerne ifht. t de kn nå ud i de områder, de hr sendetilldelse i, og dvs. enten i en region eller lndsdækkende, og d de ikkekommercielle TV-sttioner ikke er omfttet f must crry, hvilket nturligvis også forringer deres udredelse, er det ftlt med Grmex, t for 2010 eholder TV-sttionerne det dækningsområde de hvde i For de sttioner, der først er egyndt t sende per 1. novemer 2009, er det ftlt med Grmex, t de får smme dækningsområde, som de øvrige sttioner i det område, de er eliggende i. Det giver lidt forskellige dækningsområder også til sttioner, der sender i smme område. Men d de fleste TVsttioner sender færre timer i 2010 og hr en lvere musikprocent i 2010 end de hvde i 2009, liver vederlget til Grmex ikke større end det vr i Som nævnt indledningsvist lev der rugt en del tid på sekretritet på t få Grmex-ftlen ført ud i det prktiske liv. Idet det er SAML der nu indhenter de årlige erklæringer fr medlemssttionerne smt fkturerer de enkelte medlemmer. Internt i SAML er rejdsfordelingen således, t rejdet med t indhente erklæringer og registrere dette foregår i SLRTV s sekretrit (der i prentes emærket også er SAML s sekretrit), medens det er FAEM s sekretritet, der efterfølgende fkturerer de enkelte sttioner. Efter nogle indkørings esværligheder ser det nu ud til, t ordningen er ved t være godt indrejdet. Mediepolitikken i øvrigt Som nævnt indledningsvist og i sær nævnt i eretningen for 2008 lev 2009 præget f digitliseringen f TV, herunder t de ikkekommercielle TV sttioner ikke længere er lokle, men nu regionle og sågr lndsdækkende. I eretningen for 2008 er optrykt en række f de høringssvr, SLRTV vi vores medlemsk f SAML fgv i foråret 2009 til Kultuministeriet, smt refert f vores henvendelser til Folketingets Kulturudvlg og de mediepolitiske ordførere. Vi vil derfor ikke komme nærmere ind på dette i denne eretning. (Beretning 2008 kn ses på SLRTV s hjemmeside). Digitliseringen f TV trådte som ekendt i krft den 1. novemer 2009, og nogle f de helt store hurdler i den forindelse er, t det ikke lykkes os t få must crry genindført for de ikke-kommercielle TV-sttioner. Dværende kulturminister Crin Christensen svrede Folketingets Kulturudvlg, t krvet om must crry for de ikke-kommercielle Tvsttioner ldrig hr været rejst i ordfører kredsen under vejs i forhndlingerne om digitlisering f TV. Dette står SLRTV s estyrelse fuldstændig uforstående overfor, idet vi siden 2006, hvor must crry for de ikke-kommercielle TVsttioner lev fjernet, gentgne gnge i åde høringssvr og direkte til Folketingets Kulturudvlg smt overfor de mediepolitiske ordførere hr gjort opmærksom på, t dette er et must for de ikke-kommercielle Tvsttioner. Senest i et høringssvr fgivet til kultur ministeriet; Kulturministeriet Nyrogde Køenhvn K 5

6 Alorg, den 30. septemer 2009 Udkst til ekendtgørelse om fordeling f illedprogrmmer i fællesntennenlæg j.nr Smmenslutningen Af Medier i Loklsmfundet, SAML, hr følgende kommentr til udkstet; Kpitel 1, 1; - der tilføjes efter de regionle progrmmer i linie 2, smt progrmmer fr de ikke-kommercielle regionle TVsttioner, der er estemt..., og efter og TV2/Dnmrk A/S tilføjes smt progrmmer fr de ikke-kommercielle TV-sttioner, der hr en lndsdækkende sendetilldelse. Således t den smlede 1 får følgende ordlyd; - Ejere f fællesntennenlæg skl sikre, t der i nlægget sker fordeling f tvknlerne DR1 og TV2, herunder de regionle progrmmer smt progrmmer fr de ikke-kommercielle regionle TVsttioner, der er estemt til modtgning i det pågældende område, og tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fr DR og TV2/DANMARK A/S smt progrmmer fr de ikke-kommercielle TV-sttioner, der hr en lndsdækkende sendetilldelse. Forpligtelsen til t fordele TV2 gælder ikke, såfremt kulturministeren udnytter emyndigelsen i 38, stk. 2, i lov om rdio- og fjernsynsvirksomhed. Begrundelse for den foreslåede tilføjelse er, t også de ikke-kommercielle TVsttioner således igen liver omfttet f must crry reglerne. De ikkekommercielle TV-sttioner er en vigtig del f mngfoldigheden, og er med til t sikre nærdemokrtiet. Venlig hilsen Gitte Thomsen sekretritsleder Vi er i øvrigt ikke de eneste, der gentgne gnge hr rejst denne prolemtik overfor de politiske eslutningstgere. Også vores smrejdsprtnere i Smrejdsforum for Lytter-Seere, SLS, smt Det Ny Pulic Serviceråd, PSR, hr ligeledes i deres høringssvr til ministeriet nævnt dette. For ikke t nævne de mnge TV-sttioner rundt om i lndet, der også hr gjort politikerne opmærksomme på dette. Derudover er der også stdig et uløst prolem med sendeomkostningerne. De er gnske enkelt for høje ifht. det tilskud, hver TVsttion mx kn modtge. Det lykkes SAML t få en ekstrevilling gennem Folketinget på 7,5 millioner til dækning f en del f de omkostninger, DIGI-TV opkræver for trnsmission f signlet for de ikkekommercielle TV-sttioner. Pengene gik direkte til DIGI-TV. Ikke nok til t løse hele prolemet men dog edre end ingenting. Men det helt store overskyggende prolem er stdig t den smlede pulje på 48,8 millioner ikke er tilstrækkelig til t dække det ehov, der er for tilskud til de ikkekommercielle medier åde TV og rdio. Og slet ikke når der i forindelse med udstedelse f de nye sendetilldelser til TV i efteråret 2009 lev givet tilldelse til i lt 220 ikke-kommercielle TV-sttioner. Hvorf vi endnu engng kunne konsttere, t en lng række udenlndske vækkelsessttioner fik åde sendetilldelse og tildelt driftstilskud. Hvordn dette kn lde sig gøre, står desværre ikke hen i det uvisse. Hele miseren strtede i 6

7 2006 hvor den dværende kulturminister Brin Mikkelsen fik krvet om lokle progrmkrv ophævet. Det vr lot en enkelt lille linie i en ekendtgørelse, men denne lille ændring hr fået store konsekvenser, idet den ånede en ldeport f muligheder for de, der ønskede t søge sendetilldelser ud over hele lndet, men ikke t producere lokle progrmmer. Gnske vist er der siden sket den strmning, t sttionerne kun kn modtge tilskud til progrmmer efter en prioritering. Men det store prolem heri er, t der nødvendigvis skl gå helt op til 15 måneder før tilsynsmyndigheden kn konsttere om den enkelte sttion lever op til krvene for tilskuddet. Det får den ftle konsekvens, t der evilges midler til lle disse sttioner, og selvom det måske efterfølgende konstteres, t sttionen ikke hr levet op til krvene og derfor skl etle tilskuddet tilge. Så hjælper det jo ikke meget, hvis pengene llerede er rugt, og det hjælper heller ikke meget hos de mnge sttioner, der lever op til krvene men pg. ovenstående hr fået et lngt mindre driftstilskud. SLRTV s estyrelse hr diskuteret dette prolem gentgne gnge og vi hr rejst prolemtikken overfor åde de evillingende myndigheder smt overfor de politiske eslutningstgere. Vi ser gerne, t der indføres skrpere krv iforhold til åde opælspligt smt progrmindhold for t komme denne ulidelige kssetænkning til livs. SAML nførte dette i sine høringssvr til ændring f ekendtgørelserne for åde Tv og Rdio i forsommeren 2009; Kulturministeriet Nyrogde Køenhvn Alorg, den 7. mj 2009 J.nr , udkst til ekendtgørelse vedrørende ikke-kommercielt tv i MUX1 Smmenslutningen Af Medier i Loklsmfundet, SAML, hr følgende emærkninger til det udsendte udkst f den 20. pril 2009; Generelt mngler der en prgrf, der fstlægger, hvem der kn søge om sendetilldelse til ikke-kommercielt TV i MUX1. SAML mener, det skl præciseres, t det er foreninger med det formål t udøve ikke-kommerciel TV-virksomhed, der kn søge, t hovedprten f estyrelses medlemmerne skl være osiddende i den region, der søges om sendetilldelse til. Årsgen er de senere års uheldige udvikling, hvor der søges om sendetilldelser til ledig sendetid fr en smlet dresse, og der følgelig ikke er en kreds f lokle personer, der er involveret i hverken t producere eller udsende TV fr det lokle / regionle område. Dette, t den lokle fornkring ikke er til stede, hr gennem de senere år forårsget en række uhensigtsmæssigheder ift. fordeling f driftstilskud fr puljen til drift f ikkekommerciel lokl rdio- og TV. SAML ønsker således, t den regionle fornkring ifht. uddeling f sendetilldelser til ikkekommercielt TV sikres. SAML ønsker ligeledes, t must crry - forpligtelsen igen indføres for ikkekommercielt TV, det forekommer os uhensigtsmæssigt, t udsendelser fr de regionle TV2 virksomheder, der skl sendes i tidsrummet kl er omfttet f must crry -forpligtelserne, men t det ikke er tilfældet for de ikke-kommercielle TVsttioner, der udsendes i smme MUX i tidsrummet kl Og endelig mngler vi en præcisering f, om de ikke-kommercielle TV-sttioner skl pålægges t enytte sig f I/S DIGI-TV og i 7

8 givet fld hvor store omkostninger, I/S DIGI- TV kn pålægge de ikke-kommercielle TVsttioner. SAML vil foreslå, t de ikkekommercielle TV-sttioner løsnes for forpligtelsen til t skulle enytte sig f I/S DIGI-TV, men hvis dette ikke kn live tilfældet, så t der sættes en mksimum grænse for, hvor store sendeomkostninger en ikke-kommerciel TV-sttion kn pålægges, f.eks. kunne mx 5% f det evilligede driftstilskud fr Kulturministeriets pulje være et cceptelt ud. Årsgen er, t den teknologiske udvikling hr st den foreslåede fremringelse f signlet fr de enkelte sttioner i en økonomisk klemme, som det ikke er rimeligt skl pålægges de sttioner, der får sendetilldelse til MUX1. Idg kn TV-sttioner køe udstyr til studieoptgelse for c. kr , som kn konvetere optgelserne til MP2 eller MPG4 formt og med en internetforindelse på 10/10MB overføre signlet i det formt, der ønskes til fvikling i Odense. Derfor skl den overførsel, der foreslås i lovudkstet tilpsses de dgsktuelle muligheder for overførsel vi nettet, således t de ikkekommercielle sttioner, der selv ønsker t oplode deres udsendelser til Odense, liver påført unødige omkostninger. Smtidig skl det understreges, t det for de fleste sttioners vedkommende er tle om, t de forproducere deres udsendelser og derfor ikke hr ehov for t hve en linie stående klr til direkte udsendelser. d 14; ved ehndling f nsøgninger om progrmvirksomhed i de enkelte regioner, foreslås t Rdio- og TV-Nævnet prioriterer nsøgere, der udøver progrmvirksomhed indeholdende 1) egenproducerede progrmmer til pågældende region, 2) egenproducerede progrmmer fr ndre regioner, 3) ndre progrmmer. SAML foreslår t prioritering 2 og 3 smles, således t Rdio- og TV-Nævnet prioriterer nsøgningere, der udøver progrmvirksomhed indeholdende 1) egenproducerede progrmmer, 2) ndre progrmmer, herunder egenproduktion fr ndre ikke-kommercielle TV-foretgender i ndre regioner. d 16, stk. 2; det foreslås, t ved egen producerede progrmmer forstås i denne ekendtgørelse progrmmer, der er producerede f tilldelsesindehveren selv eller for dennes regning. SAML ønsker den sidste del eller for dennes regning slettet. Årsgen er de senere års udvikling lndt nogle ikke-kommercielle TV-foretgender, der så t sige sælger til sig selv, (et centrlt produktionsselsk). d 25; det foreslås, t Rdio- og TV-Nævnet fstsætter fordelingen f tilskudsmidler mellem rdio- og TV-området på ggrund f rmmen for den årlige evilling til formålet med tillæg f eventuelle tilgeetlte tilskudselø fr tidligere år. SAML foreslår t det ændres til, t Rdio- TV-Nævnet efter høring hos de lndsdækkende orgnistioner for ikke-kommercielle rdio- og TVforetgender fstsætter fordelingen f tilskudsmidler...med tillæg f eventuelle tilgeetlte og uforrugte tilskudselø fr tidligere år. d 33, stk 2; foreslås t, såfremt tilskud ydes til en tilldelsesindehver, der er en enkeltperson, eller som hr ndre ktiviteter end lokl progrmvirksomhed, skl sttionen drives som en selvstændig regnsksmæssig enhed dskilt fr eventuelle ndre ktiviteter. SAML foreslår, t det præsiceres mere nøjgtigt, hvilke foretgender, der hr ndre ktiviteter end lokl progrmvirksomhed, og kn søge om tilskud til denne lokle progrmvirksomhed. Vi ser en risiko for, t større kommercielle medieforetgender kn omdnne dele f deres medievirksomhed til ikke-kommerciel, og dermed tilskuds erettiget lokl progrmvirksomhed. Det er for SAML vigtigt, t ånden i tidligere og nuværende medieforlig om vigtigheden f t, de ikke-kommercielle lokle elektroniske medier kn overleve i en mere og mere 8

9 kommerciliseret medieverden, og dermed være med til t udfylde det erettigede ehov, seerne / orgerne hr for t kunne se loklt / regionlt ikke-kommercielt TV. De ikke-kommercielle sttioner er de eneste elektroniske medier, der er åde pulic service og pulic ccess medier, og således spiller de en rolle som folkeoplysende og demokrtiskende virksomheder i deres lokle område. Venlig hilsen Gitte Thomsen sekretritsleder Og følgende til ekendtgørelsen om loklrdio; Kulturministeriet Nyrogde Køenhvn K Alorg, den 17. juni 2009 J.nr , Udkst til ekendtgørelse om lokl rdiovirksomhed Smmenslutningen Af Medier i Loklsmfundet, SAML, hr følgende kommentrer til udkstet; Generelt og principielt finder vi den korte høringsfrist for helt ucceptel, idet fristen ikke giver orgnistioner mulighed for t udrejde et tilfredsstillende svr. d 5, stk. 3 foreslås, t Ved forlængelse f tilldelser udstedt før 1. jnur 2006 ophæves individuelle eller lokle progrmkrv, der er fstst i tilldelsen eller som følger herf. Generelt finder SAML det etænkeligt, t lokle progrmkrv ophæves uden t sætte ndet i stedet. Årsgen er den senere tids udvikling på især ikkekommercielt lokl-tv s område, hvor der er søgt om ledig sendetid fr én centrl dresse, og der følgelig ikke er en kreds f lokle personer, der er involveret i hverken t producere eller udsende TV fr det lokle område. SAML ser meget nødig denne udvikling gentge sig på rdio-området, og vil derfor foreslå, t der indsættes en pssus om, t et flertl f estyrelsen skl være osiddende i sendetilldelsesområdet, således t den lokle fornkring sikres. d 16, stk. 1 foreslås, t Rdio- og TV- Nævnet kn yde tilskud til tilldelses indhvere eller til registrerede foretgender, der er omfttet f 1, og som ikke hr reklmeindtægter. Gver, sponsoridrg og lignende nses ikke som reklmeindtægter. SAML finder der er mnglende konsensus ifht. ekendtgørelsen om ikke-kommercielt TV, idet det deri foreslås, t registrerede foretgender ikke længere kn modtge tilskud. Det er ikke vores opfttelse, t der er mnge registrerede rdio-foretgender. Vi skl derfor foreslå, t der heller ikke kn ydes tilskud til registrerede rdio-foretgender. d 16, stk. 2 foreslås, t Der kn lene ydes tilskud til sttioner, der hr red kontkt til loklsmfundet. SAML foreslår, jf. ovennævnte til 5, stk. 3, t ordene red kontkt erstttes f red fornkring. d 18, stk 2 foreslås, t Der kn til en rdiosttion mksimlt ydes tilskud til 15 sendetimer ugentligt. Genudsendelser indgår ikke i eregningsgrundlget. SAML finder også her, t der er mnglende konsensus ifht. ekendtgørelsen om ikke-kommercielt TV, der giver ikke-kommercielle TV-foretgender mulighed for t opnå driftsstøtte til genudsendelser. SAML skl derfor foreslå t smme genudsendelsesrte indføres for lokle ikke-kommercielle rdio-foretgender. Som nævnt i tidligere høringssvr er risikoen klrt til stede for, t lokle ikke-kommercielle rdio-foretgender, for t opnå det mksimle ugentlige tilskud, udsender evidstløse 9

10 musikprogrmmer. Hvorimod en genudsendelsesrte vil give de smme sttioner mulighed for t producere gedigen og gennemrejdet nyheds- og ktulitetssmt mgsinprogrmmer, der kn genudsendes i de støtteerettigede timer. Der er omkostninger forundet med også genudsendelser, f.eks. til ophvsrets orgnistionerne mv. d 19, stk. 1 foreslås, t Rdio- og TV- Nævnet kn for kelfødt progrm virksomhed, fhængigt f ntllet f tilslutninger, eslutte t fstsætte et lvere tilskud pr. sendetime eller t lde tilskuddet helt ortflde. Jf. emærkningerne ovenfor til 16 mener SAML ikke, t der fremover ør ydes tilskud til kelfødt progrm virksomhed. Alterntivt t dette tilskud ltid er etrgteligt lvere end tilskuddet til de æterårne lokle rdio-foretgender. Sidstnævnte hr foruden omkostninger til progrmproduktion også omkostninger til sendeudstyr. Som konsekvens ortflder stk. 2. d 20, stk. 1 foreslås, t Beregningen f det årlige tilskud fstsættes på ggrund f: 1) Den del f den årlige evilling til formålet, som Rdio- og TV-Nævnet i henhold til 27 i ekendtgørelse nr. XXYY om ikkekommercielt tv i MUX 1 hr esluttet t fsætte til rdioområdet med tillæg f eventuelle tilgeetlte tilskudselø fr tidligere år, og 2) det smlede ntl tilskudserettigede timer, jf. 18 og 19. SAML foreslår, t teksten ændres til følgende, t Rdio- og TV-Nævnet efter høring hos de lndsdækkende orgnistioner for ikkekommercielle rdio- og TV-foretgender fstsætter fordeling f den årlige evilling til formålet med tillæg f eventuelle tilgeetlte tilskudselø fr tidligere år med 60% til TV-foretgender og 40% til rdioforetgender, og efter det smlede ntl tilskudserettigede timer. Venlig hilsen Gitte Thomsen sekretritsleder Sådn gik det desværre ikke helt, så der forestår stdig et stort rejde for t få den lokle fornkring genindført. Som det vil være de fleste ekendt udløer det nuværende medieforlig med udgngen f 2010, så SLRTV lev glædeligt overrskede over t modtge en invittion fr den dværende kulturminister Crin Christensen til et møde i ministeriet, hvor vi kunne komme med input om udviklingen på medieområdet. Mødet vr et led i ministerens foreredelse f et regeringsudspil som optkt til de politiske forhndlinger forud for en kommende medieftle fr D estyrelsen mente, det gv edre mening t det vr SAML, der mødte op i ministeriet, deltog Bent Hnsen og Gitte Thomsen i mødet med kulturministeren. Og forud for mødet sendte vi følgende ønskeseddel til ministeriet; Ønsker til medieforliget Forøgelse f puljen fr 50 millioner årligt til 80 millioner årligt, (kn evt. findes i de midler (54 mill), som vr fst til replnlægningen Pulic service puljen, 75 mill, ånes for de ikke-kommercielle rdio- og TVsttioner, Midler øremærket til uddnnelse, kn søges f lndsdækkende orgnistioner, smt TV-sendesmvirker, evt. de midler der pt. fsættes til Mediesekretritet 1,2 mill årligt (midler til drift f Mediesekretritet må findes på kulturministeriets lmindelige driftskonto), smt i Pulic service puljen 10

11 Must crry for de regionle TV-sttioner på MUX1, Den lokle fornkring for rdiosttioner og den regionle fornkring for TVsttioner skl igen sikres, for t forhindre net-working (smme sttion i hel lndet) De lokle rdio-sttioner sikres en plds på DAB-nettet, etleringsudgifter finnsieres f Kulturministeriet, Der fsættes midler til oprettelse smt drift f en fælles internet-portl for de ikke-kommercielle rdiosttioner evt. i smrejde med DR, Mulighed for genudsendelser også for de ikke-kommercielle rdiosttioner, Kommunerne / regionerne forpligtes til t fsætte midler til sttionernes indkø f teknik til gengæld leverer rdio- / tvsttionerne loklt / regionlt informtion til orgerne, og sikrer t orgerne hr dgng til et loklt / regionlt elektronisk medie, De ikke-kommercielle medier godkendes som rejdsplds for flex-joere, lngtidsledige og ndre personer med ndre prolemer end lot ledighed, Driftsstøtte til et lndsdækkende sekretrit, i lighed med driftsstøtten til Beoerhuse mv. pt. c ,- per år. Kulturminister Crin Christensen lyttede til vores rgumenter, og oplyste t hun forventede t hve regeringens udkst til nyt medieforlig klr sidst på året, ltså At forhndlingerne med medieordførerne ville pågå i løet f jnur / ferur 2010, hvorefter et forlig ville live sendt i høring inden sommerferien Alt smmen udmærket men så kom der en regeringsrokde, og i den forindelse en ny kulturminister. Hvilket formentlig er årsgen til, t regeringens udkst til nyt medieforlig endnu ikke er offentliggjort. Slutteligt under denne del f eretningen skl nævnes, t den 2. oktoer 2009 lev udredning f den fremtidige offentlige mediestøtte rpport offentliggjort. Rpporten er udrejdet f Rmøll på opdrg f kulturministeriet. Rpporten er omfttende og giver ikke nogen direkte nefling f hvordn den fremtidige mediestøtte ør indrettes. Det vr heller ikke formålet med rpporten. Men der opstilles forskellige scenrier med fordele og ulemper. Hvordn politikerne vælger t ruge rpporten må fremtiden vise. Rpporten kn ses på Styrelsen for iliotek og mediers hjemmeside. (iliotekogmedier.dk) 11

12 Orgnistorisk eretning SLRTV s største orgnistoriske prolem er stdig den dårlige økonomi, der etyder t vi ikke kn udvikle orgnistionen sådn som estyrelsen kunne ønske. I efteråret 2009, nærmere estemt 15. oktoer, flyttede sekretritet til nye og etydeligt edre lokler. Stdig i Alorg midty, og selvom det etød en mindre huslejestigning på kr. 500,- per måned, så er det stdig en meget illig husleje. Vi er endnu ikke helt færdige med indretningen, men det går stille og roligt fremd. Smrejdet i SAML er fortst givende for de deltgende orgnistioner, herunder SLRTV. Og estyrelsen håer, t dette kn fortsætte og udvikle sig også i det kommende år. Og det smme håer vi med smrejdet til åde SLS og PSR. Medlemsmæssigt er det gået nogenlunde stilt, desværre hr vi mistet de fem kristne rdiosttioner, der gennem en lng årrække vr medlem f åde SLRTV og Den Kristne Producentkomite. Efter pres fr KPK hr de fem rdiosttioner måttet opsige deres medlemsk f SLRTV. Det eklger vi meget. SLRTV orgniserer dog stdig lige knp 100 sttioner, og selvom digitliseringen f TV etød t et pr TV-sttioner lukkede, så etød det også t nye kom til. Så med udgngen f 2009 hvde SLRTV i lt 97 medlemmer, der fordeler sig på 69 lokle rdiosttioner og 28 regionle og lndsdækkende TV-sttioner. 12

13 1 Nvn og hjemsted Vedtægter Lndsforeningens nvn er Smmenslutningen f Lokle Rdio- og TV- sttioner i Dnmrk, SLRTV. Smmenslutningen driver et sekretrit med hjemsted i Dnmrk. 2 Formål og målsætning Smmenslutningens formål er t smle loklrdio- og tv-sttioner, der ikke drives ud fr profitmotiver, men ud fr ønsket om t styrke den folkelige det, oplysning og smfundsenggement i en lndsorgnistion, som skl rejde for t sikre de edst mulige vilkår for drift f sådnne loklrdio- og tv-sttioner i Dnmrk. Det er Smmenslutningen formål t rejde for en styrkelse f ytringsfriheden og mngfoldigheden f loklrdio- og tv-sttioner. Smmenslutningen c d e f skl tge del i den offentlige det om mediepolitik for t fremme medlems-sttionernes interesser, skl gennem forhndlinger med offentlige myndigheder, ophvsretsorgnistioner og ndre instnser sikre de edst mulige vilkår for medlemssttionerne, er medlem f prplyorgnistionen Smmenslutningen Af Medier i Loklsmfundet (SAML) og Dnsk Folkeoplysnings Smråd (DFS) og kn i øvrigt smrejde med ndre lndsdækkende orgnistioner, når det fremmer SLRTV s interesser, skl gennem konferencer, møder, kursusvirksomhed og ndre ktiviteter styrke interessen for folkelig, detskende og smfundsenggerende nonprofit rdio og tv. 3 Medlemsk c d Som medlem kn optges lokle rdio- og tv-sttioner, der ccepterer nærværende vedtægter og godkendes f estyrelsen. Medlemmer kn optges, når de ccepterer Smmenslutningens formål. Ved optgelsen etles det f årsmødet fststte kontingent efter forslg fr estyrelsen. Udmeldelse kn kun ske med mindst en måneds skriftlig vrsel til udgngen f et klenderår. 13

14 e Medlemssttioner, der modrejder Smmenslutningens vedtægtsestemte formål, kn ekskluderes efter flertlseslutning i estyrelsen smt stdfæstelse f eksklusionseslutningen på det førstkommende årsmøde i henhold til årsmødets fstemningsregler. 4 Årsmøde c d e f Det ordinære årsmøde er foreningens øverste myndighed. Beslutninger truffet på årsmødet er indende for lle medlemmer. Det ordinære årsmøde holdes inden udgngen f pril og indkldes med mindst en måneds vrsel. Det tilstræes, t årsmødet holdes skiftevis på Sjællnd og i Jyllnd / på Fyn. Indkldelsen skl indeholde forslg til dgsorden, revideret regnsk og estyrelsens eretning for det foregående klenderår, smt forslg til rejdsprogrm for det kommende år. Forslg, som medlemmerne ønsker ehndlet på årsmødet, skl være Smmenslutningen i hænde senest 14 dge før mødet. Rettidigt modtgne forslg vil live udsendt til medlemssttionerne senest en uge før årsmødet. Bestyrelsen kn indyde gæster til t deltge i årsmødet med tle, men uden stemmeret. Alle medlemmer hr ret til t deltge i årsmødet men en stemmeerettiget repræsentnt. Et medlem kn for egen regning deltge med flere repræsentnter, som i så fld hr tle- men ikke stemmeret på årsmødet. Afstemninger på årsmødet foregår ved håndsoprækning. På forlngende kn 1/3 f de tilstedeværende stemme-erettigede repræsentnter dog kræve skriftlig fstemning. Vlg (dgsordenspunkterne 8-10) foregår dog ltid ved skriftlig fstemning. Beslutninger og vlg foretges ved simpelt stemmeflertl. Ændring f vedtægterne skl dog vedtges med 2/3 flertl. g Dgsorden for årsmødet skl mindst omftte følgende punkter: Vlg f dirigent(er) og referent(er) Godkendelse f forretningsorden Vlg f stemmetællere Bestyrelsens eretning Bestyrelsens forslg til Arejdspln og Hndlings- og principprogrm Indkomne forslg fr estyrelsen og medlemssttionerne Godkendelse f revideret regnsk Bestyrelsens forslg til udget og kontingent Vlg f estyrelsesmedlemmer Vlg f estyrelsessupplenter Vlg f kritisk revisor, revisor-supplent og ekstern revisor Eventuelt 14

15 h Ved stemmelighed omkring forslg ortflder forslget. Ved stemmelighed, hvor det er fgørende for personvlg, foregår der omvlg mellem de kndidter, der står lige. Er der ved fornyet fstemning igen stemmelighed, fgøres vlget ved lodtrækning. 5 Ekstrordinært årsmøde Bestyrelsen kn indklde til ekstrordinært årsmøde, når den finder det tvingende nødvendigt. Såfremt 1/3 f medlemmerne skriftligt nmoder om det, skl estyrelsen indklde til ekstrordinært årsmøde. Anmodningen skl være motiveret og indeholde forslg til dgsorden. Ekstrordinært årsmøde indkldes skriftligt med mindst 20 dges vrsel med ngivelse f dgsorden, og det skl holdes senest 30 dge efter t egæring er fremst overfor estyrelsen. 6 Vlg c d e f På det ordinære årsmøde vælges estyrelsesmedlemmer, supplenter, revisor og revisorsupplent. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år, medens estyrelsessupplenter, revisor og revisorsupplent vælges for 1 år. Genvlg kn finde sted. Enhver repræsentnt for et medlem, der hr været medlem mindst 3 måneder, kn opstilles som kndidt til ovennævnte tillidshverv. Også personer som ikke er til stede på årsmødet kn vælges, men der skl i så fld foreligge skriftligt tilsgn fr vedkommende inden fstemningen egynder. Ved personvlg skl stemmesedlen udfyldes med det ntl kndidtnvne, som skl vælges det pågældende år. Stemmesedlerne fleveres til stemmeudvlget (stemmetællerne). I lige år vælges 3 estyrelsesmedlemmer og i ulige år vælges 4 estyrelses-medlemmer. Hvert år vælges 3 estyr-elsessupplenter, 1 kritisk revisor, 1 revisorsupplent og 1 ekstern revisor. De nyvlgte tiltræder deres funktioner på første estyrelsesmøde efter årsmødet. Dette møde holdes senest 14 dge efter årsmødet. Kndidterne vælges som person og ikke som repræsentnt for medlemmet. 7 Bestyrelsen c Smmenslutningen ledes f en estyrelse med 7 medlemmer. Bestyrelsen vretger smmenslutningens forretninger mellem årsmøderne og træffer suverænt eslutninger under nsvr overfor årsmødet. Bestyrelsen kn nedsætte udvlg og rejdsgrupper til løsning f konkrete opgver. Udvlg og rejdsgrupper skl hve et nærmere defineret kommissorium og er nsvrlige overfor estyrelsen. Bestyrelsesmøder holdes mindst en gng i kvrtlet, men derudover når formnden skønner det nødvendigt, eller når 3 estyrelsesmedlemmer skriftligt nmoder herom. Bestyrelsen 15

16 indkldes skriftligt med ngivelse f dgsordenspunkter. Efter møderne udrejdes der mødereferter, som sendes til estyrelsesmedlemmerne. d e f g Bestyrelsen er eslutningsdygtig, når mindst 4 estyrelsesmedlemmer er til stede. Beslutninger tges med simpelt stemmeflertl. Står stemmerne lige er formndens stemme udslgsgivende. Supplenter indtræder med stemmeret for frværende estyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv på det første møde efter årsmødet. Ved konstitueringen vælger estyrelsen en formnd og en ksserer, fstlægger forretningsordenen og nedsætter et sekretrit. Bestyrelsen indklder supplenterne til møderne og tilstiller dem referter. Supplenterne hr tle- men ikke stemmeret på møderne, medmindre supplenterne er indkldt på grund f estyrelsesmedlemmernes frfld. Bestyrelsen kn meddele prokur. 8 Sekretritet c Sekretritet er foreningens hjemsted og officielle dresse, hvortil l korrespondnce stilles. Sekretritets rejdsopgver fstlægges f estyrelsen. Bestyrelsen udpeger en sekretritsleder. 9 Økonomi c d e f Smmenslutningens midler nvendes til drift og dministrtion f smmenslutningens virksomhed. Kssereren fører Smmenslutningens regnsker efter estyrelsens nvisninger. Kssereren udrejder mindst en gng i kvrtlet en sttus over Smmen-slutningens økonomi. Smmenslutningens regnsksår følger klenderåret. Smmenslutningens estyrelsesmedlemmer og medlemssttioner hæfter ikke personligt for de f Smmenslutningen indgåede forpligtelser, for hvilke lene Smmenslutningen hæfter med sin formue. Foreningens medlemmer hr ikke krv på foreningens formue eller udytte f nogen rt. 10 Informtion, istnd og smrejde Smmenslutningen udsender informtionsskrivelser til medlemmerne, især om love, lovforslg og cirkulærer, der hr etydning for medlemmerne. Bestyrelsen er nsvrlig for lle informtionsskrivelser, herunder elektroniske informtioner fr Smmenslutningen. 16

17 c d Smmenslutningen tilstræer t udgive et nyhedsrev minimum 6 gnge årligt, hvor væsentlige forhold vedrørende elektroniske mssemediers forhold og vilkår ehndles. Smmenslutningen kn efter eslutning i estyrelsen yde istnd, herunder retshjælp til medlemssttioner, hvor det hr lmen etydning for medlemskredsen. Smmenslutningen kn efter eslutning i estyrelsen deltge i interntionlt smrejde. 11 Opløsning Smmenslutningen kn opløses, når 2/3 f de stemmeerettigede deltgere i to på hinnden følgende årsmøder, hvorf det ene indkldes ekstrordinært med dette emne på dgsordenen, stemmer herfor. Ophører Smmenslutningen med t eksistere, tildeles den eventuelle formue orgnistioner / foreninger, der rejder for smme formål, som ngivet i 2 efter eslutning på det opløsende møde. Senest ændret den 28. pril 2007 Dirigent Gitte Thomsen 17